Tilbage til sager

BRByretterne

AM2022.04.21B

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
21-04-2022
Sagsemne
hittegods
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.04.21B] Sorinskrivarin i Føroyum / Retten på Færøernes

DOM

- 21. april 2021 - 1-236/2020 - 5600-75701-00001-19

Anklagemyndigheden mod T , født august 1981, boende …

Sagens baggrund og parternes påstande Anklageskrift fra Landfogeden på Færøerne er modtaget den 29. maj 2020.

T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 2, jf. § 277 - ulovlig omgang med hittegods af grov karakter ved i perioden januar 2016 til april 2019 at have tilegnet sig i alt ikke under kr. 461.742,11, idet hun ved en fejl fik udbetalt for meget i løn hver måned i perioden fra sin arbejdsgiver F .

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 461.742,11 kr. i erstatning til F .

Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har også bestridt kravets størrelse og henvist til, at tiltaltes uddannelsesstøtte på grund af den fejlagtige lønudbetaling er blevet indtægtsreguleret og reduceret med 72.453 kr., hvilket beløb derfor under alle omstændigheder skal udgå af erstatningskravet.

Oplysningerne i sagen Der er afgivet forklaringer af tiltalte og af vidnerne V1 , V2 , V3 , V4 , politiassistent V5 , V6 og V7 .

Forklaringerne er lydoptaget. Forklaringerne gengives ikke i dommen.

Der er fremlagt en ”MínBoks-log” og en IP-adresselog med bemærkninger fra tiltalte. Der er endvidere fremlagt udskrift af bevægelser på tiltaltes bankkonto.

Der er afspillet videooptagelser af indslag fra nyhedsudsendelser i KVF.

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse

og afgørelse Det er ubestridt, at tiltalte har fået udbetalt for meget løn som beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte har for- klaret, at hun ikke var opmærksom på udbetalingerne, og tiltalte har afvist, at hun havde til hensigt at skaffe sig uberettiget vinding ved at tilegne sig beløbene. Tiltalte har forklaret, at hun ikke har set sine løn- sedler, og at det ikke er hende, der på de på den fremlagte log-liste anførte tidspunkter har været logget på hendes ”MínBoks”, hvortil hendes lønsedler er sendt.

Efter V1’s og V2’s vidneforklaringer skyldes fejludbetalingerne, at tiltalte, der var ansat som timelønnet afløser, ved en fejl hos arbejdsgiveren tillige blev registret som fastansat og således modtog både en løn for hendes afløsertimer og en fast månedsløn.

Det fremgår af udskriften af bevægelserne på tiltaltes konto, at hun igennem perioden har modtaget i gen- nemsnit ca. 11.500 kr. for meget hver måned efter skat svarende til ca. 3 gange mere end hendes løn som timelønnet afløser efter skat. Det fremgår ligeledes af kontoudskriften, at tiltalte løbende har modtaget 2 særskilte månedlige lønudbetalinger for henholdsvis afløsertimer og fastansættelse, samt at der i enkelte måneder kun er udbetalt den faste månedsløn, hvilket ifølge vidnet V1 skyldes, at der var måneder, hvor tiltalte slet ikke var på arbejde.

På den anførte baggrund finder retten, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at det har stået tiltalte klart, at hun modtog beløb, som hun ikke var berettiget til at råde over. Ifølge kontoudskriften er de fejlag- tigt udbetalte beløb løbende forbrugt. Tiltalte har således uberettiget tilegnet sig pengene og derved over- trådt straffelovens § 277.

Tiltalte er derfor skyldig efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 2, jf. § 277.

Efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold er det forsvarligt at bestemme, at straffen ikke skal fuld- byrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 100 timer, jf. straffelovens § 62.

Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på lovovertrædelsens karakter og på det samlede tilegnede beløbs størrelse samt på, at tiltalte har tilegnet sig de fejlagtigt udbetalte beløb over en lang periode.

Efter sagens udfald for straffespørgsmålets vedkommende tages den nedlagte erstatningspåstand til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, T , straffes med fængsel i 4 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1) Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2) Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjene- ste i 100 timer. 3) Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Inden 14 dage skal tiltalte betale 461.742,11 kr. til F .

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

AM2022.04.21B
Dommen er afsagt af Retten på Færøerne.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/ff1767e0-7b4f-4890-8797-274f1adcceb1