BR — Byretterne
SS-4583/2021-KBH
OL-2021-BYR-00179
D19.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 241.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
Adv. DB 0100-70319-00011-21
D O M
afsagt den 16. marts 2021 i sag
SS 2-4583/2021 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 16. februar 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, delvist jf. § 21, samt § 134 a, alt jf. § 81d, stk. 1, og § 121 ved den 9. januar 2021 i tidsrummet mellem ca. kl. 18.00 og kl. 21.30 på for-skellige adresser i København herunder på blandt andet Rådhuspladsen, H. C.
Andersens Boulevard og Blegdamsvej i København, under deltagelse i en demonstration, med baggrund i eller sammenhæng med Covid-19-epidemien i Danmark, i forening og efter forudgående aftale eller ved fælles forståelse med en større gruppe identificerede og uidentificerede medgerningsmænd, at have deltaget i grov forstyrrelse af den offentlige orden på offentligt sted, ved med vold eller trussel om vold, at have overfaldet nogen, hvem det på-hviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv eller udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, herunder at have udøvet le-gemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, idet tiltalte, ca. kl 20.55 i krydset ved Blegdamsvej/Tagensvej, råbte ”fucking ludere” , samtidigt med at han kastede 3 sten mod de tilstedeværende polititjenestemænd, der stod placeret på Tagensvej, ligesom tiltalte ved sin tilstedeværelse, tilråb og ad-færd deltog i og tilskyndede andre til lignende overfald med kast af blandt andet kanonslag, fyrværkeri, dåser, sten, fakler, cykler og flasker til følge, alt hvorved flere politibetjente kom til skade og ikke under 16 politibetjente blev ramt af genstande.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Std 75327
side 2
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne politibetjent Vidne 1, politibetjent Vidne 2, politikommisær Vidne 3 og politikommisær Vidne 4.
Forklaringerne gengives ikke i dommen, idet disse er blevet lydoptaget.
Oplysningerne i sagen
Der er bl.a. forevist video af demonstrationen og urolighederne i området omkring Rådhuspladsen og H. C. Andersens Boulevard og dokumentations-video fra Tagensvej.
Personlige oplysninger
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han bor i Svendborg, hvor han er ved at tage en uddannelse som skibsfører. Han forventer at af-slutte uddannelsen i 2023. Det nye semester på uddannelsen startede i febru-ar 2021, men hvis han skulle blive løsladt nu, kan han fortsat nå at afslutte det. Han har tidligere været ansat i forsvaret og har desuden været politika-det.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 9. januar 2021.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Skyldspørgsmålet Tiltalte har forklaret, at der efter talerne blev affyret kanonslag, hvilket fik ham til trække om bagved politiet i den modsatte ende af Rådhuspladsen, hvorefter han på et tidspunkt sammen med andre demonstranter forlod ste-det. Da der ikke er ført bevis for, at tiltalte har deltaget i hændelserne om-kring Rådhuspladsen og H. C.
Andersens Boulevard i videre omfang, end han har forklaret, finder retten, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte i den forbindelse ved sin tilstedevæ-relse, ved tilråb eller sin adfærd deltog i og tilskyndede andre til kast med genstande.
Tiltalte frifindes herefter for den del af tiltalen, der vedrører hændelserne i området omkring Rådhuspladsen og H. C. Andersens Boulevard.
side 3
For så vidt angår hændelserne på Blegdamsvej må det efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte umiddelbart forud for kl. 20.55 i en gruppe bestå-ende af ca. 100-150 andre demonstranter befandt sig på Blegdamsvej. Tiltal-te har erkendt, at han, efter at uniformeret politi ankom til stedet, sparkede sten op og kastede disse, men han har bestridt, at han kastede dem imod poli-tiet, og at han råbte til politiet.
Retten finder efter forklaringen af politibetjent Vidne 1 bevist, at tiltalte forud for sine kast råbte ”fucking ludere” til politiet, hvor-ved han er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 121.
Efter dokumentationsvideoen og forklaringerne af politibetjentene Vidne 1 og Vidne 2 finder retten endvidere bevist, at til-talte kastede tre sten, der ifølge Vidne 2 havde en diameter på 7-10 cm, i politiets retning, ligesom retten på baggrund af dokumentationsvideoen finder bevist, at han havde det til domfældelse fornødne forsæt til at ramme. Under hensyn til stenenes størrelse, og til at der var tale om hårde, ukontrol-lerede kast, som dog ikke ramte, findes tiltalte herefter skyldig i forsøg på grov vold, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21.
