BR — Byretterne
SS-3040/2020-LYN
OL-2021-BYR-00153
D80.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 229.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
Retten i Lyngby
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 9. februar 2021
Rettens nr. 1-3040/2020 Politiets nr. 0900-73111-00003-20
Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1 (Født 2004), Tiltalte 2 CPR nr. 2 (Født 2002), Tiltalte 3 CPR nr. 3 (Født 2001) , Tiltalte 4 CPR nr. 4 (Født 2002) og Tiltalte 5 CPR nr. 5 (Født 2002)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 24. august 2020.
Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 er tiltalt for:
1.
Tiltalte 1 manddrab efter straffelovens § 237 ved den 25. april 2020 ca. kl. 01.20 i om-rådet omkring skaterbanen, Ved Stadion 12 i By 1, at have dræbt Forurettede 1, idet tiltalte gav ham stød på halsen med en medbragt strøm-pistol og stak ham to gange i brystet med en kniv, hvorved Forurettede 1 afgik ved døden.
2.
Tiltalte 1 legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved på tid og sted som angivet i forhold 1, at have stukket Tiltalte 4 med kniv i den ene hånd.
Std 75274
side 2
3.
Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4 Tiltalte 5 legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, subsidiært medvirken hertil efter straffelovens § 23, ved i fore-ning og efter fælles forudgående aftale eller forståelse umiddelbart efter det i forhold 1 passerede og på samme sted som angivet i forhold 1, med knive, en økse og slagvåben at have stukket og slået Tiltalte 1 i hovedet og på kroppen, så han pådrog sig kraniebrud, blod- og væskeansamlinger i hovedet, skader ved øret og en ska-de ved knæet.
4.
Tiltalte 2 legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved umiddelbart efter det i forhold 1 passerede og på samme sted som angivet i forhold 1, at have stukket Forurettede 2 i ryggen med en kniv.
5.
Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4 Tiltalte 5 overtrædelse af knivlovens § 1, jf. § 7, og våbenlovens § 10, stk. 4, jf. § 4, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, subsidiært medvirken hertil efter straffelovens § 23, ved i forening og efter fælles forudgående afta-le eller forståelse på tid og sted som angivet i forhold 1, uden anerkendelses-værdigt formål og uden politiets tilladelse, at have besiddet en håndøkse, to knive, en totenschläger og et jernrør.
6.
Tiltalte 1 overtrædelse af knivlovens § 1, jf. § 7, og våbenlovens § 10, stk. 4, jf. § 4, nr. 2 og nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, ved på tid og sted som angivet i forhold 1, uden anerkendelsesværdigt formål og uden poli-tiets tilladelse, at have besiddet tre knive, en kombineret lygte og strømpistol, og en jernstang.
side 3
7.
Tiltalte 1 overtrædelse af færdselslovens § 43 a, § 44 og § 67, stk. 2, jf. § 118, stk. 1, nr. 1, ved umiddelbart forud for det i forhold 1-6 passerede, ad Helsingørmo-torvejen i Nordgående retning ved By 1, at have ført sin knallert med 124 km/timen.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 3 og Tiltalte 5 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 6, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.
Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om konfiskation af syv u-lovlige knallertdele som anført i kosterrapport af 25. august 2020 (koster nr. 1), en lilla kniv (koster nr. 2), en kombineret lygte og strømpistol (koster nr. 3), en kniv med orange skæfte (koster nr. 810), en knivskede (koster nr. 4055), en blå kniv (koster nr. 811), en jernstang (koster nr. 1082), en hån-døkse med tilhørende skede (koster nr. 4+1060), en rød og sort kniv (koster nr. 10), en totenschläger (koster nr. 16+19+1063), en trækæp (koster nr. 1062), en isoleringskniv (koster nr. 1064), og et jernrør fra en vandpibe (koster nr. 1073) i medfør af straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 2 og har erkendt sig delvis skyldig i forhold 6 og 7.
Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 3, 4 og 5.
Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 har nægtet sig skyldige i forhold 3 og 5.
Tiltalte 3 og Tiltalte 5 har påstået frifindelse over for på-standen om udvisning.
De tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.
Vidne 1 har nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 til ham skal beta-le 53.118,75 kr. i erstatning for begravelsesomkostninger og 130.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a, i alt 185.118,75 kr. med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens § 16.
side 4
Tiltalte 1 har påstået frifindelse for kravet om erstatning og godtgørelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået for så vidt angår kravet om godtgørelse, og har ik-ke haft bemærkninger til opgørelsen af kravet vedrørende begravelsesom-kostninger.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Forurettede 2, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 1 og Vidne 13.
Tiltalte 1Tiltalte 1 har under hovedforhandlingen den 4. december 2020 vedstået sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 13. maj 2020 (ekstrakt 4, side 1-16), hvilken forklaring tiltalte også vedstod i retsmøde om fristforlængelse gengivet i retsbogen af 29. maj 2020 (ekstrakt 1, side 83).
I afhøringsrapporten af 13. maj 2020 er fra afhøringen af Tiltalte 1 angivet følgende:
”… Afhørte fremstår til rapport kl. 10.08 I Institution, Adresse 1, By 2.
Tilstede var forsvarsadvokat, Mads Kramme, pædagog, Person 1, Institution, politiassistent, Person 2 og undertegnede.
Forsvarer, Mads Kramme, udtaler på vegne af sin klient, at han nægter sig skyldig i alle 3 forhold, men erkender i forhold 1a, at det var ham, der har foretaget det nævnte knivstik, men at der foreligger nødværge i situationen.
Færden og motiv. Afhørte er derefter opfordret til, detaljeret og med egne ord, at forklare om hele optakten til konfrontationen, beskrive kommunikationen via App´en Snapchat, og hvor mange de var sammen i timerne op til drabet, det arrangerede slagsmål, og deres færden i øvrigt og hvilke aktører der medvirkede, og hvem der gjorde hvad.
Afhørte er ligeledes bedt om at beskrive de implicerede personer på begge sider, hvilke våben, der blev anvendt mv.
Afhørte er gjort bekendt med, at han i medfør af retsplejelovens § 171, som bror til Forurettede 2, der er medsigtet i sagen, ikke er forpligtet til at afgive forklaring om sine nærmeste.
side 5
Afhørte udtaler indledningsvis, at han godt kan huske, hvad der skete.
Han forklarer, at det hele startede med, at der var en, der hedder Person 3 (fon.), som hans lillebror, Forurettede 2, var blevet uvenner med, men hvad problemet bestod i, var afhørte ikke helt klar over.
Problemerne mellem Forurettede 2 og Person 3 var tilsyneladende begyndt om fredagen den 24. april 2020, og samme aften ringede Forurettede 2 til afhørte, hvor han fortalte, at han var sammen med Vidne 5, som i øvrigt også deltog i slåskampen natten til den 25. april 2020.
Forurettede 2 oplyste i telefonen, at den pågældende Person 3 havde truet ham, at hvis han ikke mødte op kl. 01.00 på Skaterbane (skaterbanen, beliggende Ved Stadion i By 1), ville han tage hjem til dem, og stikke Forurettede 2 ned.
Det var her, at afhørte begyndte at blande sig, og afhørte skrev lidt frem og tilbage med dem i den pågældende Snapchat gruppe.
Da han kom hjem til bopælen i By 3, ca. kl. 17.30, havde hans lillebror, Forurettede 2, Vidne 5 og deres far været sammen forinden. Efter at de alle havde spist aftensmad gik de i Jacuzzi og lidt senere på aftenen skrev de videre i Snapchat gruppen.
Person 3 i Snapchat gruppen blev ved med at skrive, at de skulle møde op på Skater banen, og skrev bl.a.: ”Hvis I ikke møder op, så knepper jeg jer” og det ene og det andet, som afhørte udtrykker det. Senere på aftenen var det en person ved navn Person 4 eller også var det Person 3, der tilføjede en tredje person, der hed Tiltalte 2 på Snapchat gruppen.
Denne Tiltalte 2 tilføjede, at han var fra By 1, og hvis de havde et problem, så var det ham, de skulle slås med. Afhørte skrev derefter privat med Tiltalte 2 på Snapchat, hvor han skrev, at hvis afhørte ikke mødte op kl. 01.00, ville han slå afhørte ihjel.
En halv time forinden, havde samme Tiltalte 2 sendt et foto af sin Rockwool kniv, hvorefter afhørte havde sendt et foto af en kniv og en hånd, med spørgsmålet, om de skulle slås med kniv eller hånd. Tiltalte 2 svarede, at det skulle være med hånd. Ca. kl. 23.30 ringede afhørte til sin ven Vidne 4 og spurgte ham, om de kunne mødes.
Afhørte havde forinden fortalt Vidne 4, at han havde et problem med en, og at de skulle slås og snakke om problemet. Afhørte og Vidne 4 aftalte, at de herefter skulle mødes i Område 1 i By 3 kl. 24.00, der er beliggende tæt på afhørtes bopæl. Afhørte trak sin knallert ud på gaden, og medtog en skruetrækker, som han skulle bruge til at skubbe et filter på knallerten ind under et skjold, fordi det regnede.
”Jeg lægger skruetrækkeren ned i en pose, hvor jeg tager 2 knive – Ikke fordi, jeg ville slå nogen ihjel, men fordi De havde sendt mig et billede af en rimelig stor sav, kan man vel kalde det”
Afhørte bad sin lillebror gå ned til Område 1, mens han selv kørte op til tankstationen for at tanke knallerten sammen med Vidne 5 på bagsædet. Herfra kørte de ned til Område 1, men Forurettede 2 var der ikke, hvorfor de vendte om,
side 6
men mødte ham på vejen og sammen kørte de på knallerten ned til Område 1. Da de nåede ned til Område 1 var uret netop blevet 24.00, men Vidne 4 var ikke ankommet dertil endnu. Vidne 4 dukkede først op ca. 40 minutter senere kørende i sin bil.
Vidne 3 der var med i bilen, steg ud og gav afhørte en krammer. Vidne 2 blev siddende i bilen. Afhørte sagde til dem, at de bare kunne følge efter ham, og afhørte kørte herefter forrest, mens Vidne 4 kørte bagved i sin bil.
De kørte til venstre i rundkørslen op mod Område 2 ved tankstationen, hvor de svingede til venstre ud mod motorvejen, og hele vejen til By 1 kørte afhørte forrest, og derefter svingede han ind på P-pladsen (primære gerningssted, Ved Stadion 25, By 1). Her ringede afhørte til Tiltalte 2 og fortalte, at de stod på den pågældende P-plads, og han kunne komme derned, hvis han stadig ville slås.
Tiltalte 2 oplyste, at han først havde indfundet sig ved Netto forretningen, som det først var aftalt.
Konfrontationen og drabet På P-pladsen var alle, på nær Vidne 2, steget ud af Vidne 4's bil, og de befandt sig alle på P-pladsen. Efter ca. 10 minutter kom der en gruppe løbende hen mod dem. Afhørte ved ikke, hvor Vidne 3 befandt sig på det tidspunkt, men afhørte bemærkede, at Vidne 4 satte sig ind i sin bil og kørte en lille smule frem.
”De kom mange løbende – ud mellem træerne og ind, hvor man kører ind på P-pladsen, og jeg kan se, at de har mange ting i hænderne.
Jeg kan se, at ham den forreste – ham i sort tøj – De løber alle sammen direkte hen mod afhørte, og jeg kan se, at den forreste har en kniv i hånden – han har i hvert fald en kniv i hånden, jeg bemærkede ikke, om han også havde noget i den anden, men jeg ser, at han har en kniv i sin venstre hånd, tror jeg det er. Jeg løber så over til min knallert, der står 2 meter væk – jeg løber over til min knallert, og ….
Ser en kniv op [utydeligt] for den forreste har en kniv i hånden og de andre har bat i hånden, så jeg vidste godt, - ja, at jeg sandsynligvis ville blive stukket ned. De løber hen til mig – først løber de hen til min ven, der står lidt væk fra mig, hvor ham med øksen udtaler: ”Jeg knepper dig din lille luder” . Vidne 5 løb derefter langt væk. Jeg lyser ham, der holder kniven lige i hovedet.
Jeg kan ikke huske hans ansigt, eller noget. Vi løber så mod hinanden, hvor jeg strækker armen – ikke fordi jeg vil dræbe ham, men fordi jeg ville forsvare mig, når han havde en kniv i hånden. Vi støder ind i hinanden. Hans kniv rammer forbi mig, og så kan jeg mærke, at jeg får noget blod i hovedet. Så vælter jeg, og bliver trukket en meter væk, eller sådan noget, hvor jeg ligger ned.
Jeg husker det som om, at jeg ligger på højre side, mens jeg bare bliver tæsket. Jeg kommer så op, og så løber jeg hen til bilen, der holder henne foran, der hvor man drejer ud, og lige derude, der løber jeg hen, åbner døren, der hvor Vidne 2 sidder, og så hopper jeg halvt ind, og så kører vi.
Vi kører til højre 100-200 meter længere hen ad vejen, nede ved Skøjtehallen, hvor de standser, og hvor Vidne 2 spørger, hvorfor jeg var blå i hovedet, og hvor
side 7
jeg bare sad og rystede. De ringede så til alarmcentralen, hvor jeg så åbnede Vidne 2's dør, og hvor jeg løber væk. Det går op for mig, at min lillebror stadig kunne være dernede. Da jeg ringer til ham, og spørger, hvor han er, siger han, at han er løbet mod Netto´en, der hvor vi rigtig skulle have sloges med de andre til at starte med. Han siger, at han var løbet derhen. Jeg spørger, om der er sket noget med ham.
Han siger, at han havde ondt i ryggen, som om han var blevet stukket i ryggen. Jeg skulle til at sige til ham, at han skulle lægge pres på, men lige før, jeg når at sige det, lægger han på. Så ringer jeg til min far, og siger, at vi er taget ud for at slås og at Forurettede 2 var blevet stukket i ryggen. Han tror ikke på mig, og jeg er ret sikker på, at han lægger på, til at starte med”
Afhørte bemærkede kort tid efter, at der hvor Vidne 4's bil holdt, var der kommet noget blåt blink, og afhørte kunne nu se, at det var en ambulance, hvorefter afhørte løb over til den. Den første ambulance kørte lidt forbi ham, men stoppede op, og afhørte fik fortalt den ene redder, at hans lillebror var stukket ned, og at han lå ved Netto forretningen på Vej, By 1.
Afhørte faldt om og begyndte at ryste, og blev kontaktet af personale fra en anden ambulance, og han blev lagt ind i denne ambulance. Det var først inde i ambulancen, at afhørte blev klar over, hvilke skader, han havde pådraget sig under slagsmålet. Afhørte kunne nærmest kigge ind i knæskallen, så stort var såret. Efter ca. 10 minutter blev afhørte kørt til Herlev hospital, hvor han bl.a. skulle MR scannes.
På hospitalet fik afhørte lagt hvide handsker på sin hænder af politiet. Derefter blev han syet i hovedbunden, i det højre øre og ved knæet. Efter nogen tid blev han kontaktet af politiet på hospitalet, og her fik han at vide, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Han blev derefter kørt til børneafdelingen.
Mobil Chat. Afhørte er forespurgt, hvornår de begyndte at chatte med modparten i forbindelse med det arrangerede slagsmål? Afhørte oplyser, at de begyndte at chatte med modparten/den anden gruppering fredag den 24. april om eftermiddagen.
Afhørte er spurgt, om afhørte har haft kontakt med Tiltalte 2 tidligere? Afhørte oplyser hertil, at det først var 2-3 timer inden de skulle mødes og slås, at han kommunikerede med Tiltalte 2. Inden da, var det en person, der kaldte sig Person 3, der ville slås med afhørte.
Afhørte ved ikke, hvordan hans bror var kommet i kontakt med modparten inde i denne Chatgruppe. Afhørte havde kun kommunikeret og skændtes med nogle, der hed Person 3, Person 4 og Tiltalte 2. Afhørte mener, at det var Person 4, der tilføjer Tiltalte 2 i Chatgruppen, hvor han skriver, at de bare kunne komme, og hvis de ikke kom, ville han slå dem ihjel.
side 8
Afhørte har kun kommunikeret med Tiltalte 2 via App`en Snapchat, hvor han også ringede til ham, og fortalte, at de i stedet skulle mødes på P-pladsen ved Skater banen.
Afhørte er spurgt, om det er korrekt, at han skrev til Tiltalte 2, at hans mor var en luder? Afhørte bekræfter, at han har skrevet, at hans mor er en luder, og så blev han pisse sur, og så ville han slås, og afhørte foreslog, at de kunne tage den en mod en, og det bekræftede Tiltalte 2, at det kunne de sagtens gøre. Afhørte så et billede af en hånd og en kniv og spurgte, om de skulle slås med næverne eller med kniv. Tiltalte 2 ville slås med hånd, men senere på aftenen sendte han så et billede at den store Rockwool kniv.
Afhørte er foreholdt sin forklaring om, at han tager 2 knive med ud til P-pladsen, hvor slagsmålet skulle finde sted, og han er i den forbindelse spurgt, hvor han opbevarede disse knive, og hvordan de så ud? Afhørte forklarer, at det var en rød og en lilla kniv, som han tog med, og de blev opbevaret i sæderummet på sin knallert i en pose. Der var tale om en farve 1 Netto plastikpose.
Afhørte foreholdes, at politiet har fundet flere knive i området omkring gerningsstedet, og de er nu er genstand for DNA-undersøgelser mv. Afhørte fastholder, at der var tale om en rød og en lilla kniv, som han havde med, og som var opbevaret i en plasticpose fra Netto i sin knallert. Der var ikke skæfte på nogen af disse knive, og der hørte ikke skede til.
Afhørte er foreholdt, at politiet har fundet en kniv med en orange skæfte i en forhave ca. 1 km fra gerningsstedet, og at der samtidig er fundet en plastikskede mrk. ”Hultafors” i Netto posen, der blev opbevaret i sæderummet i sin knallert. Afhørte virker en smule forundret, men siger, at det kan godt være, at der lå en skede i Nettoposen, men at der kun lå 2 knive i samme pose, en rød og en lilla uden tilhørende skede. Afhørte husker ikke, om han har brugt skeden til den ene af de nævnte knive, der altså lå i Nettoposen.
Afhørte benægter, at han har haft noget at gøre med den fundne kniv i forhaven. Han siger, at han er ret sikker på, at han ikke har noget med den kniv at gøre, og så langt væk nåede han ikke at komme fra gerningsstedet.
Afhørte er anmodet om at oplyse, hvem der var med i hans gruppering på gerningsstedet, og politiet har valgt at kalde denne for grøn gruppering? Afhørte oplyser, at følgende personer var med ham på gerningsstedet:
Vidne 5 – rødhåret Forurettede 2 – afhørtes lillebror – kastanjefarvet hår Vidne 2 – lidt mindre en afhørte og med gyldent hår, bleg i huden, hvis hun ikke har make-up.
side 9
Vidne 4 – som bar en hvid jakke på gerningstidspunktet, lyst krøllet hår. Vidne 3 – bleg i huden og brunt hår
Afhørte forklarer uopfordret, at da de bliver angrebet på gerningsstedet, var det kun afhørte og hans lillebror, Forurettede 2, der stod ude foran bilen (Vidne 4's Golf), og det var kun afhørte modpartens gruppe i første omgang koncentrerede sig om. Vidne 4, Vidne 2 og Vidne 3 var de eneste, der opholdt sig inde i bilen.
Forespurgt, om afhørte og hans venner var maskerede, da de indfandt sig på P-pladsen? Afhørte forklarer, at han ikke var maskeret. Vidne 5, der løb fra stedet, opholdt sig ved skuret ved indgangen til fodboldbanen, og han var den eneste, der havde en sort hættetrøje trukket op om hovedet. Afhørte viser på kort, hvor han opholdt sig i forhold til de andre.
Afhørte foreholdes, at han har skrevet til nogle fra hans gruppe, at de skulle tage maskering på? Afhørte erindrer, at han havde sagt til Vidne 4, at han skulle tage sort tøj på og maskering, fordi det var aftalt med modparten, at deres respektive venner, blot passivt skulle overvære slagsmålet. Men hvis de så udviklede sig, ville de venner nok gøre et eller andet. Det var i den forbindelse, at afhørte ønskede at de skulle tage sort tøj på og iføre sig maskering, så man ikke kunne se, hvem de var. Vidne 4 havde alligevel ikke taget sort tøj på.
Drabet Afhørte er nærmere forespurgt til tidspunktet, hvor han ser modpartens gruppering løbe mod ham, og hvor meget han egentlig kan se i mørket? Afhørte forklarer, at han ser den forreste komme løbende med en kniv i hånden. Afhørte husker at han havde sort tøj på, og afhørte er næsten 100 procent sikker på, at han bar en sort ”huddi” med hætte. Afhørte husker ikke, om denne person var maskeret.
Afhørte lyste ham direkte i hovedet, men afhørte kan ikke huske, hvordan han så ud. Afhørte tændte hurtigt for lygten og slukkede den med det samme. Da afhørte slukkede for lygten løb den forreste person med kniven hen imod ham. Afhørte nåede også at bemærke, at de andre, der løb mod ham, var bevæbnet med slagvåben.
Afhørte er spurgt, om han på den korte tid, når hen til sin knallert og åbne sædet og hente kniven? og kan han beskrive den kniv, han henter? Afhørte forklarer, at han når hen til knallerten og åbner sæderummet og tager en kniv frem, fordi han kunne se, at den forreste angriber havde en kniv i hånden. Afhørte henter den lilla kniv, det er han ret sikker på. Afhørte lyste den forreste person i hans ansigt. De stod derefter stille et halvt sekund, hvor de bare står over for hinanden. Afhørte slukker derefter sin lygte, hvorefter de løber mod hinanden.
Afhørte er spurgt, om han løber frem mod dem?
side 10
Afhørte forklarer hertil, at han ikke løber frem mod dem, men rækker hånden frem og viser en udstrakt arm, hvor så den forreste person løber ind i ham. Afhørte forklarer, at han derefter får sprøjtet blod i hovedet, sandsynligvis fra ham, der løber ind i ham. Afhørte mærker, at blodsprøjt i hovedet.
Afhørte er forespurgt, hvor mange gange, han rammer ham med kniven? ”En gang – det er ikke sådan, at jeg lægger ham ned og gør sådan her (afhørte viser med hånden huggende bevægelse). Jeg står sådan her, og så løber han ind i mig, og det er det. Jeg er ret sikker på, at jeg kun rammer ham én gang. For efterfølgende, hvor jeg havde ramt ham, havde jeg ikke kniven mere i hånden”
Afhørte gøres bekendt med, at den dræbte er ramt 2 gange i brystregionen. Afhørte udtaler: ”Nå, men jeg øh .. gør ikke sådan her, det ved jeg, at jeg ikke gør. Jeg står ikke foran ham og stikker ham”
Er du sikker på, at du kun rammer ham én gang? ”Det er jeg meget sikker på”
Afhørte du viser, at du gør tingene med venstre hånd – er du venstrehåndet? ”Det kommer an på, hvad det er for ting – jeg stod sådan her (viser, at han stod med kniven i venstre hånd, da han ramte dræbtes brystregion).
Forsvareren spørger, om han så holdt lygten i højre hånd, hvilket afhørte bekræfter. …
Afhørte forklarer, at de også havde en økse med, og at den person, der var i besiddelse af den, løb over mod Vidne 5, der stak af fra stedet. Den angribende person med øksen var iført en grå ”Huddi” og grå bukser og sorte sko, mener afhørte.
Forsvareren tilføjer, at Tiltalte 2 har ændret sin forklaring i forbindelse med grundlovsforhøret af ham, og her forklarer han, at det ikke var korrekt, at afhørte Tiltalte 1 var i besiddelse af et bat. Forsvareren fremviser udskrift af retsbogen vedr. grundlovsforhøret. Denne udskrift har inden afhøringen ikke umiddelbart været tilgængelig.
Afhørte er spurgt, om han husker hvem, der slår ham og hvilke våben, der bliver anvendt? Afhørte forklarer hertil, at da han støder sammen med den dræbte, falder den dræbte over ham og mens han ligger på sin højre side, bliver han slået med et slagvåben og formentlig angrebet med den store Rockwool kniv med takker. Afhørte registrerer ikke, hvem gerningsmændene er og kan derfor ikke give en beskrivelse af dem. Afhørte forklarer, som tidligere oplyst, at han først opdager sine skader, da han ligger i ambulancen. Afhørte mener, at den ene gerningsmand anvendte den store isolationskniv, men er på ingen måde
side 11
sikker i denne antagelse. Afhørte er helt sikker på, at de anvendte den medbragte økse til at smadre bilruden i Vidne 4's bil. Det var lige før, at Vidne 4 blev ramt af øksen, forklarer afhørte.
Afhørte oplyser, at han aldrig har set billeder af nogen af gerningsmændene, heller ikke af Tiltalte 2, så han ved ikke, hvem der var hvem. Men de vidste, hvordan han så ud og på et af de billeder, afhørte sendte til dem, stod han kun med en hættetrøje på. Det var fra en af de videoer, de havde fået tilsendt.
Afhørte er ikke i stand til at genkende nogen fra modpartens gruppering.
Afhørte er spurgt, om han havde kendskab til, om andre fra hans gruppering medbragte våben til konfrontationen med modpartens gruppering. Afhørte oplyser, at han kun er bekendt med, at Vidne 4 skulle have været i besiddelse af en fiskekniv, da han for halvanden uge siden havde været ude at fiske med nogle af deres fælles bekendte. Afhørte oplyser, at det ham bekendt, kun var ham selv, der medbragte våben i form af knive, som han opbevarede i sæderummet på sin knallert.
Afhørte foreholdes, at han sendte en sms, hvor han bad om at de skulle tage en pistol og ammunition med. Afhørte forklarer hertil, at det kom sig af, at Vidne 4 på et tidspunkt sendte ham en video af en softgun ´pistol, som han havde hjemme hos sin far. Vidne 4 tog ikke denne pistol med til P-pladsen til det arrangerede slagsmål. Afhørte spurgte Vidne 4, om han havde taget pistolen med, hvilket han svarede nej til, da det var hans fars softgun.
…
Forsvareren hæfter sig ved, at der er fundet en keramisk køkkenkniv, men de har ikke set foto af den pågældende kniv, og har derfor ikke haft mulighed for at kunne sige, at der var tale om en af de to knive, afhørte havde medbragt i sin knallert, hvoraf den ene blev brugt mod dræbte.
Med hensyn til den fundne strømpistol, så er der tale om en såkaldt tacer, der også indeholder en lygte, og det var den, som afhørte havde i hånden, da han kortvarigt lyste den forreste angrebsmand i ansigtet med. Den havde afhørte taget med til opgøret på P-pladsen.
Med hensyn til det fundne jointpapir, oplyser afhørte, at det formentlig har tilhørt modpartens gruppering, da Tiltalte 2 på et tidspunkt sendte et foto, hvor der er en, der holder en joint i hånden. Det billede sendte han umiddelbart efter, at han havde sendt billedet af isolationskniven (Rockwool kniven). Afhørte har intet kendskab til den fundne lommekniv.
Med hensyn til det fundne blodige brusk/knogle med takker, forklarer afhørte, at man på hospitalet havde oplyst, at han var blevet skåret i knæet
side 12
med et instrument med savtakker, ligesom han også fik oplyst, at den skade på hans højre øre, var påført med et instrument med savtakker. Sårene ved knæet og i øret er begge blevet syet sammen.
Afhørte foreholdes bilag B-14-1 – afsøgning med hund af sektor 1 – felt 1 – fund af en totenschlæger, del til totenschlæger, en knust flaske med intakt hals og bund, 1 stk. yderste del af totenschlæger, 1 sæt handsker og diverse blodpletter, som viste et blodforløb. Afhørte har intet kendskab til dette fund, så det må have været den anden gruppering, der har haft disse ting med. Afhørte oplyser, at han var iført motorcykel handsker da han kørte ud til P-pladsen på sin knallert, men dem tog han af, da han kom frem til stedet.
Afhørte forholdes sagens bilag B-1-14 – fund af den føromtalte kniv i en forhave med orange skæfte. Afhørte har intet kendskab til denne kniv, men han mener, at det var den vej, som hans lillebror løb. Afhørte afviser, at den kniv har ligget i Netto posen i sæderummet i hans knallert.
…
Afhørte forklarer hertil, at det er ikke korrekt, at han skulle have skrevet, at han var på vej til By 1 for at stikke Tiltalte 2 ned. Afhørte oplyser, at han har været i besiddelse nogle gamle videooptagelser af knive og pistoler. …
Afhørte forklarer hertil, at Tiltalte 2 under grundlovsforhøret forklarer, at der var tale om en lille dreng og afhørte er helt afvisende over for denne forklaring.
Afhørte er spurgt, hvem fra modparten, der slog ham, og hvem der stak Forurettede 2 med en kniv, når Forurettede 2 stak af fra stedet. Og hvordan fandt han ud af, at Forurettede 2 var blevet stukket med en kniv. Afhørte forklarer, at han ringer til Forurettede 2 efter at han selv var blevet overfaldet, og det er her han får oplyst, at Forurettede 2 er ramt i ryggen af knivstik.
Foto sendt via Snapchat Afhørte er spurgt, om han på et tidspunkt har sendt et billede til Tiltalte 2 af en strømpistol (teser), og at han også skulle have sendt et foto af en næve og af en kniv? Afhørte bekræfter, at han har sendt et foto via Snapchat af en strømpistol, hvilket er identisk med den han havde med til gerningsstedet, og som han lyste med.
Afhørte foreholdes sagens bilag L-16-2 – Gennemgang af afhørtes telefon, hvor der under billeder blev fundet 4 screenshots, taget af chat mellem brugerprofilerne Profilnavn 1, Profilnavn 2, Profilnavn 3 og brugeren af
side 13
telefonen.
Afhørte forklarer hertil, at Tiltalte 2 og afhørte blev enige om, at mødes kl. 01.00 – ”Mig: Kom, hvor henne ved Skaterbane (Skaterbane Skatepark, Stadionvej, By 1), Popo patruljerer hele natten ved skat parken”
Afhørte er foreholdt, at han foretog et opkald til sin bror, Forurettede 2 kl. 0120 på gerningsnatten og igen kl. 0125l og derefter kl. 0130 et opkald til Vidne 5, og er i den forbindelse forespurgt, hvad han talte med sin bror og Vidne 5 om. Afhørte bekræfter, at han foretog disse opkald. Opkaldet til Vidne 5 var kortvarigt, da Vidne 5 oplyste at være sammen med sin mor, hvorefter afhørte lagde røret på, da han så vidste, at han var i sikkerhed.
Afhørte er supplerende forespurgt, om han er sikker på, at ingen af de andre i hans gruppering medbragte våben, da han kun havde spurgt Vidne 4, om han havde medbragt en soft-gun, som hans far, var ejer af. Afhørte oplyser, at han ikke havde spurgt andre fra gruppen, om de havde medbragt våben, og de andre havde heller ikke fortalt afhørte noget. Afhørte havde forud for deres møde i Område 1 fortalt Vidne 4 og de andre, at de skulle ud at slås med nogen. Vidne 5 var ikke en del af planlægningen om slagsmålet, og han var ikke tiltænkt noget i den retning.
Signalement.
…
Afhørte forklarer, at han på gerningstidspunktet var iført følgende påklædning: Sort Sweatshirt med et stort ”Island” mærke, Sorte jeans fra Lewis og sorte sko fra Adidas Isis (fon.)
…”
Tiltalte 1 har under hovedforhandling den 4. december 2020 supplerende forklaret følgende:
”…
Tiltalte 1 forklarede supplerende, at Vidne 4 og han var klar over, hvad der var baggrunden for, at de tog hen til parkeringspladsen. Han tog to knive med. Det var køkkenknive, der tilhørte hans far. Han tog knivene fra køkkenet, da han kørte. Han tog ikke andet med. Han medbragte ikke en jernstang. De var blevet uvenner med den anden gruppe på snapchat. Han kan ikke svare på, hvorfor han ikke aflyste det hele.
Til det oplyste om, at der er fundet DNA fra Forurettede 2 på den orange kniv, forklarede han, at han ikke ved, hvorfra den orange kniv kom. Han havde
side 14
ikke den orange kniv med.
