92/2022

[AM2022.12.22H] Københavns Byrets

DOM

- 14. april 2021 - 2-2087/2021 - 0100- 73341-00059-20

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født april 1999 og Tiltalte2, født november 1995

Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 20. januar 2021.

Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for 1. Tiltalte2 overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 4, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved den 22. juni 2018 ca. kl. 10.25 at have ført personbil med reg.nr. ... ad Gammel Køge Landevej mod øst 124 meter før Engdalsvej i Hvidovre med mindst 79 km/t, selv om det ved færdselstavle på strækningen er angivet, at hastigheden ikke må overstige 60 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed.

2. Tiltalte2 overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 80, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved den 22. juni 2018 ca. kl. 10.25 at have ført personbil med reg.nr. ... ad Gammel Køge Landevej mod øst 124 meter før Engdalsvej i Hvidovre uden at anvende sikkerhedssele under kørslen.

3. Tiltalte2 overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, ved den 15. juni 2019 ca. kl. 20.30 at have ført personbil med reg.nr. ... ad Ishøj Parkvej mod nord 223 meter før Skrædderpladsen i Ishøj med mindst 81 km/t, selv om hastigheden på strækningen, der ligger i tættere bebygget område, ikke må overstige 50 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 60 procent af den tilladte hastighed.

4. Tiltalte2 overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1 nr. 1, jf. § 4, stk. 1, ved den 14. september 2019 ca. kl. 15.00 at have ført personbil med reg.nr. ... ad H. C. Ørsteds Vej i København og kørt frem mod rødt lyssignal i krydset med Danasvej og Thorvaldsensvej.

5. Tiltalte2 overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 14, stk. 1, ved den 14. september 2019 ca. kl. 15.00 at have ført personbil med reg.nr. ... ad H. C. Ørsteds Vej i København og benyttet den særlige bane, der er forbeholdt busser.

6. Tiltalte2 overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, ved den 5. marts 2020 ca. kl. 18.45 at have ført personbil med reg.nr. ... ad Allegade ud for nr. … på Frederiksberg efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof tetrahydrocannabinol (THC), som er klassificeret som farlig for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,001 mg THC pr. kilogram blod, men ikke oversteg 0,003 mg THC pr. kilogram blod.

7. Tiltalte2 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 5. marts 2020 ca. kl. 18.45 på Allegade ud for nr. … på Frederiksberg at have været i besiddelse af en halv joint samt 0,6 gram hash til eget forbrug.

8. Tiltalte2 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, ved den 5. marts 2020 ca. kl. 19.40 i forlængelse af det i forhold 6 og 7 beskrevne hændelsesforløb under endelig visitation på Station Bellahøj at have været i besiddelse af 0,6 gram kokain til eget forbrug.

9.

Tiltalte2 overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, ved den 25. maj 2020 ca. kl. 12.05 at have ført personbil med reg.nr. … ad Køge Bugt Motorvejen ved kmmrk. 23,2 med mindst 144 km/t, selv om det ved færdselstavle på strækningen er angivet, at hastigheden ikke må overstige 110 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed.

10.

Tiltalte2 overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, og færdselslovens § 54, stk. 2, jf. § 117, stk. 1, nr. 2, og § 118, stk. 10, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, ved den 8. november 2020 ca. kl. 01.40 på Amagerfælledvej i København som fører af personbil med reg.nr. … for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde, og efter forudgående indtagelse af lattergas under kørslen, hvorved han var ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde, at have voldt nærliggende fare for Forurettede1’s liv eller førlighed, idet tiltalte ud for nr. … uden særlig anledning kørte op over kantstenen til cykelstien og fortsatte videre ad cykelstien, i hvilken forbindelse han opretholdt en hastighed på ikke under 45 km/t, hvorved tiltalte påkørte cyklist Forurettede1 med de i forhold 11 beskrevne skader til følge.

11. Tiltalte2 uagtsom legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249, 2. pkt., ved den 8. november 2020 ca. kl. 01.40 at have ført personbil med reg.nr. … ad Amagerfælledvej ud for nr. … i København på særlig hensynsløs måde, idet tiltalte som beskrevet i forhold 10 påkørte cyklist Forurettede1, der kom i livsfare, idet Forurettede1 bl.a. pådrog sig to hjerneblødninger, kraniebrud og brud på ansigtsskelettet som følge af påkørslen.

12. Tiltalte2 Tiltalte1 overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1, ved den 8. november 2020 ca. kl. 01.40 på Amagerfælledvej, København, som indblandet i det i forhold 10 og 11 beskrevne færdselsuheld, hvor Forurettede1 var tilføjet betydelig personskade, at have undladt at standse straks og yde hjælp, idet de tiltalte flygtede fra uheldsstedet.

13. Tiltalte2

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 8. november 2020 ca. kl. 09.40 på St. City, Halmtorvet 20 i København at have været i besiddelse af 1,02 gram hash til eget brug.

14. Tiltalte2 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, ved den 8. november 2020 ca. kl. 09.10 på Hotel1 værelse … beliggende Adresse1 i København at have været i besiddelse af 0,15 gram kokain til eget brug.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos den tiltalte Tiltalte2 i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres 1 stk. halv joint (forhold 7, koster 1), 0,6 gram hash (forhold 7, koster 3), 0,6 gram kokain (forhold 8, koster 2), 1,02 gram hash (forhold 13, koster 1) og 0,15 gram kokain (forhold 14, koster 1).

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte Tiltalte2 i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, nr. 4, nr. 5, og nr. 6, jf. § 125, stk. 1, nr. 3, og § 125, stk. 2, nr. 2, nr. 5 og nr. 6, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1, frakendes førerretten ubetinget.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Tiltalte Tiltalte2 har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.

