BS-24329/2018-RAN

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 179.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I RANDERS

DOM

afsagt den 24. september 2020

Sag BS-24329/2018-RAN

Sagsøger som værge for Barn (advokat Michael Thiesen)

mod

Sagsøgte (advokat Karsten Isager)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøgte har en tilba-gebetalingsforpligtelse overfor sin datter, Barn, fordi han uret-mæssigt har overført beløb fra Barns konto. Sagen vedrører desuden spørgsmålet om ejerskab til andelene i Virksomhed I/S, herunder om overdragelsen af andelene fra Sagsøgte til Barn er ugyldig.

Sagen er anlagt af Sagsøger som værge for Barn den 6. juli 2018 med et påstandsbeløb på 31.500 kr. Påstanden er den 10. au-gust 2018 hævet til 35.500 kr., den 15. april 2019 hævet til 41.010,28 kr., og den 11. september 2019 hævet til 65.648,61 kr.

Sagsøger, som værge for Barn, har under hovedforhandlingen nedlagt endelig påstand om, at Sagsøgte skal betale 65.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 31.500 fra

2

den 6. juni 2018 til den 9. august 2018, af kr. 35.550 fra den 10. august 2018 til den 14. april 2019, af kr. 41.010,28 fra den 15. april 2019 til den 9. september 2019 og af kr. 65.000 fra den 10. september 2019 og indtil betaling sker.

Overfor Sagsøgtes, selvstændige påstand har Sagsøger som værge for Barn nedlagte påstand om frifindelse.

Sagsøgte, har nedlagt påstand om frifindelse, subsi-diært betaling af et mindre beløb.

Sagsøgte har desuden nedlagt selvstændig påstand om, at Barn tilpligtes at tilbageføre andele i Virksomhed I/S, CVR nr., bestående af 4½ dagslet i Område 1 og 4½ dagslet i Område 2.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen Det fremgår af parternes sagsfremstillinger, at Sagsøgtes slægt siden 1800-tallet har ejet andele i Naturområde (i dag Virksomhed I/S, CVR nr.). Det fremgår desuden, at Virksomhed I/S oprindeligt blev etableret med henblik på at opføre diger langs den danske vestkyst for at sikre de bagvedliggende områder mod oversvømmelser. Bønderne fik de jordlodder, der lå på indersiden af digerne imod at opføre og vedligeholde disse. I dag er Virksomhed I/S ifølge CVR et interessentskab med branchekode ”dyrkning af andre etårige afgrøder” , der blev oprettet med startdato den 1. april 1984.

Det fremgår af interessentskabets årsregnskab (skatteregnskab) for perioden fra 1. oktober 2017 til 30. september 2018, at interessentskabets indtægter særligt hi-drørte fra jord- og grundleje, rørafgrøder, tilskud, salg af flis, jagt og hytteudlej-ning. Samlede indtægter for regnskabsåret var 1.383.255 kr. og året forinden var det 1.030.789 kr. Udgifter vedrørte særligt markbrugsomkostninger, vedlige-hold af lade, veje, hegn og grøfter og ejendomsskatter, i alt 838.391 kr. Året for-inden var udgifterne 580.133 kr. Interessentskabets egenkapital var 19.932.352 kr. og året forinden 19.898.388 kr.

Følgende fremgår af en erklæring af den 22. juli 2011 underskrevet af Sagsøgte:

”Overdragelse af Naturområde

Jeg, Sagsøgte [280265-xxxx], bekræfter hermed at min dat-ter, Barn [221110-xxxx] skal have overdraget mine anpar-

3

ter i Virksomhed I/S (CVR nr.) bestående af 4½ dagslet i Område 1 og 4½ dagslet i Område 2, (i daglig tale kaldt Naturområde).

Ebeltoft den 22/7-2011”

Efter udarbejdelse af erklæringen bad Sagsøgte interessentska-bets administration om at omregistrere ejerskabet af andelene til Barn, hvilket derefter skete. Siden det tidspunkt, har Barn modtaget årlige udlodninger fra interessentskabet.

Følgende fremgår af en meddelelse til Barn dateret ultimo november 2017 fra Virksomhed I/S:

”Meddelelse vedrørende regnskabet 2016/2017 for Virksomhed I/S.

Til brug for opgørelse af Deres skattepligtige indkomst, kan det oplyses at Deres andel i Virksomhed I/S fordeler sig således:

Overskud: kr. 4.763,- […]

Formue: kr. 210.317,- […] Antal andele 4,500 dagslet

Da bestyrelsen har fastsat udlodningen til kr. 1.000 pr. dagslet, udgør de-res andel kr. 4.500, som vil blive indsat på Deres bankkonto, 8 dage efter De har modtaget denne skrivelse. […]”

Parterne er enige om, at Barns årlige udlodninger har været 5.400 eller 4.500 kr., i alt 40.950 kr. i perioden fra 2012 til 2018. Parterne er endvi-dere enige om, at beløbene er indgået på Barns konto i Danske Bank, og at Sagsøgte, i takt med at de blev udbetalt til hende, løbende har videreoverført beløbene til andre konti, som han har rådighed over.

Sagsøgte og Sagsøger, som er forældre til Barn, var på daværende tidspunkt gift og havde fælles forældremyndighed. De er ue-nige om, hvorvidt Sagsøger var bekendt med overførslerne, og om disse skete efter aftale mellem forældrene. De havde fælleseje frem til den 1. juni 2017, hvor de indgik en ægtepagt om skilsmissesæreje.

Som bilag til ægte-pagten blev udarbejdet en oversigt over ægtefællernes aktiver og passiver pr. 7. maj 2017. Af bilaget fremgår det blandt andet, at Sagsøgte fik særeje vedrørende ”Naturområde, som pt. står i vores datter Barns navn [cpr.nr.], men som vil blive tilbageført til faderen ved skilsmisse (vur-deret til Dkr. 100.000,-)” . Ægtefællerne blev separeret den 31. januar 2019.

