BR — Byretterne
SS-17245/2021-KBH
OL-2021-BYR-00361
D7.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 230.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
Adv. DS 0100-10171-00059-21
K E N D E L S E
afsagt den 28. september 2021 i sag
SS 4-17245/2021 Anklagemyndigheden mod Domfældte CPR nr. (Født 1965)
Sagens baggrund og parternes påstande
Ved Københavns Byrets dom af 7. december 2020 blev Domfældte fundet skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 59 b, stk. 2, og idømt fængsel i 1 år. Domfældte blev samtidig udvist af Danmark med indrej-seforbud i 6 år.
Politidirektøren i København har i medfør af udlændingelovens § 50 ved brev af 12. juli 2021 indbragt en anmodning fra domfældte om, at bestemmelsen om udvisning ophæves. Anklagemyndigheden har påstået, at anmodningen om prøvelse afvises. Subsidiært har anklagemyndigheden påstået bestemmel-sen om udvisning opretholdt.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen, at domfældte ved dom af 29. januar 2015 blev straffet med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 191. Ved dommen blev han udvist med indrejseforbud i 6 år. Ved dom af 26. september 2016 blev domfældte straffet med fængsel i 3 år for overtrædelse af straffelovens § 191.Ved dommen blev han udvist med indrejseforbud i 6 år.
Domfældte anmodede om prøvelse af spørgsmålet om udvisning, som var sket ved dommen af 26. september 2016, jf. udlændingelovens § 50.
Ved kendelse af 15. marts 2018 opretholdt retten dommens bestemmelse om udvisning. Under rettens behandling af sagen afgav domfældte og Vidne 1 forklaring.
Ifølge kendelsen afgav domfældte følgende forklaring:
"... at han kom til Danmark i 1993. Siden da har han været i Tyrkiet en gang,
Std 75327
side 2
hvor han opholdt sig i Tyrkiet i 4 uger og boede hos sin storebror i Ankara. Hans bror er 58 år gammel og er alvorligt syg af sukkersyge og lammelse i kroppen. Han kan derfor ikke regne med hjælp fra sin bror, og han kender ik-ke andre i Tyrkiet, der ville kunne hjælpe ham.
Han lider selv af dårlige lunger og har gjort det i mange år. Han fik i 2011-2012 konstateret 50 % nedsat lungekapacitet. Han tager astmamedicin hver dag og har desuden i mange år fået mavesårsmedicin. Hans hofter og ryg er slidt, og han kan ikke gå over en halv time. Hans helbred er blevet værre si-den 2016. Han var stofmisbruger fra 2001-2010, hvor han tog heroin og ko-kain. Han har været stoffri siden 2010. Et tilbagefald vil være højst sandsyn-ligt, hvis han bliver sendt tilbage til Tyrkiet. Der er vist ikke mulighed for be-handling for stofmisbrugere i Tyrkiet.
Han har været gift to gange med den samme kvinde, Vidne 2. De blev gift før-ste gang i 1996 og er stadig gift. De har ingen børn. Vidne 2 er dansk statsbor-ger. Hun har været i Tyrkiet en eller to gange, mens han har kendt hende. Hun var i Tyrkiet i 14 dage, hvor hun var syg og indlagt på hospital. De tyr-kiske myndigheder ville ikke betale for hospitalsopholdet, hvilket han og Vidne 2's mor betalte.
Vidne 2 har ikke noget tilhørsforhold til Tyrkiet. Hun taler ik-ke tyrkisk, og hun har ingen jobmuligheder i Tyrkiet. Hun er ikke i arbejde i Danmark. Vidne 2 lider af psykiske problemer og har været stofmisbruger, si-den hun var 16 år gammel. Hun har været indlagt på hospital utallige gange gennem årene. Hun har nogle gange indlagt i op til fire måneder ad gangen.
Vidne 2 kan på grund af sit helbred ikke følge med til Tyrkiet. Desuden taler hun ikke tyrkisk. Vidne 2's psykiske helbred er blevet forværret, efter han blev anbragt i fængslet. Hun har mistet sin lejlighed og er nu hjemløs og bor på et herberg. Hun har været udsat for vold og været i koma.
