20999/2025

Svømmeklub berettiget til at opsige aftale om finansiel leasing. Svømmeklubbens tilbagebetalingskrav bortfaldet ved passivitet En svømmeklub indgik i 2018 via en forhandler, Z A/S, aftale om leasing af to ladestandere til mobiltelefoner. Ladestanderne var ejet af en leasinggiver, X ApS. Af de generelle betingelser til aftalen fremgik bl.a., at aftalen var uopsigelig i 60 måneder. Samtidig indgik svømmeklubben en promoveringsaftale med Z A/S, som via reklameaftaler på ladestanderne skulle skaffe reklameindtægter til svømmeklubben til udligning af udgiften til leje af ladestanderne. Svømmeklubben skrev i december 2019 til leasinggiveren, at Z A/S ikke levede op til promoveringsaftalen, og at svømmeklubben derfor ønskede at sætte leasingaftalen i bero. Svømmeklubben fortsatte med at betale den månedlige ydelse til leasinggiveren til og med 2. kvartal 2020, men betalte ikke de efterfølgende ydelser. Som følge heraf ophævede leasinggiveren aftalen og fremsatte krav om, at svømmeklubben skulle betale ydelserne i den resterende del af den uopsigelige periode på 60 måneder. Højesteret tiltrådte med samme begrundelse som landsretten, at svømmeklubben var en almennyttig forening uden erhvervsmæssige interesser, og at leasinggiveren ikke havde godtgjort, at svømmeklubben havde til hensigt at tjene penge på de to ladestandere. På den baggrund, og da leasinggiveren heller ikke havde godtgjort, at ladestanderne indgik i nogen erhvervsmæssig aktivitet, tiltrådte Højesteret, at aftalen var en forbrugeraftale. Parterne var herefter enige om, at svømmeklubben – uanset aftalens bestemmelser om uopsigelighed – kunne opsige aftalen efter forbrugeraftaleloven med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Højesteret tiltrådte af de grunde, der var anført af landsretten, at aftalen måtte anses for opsagt til udgangen af 2. kvartal 2020. På den baggrund blev svømmeklubben frifundet for leasinggiverens betalingspåstand. Svømmeklubben havde nedlagt påstand om tilbagebetaling af den månedlige ydelse, som svømmeklubben havde betalt frem til aftalens opsigelse. Højesteret henviste til, at tilbagebetalingskravet først blev fremsat den 21. november 2023 under ankesagens behandling for landsretten, og at svømmeklubben modtog reklameindtægter svarende til ydelsen for lejen af de to ladestandere det første år. Leasinggiveren havde derfor ikke særlig grund til at tro, at svømmeklubben ville kræve tilbagebetaling af leasingydelser frem til aftalens opsigelse. Under disse omstændigheder var tilbagebetalingskravet bortfaldet på grund af passivitet, hvorfor leasinggiveren blev frifundet for svømmeklubbens tilbagebetalingspåstand. Landsretten var nået til samme resultat.