Det fremgår af kontoudtog vedrørende Barns konto for perio-den fra december 2010 til december 2017, at der desuden indgik en række over-

4

førsler fra Barns farmor med tekster såsom ”Farmor gave” , som kort tid efter igen blev hævet fra kontoen, således at kontoen ultimo 2017 praktisk talt var gå-et i nul. Det var Sagsøgte der overførte beløbene fra sin mor til Barn via fuldmagt. Som eksempler på overførsler fra ”farmor” , indgik der 10.000 kr. den 27. maj 2014.

Beløbet blev samme dag videreoverført fra Barns konto med teksten ”Barn” til kontoen med Konto nr. 1 (benævnt ”byggekredit”) tilhørende Sagsøgte og Sagsøger. Den 11. septem-ber 2014 indgik 15.000 kr. Beløbet blev samme dag overført med teksten ”Far” til byggekreditten. Den 23. december 2014 indgik 12.000 kr. Dagen efter blev be-løbet overført med teksten ”Fælles konto” til Sagsøgtes konto med Konto nr. 2.

Den 2. januar 2015 indgik 17.000 kr. En måned efter overførtes beløbet med teksten ”Sagsøgte” til byggekreditten. Den 29. juli 2015 indgik 8.000 kr. En måned efter blev der fra kontoen overført 9.160,13 med tek-sten ”Sagsøgte” til Sagsøgtes konto. Den 25. november 2015 indgik 14.000 kr. Umiddelbart derefter blev overført 14.600 med teksten ”Byggekonto” til Sagsøgtes konto med kontonr. Konto nr. 3.

Den 15. februar 2016 indgik 20.000 kr. Beløbet blev senere overført med teksten ”Byggekonto” til førnævnte konto tilhørende Sagsøgte.Den 1. august 2016 indgik 30.000 kr. Beløbet blev efterfølgende overført med 15.000 med teksten ”far” til Sagsøgtes konto og 15.000 til Konto nr. 4, lige-ledes tilhørende Sagsøgte. Saldoen på Barns konto var den 31. december 2017 110,25 kr.

Både Sagsøger og Sagsøgte havde som forældre til Barn fuldmagt til kontoen i perio-den.

Parterne er uenige om, hvorvidt Sagsøger ligeledes har hævet beløb på Barns konto. Parterne er dog enige om, at der ved hjælp af Sagsøgers NemID i hvert fald er hævet et beløb på 7.175 kr. i perioden.

Sagsøgte har fremlagt en oversigt over udgifter afholdt af ham til Barn i perioden fra den 29. november 2010 til den 2. marts 2020, i alt 97.947 kr. Udgifterne er medgået til oplevelser såsom Legoland, Djurs sommerland med videre samt tøj og andre indkøb. De største enkeltposter på oversigten er afholdelse af barnedåb til 9.478 kr., tilbagebetaling af et lån til Barn af 6.000 kr. samt en Ipad og en seng til hver ca. 4.000 kr.

Forklaringer Sagsøger har forklaret, at hun er kandidatuddannet i dansk og medievidenskab ved Aarhus Universitet og har arbejdet som selvstændig in-denfor HR og IT i mange år. Pt er hun ansat i fleksjob i en virksomhed i Aarhus

Hun fik fuld forældremyndighed over Barn i juni måned i år. Barn har bopæl hos hende og er ved sin far, Sagsøgte, to dage hver 14. dag. Nogen

5

gange er Barn hyppigere ved sin far efter eget ønske. Barn er i dag 9 år og er startet i 4. klasse.

Naturområde hørte hun første gang om i 2008 kort tid efter, at hun havde mødt Sagsøgte. Han fortalte, at Naturområde var gået i arv i familien gen-nem flere hundrede år. Allerede da hun var gravid med Barn, gav Sagsøgte udtryk for, at Naturområde skulle overdrages til Barn som en opsparing, således at Barn kunne bruge udlodingerne til betaling af f.eks. kørekort eller indskud til en lejlighed.

Det sagde Sagsøgte også i perioden lige efter, Barn blev født, og Barn fik overdraget Naturområde kort tid derefter. Sagsøgte oprettede en konto til Barn til formålet. Kontoen hed ”Barn opsparing” . Senere ændrede Sagsøgte kontonavnet til ”Barn (farmor)” . En fordel ved overdragelsen var også, at Barn ikke skulle betale skat af udbyttet.

Hun tjekkede ikke kontoen eller fulgte med i transaktioner på kontoen de første mange år. Hun troede, at hun havde dispositionsret over Barns konto, og at der var styr på tingene. Hun var ikke vidende om, at penge blev overført fra Barns til Sagsøgtes konti i takt med, at de kom ind. Det blev hun først bekendt med, da der opstod krise i ægteskabet mellem hende og Sagsøgte.

Ægteskabet blev ødelagt af økonomi og husbyggeri. Hun tabte overblikket. Frem til 2016 var deres økono-mi dog god. Sagsøgte tjente godt som ingeniør, og hun tjente fint i rekrutterings-branchen. I det daglige stod Sagsøgte for husbyggeri, og hun stod for hushold-ning. Hun havde mange udgifter til husholdning, familiens sociale liv etc. Det var sådan, de fordelte opgaverne.

I perioden hvor overdragelseserklæringen af den 22. juli 2011 (bilag 1) blev ud-arbejdet, snakkede hun og Sagsøgte om, at nu var Naturområde Barns. Barn ved også godt i dag, at hun ejer Naturområde. Sagsøgte har også haft Barn med i området ved Vesterhavet omkring Ribe, hvor de sammen har set jordlodderne. Der er bille-der af, at Sagsøgte og Barn står og kigger på jordlodderne fra et jagttårn.

Sagsøgte for-talte Barn, at jordlodderne var hendes. Hun er slet ikke i tvivl om, at Sagsøgte hav-de viljen og ønsket om, at Naturområde blev Barns. Hun føler oprigtigt, at det er forkert, hvis Sagsøgte skal have Naturområde tilbage, og hvis han med rette har kunnet hæve pengene, som var Barns.