Han har ingen børn i Danmark. Han har en datter i Tyrkiet. Han har ikke haft kontakt med datteren i mange år."
Vidne 1 følgende forklaring:
"... at hun er mor til Vidne 2, som er 41 år. Vidne 2 blev stofmisbruger som 15-16 årig. Vidne 2 har i perioder haft det godt, når hun har taget sin medicin. Vidne 2 har deltaget i ressourceforløb - dog uden succes - og hun er røget tilbage i misbrug. Vidne 2 har været indlagt på Sct. Hans og på Rigshospitalet Psykiat-riske afdeling adskillige gange. Vidne 2 har flere gange været selvmordstruet.
Vidne 2 har fået det værre, efter at hendes mand er i fængsel. I juni og juli 2017 var Vidne 2 indlagt 1½ måned på Sct. Hans. I december 2017 blev Vidne 2 over-faldet med knivstik og var efterfølgende indlagt på psykiatrisk afdeling. Se-nest blev Vidne 2 i februar 2018 indlagt på gule papirer og var indlagt i 4 uger.
Vidne 2 er afhængig af sin mand og kan ikke leve uden ham. Vidne 2 sagde selv sin bolig op, fordi hun boede et hårdt sted med beboere med psykiske proble-mer, og hun bor nu på herberg. Vidne 2 vil ikke kunne trives i Tyrkiet, grundet
side 3
sine psykiske lidelser. Det vil være et kulturchok for Vidne 2, som ikke kan sproget." Ved kendelse af 4. april 2018 stadfæstede landsretten kendelsen.
Den 26. november 2020 blev domfældte anholdt og den 27. november 2020 fremstillet i grundlovsforhør som sigtet for overtrædelse af udlændingelovens § 59 b, stk. 2. Han forklarede til retsbogen, at han havde været i Danmark 2 -3 måneder, at han ikke havde så meget familie i Tyrkiet, og at hans kone og anden familie var her i Danmark.
Under rettens behandling af sagen i forbindelse med dommen af 7. december 2020 vedstod domfældte denne forklaring og forklarede supplerende, at han kom til Danmark for 2 - 3 måneder siden, at han havde boet i en klub, hvor der var en seng, som han kunne sove i, og at han kom til Danmark på grund af sin familie her. Han havde ingen børn i Danmark, men en voksen datter i Tyrkiet. Han havde mere familie her i Danmark, end han havde i Tyrkiet.
Under behandlingen af anmodningen om prøvelse af spørgsmålet om udvis-ning, som er sket ved dommen af 7. december 2020, har domfældte og Vidne 2 afgivet forklaring.
Domfældte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... at hans bror nu bor på et plejehjem, idet han er meget syg. Det er næsten to år siden, at hans bror kom på plejehjem. Den eneste, der kunne hjælpe domfældte med at etablere sig i Tyrkiet, var hans bror, og han kan ikke hjæl-pe ham nu, hvor han er på plejehjem. Domfældte har ikke noget sted at være, hvis han tager til Tyrkiet. Han kender ingen, der kan hjælpe ham med bolig eller job i Tyrkiet.
Domfældte har KOL, og i december 2020 havde han kun halvdelen af sin lungekapacitet tilbage. Det går meget dårligere med hans lunger nu, end det gjorde i december 2020. Han tror, at han nu har 25-30 pct. af sin lungekapa-citet tilbage. Han har svært ved at få vejret selv ved mindre aktiviteter. Han bruger inhalator. Han får medicin mod mavesår. Mavesåret er blevet værre siden december 2020. Når han får sin medicin, bliver mavesåret holdt i skak. Han har gamle skader i håndled og skulder, og han har slidgigt i hoften.
Han har ingen børn i Danmark. Han er gift med Vidne 2. Når domfældte ikke sidder i fængsel, bor han sammen med sin kone. De har altid boet sammen. De havde hver sin adresse, men de boede skiftevis hos hinanden. Hun kan ik-ke klare sig uden ham.
