219/2017

HØJESTERETS DOM

afsagt tirsdag den 27. februar 2018

Sag 219/2017 (2. afdeling)

Anklagemyndigheden mod T (advokat Jørn Brandenhoff Schmidt, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aalborg den 15. september 2016 og af Vestre Landsrets 11. afdeling den 19. maj 2017.

Procesbevillingsnævnet har den 26. oktober 2017 meddelt T begrænset tilladelse til anke til Højesteret, således at tilladelsen omfatter retsanvendelsen i sagens forhold 70-72 samt straf- fastsættelsen i hele sagen.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jon Stokholm, Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben, Hanne Schmidt og Jens Kruse Mikkelsen.

Påstande

T har nedlagt påstand om, at sagens forhold 70-72 henføres under straffelovens § 263, stk. 2, og § 291, stk. 1, subsidiært straffelovens § 263, stk. 2, og § 291, stk. 2. Endvidere har T ned- lagt påstand om formildelse, herunder at straffen gøres helt eller delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om skærpelse og har herunder anført, at sagens forhold 70-72 med rette er henført under straffelovens § 263, stk. 3, og § 291, stk. 2.

- 2 -

Anbringender

T har om forhold 70-72 anført navnlig, at hvert enkelt forhold skal bedømmes selvstændigt, når det skal afgøres, om forholdene skal henføres under straffelovens § 263, stk. 2 eller 3, og under § 291, stk. 1 eller 2.

Lovovertrædelserne var ikke i de enkelte forhold begået med for- sæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med virksomhedens erhvervshemmeligheder og var heller ikke begået under andre særligt skærpende omstændigheder, ligesom overtrædelserne ikke var af mere systematisk eller organiseret karakter, jf. § 263, stk. 3.

Retsgrundlag og prak- sis fastlægger ikke nærmere, hvad der forstås ved ” andre særligt skærpende omstændigheder” eller ved ”mere systematisk eller organiseret karak ter”, og lovovertrædelserne var under alle omstændigheder ikke begået under sådanne forhold.

Da forhold 70-72 blev begået, var han ikke længere ansat i X A/S og havde således ikke en særligt betroet stilling i virksomheden, ligesom sletningen af programmer og data ikke krævede en særligt betroet stilling i virksomheden. Desuden blev alle væsentlige data og programmer genetableret så hurtigt, at sletningen ikke havde væsentlig betydning for virksomhedens drift og medarbejdere.

Virksomhedens erstatningskrav på 432.527 kr. kan primært henregnes til forhold 70, og kravets størrelse medfører ikke, at forholdene er begået under ”andre særligt skærpende omstændigheder”. Til sammenligning gælder ved anvendelse af straffelovens § 286 og § 289 en beløbsgrænse på 500.000 kr.

Der er i øvrigt ikke tale om systematiske eller organiserede gerninger, da de blev begået inden for et kort tidsrum og af ham alene.

At han lørdag den 8. november 2014 slettede virksomhedens data og programmer i SAN be- rørte ikke virksomhedens drift i nævneværdig grad og berørte kun få medarbejdere i kortere tid. Alle væsentlige data og programmer var genetableret i løbet af få dage, og kun få ikke væsentlige programmer og data var først genetableret efter flere uger.

At han søndag den 9. november 2014 slettede indholdsfortegnelsen på NAS medførte ikke, at data på serveren blev slettet, og indholdsfortegnelsen blev hurtigt genskabt. Intranettet, som han slettede den 16. november 2014, blev hurtigt genskabt via en elektronisk skraldespand. Disse to forhold havde derfor ingen betydning for virksomhedens drift eller for medarbejderne.

Der er således ikke udøvet hærværk af betydeligt omfang eller af mere systematisk eller organiseret karakter, jf. straffelovens § 291, stk. 2.

- 3 -

Den af landsretten fastsatte straf er for streng og er ikke i overensstemmelse med retspraksis. Hans forstraf, der stammer fra maj 2009, ligger flere år tilbage i tid og er ikke af væsentlig betydning. Han har særdeles gode personlige forhold og er egnet til at modtage en helt eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har om forhold 70-72 anført navnlig, at der er tale om sådanne ”andre særligt skærpende omstændigheder” og overtrædelser af ”mere systematisk eller organiseret karakter”, at hackingforholdene er omfattet af stra ffelovens § 263, stk. 3.

Ifølge forarbejderne kan det være vanskeligt præcist at angive, hvad der bør kunne medføre strafskærpelse, men det fremgår, at det bl.a. kan være tilfældet, hvor en udnyttelse eller videregivelse af oplysnin- ger kan være forbundet med betydelige skadevirkninger for offentlige eller private interesser.

Selv om der ikke er tale om udnyttelse eller videregivelse af virksomhedens oplysninger, har angrebene på it-systemet været forbundet med betydelig skadevirkning for virksomheden, der reelt blev ”lagt ned”. Vitale erhvervsoplysninger b lev slettet, dele af personalet måtte hjem- sendes, og genetablering af virksomhedens systemer og oplysninger tog flere uger.

Der er ikke grundlag for at vurdere hvert enkelt forhold selvstændigt ved anvendelsen af § 263, stk. 3, og § 291, stk. 2. De tre forhold er begået inden for ganske kort tid og havde tilsammen om- fattende skadevirkninger.

Det er en skærpende omstændighed, at tiltalte udnyttede den viden, han havde fået, da han tidligere havde en betroet stilling hos X, hvor han var ansvarlig for virksomhedens it-system. Han havde kendskab til de brugernavne, der skulle anvendes for at skaffe sig adgang til de lagringsenheder, der blev slettet under angrebene. Det må endvidere tillægges vægt, at tiltalte anvendte en anden ansats brugernavn og password for at skaffe sig adgang til virksomhedens it-system, hvilket udsatte denne ansatte for en risiko for at blive genstand for en undersøgelse.

Da der er tale om tre angreb inden for ganske kort tid, og da alle virksomhedens lagringsen- heder blev slettet ved angrebene, må forholdene endvidere anses for at være af mere systema- tisk eller organiseret karakter.

Virksomheden har haft udgifter alene til ekstern bistand på mere end 400.000 kr. til geneta- blering af de slettede oplysninger, og der er derfor tale om hærværk af betydeligt omfang. Det

- 4 -

følger af retspraksis, at hærværk, der har medført skader på over 15.000 kr., skal henføres under straffelovens § 291, stk. 2.

Straffen for bedrageriforholdene bør fastsættes til ikke under 2 års fængsel. Der er tale om 78 forhold til en samlet værdi af knap 740.000 kr. Forholdene er indledt kort tid efter tiltaltes ansættelse i X og senere i Y A/S og begået kontinuerligt over en lang periode. Tiltale fortsatte endda sine bedragerier over for Y, efter at han var blevet sigtet for forholdene begået over for X. Hertil kommer, at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet i form af forsikrings- bedrageri.

Straffen for hackingforholdene bør af de grunde, der er anført af landsretten, fastsættes til ikke under 1 år og 6 måneders fængsel.

Der er ikke grundlag for, at straffen gøres helt eller delvis betinget med vilkår om samfunds- tjeneste.

Retsgrundlag Straffelovens § 263, stk. 2 og 3, og § 291, stk. 1 og 2, er sålydende: ” § 263 … Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaf- fer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem. Stk. 3.

Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. På samme måde straffes de i stk. 2 nævnte forhold, når der er tale om overtrædelser af mere syste- matisk eller organiseret karakter.

§ 291. Den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straf- fes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Stk. 2. Øves der hærværk af betydeligt omfang eller af mere systematisk eller organise- ret karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundet skyldig efter nærværende paragraf eller efter § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 184, stk. 1, § 193 eller § 194, kan straffen stige til fængsel i 6 år.”

Straffelovens § 263, stk. 2 og 3, blev indsat i straffeloven ved lov nr. 229 af 6. juni 1985. Lov- forslaget byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1032/1985 om datakriminalitet. Af be- tænkningen s. 25 og s. 78-79 fremgår bl.a.:

- 5 -

”2.6. Straffelovrådet foreslår, at der i § 263 som nyt stk. 2 indføjes følgende bestemmel- se: … I lighed med flere af de andre fredskrænkelser vil overtrædelser af den foreslåede be- stemmelse bestå i, at en person skaffer sig adgang til noget, der i forhold til ham med rimelighed kan ventes at være et lukket område, det vil sige utilgængeligt.

Bestemmel- sen omfatter dels den, der som helt udenforstående benytter anlægget (f.eks. ved at til- koble egen terminal), dels den, der i kraft af et ansættelsesforhold eller som reparatør har lovlige opgaver med hensyn til betjening af anlægget, men går ud over det, som han er bemyndiget til at foretage sig.