Vidne 3 er hans ven. Han ringede til Vidne 3 lige inden og spurgte, om Vidne 3 ville med, men det ville Vidne 3 ikke. Han spurgte, om Vidne 3 ville mødes og med ud at slås. Han husker ikke, hvad han nærmere sagde til Vidne 3. Han ringede ikke til andre end Vidne 3 og så dem, der tog med.
Til ekstrakt 5, side 234 (rapport udlæsning Tiltalte 1's tlf. af 11. august 2020) forklarede han, at han interesserede sig for våben, da han var 13-14 år. Han var fascineret af knive, blandt andet butterflyknive, der kunne bruges til tricks. Totenschlægeren på billedet er meget gammel. Han havde ikke andre interesser dengang.
Der var en kontakt mellem Forurettede 2 og Person 3. Forurettede 2 var blevet truet på livet. Han blandede sig i konflikten. Person 3 blev koblet af, og i stedet kom Forurettede 1 og Tiltalte 2 til på snapchat. Han vidste ikke, hvor gamle Forurettede 1 og Tiltalte 2 var. Han gik ud fra, at Person 3 var på samme alder som Forurettede 2 eller måske lidt ældre.
Der var lagt op til en nævekamp. Han tog våben med, fordi de andre sendte billeder af våben. Han regnede ikke med, at våbnene skulle bruges. Han ville gerne være sikker på, at han kunne beskytte sig selv, hvis det blev nødvendigt.
Der kom 5-6 personer løbende mod ham på parkeringspladsen. Den forreste person havde en kniv i hånden. Han blev bange og overrasket.
En Taser er en slags strømpistol, der både fungerer som lygte og giver stød. Der tændes for lygten på siden og for strømmen i bunden. Han havde testet Taseren, men slukket for strømmen lige inden. Taseren kan godt have været varm, da han mødte den anden gruppe. Han kan godt have ramt Forurettede 1 med Taseren, da de begge faldt. Han holdt Taseren i højre hånd og lyste med den.
Forurettede 1 løb ind i kniven og blev stukket én gang. Hvis Forurettede 1 er blevet stukket af en kniv endnu en gang, kan det være sket, da de faldt. Det hele gik meget hurtigt. Han blev blandt andet ramt på øret og ved knæet. Han husker ikke, hvad der ramte ham i hovedet. Han husker ingen ansigter. Han tror, at han slap kniven og Taseren, da han faldt. Han brugte begge arme til at værge for sig. Så snart han kom på benene, løb han til bilen.
Inden han stødte sammen med Forurettede 1, stod de to grupper over for hinanden. Han husker intet om et sammenstød med Tiltalte 4.
Han havde ikke selv en kniv på det tidspunkt. Han havde solgt butterflykniven og totenschlægeren. Han kan godt lide at rode med motorer og reparere knallerter.
side 15
Han kendte ikke Tiltalte 2 og vidste ikke, hvordan Tiltalte 2 så ud. Han husker ikke at have set Tiltalte 2, der sidder i retslokalet, før.
Da de andre kom, lagde han mærke til, at Forurettede 2 stod på venstre side af bilen. Det var nok 6-7 meter fra ham. Han ved ikke, hvor de forskellige personer stod, da han blev overfaldet eller lige efter overfaldet. Han lagde ikke mærke til, om der stod nogle personer rundt omkring Forurettede 2. Han så ikke, om Forurettede 2 gik i retning af Netto.
Han mener, at de 5-6 personer var meget tæt på hinanden, da de løb mod ham, men han er ikke sikker. Han husker ikke, hvor stor afstanden var mellem personerne. Vidne 5 stod ved skuret ved indgangen til fodboldbanen. Det var nok 3-4 meter fra ham. En person løb i retning mod Vidne 5 og derefter hen mod ham sammen med de andre. Det var kun en person, der løb hen mod Vidne 5. Han husker ikke, om denne person løb tilbage til de andre personer og derefter i retning mod ham. Der gik 2-3 sekunder, fra Forurettede 1 løb mod ham, til de begge faldt.
Han faldt, rejste sig og løb hen til bilen og kørte væk. Det er helt umuligt, at han kan have stukket Tiltalte 4 i hånden.
Hans knallert kunne køre hurtigere, end den måtte. Den kunne køre 75 km/ timen, men måtte kun køre 30 km/timen. Knallerten kunne ikke køre 124 km/ timen. Han havde en app på sin telefon, der kunne måle hastighed. Hans app må have været tændt, da han kørte med politiet, og det må være derfor, at den har målt en hastighed på 124 km/timen. …”
Tiltalte 2Tiltalte 2 har under hovedforhandlingen den 15. december 2020 vedstået sin forklaring som gengivet i retsbogen af 28. april 2020 (ekstrakt 1, side 71-74).
I retsbogen af 28. april 2020 er anført følgende:
”… Sigtede forklarede adspurgt af anklageren, at han kom til Danmark for 4 til 5 år siden. Han kom sammen med sin far. Han har dansk pas. Han bor på et opholdssted. Det har han gjort det sidst år. Han har ingen familie i Danmark bortset fra faderen, der bor i By 1. Hans fire søskende og hans mor bor i Libanon. Sigtede går i ungdomsskole, men han har holdt en lille pause. Han vil gerne i gang med en kokkeuddannelse.
Den 24. april var sigtede sammen med Vidne 7, Tiltalte 3 og Tiltalte 5. De var 4 personer, der hyggede sig ved Skole 1. De grillede lidt mad, som de havde købt i Netto. Oprindelig havde aftalen været, at skulle til By 4 og være sammen med nogle flere venner, men den aftale blev aflyst, og
side 16
derfor endte de med at grille ved Skole 1. Det var efter kl. 17.00, at de ankom til Skole 1 for at grille. De var på skolen ca. til midnat. Det var mange timer. Forurettede 1 og Vidne 8 kom ca. kl. 23 eller måske først 23.30. Det var efter, at det var blevet helt mørkt, at Forurettede 1 og Vidne 8 kom. Det var aftalt, at de skulle komme. De skulle sove hos Tiltalte 3.
Der skulle ske noget med en slåskamp den dag. Det var en slåskamp mellem sigtede og Tiltalte 1. Det var på grund af noget i en snapchat gruppe. Der var en konflikt i gruppen. Tiltalte 1 havde skrevet. "Jeg er ligeglad med Tiltalte 2. Jeg er ligeglad med hans mor." Til sigtede havde Tiltalte 1 skrevet: "Fuck dig og Fuck din mor. Tiltalte 1 skrev senere: "Er du mand så kom og mød mig ved Netto".
Sigtede kender ikke nogen i gruppen, som har tilføjet Tiltalte 1. Sigtede har aldrig mødt Tiltalte 1, og kender ikke nogen, som kender Tiltalte 1. Først havde Tiltalte 1 foreslået at de skulle mødes og slås ved Jægersborg Station, men sigtede vil ikke slås ved en station, så det afslog han, og derefter foreslog Tiltalte 1 foran Netto. Det hele forgik over 3 til 4 timer.
Sigtede gik ned foran Netto, men Tiltalte 1 kom ikke. Forurettede 1 tog sigtedes telefon og skrev på den. Sigtede sagde ikke til Forurettede 1, hvad Forurettede 1 skulle skrive på hans telefon, men sigtede så, hvad Forurettede 1 skrev. Sigtede taler arabisk med Forurettede 1. Det var Forurettede 1 der skrev, fordi Forurettede 1 er bedre til dansk, end Sigtede er.
Forurettede 1 skrev til Tiltalte 1 to gange på sigtedes telefon. Lidt efter ringede Tiltalte 1. Tiltalte 1 fortalte, at han var ved P-pladsen ved skaterhallen.
De var 6 personer, der gik fra skolen til Netto. De gik direkte fra skolen og til Netto. Efter opkaldet fra Tiltalte 1 gik de 6 personer direkte fra Netto til skaterhallen.
Aftalen med Tiltalte 1 var: Du henter nogle af dine venner, og jeg medbringer nogle af mine venner. Vennerne skal kun kigge på. Tiltalte 1 havde spurgt, om de skulle slås med kniv eller hånd. Det spurgte Tiltalte 1 om ved at sende billeder. Tiltalte 1 sendte et foto af en kniv og af en hånd. Sigtede svarede på Tiltalte 1's spørgsmål ved at sende et billede retur af en hånd.
Tiltalte 1 skrev "Bare en mod en i gruppen" Sigtede svarede "ja" og Tiltalte 1 skrev "fint nok". Sigtede sagde derfor til de andre i gruppen, at de ikke skulle gøre noget. De andre ville gerne hjælpe sigtede, men sigtede sagde til dem: "I skal kun kigge. Det er bare mig mod Tiltalte 1." Forurettede 1 havde to knive med; en lang kniv og en kort kniv. Forurettede 1 ville give sigtede den ene kniv, men sigtede afslog.
Sigtede ville ikke stikke nogen ned. Da sigtede gik ned mod P-pladsen, havde han ingen våben på sig. Tiltalte 5, Tiltalte 3 og Vidne 7 havde heller ikke noget med. Sigtede har ikke set nogen i hans gruppe havde andre våben end Forurettede 1's to knive. Sigtede så en totenschlæger. Den var sort, og det var en fra sigtede egen gruppe, der havde den med. Sigtede husker ikke hvem. Sigtede så en økse nede ved skolen.
Den økse, tog de med sig til P-pladsen. Sigtede tog den ikke selv med, og han husker ikke, hvem af de andre det var, der tog den med. På skolen var det Tiltalte 4, der havde haft øksen.
De løb ned til P-pladsen. Her så han dem fra den anden gruppe. De andre
side 17
åbnede bagagerummet. De andre tog en masse våben op af bagagerummet. Forurettede 1 løb, og sigtede løb efter Forurettede 1. Sigtede ville løbe væk, fordi han havde ingen våben med sig og de andre havde mange våben. Sigtede kom i en afstand til bilen af ca 5 - 10 meter. Det var det tætteste. De stoppede op. Forurettede 1 stod ved siden af sigtede. Forurettede 1 løb hen mod en person. Personen stod tæt ved bilen. Sigtede løb efter Forurettede 1. Der gik kort tid, og så lå Forurettede 1 på jorden og rallede.
I den anden gruppe så sigtede 4 personer, der var ude af bilen. Sigtede så de 4 personer tage knive og en masse ting op ad bilens bagagerum. I alt var der 8-9 personer i den anden gruppen. Den anden gruppe havde 1 bil og 1 knallert. Der var 3 personer, der sad inde i bilen. Bilen kørte rundt. Bilen kørte efter dem og prøvede at køre ind i dem. Efter at sigtede var blevet stukket ned, hørte han nogen råbe: "Vi har en pistol. Vi har en pistol". Sigtede har ikke set en pistol på noget tidspunkt.
Da Forurettede 1 løb hen mod personen, og sigtede løb efter Forurettede 1, løb resten af sigtedes gruppe efter sigtede. Den anden gruppe angreb hele sigtedes gruppe. De angreb med slag og spark. Der var flere i den anden gruppe, der havde en kniv. Sigtede så, at Tiltalte 1 havde en kniv, da Forurettede 1 løb hen mod Tiltalte 1. Sigtede ved, at det var Tiltalte 1, for Tiltalte 1 har sendt billeder af sig selv, og sigtede kunne genkende Tiltalte 1. Tiltalte 1 havde en kniv i den ene hånd, og han havde også noget i den anden hånd. Sigtede ved ikke, hvad det var, som Tiltalte 1 havde i den anden hånd.
Der var en anden af Tiltalte 1's venner - en lille dreng - som havde en kniv. Sigtede har aldrig set den lille dreng før.
Tiltalte 1 stod lige ved siden af knallerten, og knallerten holdt lige ved siden af bilen. Der var en høj dansker fra den anden gruppe, som råbte; "Det her vil jeg ikke blandes ind i" og så løb den danske dreng væk.
Den lille dreng med kniven have noget op for munden. Det var en slags maske. Drengen havde også noget på hovedet. En kasket eller en hætte. Sigtede er 172 cm. høj. Den lille dreng gik sigtede ca. til næsen.
Da sigtede så, at Forurettede 1 lå på jorden, løb han hen til Forurettede 1. Sigtede græd mens han spurgte; "Forurettede 1 er du ok". Den lille dreng løb hen mod sigtede, og drengen stak sigtede i siden. Til at begynde med mærkede sigtede slet ikke, at det gjorde ondt, at han var blevet stukket. Sigtede havde hørt den lille dreng komme. Sigtede havde grebet ud efter drengen, og han fik fat i hans tøj.
Sigtede holdt fat i den lille drengs tøj. Drengen tabte kniven. Sigtede samlede kniven op. Sigtede holdt kniven, men sigtede turde ikke stikke med den. Sigtede smed kniven fra sig. Sigtede slog den lille dreng med knytnæve. Den lille dreng sagde undskyld. Kort efter at sigtede havde sluppet drengen - der gik måske 30 sekunder - så kunne sigtede mærke, at det gjorde ondt.
Før episoden hvor sigtede blev stukket, var der en fra den anden gruppe, som
side 18
kørte hurtigt rundt i bilen og prøvede at køre dem fra sigtedes gruppe ned. Personen i bilen var tæt på at køre sigtede ned. Sigtede sprang til siden og løb væk. Havde han ikke gjort det, var han blevet ramt. Personen i bilen kørte rundt mange gange, og der blev kørt stærkt. Sigtede har ikke set, om der var andre fra hans gruppe, der på samme måde som han var ved at blive kørt ned.
Det var alle dem fra den anden gruppe som sparkede og slog. Kun ham, der ikke blev tilbage, har ikke slået og sparket.
Sigtede har holdt på en kniv, men aldrig brugt kniven til at stikke med. Sigtede kastede kniven fra sig.
Adspurgt af forsvareren forklarede sigtede, at bilen forsvandt på et tidspunkt. Bilen kom tilbage, og da var politiet kommet tilstede. Bilen holdt lidt på afstand, men sigtedes kammerater udpegede bilen for politiet. Sigtede har ikke set, hvor mange der sad i bilen, da den kørte væk. Sigtede havde ondt og lå med lukkede øjne.
Den lille dreng var ikke den eneste fra den anden gruppe, der havde maske på. Ham, der kørte bilen, og pigen, der sad i bilen ved siden af ham, der kørte, havde ikke masker på. Ham, der ikke ville være med og som løb væk, havde heller ikke maske på. Alle de andre havde masker på.
Adspurgt af anklageren har sigtede ikke set, hvem der stak Forurettede 1. Sigtede har heller ikke set, hvem der slog Tiltalte 1 i hovedet. Alle råbte og skreg.
Adspurgt af forsvareren har sigtede ikke set nogen hænge ud af bilen, da den kørte væk. …”
Tiltalte 2 har under hovedforhandlingen den 15. december 2020 supplerende forklaret følgende:
”… Tiltalte 2 vedstod sin forklaring som gengivet i retsbogen af 28. april 2020 (ekstrakt 1, side 71-74), idet han dog forklarede, at han ikke under grundlovsforhøret forklarede, at Forurettede 1 havde to knive. Han vidste, at nogen havde knive, fordi de skulle lave mad, men ikke at det var Forurettede 1, der havde dem. Han regnede ikke med, at de skulle bruge knive. Der var kun en kniv. Tiltalte 3 og han havde kniven, fordi de lavede mad. Han ved ikke, om det var en brødkniv. Han ved ikke, hvem der havde kniven, da de gik mod Netto. Forurettede 1 havde ikke nogen våben med.
Han forklarede supplerende, at det hele begyndte med, at Person 4 og Vidne 9 var med i en snapchatgruppe. Han var også med i snapchatgruppen fra begyndelsen. De skrev om, hvad de lavede. Det var en
side 19
hyggelig snapchatgruppe. Han ved ikke, hvordan Forurettede 2 og Tiltalte 1 kom med i snapchatgruppen. Han inviterede dem ikke ind i snapchatgruppen. På et tidspunkt begyndte Tiltalte 1 og han at skrive sammen på snapchat uden for snapchatgruppen. De blev uvenner. Tiltalte 1 skrev alt muligt. Blandt andet at hans mor var en luder. Tiltalte 1 var allerede uvenner med nogle af de andre, da han trådte til. Det gjorde han, fordi de andre er hans venner.
På bålpladsen var han sammen med Tiltalte 4, Vidne 7, Tiltalte 3, Tiltalte 5, Forurettede 1 og Vidne 8. De var 7 personer i alt. Han sagde til de andre, at de ikke skulle blande sig. De andre vidste godt, hvad der skulle ske. De vidste, at Tiltalte 1 og han skulle slås. Tiltalte 1 havde kaldt hans mor en luder, og derfor skulle de mødes og slås. De havde aftalt ”en mod en” og ”med hænderne” .
Han kan ikke huske, hvad de havde med fra bålpladsen. Der var kun en kniv, og det var den, de lavede mad med. Han husker ikke, hvem der havde kniven, der lå i en pose. Han havde ikke posen med kniven. Han ved ikke, hvem der havde øksen og totenschlægeren. Han så totenschlægeren et sted på parkeringspladsen, men han husker ikke nærmere hvor. Han så vist også totenschlægeren på skolen, men han ved ikke, hvem der havde totenschlægeren med.
Forurettede 1 løb forrest. Han løbe efter Forurettede 1, fordi Forurettede 1 ”løb for hans skyld” . Han mener ikke, at Forurettede 1 havde noget i hænderne. Den anden gruppe angreb hele hans gruppe med slag og spark. Forurettede 1 løb mod en person. Han løb mod en anden person, der var høj og skaldet og med mørkt tøj. Personen havde hætte og maske på.
Han sloges kort med personen og så nu, at Forurettede 1 lå på jorden. Han så ikke Forurettede 1 blive stukket, eller hvem Forurettede 1 var tørnet sammen med. Det hele gik meget hurtigt. Han løb hen til Forurettede 1. Den høje person, der slog ham, havde ingen våben. Han så den høje person løbe væk fra parkeringspladsen.
Ingen fra hans gruppe havde masker på. Personerne i den anden gruppe havde masker på, bortset fra dem i bilen.
Da han stod ved Forurettede 1, løb en lille dreng hen bag ham og stak ham i ryggen. Han tog fat i drengens hånd og lagde ham ned på jorden. Han slog drengen og tog hans kniv. På det tidspunkt var han ikke klar over, at han var blevet stukket af drengen, der prøvede at beskytte sig selv og sagde undskyld. Han ville ikke stikke drengen, da drengen ikke havde gjort ham noget.
Han kastede kniven væk og så ikke, om nogen samlede kniven op. Det var en lille køkkenkniv. Han lagde ikke mærke til kniven efterfølgende. Han gik over mod Forurettede 1, og det gik nu op for ham, at han var blevet stukket i ryggen. Han kunne ikke rejse sig. Drengen var på det tidspunkt løbet fra parkeringspladsen. Han så ikke i hvilken retning, drengen løb.
Han ved ikke, hvordan den lille dreng, som nok var Forurettede 2, blev stukket. Han stak ikke drengen med kniven. Han så ikke andre slås med drengen, som han ikke lagde mærke til i begyndelsen. Det var først, da drengen stod med
side 20
kniven bag ham, at han blev opmærksom på ham.
Han ved ikke, hvor Tiltalte 5 var, da han løb efter Forurettede 1. Han ved heller ikke, om Tiltalte 5 løb efter Forurettede 1 og ham, da han ikke lagde mærke til de andre. Han husker ikke, hvor Tiltalte 4 og Tiltalte 3 var. Der var ikke andre omkring Forurettede 1 og ham, da han blev stukket. Han ved ikke, hvor Vidne 8 og Vidne 7 var, men han tror, at de var langt væk. De andre løb måske også over til Forurettede 1 og ham og forsøgte at hjælpe Forurettede 1.
Aftalen med Tiltalte 1 var, at de skulle slås ”en mod en” uden våben. Han tror, at Tiltalte 1 havde sendt ham billeder af våben i løbet af aftenen. Han vidste godt, at Tiltalte 1 ikke ville komme alene. Han sagde til Tiltalte 1: ”Bare hent nogle af dine venner.” Han skrev det med at tage venner med til Tiltalte 1 på snapchat. Det var tanken, at vennerne bare skulle kikke på. Tiltalte 1 vidste også, at han ville tage nogle venner med. Det fortalte han Tiltalte 1. Han mener, at han skrev til Tiltalte 1, at han ville tage 3-4 venner med, men at de ikke skulle blande sig.
Til ekstrakt 4, side 29, 2. afsnit, sidste linje (afhøringsrapport Tiltalte 2 af 11. maj 2020), hvoraf fremgår "Tiltalte 1 skrev og spurgte, om afhørte var alene, og derfor stillede afhørte sig i et hjørne, hvor han var alene, hvilket han tog et billede af og sendte til Tiltalte 1, der svarede med "ok"."
forklarede han, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Han mener ikke, at Tiltalte 1 og han skrev om, at de skulle komme alene. Tiltalte 1 vidste, at han ville komme med 3-4 venner, for det skrev han til Tiltalte 1.
Han så ikke Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 3 i slagsmål. Han vidste ikke, at Tiltalte 4 var kommet til skade. Han var ikke i nærheden af Tiltalte 1. Han slog ikke Tiltalte 1, og Tiltalte 1 slog ikke ham.
På skolen havde han fat i en stor kniv med savtakker. Han brugte kniven, da han skar kyllingen. Han havde ikke kniven med, da han gik mod parkeringspladsen. Han så ikke andre med kniven.
De andre var 11-12 personer. De var mange flere end hans gruppe. I starten blev han lidt bange og bekymret over det.
Han løb på intet tidspunkt mod Forurettede 2 med en kniv. Han husker ikke farven på den kniv, han tog fra Forurettede 2.
Til ekstrakt 1, side 72, 4. afsnit (retsbogen af 28. april 2020), forklarede han, at han ikke forklarede, at ”Forurettede 1 havde to knive med: en lang kniv og en kort kniv.” Dommeren må have misforstået det, han forklarede. Han forklarede nok, at Forurettede 1 ville give ham den ene kniv, men at han afslog. Det var den samme kniv. Han holdt en kniv, men lagde den tilbage i posen. Der var to knive, men Forurettede 1 havde ikke de to knive. Han ved ikke, hvem der havde de to
side 21
knive. Han husker ikke, hvem der ville give ham en kniv. Det var ikke Forurettede 1. Han sagde nej til en kniv, men han husker ikke, hvem der ville give ham kniven. Han forklarede ikke til dommeren, at han ikke så andre end Forurettede 1 med to knive. Det må dommeren have misforstået.
Til ekstrakt 4, side 28, næstsidste afsnit (afhøringsrapport Tiltalte 2 af 11. maj 2020), hvoraf fremgår "Adspurgt om dem i afhørtes gruppe havde våben med, svarede afhørte, at Forurettede 1 havde to knive med, og han ville give afhørte den ene af dem. Afhørte tog kniven i hånden, men gav den retur til Forurettede 1, da han ikke ville slås med våben." forklarede han, at han ikke helt forklarede sådan til politiet.
Han husker ikke i dag, hvad han forklarede til politiet, men han tror ikke, at han forklarede sådan. Han forklarede ikke, at Forurettede 1 ville give han en kniv. Han forklarede heller ikke, at Forurettede 1 gav ham en kniv, og at han gav kniven tilbage til Forurettede 1. Han holdt kort kniven med savtakker, men han lagde den igen.
Til ekstrakt 4, side 28, sidste afsnit (afhøringsrapport Tiltalte 2 af 11. maj 2020), hvoraf fremgår "Adspurgt hvordan knivene så ud, svarede afhørte, at den han fik i hånden var en rød og sort foldekniv uden takker, og den anden huskede han ikke." forklarede han, at dette er korrekt.
Til ekstrakt 4, side 28, sidste afsnit (afhøringsrapport Tiltalte 2 af 11. maj 2020), hvoraf fremgår "Afhørte holdt den i sin højre hånd og foldede kniven ud inden, han gav den tilbage til Forurettede 1." forklarede han, at det er korrekt, men han gav den ikke til Forurettede 1. Han kan ikke huske, hvem han gav den til.
Til ekstrakt 5, side 209 (rapport af 28. april 2020 – Tiltalte 2, snapchatudlæsning), hvoraf fremgår "Kneppe dig Navn 1 din lille luder Du har bare at være her kl 1 Ellers koran jeg fucking dræber dig" forklarede han, at han ikke skrev beskeden til Tiltalte 1, men at en anden tog hans telefon og skrev beskeden. Han ved ikke, hvem det var, der skrev beskeden. Korrespondancen med Tiltalte 1 havde stået på nogle timer.
Han var gode venner med Tiltalte 4. Han husker ikke, om Tiltalte 4 var med. Han tror ikke, at Tiltalte 4 vidste, at der var en konflikt, da Tiltalte 4 kom til bålpladsen. Tiltalte 4 fik det først at vide senere. Han var også venner med Tiltalte 3, Tiltalte 5 og Forurettede 1.
Han taler arabisk og talte arabisk med Forurettede 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 5 den aften. De talte dog også dansk nogle gange. Han skrev også med Tiltalte 1 på snapchat, inden han kom til bålpladsen. Han fortalte det til de andre, men han sagde også, at de ikke skulle blande sig. Han husker ikke, om han sagde dette på arabisk eller dansk.
De gik først til Netto, da han havde aftalt at mødes dér med Tiltalte 1. Det tog 2-3 minutter at gå fra Netto til parkeringspladsen. Han husker ikke, om de
side 22
gik samlet eller lidt forskudt. Han så de andre ved parkeringspladsen. De stod i en stor gruppe. Han husker ikke, hvor Forurettede 1 og han stod, da Forurettede 1 løb, og han løb efter. Han så ikke, hvor de andre fra hans egen gruppe var på det tidspunkt. Han husker ikke, om Tiltalte 4 var lige ved siden af ham eller længere væk. Han så, at Vidne 8 og Vidne 7 stod langt væk og blot kikkede på. Der var nok 10 meter hen til den anden gruppe. Den person, han løb mod, stod 2-3 meter fra de andre i den anden gruppe, og han stod alene uden våben.
Han kom først til bålpladsen. Så kom Tiltalte 5 og Tiltalte 4. Han husker ikke, om Tiltalte 5 havde noget med. Han husker ikke, om Tiltalte 5 havde en vandpibe med. Han så ikke, hvad Tiltalte 5 lavede på parkeringspladsen under slåskampen. Efter at Forurettede 1 og han var blevet stukket, kørte Tiltalte 5 på knallerten for at hente hjælp. Han lå på jorden med lukkede øjne og hørte en masse råb og skrig.
Han ved ikke, hvem der havde totenschlægeren med. Han havde ikke set den før, og ved ikke, om totenschlægeren havde ligget i Forurettede 1's bil. Han ved ikke, om Forurettede 1 havde en bil.
Til ekstrakt 4, side 30, 2. afsnit, linje 1 og 2 (afhøringsrapport Tiltalte 2 af 11. maj 2020), hvoraf fremgår "Da afhørte og vennerne kom til Netto kl. 0100, var Tiltalte 1 der ikke. Forurettede 1 tog afhørtes telefon og skrev til Tiltalte 1 "Vi havde en aftale kl. 0100, hvor er du henne, jeg slår dig ihjel"
forklarede han, at beskeden blev skrevet på hans mobiltelefon, men at han ikke husker, om det var Forurettede 1, der skrev beskeden. …”
Tiltalte 3Tiltalte 3 har under hovedforhandlingen den 15. december 2020 vedstået sin forklaring som gengivet i retsbogen af 28. april 2020 (ekstrakt 1, side 62-63).
I retsbogen af 28. april 2020 er anført følgende:
”… Tiltalte 3 forklarede, at han mødtes med Tiltalte 2, Forurettede 1, Vidne 7, Vidne 8, Tiltalte 4 og Tiltalte 5. De mødtes i By 1. De gik rundt i By 1. Der foregik noget over Snapchat. Tiltalte 2 snakkede med nogle andre. Han kender dem ikke. Han ved ikke, hvad Tiltalte 2 snakkede med de andre om. Tiltalte 2 sagde ikke noget om Snapchat. Han ved ikke, hvor de mødtes i By 1. De tog ikke videre bagefter.
De mødtes ude ved skaterparken. De plejer at se hinanden hver dag. De skulle hænge ud sammen. Der kom ikke andre til deres gruppe. På et tidspunkt kom der en bil og knallert kørende. Han husker ikke, hvor mange der sad på knallerten. Der kom mellem 6 og 8 mennesker. Han husker ikke, om de eller de andre kom først. De andre kom løbende efter dem med kniv. De andre personer havde alle kniv. Der sad to inde i bilen.
Resten var ude af bilen. Det var dem uden for bilen, der havde
side 23
kniv med. De andre prøvede at stikke dem. Der var nogen, der prøvede at stikke ham. Det var en med sort krøllet hår. De prøvede også at stikke andre fra hans gruppe. Han råbte så højt, at de andre stak af. Han så Forurettede 1 blive stukket med kniven. Det var ham med krøllet hår, som stak Forurettede 1 med kniven. Det var ham på knallerten. Han stak Forurettede 1 i brystet.
Han stak Forurettede 1 én gang, men han prøvede at stikke Tiltalte 2 to gange. Han sparkede til ham med det krøllede hår, da han prøvede at stikke Tiltalte 2. Han så, at Tiltalte 2 blev ramt. Han blev ramt i ryggen. De andre løb efter dem. Der var en af de andre, der løb væk. Han råbte op, da Forurettede 1 og Tiltalte 2 faldt. Det var ham og Vidne 8, der råbte højt. De andre personer kørte væk.
Ham, der stak Forurettede 1 og Tiltalte 2, var inde i bilen, der kørte væk. Bilen kom igen, hvor der var 4 personer inde i den. Han så ikke, om det var de samme personer. Forurettede 1 og Tiltalte 2 var gode venner. Tiltalte 2 har sovet hos ham. Forurettede 1 så han næsten dagligt. Der sad to personer inde i bilen. De to personer blev siddende inde i bilen hele tiden.
Den ene var en dreng med lyst krøllet hår og den anden en pige. Drengen sad ved rattet. Pigen sad ved siden af. De var ikke ude af bilen på noget tidspunkt. Ham i bilen prøvede at køre efter dem. Han ramte ham på benet med bilen. Han gjorde ikke andre ting ved nogen af dem. Han var bare inde i bilen. Tiltalte 4 blev ramt på hånden med en kniv. Han så det ikke. Han så Tiltalte 4's hånd bagefter med blod.
Han så ikke, at Tiltalte 4 blev stukket. Der var en fra den anden gruppe, der løb væk. Det skete, da han så Forurettede 1 og Tiltalte 2 falde. …”
Tiltalte 3 har under hovedforhandlingen den 15. december 2020 supplerende forklaret følgende:
”… Tiltalte 3 vedstod sin forklaring som gengivet i retsbogen af 28. april 2020 (ekstrakt 1, side 62-63) og forklarede supplerende, at de grillede ved Skole 1. Han var sammen med Tiltalte 2 og Vidne 7. Tiltalte 4 og Tiltalte 5 var allerede kommet, da han kom til bålpladsen. Han kendte Tiltalte 4 gennem Vidne 7 og er også ven med Tiltalte 4. De havde kylling, salat, en vandpibe og en kniv med. Det var hans kniv. Det var en stor brødkniv med savtakker. Han havde kniven med hjemmefra. Han havde købt kylling og salat. Tiltalte 5 havde vandpiben med. Han ved ikke, hvem der havde en økse.
Tiltalte 2 skrev med en på snapchat og sagde, at det var med en, de andre ikke kendte. Han var ikke med i snapchatgruppen, men spurgte blot Tiltalte 2, hvem han skrev med.
På et tidspunkt ville Tiltalte 2 hente Forurettede 1 på stationen. Han gad ikke gå med. Tiltalte 2, Vidne 7 og Tiltalte 4 hentede Forurettede 1. Tiltalte 5 og han blev på skolen. Forurettede 1 kom sammen med Vidne 8. Han husker ikke, hvornår Forurettede 1 og Vidne 8 kom, men det var
side 24
sent og efter, at de havde spist. Forurettede 1 vidste ikke noget om det hele. På et tidspunkt sagde Forurettede 1, at han skulle hjem. Meningen var, at de skulle følge Forurettede 1 til busstoppestedet. Forurettede 1 havde ikke noget på sig, da de gik mod busstoppestedet. Forurettede 1 havde hverken knive eller andre våben og vidste ikke noget om en slåskamp.