Adspurgt af anklageren forklarede domfældte, at han har en datter i Tyrkiet, men han har ikke kontakt med hende. Det har han ikke haft i rigtig mange år. Datteren accepterer ikke domfældte som sin far. Datteren er gift i Tyrkiet.
side 4
Da domfældte sidst blev udsendt til Tyrkiet, var han i Tyrkiet i et års tid. Han havde det dårligt i Tyrkiet. Han har tidligere været narkoman, og han blev derfor ikke accepteret i Tyrkiet. Han kunne ikke få medicin i Tyrkiet. Mens han var i Tyrkiet, fik han hjælp til at klare sig fra venner i Danmark."
Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... at hun er gift med domfældte. Hun bor på et bosted i Slagelse. Hun har selvmordstanker næsten hver morgen. Der er medarbejdere på bostedet, men de er ikke uddannede. Psykiateren kommer hver 14. dag, men vidnet snakker ikke så meget med ham, fordi han ikke vil nedtrappe hendes medicin. Vidnet får udleveret medicin, som hun skal tage foran personalet. Hun får medicin mod angst, men det hjælper ikke.
Psykisk går det dårligere for vidnet, end det gjorde for et år siden. Hun har ikke tidligere haft selvmordstanker i sam-me grad som nu. Hun har brug for, at hendes mand er der, fordi han gør hen-de tryg. Medicinen hjælper ikke på selvmordstankerne.
Hvis domfældte ikke kan blive i Danmark, vil de flytte til Sverige. De kender et selskab, som kan hjælpe dem med at flytte dertil. Vidnet har brug for at have sin mand ved sin side. De har været gift i 27 år. Vidnet har ingen børn. Domfældte fik bank i Tyrkiet, fordi han tidligere var narkoman. Det påvirker vidnet meget, at domfældte skal udsendes af Danmark, og hun får det dårli-gere og bliver bange ved tanken om, at han skal udsendes."
Der er dokumenteret udtalelse af 24. august 2021 fra Udlændingestyrelsen, hvoraf blandt andet fremgår:
"... Advokat Kenn Regner Jørgensen har på vegne at Domfældte den 7. juni 2021 anmodet om, at spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbringes for retten i medfør at udlændingelovens § 50.
Advokat Kenn Regner Jørgensen har i den forbindelse blandt andet henvist til, at der er sket væsentlige ændringer i hans klients familieforhold. Således har Domfældtes ægtefælle været udsat for et knivoverfald og i den forbindelse har hun været i koma, ligesom hun har haft svære psykiske problemer.
Det er ikke til sagen oplyst, hvilken udvisningspåstand anklagemyndigheden ønsker at nedlægge.
Tidligere opholdsgrundlag Den 20. december 1993 fik Domfældte arbejds- og opholdstilla-delse efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3 gældende frem til den 20. maj 1994. Denne opholdstilladelse blev senest forlænget den 27. juni 1995 frem til den 19. maj 1996.
Den 15. august 1996 fik Domfældte af Udlændingestyrelsen af-
side 5
slag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Afgørelsen blev påklaget til det daværende Integrationsministerium, som i den forbindelse udsatte pågældendes udrejsefrist.
Den 20. februar 1998 fik Domfældte opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, indtil den 1. september 1998. Denne tilla-delse blev den 1. november 2000 meddelt tidsubegrænset.
Den 29. januar 2015 blev Domfældte ved Retten i Lyngby idømt 1 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 191. Pågældende blev samti-dig ud vist af Danmark, med et indrejseforbud i 6 år, hvorved pågældendes opholdstilladelse bortfaldt.
Den 26. september 2016 blev Domfældte ved Københavns Byret idømt 3 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 191 og udlændingelo-vens § 59 b. Pågældende blev igen udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.
Ved kendelse afsagt af Københavns Byret den 15. marts 2018 blev Domfældtes begæring om ophævelse af bestemmelsen om udvisning i dom af 26. september 2016 ikke taget til følge.
Den 7. december 2020 blev Domfældte ved Københavns Byret idømt 1 års fængsel for overtrædelse af udlændingelovens § 59 b, stk. 2. På-gældende blev igen udvist af Danmark, med et indrejseforbud i 6 år.
