OLR — Østre Landsret
AM2023.08.21Ø
OL-2023-Ø-00050
AM2023.08.21Ø Københavns Byrets
DOM
Dato: *17. februar 2022 Rettens sagsnr.: 1-1318/2022 Politiets sagsnr.: 0100-84111-03770-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født februar 1999 og Tiltalte2, født juli 2000 Sagens baggrund og parternes påstande Tiltalte3, født september 1998 (udskilt af sagen) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 12. januar 2022.
Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for overtrædelse af 1.
Tiltalte1 Tiltalte2 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 2, stk. 4. jf. nu § 30, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 26. september 2020 ca. kl. 17.25 ved voldene ud for Adresse1 i København, i forening, efter forudgående aftale og fælles forståelse med tiltalte Tiltalte3, hvis sag behandles særskilt, under skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af 12 gram hash med henblik på videreoverdragelse. 2.
Tiltalte1 Tiltalte2 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf, § 1, stk. 3. jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 2, stk. 4. jf. nu§ 30, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 26. september 2020 kort forud for ca. kl. 17.25 ved voldene ud for Adresse1 i København, i forening, efter forudgående aftale og fælles forståelse, under skærpende omstændigheder, at have videreoverdraget 37,11 gram hash til pt. uidentificerede købere for et samlet beløb på 2.969 kroner, hvilket beløb de tiltalte blev fundet i besiddelse af ved anholdesen. 3.
Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf.§ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 2, stk. 4. jf. nu§ 30. jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 1. juni 2021 ca. kl. 16.20 bag Sted1 på Adresse2 på Christiania i København, ved Pusher Street og Green Light District, som led i den organiserede hashhandel på Christiania og med henblik på videreoverdragelse, at have været i besiddelse af 48,2 gram hash. 4.
Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf.§ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 2, stk. 4. jf. nu§ 30. jf. bilag 1, liste B, nr. 59. ved den 1. juni 2021 kort forud for ca. kl. 16.20 bag Sted1 på Adresse2 på Christiania i København, ved Pusher Street og Green Light District, som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videreoverdraget 15,69 gram hash til 1 identificeret og et ukendt antal uidentificerede købere til værdi af 1.569 kroner, hvilket beløb tiltalte blev fundet i besiddelse af ved anholdelsen. 5.
Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf.§ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 2, stk. 4. jf.§ nu 30, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 14. december 2021 ca. kl. 23.40 i hashbod 60 ved Adresse3 i Pusher Street og Green Light District på Christiania i København, som led i den organiserede hashhandel på Christiania og med henblik på videreoverdragelse, at have været i besiddelse af 21,7 gram skunk. 6.
Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf.§ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 2, stk. 4. jf. nu§ 30, jf . bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 14. december 2021 kort forud for ca. kl. 23.40 i hashbod … ved Adresse3 i Pusher Street og Green Light District på Christiania i København, som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videreoverdraget 28,6 gram skunk til pt. uidentificerede købere for et samlet beløb på 2.000 kroner, hvilket beløb tiltalte blev fundet i besiddelse af ved anholdelsen.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, konfiskeres 12 gram hash (forhold 1, koster 1), 1 digitalvægt (forhold 1, koster 2), 2.969 kroner (forhold 2, koster 1, 2, 3), 48,2 gram hash (forhold 3, koster 1), 1 digitalvægt (forhold 3, koster 2), 1.569 kroner (forhold 4, koster 1), 21,7 gram skunk (forhold 5, koster 1), 1 digitalvægt (forhold 5, koster 2), hashindpakning (forhold 5, koster 3) og 2.000 kroner (forhold 6, koster 1).
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte Tiltalte1 meddeles en advarsel om udvisning, jf. § 24 b, stk. 1. De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært om rettens mildeste dom. De tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden for så vidt angår pengebeløbene.
Tiltalte Tiltalte1 har påstået frifindelse for påstanden om advarsel i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24b, stk. 1. Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne1, politibetjent Vidne2, politiassistent Vidne3 og politiassistent Vidne4.