Tiltalte 2 fortalte ikke så meget om det, men var blot lidt sur og sagde, at de ikke kendte ham, han skrev med. De talte om det på arabisk. Forurettede 1 talte ikke så godt arabisk og vidste ingenting. Forurettede 1 var bedst til at tale dansk og kunne kun få sætninger på arabisk. Forurettede 1 forstod ikke arabisk. De talte ikke særlig meget arabisk, da alle ikke forstod det. De talte mest dansk sammen.
Da de andre kom fra stationen med Forurettede 1, havde de en økse med. Det var ikke Forurettede 1, der havde øksen. Han ved ikke, hvor øksen kom fra. Han så øksen på skolen. Han spurgte, hvorfor øksen var der, men ingen svarede. Han ved ikke præcis, hvem der havde taget øksen med. Han så øksen, men ikke andre våben. Forurettede 1 havde ingen våben. Han ved ikke, hvem øksen tilhørte.
Da de gik fra bålpladsen, tog de alle deres ting med. Han samlede alt skraldet i en pose. Brødkniven og vandpiben lagde han i Tiltalte 5's rygsæk. Øksen lå ikke i Tiltalte 5's rygsæk, og han ved ikke, hvor øksen blev af. Tiltalte 2 eller Tiltalte 4 må have taget øksen. Han tror, at øksen blev taget med fra bålpladsen.
På vej til busstoppestedet tjekkede Forurettede 1 rejseplanen. Han husker ikke, hvilket busstoppested de gik mod. Forurettede 1 kunne ikke finde en bus og ringede til en ven, men vennen kunne ikke hente Forurettede 1. De endte ved Netto. Der skete ikke så meget. Tiltalte 2 sagde ikke noget om, at de skulle hen til parkeringspladsen. Han vidst ikke, hvad der skulle ske. Han bor 5 minutter fra skaterbanen.
Da de gik mod busstoppestedet, fik Tiltalte 2 et opkald. De var nået til parkeringspladsen. Han vidste fortsat ikke noget om et slagsmål. Tiltalte 2 satte opkaldet på medhør, og han kunne høre nogen, der råbte højt. En person sagde vist: ”Du er ikke alene, du er med dine venner, jeg kan se dig.” Han hørte ikke helt, hvad der blev sagt. De var meget tæt på parkeringspladsen.
Tiltalte 2 løb først ind på parkeringspladsen, og Forurettede 1 løb bagefter. Han gik lidt derfra. Forurettede 1 vidste heller ikke, at der skulle være en slåskamp.
De andre var 6-8 personer og havde alle knive. Han gik ind på parkeringspladsen for at stoppe slåskampen. Han råbte, alt hvad han kunne, for at få dem til at stoppe. Personerne fra den anden gruppe lå oven på Tiltalte 2 og Forurettede 1. Det var ikke kun ham, der stak Forurettede 1, der havde en kniv. De andre havde alle sammen knive, og der var flere, der stak Forurettede 1. Han kendte ikke personerne.
Han ved ikke, om det var den samme person, der stak Forurettede 1 og Tiltalte 2. Han sparkede en person, der lå ovenpå Forurettede 1 og Tiltalte 2. Han husker ikke, hvordan personen så ud. En person med krøllet hår i en bil prøvede at køre ham ned, og han sparkede derfor til bilen. Han måtte løbe fra højre til venstre for at undgå bilen. Han ramte bilen lige under ruden, der gik i stykker.
Forurettede 1 og han havde ingen våben. Tiltalte 2 var lidt længere væk, og
side 25
han kunne ikke se, om Tiltalte 2 havde noget i hænderne. Han husker ikke, om andre også prøvede at stoppe dem, der sloges. Bilen prøvede at køre ind i flere personer. Han blev selv ramt lidt af bilen, men han kom ikke til skade. Der var også en person, der prøvede at sparke ham.
Tiltalte 2 løb først ind på parkeringspladsen. Han gik sammen med Forurettede 1 og de andre og kom først senere. Tiltalte 4 var sammen med ham og Forurettede 1. Tiltalte 2 var langt foran. Det var kun Tiltalte 2, der var foran. Han husker ikke præcis, hvor Tiltalte 5 var. Tiltalte 5, Tiltalte 4 og Vidne 7 var med inde på parkeringspladsen. Til sidst kom Vidne 8 også ind på parkeringspladsen.
Han så ikke nogen med masker, men det var meget mørkt. Ingen fra hans gruppe havde masker på.
Han husker ikke, om han havde handsker på. Det var meget koldt, og måske havde han lånt Forurettede 1's handsker. Han tror måske, at han havde handsker på.
Til ekstrakt 5, side 312 (rapport af 26. august 2020 – udlæsning af Tiltalte 3's tlf. - beskeder, den 23. april 2020 kl. 15.18, Tiltalte 3 og Tiltalte 5) forklarede han, at de ikke skriver om en ægte pistol. Tiltalte 5 havde sendt ham et opslag fra DBA og spurgt, om de skulle købe pistolen. Det blev dog ikke til noget. Han husker ikke, hvad det var for en pistol. Den skød med plastikkugler.
Til ekstrakt 5, side 312 (rapport af 26. august 2020 – udlæsning af Tiltalte 3's tlf. - beskeder, den 24. april 2020 kl. 19.36, Tiltalte 3 og Tiltalte 5), forklarede han, at han kun husker lidt om køb af en ægte pistol, men at det i hvert fald ikke blev til noget. Han husker ikke, hvem der skrev til hvem.
Til ekstrakt 2, side 313 (rapport af 3. juni 2020 – tillæg OV, Skole 1 – foto) forklarede han, at navnene på stillbilledet er angivet korrekt på billedet. Han holdt en pose med skrald i hånden. Kniven lå i Tiltalte 5's rygsæk.
Han tror, at det, der skete på parkeringspladsen, varede i 1½-2 minutter. Det gik meget hurtigt og var meget kaotisk. Hans fokus var meget på bilen, der hele tiden kørte efter ham.
Han havde på intet tidspunkt noget i hænderne. Han så ikke øksen, da de gik mod parkeringspladsen, og han så heller ikke øksen på parkeringspladsen, men han tror, at øksen kom med til skaterbanen.
Han så ikke, hvad der skete med Tiltalte 2, og han lagde ikke mærke til en lille dreng. Han husker ikke de andres ansigter. Han så ikke Tiltalte 2 med en kniv, eller at Tiltalte 2 stak nogen. To fra den anden gruppe stak af lige i begyndelsen. Da Forurettede 1 og Tiltalte 2 var blevet stukket, stak resten af.
Han husker ikke, om bålet var tændt, da han kom til bålpladsen. De hjalp
side 26
hinanden med at grille. Han husker ikke, hvem der lavede bålet. De fandt noget træ rundt omkring. De brugte ikke øksen til at lave brænde til bålet. Øksen kom først senere til bålpladsen. Han er helt sikker på, at øksen ikke var der, før de andre hentede Forurettede 1 og Vidne 8.
Han troede, at enten Tiltalte 2 eller Tiltalte 4 tog øksen med fra bålpladsen. Han ved ikke, hvem der gjorde det. Han bar posen. Tiltalte 5 havde sin rygsæk. Vidne 8 og Forurettede 1 bar ikke på noget. Han gætter derfor på, at enten Tiltalte 2 eller Tiltalte 4 tog øksen. Han var ved siden af Forurettede 1 hele tiden og ved derfor, at Forurettede 1 ikke tog øksen. Han så kun øksen på skolen. Han ved ikke, hvorfor han ikke tidligere har forklaret til politiet eller under grundlovsforhøret, at han troede, at Tiltalte 2 eller Tiltalte 4 tog øksen.
Da de gik langs parkeringspladsen, så han en gruppe stå derinde. En fra gruppen råbte noget. Han ved ikke, hvor langt uden for parkeringspladsen de stod. Tiltalte 2 løb først. Derefter kom Forurettede 1. Han gik ind på parkeringspladsen. Han så ikke, hvad Tiltalte 5 og Tiltalte 4 lavede, men til sidst var de alle sammen inde på parkeringspladsen. Han så ikke nogen slå eller sparke Tiltalte 1 eller andre fra Tiltalte 1's gruppe.
Han så ikke nogen kaste med noget efterfølgende. Tiltalte 5 kørte efter hjælp på knallerten. Han ved ikke, om Forurettede 1 ejer en bil. Han så ikke en totenschlæger den dag, og han ved ikke, om Forurettede 1 havde en totenschlæger.
Han bad Tiltalte 5 lægge brødkniven i sin rygsæk, da han samlede skrald. Han husker ikke, om Tiltalte 5 eller han lagde brødkniven i rygsækken. Det er korrekt, at han talte med Tiltalte 5 inden afhøringen hos politiet. Han bad ikke Tiltalte 5 forklare til politiet, at brødkniven lå i rygsækken.
Til ekstrakt 4, side 56, 2. afsnit (afhøringsrapport Tiltalte 3 af 2. juni 202) forklarede han, at han forklarede til politiet, at han gik med en Nettopose med affald, og at affaldet skulle smides ud. Han har ikke forklaret, at ”… Rockwool kniven var lagt ned i tasken, men afhørte kan ikke huske det hundrede procent” , og det passer heller ikke. …”
Tiltalte 4Tiltalte 4 har under hovedforhandlingen den 15. december 2020 forklaret følgende:
”… Tiltalte 4 forklarede, at Tiltalte 5 og han var de første, der kom til bålpladsen ved Skole 1. Vidne 7 og Tiltalte 2 skulle også komme, men de var forsinkede. De skulle alle mødes kl. 19.00. Tiltalte 5 og han havde grillet hjemme hos ham ved 18-tiden og havde derefter hentet vandpiben hjemme hos Tiltalte 5. Vidne 7 havde sagt, at han skulle taget noget med, så de kunne lave brænde, så han tog sin økse med. De andre ville tage mad med. Tiltalte 5 havde sin rygsæk med, og vandpiben lå i rygsækken. Han
side 27
mener ikke, at de havde andre ting med.
Vidne 7, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 kom til bålpladsen efter 15-20 minutter. De havde nogle foliebakker med, som de kunne lave maden på. De havde også en brødkniv med. Det havde de ikke aftalt på forhånd, men han tænkte, at den var til at skære brødet med. De grillede og spiste.
Da det var blevet mørkt, nævnte Tiltalte 2 noget om en korrespondance på snapchat med en person, som Tiltalte 2 ikke kendte. Det var første gang, han hørte om konflikten med personen fra snapchat. Tiltalte 2 viste ham et billede, som personen havde sendt af en taser strømpistol. Tiltalte 2 sagde, at den nok var af dårlig kina-kvalitet. Billedet var efterfulgt af en besked, hvor der stod, at det var en taser.
Han spurgte Tiltalte 2, hvad det gik ud på. Tiltalte 2 svarede, at personen havde kaldt hans mor for en luder. Han er rimelig sikker på, at de andre hørte, hvad Tiltalte 2 sagde, da de alle var samlet. Det var inden, de hentede Vidne 8 og Forurettede 1.
Vidne 7, Tiltalte 2 og han hentede Vidne 8 og Forurettede 1 omkring kl. 23. Tiltalte 5 og Tiltalte 3 blev ved bålpladsen. Da alle var samlet, varmede sig ved bålet og talte sammen. Forurettede 1, Tiltalte 3, Tiltalte 2 og Tiltalte 5 talte på arabisk om korrespondancen på snapchat. Han forstår ikke arabisk, men Tiltalte 2 viste de andre noget på sin telefon, og han gik ud fra, at det stadig handlede om korrespondancen. Han talte ikke mere med Tiltalte 2 om korrespondancen.
På et tidspunkt sagde Tiltalte 2, at han ville gå lidt væk fra bålpladsen, fordi han ville tage et billede, hvor han var alene. Tiltalte 2 gik herefter 15-20 meter væk og optog en video, hvorefter Tiltalte 2 kom tilbage. De ryddede op og gik mod Netto, hvor Tiltalte 2 sagde, at han skulle mødes med ham, som han skrev med på snapchat. Han kendte ikke Tiltalte 1 i forvejen.
Tiltalte 2 sagde, at det skulle være ”en mod en” . Han gik bare med for at være sammen med de andre. Han forestillede sig ikke, at det ville udvikle sig, som det gjorde. Alle i gruppen vidste, at Tiltalte 2 og den anden dreng skulle mødes og slås en mod en.
Da de kom til Netto, var der ikke nogen. De spredte sig, så Tiltalte 2 og Forurettede 1 stod sammen, og Vidne 7 og han stod ca. 30 meter væk bag en busk, som de kunne se igennem. Han ved ikke, hvor de andre stod. Efter ca. 5 minutter gik Vidne 7 og han tilbage til Netto, da de tænkte, at den anden dreng ikke ville komme. De talte lidt sammen om, hvorvidt drengen kom. Tiltalte 2 modtog nu en video af mange personer, der stod ved en bil. Der kom også en besked om, at de andre var på parkeringspladsen ved stadion. Han tror, at alle så beskeden.
De gik mod parkeringspladsen ved stadion. Inden de nåede frem, delte de sig lidt op. Tiltalte 5 og han gik sammen og talte om fiskeri. Vidne 7 og Vidne 8 gik bag dem, og Tiltalte 2, Forurettede 1 og Tiltalte 3 gik forrest. Det tog måske 3-4 minutter at gå derhen. Da de kom til hegnet ind til parkeringspladsen, var der nogen, der
side 28
råbte inde fra parkeringspladsen. Der blev råbt noget i stil med ”luder” og ”fuck jer” . Forurettede 1 råbte tilbage og løb ind på parkeringspladsen efterfulgt af Tiltalte 2 og Tiltalte 3. Han vendte sig mod Tiltalte 5 og spurgte, hvad de skulle gøre. Tiltalte 5 lagde sin taske, og Vidne 7 kom hen til dem og sagde, at de alle tre skulle løbe derind.
Forurettede 1 havde øksen i hånden, da Forurettede 1 løb ind på parkeringspladsen. Han ved ikke, om Forurettede 1 havde båret øksen i hånden hele vejen fra skole til parkeringspladsen. Han tror, at øksen enten havde været i Tiltalte 5's taske eller i Netto-posen med affald, som Tiltalte 3 holdt, men han ved det ikke. Han tog ikke selv øksen med fra bålpladsen. Forurettede 1 holdt øksen i hånden i hoftehøjde.
Tiltalte 2 løb lige bag Forurettede 1. Han mener ikke, at Tiltalte 2 havde noget i hænderne. Tiltalte 3 havde vist nok heller ikke noget i hænderne. Det havde Vidne 7, Tiltalte 5 og han heller ikke. Han og de andre kom ind på parkeringspladsen 5-10 sekunder efter, at Forurettede 1 og Tiltalte 2 var løbet derind.
Da Forurettede 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 løb ind på parkeringspladsen, begyndte slåskampen med det samme. Slåskampen var altså allerede i gang, da Vidne 7, Tiltalte 5 og han løb derind. Der kom en person hen mod ham fægtende med armene. Han var måske 5 meter fra slåskampen, da personen kom mod ham. Han fægtede også selv med armene. Personen havde stort krøllet hår. Han så ikke, om personen havde en kniv.
En bil kørte hen mod Vidne 7 og ham og forsøgte at køre efter dem, da de flyttede sig. Bilen kørte to gange rundt om personerne, der deltog i slåskampen, og standsede så ved indgangen til parkeringspladsen. I bilen sad to personer. På højre side af bilen stod en person, og på venstre side af bilen stod 3-4 personer. Han kendte ingen af personerne.
Lige da han løb ind på parkeringspladsen, gik en person ned mod løbebanen, mens personen råbte, at han ikke var en del af det.
Den person, han kom i konfrontation med, kom fra højre side af bilen. Det var der, han fik skaden i hånden. Personen fægtede med sine arme mod ham, og han holdt selv armene op for at skærme sig og mærkede noget i sin hånd. Han trådte tilbage og følte noget varmt løbe fra sin hånd, men så kom bilen, og han var ikke længere opmærksom på hånden. Han zigzaggede for at undgå, at bilen kørte ham ned.
Han stod til højre for udgangen med front mod parkeringspladsen. Han var ikke i øvrigt involveret i slåskampen. Bilen kom mellem ham og de andre personer i slåskampen. Han husker ikke, om bilen havde lys på. Der var nogle gadelamper på parkeringspladsen.
Bilen stoppede på vej ud fra parkeringspladsen. Tiltalte 3 og Tiltalte 5 stod ved bilen. Der var nogle ruder på bilen, der smadrede. Det var vist hele forruden og venstre siderude. Det var mørkt, så han så ikke, hvordan ruden smadrede. Der var knust glas over det hele.
Han lagde ikke mærke til, om personerne, der stod på parkeringspladsen, havde våben. Han så ingen med maskering. Personerne så relativt normale ud. Det lignede, at de var danskere. De havde normale jakker på og havde
side 29
ingen specielle kendetegn, bortset fra personen med stort krøllet hår.
Han opdagede først, at der var sket noget med Forurettede 1 og Tiltalte 2, da bilruden var smadret, og Tiltalte 3 og Tiltalte 5 stod ved bilen. Han så, at Forurettede 1 lå på jorden og sprællede, og at Tiltalte 2 tog et par skridt, tog sig til ryggen, sagde ”av” og gik ned på knæ. Han så ikke, hvad der var sket inden da, og han så ingen personer i nærheden af Tiltalte 2.
Tiltalte 2 sagde, at det gjorde ondt, og at han troede, at han var blevet stukket i ryggen. Tiltalte 2 sagde ikke, hvem der havde stukket ham. Han lagde ikke mærke til, om der var en kniv i nærheden. Bilen var kørt, og han løb hen til Forurettede 1. Vidne 8 kom løbende til. Hun havde vist stået i udkanten af parkeringspladsen. Hun er jo en pige.
Vidne 8 græd, og de prøvede sammen at give Forurettede 1 førstehjælp, men det virkede ikke. Tiltalte 2 lå nu også på jorden tæt på Forurettede 1. Personerne fra den anden gruppe var væk. Han ved ikke, om de var hoppet ind i bilen og var kørt. På et tidspunkt så han, at den højre bildør blev åbnet, men han så ikke, om der var nogen, der hoppede ind eller ud af bilen.
Han lagde kun mærke til føreren af bilen, der kørte rundt efter dem. Han så ikke nogen fra den anden gruppe løbe fra stedet.
Ingen fra hans gruppe havde masker på. Han havde ikke handsker på og havde ikke kontakt med nogle handsker den aften.
Han hverken slog eller sparkede andre personer, og da personen fægtede med sin arme mod ham, gik han automatisk væk fra personen. Han ved ikke, hvor personen blev af, efter at han var blevet stukket i hånden, for bilen kom, og han så i stedet på bilen.
Han vidste godt, at der skulle være et slagsmål, men Tiltalte 2 havde gjort det meget klart, at det var en mod en, og han forestillede sig ikke, at han selv skulle involveres i noget. Han blev først klar over, at de andre var flere personer, da de stod ved Netto, og han så den video, som Tiltalte 2 modtog.
De røg på Tiltalte 5's vandpibe på skolen. Vidne 7 og Tiltalte 3 røg ikke. Han rørte også ved vandpiben.
Han var gode venner med Vidne 7, som han har gået i børnehave og skole med. Tiltalte 5 var han også gode venner med. Tiltalte 3, Forurettede 1, Vidne 8 og Tiltalte 2 kendte han gennem Vidne 7. Han mødte dem første gang to måneder inden og så dem kun, når han var sammen med Vidne 7.
Han så, at Tiltalte 2 løb ind på parkeringspladsen, og at Forurettede 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var i slåskamp med de andre, men han var ikke i øvrigt opmærksom på, hvor Tiltalte 2 befandt sig. Han lagde ikke mærke til ”en lille dreng” , og han så ikke Tiltalte 2 blive stukket.
Det er rigtigt, at han havde en højttaler med til bålpladsen. Han bar højttaleren i hånden. I løbet af aftenen mistede han højttaleren.
side 30
Tiltalte 5 havde ikke en del af vandpiben i hånden, da de gik fra skolen. Det hele var pakket sammen.
Til ekstrakt 2, side 313 (rapport af 3. juni 2020 – tillæg OV, Skole 1 – foto) forklarede han, at navnene på personerne er angivet korrekt på stillbilledet. Han ved ikke, hvad Tiltalte 5 havde i hånden. Det kunne godt være en del af vandpiben. Han ved ikke, hvad der skete med brødkniven, da de gik fra bålpladsen. Han ved ikke, hvordan nogle ting havnede på løbebanen.
Han så ikke, Tiltalte 5 tage noget op fra rygsækken, inden Tiltalte 5 smed den fra sig. Han tror ikke, at Tiltalte 5 havde noget i hænderne, da Tiltalte 5 løb ind på parkeringspladsen.
Han lagde ikke mærke til, om Forurettede 1 havde en kniv i den anden hånd. Han så, at der var slåskamp, og lagde ikke mærke til, om nogen lå ned. Det var svært at se, hvor mange der var med i slåskampen. Han tror, at der var 6-8 personer med. Fra han kom ind på parkeringspladsen, til Forurettede 1 lå ned, gik der ca. 30 sekunder. …”
Tiltalte 5Tiltalte 5 har under hovedforhandlingen den 15. december 2020 vedstået sin forklaring som gengivet i retsbogen af 25. april 2020 (ekstrakt 1, side 64-66).
I retsbogen af 25. april 2020 er anført følgende:
”… Tiltalte 5 forklarede, at han var med i gruppen med Forurettede 1, Tiltalte 2, Vidne 7 og Tiltalte 3. Han var sammen med dem i går aftes. De skulle mødes og lave mad sammen. En pige, der hedder Vidne 8, var også med. Hun kom med Forurettede 1 til sidst. De kom, efter at de havde spist. De spiste på en skole. De tog videre derefter. Han fik pakket sine ting. Ingen fortalte, at der var et problem.
Han var på vej hjem. Han var sammen med Tiltalte 4 helt fra start. Drengene havde ringet til ham, men han tog ikke telefonen. De ringede derefter til Tiltalte 4, og de var derefter sammen. Han vidste ikke, hvad der skulle ske efterfølgende. Han skulle hjem. I rygsækken havde han sine ting med sig. På vej hjem gik de forbi parkeringspladsen. Her blev der råbt af nogle, at de gerne ville tale med Forurettede 1.
Forurettede 1 gik hen og talte med dem. De trak Forurettede 1 tilbage, og han fik to knivstik. Der kom først en bil mod Forurettede 1, og der blev spurgt, om Forurettede 1 havde et problem. De andre sagde, at der kunne tales om tingene, hvis der var. Midt på parkeringspladsen holdt der en knallert med en fyr på. De trak Forurettede 1 med hen til knallerten, og det var der, det skete.
De hørte Forurettede 1 skrige, og der vidste de, at der var sket noget. Forurettede 1 prøvede at rejse sig op for at gå hen mod dem. Forurettede 1 faldt. Tiltalte 2 gik hen for at trække Forurettede 1 hen til dem, og der fik Tiltalte 2 et knivstik i ryggen. De løb over for at hjælpe, men
side 31
det kunne de ikke på grund af de andre. De andre hoppede ind i bilen og prøvede at køre ham ned. Han måtte gemme sig bag et træ. Han så ikke med egne øjne, at der gik en kniv ind i ryggen på Tiltalte 2, men han så, at der blev slået med en genstand ind i ryggen på ham. Han så Tiltalte 2 blive ramt en gang i ryggen. Det var en med sort/lyst krøllet hår, der gjorde det. Hele episoden foregik på under et minut.
Der var en bil og en knallert. Det var ham på knallerten, der slog ud mod Tiltalte 2. Der sad to på knallerten. En der kørte den, og en bag på. Det var ham, der kørte knallerten, der stak ud. Hans jakke var mørkegrøn. De andre trak Forurettede 1 tilbage fra bilen. De trak Forurettede 1 over til ham ved knallerten, der var ham med det mørk/lyse krøllede hår. Det var ham, der kørte knallerten.
Han så ham tage fat i Forurettede 1. De gik ned sammen, og han hørte Forurettede 1 give et smertensskrig fra sig. Forurettede 1 prøvede at rejse sig op og flygte. Han så ikke, hvad knallertmanden gjorde ved Forurettede 1. Han så ikke nogle bevægelser imod Forurettede 1. Forurettede 1 kom op at stå. Forurettede 1 prøvede at gå et par meter men faldt om igen. Forurettede 1 kom ikke op igen.
Først skete der det med Forurettede 1, der skreg, og så kom Tiltalte 2 over. De prøvede at dræbe dem ved at køre dem ned med bilen. Han gemte sig bag et træ. De andre løb bagefter efter dem, men da de ikke fik fat på dem, satte de sig alle ind i bilen og prøvede at køre dem ned. Også knallertmanden satte sig ind i bilen. Han ved ikke, hvad der skete med Tiltalte 4, men han så, at han havde skadet sin hånd.
Han troede, at det måske var blod fra Forurettede 1 eller Tiltalte 2. Tiltalte 4 fortalte ham ikke, hvad der var sket. Politiet kom og talte med dem. Han så to knive på jorden, da han tog knallerten og kørte til politistationen. Hans venner sagde, at han skulle tage knallerten og køre ned på politistationen og råbe efter hjælp, men der var ikke nogen på stationen. Da han kom tilbage, ankom politiet samtidigt.
Han så to knive, hvor Forurettede 1 var blevet slået. Da de lavede mad sammen tidligere, var der en brødkniv med. Han så ikke, at de havde kniven med ude på parkeringspladsen. Han har ikke set en økse. Han hørte først om øksen fra sin advokat. Han ved ikke, om Tiltalte 2 havde en uoverensstemmelse med den anden gruppe. De talte først med Forurettede 1.
Tiltalte 2 ringede til Forurettede 1 efter, at han havde talt i telefonen. Tiltalte 2 ringede ham bekendt ikke til andre. Han har ikke hørt om noget Snapchat. Han var kommet for at hygge med venner og grille. Der var slet ikke nogen, der havde talt om, at de skulle slås, da de gik videre. Han var meget bange og gemte sig godt. Han så kun, da Tiltalte 2 blev stukket ned. Han så ikke Tiltalte 2 gøre noget.
Han så kun Tiltalte 2, som om han ville hjælpe Forurettede 1. Han taler gebrokkent dansk og har derfor brug for en tolk. De talte dansk sammen. Han går meget med Tiltalte 4 for at lære bedre dansk. Han taler dansk med Tiltalte 4. Da de gik forbi parkeringspladsen, blev der råbt fra en bil ”Har du et problem?” Der blev ikke sagt et navn i starten. Personen gik hen til Forurettede 1, fordi han gik forrest.
De gik hen til Forurettede 1 og sagde ”Forurettede 1, har du et problem?” Han så ikke, hvad der skete eller blev brugt henne ved knallerten. Han hørte bare Forurettede 1 skrige. Han fortalte politiet, at der lå to knive på jorden. Da Forurettede 1 rejser sig op, så han, at Forurettede 1 blødte. Han så ikke, om knallertføreren var kommet til skade. Han sad i bilen bagefter.
Da Forurettede 1 faldt om, satte knallertføreren sig ind i bilen. Da de så Tiltalte 2 komme, gik han ud af bilen igen. Han så ikke knallertførerens ansigt. Han så Tiltalte 3 løbe hen mod bilen bagefter og give den et spark, som ramte ham med det krøllede hår.
side 32
Han havde ikke et våben i hånden på noget tidspunkt. Han er ikke så stærk, at han kan begå vold mod to drenge. Han har slet ikke slået nogen eller noget som helst. Han prøvede at hente politiet, og han blev på stedet og talte med politiet. Han har ikke en forklaring på de skader, der skete. Han havde mere kontakt til de venner, der lå nede på jorden og blødte. Knallertføreren satte sig ind i bilen. Han tog ikke sin knallert med sig. Han satte sig ind på bagsædet. Der var 4 døre i bilen, og han sad på bagsædet. …”
Tiltalte 5 har under hovedforhandlingen den 15. december 2020 supplerende forklaret følgende:
”… Tiltalte 5 vedstod sin forklaring som gengivet i retsbogen af 25. april 2020 (ekstrakt 1, side 64-66) og forklarede supplerende, at han havde sin rygsæk og vandpibe med til skolen. Tiltalte 4 og han kom først til bålpladsen. De skulle grille med de andre og ryge vandpibe. Efter 15-30 minutter kom Tiltalte 3, Vidne 7 og Tiltalte 2. Forurettede 1 og Vidne 8 kom først efter 3-4 timer. Mens de grillede, kom politiet.
Han mener, at Forurettede 1 og Vidne 8 var kommet på det tidspunkt. Politiet sagde, at naboerne havde klaget over larm og høj musik. Politiet tjekkede, om de røg noget ulovligt på vandpiben. De spillede musik på Tiltalte 4's højttaler. Politiet sagde, at de skulle huske at rydde op, og så gik politiet.
Da han gik fra skolen, havde han sin vandpibe i rygsækken. Han husker ikke, hvad de andre tog med fra bålpladsen. Der var en pose med skrald. Han så brødkniven på skolen. Det var Vidne 7 og Tiltalte 2, der kom med brødkniven. Han husker ikke, hvem der tog brødkniven med derfra. Brødkniven lå i en pose. Han havde ikke posen med brødkniven i sin rygsæk. Han husker ikke at have set brødkniven igen i løbet af natten.
Han så ikke brødkniven på parkeringspladsen. Han husker ikke, hvem der havde øksen med til bålpladsen. Han så hverken øksen på skolen eller på parkeringspladsen. Øksen blev ikke brugt, da de lavede bål. De samlede bare noget træ fra jorden og brugte det til bålet.
Han vidste ikke, at der foregik noget på Tiltalte 2's snapchat. Han gik i skole med Tiltalte 2 for 2-3 år siden, og Tiltalte 2 var hans ven. De andre var også hans venner. Han var mest sammen med Tiltalte 4. Han fornemmede ikke, at der var noget galt, da de grillede, og lagde ikke mærke til, om Tiltalte 2 blev vred over noget.
Da de gik fra bålpladsen, var det meningen, at de ville tage hjem. Det var sent. Han husker ikke, hvor lang tid der gik, fra Forurettede 1 og Vidne 8 kom, til de alle ville tage hjem. De gik til Netto. Han husker ikke hvorfor. Han gik bare med de andre. Der skete ikke noget ved Netto. De stod bare og snakkede. Han snakkede mest med Vidne 8.
side 33
Fra Netto gik de mod busstoppestedet. Han ville tage hjem, når de havde fulgt Forurettede 1 til bussen. På vejen til busstoppestedet kom de forbi parkeringspladsen. Der blev råbt noget efter Forurettede 1 fra parkeringspladsen. Han husker ikke, om der blev råbt ”Forurettede 1” . Han husker, at der blev råbt noget med luder. Tiltalte 2 og Forurettede 1 løb ind på parkeringspladsen, og der begyndte en slåskamp. Han ved ikke, hvem de andre var. Der var en knallert og en bil på parkeringspladsen. De andre var 8-9 personer. Han husker ikke, hvor mange der var med i slåskampen.
Da slåskampen var færdig, så han to knive på jorden. Han viste knivene til politiet. Den ene kniv var en køkkenkniv. Den anden kniv var rød eller lilla. Knivene lå 2-3 meter fra knallerten. Forurettede 1 lå i nærheden. Han så ingen våben under slåskampen.
Han stod ved indgangen til parkeringspladsen sammen med Tiltalte 4, Vidne 7 og Vidne 8, da han så Forurettede 1 falde om på jorden. Forurettede 1 og dem fra den anden gruppe lå på jorden. Han hørte et skrig fra Forurettede 1 og blev overrasket og bange. Han husker ikke, hvor Tiltalte 3 var. Tiltalte 2 var inde på parkeringspladsen, og han så, at Tiltalte 2 faldt ned på jorden og tog sig til sin ryg.
Han så, at Tiltalte 2 blev slået i ryggen, men han så ikke med hvad. Han ved ikke, hvem der slog Tiltalte 2 i ryggen. En person med krøller slog Tiltalte 2. Personen slog med sine hænder. Han så ikke, om personen havde et våben.
