96/2024

AM2025.05.07H Retten i Helsingørs

DOM

Dato: 17. januar 2024 Rettens sagsnr.: 1-3486/2023 Politiets sagsnr.: 0900-72305-00103-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1973 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 22. september 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af Straffelovens § 225 jf. § 216, stk. 1, jf. til dels § 21, og § 216, stk. 1, jf. § 21, andet seksuelt forhold end samleje, til dels forsøg herpå, og forsøg på voldtægt, ved den 8. oktober 2022, i tidsrummet fra ca. kl. 04:00 til ca. kl. 06:00 på Forurettedes værelse på Hotel, Adresse, i Helsingør, at have befølt Forurettede i skridtet samt presset en eller flere fingre op i hendes vagina, uagtet at hun flere gange sagde, at han skulle gå, og forsøgte at hindre det seksuelle overgreb ved at krydse sine hænder foran sit skridt og presse sine ben sammen, så tiltalte ikke kunne komme til, ligesom tiltalte satte sig overskrævs på Forurettede, og fikserede hendes arme med sine ben, alt i mens han forsøgte at presse sit lem ind i munden på Forurettede, hvilket imidlertid mislykkedes, idet Forurettede formåede at vriste sig fri, ligesom tiltalte efterfølgende forsøgte at presse sit lem ind i Forurettedes anus, uden hendes samtykke og uagtet at hun pressede sine ben sammen for at hindre, at han trængte ind i hende.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 118.215,04 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og principalt 100.000 kr., subsidiært 60.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte, Forurettede, Vidne1 og Vidne2. En del af Forurettedes forklaring er afgivet for lukkede døre, hvilket er markeret i gengivelsen af forklaringen. [FORKLARINGER UDELADT] Der er blevet dokumenteret uddrag af retsmedicinsk udtalelse af 9. marts 2023 (ekstraktens fil 1, side 66 69).

Rettens begrundelse

og afgørelse To dommere udtaler: Tiltalen angår et forhold begået den 8. oktober 2022 om natten på et hotelværelse på Hotel i Helsingør. Tiltalte og Forurettede har forklaret, at de befandt sig på hotelværelset sammen, men derudover har de afgivet modstridende forklaringer om, hvad der skete, mens de opholdt sig alene på hotelværelset.

Der er således afgivet modstridende forklaringer om, hvorledes den fysiske kontakt udviklede sig og karakteren heraf. Forklaringen fra Forurettede, der fremstod meget påvirket og ked af det i retten, er detaljeret, troværdig og i overensstemmelse med den forklaring, hun har afgivet til politiet.

Tiltalte har imidlertid også afgivet en detaljeret, troværdig og konsistent forklaring, og efter en samlet vurdering af de oplysninger, der er fremkommet under bevisførelsen, herunder også forklaringerne afgivet af de to andre vidner, der er ført, findes det ikke bevist uden for rimelig tvivl og dermed med den sikkerhed, der er nødvendig til domfældelse i en straffesag, at tiltalte har gjort sig skyldig i den rejste tiltale.

Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte. En dommer udtaler: Jeg finder som de øvrige dommere, at Forurettede, der i modsætning til tiltalte har afgivet forklaring under strafansvar, har afgivet en detaljeret, troværdig og konsistent forklaring om, hvad der skete på hotelværelset.

Vidnets forklaring om, hvorledes hun flere gange verbalt og ved sine handlinger lod tiltalte forstå, at hun ikke var indforstået med de seksuelle handlinger, som han udsatte hende for, fremstår endog meget troværdig. På denne baggrund finder jeg, at det er bevist, at tiltalte har forset sig som beskrevet i anklageskriftet, og at han vidste, at Forurettede ikke samtykkede heri.

Jeg stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig efter anklageskriftet. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, og tiltalte frifindes derfor. Efter afgørelsen af skyldspørgsmålet frifinder den juridiske dommer tillige tiltalte for kravene om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 23. afdelings

DOM

(landsdommerne Steen Mejer, Louise Saul og Martin Melchior (kst.) med domsmænd). Dato: 8. august 2024 Rettens sagsnr.: S-259-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1973, (advokat Advokat, besk.) Dom afsagt af Retten i Helsingør den 17. januar 2024 (1-3486/2023) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale. Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Forurettede har gentaget den for byretten nedlagte påstand om, at tiltalte skal betale 118.215,04 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og principalt 100.000 kr., subsidiært 60.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2. Der er endvidere taget forbehold for yderligere erstatningskrav. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne1 og Vidne2. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet Vidne3. [FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Vidnet Forurettede er også for landsretten fremstået meget troværdig og har afgivet en detaljeret og i al væsentlighed konsistent forklaring om, hvad der skete på hotelværelset den pågældende nat, herunder hvorledes hun flere gange verbalt og ved sine handlinger lod tiltalte forstå, at hun ikke var indforstået med de seksuelle handlinger, som han udsatte hende for.