De var i banken to gange under husbyggeriet og fik lavet to ekstra lån. Det gik hun med til, fordi hun troede, at hun var medejer af huset. De skulle stå sam-men om det. I starten af 2018 blev hun via en meddelelse fra banken opmærk-som på, at hun havde kautioneret for byggeriet, som havde vist sig kun at stå i Sagsøgtes navn. Hun troede gennem hele byggeprocessen, at hun var medejer af huset.

Overførslerne til Barns konto med tekst såsom ”farmor gave” har hun ikke haft noget med at gøre. Hun har heller ikke set overførslerne. Sagsøgte styrede økono-mien, og hun stod for familien. Hun har med 100 % sikkerhed ikke selv overført beløb fra Barns konto til sin egen. Hun genkender ikke de to beløb på 10.000 og

6

7.175 kr., som fremgår af kontoudtogene. Hun ved ikke, hvad Sagsøgte har brugt de penge, som blev overført til hans konto, til. Hun tjekkede ikke Barns konto på netbank. De havde ca. 18 konti tilsammen, som hun og Sagsøgte havde adgang til. Hun tjekkede ikke kontiene igennem. Hun var nok inde på Barns konto første gang omkring 2017. Byggekreditten (Konto nr. 1) har hun fulgt med i. Hun har lånt nogle beløb herfra i forbindelse med, at der skulle afregnes moms i hendes virksomhed. Hun har også betalt lånet tilbage til byggekreditten. Hun bemærkede ikke overførslerne til bygge fra ”Barn” .

Oversigten benævnt ”Opgave stillet af Esbjerg Politi. Hvem af Sagsøgte og mig (hvis NemId) har overført pengene fra Barns konto kaldet Barn (Farmor) Konto nr. 5” (bilag 32) har hun udarbejdet, fordi der verserede en efterforsk-ning ved Esbjerg Politi som følge af, at Sagsøgtes søster havde meddelt dem, at der var noget, der ikke stemte vedrørende Barns farmor.

I den forbindelse blev hun beskyldt for, at det var hende, der havde overført penge fra Barns konto. Derfor bad hun på opfordring fra efterforskeren Danske Bank om at identificere hvis NemID, der var brugt til overførsel af pengene. Hun oprettede dokumentet og sendte det til filialdirektøren i sin afdeling af Danske Bank.

Filialdirektøren videresendte det til sit bagland, der udfyldte kolonnen vedrørende NemID og returnerede dokumentet. Resultatet af bankens undersøgelse viste, at alle beløb bortset fra et på 7.175 kr. var overført med Sagsøgtes NemID. Banken anbefalede hende at tage kontakt til en forsvarsadvokat. Det gjorde hun.

Forsvareren ringede til anklagemyndigheden, og hun blev aldrig sigtet, men hun skal afgive vidneforklaring under sagen, hvor Sagsøgte er tiltalt. Nu af-venter straffesagen mod Sagsøgte berammelse ved i Retten i Randers.

Hun har lavet et Excelark over de hævninger, der er sket fra Barns konto (bilag 31) til byggekreditten. Det er på grundlag af denne opgørelse, hun har opgjort Barns krav på 65.000 kr. Det er ikke udtryk for, at hun anerkender de andre over-førsler, Sagsøgte har foretaget fra Barns konto. Heller ikke overførslerne af penge-gaver fra Barns farmor. De skulle dengang havde oprettet kontoen som en børne-opsparing for Barn. Det ændrer dog ikke på, at det var Barns ejendom og hendes konto.

Hun og Sagsøgte indgik en ægtepagt i 2017 (bilag A). På det tidspunkt var hun kørt helt ned og var træt. Hun havde mistet overblikket over deres økonomi, og hun forstod det ikke, når Sagsøgte redegjorde for den. Det vigtigste for hende var, at hun fik forældremyndighed over Barn i tilfælde af separation eller skilsmisse. Så måtte Sagsøgte gerne få hus og penge. Hun skrev under på hvad som helst på det tidspunkt.

Det er rigtigt, at Sagsøgte fik aktiver for ca. 2 mio. kr. som særeje, og hun fik gæld. Hun kunne ikke tænke klart og tænkte heller ikke på, hvad hun underskrev vedrørende Naturområde. Hun ville skrive under på hvad som helst på det tidspunkt. I den periode fik hun også en mms fra sin svigerinde, Sagsøgtes søster, som henviste til, at Naturområde reelt først kunne arves af Sagsøgte

7

efter hans mors død. Hun læste ikke ægtepagten ordentligt igennem, inden hun underskrev den. Hun udtog også byggekreditten, og det var rigtig dumt, for der var kun gæld tilbage. Hun fandt senere ud af, at aftalen om forældremyn-dighed ikke kunne tinglyses. Det var ellers det eneste, der var vigtigt for hende i aftalen.

Hun ville gerne tale økonomi med Sagsøgte, men forstod ikke altid, hvad han sag-de. Sagsøgte stod 99,9 % for økonomien i familien, og hun havde tiltro til det og til ham. Allerede i 2014 var der problemer mellem dem, og Sagsøgte gik ind for sig selv, når han kom hjem fra arbejde. Hun havde fokus på familien og datteren. Det var ikke udtryk for, at hun ikke interesserede sig for familiens økonomi.

Hun er tidligere gået konkurs med sin virksomhed. Hendes selskaber var gået godt, men Sagsøgte havde snydt hende. Han havde taget 250.000 kr., som var en forsikringsudbetaling, som hun havde fået. Hun vil ikke sige, at Sagsøgte var ho-vedforsørger for familien, men han fik en højere løn end hende. De bidrog beg-ge økonomisk til familien. Han tjente ca. 70.000 kr. om måneden og hun ca. 30.000 kr.

Det Sagsøgte tjente, gik til husbyggeriet.

Sagsøgte har forklaret, at han er uddannet officer i hæren og se-nere civilingeniør. Han har arbejdet 15 år i forsvaret og 15 år i det civile er-hvervsliv. Han er i dag arbejdsledig.

