114/2023

AM2024.06.03H Københavns Byrets

DOM

Dato: 21. juni 2022 Rettens sagsnr.: 80-14158/2021 Politiets sagsnr.: - Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 1973 Sagens baggrund og parternes påstande Anklageskriftet er modtaget den 8. juni 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 6, jf. stk. 5, ved den 29. september 2020 som led i erhvervsudøvelse i sin enkeltmandsvirksomhed, Virksomhed, på Adresse i København under skærpende omstændigheder med hensigt til at opnå en økonomisk fordel at have beskæftiget Vidne1 som medhjælper, selvom denne som statsborger i Iran og afvist asylansøger i Danmark ikke var i besiddelse af den fornødne arbejdstilladelse og ikke var registreret med et dansk personnummer, hvorfor der ikke kunne indberettes løn til Skat.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har påstået frifindelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne politibetjent Vidne2, Vidne1, Vidne3 og Vidne4. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes og vidnet politibetjent Vidne2's forklaring om, hvad Vidne1 foretog sig på adressen den pågældende dag, finder retten det bevist, at Vidne1, som er iransk statsborger, og som den 30. september 2019 var afvist asylansøger i Danmark, på tidspunktet som anført i anklageskriftet hjalp tiltalte med at bære 1 cykel fra en lastbil til tiltaltes forretning Virksomhed.

Vidne1 har også selv forklaret, at han hjalp tiltalte med at bære to eller tre cykler den pågældende dag. Han har endvidere forklaret, at han efterfølgende blev idømt en bøde for at have udført ulovligt arbejde. Retten finder det derimod ikke bevist, at Vidne1 modtog vederlag for sin hjælp. Tiltalte har således forklaret, at Vidne1 tilbød ham sin hjælp som en vennetjeneste, hvilket var normalt i deres kultur.

Denne forklaring er støttet af Vidne1's forklaring om, at tiltalte var hans ven, at det var en del af deres kultur, og når en ven bad om hjælp, så trådte man til og accepterede høfligt, samt at han ikke fik noget for den hjælp, som han ydede. Der er i øvrigt ikke ført bevis for, at Vidne1 skulle have modtaget vederlag af tiltalte.

Det, der i medfør af udlændingelovens § 59, stk. 5, er strafbart, er at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de i arbejdstilladelsen fastsatte betingelser. Retten finder, at der med begrebet "beskæftige" i denne sammenhæng naturligt må forstås et arbejdsforhold.

Efter rettens opfattelse falder en beskeden ulønnet vennetjeneste mv., hvor der ikke er etableret nogen form for ansættelsesforhold, derfor ikke inden for bestemmelsens anvendelsesområde. På denne baggrund frifindes tiltalte.

Thi kendes for ret

: Tiltalte frifindes. Det offentlige skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 18. afdelings

DOM

(landsdommerne Henrik Hjort Elmquist, Ulla Staal og Morten Juul Nielsen (kst.)). Dato: 28. juni 2023 Rettens sagsnr.: S-2115-22: Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 1973, (advokat Jens Sejer Holm, besk.) Københavns Byrets dom af 21. juni 2022 (80-14158/2021) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen for byretten. Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne1, Vidne3 og Vidne4. Den i byretten af vidnet politibetjent Vidne2 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han havde arrangeret, at daværende medarbejdere og en tidligere medarbejder bistod ham i forbindelse med, at han skulle modtage et større antal cykler.

Selv om han således ikke havde brug for yderligere hjælp, sagde han under telefonsamtalen med Vidne1 dagen inden, at han den følgende dag ville få travlt, fordi han skulle modtage et større antal cykler, og at han selvfølgelig ville blive glad, hvis Vidne1 ville hjælpe ham.

Vidne1 har supplerende forklaret bl.a., at han fortsat ikke kan huske, om det var tiltalte, der ringede til ham, eller om det var ham, der ringede til tiltalte, dagen inden han besøgte tiltalte i cykelforretningen.