Han lagde ikke mærke til, om nogen fra hans gruppe havde våben. Ingen fra hans gruppe havde masker på. Han så ikke nogen fra den anden gruppe med masker.
Han prøvede at stoppe de andre på parkeringspladsen, så de ikke gjorde det igen. Der stod mange personer tæt på Forurettede 1, og han prøvede at skubbe dem væk fra Forurettede 1. Han skubbede med sine hænder. Han husker ikke, hvem han skubbede. Bilen kørte rundt på parkeringspladsen, og folk gik væk fra bilen. Han gik også væk fra bilen og gemte sig bag noget for ikke at blive kørt ned. Han gemte sig først bag en lygtepæl og derefter bag et træ. Han stod ikke ved bilen, da der blev sparket på den og knust en rude.
Han løb hen til knallerten og kørte væk. Forurettede 1 og Tiltalte 2 lå på det tidspunkt på jorden. Han husker ikke, hvor hans venner var, da han gemte sig bag træet. Vidne 8 og Vidne 7 var sammen med ham og prøvede at skubbe de andre væk fra Forurettede 1 og Tiltalte 2. Tiltalte 4 og Tiltalte 3 var også på parkeringspladsen. Han kom ikke selv til skade.
Han tog knallerten for at hente hjælp på politistationen. Der var dog ikke nogen på politistationen. Han kørte derfor tilbage til parkeringspladsen. Her var politiet ankommet.
Han så øksen hjemme hos Tiltalte 4. Det var samme dag, og han rørte ved øksen hos Tiltalte 4. Øksen lå på Tiltalte 4's seng, og han flyttede på øksen.
side 34
Han har også set totenschlægeren, men ikke den dag. Totenschlægeren lå i Forurettede 1's bil, og han rørte ved den. Totenschlægeren var hverken på skolen eller parkeringspladsen. Han så ikke Forurettede 1 med totenschlægeren den dag, og han ved ikke, hvordan totenschlægeren er endt dér. Hvis hans dna er fundet på totenschlægeren, må det skyldes, at han tidligere har rørt ved den i Forurettede 1's bil.
Han opdagede først, at der var nogen, der skulle slås, da der blev råbt fra parkeringspladsen. Han smed sin rygsæk og havde ikke noget i hænderne, da han løb ind på parkeringspladsen.
Han prøvede at give Tiltalte 2 og Forurettede 1 førstehjælp, men det virkede ikke. Vidne 8 stod ved Forurettede 1 og skreg. Der var en skade på Tiltalte 2's ryg. Da han trak op i Forurettede 1's trøje, kunne han se to knivstik og en masse blod. Han ville køre efter hjælp og kikkede efter nøgler til knallerten på jorden. Der var ingen nøgler, men han så to knive. Nøglerne til knallerten sad i tændingen. Han så Vidne 7 kaste noget væk, da han kørte fra parkeringspladsen.
Han husker ikke, om brødkniven blev lagt i hans rygsæk. Tiltalte 3 og han talte efter grundlovsforhøret om brødkniven. Han spurgte Tiltalte 3, hvor brødkniven var, og Tiltalte 3 sagde, at brødkniven lå i hans rygsæk. Han så ikke selv brødkniven i sin rygsæk.
Forurettede 1 og Tiltalte 2 løb først ind på parkeringspladsen og kom i slåskamp. Han husker ikke, om Forurettede 1 havde noget med bilen at gøre.
Til ekstrakt 4, side 97, 1. og 2. afsnit, (afhøringsrapport Tiltalte 5 af 3. juni 2020), hvoraf fremgår
"Mens afhørte og de andre kom gående forbi en parkeringsplads, holdt der en bil og en knallert, og fra en af personerne omkring bilen hørte afhørte, at der blev råbt "har i et problem?". Nogle af personerne satte sig ind i bilen, som kørte frem mod indgangen til p-pladsen. Der var en, der havde krøllet hår, som blev stående ved sin knallert på p-pladsen.
Da bilen nærmede sig afhørte og de andre, kaldte de Forurettede 1 ved navn og spurgte, om han havde et problem. Forurettede 1 nåede kun at sige, at han ville tale med dem, inden bildøren blev åbnet, og en inde fra bilen tog fat i Forurettede 1 og bilen begyndte at bakke, således at Forurettede 1 blev trukket lidt efter lidt hen til føreren af knallerten, hvor bilen standsede.
Afhørte hørte, at Forurettede 1 skreg, så afhørte troede, de andre havde slået eller gjort noget ved Forurettede 1. Tiltalte 2 sagde, at han blev nødt til at løbe hen og hjælpe Forurettede 1, men Forurettede 1 rejste sig og skulle til at løbe væk. Forurettede 1 kom dog ikke langt før han faldt sammen på jorden igen. Tiltalte 2 løb hen til Forurettede 1, og knallertføreren stak Tiltalte 2 med kniven."
og samme side 102, 6. afsnit "Afhørte forklarede, at som Forurettede 1 kom hen til indgangen af p-pladsen, da kørte bilen frem til ham, og der var en kort ordveksling mellem Forurettede 1 og en person
side 35
fra bilen. Afhørte hørte, at Forurettede 1 sagde til personen i bilen bag føreren, at de skulle snakke sammen. Derefter åbnede personen bildøren og fik fat i Forurettede 1's tøj. Personen slæbte Forurettede 1 hen til knallerten og henne ved knallerten steg personen ud af bilen, hvorefter både han og Forurettede 1 faldt til jorden."
forklarede han, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet. Han husker ikke, at nogen fra bilen havde fat i Forurettede 1. Han var bange, forvirret og nervøs og husker derfor dårligt, hvad der skete.
Han holdt en del fra vandpiben i hånden, da de gik fra bålpladsen, fordi der ikke var plads til den i rygsækken. Han lagde både rygsækken og delen fra vandpiben uden for parkeringspladsen. Han kan ikke forklare, hvordan der kan være kommet blod på delen fra vandpiben. Han ved ikke, om nogen tog delen fra vandpiben, efter at han smed den.
Han så en eller flere personer slå med deres hænder på Tiltalte 2, men han husker ikke, hvor mange personer der slog, eller om det var en eller flere personer, der slog Tiltalte 2. Han så ikke Tiltalte 2 slå på andre. Han ved ikke, om Tiltalte 2 blev slået med våben, eller om Tiltalte 2 selv havde våben. Efter at Tiltalte 2 lå på jorden, lagde han ikke mærke til, om nogen løb fra parkeringspladsen.
Han husker ikke, om der lå knive i nærheden af det sted, hvor Tiltalte 2 faldt. Afstanden fra Tiltalte 2 til knallerten og de to knive var 5-6 meter. Han husker ikke, hvor Forurettede 1 lå i forhold til Tiltalte 2, eller om Forurettede 1 eller Tiltalte 2 lå nærmest knallerten.
Han lagde ikke mærke til ”en lille dreng” fra den anden gruppe.
Brødkniven lå i en pose, og han så ikke posen med brødkniven efter, at de gik fra bålpladsen.
Til ekstrakt 4, side 99, 2. sidste afsnit (afhøringsrapport Tiltalte 5 af 3. juni 2020), hvoraf fremgår "Adspurgt hvor Tiltalte 3's kniv var placeret, da de forlod Skole 1, forklarede afhørte, at Tiltalte 3 havde medbragt kniven i en pose, men fordi posen blev brugt til skrald senere, blev kniven lagt i en taske.
Adspurgt hvad der ellers var i tasken, og hvem der bar tasken, svarede afhørte, at det kun var kniven og vandpiben, der var i tasken, og at det var afhørte, der bar den, men det var Tiltalte 3, der lagde kniven i tasken."forklarede han, at han fik at vide, at brødkniven lå i hans taske, og han sagde derfor dette videre til politiet.
Til ekstrakt 4, side 104, 2. afsnit (afhøringsrapport Tiltalte 5 af 3. juni 2020), hvoraf fremgår "Adspurgt om afhørte selv var i kontakt med nogen fra den anden gruppe på p-pladsen, forklarede afhørte, at han ikke var på p-pladsen under tumulten. Tiltalte 3 var den, der var nærmest afhørte. Adspurgt forklarede afhørte, at han og Tiltalte 3 var de sidste, der kom ind på p-pladsen. Da bilen forsøgte at køre afhørte ned, løb Tiltalte 3 hen og slog på bilens dør og knuste en rude. Efterfølgende løb Tiltalte 3 hen og gemte sig bag træet igen.
side 36
Afhørte huskede, at Tiltalte 3 sparkede på døren, men afhørte huskede ikke, med hvilket ben Tiltalte 3 sparkede. Afhørte så ikke, om Tiltalte 3 havde noget i hænderne." forklarede han, at Tiltalte 3 også gemte sig bag et træ. Da der var slåskamp, løb han over til personerne og skubbede dem fra hinanden. Han gjorde ikke andet end det. Han husker ikke, om Tiltalte 3 løb ind på parkeringspladsen sammen med ham. …”
Forurettede 2 har under hovedforhandlingen den 5. januar 2021 som vidne blandt andet forklaret følgende:
”… Forurettede 2 forklarede, at fredag eftermiddag den 24. april 2020 var han til frisør, og derefter var han i Lyngby med en ven. Han gik til lokalbanen sammen med Vidne 5. Han kan ikke huske efternavnet. De tog hjem til ham og slappede af. Tiltalte 1 var ikke hjemme på det tidspunkt. Det kan godt passe, at de spiste mad og var i jacuzzi. Han, Vidne 5 og Tiltalte 1 slappede af på værelset og hørte musik.
De tog til Område 1 for at mødes med en af Tiltalte 1's venner, Vidne 4. Han kender også Vidne 4, som er meget ældre end ham. Han gik til Område 1, og Tiltalte 1 og Vidne 5 kørte dertil på knallerten. Vidne 4 og hans kæreste, Vidne 2, og en anden person kom til Område 1 i bil. Han kan ikke huske, hvorfor de skulle mødes i Område 1.
Han kørte i bilen sammen med Vidne 5, Vidne 4, Vidne 2 og den anden person fra Område 1. Tiltalte 1 kørte på knallerten. De kørte til en skaterbane for at mødes med nogle personer, som han ikke kendte. Det var blevet aftalt på Snapchat. Han ved ikke, hvem han havde skrevet med på Snapchat. Han ved ikke, hvor mange de skulle mødes med. De havde aftalt at mødes på skaterbanen med personerne på Snapchat.
Det kan godt have været en gruppechat, som han og Tiltalte 1 var med i. De kørte til en parkeringsplads tæt på skaterbanen. Der var ikke andre personer til stede på det tidspunkt. Men så kom de andre. Han kan ikke huske, hvor mange personer de var. De kom fra indgangen til parkeringspladsen. De løb ind på pladsen. Han stod bag sin bror. Vidne 4 og Vidne 2 sad i bilen. Vidne 5 og den anden person var stukket af.
Han kan ikke huske, hvor tæt på bilen han og Tiltalte 1 stod, eller hvor knallerten var. Han kiggede mod indgangen. 4-5 personer løb mod Tiltalte 1 og én person mod ham. En person løb til Vidne 4's bil. En af personerne havde en økse og en anden person et bat. Personen, der løb mod ham selv, havde en kniv. Personen med battet smadrede Vidne 4's bilrude. Personen med øksen løb mod Tiltalte 1.
Han og personen med kniven kom op og slås. De slog på hinanden. Han blev stukket med kniven, mens de sloges. Han lå ned, og personen sparkede ham. Han rejste sig op og samlede en kniv op fra jorden og tog den i hånden og så på personen, som løb væk. Han kravlede over et hegn. Han kan ikke huske, hvordan kniven så ud. Han så ikke, hvor personen løb hen.
4-5 personer løb mod Tiltalte 1. Han så, at nogle slog på Tiltalte 1, men han ved
side 37
ikke, om det var med hænderne. Vidne 4 og Vidne 2 kørte i cirkler for at få de andre væk. Bilen holdt stille lidt og fik smadret en rude. Bilen var kørt fra parkeringspladsen, da han hoppede over hegnet.
Vidne 5 og den anden person var løbet fra parkeringspladsen, inden han kom op og slås og inden, at Tiltalte 1 blev slået.
Han tog kniven med, da han løb fra parkeringspladsen. Han kan ikke huske, om han truede personen med kniven. Han kan ikke huske, hvordan personen, som han sloges med, så ud. Han havde en designer jakke på. Den var farve 1 eller farve 2. Det er en speciel jakke. Det var kun ham med jakken, som han sloges med. De slog på hinanden. Personen trak ham ned og ligge, men han kan ikke huske meget derfra. Han så ikke noget særligt ved den kniv, som personen med jakken havde i hånden, da personen løb mod ham.
Han ringede efter en ambulance ved Netto, men han kan ikke huske, hvordan han kom til Netto. Han ved ikke, hvorfor han løb til Netto. Da han løb, kunne han mærke, at hans ryg gjorde ondt. Han så blod på sin hånd. Han kastede kniven fra sig et sted på vej fra parkeringspladsen til Netto. Tiltalte 1 ringede til ham, og han sagde "hvad så". Han fortalte Tiltalte 1, at han var kommet til skade, men han kan ikke huske, hvad Tiltalte 1 sagde. Hans far kom inden ambulancen. Han ringede ikke til sin far. Han ved ikke, hvor Tiltalte 1 var. Han kan ikke huske, om hans far kørte med i ambulancen.
Til ekstrakt 4, side 114 (afhøringsrapport "Sigtet" barn af 27. maj 2020), hvoraf fremgår:
"Afhørte forklarede, at han om fredagen d. 24. april havde en af sine kammerater på besøg. De slappede af, og afhørte blev på et tidspunkt inviteret til en Snapchatgruppe med en der hed Person 4 og en anden, som afhørte ikke huskede hvad hed. Der var én af dem der skrev, at han ville stikke afhørte ned, og afhørte svarede: "Bare kom.” "
forklarede han, at det godt kan passe. Han ved ikke, hvem Person 4 er.
Til samme rapport, hvoraf fremgår:
"Afhørte vidste godt, hvorfor de ville gøre det, og det var fordi Person 4 havde "smadret" en af afhørtes venner. Derfor ville afhørte gerne "have fat i ham", og så var der en person på over 16 år, der havde skrevet til afhørte, at han ville stikke afhørte ned. Afhørte skrev til sin storebror (Tiltalte 1) om det, og efterfølgende kom også han med i Snapchatgruppen sammen med to andre.
Inde i gruppen skrev afhørte og Tiltalte 1 "kom", og senere på aftenen aftalte de, at de skulle slås. En ved navn Tiltalte 2 spurgte, "om det skulle være med næver eller med våben", og "vi" (afhørte og Tiltalte 1) skrev, at det skulle være med næver, og afhørte tænkte: "Nå, det er bare en slåskamp" ..."
side 38
forklarede han, at han ikke kan huske, om han forklarede sådan, men noget af det kan måske godt være rigtigt.
Til samme rapport, hvoraf fremgår:
"Bilen holdt så ovre i den ’"højre side" af parkeringspladsen, og der var én der smadrede Vidne 4's rude. Afhørte mente han hed ’"Tiltalte 3", ham der gjorde det, og det var med et bat eller en pind eller lignende."
forklarede han, at det kan godt passe. Han fik navnet Tiltalte 3 at vide af en af sine venner. Han fik at vide den 24. april, hvem de skulle mødes med, herunder Tiltalte 3. Han fik at vide, hvilket tøj de havde på. Nogle af dem havde måske maskering på. Hverken han, Tiltalte 1 eller Vidne 4 havde maske på. Han kan ikke huske, om han fik at vide, hvor mange de skulle mødes med. Aftalen om slåskampen blev indgået den 24. april. Han kan ikke huske, om det var om aftenen eller eftermiddagen.
Til samme rapport, hvoraf fremgår:
"Afhørte mente, at ham der ville stikke afhørte ned hed ’"Navn 2", eller lignende, og de fortsatte diskussionen skriftligt over Snapchat hen over eftermiddagen. Der blev herunder skrevet yderligere trusler mod afhørte og Tiltalte 1. Truslerne bestod bl.a. i, at "de ville smadre os" og lignende. Afhørte huskede ikke, hvad afhørte eller Tiltalte 1 evt. svarede tilbage, men afhørte ringede til Tiltalte 1 og fortalte, at han var blevet truet. At de skulle mødes og slås, enten med kniv eller hånd, blev først aftalt om aftenen."
forklarede han, at han måske forklarede sådan til politiet.
Han kan ikke huske, om Vidne 5 var med i Snapchatgruppen, eller om han eller Tiltalte 1 fortalte Vidne 5, at de var blevet uvenner med nogen i gruppen. Han kan ikke huske, om Vidne 4 kendte til, at de skulle slås med nogen. Det kan godt være rigtigt, at de havde aftalt at skulle mødes ved Netto. Han ved ikke, hvorfor de endte ved parkeringspladsen.
Vidne 4 kørte bilen fra Område 1. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 kørte på knallert foran eller bagved bilen.
Hvis han har filmet det, kan det godt være rigtigt, at Tiltalte 1 kørte foran bilen. Han ved ikke, hvor længe der gik fra de kom til parkeringspladsen, inden de andre kom.
Til samme rapport, hvoraf fremgår:
"Da de kom til p-pladsen var der ingen personer. Ca. 7 minutter efter kom "de andre" løbende, mens de råbte."
side 39
og
"Den ene af dem råbte ’"træk din pistol" eller lignende. De havde bat, knive og andre ting i hænderne, og afhørte "kunne godt se, at det var noget rigtig lort." Afhørte blev stående og kiggede på sin storebror og kiggede på dem, og han så så, at der var en der smadrede forreste venstre siderude på Vidne 4's bil."
forklarede han, at det godt kan passe.
Adspurgt om, hvorfor han blev stående, når de andre løb eller kørte, forklarede han, at han så, omTiltalte 1 løb. Da Tiltalte 1 ikke løb, ville han heller ikke løbe. Han kan ikke forklare, hvad han mente med "noget rigtig lort", men måske mente han, at det kunne gå rigtig galt.
Han ved ikke, hvornår han blev stukket, men han var kun i slagsmål med personen med designer jakken. Han havde ikke kniv med. Han så ikke, om Tiltalte 1 havde kniv eller andre våben med.
Adspurgt til, at Tiltalte 1 har forklaret, at han havde en lygte-strømpistol med, forklarede han, at det godt kan være rigtigt. Han så den ikke på parkeringspladsen.
Adspurgt til, at Tiltalte 1 har forklaret, at han foreviste lygte-strømpistolen på parkeringspladsen, forklarede han, at det godt kan passe, men han kan ikke huske, om han så den. Hvis Tiltalte 1 selv har forklaret, at han havde knive med, så kan det også passe.
Adspurgt om, de bare blev stående, da de andre kom løbende mod dem med våben, forklarede han, at Tiltalte 1 gik over til sin knallert og åbnede sæderummet, men han kan ikke huske, om Tiltalte 1 tog noget derfra. Han ved ikke, om sæderummet åbnes med en nøgle. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 kom over til ham. Vidne 4 eller de andre havde ikke våben med.
Han ved ikke, hvor længe der gik fra de andre løb mod ham og Tiltalte 1, til han løb fra stedet. Han ved ikke, om det gik hurtigt eller ikke.
Adspurgt til, at hans DNA og Tiltalte 2's DNA er fundet på en orange kniv, forklarede han, at han ikke kan huske, om den kniv, han samlede op, var orange. Han rørte kun ved én kniv på parkeringspladsen. Han ved ikke, hvem der kan have stukket Tiltalte 2 i ryggen med kniv.
Han kan ikke huske, hvad han filmede den aften. Han har talt lidt med sine venner om episoden. Han og Vidne 4 spiller sammen, og de har også talt sammen om episoden.
Til lydfil, USB 1, aflytninger – samtale fra sagen, aflytninger, Forurettede 2, 210520
side 40
kl. 02.17 (aflytning af Forurettede 2's og Vidne 4's telefonsamtale den 21. maj 2020 fra kl. 02.17) og ekstrakt 5, side 247-250 (rapport aflytning Forurettede 2 - 21/5-20 kl. 02.17) forklarede han, at det godt kan passe, at Vidne 4 og han spillede computer sammen den nat i ca. 2 timer. Det er korrekt, at det er Vidne 4 og ham, som taler sammen på lydfilen.
Til gengivelsen af telefonsamtalen (ekstrakt 5, side 247), hvoraf fremgår:
"... Vidne 4: Jeg ville ikke kunne nå at køre alle sammen ned Forurettede 2: Du ville godt kunne nå at køre to ned Vidne 4: Og så ville de andre sige at de havde set mig køre to ned Forurettede 2: Så havde vi jo stukket dem jo Vidne 4. Og så ville de kunne se ud fra skaderne at jeg havde kørt dem ned...og så havde jeg fået for forsøg på drab ved at køre dem ned Forurettede 2: (Uforstaeligt) Vidne 4.
Så er det nok bedre i stedet for at køre dem ned..så prøve at køre mod dem for at få dem til at løbe.. for at de ikke gjorde jer noget Forurettede 2: Ja Vidne 4.
Og man kan så sige..heldigvis så var der ikke sket nogen af jer noget så alvorligt at I er døde...det kan godt være at Tiltalte 1 har lidt med sit ben og sådan noget..men det havde nok ikke gjort det bedre Forurettede 2: Du ved godt ham der Tiltalte 2 ik´ Vidne 4: Ja Forurettede 2: Han siger der var en lille dreng der kom over og stak ham i maven ik´ Vidne 4: Mmm Forurettede 2: Og det kunne faktisk godt være mig Vidne 4: Har du stukket ham i maven eller hvad Forurettede 2: Jeg ved det ikke Vidne 4: Kan du ikke huske det Forurettede 2: Nej for jeg stak efter en Vidne 4: Gjorde du Forurettede 2: Ja Vidne 4: Ramte du en eller hvad Forurettede 2: Jeg ved ikke om jeg har ramt ham Vidne 4: Sygt Forurettede 2.
Men han lyver i sin forklaring ham der Tiltalte 2 fordi han sagde..han var en lille dreng..han så ham komme..og så lagde han ham ned..sparkede ham..slog ham i hovedet og så tog han en kniv op..og så sagde han at han ikke turde at stikke den i ham..men det ved jeg godt er løgn..fordi hvad hedder det nu..oh..han stak mig jo..han stak mig i ryggen Tiltalte 2 Vidne 4: Ja der er en der har stukket dig Forurettede 2: Ja..det står også i avisen og alt muligt Vidne 4: At Tiltalte 2 har stukket dig eller hvad
side 41
Forurettede 2: Også Tiltalte 1 Vidne 4: Hvad gjorde ham Forurettede 1 der Forurettede 2: Ham der Forurettede 1 han..jeg tror han..jeg ved det faktisk ikke Vidne 4: Var det ikke ham der havde øksen Forurettede 2: Nej det var en anden tror jeg... men der var en der hed Tiltalte 4 der fik en kniv igennem hånden (uforståeligt).. det er meget godt Vidne 4: Interessant..jeg tror på en eller anden måde..for en af deres jo..der er en der har fået en kniv i hånden.. der er en der har fået en kniv i ryggen..så er der ham der Forurettede 1 der er blevet stukket ik' Forurettede 2: Ja Vidne 4: Jeg tror altså lidt på en måde..at en af dem har ramt en af deres egne Forurettede 2: Det tror jeg altsa også Vidne 4: Jeg ved det ikke, men jeg har det på fornemmelsen Forurettede 2: Men jeg har hørt fra sagen ik´ Vidne 4: Mmm Forurettede 2: At Tiltalte 4 løb..at Tiltalte 1 løb mod en der hedder Tiltalte 4 ik´ Vidne 4: Mmm Forurettede 2: Og så fik han bare blod i hovedet Vidne 4: Tiltalte 1...gjorde Tiltalte 1 Forurettede 2: Ja Vidne 4: Hvem har sagt det Forurettede 2: Det er ham selv Vidne 4: Har Tiltalte 1 sagt det Forurettede 2: Ja Vidne 4: At han var løbet mod en der hedder Tiltalte 4 og så har han fået blod i hovedet Forurettede 2: Ja men han havde haft en kniv fremme Vidne 4: Havde Tiltalte 1 det Forurettede 2: Ja...men han sagde også at den eneste grund til at han tog en kniv frem..var fordi at han også kunne se at de andre også havde knive Vidne 4: Det passer nok også meget godt..,jeg ved ikke du stod ude med ham..så du om han havde den fremme før Forurettede 2: Jeg så han tog sin kniv frem Vidne 4: Og de kom løbende og de havde våben ..."
forklarede han, at det godt kan være rigtigt, at Tiltalte 1 havde en kniv fremme. Det er længe siden, og det kan han have glemt nu. Det kunne også være ham, der har stukket Tiltalte 2 ned, men han tror det ikke.
Til samme lydfil og gengivelse af telefonsamtalen (ekstrakt 5, side 274), hvoraf fremgår:
"... Forurettede 2. Det er det der bare er farligt ved det...så jeg vil råde ham til sådan enten at
side 42
stoppe eller gøre det ud af vinduet..jeg forstår faktisk heller ikke hvorfor Vidne 4: Der skal passes på ham når han kommer ud på en eller anden måde Forurettede 2: Hvad Vidne 4: Der skal passes på ham når han kommer ud Forurettede 2.
Jeg tror jeg giver ham en skudsikker vest..køber en til ham..sådan en skudsikker vest er fucking dyr Vidne 4: Bare en til dig og ham Forurettede 2: Jo..den koster fucking 3 lapper Vidne 4: Køber du ikke også en til Tiltalte 1 Forurettede 2: Jo.. .men han skal med ud og prøve den Vidne 4: Er din far sur på mig Forurettede 2.
Han har jo ikke hørt hvad du har gjort..men jo..han er lidt sur over det..at du ikke sådan gik ud og hjælpet i stedet for at bare at blive i din lorte bil sagde han Vidne 4: Er han sur over at jeg ikke gik ud og hjalp Forurettede 2: Ja..lidt Vidne 4: Hvorfor det Forurettede 2: Men så sagde jeg også til ham..at..så sagde jeg til ham..far altså..sådan..faktisk..så reddede han Tiltalte 1's liv sagde jeg til ham ik Vidne 4: Mm Forurettede 2: Jeg tror ikke han lyttede helt efter..men jeg sagde det til ham ik´ Vidne 4: Mm Forurettede 2: Men jeg tror ikke han lyttede efter fordi han var ret sur den dag Vidne 4: Altså jeg gjorde mere gavn ved at være inde i bilen end ude af bilen Forurettede 2: Det det..
Vidne 4: Hvis jeg gik ud af bilen og hjalp ik Forurettede 2: Så var du nok blive smadret Vidne 4: Så havde jeg selv faet en masse tæsk og jeg havde givet en masse tæsk ik´ Forurettede 2: Ja Vidne 4. Men det havde ikke fået hverken Tiltalte 1 væk fra stedet..og hver gang jeg kørte hen mod dem der løb de jo væk fra Tiltalte 1..lagde du mærke til det Forurettede 2.
Nej jeg så det faktisk ikke..det eneste jeg så det var at du kørte et par runder og så var jeg over ved knallerten og så gik jeg over og sådan..og jeg stod med en sådan en knife ik' Vidne 4: Mm Forurettede 2.
Så gik jeg bare over til en eller anden og prøvede at stabbe ham..så faldt jeg selv ned..blev slået lidt på ryggen..så var det sådan lidt det Vidne 4: Var du ovre ved knallerten Forurettede 2: Ja Vidne 4: Hvorfor var du der henne Forurettede 2: Jeg var ovre ved knallerten..bagved Vidne 4: Hvorfor var du det Forurettede 2.
Fordi der kom en eller anden løbende med en kæp og så tænkte jeg sådan lidt..du skal fucking ikke røre hans bil ik' tænkte jeg ik'..og så begyndte jeg bare sådan., så kom der en
side 43
eller anden over..jeg ..jeg tror det var Tiltalte 2 der kom over ik´ Vidne 4: Ja Forurettede 2. Jeg tror det var Tiltalte 2..så kom han over..så prøvede jeg at stabbe ham..i maven..ohh jeg tror bare ikke det virkede så godt..så hvad hedder det nu..så lagde han mig ned..så stabbede han mig i ryggen. og så ahh..så fik jeg det selvfølgelig dårligt., ...
forklarede han, at han ikke havde bemærkninger til dette.
Adspurgt til, at politiet har fundet videoer på hans telefon optaget på parkeringspladsen, forklarede han, at det kan han ikke huske, heller ikke at skulle have talt med Vidne 4 om det.
Til lydfil, USB 1, aflytninger – samtale fra sagen, aflytninger, Forurettede 2, 260520 kl. 0059 (aflytning) og ekstrakt 5, side 291 (rapport aflytning Vidne 4 26/5-20 kl. 00.00), hvoraf fremgår:
"... Vidne 4: kom nu, mand. Forurettede 2: Jeg har faktisk stadig en video fra den aften. Vidne 4: har du en video? Forurettede 2: Ja, fra da vi stod på parkeringspladsen. Vidne 4: Har du en video fra da vi stod der? Forurettede 2: Ja Vidne 4: Med hvad? Forurettede 2: Hvor øh, Tiltalte 1 råber "hvor mange (utydeligt), hvor mange våben har du?" Vidne 4: Hvor mange hvad? Forurettede 2: Våben har du?
Vidne 4: Hvem siger han det til? Forurettede 2: Vidne 3., og dig., og dig. Vidne 4: Og mig? Siger han det til mig? Forurettede 2: Han siger sådan, hvor mange våben har du? Vidne 4: Hvorfor fanden siger han det? Forurettede 2: Her jeg har sendt dig den. Jeg kører på min gamle snap indtil (utydeligt) Vidne 4: To sekunder jeg går lige hurtig ud, min mor siger nettet virker."
forklarede han, at det er Vidne 4 og ham selv, der taler på afspilningen. Han havde ikke bemærkninger hertil.
Han så ikke andre våben end en økse og et bat og en person med en kniv.
Til ekstrakt 4, side 117 (Afhøringsrapport "Sigtet" barn af 27. maj 2020), hvoraf fremgår:
"Vidne 2 befandt sig inde i bilen sammen med Vidne 4. Vidne 5 og Vidne 3 løb væk i
side 44
ukendt retning med det samme, hvilket gav afhørte opfattelsen af, at det nu var afhørte og hans storebror mod de 8 andre personer. Der var 4 personer der løb mod hans storebror, én person løb mod Vidne 4's bil og én person løb mod afhørte."
forklarede han, at det er korrekt.
Til samme rapport, hvoraf fremgår:
"Afhørte så, at én person stod med en økse oppe foran Tiltalte 1's hoved, mens han samtidig rev fat Tiltalte 1. En anden person havde, hvad der lignede en sav med en "spids og takket ende." Afhørte så først øksen og den sav-lignende genstand da personerne var kommet tæt på. Der var dog ikke tale om, at genstandene var gemt væk på nogen måde og det var afhørtes opfattelse, at de var fremme og "trukne" fra start."
forklarede han, at det er korrekt, og at han husker det.
Han har aldrig vidst, hvem Tiltalte 2 var. Han så første gang personen i designer jakken, da han var tre meter fra ham. Han kan ikke huske, om han gik eller løb. Personen havde en kniv i hånden, men han kan ikke huske, om personen kom direkte mod ham. De sloges, og han kom ned på maven at ligge. Han blev stukket nederst i højre side af ryggen. Det var et langt, stort stik. Han blev stukket en gang. Han stak ikke selv Tiltalte 2.
Adspurgt til, at han har fortalt Vidne 4, at "han stabbede Tiltalte 2", forklarede han, at det var fordi det godt kunne være. Han prøvede, men han ramte ikke. Det forklarer han Vidne 4 i nogle andre klip, som vi ikke har hørt. Han prøvede at stikke Tiltalte 2, fordi Tiltalte 2 prøvede at stikke ham. Han kan ikke huske, om han forklarede politiet det. Det er korrekt, at han samlede kniven op.
Det gjorde han, fordi den lå der. Han ved ikke, om den kniv han samlede op, er den han selv blev stukket med. Han samlede den op, fordi han ville have noget at forsvare sig med i forhold til Tiltalte 2. Han ved ikke, hvor tæt de stod på hinanden.