Tiltalte Tiltalte1 har til retsbogen i grundlovsforhøret afgivet følgende forklaring, som blev suppleret i retsmødet: [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Tiltalte Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret, at han har været i Danmark siden 2016. Han er statsløs, men født i Kuwait, hvor han boede, indtil han kom til Danmark, hvor han søgte om asyl.
Han kom til Danmark, fordi han ingen rettigheder havde i Kuwait. Han har fået asyl i Danmark. Han arbejder med rengøring og byggeri. Han har en kæreste. Han har ingen børn. Han bor med en kammerat, som han også arbejder sammen med. Han har gået lidt i sprogskole efter arbejde, men han har ikke bevis på det. Han forstår halvdelen af det, der bliver sagt. I fremtiden vil han gerne stifte familie.
Han kender ikke andre i Danmark. Han har brugt stoffer, men det vil han stoppe med. Han brugte stofferne til at slappe af med, fordi han har meget at tænke på. Hans kæreste ryger ikke hash. Han skylder Skat nogle penge, men han ved ikke nærmere om, hvad det er. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 14. december 2021.
Tiltalte Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret, at han boede hos forskellige familiemedlemmer. Han skal snart tale med kommunen om en bolig og eventuel skole, så han kan få noget ro på. Han har en ADHD og angst diagnose. Han har været i behandling. Han tager ikke medicin lige nu. Han har en 9. klasse. Han får omkring 9.000 til 9.800 kr. om måneden. Han har en veninde. Han ryger ca 1 gram hash om dagen.
Tiltalte er tidligere straffet ved Københavns Byrets dom af 20. august 2021 efter straffelovens§ 232 og § 264d, stk. 1, med fængsel i 20 dage, betinget, 1 års prøvetid og tilsyn, samt ved Københavns Byrets dom af 14. januar 2022 efter lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 3, stk. 2, jf. § 30, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, jf. straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1, med en bøde på 3.000 kr.
Tiltalte har ikke været frihedsberøvet under sagen.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 1-2 Anklageren har anmodet om, at der i forhold 1 tilføjes "med henblik på videresalg." Forsvarerne har protesteret herimod. Som det fremgår af sigtelsen mod de tiltalte, har forhold 1 under hele forløbet indeholdt, at besiddelsen af hashen var med henblik på videresalg. Dette fremgår også af forhold 2.
Efter de foreliggende oplysninger er der åbenbart tale om en skrivefejl, hvorfor det tillades, at tiltalen i forhold 1 vedrører besiddelse med henblik på videresalg. Efter de af vidnerne Vidne2 og Vidne3 afgivne forklaringer og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.
Efter forklaringerne er det bevist, at tiltalte Tiltalte1 stod som "henviser" neden for plateauet, og at tiltalte Tiltalte2 som sælger stod på plateauet med 12 gram hash i hænderne og en digitalvægt sammen med tiltalte Tiltalte3, hvis sag behandles særskilt.
Forhold 3-4 Ved den af vidnet Vidne1 afgivne forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte Tiltalte1 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 5-6 Ved den af vidnet Vidne4 afgivne forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte Tiltalte1 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffastsættelse Straffen fastsættes for tiltalte Tiltalte1 til fængsel i 4 måneder, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. nu § 30, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.
Straffen fastsættes for tiltalte Tiltalte2 til fængsel i 40 dage, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. nu § 30, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.
Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 20. august 2021, jf. straffelovens § 61, stk. 1. 20 dage af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Retten har ved strafudmålingen i forhold 1-2 lagt vægt på, at Voldene ved Christiania efter forklaringerne er et kendt salgssted blandt andet på de tidspunkter, hvor hashhandlen på Christiania af forskellige årsager er lukket ned.
Selv om der ikke i forhold 1-2 er rejst tiltale for, at handlen er sket som led i den organiserede hashhandel på Christiania, og at de tiltalte efter vidnet Vidne3s forklaring var "lykkeriddere", må det i skærpende retning tillægges vægt, at de tiltalte udnytter den fordel, at hashhandlen på Christiania midlertidigt er lukket ned, og købernes kendskab til, at hashhandlen så spredes ud til områder omkring Christiania.