Tiltalte Tiltalte2 har påstået frifindelse for påstanden om føreretsfrakendelse.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne1, Forurettede1, Vidne2, Vidne3, Vidne4, Vidne5, Vidne6, Vidne7, Vidne8, bilinspektør Vidne9 og Vidne10.

[FORKLARINGER UDELADT]

Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret personundersøgelse fra Retspatologisk afdeling af 8. november 2020, hvoraf blandt andet fremgår:

"... KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 8-11-2020, kl. 17:30 af Forurettede1, Født januar 1978 fandtes en efter det oplyste 42-årig mand med aldersvarende udseende, normal legemsbygning og ernæringstilstand. Undersøgte forekom lettere bevidsthedspåvirket, forkvalmet samt påvirket af smertestillende medicin.

Der fandtes ingen punktformerede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds.

Af journalnotater fra Rigshospitalet fremgik, at undersøgte ved ankomsten havde normalt bevidsthedsniveau og kredsløb, men efterfølgende faldt undersøgtes bevidsthedsniveau. Ved CT- skanning påvistes flere brud af kraniet herunder kraniets underside, en blodansamling over den hårde hjernehinde og blødninger mellem de bløde hjernehinder samt begyndende tegn på indeklmning og nedpresning af hjernen.

Ved akut operation blev blodansamlingen udtømt og blødningerne på den hårde hjernehinde blev stoppet. Blodtabet under operationen blev målt til 500 ml. Undersøgte fik blødningshæmmende, smertestillende og kvalmestillende medicin samt en portion blodprodukter.

Samlet set påvistes således af tegn på vold hudafskrabninger i baghovedet og issen (1,2), med underliggende brud af kraniet, blodansamlinger mellem de bløde hjernehinder og over den hårde hjernehinde samt underhudsblødninger på venstre overarm (3), venstre flanke (4) og hudafskrabninger på venstre ben (5,6).

Disse læsioner var friske, opstået ved svær, strump vold meget vel opstået i forbindelse med hændelsen og meget vel ved, at undersøgte som cyklist blev påkørt bagfra, og efterfølgende har landet på hovedet med sekundære læsioner til følge.

På det foreliggende må det antages, at undersøgte har været i livsfare, idet undersøgte uden den kompetente, lægelige behandling næppe havde overlevet.

Der blev ikke påvist sadellæsioner eller typiske påkørsellæsioner.

Som følge af behandling påvistes et dræn og et sammensyet bueformet operationssår i venstre tinding, en luftslange med iltskud i næsen, adgange til blodkarbanen i venstre overarm, højre håndryg og venstre fodryg samt elektroder til overvågning af hjerterytmen. ..."

Der er dokumenteret retsgenetisk erklæring fra Retsgenetisk Afdeling af 4. januar 2021, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

KONKLUSION: Prøver/effekter sikret af politiet

e) KT nr. 13: Et mundstykke Ifølge fremsender sikret fra: KT 12: Lattergasflaske

Der blev påvist dna fra menneske i materiale aftørret fra hele overfladen af mundstykket. Materialet indeholdt dna fra mere end én person, hvoraf mindst én person er af hankøn. ..."

Der er dokumenteret retsgenetisk erklæring fra Retsgenetisk Afdeling af 4. januar 2021, hvoraf blandt andet fremgår:

"... KONKLUSION Prøver/effekter sikret af politiet

e) KT nr. 13: Et mundstykke Ifølge fremsender sikret fra: KT 12: Lattergasflaske

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring …, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte1.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fraTiltalte1, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte1. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte1.

Det er ikke beregnet, hvorvidt dna-profilen taler for eller imod, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte2 på grund af særlige forhold ved dna-profilerne. ..."

Øvrige oplysninger i sagen Der er dokumenteret bilinspektørerklæring af 30. november 2020 fra Midt- og Vestsjællands Politi, hvoraf blandt andet fremgår:

"... Konklusioner • Påkørselsstedet er fastlagt som værende på den østlig beliggende cykelsti. • Cyklistens hastighed ca. 72 m før påkørselsstedet er fastlagt til ikke under 15 km/h og ikke over 17 km/h.

• Personbilens hastighed ca. 72 m før påkørselsstedet er fastlagt til ikke under 45 km/h og ikke over 52 km/h. • Personbilens og cyklistens hastighed ved påkørslen vurderes at have været i størrelsesorden af det ovenstående. • Der blev ikke fundet spor i form af bremsespor, skridspor eller spor efter anden form for afværgemanøvre forud for påkørslen. • Der blev ikke fundet køretøjstekniske fejl eller mangler på personbil eller cykel, der kan have været årsag eller medvirkende årsag til uheldets opståen eller forløb. • Der blev ikke fundet fejl ved vejafmærkning eller færdselstavler.

Vedbelægning var i fin stand og uden huller eller ujævnheder. Der var gode oversigtsforhold på stedet. ..."

Ved analyse af en prøve af tiltalte Tiltalte2’s blod, hvilken blev udtaget den 5. marts 2020 kl. 19.57, fandtes tiltalte påvirket af THC med en mindsteværdikoncentration på 0,0013 mg/kg.

Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte Tiltalte1, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Tiltalte har været frihedsberøvet den 8. november 2020.

Tiltalte Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret således som det fremgår af retsbogen.

Tiltalte er tidligere straffet flere gange og af betydning for sagen senest

• ved Retten i Glostrups dom af 17. november 2017 med en bøde på 4.500 kr., for overtrædelse af færdselslovens § 80, stk. 1 og § 4, stk. 1, • ved Retten i Glostrups dom af 27. november 2018 med en bøde på 2.000 kr., for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 8. november 2020 til den 14. april 2021.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1-9 Ved tiltalte Tiltalte2’s erkendelse, og de i øvrigt foreliggende oplysninger, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i alle forholdene.