Hendes forklaring er understøttet af de to beskeder, hun samme nat sendte til vidnet Vidne1, og understøttes endvidere af de øvrige vidneforklaringer i sagen om Forurettedes udtalelser og ageren umiddelbart efter episoden. På denne baggrund findes det bevist, at tiltalte har foretaget de handlinger, som er beskrevet i den rejste tiltale, og at han vidste, at Forurettede ikke gav samtykke hertil.

Tiltalte findes derfor skyldig efter anklageskriftet. Straffen findes passende at kunne fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, jf. til dels § 21, og § 216, stk. 1, jf. § 21. Der er herved foretaget en samlet vurdering af forholdets karakter og alvor, herunder at forurettede som følge af parternes indbyrdes ulige forhold befandt sig i en presset situation.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages påstanden om tortgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 til følge med 30.000 kr., der forrentes som nedenfor bestemt. Påstanden om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste tages ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1, men udskydes til eventuel behandling ved Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål.

Thi kendes for ret

: Tiltalte straffes med fængsel i 1 år. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede ved bistandsadvokat Helle Hald betale 30.000 kr. med procesrente fra den 15. februar 2024. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter. ::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Michael Rekling, Oliver Talevski, Lars Apostoli, Ole Hasselgaard og Julie Arnth Jørgensen. Dato: 7. maj 2025 Rettens sagsnr.: 96/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Jonas Christoffersen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 17. januar 2024 (1-3486/2023) og af Østre Landsrets 23. afdeling den 8. august 2024 (S-259-24).

Påstande

Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse. Tiltalte har påstået formildelse.

Anbringender

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at straffen i den foreliggende sag skal skærpes væsentligt, således at fængselsstraffen fastsættes i niveauet 2 år til 2 år og 6 måneder. Efter landsrettens bevisresultat satte Tiltalte sig overskrævs på forurettede og fikserede hendes arme med sine ben, mens han forsøgte at presse sin penis ind i munden på hende, hvorefter han forsøgte at gennemføre analt samleje.

Udgangspunktet for straffastsættelsen er dermed en fængselsstraf på 2 år og 6 måneder til 3 år svarende til straffen for en fuldbyrdet voldtægt, der ikke er en overfaldsvoldtægt. Da der er tale om forsøg på voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje, følger det af forarbejderne, at der er grundlag for at fastsætte straffen under dette udgangspunkt.

Straffen bør dog alene reduceres, i det omfang krænkelsen for forurettede forholdsmæssigt må anses som mindre. Med hensyn til overgrebenes karakter må der lægges vægt på, at der var tale om flere seksuelle overgreb, herunder indføring af en eller flere fingre i forurettedes vagina, forsøg på oralt samleje, der grænser op til voldtægt ved vaginalt samleje, jf.

Højesterets dom af 9. november 2022 (UfR 2023.642), og forsøg på analt samleje. Der var tale om et groft forsøg på oralt samleje, som blev begået under anvendelse af en betydelig grad af tvang, ligesom overgrebet indebar en krænkelse af forurettede, der grænsede op til et fuldbyrdet forhold. Der må ved strafudmålingen også lægges vægt på parternes indbyrdes ulige forhold.

Tiltalte har anført navnlig, at der ikke er grundlag for at forhøje straffen til mellem 2 år og 2 år og 6 måneder, da retspraksis i det spænd omfatter fuldbyrdede og grove voldtægter samt forsøg på overfaldsvoldtægt. Der er heller ikke grundlag for at forhøje straffen til over 1 år, da det vil medføre en ubegrundet, generel strafforhøjelse.

Efter landsretspraksis i sammenlignelige sager er strafniveauet omkring 9-10 måneders fængsel og højst 1 år. Straffen skal fastsættes efter en konkret vurdering. Krænkelsens karakter skal tillægges betydning, og der må tages udgangspunkt i de kriterier, der er fremhævet i forarbejderne. Der foreligger ikke omstændigheder, der i almindelighed danner grundlag for at udmåle en skærpet straf.

Hverken forurettedes alder eller aldersforskellen mellem dem eller sted og omstændigheder har karakter af skærpende omstændigheder. Forurettede var ikke hjælpeløs, men samtykkede langt hen ad vejen. Der var forudgående frivillig og seksualiserende kontakt. Forløbet var kortvarigt, og forurettede blev hverken udsat for vold, trusler, et voldsomt overgreb eller markant mekanisk tvang.

Desuden var der ikke tale om fuldbyrdet oralsex eller samleje. Højesteret kan ikke tillægge ”parternes indbyrdes ulige forhold” som anført i landsrettens dom betydning, da landsretten ikke har angivet, om dette består i deres alder, fysiske forhold, ansættelse eller andet.