Hvis den pågældende har tilføjet, ændret eller slettet data eller på anden måde påvirket resultatet af en aktuel eller fremtidig retmæssig betje- ning af anlægget, kan dette være en overtrædelse af en af de senere omtalte bestemmel- ser, f.eks. om tingsbeskadigelse eller bedrageri. …

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser: … Til §§ 263-264. … Som nævnt i kapitel 2.7. finder straffelovrådet, at der også bør være mulighed for at skærpe straffen ved de fredskrænkelser, der skal bedømmes efter … den af straffelovrå- det foreslåede nye bestemmelse i § 263, stk. 2… Det centrale i skærpelsesbestemmelsen bør efter straffelovrådets opfattelse være, at der er forsæt til at gøre sig bekendt med op- lysninger, som er hemmelige.

Straffelovrådet har på den baggrund udformet skærpelsesbestemmelser i § 263, stk. 3, og i § 264, stk. 2 , således at strafskærpelse knyttes til, at den pågældende fredskrænkel- se er begået med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstændig- heder.

Første led svarer i væsentlig grad til første led i den gældende § 264, stk. 2, og formule- ringen er den samme som den, der anvendes i markedsføringslovens § 9, således at det præciseres, at kun oplysninger, der har karakter af hemmeligheder, være sig af kommer- cielle eller driftstekniske eller af anden erhvervsmæssig karakter, er omfattet.

Udtrykket »andre særligt skærpende omstændigheder«, som anvendes i andet led, ken- des også i straffelovens § 191 om overdragelse af narkotika, sml. straffelovens §§ 181, 216 og 288 om henholdsvis brandstiftelse, voldtægt og røveri.

Med dette udtryk angives det, at strafskærpelse for de nævnte fredskrænkelser kan indtræde også i andre tilfælde end dem, hvor der er forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med en virksomheds erhvervshemmeligheder. Det kan efter rådets opfattelse være vanskeligt mere præcist at angive, hvilke andre omstændigheder der bør kunne medføre strafskærpelse.

Rådet har bl.a. haft tilfælde for øje, hvor en udnyttelse eller videregivelse af oplysningerne kan være forbundet med betydelige skadevirkninger for offentlige eller private interesser. Herunder vil f.eks. falde tilfælde, hvor gerningsmanden skaffer sig adgang til offentlige EDB-registre.”

- 6 -

Af bemærkningerne i forslaget til den nævnte ændringslov fremgår bl.a. følgende om straffe- rammerne i § 263, stk. 2 og 3 (Folketingstidende 1984-1985, 1. saml., tillæg A, lovforslag nr. L 221, sp. 4382 f.):

”Justitsministeriet kan tiltræde, at der i lighed m ed de øvrige fredskrænkelser i §§ 263- 264 d bør gælde et normalmaksimum på fængsel i 6 måneder for den foreslåede nye be- stemmelse om indtrængen i dataanlæg.

Justitsministeriet kan endvidere tiltræde, at der bør være mulighed for forhøjet straf i de tilfælde, hvor denne nye type fredskrænkelse, som efter justitsministeriets opfattelse kan være af særdeles alvorlig karakter, begås un- der særligt skærpende omstændigheder.

Denne mulighed bør efter justitsministeriets op- fattelse også stå åben i de tilfælde, hvor de øvrige forbrydelser efter straffelovens § 263 begås under tilsvarende omstændigheder. Justitsministeriet kan på den baggrund tiltræ- de straffelovrådets forslag om en ny strafskærpelsesregel i § 263, stk. 3, som omfatter alle tilfælde, hvor forbrydelserne i § 263, stk. 1 og 2, begås under særligt skærpende omstændigheder…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 1 … Til nr. 2 og 3. Bestemmelserne, der er nye, svarer til straffelovrådets udkast til nyt stk. 2 og 3 i straffe- lovens § 263…

Efter § 263, stk. 2, skal gerningsmanden uberettiget skaffe sig adgang til en andens op- lysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et anlæg til elektronisk databe- handling. Det er i den forbindelse uden betydning, hvilken brug der gøres af oplysnin- gerne, herunder om de blot forvanskes eller ødelægges, uden at gerningsmanden har få- et kendskab til indholdet af oplysningerne.”

Ved lov nr. 6 af 3. januar 1992 om ændring af straffeloven blev strafferammen i § 263, stk. 3, forhøjet fra fængsel i 2 år til fængsel i 4 år.

Ved en ændring af straffeloven ved lov nr. 352 af 19. maj 2004 fik straffelovens § 263, stk. 2 og 3, den nuværende affattelse, og strafferammerne i de to bestemmelser blev forhøjet hen- holdsvis til bøde eller fængsel i 1 år og 6 måneder og til fængsel indtil 6 år. Samtidig blev strafferammerne i straffelovens § 291, stk. 1 og 2, forhøjet til henholdsvis fængsel i 1 år og 6 måneder og til fængsel indtil 6 år.

Lovændringen byggede bl.a. på betænkning nr. 1417/2002 om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (delbetænkning VIII fra Brydensholt- udvalget). Af de almindelige bemærkninger i lovforslaget (Folketingstidende 2003-2004, 1. saml., tillæg A, lovforslag nr. L 55, s.1771 ff.) fremgår bl.a.:

- 7 -

”2.2. Brydensholt-udvalgets overvejelser og forslag vedrørende informationskrænkelser … 2.2.1.4. Udvalget har overvejet, om strafferammen i § 263, stk. 2 (hacking), på 6 måne- ders fængsel er tilstrækkelig i de situationer, der ikke omfattes af stk. 3. Efter Brydens- holt-udvalgets opfattelse er der behov for en forhøjelse af strafmaksimum i § 263, stk. 2, for bedre at afspejle forbrydelsens alvor i strafferammen.

Udviklingen på dette område siden bestemmelsens indsættelse i 1985 gør, at der i dag er behov for en forhøjelse af strafmaksimum. Udvalget har herved bl.a. lagt vægt på, at det IT-baserede samfund er meget sårbart, og at selv et forsøg på hacking er meget føleligt for offeret, der i praksis ofte er nødt til at gennemgå hele systemet for at være sikker på, om der er sket skader.

På den baggrund foreslår udvalget, at strafferammen i § 263, stk. 2, hæves til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. …

2.3. Justitsministeriets overvejelser

2.3.1. Uberettiget brug af adgangsmidler 2.3.1.1… Justitsministeriet finder endvidere, at udformningen af den skærpede sidestrafferamme bør ske i overensstemmelse med Straffelovrådets generelle anbefalinger om affattelsen af bestemmelser om sidestrafferammer, jf. betænkning nr. 1424/2002 om straffastsæt- telse og strafferammer, kapitel 6. Det foreslås derfor, at sidestrafferammen skal finde anvendelse under »særligt skærpende omstændigheder«. Der er ikke tilsigtet en reali- tetsændring i forhold til, hvilke tilfælde der efter Brydensholt-udvalgets forslag bør væ- re omfattet af den skærpede sidestrafferamme.

Med hensyn til Brydensholt-udvalgets forslag om et strafmaksimum på 4 års fængsel finder Justitsministeriet, at strafmaksimum i stedet bør fastsættes til 6 års fængsel. Bag- grunden herfor er, at Straffelovrådet i betænkning nr. 1424/2002 har foreslået, at straf- maksimum for tyveri i § 286, stk. 1, forhøjes fra 4 til 6 års fængsel, og at kriminalitet rettet mod informationer efter Justitsministeriets opfattelse bør være undergivet samme strafmaksimum som kriminalitet rettet mod mere traditionelle værdier i form af penge og ting.

Justitsministeriet finder endvidere, at den skærpede strafferamme ikke kun bør omfatte de tilfælde, der er opregnet af Brydensholt-udvalget, men efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder også bør kunne omfatte andre tilfælde. … 2.3.1.3.

Justitsministeriet kan tilslutte sig Brydensholt-udvalgets forslag om en termino- logisk ændring i § 263, stk. 2, således at bestemmelsen omhandler uberettiget adgang til ”informationssystemer”. … Med hensyn til den forhøjede sidestrafferamme i § 263, stk. 3, finder Justitsministeriet i lyset af Straffelovrådets anbefalinger i betænkning nr. 1424/2002, jf. pkt. 2.3.1.1. oven- for, at denne bør hæves fra fængsel i 4 år til fængsel i 6 år.

For så vidt angår den nærmere udformning af § 263, stk. 3, henvises til pkt. 8.2.5. om Justitsministeriets overvejelser vedrørende de lovgivningsmæssige konsekvenser af et forslag til EU-rammeafgørelse om angreb på informationssystemer.

- 8 -

… 5. Datahærværk … 5.3. Justitsministeriets overvejelser 5.3.1. Justitsministeriet kan tilslutte sig Brydensholt-udvalgets synspunkt om, at der ik- ke er behov for en særskilt bestemmelse om datahærværk. Straffelovrådet har i betænkning nr. 1424/2002 foretaget en gennemgang og vurdering af strafferammerne i straffeloven.

Om hærværksbestemmelsen i straffelovens § 291, stk. 1, anfører Straffelovrådet i betænkningen side 936, at strafferammen bør hæves til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvilket stemmer overens med normalstraf- ferammen for berigelsesforbrydelser, bortset fra ulovlig omgang med hittegods.