Naturområde blev oprettet i 1700-tallet ved, at bønderne byggede værn mod Ve-sterhavet og som modydelse ved Kongelig forordning fik det landjord, der op-stod på bagsiden af værnet. Bønderne var forpligtet til at vedligeholde værnet. Jorden ligger i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Omkring 1985 blev det af Højesteret fastslået, at den Kongelige forordning stadig var gældende.

I den for-bindelse blev der lavet et interessentskab omkring ejerskabet til jorden, som og-så blev matrikuleret. Så vidt han ved, har hans familie ejet jordlodder i Naturområde siden 1700-tallet. Han fik selv jordlodderne af sine forældre, da han var ca. 14 år gammel. Overdragelsen blev dog ikke effektueret på det tidspunkt. Hans søster fik samtidig en pengegave af samme værdi.

Sagsøger har også anmeldt ham til politiet i Esbjerg og oplyst, at han har stjålet Naturområde fra sin mor. Sagsøger har sagt, at Naturområde tilhører hans mor. Han har bedt Sagsøger fremlægge to mails, som hun skulle have sendt til Esbjerg politi, men han har ikke fået dem. Hans søster gør også krav på Naturområde, og der er en verserende tvist mellem ham og hans søster.

Baggrunden for dokumentet af den 22. juli 2011 benævnt ”Overdragelse af Naturområde” var, at familiens økonomi ikke var god på det tidspunkt. Sagsøgers virksomheder har aldrig givet overskud, og han var nødt til at finde ”hver en bøjet femøre” . Han lavede derfor en proformaoverdragelse til Barn, fordi de så troede, at de ikke skulle betale skat af udbyttet. De ønskede at bruge Barns fri-kort, så udbyttet kunne gå til familiens bedste. Han ville også sælge andelene i

8

Naturområde, hvis de kom i økonomisk uføre. Det talte han og Sagsøger om i for-bindelse med, at han udarbejdede dokumentet, og de var enige om det. Når de købte biler flyttede de også dem over i hans navn, fordi forsikringen var billige-re, når han var registreret som ejer. Sådan tænkte de. Det var ikke et udslag af gavmildhed, at han udarbejdede dokumentet. Det var for at optimere familiens fælles økonomi.

Seks år senere lavede han og Sagsøger en ægtepagt. Derved bekræftede de igen den aftale, de tidligere havde lavet om Naturområde. Andelene tilhører ham og hans familie. Barn skal arve dem efter ham, medmindre han forinden får brug for at indløse dem. De udgør en buffer i hans økonomi, som de også gjorde for fa-milien, da han og Sagsøger var sammen.

Han har en verserende sag hos Skattesty-relsen vedrørende Naturområde. Skattestyrelsen har oplyst, at Barn ikke må være ejer af andelene i interessentskabet. Styrelsen har givet udtryk for, at de ikke forstår, hvordan Barn kunne blive registreret som ejer. Styrelsen behandler derfor ham som den skattemæssige ejer. Det har noget at gøre med de forpligtelser, der følger med interessentskabet.

Han tror, at interessentskabets egenkapital på ca. 19 mio. kr. er den skattemæssige værdi. Der er mange fredninger i området, og han tror aldrig, at jordlodderne er handlet til den værdi. Interessentskabet har en reetableringsforpligtelse, hvis vandet løber over eller vælter digerne. Naturområde og værnet skal genetableres, hvis der sker oversvømmelse. Risikoen herfor er blevet større som følge af klimaforandringer.

Erhvervsstyrelsen har også gi-vet ham ret i, at Barn ikke må eje andelene, men Erhvervsstyrelsen ville ikke gå mere ind i sagen og bad ham medtage spørgsmålet under denne sag. Det sam-me svar fik han af Familieretshuset, da han bad dem sikre, at andelene ikke blev solgt af Sagsøger.

Familieretshuset er ikke gået ind i sagen, fordi de også siger, at Barn ikke må eje lodderne uden Familieretshusets godkendelse og uden tinglys-ning. Det skyldes, at der er personlig hæftelse i et interessentskab.

Han foretog de fleste bankoverførsler og stod for de fleste af familiens konti un-der ægteskabet. Det baserede sig på deres aftale og indsigt i hinandens konti. Midlerne er anvendt til fællesskabets bedste. F.eks. pegede Sagsøger selv på, om der ikke kunne overføres nogle penge fra Barns konto til hendes selskab til dæk-ning af momskrav.

Hvis man ser på det store billede, så har han nok overført mere til Sagsøgers konto. Byggekreditten har Sagsøgers selskab også trukket midler fra. Kreditten blev brugt af hendes selskab, fordi hun ikke kunne betale sine regninger. Det var også derfor, hun udtog byggekreditten ved ægtepagten. Overførslerne er sket efter aftale mellem dem.

Han ville aldrig have registreret andelene i Barns navn, hvis han vidste, at det medførte, at han ikke kunne råde over dem. Det samme gjaldt gaverne fra Barns farmor. Pengegaverne skulle bruges til at købe en byggegrund for og blev betalt til både ham, Sagsøger og Barn for at undgå at betale gaveafgift. Efterfølgende er pengegaverne ført ind på deres opsparing til boligen og anvendt til at købe byg-

9

gegrunden. I ægteskabet havde de en fælles budgetkonto, hvorfra alle faste ud-gifter blev betalt. Herunder også Sagsøgers forsikringer, pension og studielån. Sagsøgers indbetalinger til budgetkontoen var ustabile og han dækkede ind i perio-der. Han har lavet en oversigt over ind- og udbetalinger fra budgetkontoen (bi-lag W) og en opgørelse over, hvad han dokumenterbart har betalt til Barn med sit private VISA Dankort med Konto nr. 2 (bilag V).

En måned efter, at han bad Sagsøger flytte ud af huset, anmeldte hun ham til poli-tiet og oplyste, at han skulle have taget midler fra sin far, sin datter, sin mors dødsbo og fra Sagsøger selv. Det finder han påfaldende. Politiet har droppet sager-ne vedrørende tyveri fra hans far og fra Sagsøger.