Tiltalte 2 gik væk efter, at han havde samlet kniven op, og så gik han selv væk fra parkeringspladsen med kniven. Han kendte området godt dengang. Han ved ikke, hvilken retning han ville løbe i. Han kravlede over hegnet, der er ca. 3-4 meter højt. Han havde ikke et mål, men ville bare væk. Han endte ved Netto, men ved ikke hvorfor, eller hvorfor han stoppede der. Han smed kniven fra sig undervejs. Han kan ikke huske, hvor eller hvorfor han ikke beholdt den.
Han talte i telefon med Tiltalte 1, men ikke med sin far. Han ved ikke, hvorfor hans far kom til Netto, og han kan ikke huske, om han spurgte sin far herom. Ambulancen kom hurtigt, måske efter 5 minutter. Han kan ikke huske, om han og hans far talte om, hvad der var sket ved Netto.
side 45
Han vidste ikke, at politiet aflyttede hans telefon, men det er ikke en overraskelse. Han ville måske spille lidt smart overfor Vidne 4, da han nævnte, at han prøvede at stabbe Tiltalte 2. Vidne 4 er måske 6 år ældre end ham selv.
Han ved ikke, hvordan Tiltalte 3 staves. Han ved ikke, om det staves med et eller to Bogstaver. Det var en ven, som nævnte Tiltalte 3. Han så ikke Tiltalte 3 lave andet den aften.
Vidne 4 kørte i cirkler nogle gange, inden ruden blev smadret.
Han kunne kun mærke en lille smule, at han blev stukket i ryggen. Han havde så meget adrenalin, at han ikke rigtig kunne mærke det. Det gjorde heller ikke rigtig ondt, da han løb fra stedet. Han tog sig til såret, og der var blod. Det var da, at det gik op for ham, at han var blevet stukket. Da han lå på maven, mærkede han et lille prik, men han vidste ikke, hvad det var. …”
Vidne 2 har under hovedforhandlingen den 5. januar 2021 som vidne blandt andet forklaret følgende:
”… Vidne 2 forklarede, at hun var hjemme hos Vidne 4. På et tidspunkt kom Vidne 3, som er Vidne 4's ven. Hun kendte dog Vidne 3, inden hun lærte Vidne 4 at kende. Vidne 4, Vidne 3 og hun kørte et sted hen for at mødes med Tiltalte 1. Hun ved ikke, hvor det var, men der var nogle store bygninger. Tiltalte 1 var der sammen med sin lillebror Forurettede 2 og en ven.
Hun ved ikke, hvordan det blev aftalt, at de skulle mødes med Tiltalte 1, da hun ikke var inde over det. Tiltalte 1 havde sin knallert med. Tiltalte 1 og Vidne 4 har boet på opholdssted sammen og været meget tætte. Tiltalte 1 var hjemme på weekend. Hun havde mødt Tiltalte 1 et par gange sammen med Vidne 4. Hun kendte ikke Forurettede 2 særligt godt og har alene mødt ham en gang.
Hun ville helst være blevet derhjemme og se film, men hun ville heller ikke være alene, så hun tog med og var mest på sin telefon i halvdårligt humør. Tiltalte 1 var rigtig glad for sin knallert, og Vidne 4 er også meget glad for at rode med knallerter. Hun tænkte ikke meget over, at de kørte et andet sted hen. Forurettede 2 og vennen satte sig ind på bagsædet.
Tiltalte 1 kørte forrest på knallerten, og de fulgte efter i bilen. Vidne 4 kørte, og hun sad på passagersædet. Hun tænkte ikke over, om der blev kørt meget stærkt. De kørte vist også på motorvejen. Hendes veninde er kørt galt, og derfor er hun ikke glad for høj fart, og Vidne 4 er god til at tage hensyn til hende og sætte farten ned.
Hun steg ikke ud af bilen, da Forurettede 2 og vennen steg ind i bilen. Hun sad på Instagram og talte ikke rigtigt med de andre. På parkeringspladsen ved skaterbanen blev hun også i bilen. Vidne 4 steg hurtigt ud og satte sig hurtigt
side 46
ind igen. Tiltalte 1 var der med sin knallert. Forurettede 2 og vennen og Vidne 3 steg ud. Hun husker ikke, om Vidne 4 lukkede døren, da han satte sig ind i bilen. Hun husker ikke, hvad der blev talt om. Hun spurgte vist nok, om de ikke snart skulle hjem, da hun ville gerne videre. Hun tænkte ikke over, hvad de lavede på parkeringspladsen. Hun vidste, at Tiltalte 1 kom derfra og kendte området. Hun tænkte, at han måske tit hang ud der.
Hun hørte nogen råbe og komme løbende oppe fra indkørslen til parkeringspladsen mod bilen. De kom løbende fra træerne ved indkørslen til parkeringspladsen. Bilen holdt parkeret med front mod indgangen nogenlunde i midten af parkeringspladsen, men hun husker det ikke 100 procent. Hun kunne ikke høre, hvad der blev råbt, men hun kunne med det samme mærke, at der blev råbt på en truende måde. Der kom 7-8 personer løbende, og hun sagde til Vidne 4, at de skulle væk derfra. En person lå på jorden rimeligt tæt på bilen, og nogle personer stod rundt om personen. Hun så ikke, da personen faldt til jorden.
Hun var meget bange og lider af angst, og lukkede derfor lidt ned. Vidne 4 kørte lidt rundt for at få folk til at gå hver til sit og skilt ad. Hun krøb sammen og lukkede øjnene, da hun følte, at hun skulle dø. Hun fornemmede, at Vidne 4 kørte bilen rundt. Det var ikke hans intention at køre nogle ned. Hun er 99 procent sikker på, at ingen blev ramt af bilen. Det ville hun have mærket. Det var kun Vidne 4 og hun, der sad i bilen.
På et tidspunkt blev der slået løs på bilen. En person havde en kæmpe kæp, som han slog på bilen med. Hun hørte nogle dunk, og pludselig smadrede ruden ved førersiden. Hun kom ud af sin trance og begyndte at skrige. Vidne 4 kørte ud fra parkeringspladsen, og Tiltalte 1 hoppede ind ad den smadrede rude. De kørte til højre ned mod nogle idrætsfaciliteter. De kørte ikke så langt væk.
Hun tog sin telefon og ville ringe til 112, men hun kom til at ringe 114. Hun så en person, der lå ved træerne i helt sort tøj. Personen virkede helt livløs. Hun ved ikke, om hun så denne person inden eller efter, at ruden blev smadret. Hun ved ikke, om det var den samme person, som hun tidligere havde set ligge på jorden. Hun sagde til alarmcentralen, at hun så en person ligge livløs.
Det var både Vidne 4 og hun, der talte med alarmcentralen. Tiltalte 1 havde blod over det hele. Hun spurgte, hvorfor han havde blod over det hele. Tiltalte 1 virkede ikke som om, at han havde slået sig. Hun husker ikke rigtigt, i hvilken rækkefølge tingene skete. Vidne 3 kom løbende hen mod bilen, og han satte sig ind i bilen og sagde, at han var ok. Hun fik at vide, at Forurettede 2 var blevet stukket i ryggen.
Hun tror, at det var Tiltalte 1, der fortalte dette. På det tidspunkt var Tiltalte 1 uden for bilen. Senere hang Tiltalte 1 ind gennem den smadrede rude. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 kom rigtigt ind i bilen. Hun så Tiltalte 1 falde om.
Hun ved ikke, hvor Forurettede 2 var. Hun troede først, at det var Forurettede 2, som hun
side 47
havde set ligge livløs på jorden. Først på politistationen fik hun at vide, at en person var død, og hun troede, at det var Forurettede 2. Først senere fik hun at vide, at det var en anden person, der var død. Hun ved ikke, hvor Forurettede 2's ven, som hun ikke kendte, var blevet af. Hun fik vist senere at vide, at vennen sad på politistationen.
Damen fra alarmcentralen sagde, at de skulle tage hjem, men det syntes de var mærkeligt, så de blev på stedet. Hun ringede til sin far og fortalte, at de var blevet overfaldet, men at hun ikke var kommet til skade. Kort efter, at hun havde sluttet opkaldet til sin far, ringede politiet og bad hende og Vidne 4 komme på politistationen, hvor de blev anholdt. Hun blev afhørt af politiet.
Til ekstrakt 4, side 133, 1. afsnit (Afhøringsrapport Sigtet af 25. april 2020), hvoraf fremgår:
"Afhørte så, at en person blev slået på og formodet, at det var Tiltalte 1, da det var en kraftig person. Afhørte kunne ikke nærmere beskrive, hvordan Tiltalte 1 blev overfaldet. Der var mindst 2 personer omkring Tiltalte 1."
forklarede hun, at det godt kan passe, at hun har forklaret således, og at det er korrekt. Hun kan ikke 100 procent sige, at det var Tiltalte 1, der lå der. Hun lagde ikke mærke til, hvad der mere skete. Hun lagde ikke mærke til nogen våben, bortset fra den kæmpe kæp, der blev brugt mod bilen.
Hun lagde mærke til, at en af dem, der kom løbende forrest hen mod bilen, havde lidt skæg. En af personerne var lidt lysere i huden end de andre og måske etnisk dansk. De andre opfattede hun som af anden etnisk baggrund. Hun lagde ikke mærke til, om de havde maskering på. Først var deres fokus ikke på bilen, men fordi Vidne 4 kørte rundt, kom fokus på bilen. Hun følte, at de andre var rigtig mange. Der var meget larm og mange personer.
Hun ved ikke, hvor lang tid det hele varede. Det føltes som meget lang tid, men det var nok kun 5 minutter.
Vidne 4 lånte hendes telefon, fordi hans telefon var i stykker. Vidne 4 havde også en iPad. Hun tænkte ikke videre over det. Vidne 4 talte med Tiltalte 1 på hendes telefon i løbet af dagen. Da de kørte hjemmefra, så hun en besked, hvor der stod ”tag pistol med” , og hun skrev ”nej” .
Hun tænkte ikke yderligere over beskeden, fordi de havde været i Harald Nyborg, hvor der blev solgt nogle arbejdsredskaber, og der lå nogle haglpistoler, som man måtte have uden jagttegn. Hun havde vist haglpistolerne til Vidne 4. De talte om, at det kunne være meget sjovt at skyde på privatgrund med dem. Hun tænkte, at beskeden måske handlede om det, og at Tiltalte 1 måske troede, at de havde købt en haglpistol.
Til ekstrakt 5, side 204 (Rapport Udlæsning tlf., Vidne 2), hvoraf fremgår:
side 48
"Kl. 2344 messenger-samtale med Tiltalte 1 hvor Tiltalte 1 bl.a. skriver - "Husk pistolen" - "Og patroner"
forklarede hun, at hun ikke husker, om der stod ”og patroner” .
Der stod i hvert fald 2 personer rundt om personen på jorden, som hun troede var Tiltalte 1. Tiltalte 1 hoppede nærmest ind gennem den knuste rude og hang halvt inde, da de kørte ud fra parkeringspladsen. Hun opfattede det som om, at Tiltalte 1 havde blod over det hele. Hun så blod i hovedet på ham. Der var også glasskår ud over Vidne 4.
Hun lagde ikke mærke til en person med designer jakke. Hun så ikke nogen være tæt på Forurettede 2, og hun lagde ikke mærke til andre personer end den person på jorden, hun troede var Tiltalte 1, og så en person ligge livløs.
Kæppen var kæmpe stor. Hun lagde mærke til den person, som havde kæppen, og så en person, der virkede lys i huden.
Hun husker ikke, hvor mange gange Vidne 4 kørte rundt på parkeringspladsen. Det var nok 2-3 gange. Han kørte ikke rundt for at ramme nogen, men hun kan godt forstå, hvis nogen af dem, der var på pladsen, kan have opfattet det sådan.
Til ekstrakt 4, side 147 (oversigtskort over gerningsstedet), forklarede hun, at de ikke holdt parkeret lige i en bås, og formentlig tættere ved den tykke hvide streg end vist på kortet. Tiltalte 1 lå tæt op ad bilen. Den livløse person lå i nærheden af træerne, men ikke helt op ad træerne.”
Vidne 3 har under hovedforhandlingen den 5. januar 2021 som vidne blandt andet forklaret følgende:
”… Vidne 3 forklarede, at han fredag den 24. april 2020 var hos Vidne 4, som var hans bedste ven på det tidspunkt. Vidne 4's kæreste Vidne 2 var der også. Han fik at vide, at de skulle op og hilse på Tiltalte 1, som han havde mødt nogle gange gennem Vidne 4. De kørte fra By 5 i Vidne 4's bil sammen med Vidne 2. De mødte Tiltalte 1 i et industrikvarter med nogle store bygninger.
Han ved ikke, hvorfor de skulle mødes der. Tiltalte 1's lillebror var også til stede sammen med en af hans venner, som vidnet ikke kendte i forvejen. De var der måske 10 minutter. Vidne 2 blev siddende i bilen, men de øvrige var ude af bilen og hilse på Tiltalte 1. De kørte til en parkeringsplads, men han ved ikke hvorfor. Han, Forurettede 2, dennes ven, Vidne 4, der kørte bilen, og Vidne 2 var i bilen.
Tiltalte 1 kørte på knallert foran bilen. Han tænkte ikke nærmere over, hvad de skulle. På parkeringspladsen gik de ud af bilen, bortset fra Vidne 2. De talte lidt, og han fik at vide, at der skulle komme nogle, som de skulle slås med. Det var vist Tiltalte 1, som fortalte det. Tiltalte 1 sagde ikke hvem eller hvorfor. Han
side 49
nåede ikke at sige så meget. Han fik en kniv og en metalstang af Tiltalte 1. Han lagde kniven i sidelommen på jakken og metalstangen i baglommen og jakken udover. Tiltalte 1 tog tingene fra sæderummet i knallerten, der holdt to båse fra bilen. Pludselig havde Tiltalte 1 bare kniven og stangen. Bladet på kniven var ca. 7-8 cm. Det var vist en grøntsagskniv. Jernstangen var ca. 50 cm lang og to cm tyk. Kniven var vist grøn. Jernstangen var ikke særlig tung.
Der kom ca. 6 drenge, som råbte af dem. De råbte "er det jer ?" og "små ludere". Drengene kom fra venstre bag træerne og ind ad indkørslen til parkeringspladsen. Han og de andre stod ca. 15 meter inde på pladsen. Han lagde mærke til, at en af de andre havde en kæmpe trækæp. Han så ikke andre våben på det tidspunkt eller noget ved deres beklædning.
De 6 personer kom hurtigt gående, og de stillede sig op lige foran Tiltalte 1, og i 5-10 sekunder kiggede de på hinanden, og han så pludselig Tiltalte 1 blive slået med en økse tre gange. De stod mange på en række nærmest ved Tiltalte 1. Der blev ikke rigtig sagt noget. Han så ikke Tiltalte 1 slå nogen. Han løb til en skøjtehal bagved. Der var ikke nogen efter ham. Han ville væk derfra hurtigst muligt.
Han stod på den ene side af bilen, Vidne 4 sad i bilen, og Tiltalte 1 stod tæt på kølerhjelmen af bilen på den anden side. Forurettede 2 stod vist lidt bag Tiltalte 1. Forurettede 2's ven så han ikke. Vidne 2 var hele tiden i bilen.
Han så ikke Tiltalte 1 give våben eller andet til andre end ham selv. Tiltalte 1 havde vist en lommelygte, der kunne give stød, i hånden. Den så han på parkeringspladsen. Han så ikke Tiltalte 1 have andet. Han så ikke andre fra vennegruppen have våben.
Han så ikke, hvad de andre personer rundt om Tiltalte 1 gjorde. Han så bare Tiltalte 1 blive slået med en økse, og så løb han. Ved skøjtehallen hørte han dækkene på Vidne 4's bil skride. Efter et minut kom Vidne 4 kørende næsten op, hvor han stod. Han løb hen til bilen og hoppede ind. De kørte lidt ned af vejen og holdt stille. Vidne 2 ringede til politiet.
Da han kom ind i bilen, var Vidne 4, Vidne 2 og Tiltalte 1 i bilen. Tiltalte 1 sad på bagsædet. Tiltalte 1 steg ud af bilen, da de holdt stille. Tiltalte 1 ringede til sin bror for at høre, hvor han var, og om der var sket noget. Han så blod løbe ned ad Tiltalte 1's ansigt på højre side, men det var lidt svært at se, for han sad på Tiltalte 1's venstre side i bilen. Der gik 4-5 minutter, før ambulancerne kom.
Tiltalte 1 stod i rabatten, og så snart man hørte sirener, lagde Tiltalte 1 sig ned på græsset.
Han smed de ting, som han havde i lommerne, bag en busk. De tømte førersædet i bilen for glasskår. Han så ikke, hvordan ruden var blevet smadret. Han har vist politiet, hvor han smed kniven og jernstangen. Han havde ikke hansker på.
Til anklagerens oplysning om, at der på koster 145 (jernstang) og koster 154 (blå kniv) ikke er fundet tilstrækkeligt DNA til analyse eller fingeraftryk,
side 50
forklarede han, at det er utroligt, for da han lagde kniven i lommen, skar han sig lidt på hånden, og der kom lidt blod.
Han lagde ikke mærke til en person iklædt en designer jakke.
Han husker ikke, hvordan personen med øksen i hånden så ud bortset fra, at han havde skæg.”
Vidne 4 har under hovedforhandlingen den 5. januar 2021 som vidne blandt andet forklaret følgende:
”… Vidne 4 vedstod sin forklaring afgivet under grundlovsforhør gengivet i retsbog af 25. april 2020 (ekstrakt 1, side 60) og forklarede supplerende, at han var sammen med Vidne 2 og Vidne 3 hjemme, inden han mødtes med Tiltalte 1 og Forurettede 2 ved Område 1. Han fik at vide, at de skulle mødes med nogen, som Tiltalte 1 og Forurettede 2 var uvenner med, men han vidste ikke, at de skulle slås.
Han vidste ikke, hvad de var uvenner over, men han havde fået at vide, at de andre ville smadre Tiltalte 1 og Forurettede 2, hvis de ikke dukkede op. Han regnede med, at de skulle tale om deres problem og få det løst, ikke at der skulle være slåskamp. Han kender Tiltalte 1 fra et opholdssted, hvor de begge har boet.
Han sad i bilen og så omkring 8 personer komme løbende ind på parkeringspladsen. Han tror, at de alle havde noget i hænderne. Han så i hvert fald tre af personerne løbe mod Tiltalte 1 og give ham tæsk. Han så ikke, om de slog Tiltalte 1 med våben eller havde noget i hænderne, da de slog ham. Han så en kæmpe kæp, da personerne kom løbende. Han kørte vist kæppen over, da han kørte ud derfra. Han ville ikke selv stige ud af bilen for ikke at komme til skade. Bilen holdt nok med front mod indkørslen. Han vendte bilen for at køre hen mod Tiltalte 1 for at passe på ham og jage de andre væk.
Han mener, at det var Vidne 2, som ringede 112, men de talte begge med politiet. Tiltalte 1 talte i telefon med sin lillebror, og Tiltalte 1 fortalte ham, at hans lillebror var stukket i ryggen, og det fortalte han videre til politiet. Han mener, at Tiltalte 1 slog igen i selvforsvar og ikke "af had". Tiltalte 1 havde ingen mulighed for at komme væk derfra, selv hvis han gerne ville flygte derfra. Han mener ikke at have forklaret, at Tiltalte 1 slog tilbage, fordi han synes, at personen var et svin og ville smadre ham. Det så ud som om, at Tiltalte 1 prøvede at vriste sig fri for at komme væk.
Det er ikke hans opfattelse, at de skulle derned for at slås, eller at Tiltalte 1, Forurettede 2 eller de andre havde den opfattelse. Han vidste, at de var uvenner, men ikke over hvad. Han ville bare besøge Tiltalte 1 og tage med derhen, så Tiltalte 1 ikke skulle stå der alene. Han ved ikke lige hvorfor.
Til ekstrakt 4, side 178 (Afhøringsrapport Sigtet), hvoraf fremgår:
side 51
"På direkte forespørgsel om sgt. var vidende om, hvad der skulle ske dér på P-pladsen, svarede han, at Tiltalte 1 havde sagt noget om at han var uvenner med én og at de måske skulle slås. Sgt. havde betragtet det som ’’tom snak” og havde slet ikke regnet med, at der ville komme nogen."
forklarede han, at det er korrekt. Han regnede ikke med, at der ville dukke nogen op, eller at der skulle være slåskamp med våben. Han havde ikke våben med, og han så ikke andre have våben med. Han kan ikke huske at have set en lygte-strømpistol hos Tiltalte 1.
Han havde talt med Tiltalte 1 over Vidne 2's telefon den dag, for hans egen var til reparation. Han så vist ikke beskeden med pistolen den dag. Han skulle i hvert fald ikke tage en pistol med. Det var ikke planen. Han har i hvert fald set beskeden efter den aften. Han kan godt huske lydfilen fra hans iPad. Det var noget med maskering og kun sort tøj. Den fik han fra Tiltalte 1, inden han kørte hjemmefra. Han tænkte ikke videre over den besked. Han kan ikke huske, om han svarede på den.
Alle personerne, som kom ind på parkeringspladsen, havde noget i hænderne. Han så i hvert fald kæppe.
Han har hørt, at Tiltalte 2 var med, men han kender ham ikke. Han kan ikke huske at have set en person med en designer jakke på.
Der var lidt tumult. I hvert fald tre af de 8 løb hen til Tiltalte 1, og de andre løb nærmest forbi og mod de andre. De kom forskellige steder fra, fra indkørslen og ved træerne. Han kan ikke huske, om de kom på række. …”
Vidne 5 har under hovedforhandlingen den 5. januar 2021 som vidne blandt andet forklaret følgende:
”… Vidne 5 forklarede, at han var sammen med Forurettede 2 og Tiltalte 1 hjemme hos deres far. De spiste mad og var i jacuzzi. Han har mest været sammen med Tiltalte 1, men kender også Forurettede 2. Han var på Snapchat med sine egne venner. Tiltalte 1 og Forurettede 2 var måske også på Snapchat med deres egne venner.
Han hørte godt om noget skænderi på Snapchat mellem Tiltalte 1 og Forurettede 2 og nogle andre, som han slet ikke kendte. Han fornemmede, at der foregik noget. De tog afsted for at mødes med nogle andre i Område 1 i By 3. De skulle mødes med Vidne 4 og hans kæreste og en anden, som han ikke kendte. Han har kun mødt Vidne 4 to gange før, og han har ikke mødt Vidne 2 før.
Forurettede 2 gik, og han og Tiltalte 1 kørte på knallerten. Hverken han selv, Forurettede 2 eller Tiltalte 1 havde noget med. De talte lidt sammen om, at Tiltalte 1 og Forurettede 2 skulle mødes med nogle drenge, som han ikke kendte, om en konflikt, som
side 52
han ikke kendte til. Han tænkte, at de skulle mødes og snakke sammen, hvilket Tiltalte 1 havde fortalt ham tidligere på aftenen. Han tænkte over, hvorfor de skulle have Vidne 4 og de andre med, men det var Tiltalte 1's valg. De var i By 3 15-30 minutter. Han fik at vide, at de skulle mødes med de andre på skaterbanen i By 1. Tiltalte 1 kørte foran på knallerten, og han og de andre fire kørte i bilen.
De kørte til en parkeringsplads lige ved siden af skaterbanen. Vidne 3 og Vidne 2 blev i bilen. Tiltalte 1, Forurettede 2, Vidne 4 og han selv stod udenfor bilen og snakkede, og pludselig var der nogle drenge, som råbte. Tiltalte 1 råbte tilbage og råbte "kom herned" eller lignende. Da de andre drenge løb mod dem, løb han derfra. En person løb over mod ham med noget i hånden, som han ikke vidste, hvad var.
Han blev bange og ville væk derfra og have fat i sin mor eller søster, som kunne hente ham. Han løb til McDonalds tværs over en græsplæne, en slags atletikbane. Han hoppede ikke over et hegn, men løb ned af nogle trapper og over græsplænen. Han ringede til sin mor, der hentede ham, og de kørte tilbage forbi området, og han talte med politiet.
Han hostede meget, for han havde løbet meget hurtigt, fordi han var så bange.
En person løb mod ham med en anden bag sig. Der kom nok i alt 6 personer, heraf en forrest med en lang ting i hånden. Han kunne ikke se personens ansigt. Han kender ingen af personerne. Han hørte nogen råbe noget med "gøbben fremme" eller lignende. Den forreste satte lidt i løb og stoppede og råbte til vidnet, der svarede, at han ikke havde noget med dette at gøre. Derefter fortsatte den forreste over mod Tiltalte 1.
Han selv stod lidt væk fra de andre fra hans gruppe, der stod tættere på bilen end ham selv. Han så ikke, hvad der skete derefter. Han hørte bilen starte, da han løb. Han så ikke maskering på nogen af de 6 personer. Han kan ikke huske, om nogen fra hans egen gruppe var maskeret. Han så ikke andre våben på parkeringspladsen bortset fra den lange ting. Han så ikke Tiltalte 1 have en lygte-strømpistol med.
Til ekstrakt 4, side 201 (Afhøringsrapport "Sigtet" barn), hvoraf fremgår:
"Da de forlod Tiltalte 1 og Forurettede 2's hjem gik afhørte først ud via haven, hvor knallerten stod. Afhørte åbnede en låge og afventede Tiltalte 1 og Forurettede 2, som kom lidt efter. Hverken Tiltalte 1 eller Forurettede 2 havde noget i hænderne, da de kom ud. Da de kom ud til vejen så afhørte, at Forurettede 2 havde en metalgenstand i hånden. Afhørte mente, at Forurettede 2 fandt genstanden på vejen og beskrev den som ca. 40 cm lang og samme tykkelse som en kuglepen."
forklarede han, at det er korrekt gengivet. Det gik først op for ham, at de ikke bare skulle snakke, da de andre kom løbende og råbte. Det havde han ikke tænkt over før.
Til ekstrakt 4, side 204 (oversigtskort over gerningsstedet), forklarede han, at han stod tættest på huset, markeret med en "L" på kortet. Den første person fra den anden gruppe kom løbende forrest mod ham med nogle
side 53
personer bagved. Han selv løb derfra i den retning, den røde streg viser. Tiltalte 1 og Forurettede 2 stod, hvor det er vist. De stod og ventede 5-10 minutter på de andre drenge.”
Vidne 6 har under hovedforhandlingen den 5. januar 2021 som vidne blandt andet forklaret følgende:
”… Vidne 6 forklarede, at han kender Tiltalte 1, som ringede til ham. Han var hjemme, da Tiltalte 1 ringede. Det kan godt passe, at det var omkring kl. 00.30 om natten den 25. april 2020. Tiltalte 1 forklarede om et slagsmål og spurgte, om han ville komme derop for at være med til et slagsmål, hvilket han sagde nej til. Tiltalte 1 forklarede ikke, hvem han skulle slås med eller hvorfor.
Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 fortalte, hvem han var sammen med. Det var ikke hans indtryk, at Tiltalte 1 var alene, for der var meget larm under deres telefonsamtale i Tiltalte 1's ende. Tiltalte 1 nævnte Forurettede 2's navn men ikke, hvem han iøvrigt var sammen med. Tiltalte 1 forklarede ikke noget nærmere om, hvordan slåskampen skulle foregå. Tiltalte 1 spurgte, om han var sammen med nogen, som kunne komme.
Men han ville ikke være med, for det ville sikkert ende galt, for han vidste ikke, hvem de skulle mødes med. Han var sammen men nogle derhjemme, da Tiltalte 1 ringede. De talte om, at han skulle have et bat med, hvis han tog derhen. Det regnede han med, hvis der skulle være slåskamp. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 bad ham om det.
Til ekstrakt 4, side 214 (Afhøringsrapport Vidne), hvoraf fremgår:
"Afhørte er spurgt, om Tiltalte 1 siger, at han skal tage en kniv med, eller noget? "Nej, det....han siger, selvfølgelig, hvis jeg vil være ekstra sikker, så skulle jeg tage et eller andet våben, der kunne komme igennem et skind - ja, gennem en mands skind, eller sådan noget, men sådan noget har jeg ikke""Han siger, at jeg skal - hvis jeg vil være ekstra sikker dernede, så skulle jeg tage noget med, som jeg kunne stikke med, og det eneste jeg har, det er min fars [utydeligt]."
forklarede han, at det godt kan passe, at han forklarede sådan til politiet. Han kan ikke helt huske, om det er korrekt.
Til samme rapport, ekstrakt 4, side. 215, hvoraf fremgår:
"Som kunne gå igennem - eller som jeg - et stikvåben - i hvert fald et stikvåben, der kunne gøre gruelig skade på en anden person"Afhørte forklarer, at det også var derfor, at han sagde, at han ikke ville komme derned, det var en af grundene, og så ville han selvfølgelig ikke gøre skade på nogen person, og han ønskede ikke at blive rodet ind i det miljø."
forklarede han, at det er korrekt gengivet.
side 54
Han hørte først om det morgenen efter.”
Vidne 7 har under hovedforhandlingen den 19. januar 2021 vedstået sin forklaring som gengivet i retsbogen af 25. april 2020 (ekstrakt 1, side 63).
I retsbogen af 25. april 2020 er anført følgende:
”…
Vidne 7 forklarede, at han kender Vidne 8, Tiltalte 3, Tiltalte 5,
Tiltalte 2, Forurettede 1 og Tiltalte 4. De var sammen i går aftes. De var nede på en skole og grille. De hyggede sig. Hen på aftenen begyndte Tiltalte 2 at snakke med en eller anden. Han gik tit væk. Det var over telefonen. Han tror, at det var telefonsamtaler. Ved 24-tiden sagde Tiltalte 5 eller Tiltalte 2, at de skulle gå. Han ryddede op og slukkede bålet. De gik over til Netto, der ligger tæt på.
De andre begyndte at tale arabisk sammen og lidt højt. Han valgte at gå over på den anden side af vejen. Vidne 8 kom over til ham. De andre blev sure og talte i højere toneleje. De sagde til ham og Vidne 8, at de skulle komme med. Han fik en sort ting i hånden. Det var en sort stav. Han ville ikke have den, og de tog den tilbage igen. Han og Vidne 8 holdt sig i baggrunden. De gik op mod parkeringspladsen.
De andre begyndte at løbe hen mod parkeringspladsen. Det eskalerede meget hurtigt. Han og Vidne 8 gik for sig selv. De prøvede at stoppe det, men en bil kørte efter ham. Føreren af bilen havde lyst hår og krøller. Bilen prøvede at køre ham ned først ved en lygtepæl, og han løb væk over mod et hegn og en busk, hvorfor bilen ikke ramte ham. Han fandt en pind ovre ved busken, men han brugte den ikke til noget.
Han så bilen køre derfra. Da bilen kørte, så han én tage en økse og smadre ruden på bilen. Han mener, at det var Forurettede 1, men han er ikke helt sikker. Han ringede til politiet. Han fik at vide, at de skulle udføre førstehjælp og lave hjertemassage og lægge pres på dem, der var såret og holde Forurettede 1's nakke op. Forurettede 1 kiggede op i luften og trak ikke vejret.
Politiet kom og ville have informationer ud af dem. Bilen kom tilbage, og politiet gik over til dem. Tiltalte 2 talte et andet sprog på telefonen. Han forstod det ikke. Tiltalte 2 virkede ikke så glad. Tiltalte 2 sagde bare, at de skulle pakke sammen. De gik videre. Han ville ikke have staven. Han var ikke sikker på, hvem der tog den fra ham. Vidne 8 tog den ikke. Han ved ikke, hvem af de andre, der tog den.
Han og Vidne 8 gik meget bag de andre. Henne på parkeringspladsen så han én tage en kniv frem. Han så Forurettede 1 blev forsøgt stukket ned. Han så ikke, hvem der gjorde det. Ham, der gjorde det, havde mørkt hår, og han kan ikke sige så meget andet om ham. Han ved ikke, hvordan de andre var kommet derhen. Der holdt en knallert og en bil, da de kom derhen. Han så, at der blev stukket ud efter Forurettede 1 en gang.