Han kan heller ikke huske, om han til afhøringsrapport af 29. september 2020 forklarede: ”… at han ikke arbejde[de] hos cykelsmeden, men at ejeren er afhørtes gode ven og at han havde ringet og spurgt om afhørte kunne hjælpe ham en times tid i dag, tirsdag … at han ingen løn fik for at hjælpe … at han i går mandag kom fra asylcenteret og skulle til kirken, men så ringede hans ven, ejeren af cykelbutikken og spurgte om han kunne komme og hjælpe ham i butikken.

Derved blev det aftalt, at afhørte skulle hjælpe en enkelt time.” Han kan dog huske, at tiltalte under telefonsamtalen sagde: ”Vi får cykler i morgen – måske kan du hjælpe hermed” . Vidne3 har supplerende forklaret, at han oplevede Vidne1 som en god ven af huset, men han havde kun mødt ham en enkelt gang tidligere. Vidne4 har supplerende forklaret, at han kun havde set Vidne1 en enkelt gang tidligere.

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift og har fem børn. Retsgrundlag I udlændingelovens kapitel 2 om arbejde hedder det bl.a.: ”… § 13.

Udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. …” Bestemmelsen fik sin nuværende formulering ved lov nr. 226 af 8. juni 1983 om udlændinge. I lovforslagets specielle bemærkninger (lovforslag nr.

L 105 af 20. februar 1983) er om bestemmelsen anført, at den svarer til § 30 i betænkning nr. 968/1982 om udlændingelovgivningen (anden betænkning afgivet af Justitsministeriets udvalg af 14. december 1977 til revision af loven om udlændinges adgang til landet m.v.).

Af bemærkningerne til § 30 i betænkningens lovudkast fremgår, at bestemmelsen svarer til udlændingelovens § 9, stk. 1, 1. og 3. pkt., idet der dog er foretaget nogle redaktionelle ændringer til tydeliggørelse af bestemmelsen. I dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, 1. pkt., hed det bl.a.: ”… § 9.

En udlænding må ikke uden særlig tilladelse tage arbejde, stilling eller beskæftigelser her i landet, hvad enten det sker mod eller uden vederlag. …” I udlændingelovens kapitel 9 om straffebestemmelser hedder det bl.a.: ”… § 59. … … Stk. 5. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Stk. 6. Ved straffens udmåling efter stk. 5 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået under en eller flere af de i 1. pkt. nævnte omstændigheder og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed. …” 2. pkt. i udlændingelovens § 59, stk. 6, blev indsat ved lov nr. 1003 af 27. juni 2020, der trådte i kraft den 1. juli 2020. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen (lovforslag nr.

L 188 af 5. maj 2020) fremgår bl.a.: ”… Almindelige bemærkninger … 2.4. Skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft … 2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Med aftalen om finansloven for 2020 er regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om at skærpe bødeniveauet for virksomheder, der ansætter illegal arbejdskraft.

Aftalepartierne er enige om at fordoble bøderne for virksomheder, der groft uagtsomt ansætter udenlandsk arbejdskraft uden ret til at arbejde. Bøderne for virksomhederne fordobles også i tilfælde, hvor den ansatte ikke har ret til at opholde sig i Danmark, hvor ansættelsen af ulovlig arbejdskraft er begået forsætligt, og/eller hvor der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.

Det er i forbindelse med aftalen bl.a. forudsat, at strafskærpelsen afgrænses til tilfælde, hvor virksomhedens aktiviteter udøves med systematisk indtægtserhvervelse for øje dvs. hvor det afgørende formål er at opnå et overskud.

Derimod bør skærpelsen ikke gælde i f.eks. den situation, hvor en privatperson ulovligt har beskæftiget en udlænding til f.eks. rengøringsarbejde i sit private hjem, sprogundervisning eller som au pair. Regeringen vil det illegale arbejdsmarked til livs.

Det underminerer den danske samfundsmodel, når der er et parallelt og illegalt arbejdsmarked, hvor mennesker uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med en arbejdstilladelse arbejder til meget lave lønninger og under helt uacceptable forhold. Regeringen vil ikke acceptere, at mennesker kynisk udnyttes, og at helt almindelige danske lønmodtagerrettigheder trædes under fode.

