AM2022.03.28V

[AM2022.03.28V] Retten i Sønderborgs

DOM

- 7. oktober 2020 - K02-6426/2018 - 3300-88990-00032-16

Anklagemyndigheden mod T , født maj 1949

Anklageskrift er modtaget den 24. august 2018.

T er tiltalt for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk.3, jf. bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dy- rehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer § 41, stk. 1, nr. 1, jf. § 31, stk. 1, ved som ejer af landbrugsbedriften under CVR nr. … beliggende … , By1 , som har et harmoniareal på 195,26 hektar, i planperioden 2012/2013, at have udbragt en husdyrgødningsmængde på mere end 1,4 dy- reenheder (DE) pr. hektar, idet der ved NaturErhvervstyrelsens administrative kontrol af landbrugsbedrif- tens gødningsregnskab den 22. juni 2015 blev konstateret, at der var forbrugt husdyrgødning fra 303,20 DE, svarende til 1,55 DE pr. hektar, hvilket forudsætter et udbringningsareal på 216,57 hektar, hvorfor harmo- nikravet i planperioden 2012/2013 ikke var opfyldt, idet der i alt manglede 21,31 hektar, hvorpå der måtte udbringes husdyrgødning.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på 19.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring at tiltalte og vidnet V1 .

Der har været fremlagt tiltaltes gødningsregnskab for planperioden 2012/ 2013, tiltaltes markplan for høst- året 2013, samt luftfotografier fra området med den omtvistede markstak (Adresse1) fra 2012 og 2013. Tønder kommune har oplyst, at ortofoto altid optages i april/maj måned.

Rettens begrundelse

og afgørelse Ud fra tiltaltes forklaring om, hvornår der henholdsvis er sået og høstet havre i 2012, hvornår der er sået vinterhvede i 2012, og hvornår vinterhveden er høstet i 2013, sammenholdt med de fremlagte luftfotogra- fier af markstakken for foråret 2012 og fra området hvor den tidligere var placeret i foråret 2013, finder ret- ten, at disse forhold ikke underbygger tiltaltes forklaring om, at der skulle være sket en indberetningsfejl for planperioden 2012/2013.

Tværtimod understøtter forklaringen og luftfotografierne, at markstakken er ud- bragt i planperioden 2012/2013 på et tidspunkt fra august 2012 til medio september 2012 efter havren var høstet, og inden der blev sået vinterhvede. Tiltalte findes herefter og på baggrund af oplysningerne i sit gødningsregnskab skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til en bøde på 7.000 kr., jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer § 41. stk. 1. nr. 1, jf. § 31, stk. 1.

Retten har ved bødefastsættelsen taget højde for, at sagsbehandlingstiden har været urimelig lang, uden at dette i væsentlighed kan bebrejdes tiltalte.

Statskassen skal af sammen grund betale sagens omkosninger, dog ikke til tiltaltes valgte forsvarer, med mindre retten efter anmodning bestemmer andet, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2

Thi kendes for ret

: T skal betale en bøde på 7.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Kristin Bergh dommer

:::::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 13. afdelings

DOM

- 28. marts 2022 - S–2226–20 (dommerne Peter Buhl, Ida Skouvig og Carsten Busk)

Anklagemyndigheden mod T , født maj 1949, (advokat Anders Stoltenberg, København)

Retten i Sønderborg har den 7. oktober 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K026426/2018).

Påstande

Tiltalte, T , har påstået frifindelse, idet det gøres gældende, at sagen er forældet. Subsidiært påstås for- mildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at der tillige henvises til de nugæl- dende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 1551 af 2. juli 2021 om anvendelse af gødning § 24, stk. 1, nr. 5, jf. § 15, stk.1, og § 16, stk. 1.

Supplerende oplysninger Tiltaltes forsvarer indgav den 13. november 2020 et processkrift, hvori det blev gjort gældende, at forhol- det er forældet. Anklagemyndigheden anmodede på den baggrund Landbrugsstyrelsen om en udtalelse.

Efter drøftelser mellem Landbrugsstyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri rettede mini- steriet henvendelse til Rigsadvokaten. Statsadvokaten i Viborg anmodede herefter om, at sagen blev be- rammet, og samtidig blev andre sager om overtrædelse af harmonireglerne sat i bero på udfaldet af sagen.