Justitsministeriet er enig i, at hensynet til sammenhæng i strafferammesystemet kan tale for en forhøjelse af strafferammen i § 291, stk. 1, således at normalstraffen svarer til normalstrafferammen for andre forbrydelser, der krænker ejendomsretten. På den baggrund foreslås det, at strafferammen i § 291, stk. 1, ændres til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

For så vidt angår den forhøjede sidestrafferamme i § 291, stk. 2, har Straffelovrådet i betænkning nr. 1424/2002 side 936 anført, at strafferammen bør bringes i overensstem- melse med det strafmaksimum, rådet foreslår for andre angreb på privat ejendomsret. Straffelovrådet foreslår på den baggrund strafmaksimum i § 291, stk. 2, hævet til fæng- sel i 6 år.

Straffelovrådet anfører videre, at rådet tidligere i betænkning nr. 1099/1987 om straffe- rammer og prøveløsladelse har givet udtryk for, at gentagelsesreglen i § 291, stk. 2, (hvorefter gerningsmanden kan straffes efter den skærpede strafferamme, hvis den på- gældende tidligere er fundet skyldig i overtrædelse af hærværk eller efter §§ 180, 181, 183, stk. 1 og 2, 184, stk. 1, 193 eller 194) rækker for vidt, og at det fortsat er rådets op- fattelse, at bestemmelsen i sin nuværende udformning er for vidtgående.

Justitsministeriet kan tilslutte sig Straffelovrådets betragtninger om strafmaksimum i § 291, stk. 2, og strafferammen foreslås på den baggrund hævet til fængsel i 6 år. Med den foreslåede skærpelse af strafferammen i § 291, stk. 2, tilsigtes en større graduering af straffen i de groveste tilfælde af hærværk.

Justitsministeriet finder imidlertid ikke grundlag for i øvrigt at ændre bestemmelsen som foreslået af Straffelovrådet, idet der ikke bør ske lempelser i gentagelsestilfælde. Efter ministeriets opfattelse bør der således fortsat være mulighed for anvendelse af den forhøjede sidestrafferamme i tilfælde, hvor tiltalte tidligere er fundet skyldig i hærværk mv.

For så vidt angår baggrunden for den nærmere udformning af den foreslåede § 291, stk. 2, henvises til pkt. 8.2.5. om Justitsministeriets overvejelser om lovgivningsmæssi- ge konsekvenser af forslag til EU-rammeafgørelse om angreb på informationssyste- mer.”

- 9 -

Af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

” Til nr. 9 (straffelovens § 263, stk. 3) Det foreslås at hæve strafmaksimum i den forhøjede sidestrafferamme, således at straf- fen kan stige til fængsel indtil 6 år. … Til nr. 12 (straffelovens § 291, stk. 1 og 2) Det foreslås at ændre strafferammen for hærværk efter § 291, således at normalstraffe- rammen i stk. 1 hæves til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Endvidere foreslås strafmaksimum i § 291, stk. 2, hævet fra 4 til 6 år og anvendelses- området udvidet, således at bestemmelsen tillige er anvendelig, hvor der er tale om hær- værk af mere systematisk eller organiseret karakter. Det vil afhænge af en konkret vur- dering, om hærværk skønnes at være af mere systematisk eller organiseret karakter.”

Højesterets begrundelse og resultat

T er i landsretten fundet skyldig i bedrageri, databedrageri og dokumentfalsk i 78 tilfælde for en samlet værdi af knap 740.000 kr. (sagens forhold 1-69 og forhold 73-81). Endvidere er han fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, og i hærværk efter straf- felovens § 291, stk. 2, i tre tilfælde (sagens forhold 70-72).

Sagen angår, om der i forhold 70-72 er grundlag for at anvende de skærpede strafferammer på fængsel indtil 6 år i straffelovens § 263, stk. 3, og straffelovens § 291, stk. 2. Endvidere er der spørgsmål om straffastsættelsen i sagen.

Anvendelse af straffelovens § 263, stk. 3, og § 291, stk. 2 Landsretten lagde vedrørende sagens forhold 70-72 (hacking og hærværk) efter bevisførelsen til grund, at virksomheden X A/S den 8., 9. og 16. november 2014 blev udsat for hackerangreb, og at der i den forbindelse skete hærværk af betydeligt omfang i form af sletning af data mv.

Der var tale om tre alvorlige angreb inden for kort tid, som reelt medfør- te, at virksomheden blev ”lagt ned”, idet der skete sletning af vitale erhvervsoplysninger, her- under dele af virksomhedens erhvervshemmeligheder. Sletningerne førte til, at virksomheden måtte hjemsende personale, og at it-systemerne først var fuldt retableret efter nogle uger.

An- grebene blev begået af T, der udnyttede den viden, han havde fået, mens han tidligere havde en betroet stilling i virksomheden. Landsretten henførte på denne baggrund forholdene under straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, og § 291, stk. 2.

- 10 -

Ifølge straffelovens § 263, stk. 2, straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Efter § 263, stk. 3, kan straffen stige til fængsel i indtil 6 år, når de i stk. 2 nævnte forhold begås med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om erhvervshemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstæn- digheder, eller når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter.

Ifølge forarbejderne tager den skærpede strafferamme i § 263, stk. 3, navnlig sigte på indu- strispionage. Udtrykket ”andre særligt skærpende om stændigheder” angiver, at strafskærpelse også kan indtræde i andre tilfælde, der vanskeligt kan angives mere præcist. Som et eksempel nævnes tilfælde, hvor udnyttelse eller videregivelse af oplysningerne kan være forbundet med betydelige skadevirkninger for offentlige eller private interesser.

Højesteret tiltræder, at de tre hackerangreb, som T er fundet skyldig i, må bedømmes samlet. Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret endvidere, at overtrædelserne af § 263, stk. 2, er begået under særligt skærpende omstændigheder og således må anses for om- fattet af den skærpede strafferamme i § 263, stk. 3.

Landsretten fandt endvidere sletningen af data i de tre forhold omfattet af bestemmelsen i straffelovens § 291, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse kan straffen for hærværk stige til fæng- sel i 6 år, bl.a. hvis der øves hærværk af betydeligt omfang eller af mere systematisk eller or- ganiseret karakter. Højesteret tiltræder, at forhold 70-72 under hensyn til hærværkets betyde- lige omfang og følger er henført under denne bestemmelse.

Tiltalen i sagens forhold 70-72 angår alene hacking ”under særligt skærpende omstændighe- der”, jf. straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, og hærværk ”af betydeligt omfang”, jf. straffelo- vens § 291, stk. 2. Der er herefter ikke grundlag for at anvende den del af bestemmelserne i § 263, stk. 3, og § 291, stk. 2, der angår overtrædelser af ”mere systematisk eller organiseret karakter”.

Den samlede straffastsættelse

- 11 -

T er som nævnt skyldig i bedrageri, databedrageri og dokumentfalsk til en samlet værdi af knap 740.000 kr. Endvidere er han skyldig i hackerangreb under særligt skærpende omstæn- digheder og hærværk af betydeligt omfang.

Straffen for overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, og § 291, stk. 2, i sagens for- hold 70-72 skal fastsættes under en strafferamme med et strafmaksimum på fængsel i 6 år.

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen i 2004, hvorved strafferammerne i § 263, stk. 2 og 3, blev forhøjet, at dette skete for bl.a. bedre at afspejle forbrydelsens alvor under hensyn til det it-baserede samfunds sårbarhed og for at undergive kriminalitet rettet mod informatio- ner samme strafmaksimum som kriminalitet rettet mod mere traditionelle værdier i form af penge og ting.

Højesteret finder, at straffen for hackerangrebene og hærværket isoleret betragtet skal udmå- les i et niveau omkring 2 års fængsel.

Højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at den samlede straf er fastsat til fængsel i 3 år og 6 måneder. Allerede efter straffens længde er der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Konklusion Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

Thi kendes for ret

:

Landsrettens dom stadfæstes.

T skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

D O M

afsagt den 19. maj 2017 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Hanne Aagaard og Mette Koue (kst.) med domsmænd) i ankesag

V.L. S–1909–16

Anklagemyndigheden mod T født den … 1980 (advokat Jørn Brandenhoff Schmidt, Fredericia)

Retten i Aalborg har den 15. september 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 10- 8708/2015).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse i forhold 1-6, 10, 17-20, 22, 24, 30, 39, 43, 45-49, 51-52, 54, 57, 60, 62-63, 67-76, 78 og 80, delvis frifindelse i forhold 26, 40, 50 og 79 og i øvrigt formildelse, navnlig således at straffen gøres delvist betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har endvidere påstået frifindelse for påstanden om konfiskation vedrørende de genstande, som er omfattet af de forhold, der påstås frifindelse for.

Anklagemyndigheden har som sin endelige påstand påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans i forhold 70-73 og skærpelse.