Han har kun købt en cykel og en romaskine til sig selv under ægteskabet. Re-sten af hans indtægter er gået til familien, herunder til rejser, husbyggeri og lo-gi. Han har aldrig brugt Sagsøgers NemID. Han havde fuldmagt til hendes konti og havde ikke behov for det. De beløb, han har overført fra Barns konto til sin egen, er sket efter aftale med Sagsøger. Han kan ikke genkende, at familien har 18 konti. Nogen af dem må være Sagsøgers.

Han blev bortvist fra sit arbejde, fordi Sagsøger skrev til hans arbejdsgiver. Han har ikke set mailen fra Sagsøger, men han var cc. på en mailkorrespondance mel-lem arbejdsgivers advokat fra DI og sin egen advokat fra IDA, hvor advokaten fra DI henviste til en mail fra Sagsøger. Han husker ikke navnet på advokaten fra DI. Senere trak hans arbejdsgiver bortvisningen tilbage og omgjorde det til en opsigelse. Den eneste begrundelse han fik for bortvisningen var en henvisning til Sagsøgers e-mail. Han fik ikke nogen anden begrundelse, og han ved ikke, hvad Sagsøger skrev i den pågældende mail.

Barn var 6 måneder, da hun fik overdraget Naturområde. Han og Sagsøger vidste ik-ke, at Barn ikke måtte være ejer. Dengang var der også en risiko ved at være me-dejer, men han mener ikke, den var så stor, som den er i dag pga. klimaforan-dringer. Der har været et fast udbytte fra interessentskabet siden 1700-tallet. In-teressentskabet har en forpligtelse til at betale skat og moms af forretningen.

Hans advokat gjorde ham under denne sag bekendt med, at Familieretshuset skulle have godkendt overdragelsen. Han har ikke fremlagt nogen dokumenter fra Skattestyrelsen, Erhvervsstyrelsen eller Familieretshuset, fordi han kun har noget på skrift fra Skattestyrelsen, hvorved de anser ham som skattemæssig ejer. Det dokument, har han sendt til sin advokat.

Skattesagen startede ved, at han tog kontakt til SKAT for at sikre, at han ikke ville få en bøde. Skattestyrel-sen behandler skatteårene 2017, 2018 og 2019. Sagen startede vist i 2019 eller 2020.

Det var ham, der sendte en mail til Person 1, som er administrator i Virksomhed I/S, og oplyste, at han havde overdraget sine andele til Barn, og bad Virksomhed I/S

10

registrere det. Person 1 burde have oplyst ham om, at det kunne interessentska-bet ikke registrere. Barn er registreret som ejer af andelene i dag. Han skal ikke betale værdien af andelene ved tilbageførsel til Barn, fordi overdragelsen var rent proforma eller et lån.

Det var Sagsøger, der ønskede ægtepagten, fordi hun havde en køber til en af sine virksomheder, Virksomhed, på hånden. Virksomheden var ifølge investo-ren mange millioner euro værd. Virksomhed havde hun ikke driftet me-get, men en investor syntes, det var en rigtig god ide, at starte det op. Senere vi-ste det sig dog, at virksomheden alligevel ikke var det værd. Det er rigtigt, at han fik aktiver til en værdi af ca. 2 mio. kr. som særeje og Sagsøger fik gæld.

I forhold til registrering af familiens biler, så tillagde han det ikke nogen stor vægt, hvis navn de var registreret i. Da de fik peugoeten gik det dårligt mellem dem, og derfor blev den registreret i Sagsøgers navn.

Grunden til husbyggeriet blev købt kontant for et arveforskud, han havde fået fra sin mor. Arveforskuddet er de penge, der gik ind på hans, Barns og Sagsøgers konti. Gaverne blev overført til dem alle for at undgå, at han skulle betale afgift. De fik pengene for at købe fast ejendom for dem. De oprettede to boligopspa-ringer.

En i hans og en i Sagsøgers navn, fordi man maksimalt måtte have 250.000 kr. stående til en lukrativ rente. Det var de penge, som kom fra hans mor, og som er gået til betaling af byggegrunden. På byggekreditten trak de også et be-løb, da de købte grunden. Han fik også en gave på 80.000 kr. af sin far, og betal-te derefter grunden stort set kontant. Han trak ikke på byggekreditten i forbin-delse med byggeriet.

Det var Sagsøger, der trak på kontoen. Han er ikke enig i, at de fleste af hans penge gik til husbyggeriet. Hans indtægter er mere gået til lån, særligt til realkreditlån i huset. De havde betalt byggegrunden kontant, og kun-ne derfor få et kreditforeningslån til husbyggeriet. Det skulle de afdrage på.

På en måde er det rigtigt, at pengene gennem afdrag på kreditforeningslånet gik til finansiering af huskøbet og friværdi i ejendommen.

Han ved ikke, hvem der var ejer af grunden. Foreholdt bilag til ægtepagten hvor af det fremgår, at ”hvor skødet og kreditforeningslånet allerede er regi-streret i Sagsøgtes navn” , forklarede han, at han godt kan være enig i, at han hele tiden har haft skøde og været ejer af grunden. Men de havde fællesøkonomi på daværende tidspunkt, så han så anderledes på det. Da de lavede ægtepagten er det rigtigt, at pengene som var afbetalt på lånet gik til hans friværdi. Han vidste ikke, at flere personer kunne stå som ejere på et skøde.

Det er rigtigt, at han stod for de fleste overførsler til og fra Barns konto. Han har generelt stået for de fleste overførsler mellem konti. Han har ikke tal på, hvor mange overførsler, der er sket fra Barns til Sagsøgers konto. Han mener, det var ca.

11

37.000 kr., der i alt blev overført fra Barns til Sagsøgers konto. Det bestod måske af 3-5 overførsler. Han kan ikke finde dem i bilagene, men han har sendt en opgø-relse til sin advokat.

Gaverne fra farmor effektuerede han ved overførsel fra sin mors konto i hen-hold til fuldmagt. De blev overført til Barns konto og trukket ud igen. Han tror ikke, at beløbene fra hans mor og fra Naturområde beløber sig til over 300.000 kr. De har fået knap 600.000 kr. af hans mor, som er fordelt mellem dem. I første omgang var det kun ham, der fik pengegaver. Senere fik Sagsøger også. Da Barn blev født fik hun også. Han har ikke talt overførslerne sammen.