På grund af forbindelsen til demonstrationen, der på det tidspunkt var opløst, og optøjerne i området omkring Rådhuspladsen og H. C. Andersens Boule-vard, der ubestridt var omfattet af straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., og § 134 a, og gruppens karakter og reaktion, findes tiltalte endvidere skyl-dig i overtrædelse af straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., og § 134 a.
Retten finder herudover, at tiltalte ved sit tilråb til politiet og sine kast med sten sammenholdt med, at han forinden ifølge sin forklaring så andre samle sten op og hans placering i gruppen og lovovertrædelsernes kontekst i øvrigt har tilskyndet andre i gruppen til lignende overfald som anført i anklageskrif-tet.
Det må således efter dokumentationsvideoen og forklaringen fra politibe-tjent Vidne 2 lægges til grund, at der skete yderligere kast med genstande mod politiet, herunder med sten og flasker, bl.a. i forbindelse med, at civilbetjentene gav sig til kende og foretog anholdelse af tiltalte.
Der er imidlertid ikke ført bevis for, at nogen af de i anklageskriftet nævnte hæn-delser, hvor politibetjente kom til skade og blev ramt af genstande, hidrører fra hændelsen på Blegdamsvej, og tiltalte kan herefter alene straffes for til-skyndelse til forsøg på grov vold, jf. § 245, stk. 1, jf. § 21.
Straffelovens § 81 d, stk. 1 Anklagemyndigheden har påstået, at overtrædelserne – med undtagelse af overtrædelse af straffelovens § 121 – skal henføres til § 81 d, stk. 1.
Det følger af straffelovens § 81 d, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i bl.a. straffelovens §§ 119-122 og § 134 a kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epi-demien i Danmark. Straffelovens § 245, stk. 1, er ikke omfattet af bestem-
side 4
melsen.
Bestemmelsen er indsat i straffeloven ved lov nr. 349 af 2. april 2020 på bag-grund af lovforslag nr. L 157 af 26. marts 2020. Der fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til bestemmelsen:
”Betingelsen om, at overtrædelsen »har baggrund i eller sammen-hæng med covid-19-epidemien i Danmark« indebærer, at den på-gældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været moti-veret af eller have til formål at udnytte den situation i landet, som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Det er uden betyd-ning, om den pågældende under normale omstændigheder også ville have begået den samme form for kriminalitet, f.eks. ved brug af andre hjælpemidler eller ved hjælp af en anden metode. …
Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertræ-delse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kon-tekst, om betingelsen er opfyldt.
Det må dog i almindelighed an-tages, at en overtrædelse af de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser har baggrund i eller sammenhæng med co-vid-19-epidemien i Danmark, hvis overtrædelsen vedrører hjæl-pepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epide-mien eller værnemidler såsom håndsprit og mundbind eller andre knappe ressourcer i den aktuelle situation.
Ligeledes må det i al-mindelighed antages, at overtrædelsen har baggrund i eller sam-menhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræsen-tere sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at få adgang til en borgers hjem, CPR-nummer, NemID eller lignende.
Det forudsættes samtidig med lovforslaget, at strafniveauet for de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte lovovertrædelser forhø-jes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Dan-mark. Der vil dog ikke kunne idømmes fængsel på tid over 20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2. …
Hvis et forhold i forvejen straffes med en lang fængselsstraf, kan det undtagelsesvist forekomme, at en fordobling af strafniveauet ikke vurderes at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet sammenholdt med tilsvarende overtrædelser, der ikke har bag-grund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Dette vil eksempelvis kunne gælde for visse forhold omfattet af straffelovens § 288, stk. 2, om røveri af særligt grov beskaffen-
side 5
hed. I disse tilfælde forudsættes straffen efter den foreslåede § 81 d, stk. 1, at skulle skærpes med en tredjedel.”