Forsvareren anmodede om aktindsigt. I den forbindelse er fremkommet et notat af 2. marts 2021 fra Mini- steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. På baggrund af en gennemgang af forarbejderne til miljøbeskyt- telseslovens § 7, stk. 1, nr. 11, jf. herved lovforslag nr. 55 fra 1998 som vedtaget ved nr. lov nr. 478 af 1. juli 1998, og forarbejderne til § 19, stk. 5, jf. herved lovforslag nr. 74 fra 1991 som vedtaget ved lov nr. 358 af 6. juni 1991, anføres i notatet følgende:

”4. Konklusion Idet harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen har hjemmel i § 7, stk. 1, nr. 11 i miljøbeskyt- telsesloven er overtrædelser af harmonireglerne ikke omfattet af den særlige 5-årige forældelse i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3.

Forældelsen reguleres derfor efter de almindelige regler i straffeloven.

Efter disse forældes en overtrædelse efter 2 år, når straffen maksimalt er 1 års fængsel. Den 5-årige forældelse i straffeloven gælder kun, hvis den maksimale straf er op til 4 år, jf. straffelovens § 93,

hvorfor der for overtrædelse af harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen gælder en 2 årig forældelse, som beregnes fra overtrædelsen fandt sted – dvs. tidspunktet for den sidste gødskning i planperioden. Dette følger af straffelovens § 94.”

Der er endvidere fremkommet et udateret dokument fra Landbrugsstyrelsen med overskriften ”Udkast, Svar på Departementets bestilling af 2. marts 2021”, hvori det blandt andet anføres, at det bør overvejes, om miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, fortsat kan have betydning.

Forklaringer Tiltalte har afgivet supplerende forklaring. Der er endvidere afgivet forklaring af Lene Kragh Møller, Land- brugsstyrelsen.

Tiltalte har forklaret, at det godt kan passe, at markstakken med dybstrøelse blev udbragt i september 2012, sådan som byretten har lagt til grund. Han brugte på det tidspunkt både handelsgødning og husdyr- gødning. Husdyrgødningen var fra hans egen svineproduktion. Han afhændede også en del af sin husdyr- gødning.

Det er hans landbrugskonsulent, der har lavet den gødningsplan, som delvist er fremlagt i sagen. Det frem- går af gødningsplanen, at den er udarbejdet den 9. januar 2013, og det er landbrugskonsulenten, der på dette tidspunkt har påført datoen ”03-04-13” og ”Sogylle” ved de enkelte marker. Der er således ikke tale om datoen for den faktiske udbringning.

Man må tidligst køre gylle ud fra den 1. februar. Det faktiske tidspunkt for gødningen afhænger af vejrfor- holdene. Der må således fx ikke bringes gødning ud i frostvejr, og det kan også regne for meget. Konsulen- ten kan af gode grunde ikke flere måneder, inden gødningen finder sted, have oplysninger om den præcise dato for, hvornår gødningen køres ud.

Datoen i gødningsplanen er derfor blot et estimat, og gødningen kan således sagtens være udkørt før dette tidspunkt, når bare forholdene var til det. Han kan ikke i dag huske, hvornår gødningen blev kørt ud i 2013, men han kører ud, så snart det er muligt. Tidspunktet for udkørsel af gylle afhænger ikke af afgrødens karakter, men jo før gyllen køres ud, desto bedre er det.

Han ved ikke, hvorfor landbrugskonsulenten har valgt netop datoen den 3. april 2013, men han tror, at der bare er tale om en dato, som computeren har valgt.

Han kører selv gyllen ud på markerne. Han havde i 2013 195 hektar jord. Tidsforbruget til udkørsel afhæn- ger af vejret. Hvis det er godt vejr, kan man være færdig på 1½ måned, men ved perioder med regn og frost kan det tage 2-3 måneder. Når han er i gang med at køre gylle ud, kører han, så længe vejret tillader det, fordi det tager lang tid at gøre udstyret klart.

Gødningsplanen har til formål at vise, hvor meget gødning og hvilken slags de enkelte marker skal bruge, ikke hvornår det skal køres ud.