Sagsøger har supplerende forklaret, at SKAT for nylig har an-modet hende om at sende en årsopgørelse for Barn, idet SKAT havde fået en hen-vendelse om, hvorvidt Barn kun være ejer af Naturområde. Spørgsmålet fra SKAT til hende som værge for Barn var rent skattemæssigt. Der blev ikke fra Skattesty-relsens side stillet spørgsmålstegn ved, om Barn kunne være ejer af Naturområde.

Hun har ikke hørt fra Erhvervsstyrelsen eller Familieretshuset herom. Hun har ikke tidligere drøftet med Sagsøgte, at der skulle være en risiko ved at være ejer i interessentskabet. Hun har opfattelsen af, det er et synspunkt, der er blevet op-fundet til lejligheden.

Hun kender bortvisningssagen, som Sagsøgte forklarede om, fordi hun på et tids-punkt fik en meddelelse i sin eBoks fra Aarhus Universitet, hvoraf det fremgik, at hun fik en lovmæssig aktindsigt i nogle dokumenter, der vedrørte hende. Det var fordi universitetsadministrationen havde modtaget en henvendelse fra Sagsøgte, som bad om at få tilsendt hendes eksamenspapirer.

Sagsøgte udgav sig for at være HR-medarbejder hos sin arbejdsgiver. Senere blev hun ringet op af en me-darbejder fra Sagsøgtes arbejde, og hun orienterede om sagen. Hun har ikke politi-anmeldt Sagsøgte. Hun har talt med Sagsøgtes søster om, at det gik dårligt i ægte-skabet. Sagsøgtes søster har indgivet en politianmeldelse. Hun har været i kontakt med politiet, fordi hun blev afhørt til sagen.

Det er også rigtigt, at der er to mails mellem hende og efterforskningslederen i den forbindelse. Hun blev spurgt om, hvordan Naturområde endte hos Sagsøgte. Hun svarede efterforsk-ningslederen på nogle spørgsmål og skrev, at det godt kunne være, at Naturområde tilhører dødsboet, men hun kan ikke finde hoved og hale i det.

Hun ved ikke, om de reelt tilhører dødsboet, således at Sagsøgte ikke kunne overdrage dem til Barn. Hun er også blevet ringet op af bobestyrer Person 2, som spurgte ind til Naturområde. Hun sendte ham overdragelseserklæringen fra Sagsøgte til Barn og oplyste, at Naturområde tilhørte Barn. Hun ved ikke, hvem de tilhørte før over-dragelsen.

Bobestyreren oplyste hende, at boet ikke vil rejse et krav mod Barn vedrørende andelene. Hun har ikke skrevet til politiet, at andelene rettelig tilhø-rer boet. Hun påstår ikke noget i sagen, men hun er i tvivl om, hvordan det reelt hænger sammen.

12

Parternes synspunkter Sagsøger som værge for Barn har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for sine påstande

”Sagsøgers påstand til selvstændig dom Det gøres gældende, at Barn ved den som bilag 1 frem-lagte overdragelse har ejendomsretten til de pågældende anparter, og at udbetalinger fra interessentskabet derfor selvsagt tilhører Barn og ingen andre.

Det gøres gældende, at beløb, der derudover er indsat på Barns konto tillige helt åbenbart tilhører Barn. Sagsøgte har derfor været helt og aldeles ubeføjet til at råde over de på-gældende midler ved at hæve beløbene, samlet kr. 65.648,61, og anvende disse beløb til egne formål.

Sagsøgte har forsørgelsespligt over for sit barn.

Sagsøgte har handlet i strid med Værgemålslovens § 25, stk. 1 ved ikke at sørge for, at formuen bevares og giver rimeligt udbytte.

Sagsøgte har handlet i strid med Værgemålsloven § 25, skt. 2, 1. pkt. ved ikke at sørge for, at indtægterne er anvendt til gavn for sagsøgtes datter.

Sagsøgte har endvidere handlet i strid med Forældreansvarslovens § 2, stk. 3.

Der har på ingen måde været hjemmel i pågældende bestemmelser til for Sagsøgte at disponere over Barns midler som sket.

Sagsøgte har på ingen måde – blot tilnærmelsesvis – dokumenteret, at Sagsøgte skulle have være berettiget til at disponerer over Sagsøgtes dat-ters midler i medfør af Værgemålslovens § 25, stk. 2, 2. pkt. samt Foræl-dreansvarslovens § 2, stk. 3. Det er desuden ganske udokumenteret at de beløb, som Sagsøgte har hævet på sin datters konto, rent faktisk skulle væ-re anvendt i overensstemmelse med det i Værgemållovens § 25, stk. 2, 2. pkt. og Forældreansvarslovens § 2, stk. 3 anførte. Bevisbyrden herfor på-hviler Sagsøgte.

Sagsøgte har på ingen måde dokumenteret, at de hævninger, Sagsøgte har foretaget på Barns konto skulle være gået til forsørgelse af familien, herunder Barn, og selv hvis retten skulle fin-de at dette var tilfældet, bemærkes og gøres gældende, at dette på ingen

13

måde berettiger de foretagne hævninger, jf. Værgemålslovens § 25 samt Forældreansvarslovens § 2, stk. 3 samt UfR 1999.456V.

Sagsøger kan lægge til grund, at det ikke af Sagsøgte bestrides, at Sagsøgte har foretaget de pågældende hævninger på samlet kr. 65.648,61 på Sagsøg-tes datters konto.

Tilbagebetalingspligten og erstatningsansvaret påhviler selvsagt den per-son, in casu Sagsøgte, der har foretaget de ubeføjede hævninger. Det er i denne forbindelse uden nogen som helst betydning for Sagsøgtes tilbage-betalingspligt og erstatningsansvar om de af Sagsøgte foretagne hævnin-ger er overført til Sagsøgtes konto, en fælles konto, Kræftens Bekæmpelse eller noget helt fjerde. Den ansvarspådragende adfærd ligger i, at Sagsøgte har foretaget hævningerne uden noget juridisk grundlag herfor.