Domfældte har ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. her-ved bestemmelsen i udlændingelovens § 27.
Personlige forhold (udlændingelovens § 26) Domfældte er den 7. juli 2021 blevet genafhørt til for vurderin-gen i henhold til udlændingelovens § 26, stk. 2. Af denne afhøring fremgår blandt andet følgende:
Domfældte er gift med en dansk statsborger gennem 26 år,
men parret har ingen fælles børn, Domfældte har boet sammen med sin ægtefælle siden 1996, Domfældtes forældre, som begge er afgået ved døden, har al-drig været i Danmark, Domfældte har ikke gennemført nogen uddannelser i Dan-mark, Domfældte har arbejdet 2 år som tjener for Arbejdsgiver og dennes familie, Domfældte har efterfølgende arbejdet på forskellige restau-ranter, pizzariaer mv. i 6-8 år, samt som kok på forskellige spisesteder i
side 6
Kastrup Lufthavn i 5-6 år,
Domfældte har de seneste 10-11 år været uden arbejde grun-
det narkotika misbrug,
Domfældtes ægtefælle har flere psykiske diagnoser bla. angst, Domfældtes ægtefælle kan ikke klare sig i Danmark uden ham, og hun vil ikke kunne rejse med til Tyrkiet,
Domfældtes ægtefælle bor på et bosted i Slagelse og er pensi-onist.
Domfældtes ægtefælle er den 8. juli 2021 blevet afhørt til for vurderingen i henhold til udlændingelovens § 26, stk. 2. Af denne afhøring fremgår blandt andet, at hun:
har været gift med Domfældte i 26 år,
ikke kan rejse med til Tyrkiet, idet hun ville fået kulturchok, tidligere har været i Tyrkiet, men blev indlagt på psykiatrisk afdeling, da hun ikke kunne håndtere at være i Tyrkiet,
efter et længerevarende misbrug af narkotika og et voldsomt overfald og voldtægt for Sår siden, i dag har flere psykiske diagnoser, bor på et bosted, som tilbyder behandling på baggrund af tidligere narkoti-kamisbrug,
har i 10 år haft psykiske diagnoser - lider af borderline og angst, har det svært uden sin ægtefælle, da han hjælper hende.
Det bemærkes, at det fremgår af opslag i CPR, at Domfældte og hans ægtefælle har boet på samme adresse i følgende perioder:
22. maj 1996 - 28. november 2000,
1. januar 2001 - 6. marts 2001,
29. oktober 2001 - 9. november 2001,
1. januar 2002 - 1. februar 2002,
12. juni 2003 - 2. september 2003.
Det fremgår endvidere af CPR, at Domfældte og hans ægtefælle blev gift den 5. marts 1996, og at parret den 9. oktober 2001 blev skilt.
Parret indgik igen den 25. november 2014 ægteskab og er fortsat gift, men har ikke siden 2003 delt bopælsadresse.
Udsendelsesbestræbelser
Det er at Hjemrejsestyrelsen den 30. juni 2021 oplyst, at udsendelse at Domfældte er planlagt til den 26. november 2021.
Udlængestyrelsens vurdering af sagen
Er udvisning efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberå-ber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved
side 7
anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring kan fremsættes tidligst 6 må-neder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sa-gen, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.
Adgang til prøvelse
Det er udlændingestyrelsens vurdering, at de tidsmæssige betingelser for en prøvelse er opfyldt.
Efter udlændingelovens § 50, stk. 2 kan en begæring om udvisning afvises, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlæn-dingens forhold.
Udlændingestyrelsen bemærker, at der hverken under afhøringen af Domfældte, dennes ægtefælle eller i advokatens anmodning er frem-kommet væsentlige oplysninger, som ikke allerede var retten bekendt i for-bindelse med dommen af 7. december 2020.