- 2 -

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 70-72, således at der efter ”§ 263, stk. 3” tilføjes: ”, jf. stk. 2,”. Anklageren har endvidere berigtiget tiltalen i forhold 73, som denne er gengivet i byrettens dom, således, at ”computertilbehør 3 stk. Logitech K280e Corded Keyboard” ændres til: ”1 stk. HP Color LaserJet Pro MFP M476dw”.

X A/S (herefter X) og Y A/S (herefter Y) har gentaget deres påstande for byretten om erstatning.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning i det ikke erkendte omfang. Tiltalte har bestridt kravene størrelsesmæssigt.

Supplerende oplysninger

Midt- og Vestjyllands Politi, Nationalt Cyber Crime Center, har i en rapport af 28. marts 2017 oplyst, at det er teknisk muligt at have to adgange til sit trådløse netværk, en åben adgang og en krypteret adgang, og hvor begge adgange har samme navn. Det er endvidere oplyst, at dette dog er en usædvanlig og sjælden set konfiguration, da man normalt bruger netværksnavnets entydighed til at skelne mellem de forskellige udbudte netværk.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne D, A, B, F, G, L, politiassistent , E og politiassistent har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af ....

Tiltalte har vedrørende forhold 1-69 supplerende forklaret, at han i starten var fint tilfreds med at arbejde for X, men efter et halvt års tid gik det op for ham, at firmaet havde fyldt ham med ”varm luft”. Han gjorde firmaet opmærksom herpå flere gange. Da der ikke skete noget, og da han fortsat blev lovet ”guld og grønne skove”, begyndte han at indkøbe ting til sig selv. Han ændrede i fakturaerne for at dække over det. Politiet tog bl.a. hans stationære computer, men han vil ikke udlevere koden hertil, da den er dybt personlig.

Forhold 1: V1 V2

- 3 -

Han bad ikke om, at alle varer i fremtiden skulle sendes til ham privat, men blot om at fakturaerne fremover skulle sendes til hans mailadresse. Han ved ikke, hvorfor han ikke bad om, at fakturaerne fremover skulle sendes til bogholderiet i X i overensstemmelse med firmaets anbefalinger. Han ved ikke, om … Creed 3 e r et spil. Det har sikkert ligget i kassen med bundkortet. Det er leveret til firmaet.

Routeren skulle bruges i firmaet. Han ville have ordren leveret til sin privatadresse, da han havde en hjemmearbejdsdag. Den router, der blev fundet på hans bopæl, havde han købt brugt gennem Den Blå Avis, hvilket han også sagde til politiet. Fakturaen fra Føniks A/S udstedt til ... vedrører dette køb. Han fik fakturaen og kassen med, da han købte routeren. Det er hans mailadresse, der fremgår af Tweak-kontoen.

Det er korrekt, at han på et tidspunkt har forsøgt at sælge en ASUS Maximus V Formula, men det var en, han selv havde købt. Han husker ikke, hvornår han havde købt den.

Forhold 2: De diske, som politiet fandt hos ham, havde han købt privat. De diske, som er anført på fakturaen, har han leveret til X. Han fik dem leveret derhjemme, da han havde hjemmearbejdsdag. Han åbnede kassen, da han modtog den, fordi vægten ikke passede. Han mener ikke, at han har ændret leveringsadressen på fakturaen. Han ved ikke, hvordan adressen er blevet ændret.

Forhold 3: Han mindes ikke at have ændret i fakturaen. Han sendte den faktura, som han fik fra Dustin, til X. Han ved ikke, hvorfor bogholderiet havde problemer med en betalingsfrist på 8 dage. Det var ikke besværligt for ham at skulle transportere de købte varer fra sin bopæl til firmaet. Noget af emballagen smed han ud. Der blev købt en del harddiske til firmaet, herunder de omhandlede 5 Samsung harddiske.

Fractal Design Fulltower Define er et kabinet til en computer. Der er flere andre, der kan have ændret på fakturaen. Bl.a. hans kollega, A, og den eksterne it leverandør havde adgang til de samme ting som ham. De andre havde ikke lov til at benytte hans mail, men det er verdens nemmeste ting at få adgang hertil.

Forhold 4: Afhøringen af ham i byretten var meget forvirrende og usammenhængende, så der blev måske sagt nogle ting, som ikke stemmer med virkeligheden. Han kan ikke erkende forholdet. Han mindes ikke at have ændret fakturaen. Han har haft tid til at gennemgå materialet grundigt. De

- 4 -

forhold, han erkender, kan han faktuelt huske. Han husker ikke at have afhentet effekterne i Viborg. Der er måske andre, der har brugt hans mailadresse. Det Pioneer drev, der blev fundet på hans bopæl, har han købt privat.

Forhold 5: Højttalerkablerne skulle bruges i firmaet. Han mindes ikke at have ændret i fakturaen. Han havde ikke noget at bruge kablerne til privat, og der blev heller ikke fundet sådanne kabler på hans bopæl.

Forhold 6: Han beholdt ikke de guldbelagte kabler. Kablerne skulle bruges i firmaet. Han mindes ikke at have ændret i fakturaen. Hvis han har modtaget kablerne på sin hjemmeadresse, har han taget dem med til firmaet. Han mener ikke, at han i byretten sagde, at han skulle bruge kablerne privat. Han mener, at han har sendt den originale faktura til bogholderiet.

Forhold 10: Han har haft en Ipod, men det var en gammel en. Han ved ikke, om den kasse, der blev fundet på hans bopæl, hørte til den Ipod. Han ved ikke, hvad firmaet skulle bruge en Ipod til. Telefonen var en firmatelefon. Han mindes ikke at have ændret i fakturaen. Han mener at have sendt den originale faktura til bogholderiet. Han ved ikke, hvordan bogholderiet har fået den falske faktura.

Forhold 17: Skærmene var ikke til ham selv, men til firmaet. De skærme, der blev fundet på hans bopæl, var købt privat. Han husker ikke at have ændret tommerne på fakturaen. Han fik tilladelse fra M til at bruge pengene, som det fremgår af bilaget i ekstrakten side 201. Han mindes ikke, at tilladelsen skulle være fremsendt sammen med en falsk faktura. Tilladelsen lå på et fællesdrev, som andre kunne tilgå. Der var ca. 100 ansatte i X.

Forhold 18: Han kender ikke noget til, at der er ændret i fakturaen. Varerne skulle bruges i firmaet. Han blev ikke spurgt nærmere ind til forholdet i byretten.

- 5 -

Forhold 19: Hukommelseskortene blev krediteret. Hvis han har købt dem, var det firmaet, der skulle bruge dem. Han mindes ikke at have ændret i fakturaen. Han blev ikke spurgt nærmere ind til forholdet i byretten.

Forhold 20: Kameratasken, der blev fundet hos ham, har han købt privat. Han har ikke ændret i fakturaen. Den kamerataske, som fremgår af fakturaen, er en anden model, end den, der blev fundet hos ham. Han mindes ikke at have købt en kamerataske til firmaet. Han kan ikke huske, at han i et ringbind har haft en faktura, hvoraf det fremgår, at der er købt en kamerataske til firmaet.

Forhold 22 : Han skulle ikke beholde kablerne selv. Der blev jævnligt brugt kabler i virksomheden. Han mener ikke, at han har ændret i fakturaen, ligesom han mener, at han sendte den originale faktura til bogholderiet. Hans mailboks var næsten tom, da han forlod virksomheden. Han går ud fra, at bogholderiet har den mail, hvor han har sendt den originale faktura. Han ved ikke, hvorfor bogholderiet ikke har fundet denne mail.

Forhold 24: Mini Docken var ikke til ham selv. Han havde ikke noget at bruge den til, og den er leveret til firmaet. Det er ikke ham, der har ændret i fakturaen. Han ved ikke, hvordan det er sket. Han sendte den originale faktura til bogholderiet. Der skulle bruges dockingstationer til firmaets bærbare computere.

Forhold 26: Han beholdt de to skærme, fordi han havde lyst til det. Han mener ikke, at han ændrede i fakturaen. Han kan ikke svare på, hvordan ændringen er sket. Han har ikke sendt den falske faktura til bogholderiet. Han kan kun gisne om, hvorfor andre måske har brugt hans mail. Han mener ikke, at han var uvenner med sin kollega A. Han ved ikke, om A var bekendt med, at tiltalte begik bedrageri. Han havde gemt dokumenterne i en mappe, der hed ”indkøb”. Han tænkte ikke over opdagelsesrisikoen.

Forhold 30:

- 6 -

Han mener ikke, at han har ændret i fakturaen. Afhøringen i byretten var forvirrende og ustruktureret. Man brugte headset i virksomheden. Han mener ikke, at der blev fundet et trådløst headset på hans bopæl. Han havde 2-3 headsets, som han brugte, når han løb. Dem havde han selv købt i 2012. Hans kone brugte også headset, når hun løb.

Forhold 39: Den printerbakke, der blev fundet hos ham, havde han selv købt. Den printerbakke, der fremgår af fakturaen, blev leveret til virksomheden. Han mindes ikke at have ændret i fakturaen. Han sendte den originale faktura til bogholderiet.