Hvis Højesteret hæver straffen i denne sag, må det forventes at medføre en generel forhøjelse af strafniveauet, da straffen i den foreliggende sag i forvejen er fastsat for højt eller i hvert fald i den høje ende af landsretternes praksis i sammenlignelige sager.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte er fundet skyldig i at have befølt forurettede i skridtet og presset én eller flere fingre ind i hendes vagina samt i forsøg på oralsex og forsøg på analt samleje, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, jf. til dels § 21, og § 216, stk. 1, jf. § 21. Han blev i landsretten idømt fængsel i 1 år. For Højesteret angår sagen strafudmålingen.

Generelt om strafudmålingen Efter straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, som ikke har samtykket heri. Ved straffastsættelsen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen, jf. § 216, stk. 4.

Efter straffelovens § 225 finder § 216 tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje. Straffelovens § 216, stk. 4, blev indsat ved lov nr. 635 af 8. juni 2016. Efter forarbejderne til bestemmelsen skal straffen afspejle den krænkelse af offerets værdighed, integritet og seksuelle selvbestemmelsesret, der er forbundet med voldtægt.

Udgangspunktet for strafudmålingen for en enkeltstående fuldbyrdet overfaldsvoldtægt forudsættes at være 3 år og 6 måneders fængsel, hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder. I andre sager om voldtægt ved vold eller trussel om vold forudsættes udgangspunktet for strafudmålingen at være fra ca. 2 år og 6 måneders fængsel til op mod 3 års fængsel.

Der vil i almindelighed være grundlag for at udmåle en lavere straf end de angivne udgangspunkter, hvis der er tale om andet seksuelt forhold end samleje (§ 225) eller forsøg (Folketingstidende 2015-16, tillæg A, lovforslag nr. L 98, s. 4 og 9 f.). Straffelovens § 216, stk. 1, blev nyaffattet ved lov nr. 2208 af 29. december 2020.

Ved lovændringen blev de strafniveauer, der var forudsat ved lovændringen i 2016, fastholdt, for så vidt angår tilfælde af voldtægt, som også ville være strafbare efter den tidligere bestemmelse.

Det nykriminaliserede område omfatter voldtægt ved samleje uden samtykke i situationer, hvor der ikke anvendes tvangsmidler (f.eks. vold eller trussel om vold), og hvor forurettede ikke befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Det fremgår af forarbejderne, at der i disse situationer ved udmålingen af straffen skal foretages en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder med henblik på at fastsætte en straf, som afspejler karakteren og grovheden af forbrydelsen.

De groveste tilfælde af samleje uden samtykke, der kan sidestilles med fuldbyrdet samleje i sager om voldtægt ved vold eller trussel om vold, der ikke er overfaldsvoldtægt, forudsættes som udgangspunkt straffet med fængsel fra 2 år og 6 måneder til op mod 3 år. Et eksempel herpå kan være, at et samleje gennemført uden samtykke foregår under intimiderende omstændigheder.

I mildere tilfælde, f.eks. i visse passivitetssituationer, vil der kunne være grundlag for at tage udgangspunkt i et strafniveau på fængsel i 1 år og 2 måneder, da sådanne situationer efter omstændighederne vil kunne sidestilles med de situationer, hvor forurettede befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

I endnu mildere tilfælde vil der kunne være grundlag for at udmåle en straf under dette niveau, f.eks. hvor parterne har indledt et samleje med samtykke, og hvor den ene part undervejs fortryder og siger fra, hvorefter gerningsmanden alligevel fortsætter samlejet (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 85, s. 8 og 11).

Strafudmålingen skal bero på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder og afspejle karakteren og grovheden af forbrydelsen. Som anført vil der i almindelighed være grundlag for at udmåle en lavere straf end de angivne udgangspunkter for fuldbyrdet voldtægt, hvis der er tale om forsøg.

Det gælder både i de tilfælde af voldtægt, som også ville være strafbare efter den tidligere bestemmelse i straffelovens § 216, og de tilfælde, som er omfattet af nykriminaliseringen ved lovændringen i 2020. Ved vurderingen skal det tages i betragtning, at forsøg kan foreligge i forskellige former, herunder med forskellig styrke eller fasthed i forsættet.

I nogle tilfælde vil forsøg grænse tæt op til et fuldbyrdet forhold og indebære en tilsvarende krænkelse af forurettedes værdighed, integritet og seksuelle selvbestemmelsesret. I disse tilfælde vil der kun være grundlag for at fravige de angivne udgangspunkter for strafudmålingen i mindre grad.

I andre tilfælde vil forsøg ligge længere fra et fuldbyrdet forhold, og der vil i sådanne tilfælde i højere grad være grundlag for at fravige de angivne udgangspunkter for strafudmålingen i nedadgående retning.

