247/2025 OG 283/2025

Kommune erstatningsansvarlig for skader på ejendom grundet fejl i projektmateriale, men med regres mod entreprenøren for halvdelen af det skyldte beløb Y Kommune indgik i 2017 en entreprisekontrakt med entreprenørfirmaet Z A/S om etablering af et trafikknudepunkt. Som led i disse arbejder skulle et fortov ud for facademuren til en ejendom ejet af X ApS sænkes ca. 10 cm. Nedsænkningen af fortovet skulle foregå ved, at Z fjernede fortovsfliserne og afgravede grus til en dybde af ca. 60 cm, som efterfølgende blev genopfyldt med grus og komprimeret med henblik på at genanlægge fliserne. Til komprimering af det nævnte grus anvendte Z en pladevibrator med en vægt på ca. 430 kg, hvilket med-førte skader i form af revnedannelser i murværket og soklen på X’ ejendom. Udgifterne til udbedring af skaderne udgjorde 338.750 kr. Der blev anlagt to forskellige sager. Den ene sag mellem X og Y Kommune angik spørgsmålet, om kommunen var erstatningsansvarlig for skaderne på ejendommen, herunder om ansvaret skulle pålægges på grundlag af den almindelige erstatningsregel i dansk ret (culpa) eller på objektivt ansvarsgrundlag. Den anden sag mellem Y Kommune og Z angik spørgsmålet, om og i hvilket omfang Z skulle friholde kommunen for et eventuelt erstatningsansvar over for X. Af nogle skønserklæringer fremgik bl.a., at kommunens projektmateriale ikke levede op til de regler og normer for god projekteringsskik, der var gældende på projekteringstidspunktet, fordi det ikke fremgik heraf, at der skulle foretages vibrationsmålinger. Højesteret fandt på den baggrund, at Y Kommune var erstatningsansvarlig for skaderne på ejendommen. Det var herefter ikke nødvendigt at tage stilling, om der også ville have påhvilet kommunen et erstatningsansvar på objektivt ansvarsgrundlag. Af skønserklæringerne fremgik endvidere bl.a., at det var i overensstemmelse med god håndværks-/udførelsesskik, at Z til brug for komprimeringen anvendte pladevibratoren på ca. 430 kg. Imidlertid fremgik det, at skønsmanden ikke havde forudsætninger for at vurdere, om pladevibratoren reelt var anvendt forsvarligt under fornøden hensyntagen til den omhandlede ejendom, idet der ikke var udført vibrationsmålinger. På den baggrund fandt Højesteret, at Z havde handlet ansvarspådragende ved at anvende pladevibratoren helt op til ejendommens facademur uden forinden at have rejst spørgsmål om vibrationsmålinger eller anvendelse af andre udførelsesmetoder over for kommunen eller dennes rådgiver, som rådgav om entreprisen. Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at Z skulle betale halvdelen af det, som kommunen havde betalt til X. Landsretten var nået til et andet resultat.