Forhold 40: Han bestilte to tablets. Han mener, at den ene blev krediteret. Han ville beholde en tablet. Han husker ikke, om det var den sorte eller hvide. Den anden blev i virksomheden. Han har ændret noget i fakturaen, men ikke det hele. Han mener, at han blot fjernede en tablet fra fakturaen.

Forhold 43: Det kan godt være, at det er ham, der har ændret fakturaen. Han ved ikke, hvorfor han skulle have gjort det. Han beholdt ikke selv Think Pad’en.

Forhold 45: Der blev indkøbt RAM til opgradering af firmaets bærbare computere. Han har ikke ændret i fakturaen. Han sendte den originale faktura til bogholderiet. De RAM, der blev fundet på hans bopæl, havde han købt brugt.

Forhold 46: Kablerne var til virksomheden. Han husker ikke, hvor de blev leveret. Han mindes ikke at have bedt om, at de skulle leveres hos ham. Han mindes heller ikke at have ændret i fakturaen. Han erkendte ikke forholdet i byretten.

Forhold 47: Han mener ikke, at han har ændret i fakturaen. Den indkøbte Kingston RAM var til brug i virksomheden. Han mener ikke, at han har fremsendt den falske faktura til bogholderiet.

- 7 -

Forhold 48: Grafikkortene skulle bruges i computere på virksomheden. Der er tale om helt sædvanlige grafikkort. De grafikkort, der blev fundet hjemme hos ham, har han selv købt. Han har sendt den originale faktura til bogholderiet, og han ved ikke, hvor den falske faktura stammer fra.

Forhold 49: Det er muligt, at han erkendte forholdet i byretten. Varerne blev indkøbt til firmaet, ikke til ham selv. Han har fremsendt den originale faktura til bogholderiet, og han kender ikke noget til den falske faktura.

Forhold 50: Det er muligt, at han erkendte forholdet i byretten. De 4 kabinetter, der blev fundet på hans bopæl, bestilte han for at beholde selv. Resten af de bestilte varer skulle bruges i virksomheden, og han har afleveret varerne i virksomheden. Han kender ikke noget til den falske faktura.

Forhold 51: Det er meget muligt, at han har bestilt 8 stk. Think Pad docks til virksomheden. De brugte mange af sådanne docks i virksomheden. Han har ikke beholdt nogle af de omhandlede docks. Han har sendt den originale faktura til bogholderiet, og han kender ikke noget til den falske faktura.

Forhold 52: Det er muligt, at han erkendte forholdet i byretten. Han har ikke købt kaffemaskinen og trimmeren. Mailkorrespondancen med Elgiganten siger ham ikke noget. Han kan ikke svare på, hvorfor mailkorrespondancen er fundet i hans mailboks. Han havde en udmærket økonomi på det tidspunkt. Han har aldrig set fakturaen, og han har heller ikke sendt den til bogholderiet.

Forhold 54: Han erkendte ikke forholdet i byretten. De 2 stk. Surface 3 bestilte han til brug i virksomheden. På det tidspunkt var der ikke danske virksomheder, som kunne levere Surface 3. De to Surface 3, der blev fundet på hans bopæl henholdsvis den 31. oktober og 19.

- 8 -

november 2014, havde han selv købt i august eller september 2014. Han har ikke ændret i fakturaen. Han mindes ikke at have udfyldt bilaget i ekstrakten side 390. Han har ikke skrevet, at han har købt et certifikat.

Forhold 57: Det er meget muligt, at han har hentet harddisken i Viborg. Han kom næsten dagligt i Viborg, og det gjorde derfor processerne nemmere, hvis han selv hentede varer til virksomheden. Han har ikke ændret i fakturaen, og han har ikke sendt den falske faktura til bogholderiet. Der var løbende medarbejdere på job, da alle ikke holdt ferie samtidigt.

Forhold 60: Han har ikke sendt den falske faktura til bogholderiet. Han har ikke ændret i fakturaen. De havde haft nogle udfordringer med varme i serverrummene i virksomheden, hvorfor der blev indkøbt gulvventilatorer.

Forhold 62: Han kan huske, at han bestilte nogle ting til konferencelokalet i virksomheden. Tastaturet var ikke til ham selv. Det tastatur, han havde derhjemme, havde han købt privat. Han sendte den originale faktura til bogholderiet. Han har ikke sendt den falske faktura.

Forhold 63: Han erkendte ikke dokumentfalsk i byretten. GPS’en skulle bruges i virksomheden og er afleveret i virksomheden. GPS’en skulle folk med firmabil bruge, når de skulle rundt til møder. Han har ikke ændret i fakturaen. Han har sendt den originale faktura til bogholderiet. Det var ikke hemmeligt, hvem der godkendte ting til betaling.

Forhold 67: Han havde hjemmearbejdsdage, helt indtil han stoppede i virksomheden. Det er meget sandsynligt, at han har fået varerne leveret på sin bopæl. Han stiller sig uforstående over for, hvorfor virksomheden mener ikke at have modtaget varerne. Han havde ikke brug for varerne privat. Varerne kan sagtens være sat i forskellige computere.

Forhold 68:

- 9 -

Han købte ikke de omhandlede ting på sin sidste arbejdsdag. Han har ikke fået tingene leveret på sin bopæl. De ting, der blev fundet på hans bopæl, er købt brugt. Han har ikke sendt mailen med fakturaen til bogholderiet. Han ved ikke, hvor mailen til bogholderiet i hans mailboks hos Y A/S er kommet fra. Han afleverede sit Eurocard til X den 29. august 2014.

Forhold 69: Han havde ikke gemt kortoplysningerne fra det firma Eurocard, som han havde afleveret. Han havde købt kaffemaskinen privat i starten af september 2014 i Tyskland. Han betalte med sit private kreditkort. Han ved ikke, hvorfor der blev hævet på hans tidligere Eurocard. Kortet burde have været lukket. Han mener ikke, at han i byretten sagde, at han havde købt kaffemaskinen på sit tidligere Eurocard fra X.

Tiltalte har vedrørende forhold 70-72 supplerende forklaret, at man hos X havde en it-politik om, at man skulle ændre sin kode hver tredje måned, og man kunne ikke komme på systemet, medmindre man ændrede sin kode, når systemet bad om det. Ifølge it-politikken skulle koden ændres efter 180 dage, men i praksis var det hver tredje måned. Han vidste, at han havde lavet nogle ting, og derfor tænkte han ikke så meget over det, da politiet kom for at ransage på hans bopæl.

C kom hos X mindst en gang om ugen. C havde kontakt til de enkelte brugere hos X. Medarbejderne hos X tog også fat i tiltalte og hans kollega A vedrørende it spørgsmål. Tiltalte stod mest for de overordnede ting. De tog sig begge af indkøb af it. Det var primært to bestemte personer fra C, der kom i virksomheden, nemlig F og .... Han havde en god kontakt til ..., men knap så god kontakt til F. F var bitter og irriteret over, at tiltalte brugte andre leverandører til at løse nogle opgaver. Udover den ene dag om ugen, som C var fysisk hos X, brugte C formentlig 1-2 dage yderligere om ugen på opgaver for X.

X havde bl.a. nogle netværksprojekter med Z IT, herunder indkøb og etablering af nyt SAN. C havde i starten ikke noget at gøre med det nye SAN, men blev holdt løbende orienteret, da C efterfølgende skulle stå for driften. Tiltalte kunne få adgang til SAN, hvis han ville. Han sad nogle gange sammen med konsulenten og kiggede i SAN. Han mener, at må være brugeren D. Tiltaltes brugernavn var ”. Man gik kun ind i SAN, hvis man skulle lave nogle konfigurationsændringer. Koden til SAN lå i et dokument, så hvis man kunne finde

- 10 -

dette dokument, kunne man få koden til SAN. Medarbejderne havde ikke nogen anledning til at gå ind i SAN. Hvis man skulle ind i SAN, skulle man indtaste IP-adressen. Det var nemt at finde denne adresse, hvis man lavede en IP-scanning. Han kender ikke kommandoerne ”…disk” og ”…host”. Han har en idé om, hvad kommand oerne dækker over, men kan ikke udtale sig nærmere om det. Han mener ikke, at det er dokumenteret, at indholdet af SAN er slettet. Han kan alene konstatere, at der er en bruger, der blev logget på den 8. november 2014, og at der blev skrevet nogle kommandoer.

Inden tiltalte tiltrådte hos X, hang virksomhedens it ”i bremsen”, og der var – også efter at det nye SAN blev etableret – stadig mange ting, der ikk e fungerede optimalt. Han ved ikke, hvorfor X skulle have anmeldt et hackerangreb, hvis det ikke er sket, men det kunne måske være for at få andre, evt. en forsikring, til at dække omkostningerne.

Han ved ikke, hvordan det er sket, at IP-adressen, der var tilknyttet hans mobiltelefon, er logget på SAN den 8. november 2014. Han havde ikke en Samsung telefon på det tidspunkt, men alene en Iphone.