Højesteret har i dom af 9. november 2022 (UfR 2023.642) anført, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, skal fastsættes under hensyntagen til den generelle forhøjelse af straffen for voldtægt, som tilsigtedes med lovændringen i 2016.

Det følger endvidere af dommen, at andet seksuelt forhold end samleje kan have en meget forskellig grovhed spændende fra de mildeste grader, der ligger lige over grænsen til blufærdighedskrænkelse, til grove tilfælde (f.eks. oralsex), der efter sin karakter grænser op til voldtægt ved et vaginalt samleje.

Den konkrete sag Tiltalte kom i kontakt med forurettede ca. kl. 4 om natten, da hun var på vej til sit værelse efter en fest på et hotel, hvor de begge opholdt sig i forbindelse med en kongres.

Efter landsrettens bevisresultat bestod det seksuelle overgreb i, at Tiltalte på forurettedes hotelværelse befølte hende i skridtet samt pressede én eller flere fingre op i hendes vagina, selv om hun flere gange sagde, at han skulle gå, og hun forsøgte at forhindre det ved at krydse sine hænder foran sit skridt og presse sine ben sammen, så han ikke kunne komme til.

Han satte sig herefter overskrævs på forurettede og fikserede hendes arme med sine ben, mens han forsøgte at presse sin penis ind i munden på hende, hvilket mislykkedes, fordi hun fik vristet sig fri. Efterfølgende forsøgte han at presse sin penis ind i hendes anus, selv om hun ikke samtykkede og pressede sine ben sammen for at hindre, at han trængte ind i hende.

Fire dommere – Michael Rekling, Oliver Talevski, Ole Hasselgaard og Julie Arnth Jørgensen – udtaler: Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder vi, at straffen skal forhøjes til fængsel i 2 år. Vi har herved lagt vægt på karakteren og grovheden af overgrebet, hvorved forurettede blev udsat for flere seksuelle krænkelser, herunder forsøg på oralsex under fastholdelse og forsøg på analt samleje.

Det skyldtes forurettedes modstand, at både forsøget på oralsex og det efterfølgende forsøg på analt samleje ikke blev fuldbyrdet. Vi har endvidere lagt vægt på de gældende udgangspunkter for straffastsættelse i sager om voldtægt, herunder voldtægt under anvendelse af vold i form af fastholdelse.

Vi finder, at en straf på 2 års fængsel afspejler, at forsøget på oralsex og det efterfølgende forsøg på analt samleje grænsede tæt op til fuldbyrdede forhold og indebar en tilsvarende krænkelse af forurettedes værdighed, integritet og seksuelle selvbestemmelsesret. Dommer Lars Apostoli udtaler: Efter mødet med forurettede på hotellet besluttede Tiltalte sig for at ledsage hende til hendes værelse.

Han ønskede at følge med hende ind på værelset, hvilket hun tillod. Hun fulgte også hans forslag om, at de begge skulle lægge sig under dynen i hendes seng. Efter hendes egen forklaring var det først, da han efterfølgende havde rejst sig og taget det meste af sit tøj af og var kommet tilbage efter et ophold på toilettet, at hun opfordrede ham til at forlade værelset.

Han valgte at ignorere denne opfordring og påbegyndte herefter verbale seksuelle tilskyndelser og intime berøringer af hende, uden at det gav anledning til udtrykkelige og utvetydige protester eller modstand fra hendes side.

De omhandlede seksuelle krænkelser fandt sted under et uafbrudt forløb af begrænset varighed og skal derfor bedømmes under ét ved den samlede bedømmelse af forholdets grovhed, som er afgørende for fastsættelsen af straffen. Ved den samlede grovhedsvurdering lægger jeg vægt på de konkrete omstændigheder, herunder det anførte om optakten til forløbet.

Endvidere lægger jeg særlig vægt på, at der alene var tale om magtanvendelse i relation til forsøget på oralsex, og at magtanvendelsen i dette tilfælde kun var ganske kortvarig og begrænset. Jeg lægger til grund, at den manglende fuldbyrdelse af forsøget på oralsex og samleje skyldtes ringe fasthed i hans forsæt, idet han i kraft af sin fysiske overlegenhed må antages at kunne have overvundet hendes modstand.

Jeg finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte landsrettens fastsættelse af straffen til 1 års fængsel.

Dette strafniveau er efter min opfattelse passende i forhold til det gældende strafniveau efter retspraksis om seksualforbrydelser af tilsvarende art og grovhed på baggrund af de ændringer af reglerne, der fandt sted ved lov nr. 635 af 8. juni 2016 og lov nr. 2208 af 29. december 2020, og på baggrund af forarbejderne til disse lovændringer. Af de anførte grunde stemmer jeg for stadfæstelse af landsrettens dom.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte straffes med fængsel i 2 år. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.