Med henblik på at understrege, at der bør ses med større alvor på ulovlig beskæftigelse af udlændinge og den udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, der herved kan finde sted, foreslås det at fordoble bøderne for virksomheder, der ulovligt og underskærpende omstændigheder beskæftiger udenlandsk arbejdskraft.

Når overtrædelsen af udlændingelovens regler om beskæftigelse af udlændinge er begået under skærpende omstændigheder, bør bøderne således bringes op på et niveau, hvor bøderne bliver følelige for arbejdsgiverne og dermed understreger den samfundsmæssige interesse i overholdelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge i Danmark.

Bøderne skal derfor have en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at formå virksomhederne til at efterleve reglerne.

Dette hensyn er vigtigt også for at sikre, at virksomheder, der overholder lovgivningen, ikke stilles konkurrencemæssigt ringere. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … Til nr. 25 … Med den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 25, vil der blive indsat et nyt punktum som § 59, stk. 6, 2. pkt., der fastsætter, at det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået under en eller flere af de i 1. pkt. nævnte omstændigheder og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det være en betingelse, at der er begået en overtrædelse af § 59, stk. 5, under en eller flere af de skærpende omstændigheder, der er nævnt i § 59, stk. 6, 1. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det endvidere være en betingelse, at overtrædelsen af § 59, stk. 5, er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed. … … Det foreslås endvidere, at bødeniveauet fordobles i forhold til det nuværende niveau i de tilfælde, hvor overtrædelsen af § 59, stk. 5, er begået under en eller flere af de skærpende omstændigheder, der er nævnt i § 59, stk. 6, 1. pkt., og der er tale om aktiviteter udført som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Det forudsættes således, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 25.000 kr. til et udgangspunkt på 50.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået forsætligt og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Det forudsættes videre, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 15.000 kr. til et udgangspunkt på 30.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået groft uagtsomt og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Det forudsættes herudover, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 25.000 kr. til et udgangspunkt på 50.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, og overtrædelsen er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed. … Foreligger der skærpende omstændigheder som nævnt i § 59, stk. 6, 1. pkt., men er overtrædelsen ikke begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, forudsættes det, at bøden fastholdes på det nuværende udgangspunkt.

Det forudsættes således, at bøden fastholdes på det nuværende udgangspunkt på 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået forsætligt, men ikke som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed. … Foreligger der flere skærpende omstændigheder, jf. udlændingelovens § 59, stk. 6, forudsættes det som hidtil, at det angivne bødeniveau fraviges i opadgående retning.

Det gælder både for overtrædelser, der er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, og overtrædelser, der ikke er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed. …”

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen, herunder navnlig Vidne1's forklaring, lægger landsretten til grund, at tiltalte telefonisk anmodede Vidne1 om den følgende dag i en halv time at hjælpe med modtagelsen af et større parti cykler i tiltaltes cykelforretning.

Det må endvidere lægges til grund, at Vidne1, tiltalte og tre andre personer den følgende dag var i færd med at bære cykler fra en lastbil ind i tiltaltes cykelforretning, da politiet ankom til stedet. Tiltalte og Vidne1 har samstemmende forklaret, at de er venner, og at Vidne1's hjælp den pågældende dag var en vennetjeneste, som Vidne1 ikke modtog betaling for.

Tiltalte har videre forklaret, at han var klar over, at Vidne1 som asylansøger ikke måtte arbejde. Landsretten finder det herefter godtgjort, at tiltaltes beskæftigelse af Vidne1 den pågældende dag krævede en arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 13, stk. 1.

Da tiltalte var klar over, at Vidne1 ikke havde en arbejdstilladelse, og da beskæftigelsen blev udøvet som led i tiltaltes erhvervsvirksomhed og med tilsigtet økonomisk fordel for tiltalte, findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Af forarbejderne til udlændingelovens § 59, stk. 6, jf. stk. 5 (lovforslag nr.

