154/2016

Selskab var insolvent som følge af varslet momskrav, og virksomhedspant for eksisterende gæld blev derfor omstødt. Et selskab drev virksomhed med salg af campingvogne efter et koncept, der gjorde det muligt for kunderne at købe vognene i Tyskland med tysk moms. I september 2009 aflagde SKAT selskabet et kontrolbesøg, og selskabet blev herefter gjort bekendt med, at grænsehandelskonceptet efter SKATs opfattelse var i strid med momslovgivningen. Den 22. marts 2010 fremsatte SKAT forslag til afkrævning af ca. 9,5 mio. kr. SKATs forslag blev efter partshøring endeligt den 15. november 2010, hvilket senere blev stadfæstet af Landsskatteretten. Selskabet havde den 26. maj 2010 givet Danske Bank virksomhedspant til sikkerhed for en eksisterende kredit. Virksomhedspantet blev tinglyst den 20. juli 2010. Sagen angik, om virksomhedspantet kunne omstødes. Fem dommere fandt, at det relevante tidspunkt for vurderingen af, om betingelserne for omstødelse forelå, var tinglysningen, idet en kreditor først bliver begunstiget på de øvrige kreditorers bekostning, når løftet om pantsætning følges op med den nødvendige sikringsakt. Lovgrundlaget gav ikke grundlag for at fastslå, at vurderingen alene skulle ske ud fra forholdene på aftaletidspunktet. To dommere fandt, at aftaletidspunktet var det relevante tidspunkt. En samlet Højesteret fandt herefter, at selskabet i foråret og sommeren 2010 var insolvent, idet Højesteret lagde vægt på, at momskravet efter momslovgivningen var opstået forud for virksomhedspantet, og at kravet måtte indgå i bedømmelsen af, om selskabet var insolvent. Dette gjaldt, selv om det først ved Landsskatterettens kendelse blev endeligt fastslået, at SKAT havde et berettiget krav. Det måtte endvidere lægges til grund, at banken på et møde den 19. maj 2010 var blevet gjort bekendt med, at SKAT havde varslet et momskrav, og at banken på mødet fik at vide, at forslaget gik ud på et krav på ca. 9,5 mio. kr. Banken vidste, at selskabet ikke kunne betale dette krav, og banken havde ikke efter bl.a. kravets karakter grundlag for at antage, at SKATs krav var uberettiget. Højesteret fandt på denne baggrund, at banken fra den 19. maj 2010 vidste eller burde vide, at selskabet var insolvent, og at banken ved at modtage sikkerhed for den eksisterende gæld blev utilbørligt begunstiget på de øvrige kreditorers bekostning. Højesteret fandt herefter, at virksomhedspantet, der indebar en utilbørlig begunstigelse af banken, kunne omstødes. Landsrettens dom stadfæstedes hermed.