Han blev jagtet af bilen, og han så derfor ikke, at andre blev forsøgt stukket ned. Han er ikke sikker på, at de andre havde våben med. Ved bålet havde de en økse til at hugge brænde med og en kniv til at lave mad. Det var en brødkniv, og så var der den sorte stav. Han er ikke sikker på, at øksen kom med. Han så øksen, da Forurettede 1 flækkede bilruden. Han så ikke brødkniven på parkeringspladsen.
Han havde ikke kniv eller slagvåben med. Han holdt sig
side 55
meget tilbage. Tiltalte 2 råbte på et tidspunkt og tog sig til ryggen. De lagde pres mod hans sår på ryggen. Tiltalte 4 havde også blod over det hele på sin ene hånd. Han så ikke, hvad der skete med Tiltalte 4. Han sagde, at han var blevet ramt. Han så ikke, om nogle fra den anden gruppe kom til skade. Han så, at de to grupper var oppe at toppes – Forurettede 1 blandt andet.
Han så Forurettede 1 stå med en dreng, der havde en kniv i hånden. Bilen kom efter ham, og han så derefter ikke så meget. Han så ikke nogen fra sin gruppe gøre noget. Han så ikke, at føreren af bilen var ude af bilen på noget tidspunkt. Han så ikke føreren gøre noget. Føreren prøvede bare at køre mange af dem ned. Han har ikke selv udøvet vold, slået sparket eller andet, mod Tiltalte 1.
Han havde ikke set sagens akter inden afhøringen hos politiet. Han svarede på alle politiets spørgsmål. Han vil meget gerne hjælpe. Han vil meget gerne udpege personen, hvis de har nogle billeder. Foreholdt afhøringsrapport (bilag M-7-3, side 4, nederste afsnit) bekræftede sigtede at have sagt sådan. Han forstår ikke arabisk. Han taler kun dansk. Hvis han ikke var hoppet væk, var han blevet ramt af bilen.
Bilen kørte stærkt. Han tror, at Tiltalte 3 blev ramt af bilen, men han er ikke helt sikkert. Der var en, der sagde, at Tiltalte 3 var blev ramt af bilen. Han så ikke nogen komme voldsomt til skade med hovedet. Han så ikke Tiltalte 2 gøre noget ved nogen på parkeringspladsen. Han så ikke meget andet end det med Forurettede 1. Han hørte, at Tiltalte 2 skreg, og han fandt ud af, at Tiltalte 2 var ramt i ryggen.
Der var bilen kørt. …”
Vidne 7 har under hovedforhandlingen den 19. januar 2021 supplerende forklaret følgende:
”… Vidne 7 vedstod sin forklaring afgivet under grundlovsforhøret og gengivet i retsbog af 25. april 2020 (ekstrakt 1, side 63) og forklarede supplerende hertil og til ekstrakt 4, side 224 (afhøringsrapport sigtet), hvoraf fremgår:
”Afhørte vil gerne kigge fotos igennem for at se om han kunne genkende personerne fra den anden gruppering, han ville måske være i stand til at genkende nogle af dem. Han ville i hvert fald kunne genkende føreren af bilen, hvis han så ham.”
at der i dag er flere ting, han ikke længere husker. Han husker ikke, det der er gengivet om Forurettede 1. Blandt andet husker han ikke at have forklaret, at Forurettede 1 smadrede en bilrude med en økse. Han kan stadig ikke huske, hvem der gav ham staven, og hvem der tog den tilbage. Han husker ikke, hvornår han fik staven. Han var i By 1, men han husker ikke, hvor han var, da han fik staven. Det var en sort stav. Han vidste ikke, at der skulle være slåskamp. Tiltalte 2 nævne aldrig, at der skulle være slåskamp. De talte ikke om, at der var en konflikt i gang, sådan som han husker det.
De gik til Netto, fordi klokken var mange. Klokken var nok 00.30. De skulle følge Forurettede 1 til en natbus. De andre boede i området. Forurettede 1 skulle med en natbus,
side 56
da der ikke gik et tog. Vidne 8 og han gik bagerst og snakkede sammen. Han opfattede dengang Vidne 8 som en lillesøster. Vidne 8 var Forurettede 1's kæreste. Forurettede 1 var en at hans meget, meget tætte venner. Han kendte Forurettede 1 og lærte Vidne 8 at kende gennem Forurettede 1. De andre var også hans tætte venner.
Adspurgt hvorfor de gik mod parkeringspladsen, forklarede han, at Forurettede 1 skulle med en bus, og at han bare fulgte med. Han husker ikke, om de talte om, at de skulle mødes med nogle på parkeringspladsen, eller om Tiltalte 2 sagde noget om, hvorfor de gik den vej.
Han husker ikke, om de andre løb ind på parkeringspladsen, eller om de bare gik. De gik lidt spredt. Han husker ikke, i hvilken rækkefølge de gik, eller hvem der gik forrest. Han mener ikke, at han gik forrest. Han husker ikke længere, hvad der nærmere skete, da det er længe siden, og da det hele gik meget hurtigt. Til allersidst var alle inde på parkeringspladsen. Han var sammen med Vidne 8 og fem andre. Han husker ikke, om de fem andre løb samtidig ind på parkeringspladsen.
Han husker ikke, om nogen fra hans gruppe havde våben med.
Han så alle glasskårene efter, at bilruden var blevet smadret. Han hørte også lyden, da ruden smadrede, men han så ikke, hvem der smadrede den.
Der var mange skrig og lyde fra parkeringspladsen. Han løb ind på parkeringspladsen, hvor der var folk over det hele. Han så, da Forurettede 1 blev stukket ned med en kniv ret højt oppe på kroppen. Han så ikke, da Tiltalte 2 kom til skade, men han så, at Tiltalte 2 lå på jorden. Tiltalte 4 var også kommet til skade. Han så ikke, om nogle fra den anden gruppe, var kommet til skade. Det var tiltalte med mørkt, krøllet hår, der sidder i retslokalet, der stak Forurettede 1. Han kan genkende Tiltalte 1, som ham der stak.
Forurettede 1 havde ikke noget i hænderne. Han havde ikke selv noget i hænderne, men på parkeringspladsen tog han på et tidspunkt en gren. Han ville forsvare sig med grenen, men han nåede det ikke. Det hele var nærmest overstået på det tidspunkt.
Bilen blev ved med at køre efter ham. Han var flere gange ved at blive ramt. Bilen kørte rundt i ring. På et tidspunkt kørte bilen væk, men senere kom bilen tilbage. Personen, der havde stukket Forurettede 1, hoppede vist ind i bilen. Alle personerne fra den anden gruppe løb væk.
De andre var vist nok 8 personer. Han husker chaufføren af bilen, der havde lyst hår og et lyst ansigt, og personen med mørkt og krøllet hår. Han lagde ikke mærke til de andre personer.
Han så ikke den sorte stav, han havde haft, efterfølgende. Han ved ikke, hvad der skete med staven. De havde en pose med affald og ting, de havde brugt
side 57
ved bålet. Han tror, at brødkniven lå i en rygsæk eller i posen, og at Tiltalte 4 havde øksen i hånden. Det var i hvert fald Tiltalte 4's økse.
Han ringede til 112 fra en andens telefon. Hans egen telefon var uden strøm. Vidne 8 talte vist også med 112.
Han så ikke, at Forurettede 1 skadede andre. På et tidspunkt havde Forurettede 1 "paraderne oppe", altså Forurettede 1 holdt sine hænder op foran sig for at forsvare sig. Derefter blev Forurettede 1 stukket. Han så hverken Forurettede 1 eller Tiltalte 2 gøre noget fysisk ved andre. Han så heller ikke andre fra sin gruppe gøre noget. Han var mest sammen med Tiltalte 3 ovre ved bilen. Han tror, at Tiltalte 3 blev ramt at bilen. Han blev ikke selv ramt af bilen. Bilen havde meget fart på.
Han har naturligvis talt med andre om sagen. Det er ikke normalt at miste sin meget tætte ven. Han har talt med sine forældre, der har været meget støttende. Han tror, at han har talt med Person 5 om sagen. De talte vist i telefon sammen. Person 5 er pædagog og arbejder for kommune.
Til lydfil, USB 1, aflytninger - samtaler fra sagen, Vidne 7, 200520, kl. 14.21, og ekstrakt 5, side 1-2 (rapport aflytning Vidne 7, 20/5-20), hvoraf fremgår:
”… Person 5: Om hans dom, for når han har lavet det, mens han var et barn, så kan de vel ikke straffe ham som han var en voksen Vidne 7: Jamen han er jo, han er jo voksen jo. Person 5: Ja ja, men han var stadig et barn, da han lavede selve handlingen.
Vidne 7: Jeg ved det faktisk ikke helt Person 5: Lige som. hvis han lavede noget, da han var seksten, og det så har taget dem to år, du ved, så kan de jo ikke bare lige pludselig sige, så du skal dømmes som en voksen Vidne 7: Både og ik’ for man er jo atten, men jeg tror det ik, jeg ved det ik Person 5: Næ, men heldigvis at den tid de bruger nu, den kommer til at gælde med i hans afsoning.
Vidne 7: Ja ja, hvis han bliver dømt, jeg tror ikke han bliver dømt. Person 5: Ikke for drab i hvert fald, det kan han umuligt blive. Vidne 7: Nej men hvis han gør det rigtigt så bliver han ikke dømt for noget som helst. Person 5: Okay, det er godt. Vidne 7: Fordi han har ikke gjort noget. Person 5: Nej okay.. Vidne 7: Det var Forurettede 1 der gjorde det hele. Person 5: ....... okay., heh Vidne 7: heh. …”
forklarede han, at det er Person 5 og ham, der taler samme. Det er kort tid efter, at han var til et møde i retten, hvor Tiltalte 2 blev fristforlænget. Han
side 58
sagde, at Tiltalte 2 ikke blev dømt, hvis Tiltalte 2 gjode det rigtige, fordi Tiltalte 2 ikke har gjort noget. Han husker ikke at have sagt, at Forurettede 1 gjorde det hele, og han ved ikke, hvorfor han kan have sagt det. Han var meget skeptisk over for Person 5, selvom hun var en sød person. Han var skeptisk, fordi hun arbejder for kommunen. Han stolede ikke helt på hende. Det var derfor ikke sandt, alt hvad han sagde til Person 5. Der var løgn, det han sagde om, at Forurettede 1 gjorde det hele. Person 5 ringede til ham, fordi det var hendes job. Det passer ikke, at Forurettede 1 gjorde det hele.
Til lydfil, USB 1, aflytninger - samtaler fra sagen, Vidne 7, 270520, kl. 11.52, og ekstrakt 5, side 6 (rapport aflytning Vidne 7, 27/5-20), hvoraf fremgår:
”… Person 5: (sukker) okay så han skal sidde i seks måneders varetægt og så får han måske en dom på fire til seks r? Vidne 7: Nej, hvis HVIS han sidder seks måneder varetægt. Person 5: Ja? Vidne 7: Så skal ens dom automatisk være mere end fire år. Person 5: Ah, okay. Oh my god. Vidne 7: På grund af de tror, han har slået ham der i hovedet med et eller andet ik? Person 5: Med den der økse, som at der var på billedet.
Vidne 7: Jeg spurgte min advokat hvor meget det gav ik Person 5: Ja? Vidne 7: sagde han han troede det ville give to til tre år og så det der knivstik i ryggen ville også give et par år. Person 5: Gav han det? Eller har han fået det ? Vidne 7: Ej, der jo også en der fået det af de andre jo. Men de tror at han har gjort det hele. Person 5: Ja, okay.
Men det som der problemet, det er også at hvis ikke at øh der er nogen der tilstår noget af det, så får den, så bliver den bare fordelt ud på jer alle sammen, og så bliver i alle sammen dømt sigtet for øøhh, vold med intention om at dræbe. Hvis ik at folk de siger, hvem der har gjort hvad. Og det er derfor det tager tid. Vidne 7: Vi skal bare sige, det er Forurettede 1 alle sammen jo. Det er var det også.
Person 5: men det fordi, og det derfor jeg råder Tiltalte 3 til, når han siger, han sparkede en i hovedet, det derfor jeg råder ham til at sige, det skal han sige han har gjort. Fordi de skal ha fordelt, de skal ha fordelt hvem har gjort hvad, og hvis det ik kan blive fordelt, så får i den bare alle sammen. Det er det, der er problemet jo.
Vidne 7: Nej nej, de kan ikke bevis – dømme os for noget, hvor de ikke har beviser for. Person 5: Nej. Vidne 7: Og, de kan ik bare dele den rundt sådan der, eller det sådan tror jeg ik man kan i hvert fald. Person 5: Okay. Jeg siger bare, jeg siger bare, hvad han siger til mig, ham der politimanden.
side 59
Vidne 7: Ja. Men det der, ja, for den der vold med intention til døden ik? Person 5: Ja?
Vidne 7: Den giver fucking lang tid
Person 5: Ja, den gør. Hvor lang tid giver den, fire til seks år? Vidne 7: Jeg tror det, det kommer an på hvor grov det er, jeg tror det er fire til syv år.
Person 5: Oh my god. Ah, det irriterer mig meget, jeg vil rigtig gerne kunne snakke med Tiltalte 3 og Vidne 9 også og Person 6. Det irriterer mig at øhhhh. Vidne 7: det på grund af de ik så kloge til det her.
Person 5: Nej, mand, det derfor de forstår slet ik det danske retssystem, og jeg ville gerne forklare dem det og jeg ved ik om..
Vidne 7: Men de de siger hele tiden til mig, jamen det var forsvar, altså ej det selvforsvar.
Person 5: Ja ja, men det kan alle komme og sige
Vidne 7: Ja ja præcis, men jeg jeg skal nok lige snakke med dem. Os med for de snakker lidt mærkeligt de der, om nogle forskellige ting og så noget. Person 5: Hvad snakker de mere mærkeligt om.
Vidne 7: Bare om sagen og deres, jeg har læst om det der aktindsigtelser ik.
Person 5: Ja.
Vidne 7: Det er meget mærkelig ting nogen af har sagt og sådan noget der. Person 5: Vil du sige en af dem? Altså det bliver jo mellem dig og mig. Det er bare så jeg forstår det.
Vidne 7: Altså med ham der, Tiltalte 5 han er bare forklaret det, han har bare sagt noget lidt anderledes end hvad nogen andre har sagt. Hvis du forstår. Person 5: Ja ja, det forstår jeg godt.
Vidne 7: Også ham der Tiltalte 1 han har sagt at Forurettede 1 han løb ind i hans kniv flere gange.
Person 5: Ej okay, øh som om, at man kan det. Prøv lige at få en kniv i hjertet ogløb bagefter.
Vidne 7: Hans advokat ikke er rigtig rigtig dygtig.
Person 5: Oh my god.
Vidne 7. Altsa rigtig dygtig,…
…”
Forklarede han, at han talte med Person 5 den 27. maj 2020. Han tror, at Person 5 havde ringet til ham først, og at han derefter ringede tilbage. Han husker ikke, om de talte sammen om sagen. Han kan ikke huske i dag, hvad han sagde til Person 5. Han husker ikke at have sagt, at det var Forurettede 1, der gjorde det alt sammen. Han stolede ikke på Person 5.
Der var mange fra kommunen, der ville snakke med ham og de andre, men deres kammerater havde sagt, at det ikke var så godt at tale med dem fra kommunen. Det var løgn, da han sagde til Person 5, at Forurettede 1 gjorde det hele. Forurettede 1 gjorde ikke noget. Han ved ikke, hvad han mente med: ”gjorde det hele” .
Til ekstrakt 5, side 27 (rapport udlæsning af Vidne 7's telefon - Chatbesked via Imessage fra Vidne 7 til ”Mor” , den 20. maj 2020, kl. 14.58.01), hvoraf fremgår:
side 60
”Ja, men han skal selvfølgelig varetægtsfængslet, du skal tænke på det var hans problem osv” .
forklarede han, at han ikke husker at have skrevet sådan. Han ved ikke, hvorfor han skrev, at det var Tiltalte 2's problem. Hans mor har været meget bekymret og kunne ikke forstå, hvorfor der var så mange anholdte fra hans gruppe og ikke nogen anholdte fra den anden gruppe. Han kendte de andres forklaringer, og derfor havde han en ide om det hele.
Han tror ikke, at Forurettede 1 havde en økse i hånden. Det var heller ikke Forurettede 1's økse. Da Forurettede 1 holdt hænderne op for at forsvare sig, havde Forurettede 1 ikke noget i hænderne. Han så ikke, hvem der skadede personen, der stak Forurettede 1.
Tiltalte 2 havde ikke våben med. Han så ingen med knive. Han så ikke, om der var nogle personer tæt på Tiltalte 2. Han lagde ikke mærke til ”en lille dreng” . Han så ikke Tiltalte 2 med våben på parkeringspladsen.
Han havde ikke aftalt med andre, hvad han skulle sige til Person 5 eller til andre. Han havde ikke aftalt med Tiltalte 2, at han skulle sige noget bestemt. Tiltalte 2 var jo varetægtsfængslet.
Han så ikke Tiltalte 3 gøre andet end at sparke til bilen. Han så ikke Tiltalte 3 med noget i hænderne. Tiltalte 3 var sammen med ham på parkeringspladsen, da bilen var ved at køre dem ned.
De havde skrald, en brødkniv, øksen og en vandpibe med fra bålpladsen. Nogle af tingene lå i en pose. Han mener, at brødkniven var i posen eller rygsækken. Han tror, at han lagde noget affald i posen. Han lagde ikke brødkniven i posen eller rygsækken. Han gik ud fra, at den lå der, da han ikke så den fremme. Han så Tiltalte 4 med øksen på bålpladsen og et stykke fra bålpladsen. Der er en sti, der fører væk fra bålpladsen, og Tiltalte 4 havde øksen på stien. De var på vej til Netto.
Til ekstrakt 2, side 206 (rapport af 3. juni 2020 - tillæg OV, Skole 1 - foto - stillbillede) forklarede han, at det var ikke på det sted, han så Tiltalte 4 med øksen. Det var på et tidligere tidspunkt. Han er sikker på, at han så Tiltalte 4 med øksen på stien. Tiltalte 4 havde ikke øksen, da de kom til det sted, hvor stillbilledet er taget.
Han husker ikke at have set Forurettede 1 smadre en bilrude. Sådan som han husker det, gjorde Forurettede 1 ikke noget.
Til ekstrakt 4, side 223 (afhøringsrapport sigtet), hvoraf fremgår:
”Han var dog sikker på at både kniven og øksen blev taget med derfra. Der var en bærepose i plastic som tingene blev båret i.”
side 61
Forklarede han, at han ikke husker at have forklaret sådan. Han husker ikke, om tingene var i posen eller i rygsækken. …”
Vidne 8 har under hovedforhandlingen den 19. januar 2021 som vidne blandt andet forklaret følgende:
”… Vidne 8 forklarede, at hun var hjemme hos Forurettede 1, som var hendes kæreste. En person ringede til Forurettede 1 og spurgte, om de ville med ud og grille. De tog til bålpladsen og grillede. Hun husker ikke, hvornår de kom til bålpladsen, men det var sent. Bålpladsen lå ved en skole. Forurettede 1's venner var der. Hun kendte dem i forvejen gennem Forurettede 1.
Det var Tiltalte 3, Tiltalte 5, Tiltalte 4, Vidne 7 og Tiltalte 2. De nåede at være med til at grille. Hun ved ikke, hvor længe de var ved bålpladsen. Det var nok 30 minutter eller en time. Hun var ikke med til at bestemme, at de skulle gå. Hun holdt sig i baggrunden. Forurettede 1 og hun skulle hjem til Forurettede 1. De gik mod Netto og derefter mod parkeringspladsen.
Det var rejseplanen, der viste, hvor de skulle gå hen.
Hun var ikke klar over, at der var en konflikt på snapchat. Det fandt hun først ud af, da det hele skete på parkeringspladsen. Hun husker ikke så meget fra den dag. De gik, og pludselig var der nogle, der råbte, og nogle, der råbte tilbage. Hun husker ikke, hvad der blev råbt. Herefter eskalerede det hele. Parkeringspladsen er omgivet af træer, så hun kunne ikke rigtigt se noget fra det sted, hvor hun stod.
Hun stod oppe på vejen. Hun stod for sig selv og ved ikke, hvor de andre stod. Hun kunne høre noget og se nogle skygger gennem træerne. Det var mørkt. Forurettede 1 og de andre var på parkeringspladsen. Hun ved ikke, hvor mange personer, der var på parkeringspladsen. Hun går ud fra, at der var et par stykker. Hun er ikke sikker på det.
Forurettede 1 sagde, at hun skulle blive stående på vejen. Hun hørte råb, skrig og glas, der smadrede. Hun ved ikke, om der stod nogle på den anden vej ned mod parkeringspladsen. Hun så ikke, om der var nogen, der løb til eller fra parkeringspladsen.
Hun gik hele tiden i baggrunden og talte med Vidne 7. Når der var mange drenge, holdt hun sig i baggrunden. Det er meget normalt, når man er med sin kæreste, at man holder sig baggrunden, når han er sammen med sine venner. Alle var i godt humør, inden de kom til parkeringspladsen. Hun så ingen våben.
Fra vejen kunne hun se nogle personer, der sloges. Hun kunne ikke se, om de andre havde våben. Hun lagde mærke til Forurettede 1, fordi han havde en hvid kasket på. Hun så ikke, hvad der skete med Tiltalte 2. Hun så personen med den hvide kasket falde om på jorden og ville hurtigt ind på parkeringspladsen. Hun fandt et hul i hegnet, som hun krøb gennem, og løb hen til Forurettede 1. Bilen var
side 62
kørt fra parkeringspladsen på det tidspunkt.
Forurettede 1 lå på siden. Hun vendte ham om og så, at der var blod over det hele. Hun ved ikke, hvad der foregik rundt omkring hende på det tidspunkt. Forurettede 1 trak vejret, men så stoppede han med det. Hun råbte til de andre, at de skulle ringe til politiet, da hun godt kunne se, at Forurettede 1's tilstand ikke var stabil. Alle var forvirrede, så hun skreg højt til dem. Det gik op for dem, at hun mente det alvorligt. Vidne 7 ringede vist, og hun fik telefonen. Tiltalte 4 og hun gav Forurettede 1 hjertemassage. Hun fik Tiltalte 5's t-shirt, så hun kunne holde presset. Først kom politiet og så en ambulance.
Tiltalte 2 lå lidt længere fremme til venstre for hende. Der var en, der holdt på hans ryg. Tiltalte 4 blødte fra sin hånd, men hjalp hende alligevel.
Da hun løb ind på parkeringspladsen, var alle fra hendes gruppe der. Der var ikke nogen fra den anden gruppe. De, der ikke kørte væk i bilen, var løbet fra parkeringspladsen. De andre havde glemt deres knallert, så Tiltalte 5 tog knallerten og prøvede at finde politiet.
Hun så ikke, havde der skete med Forurettede 1, inden han faldt om. Hun så ikke, hvad der ellers skete på parkeringspladsen. Det var helt tilfældigt, at hun så Forurettede 1 falde om. Hvis han var faldet et andet sted, havde hun ikke set det.
Til ekstrakt 4, side 227 (afhøringsrapport sigtet), hvoraf fremgår:
”Tiltalte 2 var uvenner med en der havde sagt at Tiltalte 2's mor var en luder. Afhørte kendte ikke personen, men havde set et billede af ham. Afhørte kunne ikke huske navnet på ham. Tiltalte 2 havde personen på Snapchat. De var muligvis blevet uvenner i en gruppe på Snapchat.”
forklarede hun, at hun ikke længere husker særlig meget og ikke ved, om hun har forklaret sådan. Hun var mange timer i isolation, og det hele står lidt sløret. Hun havde ikke sovet og græd meget.
Til samme rapport, side 227, hvoraf fremgår:
”Da Forurettede 1 hørte at Tiltalte 2 var uvenner med personen, så tilføjede han ham på Snapchat, da han ville udrede trådene. Personen tilføjede ikke Forurettede 1 tilbage, så Forurettede 1 kunne ikke skrive til ham.
Afhørte var kæreste med Forurettede 1 og de havde lige talt om, hvornår de skulle sige det til andre.
Tiltalte 2 aftalte med personen, at de skulle mødes ved Netto tæt på Jægersborg Station. Her skulle de snakke. Det var ikke afhørtes opfattelse, at de skulle mødes for at slås.”
side 63
forklarede hun, at hun ikke husker at have forklaret sådan. Hun vil gerne huske, men hun kan bare ikke. Hun har gået hos en psykolog, der har sagt, at det er normalt, at hun ikke længere kan huske noget. Hun kan lige så godt have sagt det, som hun ikke kan have sagt det.
Til samme rapport, side 227, hvoraf fremgår:
”Forurettede 1 ville faktisk ikke med, men Tiltalte 2 havde engang hjulpet Forurettede 1 i et lille slagsmål, så Forurettede 1 skyldte at hjælpe tilbage.”
forklarede hun, at Forurettede 1 og hun så film, så det var slet ikke sikkert, at de ville tage af sted. Men de gjorde det alligevel.
Adspurgt, om hun blev bedt om at holde sig i baggrunden, forklarede hun, at det blev hun ikke.
Til samme rapport, side 228, hvoraf fremgår:
”Forurettede 1 ville have hun skulle gå bagved, da hun ikke skulle ’’være en del af det” .”
forklarede hun, at det ikke var fordi, han ville skærme hende i forhold til noget, der skulle ske. Hun var generelt i baggrunden, når de var sammen med Forurettede 1's venner. Hun vidste ikke, at de skulle mødes med nogle på parkeringspladsen.
Til samme rapport, side 228, hvoraf fremgår:
”Grunden til at Tiltalte 2 ikke gik alene, var at de troede, at den anden person måske ikke kom alene og så ville Tiltalte 2 blive smadret.
Da afhørte og dem hun gik med kom til Netto, så var de andre der ikke. Tiltalte 2 ringede med ham der var problemer med og de sagde, at de skulle komme til hallen ved Stadion, så de gik tilbage mod skaterbanen og hallen.”
forklarede hun, at hun ikke husker at have forklaret sådan.
Adspurgt, om de havde noget med til bålpladsen, forklarede hun, at de andre må have brugt nogle ting, da de grillede. De havde i hvert fald fundet noget brænde og havde haft mad med. Vidne 7 og hun gik frem og tilbage fra bålpladsen til skraldepladsen med skrald. De andre sad stadig rundt om bålet. Hun ved ikke, hvem der pakkede tingene ned på bålpladsen. Hun ved ikke, om der var nogle, der havde noget i hænderne, da de gik fra bålpladsen. Der var ikke våben fremme. De andre tog de ting, de havde brugt. De havde en pose, og der var også en vandpibe. Hun husker ikke, hvor vandpiben var, da de gik.
side 64
Til ekstrakt 4, side 227 - 228 (afhøringsrapport sigtet), hvoraf fremgår:
”Tiltalte 2 var uvenner med en der havde sagt at Tiltalte 2's mor var en luder. Afhørte kendte ikke personen, men havde set et billede af ham. Afhørte kunne ikke huske navnet på ham. Tiltalte 2 havde personen på Snapchat. De var muligvis blevet uvenner i en gruppe på Snapchat.
Da Forurettede 1 hørte at Tiltalte 2 var uvenner med personen, så tilføjede han ham på Snapchat, da han ville udrede trådene. Personen tilføjede ikke Forurettede 1 tilbage, så Forurettede 1 kunne ikke skrive til ham.
Afhørte var kæreste med Forurettede 1 og de havde lige talt om, hvornår de skulle sige det til andre.
Tiltalte 2 aftalte med personen, at de skulle mødes ved Netto tæt på Jøgersborg Station. Her skulle de snakke. Det var ikke afhørtes opfattelse, at de skulle mødes for at slås.
Forurettede 1 ville faktisk ikke med, men Tiltalte 2 havde engang hjulpet Forurettede 1 i et lille slagsmål, så Forurettede 1 skyldte at hjælpe tilbage.
Tiltalte 2 og Vidne 7 hentede afhørte og Forurettede 1 på Hellerup Station. Herfra tog de til By 1 med tog, hvor de mødtes med Tiltalte 3, Tiltalte 5 og Tiltalte 4 på en skole, hvor de havde grillet og hygget tidligere. Herfra gik de til Netto, hvor Tiltalte 2 og den anden person havde aftalt at mødes.
Afhørte havde ikke nogen ting med, der kunne bruges til slåskamp. Det var meningen, at Tiltalte 2 og den anden skulle snakke. Afhørte hverken så eller hørte om de andre havde ting med, der kunne bruges til slåskamp og det var ikke hendes opfattelse, at de havde det.
Forurettede 1 ville have hun skulle gå bagved, da hun ikke skulle ’’være en del af det” .
På et tidspunkt prøvede Vidne 7 at ringe til ”Person 7” , men afhørte sagde, at han ikke behøvede at ringe, da der nok ikke ville ske noget, så synd at vække ”Person 7” . Afhørte vidste ikke hvad ”Person 7” hed.
Grunden til at Tiltalte 2 ikke gik alene, var at de troede, at den anden person måske ikke kom alene og så ville Tiltalte 2 blive smadret.
Da afhørte og dem hun gik med kom til Netto, så var de andre der ikke. Tiltalte 2 ringede med ham der var problemer med og de sagde, at de skulle komme til hallen ved Stadion, så de gik tilbage mod skaterbanen og hallen.”
forklarede hun, at der var en advokat med til afhøringen. Hun husker ikke,
side 65
om der også var en fra kommunen. Det kan godt være, at hun har forklaret sådan, men hun husker det ikke.
Adspurgt, om det er rigtigt, at hun vidste, hvad der skulle ske, eller rigtigt, at hun ikke vidste, hvad der skulle ske, forklarede hun, at hun ikke husker det i dag og ikke ved, hvad der er rigtigt, da hun har lagt det hele bag sig.
Hun ved ikke, om der var en brødkniv på bålpladsen, men det vil give god mening, da de lavede mad. Hun ved ikke, om de brugte en kniv til at skære kyllingen med.
Til ekstrakt 4, side 234 (afhøringsrapport sigtet), hvoraf fremgår:
”Forespurgt om afhørte havde set hvad folk havde med, svarede hun, at der var en pose med en vandpibe i. Hun vidste dog ikke hvem der ejede vandpiben eller posen. Hun forklarede videre, at der var blevet brugt en kniv til at skære kylling ud med, men at hun ikke havde set kniven, da hun ikke havde kigget i posen.”
forklarede hun, at hun ikke husker at have forklaret sådan, men at det giver god mening, hvis der var en kniv. Hun så ikke Tiltalte 3 med noget i hænderne. Hun husker ikke at have set en økse på bålpladsen eller i løbet af aftenen.
Adspurgt, om hun talte med Tiltalte 5, da de gik fra skolen, forklarede hun, at hun ikke husker det. Hun ved ikke, hvad der skete med Tiltalte 5 på parkeringspladsen. Hun så ikke andre på det sted, hvor hun stod.
Til ekstrakt 4, side 235 (afhøringsrapport sigtet), hvoraf fremgår:
”Hun forklarede, at dem fra hendes gruppe satte i løb da de hørte der blev råbt fra p-pladsen, og at de løb over til indgangen til p-pladsen. Hun oplyste, at hende og Vidne 7 blev tilbage, dog uden at stå ved siden af hinanden. Hun forklarede, at hun kunne se en bil ”drifte rundt og rundt” og prøvede at ramme dem fra hendes gruppe, så de måtte løbe rundt om lygtepælene.”
forklarede hun, at hun godt kan have forklaret sådan til politiet. Vidne 7 og hun talte sammen det meste af tiden, da de gik til parkeringspladsen. Hun ved ikke, om de andre fem løb ind på parkeringspladsen.
Det kan godt passe, at hun på et tidspunkt fik Forurettede 1's jakke.