Forhold 10 og 11 Retten lægger til grund, at tiltalte ved anholdelsen den 8. november 2020 nægtede sig skyldig, at han senere under grundlovsforhøret samme aften erkendte sig skyldig, og at han herefter under en fristforlængelse den 2. december 2021 fragik sin forklaring og nægtede sig skyldig.

Tiltalte har herefter forklaret, at han skulle tage skylden for Tiltalte1 i en kortere periode, mens Tiltalte1 fik styr på en række forhold, herunder vedrørende sin familie, og at tiltalte fik 5.000 kr. for dette. Retten lægger yderligere til grund, at både tiltalte og Tiltalte1 har erkendt, at de var i bilen. De har begge hver især forklaret, at den anden førte bilen på ulykkestidspunktet.

Vidnet Vidne1 har forklaret, at han var med i bilen, og at den på ulykkestidspunktet ikke blev ført af tiltalte Tiltalte2 men af Tiltalte1. Vidnet Vidne8 har forklaret, at han senere på aftenen blev tilkaldt af Vidne1, at Vidne1, Tiltalte2 og Tiltalte1 steg ind i hans bil, hvor der blev talt om, at Tiltalte2 skulle tage skylden for noget, og at Tiltalte1 herefter overførte 6.000 kr., til hans konto, hvorefter han hævede 5.000 kr., og gav dem til Tiltalte2 . Tiltaltes mor Vidne10 har i retten forklaret, at Tiltalte1 den 9. april 2021 efter sin løsladelse på en p-plads ved deres bopæl fortalte hende, at han havde ført bilen.

Ingen af de ved ulykken i området tilstedeværende vidnet har kunnet oplyse, hvem der førte bilen.

Efter det foreliggende finder retten, at der trods tiltaltes erkendelse under grundlovsforhøret ved de afgivne vidneforklaringer og sagens omstændigheder i øvrigt er skabt en sådan tvivl om, hvem der førte bilen, at der ikke foreligger det til domfældelse fuldt tilstrækkelige bevis for, at tiltalte Tiltalte2 førte bilen, hvorfor han frifindes.

Forhold 12 Retten finder efter de tiltaltes forklaringer godtgjort, at de begge var til stede i bilen. Da det ikke for retten er godtgjort, jf. forholdene 10 og 11, hvem der var fører af bilen, må retten ved sin afgørelse lægge til grund, at de begge var passagerer.

Under hensyn til den kraft som bilen ramte cyklisten med, sammenholdt med de skader, der kom på bilen, herunder at ruden blev knust, samt at cyklen blev trukket med bilen et langt stykke, efter at cyklisten var slynget ud på vejen, finder retten, at de tiltalte ikke kan have undgået at bemærke, hvad der skete, og at de grundet påkørslens voldsomhed må have anset det for overvejende sandsynligt, at cyklisten var i øjensynlig livsfare efter påkørslen.

Retten lægger yderligere til grund, at føreren standsede bilen omkring 100 m længere fremme, at føreren og en af de tiltalte skiftede plads, og at man herefter forlod stedet. Retten finder, at de tiltalte som passagerer, senest da bilen standsede, kunne have reageret på ulykken. Retten

finder det dermed bevist, at de tiltalte havde mulighed for uden særlig fare eller opofrelse for sig selv alle andre at hjælpe cyklisten ved for eksempel i hvert fald at ringe til alarmcentralen.

Retten bemærker, at straffelovens § 253, stk. 2, efter lovbemærkningerne vedrører trafikanter, og dermed føreren af bilen, og at personer, der har overværet uheldet, herunder passagerer i bilen har en hjælpepligt efter § 253, stk. 1.

Det er herefter bevist, at de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med tiltalen, dog at forholdet henføres under straffeloven § 253, stk. 1.

Forhold 13 og 14 Ved tiltalte Tiltalte2’s erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i begge forhold

Straffastsættelse Straffen fastsættes for tiltalte Tiltalte1 til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 253, stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen strafskærpende tillagt det betydning, at tiltalte som passagerer i en flugtbil trods mulighed herfor undlod at komme en person, der var i øjensynlig livsfare til hjælp. Under disse omstændigheder finder retten endvidere, at der ikke er grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget.

Straffen fastsættes for tiltalte Tiltalte2 til fængsel i 40 dage og en bøde på 14.000 kr., jf. straffelovens § 253, stk. 1 samt færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 4, stk. 1, § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 80, stk. 1, § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, § 118, stk. 1, jf. § 4, stk. 1 § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 14, stk. 1, § 117, stk. 1, nr. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, jf. til dels straffelovens § 89, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, og § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og liste B, nr. 43 og 66.

Retten har ved strafudmålingen strafskærpende tillagt det betydning, at tiltalte som passagerer i en flugtbil trods mulighed herfor undlod at komme en person, der var i øjensynlig livsfare til hjælp. Under disse omstændigheder finder retten endvidere, at der ikke er grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Da tiltalte i forholdene 1, 4 og 5 har foretaget kørsler, der medfører 3 klip og i forhold 3 har foretaget en kørsel, der medfører en betinget frakendelse af førerretten, tages påstanden om ubetinget frakendelse af førerretten til følge, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2 og nr. 6, jf. § 125, stk. 1, nr. 3, og § 125, stk. 2, nr. 2, nr. 5 og nr. 6, jf. § 128.

Sagsomkostninger for så vidt angår sagens omkostninger bemærker retten, at tiltalte Tiltalte2 selv har givet anledning til frihedsberøvelsen, og at han derfor selv skal afholde sagens omkostninger for denne periode. For så vidt angår hovedforhandlingen afholder statskassen under hensyn til sagens resultat omkostningerne delvist som nedenfor bestemt. Tilsvarende afholder statskassen delvist omkostningerne for tiltalte Tiltalte1 som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 straffes med fængsel i 40 dage.