Justitsministeren besvarede i forbindelse med lovforslagets behandling i Fol-ketinget bl.a. spørgsmål fra Retsudvalget vedrørende forståelsen af, at krimi-naliteten skal være begået med ”baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidimien” , herunder Justitsministeriets besvarelse af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 84, hvoraf fremgår bl.a.:
”3. For så vidt angår det anførte om at, betydningen af, at krimi-naliteten skal være begået med ”baggrund i eller sammenhæng med civid-19-epidemien” bør præciseres yderligere, og at det er uklart, om strafskærpelserne også finder anvendelse på lovover-trædelser, der er motiveret af covid-19-epidemien, uden at der foreligger et element af udnyttelse af epidemien. …
Betingelsen om, at overtrædelsen ”baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien” skal forstås på samme måde i relation til den foreslåede § 81 d, stk. 4.
De foreslåede bestemmelser i § 81 d, stk. 1 og 4, omfatter såle-des om udgangspunkt både lovovertrædelser, der har været moti-veret af den situation, som covid-19-epidemien i Danmark har medført, og lovovertrædelser, der har haft til formål at udnytte denne situation, idet det dog vil bero på domstolenes konkrete vurdering, om betingelsen i det enkelte tilfælde er opfyldt.”
Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der i betænkning nr. 157 af 1. april 2020 stillet flere ændringsforslag, herunder ændringsforslag nr. 6 fra justitsministeren, som blev vedtaget. Efter ændringsforslaget skulle de be-stemmelser, der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides til at omfatte overtrædelser af straffelovens § 119-121 (§ 119 var omfattet af de oprindelige lovforslag) og § 134 a. I bemærkningerne til ændringsforslaget er anført bl.a.:
"Med ændringsforslaget foreslås det for det første, at de bestem-melser, der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides med en række lov-overtrædelser, der vedrører forbrydelser mod henholdsvis den of-fentlige myndighed m.v. og den offentlige orden og fred. ...
Ændringsforslaget skal ses i lyset af, at der vurderes at være en vis sandsynlighed for, at politiet, sundhedspersonale ansat i of-fentlige institutioner el.lign. udsættes for vold, trusler, skældsord eller chikane som led i deres arbejde med at håndhæve myndighe-dernes lovgivningsmæssige tiltag mod covid-19. Endvidere vur-deres der at være en vis risiko for, at myndighederne under co-
side 6
vid-19-epidemien i Danmark vil kunne se optøjer m.v. i gaderne, hvor der vil være behov for at sikre den offentlige orden og fred. ...
Det forudsættes samtidig med ændringsforslaget, at strafniveauet for overtrædelse af de i ændringsforslaget nævnte bestemmelser forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. ..."
Retten lægger efter tiltaltes egen forklaring til grund, at han var bekendt med, at der var tale om en demonstration imod Corona-restriktionerne, og at han vidste, at Men In Black var aktivister og var imod epidemiloven. Retten finder endvidere efter OSINT-undersøgelsen af 1. marts 2021 (bilag 6-1) be-vist, at tiltalte på Facebook likede to opslag af henholdsvis 24. december 2020 og 7. januar 2021 fra gruppen ”Men In Black, Denmark” .
Under hensyn hertil, forklaringen fra politikommissær Vidne 4 om Men In Black og til den ovennævnte forbindelse mellem episoden på Bleg-damsvej og demonstrationen og optøjerne i området omkring Rådhuspladsen og H. C. Andersens Boulevard, finder retten, at tiltaltes handlinger i hvert fald delvis havde baggrund i eller sammenhæng med den situation, som co-vid-19-epidemien i Danmark har medført.
Herefter og efter en konkret vurdering af de begåede lovovertrædelser, her-under særligt overtrædelsernes karakter, formål og kontekst, findes forholdet at være omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1, således at straffen for over-trædelse af straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., og § 134 a, forhøjes med indtil det dobbelte.
Forhøjelsen af straffen med indtil det dobbelte gælder ikke for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, der ikke er omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1, og § 121, hvor der ikke er rejst tiltale herfor.
Straffastsættelse Straffen fastsættes herefter til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. § 81 d, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 21, § 134 a, jf. § 81 d, stk. 1, og § 121.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på karakteren og omfanget af de begåede forhold, og at disse har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Der er endvidere taget højde for, at der ved lov nr. 1832 af 8. december 2020 er forudsat en strafforhøjelse med omkring en tredjedel for overtrædelse af straffelovens § 119 b, og at der ved lov nr. 358 af 29. april 2018 er forudsat en strafforhøjelse med en tredjedel for overtræ-
side 7
delser af straffelovens § 245.
Der er under hensyn til karakteren af de begåede forhold ikke fundet grund-lag for at gøre straffen helt eller delvis betinget.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