I det omfang Sagsøgte har overført til Sagsøgers og Sagsøgtes fælles konto er det overførelser som Sagsøger ikke har været bekendt med eller viden-de om, ligesom Sagsøger ikke har gjort brug af disse beløb. Og som over-for anført ændrer dette intet på det faktum, at Sagsøgte på Barns konto har foretaget en række ubeføjede hævninger.

Det er ukorrekt og tillige helt udokumenteret, at hævningerne skulle være foretaget i samråd og efter aftale med Sagsøger.

Sagsøger har ikke foretaget hævningerne på kr. 10.000 og kr. 19.146.33. Hævningerne er foretaget af Sagsøgte med brug af Sagsøgtes NEMid. Sagsøger har således bedt Danske Banks Task Force om at undersøge, hvem der har foretaget de pågældende hævninger, og det kan konstateres, at samtlige hævninger bortset fra hævningen på kr. 7.175 er udført af Sagsøgte. Der henvises til bilag 32.

Sagsøger erindrer ikke at have foretaget hævningen på kr. 7.175, men må erkende at det er hendes NEMID, der er benyttet hertil, og Sagsøger kan ikke føre bevis for, at andre skulle have misbrugt hendes NEMID. Derfor har Sagsøger selvsagt også en tilbagebetalingsforpligtelse på kr. 7.175 overfor Barn, hvilken forpligtelse vil blive opfyldt så snart Sagsøgers økonomi tillader dette.

Endelig bemærkes og gøres gældende, at Sagsøgers krav ikke er forældet, jf. Forældelseslovens § 9.

Sagsøgtes påstand til selvstændig dom Vedrørende Sagsøgtes påstand til selvstændig dom gøres det gældende, at Barn ved den som bilag 1 fremlagte overdragelse har er-

14

hvervet ejendomsretten til de pågældende andele i Virksomhed I/S, og at disse andele derfor selvsagt tilhører Barn.

Det er udokumenteret, at Barns ejerskab til andelene skulle indebære særlige risici eller forpligtelser for hende, og selv hvis det-te måtte være tilfældet, er det helt åbenbart, at Sagsøger ikke af denne år-sag på nogen måde skulle have en ret til at få andelene overdraget veder-lagsfrit. Dette er et absurd anbringende.

Barn fik overdraget andele i gave fra Sagsøgte, som ud-tryk for gavmildhed og fordi de indtægter, der var (og er) på andelene vil-le falde ind under Barns frikort og derfor være skattefrie for hende så længe hun ingen anden indtægt har. Dette er der intet som helst usædvanligt, kritisabelt eller odiøst i.

Det sker hver eneste dag, at en forælder overdrager et aktiv (eksempelvis aktier) til et barn, og sådanne overdragelser er ofte motiveret af såvel gavmildhed som fuldt ud lovlig skatteoptimering. Der er derfor selvsagt ikke tale om nogen pro forma overdragelse, som Sagsøgte postulerer. Sagsøgte ønsker tilsyneladende bå-de at blæse og have mel i munden.

Den mellem ægtefællerne oprettede ægtepagt er naturligvis irrelevant for forholdet mellem Sagsøgte og Barn.”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:

” Det gøres til støtte for frifindelsespåstanden gældende, at sagsøgte i egenskab af medforsørger overfor Barn har været berettiget til at hæve de udbytter, som Barn har fået fra Virksomhed I/S, idet der er tale om ind-tægter, som såvel sagsøgte som Sagsøger har været beretti-get til at anvende til Barns underhold.

De øvrige hævede beløb stammer alle fra sagsøgtes mor og er givet med henblik på anvendelse til familiens underhold. Hævningerne er alle an-vendt hertil og efter aftale med og tillige af Sagsøger.

Sagsøgte bestrider, at han på noget tidspunkt har haft adgang til sagsøgers NemlD eller at han i øvrigt har foretaget pengeoverførsler uden at det for-udgående har været aftalt med sagsøger. Det gøres gældende, at de hæve-de beløb alle udelukkende er anvendt til Barns underhold sammen med de øvrige indtægter, som forældrene har haft under samlivet og at ægtefæl-lerne havde fælles økonomi.

Det bestrides, at sagsøgte har handlet i strid med Værgemålsloven eller Forældreansvarsloven.

15

I tilknytning hertil gøres det gældende, at Barn ikke gyldigt har kunnet væ-re ejer af andelene og derfor har oppebåret udbytterne med urette, jf. i øv-rigt anbringenderne længere nede vedr. sagsøgtes selvstændige påstand.

Sagsøger har i øvrigt uden nærmere begrundelse selv hævet ca. kr. 7.000,00 fra Barns konto ligesom sagsøgtes selv har indsat kr. 10.000,00 på Barns konto.

Sagsøgte har fra Skattestyreisen fået en afgørelse ifølge hvilken han vil skulle betale skat af en de udbytter som er udbetalt fra Naturområde for årene 2017-2019.

Til støtte for den selvstændige påstand gøres det gældende, at andelene i Virksomhed I/S alene er overdraget til Barn pro forma, idet det aldrig har været hensigten, at Barn skulle eje andelene så længe sagsøgte levede.

Det gøres gældende, at de forpligtelser, som følger af et ejerskab i Virksomhed I/S, er risikofyldte og betydelige i et sådant omfang, herun-der bl.a, ved at andelene indebærer risiko for, at Barn, som umyndig, kan pådrage sig hæftelse for udgifter, som en umyndig efter reglerne om an-bringelse af umyndiges midler i Værgemålsloven og Værgebekendtgørel-sen ikke kan påtage sig og dermed ikke gyldigt kan eje. Andelene kan ej heller på sædvanligvis registreres i en forvaltningsafdeling som det kræ-ves i medfør af Værgemålslovens § 35.

Det er derfor ikke i overensstemmelse med reglerne for anbringelse af umyndiges formue, at Barn har fået overdraget andelene, ligesom selve overdragelsen antageligvis er sket i strid med Værgemålslovens §§ 3, 27, og 47.