Tiltalte Tiltalte2 straffes med fængsel i 40 dage og en bøde på 14.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Hos tiltalte Tiltalte2 konfiskeres 1 stk. halv joint, 0,6 gram hash, 0,6 gram kokain, 1,02 gram hash og 0,15 gram kokain.

Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes tiltalte Tiltalte2 for et tidsrum af 6 måneder fra endelig dom.

Tiltalte Tiltalte1 skal betale 19.000 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Kristian Mølgaard. Statskassen betaler herudover 36.175 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Kristian Mølgaard.

Tiltalte Tiltalte2 skal betale 10.800 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Mette Maria Lorentzen. Statskassen betaler herudover 25.100 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Mette Maria Lorentzen. Et tidligere udlagt salær på 8.205 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Advokat1, udredes endeligt af tiltalte.

:::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 6. afdelings

DOM

- 10. marts 2022 - S-1196-21 (landsdommerne Sanne Kolmos, Mikael Sjöberg og Alexander M. P. Johannessen (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født april 1999, (advokat Kristian Mølgaard, besk.) og Tiltalte2, født november 1995, (advokat Mette Maria Lorentzen, besk.)

Københavns Byrets dom af 14. april 2021 (SS 2-2087/2021) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Tiltalte Tiltalte1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Tiltalte Tiltalte2 har påstået stadfæstelse.

Forurettede1 har taget forbehold for erstatning.

Tiltalte Tiltalte2 har nægtet erstatningspligten.

Forklaringer De tiltalte har ikke afgivet forklaring i landsretten.

Tiltalte Tiltalte1’s forklaringer afgivet i grundlovsforhør den 8. november 2020 og til politirapporter er dokumenteret som i byretten. Endvidere er tiltalte Tiltalte2’s forklaringer afgivet i byretten og i grundlovsforhør den 8. november 2020 dokumenteret.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne Vidne1 og Vidne8.

De i byretten af vidnerne Forurettede1, Vidne2, Vidne3, Vidne4, Vidne5, Vidne6, Vidne7, bilinspektør Vidne9 og Vidne10 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

[FORKLARINGER UDELADT]

Personlige forhold Det fremgår, at tiltalte Tiltalte2 af betydning for sagen senest er straffet ved Østre Landsrets ankedom af 21. december 2021 med en bøde på 116.000 kr., forvandlingsstraf af 35 dage, for overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, og § 42, stk. 1, nr. 1, samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, jf. i det hele straffelovens § 89.

Tiltalte Tiltalte1 har forklaret, at hans personlige forhold er som anført i § 808-undersøgelsen. Han har for nylig indgået kontrakt med en fodboldklub i 2. division. Hans væsentligste indtægtskilde er dog som vikar i folkeskolen. Han vil søge ind på pædagogseminariet i marts 2022.

Tiltalte Tiltalte2 vedstod oplysningerne om sine personlige forhold gengivet i byretsdommen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 10 og 11 Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten findes det bevist, at tiltalte Tiltalte2 har ført bilen på påkørselstidspunktet. Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at tiltalte er frifundet for tiltalen i forhold 10 og 11.

Ad forhold 12 Landsretten lægger i overensstemmelse med bevisvurderingen i forhold 10-11 til grund, at hver af de tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i bilen som passager.

Forsvarerne har – i overensstemmelse med begrundelsen i den indankede dom – gjort gældende, at bestemmelsen i straffelovens § 253, stk. 2, efter lovbemærkningerne vedrører trafikanter, og dermed alene føreren af bilen, og at passagerer i bilen på uheldstidspunktet alene er omfattet af bestemmelsen i straffelovens § 253, stk. 1.

Straffelovens § 253, stk. 2, angår den, der overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade.

Landsretten finder, at der hverken i forarbejderne til bestemmelsen eller i øvrigt er grundlag for at fastlægge begrebet trafikant indskrænkende i forhold til afgrænsningen på færdselslovsområdet, hvor en passager i en bil eller for eksempel på en motorcykel også er trafikant i færdselslovens forstand, jf. færdselslovens § 2, nr. 25, der definerer en trafikant som ”enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i køretøj eller letbanekøretøj på vej”.

Pligten efter straffelovens § 253, stk. 2, er således ikke betinget af, at trafikanten har ansvaret for uheldet, og omfattet er også den, der har været indblandet i uheldet, herunder som for eksempel passager.

Af de grunde, som byretten har anført, finder landsretten det bevist, at de tiltalte vidste, at de havde påkørt en cyklist, og at de må have indset det som i hvert fald overvejende sandsynligt, at cyklisten var i øjensynlig livsfare, da de fortsatte kørslen og flygtede fra stedet. Herefter, og da betingelserne for at ifalde ansvar også i øvrigt er opfyldt, findes de tiltalte skyldige efter tiltalen.

Frihedsstraffen for tiltalte Tiltalte1, der fastsættes efter straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1, forhøjes til fængsel i 3 måneder.

Frihedsstraffen for tiltalte Tiltalte2, der fastsættes efter straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 89, fastsættes til en tillægsstraf af fængsel i 3 måneder. Den af byretten idømte bøde forhøjes i medfør af færdselslovens § 118, stk. 3, til en bøde på 15.000 kr., subsidiært fængsel i 10 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen, så vidt den er anket.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte1 ændres, således at han straffes med fængsel i 3 måneder.

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte2 ændres, således at han straffes med en tillægsstraf af fængsel i 3 måneder og en bøde på 15.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen, så vidt den er anket.

De tiltalte skal betale de dem hver især vedrørende sagsomkostninger for landsretten.