Han havde intet at gøre med NAS. Han kunne formentlig godt have fået adgang til NAS, men han har ikke været på NAS. A havde kopieret nogle ting over på NAS, som ikke skulle ligge på SAN. NAS blev brugt som arkiv, f.eks. til nogle gamle mailfiler. A, tiltalte, C og Z IT kunne få adgang til NAS. Det kan godt være, at der også var andre brugere, der havde fået adgang. Han ved ikke, hvilke brugerrettigheder de sidstnævnte brugere i givet fald var blevet tildelt.

Vedrørende logfilen fra NAS den 9. november 2014 ved han ikke, hvad det betyder, når der står kommandoerne ”System starts to remove” og ”App le file service was stopped”. Han mener ikke, at det viser, at der rent faktisk er slettet noget. Han ved ikke, hvorfor IP-adressen er knyttet til hans telefon. Som sagt havde han ikke en Samsung telefon. Han kender ikke noget til, hvorfor der ved et efterfølgende log on forsøg er anført ”Y” som domæne. Y A/S’ domæne navn var ”Y.eu”. Han brugte ikke selv ”Y” so m domænenavn.

Alle medarbejdere hos X havde adgang til intranettet. Man skulle bruge brugernavn og adgangskode. Der har været mange forskellige firmaer inde over intranettet, bl.a. en

- 11 -

leverandør i Herning, som han ikke husker navnet på. Han har ikke været inde og ”rode” i intranettet. M4-Systems var en engelsk leverandør, som X benyttede. Han kendte ikke brugernavnet ”…admin”. Det kan godt være, at det va r brugernavnet, men han kendte det ikke. Han ved ikke, hvad logteksten fra den 16. november 2014 ”layouts/RecycleBin” betyder.

På skærmbilledet i ekstrakten side 631 kan det godt se ud som om, at der er nogle filer, der er blevet slettet, men han stiller sig tvivlende overfor, om det er hele indholdet af intranettet. Han ved ikke, hvorfor hans telefon er knyttet op på det foretagne forsøg på log on til intranettet. Han mener, at man slet ikke kan gå på intranettet fra en telefon.

Han ved ikke, hvorfor det ser ud som om, at den IP-adresse, der var tilknyttet hans bopæl, er logget på. Der må være en anden, der har benyttet hans netværk. Han synes, at der er huller i de logfiler, der er fremlagt. Han synes, at det er mærkeligt, at man kan trække logs ud af systemer, som man anfører er slettet. Der blev kørt back up hver nat.

Hvis der var blevet slettet noget lørdag den 8. november 2014, burde man alene kunne se, hvad der lå på den seneste back up, som blev kørt natten mellem den 7. og 8. november 2014. Han mener ikke, at logfilerne er korrekte. Det ville være nemt for X at finde ud af, hvilken IP-adresse han havde derhjemme. ..., som er kommet med oplysningerne fra Telenor, var også ansat hos C.

Han stillede også i byretten spørgsmålstegn ved, om logfilerne var korrekte, og om der overhovedet var sket de sletninger, som X hævder.

Han havde en Samsung Galaxy telefon, da han arbejdede hos X. Han afleverede den ikke, da han stoppede i virksomheden, men han har ikke brugt den, efter han stoppede hos X. Hos Y fik han en Iphone. Det kan godt være, at han hos Elgiganten har købt en Samsung telefon til en anden medarbejder. Han forstår ikke de log oplysninger, der fremgår af ekstrakten side 652.

Den 19. november 2014 havde han ikke en Surface 3 på sin arbejdsplads hos Y. Han havde glemt den ved et møde dagen før. Han viste politiet, hvor han sad og arbejdede den pågældende dag. Han sagde, at han ikke havde en fast arbejdsplads hos Y. Han fik først en fast plads i midten af 2015. Han oplyste, at det primært var hans kone, der brugte den Surface 3, som han udleverede til politiet på bopælen den 19. november 2014. Han sagde ikke, at han havde en Surface 3, som han brugte på jobbet, men som han havde glemt ved et møde. Han vil tro, at han havde sidstnævnte Surface 3 den 16. november 2014. Navnet ”NB-…” siger

- 12 -

ham ikke noget. Hans Surface 3 hed noget andet, og han havde selv sat den op. Han ved ikke, hvorfor den hos Y var navngivet med (ekstrakten side 722).

Der lå et elektronisk dokument hos X med brugernavne og adgangskoder til bl.a. SAN, NAS og intranettet. Han mener, at A startede på dokumentet i tidernes morgen, og efterfølgende har bl.a. C og andre leverandører lagt informationer ind i dokumentet. Dokumentet lå på intranettet og hed noget i stil med ”brugernavne” eller ”adgangskoder”. Dokumentet kunne findes på undersiden ”it”.

Ved en IP-scanning på et netværk får man en liste over netværksudstyr, navne på servere og computere mv., der er koblet på IP-adressen. Et program til IP-scanning kan hentes ganske nemt på internettet. Mange steder kan man komme på et gæstenetværk, som ikke er beskyttet af en kode. Hos X havde man også et gæstenetværk, der ikke var kodebeskyttet.

Det er muligt at misbruge en IP-adresse ved at udgive sig for at have en anden IP-adresse end den korrekte. Dette benyttes ofte ved hacking. Man kan også godt på en computer angive, at man tilhører et bestemt domæne, uden at dette reelt er tilfældet. Han havde sit eget domæne kaldet ”workgroup”.

En telefon skifter rundt mellem forskellige telemaster, og han har aldrig oplevet at have haft den samme IP-adresse på sin telefon flere dage i træk.

I september 2014 havde han nogle telefonsamtaler med A fra X om nogle uafsluttede projekter. Han fortalte i den forbindelse A, at han hos Y havde fået en Iphone og en Surface computer. Hans mailboks var tæt på at være tom, da han forlod X, da han løbende havde ryddet op i sine mails.

Den 8. november 2014 om formiddagen var han i Viborg for bl.a. at købe en fødselsdagsgave i en cykelforretning.

F fra C havde ikke sin daglige gang i X, men kom kun i enkelte tilfælde. Det var ..., ... og ..., der kom jævnligt i virksomheden.

Det er teknisk muligt at have både et låst og et åbent netværk med samme navn. Han ved ikke, hvorfor kun kunne se det låste netværk, da han søgte efter netværk på sin telefon. Det kan skyldes, at hans telefon var for gammel til tiltaltes nye udstyr. Hvis V2 V2

- 13 -

havde søgt efter netværk via computeren, var det åbne netværk sikkert kommet frem. Tiltalte ville gerne have haft nogle uvildige it eksperter til at vurdere sagen. Han synes, at efterforskningen i sagen har været ensporet.

Tiltalte har vedrørende forhold 73-81 supplerende forklaret, at han blev bortvist fra Y i januar 2016. Han havde det ganske fint i Y og havde spændende opgaver. Der var ikke uoverensstemmelse mellem ham og ledelsen inden bortvisningen. Der var efter direktørskiftet i 2015 en generel bekymring blandt medarbejderne om, hvor virksomheden var på vej hen.

Forhold 73: Han købte varerne til virksomheden. Printeren var også til virksomheden, og han forstår ikke, hvorfor dommeren i byretten har skrevet, at han erkendte sig skyldig vedrørende printeren. Han har ikke modtaget fakturaen på varerne. Fakturaen blev sendt direkte til bogholderiet, og han så den først, da bogholderiet sendte den til ham. Den falske faktura er godkendt med hans initialer, men han lavede altid en rigtig underskrift, når han godkendte fakturaer. Bogholderiet har kun sendt den originale faktura til ham.

Forhold 74: Hans arbejdscomputer gik ikke i stykker. Computeren blev bestilt og leveret til en medarbejder i virksomheden. Han fik den originale faktura, som han godkendte, og han har ikke godkendt den falske faktura med sine initialer. Han ved ikke, hvordan bogholderiet har fået den falske faktura. Hvis man kigger ordentligt i virksomheden, vil man kunne finde varerne.

Forhold 75: Han har ikke købt gavekortene. Han har tidligere privat købt nogle få gavekort. Han kender ikke produktet SOL-licens. Han kender heller ikke noget til mailen til K. Han ville aldrig skrive f.eks. ”søde”. Han ved ikke, hvorfor det ser ud som om, at mailen er sendt fra hans mailkonto. Han har købt nogle varer med gavekort, men det er nogle andre gavekort. Han husker ikke, hvor mange gavekort han havde privat. Der var sikkert en udløbsdato, så derfor skulle gavekortene bruges. Det var nogle gavekort, som han havde købt over tid.

Forhold 76:

- 14 -

Den mail, han sendte til K fra sin arbejdsmail, blev sendt i kopi til hans private mail. Det var en fejl fra hans daværende forsvarer, at mailkorrespondancen først blev fremlagt den andensidste dag af hovedforhandlingen i byretten. Han lagde ikke mærke til, at han ikke blev trukket i løn. Tingene var købt til ham privat.