Til samme rapport, side 237, hvoraf fremgår:
” Afhørte forklarede, at Forurettede 1 ikke havde haft jakken på inde på p-pladsen, da afhørte havde fået den af ham. Forurettede 1 mente at afhørte skulle have den, så hun ikke frøs hvis de skulle snakke lang tid med den anden gruppe.”
side 66
forklarede hun, at hun godt kan have forklaret sådan. Hun havde ikke særlig meget tøj på, og det var koldt. Hun fik ofte Forurettede 1's Jakke, hvis hun frøs. …”
Vidne 9 har under hovedforhandlingen den 19. januar 2021 som vidne blandt andet forklaret følgende:
”… Vidne 9 forklarede, at hans brugernavn på snapchat er ”Profilnavn 3” . Han blev tilføjet en snapchatgruppe, hvor nogle havde skrevet noget. Han husker ikke navnene på de andre i snapchatgruppen, da det er længe siden. Han kendte dem ikke i forvejen. Han husker ikke, hvem der tilføjede ham til snapchatgruppen. Han kunne se på beskederne, at personerne havde en konflikt. Han husker ikke, hvad de skrev.
Han husker ikke, om der i snapchatgruppen var personer ved navn Person 4 og Tiltalte 2. Personerne skændtes over noget og ville mødes og få det løst. Tid og sted blev aftalt. De spurgte, om han ville med, men det ville han ikke. Han var dér heller ikke den dag. Han husker ikke, om der blev skrevet, at der skulle filmes.
Næste morgen så han, at ingen havde skrevet i snapchatgruppen i lang tid. Han forlod derfor snapchatgruppen. Først lang tid efter fandt han ud af, at snapchatgruppen havde noget at gøre med det, der var sket på skaterbanen.
Til ekstrakt 4, side 243 (afhøringsrapport vidne), hvoraf fremgår:
”Afhørte var ikke længere medlem af gruppen, men der blev i gruppen skrevet om at der var nogen, der skulle mødes med hinanden og afgøre noget ved en slåskamp. Adspurgt forklarede afhørte, at det var Tiltalte 1 og hans bror eller fætter, der var mod Tiltalte 2. Det var meningen, at de skulle slås en mod en, og at vennerne skulle kigge på. Adspurgt om der blev talt om, at slagsmålet skulle filmes svarede afhørte ja, men der blev ikke filmet eller lagt noget op i gruppen.”
forklarede han, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Han har kun forklaret, at de ville mødes og løse det. Han har ikke forklaret, at der skulle filmes. Der blev ikke lagt film op i gruppen. Han var ikke en del af konflikten i snapchatgruppen.
Adspurgt, om en person ved navn Forurettede 2 skulle være blevet uvenner med en person ved navn Person 3, forklarede han, at det kender han ikke noget til. Han har ikke hørt en lydfil, der blev lagt op i gruppen. Han fik under afhøringen hos politiet at vide, at der fra hans profil blev sendt en lydfil den 24. april 2020, kl. 21.11, men det har han ikke gjort.
Til lydfil, USB 2, Tiltalte 1, udlæsning af telefon (lydfil fra Profilnavn 3 på Tiltalte 1's telefon, den 24. april 2020 kl. 21.11) og ekstrakt 5, side 225 - 226
side 67
(rapport af 15. maj 2020 – video af snap med lydfil fra Profilnavn 3 til Tiltalte 1), hvoraf fremgår:
”Din lille ven, der sagde kom til jeres station, den der kommer til jeres station. Nu kan I ikke ændre det. I har sagt jeres station. Jeg kommer til jeres station, I kan ikke ændre det nu. Forstår I? I kan ikke ændre noget.”
forklarede han, at han ikke ved, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, at lydfilen er sendt fra hans profil. Han ved ikke, om det er ham, der taler på lydfilen.
Det sker ikke ofte for ham, at han bliver inviteret ind i en snapchatgruppe, hvor der er en konflikt. Det sker dog nogle gange. Nogle i snapchatgruppen vil vise nogle andre, at de er mange, for at gøre de andre bange. Det kan få de andre til at trække sig, så konflikten vindes på den måde. Det sker, at det aftales i en snapchatgruppe, at der skal være et møde, og det er sikkert også sket, at personerne i en snapchatgruppe rent faktisk har mødt hinanden. Det er dog ikke noget, han har oplevet.
Til ekstrakt 4, side 243 (afhøringsrapport vidne), hvoraf fremgår:
”Afhørte oplyste, at man tit bliver tilføjet til snapchatgrupper, hvor der er en konflikt, og hvor man skal vise, hvor mange venner man har, og hvor meget støtte man har. Oftest mødes folk ikke. Afhørte har aldrig oplevet, at man rent faktisk har mødtes. Det plejer at vare sådan, at den ene gruppe siger ”det passer ikke i dag, en anden dag” og så forlader alle gruppen. Ellers møder den ene gruppe op, fordi de ved, at den anden gruppe højst sandsynligt ikke kommer, og derfor ’’vinder” de konflikten ved at filme, at de mødte op, og de andre turde ikke komme.”
forklarede han, at han har forklaret sådan til politiet, og at forklaringen er korrekt. …”
Vidne 10 har under hovedforhandlingen den 19. januar 2021 som vidne blandt andet forklaret følgende:
”… Vidne 10 forklarede, at han var på arbejde som ambulanceredder den 25. april 2020 og blev sendt til By 1 til noget vold. Ved Netto fik de af politiet oplyst, at stedet var sikret. Der holdt en sort Mercedes varevogn, og lige i nærheden stod en mand, der lignede en civilklædt politibetjent. Han hørte lyden fra noget, der mindede om en politiradio, og han troede derfor, at manden var politibetjent.
Det viste sig dog senere, at manden talte med 112 over sin mobiltelefon. Manden sagde, at den tilskadekomne var hans søn. Sønnen stod op og virkede rimelig upåvirket. Han undersøgte sønnen, der havde en knivlæsion i ryggen ved venstre lunge. Sønnen virkede lidt utilpas
side 68
og chokeret, men hans tilstand var stabil, og han kunne uden problemer tale med sønnen, der blev kørt til Rigshospitalet ledsaget af lægevognen.
På et tidspunkt hørte han faderen sige: ”Hvad har I nu lavet? Hvad har I nu haft gang i?” Det virkede mærkeligt i situationen og som om, at der tidligere var sket noget.
Han spurgte drengen, hvad der var sket, men drengen svarede ikke, men sagde alene, at han havde ondt i ryggen.
Til ekstrakt 4, side 250 (afhøringsrapport, Off. Myndighed), hvoraf fremgår:
”Da de ankom til stedet, lagde afhørte mærke til, at der holdt en sort Mercedes Vito skråt parkeret/henkastet og at der stod en voksen person sammen med en mindre dreng. Afhørte forklarede, at det så ud som om at manden kiggede i drengenes lommer, hvorfor afhørte troede det var en politimand i civil. Afhørte spurgte derfor, at manden var politibetjent, men han svarede, at han var far til drengen (Forurettede 2).”
forklarede han, at han har forklaret sådan, og at forklaringen er korrekt.
Drengen nævnte ikke noget om, at han var bror til en af de andre tilskadekomne. Han oplever ofte, at tilskadekomne ikke oplyser noget til ambulancerederne. Det skyldes formentlig, at de dækker over andre, eller at de er chokerede.
Faren stod med sønnen og undersøgte ham og kikkede under hans jakke. Det var formentlig for at tjekke, om sønnen havde skader. Da han først troede, at faren var politimand, kunne det også se ud som en visitation af drengen. Han husker ikke, om han forklarede til politiet, at faren kikkede i sønnens lommer. Faren rodede ved sønnens jakke, og det virkede mest som om, at faren kikkede efter skader på sønnen. Han husker ikke, at der var nogen dialog mellem faren og sønnen.”
Vidne 11 har under hovedforhandlingen den 19. januar 2021 som vidne blandt andet forklaret følgende:
”… Vidne 11 forklarede, at han var på arbejde som ambulanceredder den 25. april 2020 og blev sendt til By 1 til et voldsopgør. Da kollegaen og han ankom, var skadestedet sikret af politiet. De kørte ind på en parkeringsplads samtidig med en lægebil. En person var livløs. En anden person lå ca. 2 meter fra den første person og var ved bevidsthed. En anden ambulance kørte ret hurtigt af sted med den livløse person. Kollegaen og han tog sig af den anden tilskadekomne, som de kørte på hospitalet.
side 69
Personen var i kritisk tilstand på grund af et knivstik i ryggen modsat hjertet ved skulderbladet. Han vurderede, at personen havde indre blødninger, da personen var bleg og klamsvedende og havde en svag puls samt svært ved at trække vejret. Det virkede som om, at kroppen kompenserede for et større blodtab. I ambulancen målte de et lavt blodtryg, hvilket også tydede på indre blødninger.
Ambulancen blev ledsaget af en politibil til hospitalet. Inden de kørte, spurgte personen politiet, om en af hans pårørende var okay, og han forstod, at den pårørende havde været sammen med personen. Personen fortalte, at han var blevet stukket, men at han ikke vidste med hvad, og at der var kommet nogle andre kørende, og at de have overfaldet dem.
Det var hans oplevelse, at situationen på stedet var kaotisk med flere gerningssteder og tilskadekomne. Politiet prøvede at holde folk på afstand. …”
Vidne 12 har under hovedforhandlingen den 19. januar 2021 som vidne blandt andet forklaret følgende:
”… Vidne 12 forklarede, at han var på arbejde som ambulanceredder den 25. april 2020 og blev sendt til By 1 til et større slagsmål og muligt knivoverfald. Kollegaen og han ankom til et sted, der endnu ikke var sikret af politi, hvor der stod nogle personer ved en sølvgrå Golf og signalerede til ambulancen. I midterrabatten lå en person, der bevægede sig. Personen oplyste sit navn og ømmede sig.
Han blev lagt ind i bårerummet, hvor de undersøgte ham nærmere. Personen spurgte flere gange, om han ville blive lam på grund af sine skader, og om hans lillebror var okay. Han havde en stor flænge i hovedet og på højre knæ. De fandt ikke andre skader.
Personen oplyste ikke, hvordan han havde fået skaderne, men spurgte til sin lillebror og fortalte, at ”de andre har stukket min lillebror i ryggen.” Personen virkede lidt panisk og havde det meste af tiden et stift blik. Det så ud som om, at personen i hovedet gennemgik, hvad der var sket. Det virkede ikke som om, at personen var klar over, hvor alvorlige hans skader var.
Det eneste, der interesserede ham, var, om der var sket noget med hans lillebror. …”
Vidne 1 har under hovedforhandlingen den 27. januar 2021 som vidne blandt andet forklaret følgende:
”… Vidne 1 forklarede, at han er far til afdøde Forurettede 1 og bor på Adresse 2, 2000 Frederiksberg. Forurettede 1 havde inden sin død adresse på Adresse 3, 2100 København Ø, hos sin mor. I begyndelsen boede Forurettede 1 hos sin mor, men i teenageårene begyndte Forurettede 1 at komme mere hjemme hos ham, og de sidste 2-3 år boede Forurettede 1 hovedsagelig hos ham og besøgte sin mor. Han var sammen med Forurettede 1 hver eneste dag, og de havde et meget tæt forhold. Pengene betyder ikke som sådan noget for
side 70
ham. Han har mistet sin søn, og penge kan ikke erstattet hans tab. …”
Vidne 13 har under hovedforhandlingen den 27. januar 2021 som vidne blandt andet forklaret følgende:
”… Vidne 13 forklarede, at hun bor på Adresse 3, 2100 København, og er mor til afdøde Forurettede 1. Forurettede 1 har hele sit liv haft adresse hos hende. Forurettede 1 opholdt sig hos sin far den seneste periode, men Forurettede 1 besøgte hende ofte. Forurettede 1's far og hun blev separeret, da hun var gravid, og hun har altid taget sig af Forurettede 1. Hun har født fire børn før Forurettede 1, men de er alle døde. Forurettede 1 var hendes eneste søn, og de havde et meget tæt forhold. Hun ønsker ikke nogen erstatning, da der er en større magt, der sørger for det. …”
Sagens oplysninger
Der er under sagen dokumenteret og afspillet følgende:
Teleoplysninger
- ekstrakt 5, side 218-219, 221 (rapport af 11. maj 2020 - billeder af snap-
chat korrespondance Tiltalte 1)
- ekstrakt 5, side 225-226 (rapport af 15. maj 2020 – video af snap med lyd-
fil fra Profilnavn 3 til Tiltalte 1)
- ekstrakt 5, s. 182 ff (rapport af 3. august 2020 - udlæsning af Forurettede 2's tlf)
-lydfil, USB 2, Tiltalte 1, udlæsning af telefon (lydtil fra Profilnavn 3 på
Tiltalte 1's telefon, den 24. april 2020 kl. 21.11)
- ekstrakt 5, side 301-302 (rapport af 3. juni 2020 – udlæsning af Vidne 4 Ipad)
-lydfil, USB 3, Vidne 4, udlæsning af iPad (lydfil fra Tiltalte 1 over messenger
på Vidne 4's Ipad. den 24. april 2020 kl. 23.24).
- ekstrakt 5, side 204 (rapport af 6. maj 2020 – udlæsning af tlf. Vidne 2)
- ekstrakt 5, side 228-230 (rapport af 14. maj 2020 – opkaldslog Tiltalte 1's
tlf. d. 24. og 25. april)
- ekstrakt 5, side 125 (rapport af 11. juni 2020 – udlæsning af Vidne 8's tlf.)
-lydfil, USB 1, Vidne 8, udlæsning af telefon, video fra SIG
side 71
Vidne 8's mobil (videoklip på Vidne 8's mobiltelefon, den 25. april 2020 kl. 01.09)
- tillægsekstrakt 3, side 16-20, Rapport Data fra Snapchat inc. af 2. decem-
ber 2020
-lydfil, USB 1, Forurettede 2, Udlæsning af telefon, Portable kost 721, Rapport, Vi-
deo 25.05.20, files, IMG_5682, IMG_5676, IMG_5677, IMG_5678, IMG_5679, IMG_5680
Anmeldelse og første dispositioner på gerningsstedet
- ekstrakt 2, side 65 og side 70 (rapport af 14. maj 2020 – 112 opkald den
250420 kl. 01:23 ukendt og Vidne 8)
- ekstrakt 2, side 76 (rapport af 19. maj 2020 – 112 opkald den 250420 kl.
01:29 Forurettede 2)
- ekstrakt 2, side 29-30 (rapport af 25. april 2020 – 1.vogn på G-sted) - ekstrakt 2, side 32 (rapport af 25. april 2020 – 2. vogn på gerningsstedet) - ekstrakt 2, side 34 (rapport af 15. april 2020 – Gerningssted, Adresse 4
Adresse 4)
- ekstrakt 2, side 38-40 (rapport af 25. april 2020 – L9) - ekstrakt 2, side 44 (rapport af 25. april 2020 – observationer på stedet
BA0937)
Overvågning
- ekstrakt 2, side 290-293 (rapport af 14. maj 2020 – overvågning, gennem-
gang Skole 1)
-lydfil, USB 4, Skole 1 (videoklip fra overvågningskamera opsat
ved Skole 1, den 24. april 2020, navnlig kl. 21.28, kl. 21.51 og kl. 22.24, og den 25. april 2020, navnlig kl. 00.28 og kl. 00.32)
- ekstrakt 2, side 313 (rapport af 3. juni 2020 – tillæg OV, Skole 1
Skole 1 – foto) - (stillbillede)
- ekstrakt 2, side 314-315 (rapport af 6. maj 2020 – DSB overvågning, Jæ-
gersborg st.)
-lydfil, USB 4, Jægersborg (videoklip fra overvågningskamera opsat på Jæ-
gersborg Station, den 25. april 2020, navnlig kl. 00.44, kl. 01.15, og kl. 01.22)
Gerningsstedsundersøgelser og fund
- tillægsekstrakt 1, side 104-175 (rapport af 19. oktober 2020 – gernings-
stedsundersøgelse + fotomappe)
- tillægsekstrakt 1, side 176-183 og side 185-195 (kriminalteknisk erklæring
af 8. oktober 2020)
side 72
Lægelige oplysninger
- ekstrakt 2, side 321-322 (handlingsforløbsrapport Rigshospitalet af 25.
april 2020)
- ekstrakt 2, side 336 – 338 (obduktionsrapport af 28. april 2020, Forurettede 1
Forurettede 1)
- ekstrakt 2, side 378 (supplerende obduktionsrapport af 15. juni 2020, Forurettede 1
Forurettede 1)
- ekstrakt 2, side 382 (yderligere supplerende obduktionsrapport af 31.
august 2020, Forurettede 1)
- ekstrakt 2, side 345 (Retsmedicinsk Institut, Retspatologisk afdeling,
skitse over skader, 28. april 2020, Forurettede 1)
- ekstrakt 2, side 327 – 333 (fotomappe ligsyn, 25. april 2020, Forurettede 1
Forurettede 1)
- ekstrakt 2, side 346, 352-354 og 356-358 (fotomappe obduktion, 28. april
2020, Forurettede 1)
- ekstrakt 2, side 383 - 386 (personundersøgelse af 25. april 2020, Forurettede 2
Forurettede 2)
- ekstrakt 2, side 388 (Retsmedicinsk Institut, Retspatologisk afdeling,
skitse over skader, 25. april 2020, Forurettede 2)
- ekstrakt 2, side 389 - 392(personundersøgelse af 25. april 2020, Tiltalte 4
Tiltalte 4)
- ekstrakt 2, side 394 (Retsmedicinsk Institut, Retspatologisk afdeling,
skitse over skader, 25. april 2020, Tiltalte 4)
- ekstrakt 2, side 396 – 398 (personundersøgelse af 25. april 2020, Tiltalte 2
Tiltalte 2)
- ekstrakt 2, side 401 (Retsmedicinsk Institut, Retspatologisk afdeling,
skitse over skader, 25. april 2020, Tiltalte 2)
- ekstrakt 2, side 402 – 406 (personundersøgelse af 25. april 2020, Tiltalte 1
Tiltalte 1)
- ekstrakt 2, side 408 - 409 (Retsmedicinsk Institut, Retspatologisk afdeling,
skitse over skader, 25. april 2020, Tiltalte 1)
- ekstrakt 2, side 410, 411, 415, 416, 420 og 422 (fotomappe, 25. april
2020, Tiltalte 1)
Tekniske undersøgelser og erklæringer
angående KT 1 (Koster nr. 2), lilla kniv - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 249 - ekstrakt 3, side 11, Retsgenetisk erklæring af 15. maj 2020, side 12 angå-
ende KT 1, aftørring KT nr. 51 og 52
- rapport Kriminalteknisk Erklæring - Sammenligning af kniv med spor,
side 73
bilag B-1-33, Ekstrakt 3, side 179
angående KT2 (Koster nr. 3), lygte/teaser - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 250 - ekstrakt 3, side 11-12, Retsgenetisk erklæring af 15. maj 2020, side 12 an
gående KT 2, aftørring KT nr. 54
- tillægsekstrakt 1, side 246-248 - Funktionalitetstest fra Teknologisk Insti-
tut af 16. oktober 2020
- ekstrakt 3, side 416, Rapport, Kriminalteknisk Erklæring ang. strømpistol
vside mærker på hals, side 419 Konklusion
- ekstrakt 3, side 422 f, Fotomappe
angående KT3 (Koster nr. 4), håndøkse - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 250 - ekstrakt 3, side 11, Retsgenetisk erklæring af 15. maj 2020, side 13 angå-
ende koster 3, aftørring KT nr. 57
- tillægsekstrakt 4, side 3, Retsgenetisk erklæring af 15. januar 2021, side 4
angående KT3, aftørring KT nr. 57
angående KT12 (Koster 10), kniv, rød og sort - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 251 - ekstrakt 3, side 11, Retsgenetisk erklæring af 15. maj 2020, side 13, angå-
ende KT 12, aftørring KT nr. 59
angående KT27 (Koster 16), del af totenschläger, angiveligt 1. del/yderst led - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 252 - tillægsekstrakt 4, side 7, Retsgenetisk erklæring af 15. januar 2021, side 8,
angående KT 27, aftørring KT 60 og 61
- tillægsekstrakt 4, side 12, Retsgenetisk erklæring af 15. januar 2021, side
13, angående KT 27, aftørring KT nr. 61
angående KT 31 (Koster nr. 19), del af totenschläger, angiveligt 2. del/mid-terste del - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 252 - ekstrakt 3, side 61, Retsgenetisk erklæring af 15. juni 2020, side 63, angå-
ende KT 31, aftørring KT nr. 62
angående KT 74 (Koster nr. 806), Hockeystav og KT 75 (Koster nr. 1001), Grønsagskniv - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 253
angående KT 76 (Koster nr. 801), kniv med orange skæfte - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 254 - ekstrakt 2, side 113, Rapport HL (15-01) Afsøgningsrapport, side 116
(oversigt over fund i sektorer), side 118 (oversigtskort over sektorer)
- ekstrakt 3, side 158, Retsgenetisk erklæring af 15. juni 2020, side 163,
angående KT nr. 76, aftørring KT nr. 136
side 74
- ekstrakt 3, side 61, Retsgenetisk erklæring af 15. juni 2020, side 66, KT
76, aftørring KT nr. 137
- tillægsekstrakt 1, side 50, Kriminalteknisk erklæring, undersøgelse af kniv-
skede mrk. Hultafors, KT144, side 52
- tillægsekstrakt 1, side 96, Kriminalteknisk erklæring, undersøgelse af
knivskede mrk. Hultafors, KT144
angående KT 115 (Koster nr. 1064), Rockwool kniv - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 255 - ekstrakt 3, side 158, Retsgenetisk erklæring af 15. juni 2020, side 163-
164, angående KT 115, aftørringer KT nr. 138, 139, 140
- tillægsekstrakt 4, side 16, Retsgenetisk erklæring af 15. januar 2021, side
17, angående KT 115, aftørring KT nr. 138
- tillægsekstrakt 4, side 21, Retsgenetisk erklæring af 15. januar 2021, side
22, KT 115, aftørring KT nr. 141
- ekstrakt 3, side 191, Rapport Kriminalteknisk erklæring - Roxkwoolkniv,
side 195, Konklusion, angående sammenligning mellem Rockwool kniv og fundet knogle-/bruskfragment
- ekstrakt 3, side 198, Fotomappe, side 202 - tillægsekstrakt 1, side 40, Rapport Kriminalteknisk Erklæring ang. KT 33,
KT 115, 117 og 122, side 41,
- tillægsekstrakt 1, side 46-47, Fotomappe (rygsæk, rockwoolkniv, jernrør,
vandpibedel)
angående KT 117 (Koster nr. 1063), del af totenschläger, angiveligt 3. del/ håndtag - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 256 - ekstrakt 2, side 130, Rapport Hundesøg H2 sektor 2,3,7,8N,9 af 25. april
2020, side 131
- ekstrakt 3, side 158, Retsgenetisk erklæring af 15. juni 2020, side 162, KT
117, aftørring KT nr. 131
- tillægsekstrakt 1, side 226 Kriminalteknisk erklæring angående KT27,
KT31 og KT117 - sammenligning af dele af totenschläger
- tillægsekstrakt 1, side 229 Fotomappe, side 230ff
angående KT 122 (Koster nr. 1073), jernrør med sort skæfte - mulig del af vandpibe - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 257 - ekstrakt 2, side 149, Rapport Sporsikring, sektor 5 - ekstrakt 3, side 61, Retsgenetisk erklæring af 15. juni 2020, side 64, angå-
ende KT 122, aftørring KT nr. 135, Kanter på greb
- tillægsekstrakt 3, side 12, Rapport KT 122/koster 1073, vejning og opmå-
ling af jernrør
- tillægsekstrakt 3, side 13ff, Fotos af jernrør
angående KT 102 (Koster nr. 1062), ca. 1 m lang kæp - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 258
side 75
- ekstrakt 2, side 130, Rapport Hundesøg H2 sektor 2,3,7,8N,9 af 25. april
2020
- ekstrakt 3, side 108, Retsgenetisk erklæring af 15. juni 2020, side 117, KT
102, aftørring KT nr. 201, Tynde ende, bark samt barkfrit område
angående KT 143 (Koster nr. 4043), kniv i sort skede - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 258 - ekstrakt 3, side 279, Rapport Knallertundersøgelse, PGO, side 280 - tillægsekstrakt 4, side 16, Retsgenetisk erklæring af 15. januar 2021, side
17 angående KT 144, aftørring KT nr. 257, Kanter o.l.
angående KT 145 (Koster nr. 1082), jernstang ca. 50 cm - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 260 - ekstrakt 2, side 169, Rapport Sporsikring, sektor 10, felt 1
angående KT 154 (Koster nr. 811), blå kniv - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 261
angående KT 155 (Koster nr. 4100), sort springkniv - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 261
angående KT 267 (Koster nr. 1060), etui til øksehoved - rapport våbenoversigt, tillægsekstrakt 1, side 262 - ekstrakt 2, side 130, Rapport Hundesøg H2 sektor 2,3,7,8N,9 af 25. april
2020
- tillægsekstrakt 1, side 14, Retsgenetisk erklæring af 14. oktober 2020, side
23, KT nr. 267, Skede sikret fra Cinderbane sektor 2
angående KT 3 (håndøkse) og KT 115 (Rockwoolkniv) - tillægsekstrakt 2, side 33, Rapport Kriminalteknisk Erklæring ang. KT 3
og 115, Kriminalteknisk Erklæring side 34
angående KT 13, knoglefragment - rapport oversigt, beklædning+spor, tillægsekstrakt 1, side 264
angående KT 22 (Koster nr. 14), jakke med Mastercard - rapport oversigt, beklædning+spor, tillægsekstrakt 1, side 264 - ekstrakt 3, side 108, Retsgenetisk erklæring af 10. juli 2020, side 109-110,
ang. KT 22, aftørring KT nr. 156, Vrangsiden, brystregion , aftørring KT nr. 157, Nakke (ejerskab)
angående KT 23 (Koster nr. 15), Jakke mrk. designer - rapport oversigt, beklædning+spor, tillægsekstrakt 1, side 265 - ekstrakt 3, side 108, Retsgenetisk erklæring af 10. juli 2020, side 110, ang.
KT 23, aftørring KT nr. 159, Rygside omkring skade
angående KT 30 (Koster nr. 18), to handsker
side 76
- rapport oversigt, beklædning+spor, tillægsekstrakt 1, side 265 - ekstrakt 3, side 108, Retsgenetisk erklæring af 10. juli 2020, side 116, ang.
KT 30, aftørring KT nr. 194, Venstre handske, manchet, og aftørring KT nr. 195, Venstre handske, håndryg
angående KT nr. 37, Blod på lygtepæl - rapport oversigt, beklædning+spor, tillægsekstrakt 1, side 266 - ekstrakt 3, side 158, Retsgenetisk erklæring af 15. juni 2020, side 159, KT
nr. 37, P-plads, på lygtepæl, sektor 1
angående KT 38, blod og KT 39, blod - rapport oversigt, beklædning+spor, tillægsekstrakt 1, side 266 - ekstrakt 3, side 158, Retsgenetisk erklæring af 15. juni 2020, side 159, KT
nr. 38, Ved Stadion, Østvendt fortov, og KT nr. 39, Ved Stadion,Østvendt fortov
angående KT 40 (Koster nr. 23), Grøn jakke - rapport oversigt, beklædning+spor, tillægsekstrakt 1, side 266 - ekstrakt 3, side 108, Retsgenetisk erklæring af 10. juli 2020, side 110, KT
40, Venstre ærme, aftørring KT nr. 163, side 110, KT 40, aftørring KT nr. 165, Venstre bryst, side 112, KT 40, aftørring KT nr. 167, Omkring skade, venstre ærme, side 113, KT 40, aftørring KT nr. 170, Omkring skade, ven-stre rygside
angående KT 41 (Koster nr. 24), Maske, sort, med blod - rapport oversigt, beklædning+spor, tillægsekstrakt 1, side 268 - ekstrakt 3, side 21, Rapport Retsgenetisk Erklæring DNA af 28. maj 2020,
side 24, KT 41, aftørring KT nr. 63, Blod på indvendig side ved gråt stof på maske, KT 41, aftørring KT nr. 64, Indvendig stofoverflade på maske udenom synligt blod, KT 41, aftørring KT nr. 65, Blod på udvendig side af maske over åndehuller
angående KT 83 (Koster nr. 1074), DNA (muligt blod), KT 99 (Koster nr. 1090), DNA (muligt blod), og KT 100 (Koster nr. 1093), DNA (muligt blod) - rapport oversigt, beklædning+spor, tillægsekstrakt 1, side 269 - ekstrakt 2, side 149, Rapport Sporsikring, sektor 5 - ekstrakt 2, side 250, Rapport Sporsikring, sektor 17 - ekstrakt 3, side 158, Retsgenetisk erklæring af 15. juni 2020, side 160, KT
nr. 83, græs ved amerikansk fodboldbane, side 162, KT nr. 99, Trappe, Bygning, KT nr. 100, UD for diabetes center
angående KT 101 (Koster nr. 1092), Sweater, lilla - rapport oversigt, beklædning+spor, tillægsekstrakt 1, side 269 - ekstrakt 3, side 108, Retsgenetisk erklæring af 10. juli 2020, side 115, KT
101, aftørring KT nr. 187, Forsiden, under logo
angående KT 108 (Koster nr. 707), Jakke af mrk. Peak Performance, tilhø-
side 77
rende Forurettede 2 - rapport oversigt, beklædning+spor, tillægsekstrakt 1, side 271
Ad konfiskationspåstand
- ekstrakt 3, side 299 (rapport ang. knallertundersøgelse) og side 301
(kosterrapport).
Frihedsberøvelser i forbindelse med sagen
Tiltalte 1 har været frihedsberøvet siden den 25. april 2020.
Tiltalte 2 har været frihedsberøvet siden den 25. april 2020.
Forstraffe
De tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for nærværende sag.
Personlige forhold
Tiltalte 1 Tiltalte 1 har i forbindelse med sagen været mentalundersøgt. Det fremgår af Retspsykiatrisk Erklæring af 30. november 2020 blandt andet, at Tiltalte 1 findes omfattet af straffelovens § 69, men at der, såfremt Tiltalte 1 findes skyldig, ikke kan peges på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligear-tet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf.
Tiltalte 2 Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 3. januar 2021 vedrørende Tiltalte 2 oplyst blandt andet, at Tiltalte 2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Fritidscenter ved Person 8 har afgivet en udtalelse af 24. januar 2021 vedrørende Tiltalte 2.
Tiltalte 3 Fritidscenter ved Person 8 har afgivet en udtalelse af 20. januar 2021 vedrørende Tiltalte 3.
Tiltalte 3 har om sine personlige forhold forklaret, at hans ek-samen i november gik godt, og at han bestod. Han er gået i gang med FGU. Om 4 måneder begynder han på Teknisk Skole. Han ser stadig sin kæreste. Han bor i en ungdomsbolig i Kommune.
side 78
Udlændingestyrelsen har i "Udtalelse om mulig udvisning af Tiltalte 3" af 3. december 2020 udtalt blandt andet, at Udlændingstyrelsen på baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at Tiltalte 3 forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 1 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, kan tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvis-ning, og at påstanden om udvisning efter Udlængestyrelsens vurdering bør nedlægges i medfør af udlændingelovens § § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 eller § 24, nr. 2.
Tiltalte 4 Tiltalte 4 har om sine personlige forhold supplerende for-klaret, at han bor i By 1 og går i 3G med matematik og samfundsfag som linjefag. Han har en stor familie, herunder bedsteforældre, der bor tæt på. De ses hver uge. Han bor hjemme. Han har to storebrødre og en lillesøster. Han bliver student til sommer. Det går godt på gymnasiet. Denne sag har påvirket ham meget. Det er svært at sove. Han er indforstået med at undergive sig vil-kår fra Kriminalforsorgen.
Tiltalte 5 Skole 2 ved Person 9 har afgivet en udtalelse af 16. november 2020 vedrørende Tiltalte 5.
Udlændingestyrelsen har i "Udtalelse om mulig udvisning af Tiltalte 5"af 3. december 2020 udtalt blandt andet, at Udlændingstyrelsen på baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at Tiltalte 5 forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 1 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, kan til-træde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning, og at på-standen om udvisning efter Udlængestyrelsens vurdering bør nedlægges i medfør af udlændingelovens § § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 eller § 24, nr. 2.