L 188 af 5. maj 2020) fremgår bl.a., at udgangspunktet er en bøde på 50.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, og overtrædelsen tillige er begået enten forsætligt eller med henblik på at opnå en økonomisk fordel. Foreligger begge situationer fraviges bødeniveauet i opadgående retning.

Straffen efter udlændingelovens § 59, stk. 6, jf. stk. 5, fastsættes til 25.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 14 dage. Landsretten har herved på den ene side henset til det ovenfor anførte udgangspunkt om bødeniveau og på den anden side til, at der var tale om en enkeltstående, kortvarig beskæftigelse.

Thi kendes for ret

: Tiltalte straffes med en bøde på 25.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter. ::::::::::::::::::::::::: Højesterets 1. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hanne Schmidt, Oliver Talevski, Jens Kruse Mikkelsen, Lars Apostoli og Julie Arnth Jørgensen. Dato: 3. juni 2024 Rettens sagsnr.: 114/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Torben Stenius, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 21. juni 2022 (SS 80-14158/2021) og af Østre Landsrets 18. afdeling den 28. juni 2023 (S-2115-22).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Supplerende retsgrundlag Ud over det i landsrettens dom gengivne om udlændingelovens § 13, stk. 1, fremgår det om bestemmelsen i betænkning nr. 968/1982 om udlændingelovgivningen (s. 194) bl.a.: ”… Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum fastslår, at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at arbejde her i landet. Reglen gælder enhver form for lønnet eller ulønnet beskæftigelse, enhver form for selvstændig erhvervsvirksomhed og enhver form for udførelse af tjenesteydelser mod eller uden vederlag. …”

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at der efter hændelsesforløbet ikke foreligger beskæftigelse i udlændingelovens forstand. Udtrykket ”beskæftigelse”, der er anvendt i udlændingelovens § 59, stk. 5, må naturligt forstås som et arbejdsforhold, og de karakteristika, der almindeligvis er knyttet til et arbejdsforhold, var ikke til stede, jf. herved UfR 2016.1432 Ø.

Vidne1’s bistand var kortvarig, lejlighedspræget og ydet uden vederlag. Bistanden var i øvrigt knyttet til den omstændighed, at Vidne1, der var en ven, i forvejen havde et ærinde i København, hvilket gav anledning til at mødes. Der var tilsagt tilstrækkeligt personale til at kunne bære cyklerne ind i cykelforretningen, og arbejdet hermed var ikke afhængigt af Vidne1’s bistand.

Der var alene tale om en vennetjeneste, der indebar en meget beskeden og ulønnet indsats, og som var udtryk for høflighed og blev udført for at styrke de sociale bånd. En eventuel bødestraf skal nedsættes, idet der ikke foreligger skærpende omstændigheder, jf. udlændingelovens § 59, stk. 6.

Der er ikke opnået nogen økonomisk fordel af den ydede bistand, og der er ikke tale om grov udnyttelse af ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Forholdet kan alene karakteriseres som simpelt uagtsomt. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at Tiltaltes beskæftigelse af Vidne1 krævede en arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 13, stk. 1.

Ved at beskæftige Vidne1, selv om han ikke havde en arbejdstilladelse, gjorde Tiltalte sig skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, jf. stk. 6. Det var et på forhånd aftalt arbejdsforhold, hvor Vidne1 ved sin bistand bidrog til Tiltaltes erhvervsvirksomhed, og hvor Vidne1 bistod på lige fod med Tiltalte og de andre ansatte med arbejdet i virksomheden.

Overtrædelsen blev efter landsrettens bevisresultat desuden begået med forsæt og med tilsigtet økonomisk fordel for tiltalte. Da overtrædelsen således er begået under flere af de i § 59, stk. 6, 1. pkt., nævnte omstændigheder og under udøvelse af erhvervsvirksomhed, er der ikke grundlag for at fastsætte en lavere bøde end 50.000 kr., jf. § 59, stk. 6, 2. pkt.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, jf. stk. 6, ved den 29. september 2020 som led i sin erhvervsvirksomhed og med tilsigtet økonomisk fordel at have beskæftiget Vidne1, som ikke havde arbejdstilladelse, idet Vidne1 i et enkeltstående tilfælde og i mindre end en halv time hjalp med at bære cykler fra en lastbil ind i Tiltaltes cykelforretning.