Sukkerroer og vårbyg er vårafgrøder. Gødning, der udbringes i foråret, skal nedfældes ved, at der samtidig harves. Man gødsker altid før såning, når der er tale om vårafgrøder.

Lene Kragh Møller har forklaret, at hun arbejder i Landbrugsstyrelsen, hvor hun bl.a. kontrollerer gødnings- regnskaber. Hun har ikke kontrolleret det gødningsregnskab, som sagen vedrører.

En kontrol foretages på baggrund af oplysningerne i landmandens gødningsregnskab, som skal indleveres i marts året efter planperiodens udløb. Oplysningerne i regnskabet sammenholdes desuden med de oplys- ninger, som styrelsen har om salg af handelsgødning til landmanden fra fx DLG, og med oplysninger fra an- dre landmænds gødningsregnskaber om køb og salg af husdyrgødning. Hvis styrelsen mangler oplysninger, skriver de til landmanden, som evt. med bistand fra sin konsulent kan sende yderligere oplysninger. Deref- ter træffes afgørelsen.

Skemaet på side 31 i ekstrakten er den beregning, som styrelsen har lavet på baggrund af tiltaltes egne op- lysninger og de oplysninger, som andre har indberettet. Samlet fører det til, at der mangler 21,31 hektar til den mængde gødning, der er lagerført.

Gødningsplanen på side 53 i ekstrakten indgår ikke i styrelsens sag. Hun ved ikke, om datoen den 3. april 2013 betyder, at gyllen er udbragt på denne dato. Nogle landmænd går nok strikt frem efter planene, mens andre udbringer gødning afhængigt af vejret. Hun ved ikke, om der gives gødning før eller efter såning. Sty- relsen får ikke præcise oplysninger om, hvornår der gødes.

Procedure Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand navnlig anført, at forældelsesfristen regnes fra det sidste tidspunkt for udbringning af husdyrgødning i planperioden. Oplysningerne i gødningsplanen må forstås så- ledes, at der i hvert fald er kørt gylle ud den 3. april 2013, og det er desuden usandsynligt, at arbejdet skulle være færdiggjort inden. Da forældelsen er afbrudt ved sigtelsen den 22. marts 2018, er forholdet derfor ikke forældet, hvis forældelsesfristen er 5 år.

Til støtte for, at forældelsesfristen er 5 år, er navnlig anført, at husdyrgødningsbekendtgørelsen må anses for udstedt i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, idet bestemmelsen efter sin ordlyd giver hjem- mel for udstedelse af reglerne i bekendtgørelsen, ligesom bestemmelsen både før og efter vedtagelsen af miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 11, har været angivet som hjemmel i bekendtgørelsen.

Forældelses- fristen for strafansvar er 5 år for overtrædelse af regler, der er udstedt i henhold til lovens § 19, stk. 5, jf. herved miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 10. Både administrativt og ved domstolene er det hidtil lagt til grund, at forældelsesfristen er 5 år.

Tiltalte har til støtte for sin påstand om frifindelse navnlig anført, at datoen den 3. april 2013 i gødningspla- nen ikke er udtryk for den faktiske udkørsel af gylle, men er udtryk for et estimeret tidspunkt. Det kan ikke på nuværende tidspunkt – ca. 10 år senere – med den fornødne sikkerhed fastslås, at der er kørt gylle ud

mindre end 5 år før afbrydelsen af forældelsen den 22. marts 2018. Uanset om forældelsesfristen er 2 eller 5 år, er der derfor indtrådt forældelse.

Det må desuden antages, at forældelsesfristen alene er 2 år, idet hjemlen for udstedelse af den dagæl- dende husdyrgødningsbekendtgørelse var miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 11, som ifølge forarbej- derne blev indsat i loven specifikt for at give hjemmel til harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørel- sen. § 19 omfatter ifølge forarbejderne ikke sædvanlige gødningsstoffer, og § 19, stk. 5, kan derfor ikke an- ses for hjemmel til bekendtgørelsen. Da bekendtgørelsen alene giver hjemmel til bødestraf, følger det af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at forældelsesfristen er 2 år.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forældelsesfristen Forældelsesfristen er 2 år, medmindre den 5-årige forældelsesfrist i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 10, finder anvendelse. Efter bestemmelsen er forældelsesfristen 5 år for bl.a. overtrædelse af regler, der er ud- stedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5. Formålet med reglen er især at sikre tid til den for- nødne myndighedsbehandling, jf. Folketingstidende 1983/84, 2. samling, tillæg B, spalte 517.