Tiltalte 5 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han går i skole på FGU og modtager for tiden virtuel undervisning pga. corona. Han ønsker at fortsætte på HF og senere at læse til arkitekt. Han har arbejdet hos en frisør, og han begynder igen, når frisøgeren genåbner. Han bor hos si-ne forældre. Han har et tæt forhold til sin lillebror, og de deler værelse. Han har flere danske venner, men har én dansk, bedste ven. Han er indforstået med at undergive sig vilkår fra Kriminalforsorgen.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Kendelse:
Alle nævninger og dommere lægger efter bevisførelsen til grund, at i løbet af
side 79
den 24. april 2020 blev Tiltalte 1 og Tiltalte 2 uvenner over snapchat. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kendte ikke hinanden på forhånd, men fremsendte både alvorlige trusler og grove fornærmelser til hinanden og aftalte at mødes samme nat til et slagsmål. Oprindeligt var det aftalte mødested ved Netto på Vej kl. 01.00, men da Tiltalte 2 og hans gruppe mødte op, ændrede Tiltalte 1 aftalen, således at mødet rent faktisk fandt sted på parkeringspladsen ved skaterbanen ca. 20 minutter senere.
Tiltalte 1, der var 15 år, kom sammen med sin lillebror Forurettede 2 på 13 år, Vidne 4 på 19 år, Vidne 5 på 14 år, Vidne 3 på 13 år og Vidne 2 på 15 år.
Tiltalte 2, der var 17 år, kom sammen med Forurettede 1 på 18 år, Tiltalte 5 på 18 år, Tiltalte 4 på 17 år, Tiltalte 3 på 19 år, Vidne 7 på 18 år og Vidne 8 på 16 år.
Tiltalte 1 ankom på knallert som den første til parkeringspladsen, der er belig-gende på et delvist indhegnet område omkring en skaterbane.
Tiltalte 1 har erkendt, at han medbragte en lilla køkkenkniv, en blå køkkenkniv, en kombineret lygte og strømpistol samt en jernstang under sædet på sin knallert. Han har nægtet kendskab til en kniv med orange skæfte, der af poli-tiet blev fundet på Jægerborgvej ud for nr. 77 med Forurettede 2's dna afsat på knivs-kæftet og Tiltalte 2's dna afsat på knivbladet.
Under en aflyttet samtale mellem Forurettede 2 og Vidne 4, der fandt sted den 21. maj 2020, fortæller Forurettede 2, at han tog en kniv fra Tiltalte 1's knallert. I Tiltalte 1's knal-lert under sædet er fundet en knivskede af mærket Hultafors, der kan passe til kniven med det orange skæfte.
Kniven med det orange skæfte er den ene-ste fundne kniv, som ikke er en rustfri kniv, og samtidig er der ved aftape-ning både af Tiltalte 1's jakke og af Forurettede 2's jakke fundet rustpartikler. På denne baggrund finder retten det ubetænkeligt at tilsidesætte Tiltalte 1's forklaring om manglende kendskab til kniven med det orange skæfte.
Retten lægger heref-ter til grund, at Tiltalte 1 medbragte tre knive, en kombineret lygte og strømpi-stol samt en jernstang under sædet på sin knallert.
Vidne 4 fulgte efter Tiltalte 1 i bil og ankom til parkeringspladsen umiddelbart ef-ter Tiltalte 1. I Vidne 4's bil sad foruden Vidne 4 selv, Forurettede 2, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 5. Tiltalte 1 steg af sin knallert i den nedre del af parkeringspladsen et stykke væk fra indkørslen til stedet. Vidne 4 standsede bilen samme sted, og Vidne 4, Forurettede 2, Vidne 3 og Vidne 5 steg ud ad bilen, mens Vidne 2 blev siddende på passagersædet ved siden af førersædet. Mens de ventede, udleverede Tiltalte 1 den blå kniv og jernstangen til Vidne 3, der gemte våbnene i lommen og under jakken.
Tiltalte 2 kom gående til parkeringspladsen i følgeskab med nu afdøde Forurettede 1, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Vidne 7 og Vidne 8, der alle var mødtes tidligere på aftenen ved et bålsted på Skole 1, hvor de havde grillet og røget vandpibe.
Tiltalte 2, Tiltalte 5, Tiltalte 4 og Tiltalte 3 var ankommet først til bålstedet. Tiltalte 4 hav-
side 80
de medbragt en håndøkse, Tiltalte 3 en rockwoll-kniv og Tiltalte 5 en vandpibe med et tilhørende jernrør. Mens de var ved bål-stedet, blev der fra Tiltalte 2's tele-fon sendt trusler til Tiltalte 1 og indgået aftale om slagsmål. Tiltalte 2 ringede efter Forurettede 1, der kom til bålpladsen omkring kl. 23.00 sammen med sin kæreste Vidne 8.
Vidne 8 har, få timer efter at slagsmålet på parkeringspladsen havde fundet sted, afgivet en lang og detaljeret forklaring til politirapport. Da hun blev af-hørt i retten, huskede hun ikke nærmere om, hvad hun havde forklaret til po-litiet. Hun fortalte i retten, at hun har gået hos en psykolog, der har sagt, at det er normalt, at hun ikke længere kan huske noget. Ifølge politirapport skal Vidne 8 bl.a. have forklaret: ”Forurettede 1 ville faktisk ikke med, men Tiltalte 2 havde en-gang hjulpet Forurettede 1 i et lille slagsmål, så Forurettede 1 skyldte at hjælpe tilbage.”
Da Tiltalte 2's gruppe gik fra bålstedet og begav sig mod Netto, medtog de håndøksen, rockwoll-kniven og vandpiben med det tilhørende jernrør. Ud over de tre nævnte genstande lægger retten til grund som forklaret af Tiltalte 2 i grundlovsforhøret, at Forurettede 1 medbragte to knive, og at yderligere en fra gruppen medbragte en totenschlæger. Bevisførelsen i retten har ikke fastlagt, hvem af de syv i Tiltalte 2's gruppe, der bar hvilke genstande fra bålstedet til Netto og videre til parkeringspladsen.
Da Tiltalte 2's gruppe stod ved Netto ca. kl. 01.00, modtog Tiltalte 2 en video fra Tiltalte 1, der viste, at Tiltalte 1's gruppe stod på parkeringspladsen ved Vidne 4's bil. Tiltalte 2's gruppe begav sig herefter fra Netto i retning mod parkerings-pladsen. Allerede mens Tiltalte 2 og hans gruppe gik på fortovet udenfor heg-net på vej hen mod indkørslen til parkeringspladsen, kom de to grupper med tilråb til hinanden.
Forurettede 1 løb som den første ned mod Tiltalte 1. Efter forklaringerne sammenholdt med fund af Forurettede 1's dna på snoren til håndøksen, lægger retten til grund, at Forurettede 1 løb frem mod Tiltalte 1 med i hvert fald et våben i hænderne. Tiltalte 2 har for-klaret, at han løb efter Forurettede 1, fordi Forurettede 1 ”løb for hans skyld” . Det lægges videre til grund efter Tiltalte 1's og Tiltalte 4's forklaring, at Tiltalte 3 løb lige efter Tiltalte 2, og herefter fulgte Tiltalte 4 og Tiltalte 5.
Ved synet af den anden gruppe valgte Vidne 4 at sætte sig ind i bilen på førersæ-det ved siden af Vidne 2. Vidne 3 og Vidne 5 løb fra stedet, mens Tiltalte 1 og Forurettede 2 blev stående.
Efter forklaringerne sammenholdt med skader og fund af dna lægger retten til grund, at på parkeringspladsen opstod der et slagsmål med deltagelse af Tiltalte 1, Forurettede 2, Forurettede 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5. Under slagsmålet blev Forurettede 1 stukket to gange i brystet med den lilla køkkenkniv og brændt på halsen af strømpistolen. Tiltalte 1 blev stukket med rockwoll-kniven i knæet og slået med slagvåben samt stukket med knive, alt hvorved han pådrog sig skader i hovedet, en skade ved øret og en skade ved knæet. Forurettede 2 og Tiltalte 2 blev
side 81
begge stukket med kniv i ryggen, og Tiltalte 4 pådrog sig en knivskade i hån-den. Under slagsmålet forsøgte Vidne 4 med sin bil at skærme Tiltalte 1 for an-greb.
Ad forhold 1
Tiltalte 1 har forklaret, at han stod med den lilla køkkenkniv i den venstre hånd og den kombinerede lygte og strømpistol i den højre hånd, da Forurettede 1 kom løben-de imod ham med en kniv i hånden. Tiltalte 1 har videre forklaret, at han strak-te venstre arm ud og stak Forurettede 1 i brystet en gang med kniven. Tiltalte 1 har gjort gældende, at han handlede i nødværge.
Det fremgår af de lægelige oplysninger om skader på nu afdøde Forurettede 1, at han blev tilføjet to stiklæsioner på højre side af brystkassen. Det dødbringende stik havde efterladt en stikkanal med en længde på ca. 13 cm. Stiksåret gik gennem hud, underhud, brystmuskulatur, overskar højre 6. og 7. ribbens bruskede del og gik hele vejen ind i lungehulen. Stikkanalens retning var ba-gud, let mod venstre og opad.
Det andet stik havde efterladt en stikkanal på ca. 2 cm. Stikkanalen var let bagud.
Navnlig henset til oplysningerne om pla-cering af de to stiksår og stikkanalernes retning, der er stort set identiske, finder retten det ubetænkeligt at tilsidesætte Tiltalte 1's forklaring om, at han kun stak Forurettede 1 én gang med kniven, og lægger til grund, at begge stik er tilføjet Forurettede 1 ved en bevidst handling fra Tiltalte 1's side.
Af de lægelige oplysninger om skader på nu afdøde Forurettede 1 fremgår det endvide-re, at Forurettede 1 havde hudafskrabninger i et karakteristisk punktformet mønster på venstre side af halsen. De tekniske undersøgelser har fastlagt, at det er Tiltalte 1 strømpistol, der har afsat skaden på Forurettede 1's hals.
Det er ikke godtgjort ved de lægelige oplysninger og tekniske undersøgelser, at strømpistolen afgav strøm, da Forurettede 1 blev brændt på halsen.
Retten kan derfor ikke afvise Tiltalte 1's forklaring om, at han umiddelbart forud for sammenstødet med Forurettede 1 havde af-prøvet strømpistolen, der derfor var varm, og at mærkerne på Forurettede 1's hals ikke er opstået som følge af elektrisk stød, men fordi strømpistolen var varm.
Ret-ten finder det imidlertid ubetænkeligt at lægge til grund - også henset til pla-ceringen af skaden efter strømpistolen - at Forurettede 1 blev ramt på halsen som følge af en bevidst handling fra Tiltalte 1's side og ikke som forklaret af Tiltalte 1 ved en tilfældighed i forbindelse med et fald.
3 dommere og 5 nævninger udtaler herefter:
Vi finder, at Tiltalte 1 ved som beskrevet ovenfor at stikke en kniv dybt ind i højre side af brystkassen på Forurettede 1 med retning opad og let mod venstre side og dermed mod hjertet må have indset, at det var overvejende sandsynligt, at Forurettede 1 ville afgå ved døden. Dette bestyrkes af, at Tiltalte 1 tilføjede Forurettede 1 to knivstik samtidig med, at han brændte Forurettede 1 på halsen med en strømpistol. Vi finder derfor, at Tiltalte 1 havde forsæt til manddrab.
side 82
1 nævning udtaler:
Jeg finder ikke, at det kan lægges til grund, at Tiltalte 1 havde forsæt til at dræ-be, men alene at han havde forsæt til at begå grov vold med døden til følge.
Efter de afgivne stemmer findes Tiltalte 1 herefter at have haft forsæt til drab, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.
Tiltalte 1 har forklaret, at hans knallert stod 2 meter væk, og at han, da Forurettede 1 kommer løbende mod ham med en kniv, løb til sin knallert og hentede en kniv.
Det følger af denne forklaring, at Tiltalte 1, fra han så Tiltalte 2 og hans venner komme gående på fortovet udenfor hegnet medbringende våben og således i god tid inden sammenstødet med Forurettede 1, kunne have valgt at stikke af eller at køre fra stedet enten på sin knallert eller i bilen med Vidne 4. Som be-skrevet ovenfor lægges det til grund, at Tiltalte 1 havde forberedt sig på en slåskamp med våben.
Efter bevisførelsen findes Tiltalte 1's handlinger med tru-ende adfærd at have været medvirkende til at eskalere situationen og frem-provokere de omstændigheder, der førte til, at Tiltalte 1 dræbte Forurettede 1 med den medbragte kniv. Under disse omstændigheder foreligger der ikke en situation med nødværge som omhandlet i straffelovens § 13, stk. 1 og 2.
Tiltalte 1 findes herefter skyldig efter tiltalen i forhold 1, dog således at Tiltalte 1 brændte Forurettede 1 på halsen med strømpistolen.
Ad forhold 2
Mod Tiltalte 1's forklaring er det ikke efter bevisførelsen godtgjort, at Tiltalte 1 har stukket Tiltalte 4 med kniv i den ene hånd. Derfor frifindes Tiltalte 1 i forhold 2.
Ad forhold 3
Det fremgår af personundersøgelsen vedrørende Tiltalte 1, at han havde kvæst-ningssår i hovedbunden, blodansamling i bløddelene i højre tindingeregion, brud af højre tindingeben, luftansamling i højre side af kraniehulen, en lille blodansamling under den hårde hjernehinde på højre side samt tegn på let væskeopstemning af højre side af storhjernen. Skaden på Tiltalte 1's hoved kan være opstået ved moderat stump vold. Tiltalte 1 havde endvidere læsioner på højre øre og højre knæ opstået ved skarp vold, muligt ved snit med kniv.
På og omkring gerningsstedet har politiet fundet Tiltalte 4's håndøkse, Tiltalte 3's rockwoolkniv og jernrøret fra Tiltalte 5's vandpibe. Politiet har endvidere fundet en totenschlæger skilt ad i tre dele, hvor to dele lå på parkeringspladsen og en del på løbebanen omkring parkeringspladsen. Yderligere fandt politiet på parkeringspladsen en rød og sort kniv med Forurettede 1's dna og på løbebanen udenom parkeringspladsen en 1 meter lang kæp, hvor Forurettede 1's dna er afsat på kæppens tynde ende. Etuiet til Tiltalte 4's håndøkse blev ligeledes fundet på løbebanen.
side 83
De tekniske undersøgelser har vist, at skaden på Tiltalte 1's knæ er tilføjet ham med rockwoolkniven. Forurettede 1's, Tiltalte 4's og Tiltalte 5's dna er fundet på Tiltalte 1's jakke. Jernrøret fra Tiltalte 5's vandpibe har ved test med Combur vist reaktion som for blod. På den del af totenschlægeren, der blev fundet på løbebanen, var der indvendigt i hver ende afsat dna fra Tiltalte 1. På den midterste del af to-tenschlægeren er fundet dna fra Tiltalte 5.
Som beskrevet ovenfor gik Tiltalte 2's gruppe sammen først til Netto, hvor Tiltalte 2 på sin telefon modtog en video fra Tiltalte 1, der viste, at Tiltalte 1 var på parkeringspladsen. Efter forklaringerne sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt kan det lægges til grund, at senest da gruppen stod ved Netto, må det have stået klart for både Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5, at der var uvenskab mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1 og lagt op til slåskamp.
Som beskrevet ovenfor løb Tiltalte 2's gruppe ind på parkeringspladsen med Forurettede 1 først, Tiltalte 2 løb lige efter Forurettede 1 og herefter fulgte Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5.
Retten lægger videre efter bevisførelsen til grund, at Tiltalte 2's gruppe, da de løb ind på parkeringspladsen, medtog Tiltalte 4's håndøkse, Tiltalte 3's rockwoolk-niv og jernrøret fra Tiltalte 5's vandpibe samt en totenschlæger og en rød og sort kniv. Hvem af de fem, der bar hvilke genstande, er ikke bevist, men henset til antallet og karakteren af våbnene og det oplyste om det forudgående forløb kan hverken Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 eller Tiltalte 5 have været i tvivl om, at der blev medbragt både knive og slagvåben, da gruppen løb ind på parkerings-pladsen.
Henset til antallet af skader på Tiltalte 1, som efter de lægelige oplysninger er en følge af både stump vold og skarp vold sammenholdt med forklaringerne i sagen, lægger retten yderligere til grund, at Tiltalte 1 nødvendigvis må være blevet overfaldet af flere personer, og henset også til styrkeforholdet, hvor Tiltalte 1 var alene med sin lillebror på 13 år mod en gruppe på fem personer, tilsidesætter retten forklaringerne fra Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 om, at formålet med, at de løb ind på parkeringspladsen, var at standse slåskampen, som u-troværdige.
Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 var venner og fulgtes ad fra Skole 1 via Netto til parkeringspladsen. De havde alle viden om, at der var uven-skab mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1 og var lagt op til slagsmål, samt at der blev medbragt våben.
Da Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 løb ind på parkerings-pladsen, må de derfor alle have indset, at situationen kunne udvikle sig til et slagsmål. Den vold, der blev udøvet mod Tiltalte 1, gik ikke udover, hvad Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 hver især må have indset som en mulig følge og accepteret, da de løb ind på parkeringspladsen.
Alle fire tiltalte er derfor i fællesskab ansvarlige for den samlede vold, der blev udøvet mod Tiltalte 1.
Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 findes herefter skyldige i den subsidiære til-
side 84
tale i forhold 3 for medvirken efter straffelovens § 23 til legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1.
Ad forhold 4
Under slagsmålet på parkeringspladsen blev både Tiltalte 2 og Forurettede 2 stukket i ryggen med en kniv. Tiltalte 2 var på gerningstidspunktet iført en letgenken-delig jakke af mærket designer, og Forurettede 2 skilte sig ud fra de andre ved sin lille statur. Tiltalte 2 og Forurettede 2 har begge i retten forklaret, at de blev stukket i ryg-gen af den anden, og at de ikke selv stak med kniv.
Politiet har på Jægersborgvej ud for nr. 77 fundet en kniv med orange skæf-te, hvor Tiltalte 2's dna var afsat på knivbladet, og Forurettede 2's dna var afsat på knivskæftet. Forurettede 2 har forklaret, at han løb fra parkeringspladsen til Netto, og på vejen smed han en kniv. Henset til findested af kniven med orange skæfte og placering af afsat dna på denne finder retten det godtgjort, at det var kni-ven med det orange skæfte, der blev brugt til at stikke Tiltalte 2 i ryggen med. Det er ikke godtgjort, hvilken kniv der blev brugt til at stikke Forurettede 2 med.
Retten finder at kunne lægge afgørende vægt på den aflyttede samtale den 21. maj 2020 mellem Forurettede 2 og Vidne 4, hvor Forurettede 2 betroede sig til Vidne 4. Under samtalen fortalte Forurettede 2, at han gik hen til knallerten og tog en kniv, at han stak Tiltalte 2 med kniven, at han herefter selv blev lagt ned på jorden af Tiltalte 2, og at Tiltalte 2, mens Forurettede 2 lå dér, stak Forurettede 2 i ryggen.
Rigtigheden af oplysningerne, som Forurettede 2 gav til Vidne 4 om hændelsesforløbet, understøttes af oplysninger i sagen i øvrigt. Retten finder det herved bevist, at Tiltalte 2 stak Forurettede 2 i ryggen med en kniv.
Tiltalte 2 findes herefter skyldig i forhold 4 i legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1.
Ad forhold 5
Som beskrevet ovenfor ad forhold 3 er Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 i fo-rening fundet skyldige i medvirken til grov vold udøvet mod Tiltalte 1 under medtagelse af en håndøkse, to knive, en totenschlæger og et jernrør. Heraf følger, at de også er skyldige i medvirken til overtrædelse af knivloven og vå-benloven som beskrevet i anklageskriftets forhold 5 vedrørende de medtagne våben.
Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 findes derfor skyldige i den subsidiære tiltale i forhold 5 for medvirken efter straffelovens § 23 til overtrædelse af knivlo-vens § 1, jf. § 7, og våbenlovens § 10, stk. 4, jf. § 4, nr. 4, jf. våbenbekendt-gørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18.
Ad forhold 6
side 85
Tiltalte 1 har erkendt, at han medbragte den lilla kniv og den blå kniv, en kom-bineret lygte og strømpistol samt en jernstang under sædet på sin knallert. Han har nægtet kendskab til kniven med det orange skæfte, der af politiet blev fundet ud for Jægersborgvej nr. 77 med Forurettede 2's dna afsat på knivskæftet og Tiltalte 2's dna afsat på knivbladet.
På baggrund af det ovenfor anførte om den aflyttede samtale den 21. maj 2020 mellem Forurettede 2 og Vidne 4 sammenholdt med, at der i Tiltalte 1's knallert under sædet er fundet en knivskede af mærket Hultafors, der kan passe til kniven med det orange skæfte, lægger retten til grund, at Tiltalte 1 også besad kniven med det orange skæfte.
Tiltalte 1 findes herefter skyldig i forhold 6 i overensstemmelse med den rejste tiltale for overtrædelse af knivlovens § 1, jf. § 7, og våbenlovens § 10, stk. 4, jf. § 4, nr. 2 og 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18 ved at have besiddet tre knive, en kombineret lygte og strømpistol og en jernstang.
Ad forhold 7
Tiltalte 1 har delvist erkendt sig skyldig, idet han dog har forklaret, at knaller-ten ikke kunne køre mere end 75 km/t.
Ved Tiltalte 1's delvise erkendelse, hvis rigtighed understøttes af sagens oplys-ninger i øvrigt, finder retten det bevist, at Tiltalte 1 førte sin knallert med ikke under 75 km/t.
I det angivne omfang findes Tiltalte 1 skyldig i forhold 7 i overtrædelse af færdselslovens § 43 a, § 44 og § 67, stk. 2, jf. § 118, stk. 1, nr. 1.
Derfor bestemmes
Tiltalte 1 findes skyldig i manddrab efter straffelovens § 237 i forhold 1, han frifindes i forhold 2, findes skyldig i overtrædelse af knivlovens § 1, jf. § 7, og våbenlovens § 10, stk. 4, jf. § 4, nr. 2 og 4, jf. vå-benbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18 i forhold 6 og i overtrædelse af færdselslovens § 43 a, § 44 og § 67, stk. 2, jf. § 118, stk. 1, nr. 1, i forhold 7.
Tiltalte 2 findes skyldig i legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1 i forhold 4.
De Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 findes skyldige i medvirken efter straffelovens § 23 til legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, i for-hold 3, og i medvirken efter straffelovens § 23 til overtrædelse af knivlovens § 1, jf. § 7, og våbenlovens § 10, stk. 4, jf. § 4, nr. 4, jf. våbenbekendtgørel-sens § 59, stk. 4, jf. § 18, i forhold 5."
Sanktionsspørgsmålet
side 86
Straffen til Tiltalte 1 fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 33, stk. 3, knivlovens § 1, jf. § 7, og våbenlovens § 10, stk. 4, jf. § 4, nr. 2 og 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, og færdselslovens § 43 a, § 44 og § 67, stk. 2, jf. § 118, stk. 1, nr. 1.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år.
Alle voterende dommere og nævninger har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 1 er dømt for drab, og på hans aktive rolle i forbindelse med slagsmålet, herunder optakten hertil, og som formildende omstændighed lagt vægt på hans unge alder.
Straffen til Tiltalte 2 fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, til dels jf. § 23, og knivlovens § 1, jf. § 7, og våbenlovens § 10, stk. 4, jf. § 4, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18.
Der er afgivet 11 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 2 år og 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 10 måneder.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Straffen fastsættes derfor til fængsel i 2 år.
Flertallet har ved straffastsættelsen som skærpende omstændigheder lagt vægt på karakteren og omfanget af den kriminalitet, som Tiltalte 2 er fundet skyldig i, og på hans aktive rolle forud for og under slagsmå-let, herunder som initiativtager til slagsmålet, og som formildende omstæn-dighed lagt vægt på hans unge alder.
Mindretallet har ved straffastsættelsen som skærpende omstændigheder lagt vægt på karakteren og omfanget af den kriminalitet, som Tiltalte 2 er fundet skyldig i, og på hans aktive rolle forud for og under slagsmå-let, herunder som initiativtager til slagsmålet, og som formildende omstæn-dighed lagt vægt på hans unge alder.
Straffen til Tiltalte 3 fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 23, og knivlovens § 1, jf. § 7, og våbenlovens § 10, stk. 4, jf. § 4, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år.
Alle voterende dommere og nævninger har ved straffastsættelsen som skær-pende omstændigheder lagt vægt på karakteren af den kriminalitet, som til-talte Tiltalte 3 er fundet skyldig i, og på hans rolle i forbindelse med slagsmålet, og som formildende omstændighed lagt vægt på hans unge alder.
Straffen til Tiltalte 4 fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1,
side 87
jf. § 23, og knivlovens § 1, jf. § 7, og våbenlovens § 10, stk. 4, jf. § 4, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år.
Alle voterende dommere og nævninger har ved straffastsættelsen som skær-pende omstændigheder lagt vægt på karakteren af den kriminalitet, som til-talte Tiltalte 4 er fundet skyldig i, og på hans rolle i forbindelse med slagsmålet, og som formildende omstændighed lagt vægt på hans unge alder.
Straffen til Tiltalte 5 fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 23, og knivlovens § 1, jf. § 7, og våbenlovens § 10, stk. 4, jf. § 4, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år.
Alle voterende dommere og nævninger har ved straffastsættelsen som skær-pende omstændigheder lagt vægt på karakteren af den kriminalitet, som til-talte Tiltalte 5 er fundet skyldig i, og på hans rolle i forbindelse med slagsmålet, og som formildende omstændighed lagt vægt på hans unge alder.
Udvisning
Tiltalte 3 indrejste i Danmark den 25. april 2016 og blev den 17. november 2016 meddelt opholdstilladelse i Danmark, hvorfor han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 4 år, jf. udlændingelovens § 27.
Tiltalte 5 ansøgte den 26. maj 2016 om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sin herboende bror og blev den 17. februar 2017 meddelt opholdstilladelse i Danmark. Den 14. maj 2017 blev Tiltalte 5 tilmeldt Det Centrale Personregister, hvorfor han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 3 år og 6 måneder, jf. udlændingelovens § 27.
Tiltalte 3 og Tiltalte 5 har herefter haft lovligt ophold i Danmark i mindre end 5 år, jf. udlændingelovens § 27, stk. 5. Betingelserne for udvisning af Tiltalte 3 og Tiltalte 5 i medfør af udlæn-dingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, er herefter opfyldt. Efter udlændinge-lovens § 26, stk. 2, skal Tiltalte 3 og Tiltalte 5 derfor ud-vises, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskeret-tighedskonvention.
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund blandt andet for at forebygge uro eller forbrydelse.
side 88
Afgørelsen af om udvisning er nødvendig beror navnlig på en proportionali-tetsvurdering. I bedømmelsen indgår blandt andet de samfundsmæssige be-hov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kri-minalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturel-le bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet.
Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 26, skt. 2, at udvisning i almindelighed bør ske i de tilfælde, hvor en udlænding, der er født eller op-vokset i Danmark eller kommet hertil som mindreårig og ikke har stiftet fa-milie, dømmes 1 års fængsel eller en strengere straf for de kriminalitetsfor-mer, som Menneskerettighedsdomstolen ser med alvor på, herunder voldeli-ge overfald.
Dette forudsætter dog, at der ikke er tale om et strafbart forhold begået af en mindreårig, og at udlændingen har et vist minimum af tilknyt-ning til det land, som den pågældende må forventes at tage ophold i. Ved straffe, der ligger tæt på 1 års fængsel, forudsætter det endvidere som ud-gangspunkt at den pågældende tidligere er straffet og i den forbindelse er ble-vet idømt fængselsstraf.
Hvis de nævnte forudsætninger ikke er til stede, er det ikke nødvendigvis udelukket, at der alligevel kan ske udvisning.
Tiltalte 3 er født og opvokset i Syrien og taler arabisk. Han var 15 år, da han som palæstinensisk flygtning kom til Danmark med sin onkel. Hans mor og halvbror har ophold i Danmark. Han har gode danskkundska-ber og er i gang med en forberedende grunduddannelse på Skole 2. I friti-den har han været aktiv i Fritidscenter og haft et fritidsjob.
Tiltalte 5 har gået i skole i Syrien og taler kurdisk/kermanji som mo-dersmål og forstår en smule arabisk. Han var 15 år, da han kom til Danmark med sine forældre, som han bor hos sammen med sine tre søskende. Han har gode danskkundskaber og er i gang med en forberedende grunduddannelse på Skole 2. I fritiden har han haft et fritidsjob.
Tiltalte 3 og Tiltalte 5 er begge ustraffede.
På denne baggrund, og henset til kriminalitetens karakter og omstændighe-derne ved voldsudøvelsen, herunder Tiltalte 3's og Tiltalte 5's rolle i forbindelse hermed, er der afgivet 10 stemmer for at frifinde Tiltalte 3 og Tiltalte 5 for udvisningspåstanden. Udvisning findes således efter en samlet vurdering med sikkerhed at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte 3 og Tiltalte 5 skal herefter tildeles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24b.
Under hensyn til den idømte straf og det oplyste om Tiltalte 3's og Tiltalte 5's begrænsede tilknytning til Danmark er der afgivet to stemmer for at tage udvisningspåstanden til følge. Udvisning med indrejse-
side 89
forbud i 6 år findes efter en samlet vurdering ikke at være en uproportional foranstaltning og dermed ikke med sikkerhed at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Efter de afgivne stemmer frifindes Tiltalte 3 og Tiltalte 5 for påstanden om udvisning og tildeles en advarsel om udvisning.
Konfiskation
Påstanden om, at der hos Tiltalte 1 konfiskeres syv ulovlige knallertdele som anført i kosterrap-port af 25. august 2020 (koster nr. 1), en lilla kniv (koster nr. 2), en kombi-neret lygte og strømpistol (koster nr. 3), en kniv med orange skæfte (koster nr. 810), en knivskede (koster nr. 4055), en blå kniv (koster nr. 811) og en jernstang (koster nr. 1082) og hos Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 konfiskeres en håndøkse med tilhørende skede (koster nr. 4+1060), en rød og sort kniv (koster nr. 10), en totenschläger (koster nr. 16+19+1063), en trækæp (koster nr. 1062), en isoleringskniv (koster nr. 1064), og et jernrør fra en vandpibe (koster nr. 1073) tages til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Erstatning
Dommerne tager påstand om erstatning for begravelsesomkostninger, der be-løbsmæssigt er ubestridt, til følge som nedenfor bestemt.
Erstatningskravet forrentes med procesrente fra det blev fremsat i retten den 27. januar 2021.
Dommerne finder ikke grundlag for at tilkende Vidne 1 som far til nu af-døde Forurettede 1 en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Dom-merne har lagt vægt på Forurettede 1's alder og sagens omstændigheder i øvrigt.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte 1 skal straf-fes med fængsel i 8 år.
Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 2 år.
Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 1 år.
Tiltalte 3 tildeles en advarsel om udvisning.
Tiltalte 4 skal straffes med fængsel i 1 år.
Tiltalte 5 skal straffes med fængsel i 1 år.
side 90
Tiltalte 5 tildeles en advarsel om udvisning.
Hos Tiltalte 1 kon-fiskeres syv ulovlige knallertdele som anført i kosterrapport af 25. august 2020 (koster nr. 1), en lilla kniv (koster nr. 2), en kombineret lygte og strøm-pistol (koster nr. 3), en kniv med orange skæfte (koster nr. 810), en knivske-de (koster nr. 4055), en blå kniv (koster nr. 811) og en jernstang (koster nr. 1082).
Hos Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 konfiskeres en håndøkse med tilhørende skede (koster nr. 4+1060), en rød og sort kniv (koster nr. 10), en totenschläger (koster nr. 16+19+1063), en trækæp (koster nr. 1062), en isoleringskniv (koster nr. 1064), og et jernrør fra en vandpibe (koster nr. 1073).
Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 skal betale sagens omkostninger, dog således at de hver især betaler salærerne til egne forsvarsadvokater.
Tiltalte 1 skal inden 14 dage betale 53.118,75 kr. til Vidne 1. Beløbet forrentes med proces-rente fra den 27. januar 2021.
Dommer 1