Landsretten har lagt til grund, at Tiltalte var klar over, at Vidne1 ikke havde arbejdstilladelse. Landsretten fastsatte straffen til en bøde på 25.000 kr. For Højesteret angår sagen, om Tiltalte med rette er fundet skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, og i givet fald straffastsættelsen.

Ulovlig beskæftigelse af udlændinge Den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 5, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Strafansvar forudsætter, at den pågældende har handlet forsætligt eller uagtsomt.

Det er ikke angivet i udlændingeloven eller i forarbejderne til loven, hvad der nærmere ligger i udtrykket ”den, som beskæftiger en udlænding”, som nævnt i § 59, stk. 5. Højesteret finder, at dette udtryk skal forstås i lyset af udlændingelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en udlænding skal have arbejdstilladelse for bl.a. at tage ”lønnet eller ulønnet beskæftigelse”.

Kravet om arbejdstilladelse er navnlig begrundet i hensynet til danske erhvervs- og lønmodtagerinteresser. Dette hensyn tilsiger, at det må afgrænses bredt, hvad der udgør beskæftigelse, når en udlænding udfører en opgave som led i en erhvervsdrivendes virksomhed. Enhver form for lønnet eller ulønnet arbejde for en erhvervsdrivende må således anses for beskæftigelse omfattet af udlændingelovens § 59, stk. 5.

Det er uden betydning, om der foreligger en formel ansættelsesaftale, og om arbejdet er varigt, midlertidigt eller enkeltstående. Det vil herefter kun være i ganske særlige tilfælde, at en udlændings udførelse af en opgave for en erhvervsdrivende ikke vil udgøre beskæftigelse.

Som eksempel kan nævnes den situation, hvor en udlænding uden aftale med den erhvervsdrivende eller uden dennes indforståelse på eget initiativ, tilfældigt og spontant udfører en kortvarig opgave for den erhvervsdrivende uden at modtage vederlag herfor.

Landsretten har som nævnt lagt til grund, at Vidne1, der ikke havde arbejdstilladelse, efter forudgående aftale med Tiltalte kortvarigt hjalp med at bære cykler fra en lastbil ind i Tiltaltes cykelforretning uden at modtage vederlag herfor. Landsretten har endvidere lagt til grund, at Tiltalte havde forsæt til at overtræde udlændingelovens § 59, stk. 5.

Højesteret finder på den anførte baggrund, at Tiltalte med rette er fundet skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5.

Straffastsættelsen Efter udlændingelovens § 59, stk. 6, 1. pkt., skal det ved straffens udmåling efter stk. 5 betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Efter stk. 6, 2. pkt., skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået under en eller flere af de i 1. pkt. nævnte omstændigheder og som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed.

Det fremgår af forarbejderne til § 59, stk. 6, 2. pkt., at hensigten med bestemmelsen er at skærpe bødeniveauet, bl.a. således at der skal tages udgangspunkt i en bøde på mere end 50.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed og er begået forsætligt samt med tilsigtet økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Højesteret finder, at der må ske en væsentlig fravigelse af dette udgangspunkt i nedadgående retning, når der alene foreligger en enkeltstående overtrædelse af meget kort varighed. Tiltalte har overtrådt udlændingelovens § 59, stk. 5, forsætligt og med tilsigtet økonomisk fordel som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed.

Tiltaltes ulovlige beskæftigelse af Vidne1 var imidlertid enkeltstående og af meget kort varighed, og den økonomiske fordel må antages at have været ubetydelig. Højesteret finder herefter, at bøden skal nedsættes til 10.000 kr. Konklusion Landsrettens dom ændres, således at Tiltalte straffes med en bøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage.

Efter sagens udfald og generelle betydning finder Højesteret, at statskassen skal betale sagens omkostninger for alle tre instanser.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom ændres således, at Tiltalte straffes med en bøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.