Forhold 78: Han har købt varerne til virksomheden. Fladskærmene skulle bruges i mødelokaler. Alle tre skærme blev i virksomheden. Han fik den originale faktura fra Elgiganten og videresendte den til bogholderiet med godkendelse. Han ved ikke, hvordan bogholderiet har fået den falske faktura. Den falske faktura er kun godkendt med initialer, ikke med underskrift. Fakturaerne stod frit fremme i virksomheden. Han ved ikke, hvilken interesse andre skulle have i at forfalske fakturaen. Det fjernsyn, han havde på bopælen, har han købt og betalt privat, hvilket han også har kvittering på.

Forhold 79: De to Ipod Nano var ikke til brug i virksomheden, men det var de øvrige varer. Bortset fra de to Ipods er varerne i virksomheden. Han sendte den originale faktura til bogholderiet, og han kender ikke noget til den falske faktura. Han kan ikke forklare, hvorfor det lige er de to Ipods, der er fjernet på den falske faktura.

Forhold 80: Han har bestilte og afhentede varerne, hvorefter han afleverede dem i virksomheden. Han har godkendt og underskrevet den originale faktura. Han kender ikke noget til den falske faktura, og han har ikke sat sine initialer på den falske faktura.

Det var sjusk fra hans side, at han i to tilfælde købte noget til sig selv på firmaets regning (forhold 77 og 81).

Han blev bortvist fra Y pr. brev. Y ville gerne holde et møde, men han havde ikke mulighed for at møde op, da han ikke var hjemme og i øvrigt sygemeldt. Han ved ikke, hvorfor Y tror, at han har begået bedrageri og dokumentfalsk.

- 15 -

Tiltalte har vedrørende sine personlige forhold supplerende forklaret, at han trives på sin nye arbejdsplads. Hans nye job er af ledelsesmæssig karakter. Han og hans kone overvejer måske at flytte til en anden landsdel.

D har supplerende forklaret, at han har udleveret sin kode til tiltalte og A. Vidnet skrev koden ned, hvis han havde it problemer, og så forlod han kontoret, mens problemet blev løst af tiltalte eller A. Det var mest A, han bad om hjælp, men 3-4 uger før, tiltalte stoppede i virksomheden, gav han tiltalte sit kodeord, da der opstod et it problem, og forlod herefter kontoret.

Han skiftede først sit kodeord, efter der havde været et hackerangreb, og de alle blev bedt om at skifte kodeord. Han har haft forskellige stillinger hos X, men han har ikke på noget tidspunkt haft med it at gøre. Han havde ikke administratorrettigheder. Han har ikke ittekniske færdigheder. Han havde et fint forhold til tiltalte. Han arbejdede i Danmark og loggede på systemerne fra Danmark i de fleste tilfælde.

I enkelte tilfælde arbejdede han i England og loggede på derfra. Han husker ikke, om han var i Danmark den 8.-9. november 2014. C var it-supporter hos X. Det kan godt være, at medarbejdere fra C har hjulpet ham med it problemer. Hans computer er ikke blevet nærmere undersøgt.

A har supplerende forklaret, at han har arbejdet hos X siden 2006. Tiltalte havde nok en holdning om, at C var for dyre i deres tilbud, men der var ikke generel mistillid mellem tiltalte og C. Vidnet havde også et fint samarbejde med C. I den periode, hvor tiltalte var ansat hos X, blev politikken omkring regelmæssig skift af kodeord suspenderet, da det var det nemmeste, mens man byggede det nye system op.

Lørdag den 8. november 2014 blev han ringet op af … fra Z IT, som fortalte, at han ikke kunne logge på systemerne. Herefter ringede B også og oplyste, at han var blevet kontaktet af nogle superbrugere i England, som heller ikke kunne komme på systemet. Vidnet tog ind til virksomheden og kunne se, at de virtuelle servere ikke var tilgængelige. Hele systemet var nede.

De forsøgte at kontakte C og Z IT, og de fandt ud af, at der var sket noget med SAN. De forsatte med arbejdet om søndagen, men Z IT meldte hurtigt pas. Det var ikke alt, der var back up på, og alt kunne ikke genskabes. Der var bl.a. problemer med at genskabe kundeinformationer, men det lykkedes til sidst. Det tog hele ugen at få genskabt alle systemerne.

- 16 -

I løbet af den 9. november 2014 kunne han pludselig ikke længere komme på NAS, og de kunne se, at NAS var blevet slettet. Når man loggede ind, var det, der havde ligget der, væk. De fik genskabt det, der havde ligget på NAS.

Det var tiltalte og Z IT, der havde adgang til SAN. Vidnet havde ikke noget med SAN at gøre. … fra Z IT havde stået for leveringen af SAN, men det var tiltalte, der stod for installationen og opsætningen af SAN. Kodeordet til ”superuser” stod ikke i arket med kodeord. Der var to ark. Det første lå på intranettet. Det gjorde det andet også, men på et andet site vedrørende det nye system.

C havde ikke adgang til sidstnævnte. Kodeordet til ”superuser” til SAN stod ikke på arkene. Man skulle bruge brugernavn og kodeord for at komme på intranettet. Han mener, at det ”gamle” ark var beskyttet med kode, men ikke det nye ark. Han kan godt forestille sig, at kodeordet til brugeren ”admin” til NAS stod på et af arkene.

Intranettet var inddelt i forskellige sites, og der var forskellige personer, som havde adgang til at rette i de forskellige sites.

Den 16. november 2014 var der en, som havde logget på og havde slettet hele intranettet. Medarbejdernes kodeord stod ikke i et ark, men både han og tiltalte har fået udleveret kodeord af medarbejdere, når der skulle løses it problemer.

Tiltaltes mailkonto blev efter aftale holdt åben i en periode, efter han var stoppet i virksomheden. Mailkontoen blev lukket den 30. september 2014. De begyndte at opdage, at der manglede nogle ting. L begyndte derfor at undersøge fakturaer nærmere. Både tiltaltes bruger og ”…admin” blev lukket. Han mener, at det var den 15. november 2014, at alle medarbejde blev bedt om at ændre kodeord. Koden til ”superuser”, ”admin” og ”...admin” var ikke blevet ændret umiddelbart efter angrebene den 8. og 9. november 2014. Det var først efter den 16. november, at koden til ”...admin” blev ændret.

Da tiltalte afleverede sin computer, tog vidnet en kopi brugerfolderen og lagde på NAS. Han ved egentlig ikke hvorfor. Han fortalte ikke tiltalte, at han havde taget en kopi. Da de opdagede, at der var sket noget, forsøgte de at gå ind i tiltaltes mailboks via det almindelige system, men mailboksen var blevet slettet. Tiltalte havde tilsyneladende slettet mailboksen, efter han var stoppet i virksomheden, men fortsat havde adgang til mailen. Politiet fik en kopi

- 17 -

af den fil, som vidnet havde kopieret fra tiltaltes computer, da den blev afleveret, og som indeholdt en del gamle mails.

Han mener ikke at have været i kontakt med tiltalte i september 2014 vedrørende, hvilket udstyr tiltalte havde fået udleveret hos Y. Han har ikke hæftet sig ved, hvis tiltalte har oplyst at have fået en Iphone og en Surface.

Han har efter aftale med tiltalte i nogle tilfælde lånt tiltaltes Eurocard til køb på internettet af varer til X.

B har supplerende forklaret, at man for at komme ind i systemet skal kende både brugernavn, kodeord og adresse på systemet. X arbejdede fortsat sammen med C, da han blev ansat. Det var ... og F, som han havde kontakt med hos C. Han ved ikke, hvilket forhold tiltalte havde til medarbejderne fra C.

Den 8. november 2014 kørte X systemer ikke, og man var derfor ikke i stand til at udføre noget arbejde i virksomheden. Alt data var væk. Den pulje af data, der var på SAN var slettet, hvilket gjorde, at alle andre data, herunder kundeinformationer, mailsystemer mv. var utilgængelige. De opdagede, at det var SAN, som var problemet, da de tilgik administrationskonsollen.

Han bad … om at logge ind på SAN. … havde ikke kodeordet, og de forsøgte derfor få det fra leverandøren, Z IT, som imidlertid heller ikke havde kodeordet. Z IT havde ikke kodeordet, da de blot havde leveret SAN, men ikke sat det op. Det var tiltalte, som havde sat SAN op. Efter lidt søgning på Google fandt de ud af, at brugernavn og kodeord svarede til det standardmæssige, som SAN oprindelig var leveret med.

Det var ikke vidnet, der fandt ud af det.

Hvis man vil logge på SAN fra et sted uden for virksomheden, skal man for det første kende adressen på virksomhedens firewall. Herefter skal man vælge den rigtige port og kende brugernavn og kodeord for at komme på netværket. Herefter skal man kende adressen på den relevante server og brugernavn og kodeord hertil. Endelig skal man kende brugernavn og kodeord til SAN. Almindelige medarbejdere i X har ikke kendskab til, hvor SAN ligger i systemet.