De tiltalte har endvidere i forening med en anden tiltalt handlet efter aftale, i forening og med en organiseret fordeling af rollerne mellem sig. For så vidt angår strafudmålingen i forhold 3-6, er der lagt vægt på, at der er tale om 2 tilfælde af besiddelse af hash/skunk med henblik på videreover-dragelse og som led i den organiserede hashhandel på Christiania.
Konfiskation Påstanden om konfiskation tages over for begge tiltalte i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte1 straffes med fængsel i 4 måneder. Tiltalte Tiltalte2 straffes med en samlet straf på fængsel i 40 dage. Fuldbyrdelsen af 20 dage af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
Hos de tiltalte konfiskeres 12 gram hash (forhold 1, koster 1), 1 digitalvægt (forhold 1, koster 2), 2.969 kroner (forhold 2, koster 1, 2, 3), 48,2 gram hash (forhold 3, koster 1), 1 digitalvægt (forhold 3, koster 2), 1.569 kroner (forhold 4, koster 1), 21,7 gram skunk (forhold 5, koster 1), 1 digitalvægt (forhold 5, koster 2), hashindpakning (forhold 5, koster 3) og 2.000 kroner (forhold 6, koster 1).
De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især alene afholde salær til egen forsvarer. Tiltalte Tiltalte1 skal betale 41.520 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Knud Yedelsby. Tiltalte Tiltalte2 skal betale 31.940 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Steen Leonhardt Frederiksen.
Et tidligere udlagt salær på 905 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Advokat, udredes endeligt af tiltalte. *) "16. februar 2022" berigtiget til "17. februar 2022" i medfør af retsplejelovens § 221. Københavns Byret, den 24. februar 2022 :::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 10. afdelings
DOM
(landsdommerne Susanne Lehrer, Malou Kragh Halling og Katja Høegh med domsmænd).
Dato: 21. august 2023 Rettens sagsnr.: S-2500-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte2, født juli 2000, (advokat Steen Leonhardt Frederiksen, besk.) Dom afsagt af Københavns Byret den 17. februar 2022 (SS 1-1318/2022) er anket af anklagemyndigheden med påstand om formildelse af straffen, således at straffen ikke omfatter den betingede straf i dommen af 20. august 2021.
Tiltalte2 har endeligt påstået formildelse, således at der udmåles en bøde på 6.000 kr., subsidiært at der udmåles en mindre fængselsstraf, som gøres betinget. Personlige forhold Udover det, der fremgår af byrettens dom om tiltaltes tidligere straffe, er tiltalte straffet med fængsel i 20 dage ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 24. januar 2022.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han har fået en lejlighed, hvor han bor sammen med et par venner. Han er tilknyttet Sted2, som hjælper ham med at få styr på hans personlige forhold, herunder betaling af husleje mv. Det går bedre med hans ADHD. Han fik tidligere medicin for angst, men han har udviklet sig meget siden byrettens dom og tager ikke længere nogen medicin.
Han har dog for nylig haft en depression. Han lever af kontanthjælp. Han er begyndt at ryge hash igen efter at være stoppet gennem en 2-årig periode. Han har røget meget hash, mens han var depressiv, men nu ryger han kun en smule.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 20. august 2021 blev tiltalte straffet med fængsel i 20 dage, der blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen. Ved samme rets dom af 24. januar 2022 – dvs. før byrettens afgørelse i nærværende sag – blev det bestemt, at straffen på de 20 dage skulle fuldbyrdes, da tiltalte ikke havde overholdt vilkårene for den betingede dom.
Den betingede straf på 20 dages fængsel fastsat i dommen af 20. august 2021 kan derfor ikke indgå i strafudmålingen i denne sag.
Herefter og efter mængden af den hash, som tiltalte er fundet skyldig i at have videreoverdraget, samt af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten vedrørende strafudmålingen i forhold 1-2 for tiltalte, ændrer landsretten byrettens dom, således at straffen nedsættes til en tillægsstraf på fængsel i 20 dage, jf. de af byretten anførte bestemmelser og under henvisning til straffelovens § 89.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte2 ændres, således at han straffes med fængsel i 20 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