Udlændingestyrelsen henviser særligt til kendelsen afsagt Københavns Byret den 15. marts 2018, hvor Domfældte og dennes ægtefælles mor har forklaret om ægtefællens psykiske tilstand - herunder oplyst om hendes adskillige indlæggelser på psykiatrisk hospital, samt oplyst om knivover-fal-det på ægtefællen, og at hun som følge heraf gik i koma.
Der er således ikke fremkommet nye oplysninger fra Domfældte, dennes ægtefælle eller advokat, som ikke tidligere har været retten bekendt.
Udlændingestyrelsen vurderer herved, at der vil være grundlag for, at ankla-gemyndigheden nedlægger påstand om at afvise en prøvelse i medfør af ud-lændingelovens § 50, stk. 2.
Vurdering, såfremt sagen tages under prøvelse
Såfremt retten realitetsbehandler begæringen om prøvelse at udvisning efter udlændingelovens 50, vurderer Udlændingestyrelsen med samme begrun-delse og på det foreliggende grundlag, at der vil være grundlag for at an-kla-gemyndigheden nedlægger påstand om, at udvisningen af den pågæl-dende opretholdes.
Konklusion
Domfældte har på baggrund af udvisningsdommen af 16. sep-tember 2014 ikke noget opholdsgrundlag i Danmark.
Som følge af udvisningsdommene har Domfældte ikke haft mu-lighed for at opnå andet opholdsgrundlag i Danmark, idet det følger af ud-
side 8
lændingelovens § 10, stk. 4, at en udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 3, og § 9-9f og 9i-9n, med mindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.
Såfremt udvisningsdommen ophæves, vil Domfældte ikke længe-re være forhindret i at opnå opholdstilladelse i Danmark, jf. udlæn-dingelo-vens § 10, herunder enten som eksempelvis familiesammenført eller som ud-sendelseshindret.
Vi har hermed ikke taget stilling til, om Domfældte ved en eventuel ophæ-velse af udvisningsdommen vil kunne få meddelt en opholdstilladelse i Dan-mark, men alene at han ikke længere vil være udelukket herfra. ..."
Rettens begrundelse
og afgørelse
Det følger af udlændingelovens § 50, stk. 2, at retten kan afvise en anmod-ning om prøvelse, hvis det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold. Hvis retten ikke afviser anmodningen, be-skikker retten efter anmodning en forsvarer for udlændingen.
Retten har ikke på forhånd afvist anmodningen om prøvelse af dommens be-stemmelse om udvisning, og retten har beskikket en forsvarer for domfældte.
Retten finder derfor ikke nu grundlag for at tage stilling til, om anmodningen skulle have været afvist.
Til brug for rettens behandling af spørgsmålet om opretholdelse af udvisnin-gen, som var bestemt ved dommen af 26. september 2016, forklarede dom-fældte om sin bror og sin ægtefælle. Oplysningerne om domfældtes bror og ægtefælle er i relation til vurderingen af spørgsmålet om udvisning i det væ-sentlige uændrede.
Domfældte forklarede under den tidligere sag om prøvelse af udvisningsbe-stemmelsen om sine helbredsmæssige forhold, og han har nu forklaret om forværring af sine helbredsmæssige forhold og sine vanskeligheder med at klare sig i Tyrkiet.
På denne baggrund finder retten det ikke godtgjort, at der siden dommen af 7. december 2020 er sket væsentlige ændringer i domfældtes forhold, jf. ud-lændingelovens § 50, stk. 1, jf. § 26.
Under hensyn til domfældtes kriminalitet og gentagne bestemmelser om ud-visning finder retten heller ikke, at proportionalitetshensyn kan begrunde en ophævelse af dommens bestemmelse om udvisning. Retten har ved denne vurdering taget hensyn til, at domfældte ved udsendelse i november 2021 vil være 56 år, og at han er pålagt indrejseforbud i 6 år.
side 9
Thi bestemmes
:
Domfældtes begæring om ophævelse af bestemmel-sen om udvisning i dom af 7. december 2020 tages ikke til følge.
Domfældte skal betale sagens omkostninger, herunder salær på 4.500 kr. + moms til den beskikkede advokat, advokat Kenn Regner Jørgensen.
Dommer