:::::::::::::::::::::::::::::::

Højesterets 2. afdelings

DOM

- 22. december 2022 - Sag 92/2022 I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen og Rikke Foersom.

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, (advokat Henrik Stagetorn, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 14. april 2021 (SS 2-2087/2021) og af Østre Landsrets 6. afdeling den 10. marts 2022 (S-1196-21).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte1 med påstand om frifindelse i sagens forhold 12 og i øvrigt formildelse, subsidiært stadfæstelse af byrettens bevisresultat i forhold 12 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af bødestraffen og i øvrigt stadfæstelse af landsrettens dom, dog således at førerretsfrakendelsen regnes fra den 21. december 2027.

Supplerende sagsfremstilling

Som det fremgår af landsrettens dom, blev Tiltalte1 ved Østre Landsrets dom af 21. december 2021 straffet med en bøde på 116.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven og lovgivningen om euforiserende stoffer. Ved dommen blev han frakendt retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i et tidsrum af 6 år fra endelig dom, dvs. fra den 21. december 2021.

Tiltalte1 er endvidere straffet med bøder for overtrædelser af færdselsloven ved Retten på Frederiksbergs dom af 3. januar 2022, Københavns Byrets dom af 12. april 2022, Københavns Byrets dom af 26. april 2022 og Københavns Byrets dom af 2. maj 2022.

Det fremgår af oplysninger fra SKAT, at Tiltalte1’s skattepligtige indkomst udgjorde 1.006.569 kr. i 2018, 27.757 kr. i 2019 og 415.462 kr. i 2020.

Retsgrundlag Straffelovens § 253 er sålydende:

”§ 253. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader 1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller 2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke. Stk. 2. Med fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade.”

Færdselslovens § 2, nr. 25, § 9, stk. 1 og 2, og § 117 d, stk. 1, er sålydende:

”§ 2. I denne lov forstås ved: … Trafikant: enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i køretøj eller letbanekøretøj på vej”

”§ 9. En trafikant, der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse. Stk. 2. Trafikanten skal endvidere 1) i muligt omfang yde hjælp til personer, der kan være kommet til skade, 2) deltage i de foranstaltninger til sikring af færdslen, som uheldet giver anledning til, 3) opgive navn og bopæl til en anden, der er indblandet i uheldet, hvis denne anmoder om det, 4) opgive navn og bopæl til den, på hvis ejendom eller ting der er sket skade, hvis denne anmoder om det,

5) snarest muligt underrette politiet, hvis trafikanten har forvoldt ikke ubetydelig skade på en anden person, og 6) snarest muligt underrette skadelidte eller politiet, hvis trafikanten har forvoldt skade på ejendom eller ting og der ikke er nogen til stede, som kan modtage oplysninger om trafikantens navn og bopæl.”

”§ 117 d. Overtrædelse af § 9, stk. 2, nr. 1, straffes med fængsel indtil 1 år, under formildende omstændigheder dog med bøde.”

Straffelovens § 253, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 498 af 17. juni 2008 (Skærpede sanktioner for flugtbilister). Ved samme lov fik bestemmelserne i færdselslovens § 9, stk. 1 og 2, og § 117 d, stk. 1, deres nugældende affattelse. Af lovforslaget fremgår bl.a. (Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 164, s. 5698 ff.):

”1. Indledning Formålet med lovforslaget er at skærpe straffen for trafikanter – i praksis typisk bilister – der flygter fra et færdselsuheld … Lovforslaget bygger i vidt omfang på de anbefalinger og forslag, som Rigsadvokaten er fremkommet med i redegørelsen, der er optrykt som bilag 2 til lovforslaget.

På baggrund af redegørelsen tilsigtes det således med lovforslaget generelt at skærpe straffene på området, bl.a. således at en trafikant, der flygter fra et færdselsuheld, som viser sig at have haft ikke ubetydelig personskade til følge, som udgangspunkt idømmes en kort frihedsstraf.

Der foreslås endvidere indsat et nyt stykke i straffelovens § 253, der skal sikre, at de groveste sager om flugtbilisme, dvs. de sager, hvor en person forsætligt undlader at hjælpe en anden trafikant, der som følge af uheldet har pådraget sig betydelig personskade, idømmes en noget længere frihedsstraf.

2. Flugtbilisme. 2.1. Gældende ret Trafikanter, som efter et færdselsuheld, hvor de har forårsaget skade på person eller ting, flygter fra uheldsstedet, kan efter omstændighederne straffes for overtrædelse af færdselslovens § 9 eller – for så vidt angår betydelig personskade – straffelovens § 253.

2.1.1. Færdselslovens § 9, stk. 1 og 2 Efter færdselslovens § 9, stk. 1, skal en trafikant, der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, straks standse og i muligt omfang yde hjælp til tilskadekomne…

Ved en trafikant forstås enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i et køretøj på vej, jf. færdselslovens § 2, nr. 23. § 9, stk. 1, forpligter derfor efter omstændighederne også passagerer i et køretøj, der bliver indblandet i et færdselsuheld, jf. ligeledes Vestre Landsret dommen i Ugeskrift for Retsvæsen 1992, side 939, hvor en passager blev dømt for at have tilsidesat hjælpepligten i § 9, stk. 1.

… 2.1.2. Straffelovens § 253 og straffen for overtrædelse heraf Straffelovens § 253 har følgende ordlyd:

”§ 253. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader 1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller 2) undlader at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.”

De i bestemmelsens nr. 2 nævnte påbudte foranstaltninger ”til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke” fremgår af særlovgivningen, f.eks. færdselslovens § 9, jf. afsnit 2.1.1. ovenfor. En trafikant, der flygter fra et færdselsuheld, hvor en anden er kommet til skade, vil således efter omstændighederne (tillige) kunne straffes for overtrædelse af straffelovens § 253.