Andelene har derfor ikke kunnet overdrages gyldigt til Barn.

Det gøres gældende, at sagsøgte er berettiget til at træde tilbage fra aftalen med den konsekvens, at hver part skal tilbagelevere hvad de har modta-get.

Det gøres gældende, at Barn derfor skal tilbagelevere andelene med virk-ning fra overdragelsestidspunktet, den 22. juli 2011 samt tilbagelevere de udbytter som hun har modtaget siden andelene blev overdraget til hende.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at de udbytter, som er udbetalt fra Virksomhed I/S til Barn, rettelig tilhører sagsøgte, hvorfor det også af denne grund har været berettiget, at hæve beløbene på Barns konto.”

16

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Vedrørende ejerforholdet til andelene i Virksomhed I/S:

Overdragelseserklæringen af den 22. juli 2011 fremstår som en endelig og ensi-dig erklæring om overdragelse af Sagsøgtes andele i Virksomhed I/S til Barn. Sagsøgte har forklaret, at han efterfølgende foranledigede, at andelene blev omregistreret til Barns navn, ligesom Barn løbende fik udbetalt udlodninger.

Sagsøgte har forklaret, at erklæringen og registre-ringen af Barn som ejer af andelene ikke udgjorde en gave men var en proformaoverdragelse båret af skattemæssige hensyn. Det var hen-sigten, at han fortsat skulle kunne råde over andelene som ejer og anvende dem som en sikkerhed i familiens økonomi.

Retten finder ikke, at det efter de mod-stridende forklaringer om hensigten bag overdragelseserklæringen er godtgjort, at der var tale om en proformaoverdragelse, som kan føre til, at overdragelsen er uvirksom mellem parterne. Retten lægger derfor til grund, at overdragelsen skete med godkendelse fra begge Barns værger.

Hvad der senere er aftalt mellem ægtefællerne i forbindelse med indgåelse af ægtepagt i juni 2017 kan ikke æn-dre herpå.

Det følger af værgemålslovens § 27, at værgen ikke kan forpligte den, der er un-der værgemål, ved kaution eller anden sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld.

Det følger endvidere af værgemålsbekendtgørelsen §§ 6 - 11, at værgen skal ha-ve Familieretshuset godkendelse af særlige dispositioner. Af § 7 fremgår det, at værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at stifte gæld udover, hvad der sædvanlig kræves til fyldestgørelse af fornødenhederne for den, der er un-der værgemål. Af opsamlingsbestemmelsen i § 10 fremgår det, at værgen i øv-rigt skal have Familieretshusets godkendelse til enhver usædvanlig disposition.

Spørgsmålet er, om ejerskabet til ”4½ dagslet i Område 1 og 4½ dagslet i Område 2” indebærer en sådan forpligtelse, at overdragelsen er ugyldig eller ugyldig uden Familieretshusets tilladelse.

Efter oplysningerne om interessent-skabets historie, karakter og økonomi, samt til dels det forhold at interessent-skabet har registreret overdragelsen uden at gøre indsigelser herimod, finder retten ikke, at det ved oplysningerne om virksomhedsformen og Sagsøgtes forklaring alene er godtgjort, at ejerskabet medfører sådan-ne forpligtelser eller udgør en sådan usædvanlig disposition, at Familieretshu-sets samtykke var påkrævet, eller at Barn ikke i øvrigt gyldigt kunne erhverve andelene.

17

Herefter står overdragelsen ved magt, og Barn var rette mod-tager af de skete udlodninger, som blev overført til hendes konto.

Vedrørende kontooverførsler fra Barn:

Retten lægger det til grund som ubestridt, at Sagsøgte overførte mere end 65.000 kr. fra en konto, der ubestridt tilhørte Barn, til konti, som han rådede over. Pengene hidrørte dels fra udbytte fra Naturområde og dels fra overførsler fra Barns farmor. Spørgsmålet er, om Sagsøgte var berettiget hertil.

Sagsøgte har gjort gældende, at overførslerne var berettigede, idet de overførte beløb er anvendt til Barns underhold.

Det følger af lov om børns forsørgelse § 13, at forældre er forpligtet til at forsør-ge deres barn. Det fremgår endvidere af værgemålslovens § 25, at en værge skal sørge for, at et barns formue bevares og giver rimeligt udbytte. Værgen skal desuden sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for barnet. Forældre kan som værger anvende barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets stilling, jf. § 2, stk. 3, i forældre-ansvarsloven. Denne mulighed er subsidiær i forhold til forsørgelsespligten.

Sagsøgte har ikke godtgjort, at de hævede beløb blev anvendt til dækning af udgifter af en sådan beskaffenhed, at han som værge for sin umyndige datter var berettiget til at anvende pengebeløb tilhørende hende. Sagsøgte disponerede således uberettiget over i hvert fald 65.000 kr., og han har derfor pådraget sig et erstatningsansvar over for Barn, som fastsættes til et begrænset beløb efter den nedlagte påstand.

Det følger af forældelseslovens § 9, at forældelsesfristen for en mindreårigs krav mod sin værge, som udspringer af værgens tilsidesættelse af sine forpligtelser som værge, først løber fra værgemålets ophør. Derfor er fordringen ikke foræl-det.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 18.000 kr. og af retsafgift med 940 kr., jf. retsafgiftslovens § 13, stk. 2, i alt 18.940 kr.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagsøgte skal til Sagsøger som værge for Barn betale 65.000 kr. med tillæg af procesrente af kr. 31.500 fra den 6. juli 2018 til den 9. august 2018, af kr. 35.550 fra den 10. august 2018 til

18

den 14. april 2019, af kr. 41.010,28 fra den 15. april 2019 til den 10. september 2019 og af kr. 65.000 fra den 11. september 2019 og indtil betaling sker.

Sagsøger som værge for Barn frifindes i for-hold til Sagsøgtes selvstændige påstand.

Sagsøgte skal til Sagsøger som værge for Barn betale sagsomkostninger med 18.940 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.