Tiltalen vedrører overtrædelse af harmonireglerne om afstemte husdyrgødningsmængder pr. hektar, jf. § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen an- giver at være udstedt i medfør af bl.a. miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 11, og § 19, stk. 5.

Ifølge den dagældende § 7, stk. 1, nr. 11, kunne der fastsættes regler om anvendelse af husdyrgødning og anden organisk gødning i jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet mod forurening, mens der ifølge § 19, stk. 5, kunne fastsættes regler for at sikre, at jord og grundvand ikke forurenes eller udsættes for fare for forurening med stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund.

Miljøbeskyttelseslovens § 19 fik i det væsentlige sin nuværende ordlyd ved lov nr. 358 af 6. juni 1991. Af bemærkningerne til loven, jf. lovforslag nr. 74 fra 1991, fremgår bl.a., at bestemmelserne i §§ 19-20 sva- rede til de hidtidige regler ”i miljøbeskyttelseslovens § 11 og regler fastsat i medfør heraf i bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage”, dog således at jorden også blev omfattet af beskyttelsen.

Den første hus- dyrgødningsbekendtgørelse, der blev udstedt efter lovens ikrafttræden, jf. bekendtgørelse nr. 11 af 3. ja- nuar 1992, angav at være udstedt i medfør af bl.a. miljøbeskyttelseslovens § 7 og § 19, stk. 5. Bekendtgørel- sen indeholdt bl.a. bestemmelser om afstemte husdyrgødningsmængder pr. hektar.

§ 7, stk. 1, nr. 11, blev indsat ved lov nr. 478 af 1. juli 1998. Af forarbejderne til loven, jf. lovforslag nr. 55 fra 1998, fremgår, at baggrunden for indførelsen af § 7, stk. 1, nr. 11, var et ønske om at præcisere hjemmels- bestemmelsen som følge af behovet for en justering af reglerne i lyset af nitratdirektivets implementering. Af de specielle bemærkninger fremgår bl.a., at ”De gældende bestemmelser i miljøbeskyttelseslovens §§ 7, 16 og 19, stk. 5, udgør det hjemmelsmæssige grundlag for de gældende harmonikrav i husdyrgødningsbe- kendtgørelsen”.

Hjemlen for udstedelsen blev i de efterfølgende husdyrgødningsbekendtgørelser, senest bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006, fortsat angivet som bl.a. § 7 og § 19, stk. 5, idet henvisningen til § 7 først i be- kendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 blev ændret til § 7, stk. 1, nr. 11.

Landsretten finder, at miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, giver hjemmel til fastsættelse af harmoniregler, således som det er sket i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og det kan lægges til grund, at der siden 1992 er udstedt sådanne regler i medfør af § 19, stk. 5. Det forhold, at bekendtgørelsen fra 2012 tillige er udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 11, findes derfor ikke at indebære, at harmonireglerne herefter ikke fortsat (også) er udstedt i medfør af § 19, stk. 5. Det følger herefter af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 10, at overtræ- delse af harmonireglerne er undergivet 5-årig forældelse.

Skyldsspørgsmålet Forældelsesfristen skal regnes fra det sidste tidspunkt for udbringning af husdyrgødning i planperioden. Forældelsesfristen blev afbrudt den 22. marts 2018, da tiltalte blev sigtet af politiet. Forholdet er derfor for- ældet, hvis den sidste udbringning af husgødning fandt sted den 22. marts 2013 eller tidligere.

På baggrund af forklaringen fra tiltalte sammenholdt med, at gødningsplanen er dateret den 9. januar 2013, må det antages, at datoen den 3. april 2013 i gødningsplanen alene er udtryk for et estimeret udbringnings- tidspunkt og ikke for det faktiske udbringningstidspunkt. Herefter er der sammenholdt med forklaringen fra tiltalte ikke det fornødne grundlag for at anse det for bevist, at der er bragt gødning ud efter den 22. marts 2013. Forholdet er som følge heraf forældet, og tiltalte frifindes derfor.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, T , frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.