Det er imidlertid en forudsætning for at anvende straffelovens § 253, at hjælpepligten i færdselslovens § 9 er tilsidesat forsætligt. En uagtsom tilsidesættelse af hjælpepligten kan således alene straffes efter færdselsloven. … Fra trykt retspraksis om overtrædelse alene af straffelovens § 253 kan der særligt henvises til en dom fra Østre Landsret, der er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen, 2005, side132.

I denne sag blev tre passagerer i en bil, der påkørte en fodgænger, som bl.a. pådrog sig brud på halshvirvlen og andre alvorlige skader, hver idømt 20 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 253 ved at have undladt at tilkalde hjælp til fodgængeren, uanset at det måtte stå dem klart, at den pågældende øjensynligt var i livsfare. …

2.2. Justitsministeriets overvejelser … 2.2.2.

Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 253 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld … Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten om, at straffelovens § 253 bør ændres med henblik på at sikre, at straffen for overtrædelse af bestemmelsen i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld kommer til at afspejle, at det er en grov forbrydelse forsætligt at undlade at sikre, at et andet menneske, der er kommet alvorligt til skade, hurtigst muligt får den hjælp, der efter omstændighederne kan være af helt afgørende betydning for den pågældende.

Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at ikke kun tilfælde, hvor den tilskadekomne er i livsfare eller livløs, jf. straffelovens § 253, nr. 1 og nr. 2, 1. led, men også tilfælde, hvor den tilskadekomne (i øvrigt) har pådraget sig betydelig skade på legeme eller helbred, jf. § 253, nr. 2, 2. led, jf. hjælpepligten i færdselslovens § 9, bør straffes på dette niveau. … Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der bør indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 253 om strafudmålingen i sager, hvor § 253 overtrædes i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, der har medført betydelig personskade.

I forhold til strafferammen i den nugældende

§ 253 foreslås det, at bøde udgår af strafferammen i den pågældende type sager, således at straffen er fængsel indtil 2 år.

Det tilsigtes herved – som foreslået af Rigsadvokaten – at straffen for overtrædelse af § 253 i de pågældende sager som udgangspunkt fastsættes til en frihedsstraf på 2-3 måneders fængsel. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 (Færdselsloven) …

Til nr. 1 (§ 9, stk. 1 og 2) Den foreslåede affattelse af færdselslovens § 9, stk. 1 og 2, har til formål at tydeliggøre, hvilke pligter der påhviler en trafikant, som med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld.

Det foreslås således, at det i § 9, stk. 1, fremhæves, at sådanne trafikanter altid har pligt til straks at standse, og at det i stk. 2, nr. 1, fremhæves, at trafikanten endvidere har pligt til i muligt omfang at yde hjælp til personer, der kan være kommet til skade. … Til nr. 7 (§ 117 d) Efter den gældende bestemmelse i færdselslovens § 117 d straffes den, der bliver indblandet i et færdselsuheld, og som undlader at yde hjælp til tilskadekomne, jf. færdselslovens § 9, stk. 1, med bøde.

Under skærpende omstændigheder er straffen dog fængsel indtil 1 år.

Med den foreslåede ændring af straffebestemmelsen skærpes straffen således, at den, der undlader at yde hjælp til personer, der kan være kommet til skade, jf. færdselslovens § 9, stk. 2, nr. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1, straffes med fængsel indtil 1 år. Under formildende omstændigheder er straffen dog bøde.

Det forudsættes herved, at der i tilfælde, hvor der er sket ikke ubetydelig personskade, og hvor hjælpepligten derfor er af reel betydning, som udgangspunkt fastsættes en kortere ubetinget frihedsstraf på 10-20 dages fængsel. Straffen kan dog efter omstændighederne gøres betinget, f.eks. hvis den pågældende selv er kommet til skade og som følge af en choktilstand forlader uheldsstedet uden at yde den fornødne hjælp.

Ved ikke ubetydelig skade forstås navnlig tilfælde, hvor den tilskadekomne skal have lægebehandling, evt. på skadestue, f.eks. ved knoglebrud, skader i hovedet og sår, der kræver syning, mv.

Er skaden så alvorlig, at der er tale om betydelig skade på legeme eller helbred som nævnt i straffelovens § 249, og har den pågældende trafikant handlet forsætligt, forudsættes forholdet imidlertid henført under straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 1. … Til § 2 (Straffeloven) Til nr. 1 (§ 253, stk. 2) Den foreslåede bestemmelse har til formål at skærpe straffen i de groveste tilfælde af flugt fra et færdselsuheld med personskade.

Bestemmelsen indebærer, at der indsættes et nyt stykke i straffelovens § 253, hvorefter overtrædelse af § 253 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet

betydelig personskade, straffes med fængsel indtil 2 år. Bøde udgår således af strafferammen for så vidt angår overtrædelser af denne karakter.

Det tilsigtes hermed, at straffen i de pågældende sager som udgangspunkt skal være en frihedsstraf i niveauet 2-3 måneders ubetinget fængsel. Straffen kan dog efter omstændighederne gøres betinget, f.eks. hvis den pågældende selv er kommet til skade og som følge af en choktilstand forlader uheldsstedet uden at yde den fornødne hjælp.

Ved flugt fra et færdselsuheld forstås, at den pågældende trafikant enten ikke er standset eller nok er standset, men herefter har forladt uheldsstedet uden at yde hjælp til den eller de tilskadekomne.

Ved betydelig personskade forstås dels situationer, hvor den tilskadekomne er i øjensynlig livsfare eller tilsyneladende livløs, jf. § 253, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, 1. led, dels situationer, hvor den tilskadekomne (i øvrigt) er pådraget betydelig skade på legeme eller helbred, jf. § 253, stk. 1, nr. 2, 2. led, jf. færdselslovens § 9, stk. 2, nr. 1, som affattet ved dette lovforslag. … For at bestemmelsen kan finde anvendelse kræves det, at gerningsmanden har haft det fornødne forsæt.

Det fornødne forsæt kan f.eks. foreligge, hvis gerningsmanden har vidst, at en person, der var indblandet i uheldet, har pådraget sig betydelig skade (f.eks. i tilfælde, hvor gerningsmanden standser og konstaterer, at der er tale om alvorlige skader, og herefter forlader uheldsstedet uden at yde hjælp), eller hvis gerningsmanden som følge af omstændighederne ved uheldet må have anset dette for overvejende sandsynligt.”

Straffelovens § 253, stk. 2, blev ændret ved lov nr. 290 af 27. februar 2021 om ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar (Styrket indsats mod farlig kørsel mv.). Ved lovændringen blev der foretaget en sproglig ændring af § 253, stk. 2, med det formål i lovbemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter bestemmelsen. Ændringerne trådte i kraft den 1. marts 2021, og den strafskærpelse, der var forudsat ved lovændringen, finder således ikke anvendelse i den foreliggende sag, hvor overtrædelsen i forhold 12 er begået den 8. november 2020.

Anbringender

Tiltalte1 har anført navnlig, at straffelovens § 253, stk. 2, ikke finder anvendelse på passagerer i et køretøj.

I forarbejderne til færdselslovens § 9, der blev ændret i 2008, fremgår det direkte, at der ved en trafikant forstås enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i et køretøj på vej, og at bestemmelsen dermed også efter omstændighederne forpligter passagerer i et køretøj, der bliver indblandet i et færdselsuheld. Der er ingen bemærkninger i forarbejderne til straffelovens § 253, stk. 2, om passagerers forpligtelser. Det kan således modsætningsvis udledes, at straffelovens § 253, stk. 2, alene angår føreren.

Dette understøttes af baggrunden for lovændringen i 2008 og af, at der ved lovændringen tillige blev indført mulighed for frakendelse af førerretten ved overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2. Det savner mening at indføre en adgang til frakendelse for så vidt angår en passager i et køretøj uden en helt eksplicit beskrivelse af, hvorledes og i hvilke tilfælde dette skulle kunne foretages.

En passager i et køretøj har ingen rådighed over køretøjet og situationen. En passager har således heller ikke rådighed over sin egen færden på en sådan måde, at vedkommende kan pådrage sig et strafferetligt ansvar for hverken køretøjets involvering i et færdselsuheld eller flugt herfra. En person kan ikke alene i kraft af sin rolle som passager betragtes som ”indblandet i uheldet”. Der skal foretages en konkret vurdering af, om en person kan anses som en trafikant i færdselslovens forstand og dermed kan forpligtes efter færdselslovens § 9.

Straffelovens § 253, stk. 1, har et bredere anvendelsesområde end § 253, stk. 2, og kan efter omstændighederne forpligte passagerer i et køretøj, der bliver indblandet i et færdselsuheld på linje med andre tilstedeværende. Betingelserne for at ifalde ansvar efter § 253, stk. 1, var ikke opfyldt i den konkrete situation, da der var en række andre personer til stede på det tidspunkt, hvor bilen, som han var passager i, kortvarigt var standset. Det må lægges til grund, at han ikke havde rådighed over, om bilen skulle standse for at yde hjælp. Hans rolle skal sidestilles med andre, der tilfældigt var til stede.

Hvis Højesteret frifinder ham i sagens forhold 12, skal den idømte straf formildes, så han alene idømmes en bøde. Hvis han i overensstemmelse med byrettens bevisresultat findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 1, skal straffen som ved byrettens dom fastsættes til fængsel i 40 dage. Han har ikke bemærkninger til anklagemyndighedens påstand om, at bøden for overtrædelserne af færdselsloven forhøjes til 18.750 kr., og at førerretsfrakendelsen på 6 måneder regnes fra den 21. december 2027.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at passagerer i lighed med føreren af bilen kan have en forpligtelse i medfør af straffelovens § 253, stk. 2.

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 253, stk. 2, at formålet med bestemmelsen var at skærpe straffen for trafikanter, der flygter fra færdselsuheld. Passagerer er også trafikanter i færdselslovens forstand, og ordlyden af og forarbejderne til straffelovens § 253, stk. 2, giver ikke grundlag for en indskrænkende fortolkning i forhold til færdselslovens § 2, nr. 25, og § 9.

Alle trafikanter indblandet i færdselsuheld – herunder passagerer – er omfattet af bestemmelsen. Det er ikke afgørende, om trafikanten har ansvaret for færdselsuheldet. Handlepligten efter straffelovens § 253, stk. 2, indtræder, når trafikanten er indblandet i et færdselsuheld og flygter herfra uden at yde hjælp til den tilskadekomne.

Efter bevisresultatet i by- og landsretten kan det lægges til grund, at Tiltalte1 var passager i en bil, der påkørte en cyklist, og at han derfor var indblandet i færdselsuheldet. Det kan endvidere lægges til grund, at Tiltalte1 må have indset det som i hvert fald overvejende sandsynligt, at cyklisten var i øjensynlig livsfare, da han sammen med bl.a. medtiltalte Tiltalte2 fortsatte kørslen og flygtede fra stedet.

Det kan også lægges til grund, at føreren skiftede plads med enten Tiltalte1 eller Tiltalte2, og at de herefter forlod stedet. Endelig kan det lægges til grund, at Tiltalte1 senest, da bilen standsede efter påkørslen, kunne have reageret på ulykken, og at han havde mulighed for uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre at hjælpe cyklisten ved f.eks. i hvert fald at ringe til alarmcentralen.

Betingelserne for at straffe Tiltalte1 efter straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1, må derfor anses for opfyldt.

Den idømte straf på fængsel i 3 måneder for overtrædelsen af straffelovens § 253, stk. 2, er i overensstemmelse med angivelserne i forarbejderne, og straffen er udmålt i et passende niveau. Der er tale om en grov forbrydelse, og der foreligger ingen formildende omstændigheder, der giver grundlag for at nedsætte straffen.

For så vidt angår straffen for færdselslovsovertrædelserne i sagens forhold 1-6 og 9 skal der efter de nu foreliggende oplysninger om Tiltalte1’s indtægtsforhold samlet fastsættes en tillægsbøde på 18.750 kr., jf. herved færdselslovens § 118 a, stk. 3.

Tiltalte1 blev frakendt førerretten i 6 år ved Østre Landsrets dom af 21. december 2021, og frakendelsen på 6 måneder i den foreliggende sag skal løbe fra den 21. december 2027.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte1 og Tiltalte2 er fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1, ved den 8. november 2020 ca. kl. 01.40 som indblandet i et færdselsuheld, hvor cyklisten Forurettede1 blev tilføjet betydelig personskade, at have undladt at standse straks og yde hjælp, idet de flygtede fra uheldsstedet (forhold 12).

Tiltalte1 er endvidere fundet skyldig i overtrædelser af færdselsloven (forhold 1-6 og 9) og lovgivningen om euforiserende stoffer (forhold 7-8 og 13-14). Ved landsrettens dom blev straffen for Tiltalte1 fastsat til en tillægsstraf af fængsel i 3 måneder og en bøde på 15.000 kr. Ved dommen blev han frakendt førerretten for et tidsrum af 6 måneder fra endelig dom.

For Højesteret angår sagen navnlig, om Tiltalte1 med rette er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1, i forhold 12. Hovedspørgsmålet er, om straffelovens § 253, stk. 2, omfatter passagerer i en bil, der er indblandet i et færdselsuheld.

Straffelovens § 253 Efter straffelovens § 253, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare (nr. 1), eller undlader at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs (nr. 2, 1. led), eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke (nr. 2, 2. led).

Den, der overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade, straffes efter straffelovens § 253, stk. 2, med fængsel indtil 2 år.

Straffelovens § 253, stk. 2, blev indsat i loven ved lov nr. 498 af 17. juni 2008. Af forarbejderne fremgår bl.a., at bestemmelsen i § 253, stk. 2, har til formål at skærpe straffen i de groveste tilfælde af flugt fra et

færdselsuheld med personskade, og at der ved flugt fra et færdselsuheld forstås, at den pågældende trafikant enten ikke er standset eller nok er standset, men herefter har forladt uheldsstedet uden at yde hjælp til den eller de tilskadekomne (Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 164, s. 5705).

Efter ordlyden af straffelovens § 253, stk. 2, og forarbejderne til bestemmelsen sammenholdt med dens formål og sammenhæng med færdselslovens § 9, stk. 1 og 2, finder Højesteret ligesom landsretten, at bestemmelsen ikke er begrænset til at omfatte føreren af bilen/køretøjet, men at den også omfatter andre trafikanter, der med eller uden egen skyld har været indblandet i færdselsuheldet, herunder f.eks. som passagerer i den pågældende bil. En passager, der har været indblandet i et færdselsuheld, vil således kunne straffes efter straffelovens § 253, stk. 2, hvis de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt.

I den foreliggende sag har landsretten bevismæssigt lagt til grund, at Tiltalte1 og Tiltalte2 begge befandt sig i bilen, der påkørte cyklisten Forurettede1, som ved færdselsuheldet blev tilføjet betydelig personskade, og at de som passagerer i bilen havde mulighed for at reagere på ulykken og yde hjælp. Landsretten har fundet det bevist, at de vidste, at de havde påkørt en cyklist, og at de må have indset det som i hvert fald overvejende sandsynligt, at cyklisten var i øjensynlig livsfare, da de fortsatte kørslen og flygtede fra stedet uden at hjælpe cyklisten.

Højesteret finder herefter, at Tiltalte1 med rette er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1, i forhold 12.

Straffastsættelse mv. Det er i forarbejderne til straffelovens § 253, stk. 2, angivet, at straffen for overtrædelse af bestemmelsen som udgangspunkt skal være en frihedsstraf i niveauet 2-3 måneders ubetinget fængsel (Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 164, s. 5705).

Efter grovheden af forhold 12 tiltræder Højesteret, at Tiltalte1 skal straffes med fængsel i 3 måneder. Denne straf indeholder tillige straffen for overtrædelserne af lovgivningen om euforiserende stoffer i forhold 7-8 og 13-14.

Henset til de nu foreliggende oplysninger om Tiltalte1’s indtægtsforhold på de relevante tidspunkter forhøjer Højesteret den samlede bøde for overtrædelserne af færdselsloven til 18.750 kr., jf. færdselslovens § 118 a, stk. 2 og 3.

Tiltalte1 er ved Østre Landsrets dom af 21. december 2021 frakendt førerretten i 6 år fra den 21. december 2021, og førerretsfrakendelsen på 6 måneder skal derfor regnes fra den 21. december 2027.

Med de anførte ændringer stadfæster Højesteret landsrettens dom, således at Tiltalte1 straffes med en tillægsstraf af fængsel i 3 måneder og en bøde på 18.750 kr., og at frakendelsestiden på 6 måneder regnes fra den 21. december 2027.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at den bøde, som Tiltalte1 skal betale, forhøjes til 18.750 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage, og at førerretsfrakendelsen på 6 måneder regnes fra den 21. december 2027.

Tiltalte1 skal betale sagens omkostninger for Højesteret.