- 18 -

Da de opdagede angrebet, måtte de tilkalde en række eksterne eksperter. Der var ikke taget back up af selve SAN, men de havde back up af en række af filerne på SAN fra selve serverne. Hvis de ikke havde haft denne back up, tør han slet ikke tænke på, hvad der var sket. De måtte manuelt begynde at genskabe selve opbygningen af SAN. Det tog nogle måneder, inden systemet var helt oppe at køre igen. Selve produktionen i virksomheden var i stand til at køre videre efter weekenden. Andre medarbejdere kunne derimod ikke arbejde og blev derfor sendt hjem i nogle dage.

Der var flere forskellige logs fra den 8. november 2014, hvor de kunne se, hvad der var sket, herunder logs fra firewall og SAN. Logs fra SAN var automatisk blevet overført til NAS, så det var her, de kunne se dem.

Da de arbejdede på at få systemerne op at køre igen, var der adgang til NAS til at starte med, men pludselig blev den slettet, og de kunne ikke længere tilgå den. Der var ikke mange, der havde brug for at tilgå NAS i hverdagen. Der blev ikke taget back up af NAS, hvorfor det var en lidt større teknisk udfordring at få indholdet genskabt, men det lykkedes. Logs fra firewall kunne stadig tilgås den 9. november 2014. Da de fik genskabt NAS, blev de logs, der var overført fra SAN, også genskabt.

Da de kiggede på logfilerne, kunne de se, at mange forskellige ting pegede på, at det var tiltalte, der stod bag, da en person udefra ikke ville være i stand til at have alle de nødvendige informationer, og da det anvendte domæne mv. pegede på tiltalte. Brugernavn og kodeord til SAN stod ikke på arket med brugernavne og kodeord.

Den 16. november 2014 var der et angreb på X intranet, hvor alle sider blev slettet. Serveren var tilgængelig, men siderne var væk. Siderne var også slettet fra ”skraldespanden”, men de lå fortsat i en anden ”skraldespand”, hvorfor det var nemmere at genskabe.

Den 17. november 2014 blev de opmærksomme på brugernavnet ”...admin”, og det var først denne dag, at de fik ændret kodeordet til dette brugernavn.

De beløb, der er medtaget i erstatningskravet (ekstrakten side 864), har direkte eller indirekte relation til hackerangrebene. Beløbene angår udelukkende ekstern bistand, som er faktureret,

- 19 -

og man har taget det ud af fakturaerne, som ikke angår hackerangrebene. Der er ikke i opgørelsen medtaget tidsforbrug for X egne medarbejdere, herunder it afdelingen og de medarbejdere, som blev sendt hjem.

Det var samtlige – og ikke kun nogle – diskpuljer p å SAN, der var blevet slettet ved hackerangrebet den 8. november 2014.

Han kender ikke ..., hverken fra Telenor eller C.

F har supplerende forklaret, at Cs samarbejde med X startede i 2011 eller 2012. Vidnet var hos X hver onsdag i 4 timer og herudover ad hoc. Hans kollega ... kom også hos X. Tidligere var der to andre kollegaer, … og …, som kom hos X. Der var i 2014 ca. 30 ansatte i C, heraf 15 i Danmark. Han havde primært kontakt til tiltalte via mail. C havde ikke kodeord til SAN eller intranettet hos X. C havde kodeordet til NAS. Han har fået oplyst, at der var et ark med brugernavne og kodeord, men C havde ikke dette dokument.

Efter angrebet den 8. november 2014 undersøgte vidnet, hvilke brugernavne og IP-adresser, der havde været logget på. Alt, hvad der havde ligget på SAN, var slettet. Loggen på SAN var dog ikke slettet, og han undersøgte logfilen. Kommandoen ”…disk” indebærer sletning af de virtuelle diske på SAN, og kommandoen ”…host” indeb ærer, at der ikke længere er adgang fra de tre fysiske servere til SAN.

Han fulgte IP-adressen til VPN. Firewall-loggen var ikke slettet. Firewall-loggen viste, hvilken ekstern IP-adresse, der var tildelt en intern IP-adresse. De to SYS-logs, der er fremlagt i sagen, er logs fra firewall. Han kunne se, at der var logget på med brugernavnet ”CP”. Den, der har logget på, h ar kendt CPs kodeord.

Den 9. november 2014 blev NAS slettet. NAS havde virket først på dagen. Han kunne på logfilerne se, at der var logget på via den engelske firewall. Man kan godt logge på via den engelske firewall, selv om man fysisk befinder sig i Danmark. Det afhænger blot af, hvilken adresse man indtaster, når man tilgår systemerne. SYS-loggen på ekstrakten side 601 vedrører NAS.

Der var logget på med brugernavnet ”admin” med en intern IP-adresse fra det engelske segment. ”System starts to remove [Volume 1]” er en kommando om at slette NAS. Der er tale om et aktivt valg. Han søgte på den engelske firewall-log efter den anvendte IP-adresse. Der var brugt brugernavnet ”CP”. Der var brugt samm e eksterne IP-adresse som dagen før.

- 20 -

Man skal kende adressen på X firewall og have brugernavn og kodeord for at kunne komme på VPN-systemet. For at tilgå SAN skal man kende SANs IP-adresse, og herefter skal man kende brugernavn og kodeord hertil. Det samme gør sig gældende med hensyn til NAS og intranettet.

Logudskriften ekstrakten side 524 er fra domænecontrolleren. Loggen var gemt på en virtuel server i England. Udskriften viser, at man har forsøgt at logge på. Man kan se, hvilket domæne man forsøger at tilgå fra. Der er ikke en tilsvarende log for den 8. november 2014, da denne log blev slettet, da SAN blev slettet den 8. november 2014. Man kan ikke selv vælge, om man vil meldes til et domæne.

Man kan godt melde sig ud af et domæne. Det er normalt at have et shortname for et domæne. Der kan derfor godt alene være anført Y, selv om Y domæne måtte være Y.eu. Workstationname er det navn, som maskinen har. Hvis en computer er en del af et domæne, kan man ikke uden videre ændre navnet på maskinen uden at have det relevante brugernavn og kodeord.

På logudskriften ekstrakten side 545 kan man se, at domænenavnet aktivt er blevet ændret til ”lo calhost”.

Allerede da han begyndte at se på sagen den 8. november 2014, havde han en mistanke om, at det kunne være tiltalte, der stod bag, men det påvirkede ikke hans måde at undersøge logfilerne på. Ud fra det, som logfilerne viser, kan hackerangrebene på SAN og NAS ikke være sket fra andre adresser, end dem der fremgår af sagen.

Efter hackerangrebet den 16. november 2014 kiggede vidnet først på logfilen, som fremgår af ekstrakten side 652. Kommandoen ”layouts/RecycleBin ” betyder, at intranettet er blevet slettet og lagt i ”skraldespanden”. RecycleBin1 var også slettet. Indholdet var herefter røget i RecycleBin2, hvor det fortsat lå og derfor kunne genskabes. Det var brugeren ”...admin”, der havde slettet intranettet. En almindelig bruger kan ikke slette alt indhold på intranettet. Udskriften, som fremgår af ekstrakten side 631, viser indholdet af RecycleBin2.

Efter hans opfattelse kan hackerangrebene ikke være udført af en person uden indgående kendskab til X. Der er f.eks. skabt adgang til SAN i første forsøg, hvilket en udenforstående hacker ikke ville kunne. Det ville kræve flere forsøg.

- 21 -

Når man kobler op med en IP-adresse via en mobiltelefon, er IP-adressen unik på det givne tidspunkt. Det er forskelligt, hvor længe man har den samme IP-adresse. Det kommer an på, hvordan it-udbyderen har sat det op. IP-adressen afhænger ikke af, hvor telefonen befinder sig.

Han er sikker på, at han har set, at tiltalte havde en Samsung Galaxy Alpha. Han ved ikke, hvornår denne model er udkommet i Danmark. Den er formentlig udkommet på forskellige tidspunkter verden over. Man kan ikke ændre i logfiler. Det er normalt at køre back up om natten, men han ved ikke, om det også var tilfældet hos X. Selv om SAN blev slettet, var SAN-loggen der stadig. Man kan eksportere en log.

Man kan ikke lave en IP-scanning uden at være logget på netværket via VPN. Hvis man er på gæstenetværk, kan man ikke logge på det interne netværk. Hvis man laver en IP-scanning på et gæstenetværk, kan man kun se, hvad der er logget på gæstenetværket. Man kan godt misbruge en IP-adresse, så man får det til at se ud som om, at man er en anden.

Man kan selv aktivt angive sit domænenavn, f.eks. kan man angive det som Lego, selv om man ikke har noget med Lego at gøre.

Han mener ikke, at SAN havde en standardkode, som de fandt frem til via Google, efter angrebet var sket. Koden var ændret til en unik kode inden angrebet. Han mener, at de fandt koden i nogle papirer, som Z IT havde leveret sammen med SAN. Det er ikke den fulde log fra SAN, men alene et udsnit, der fremgår af ekstrakten side 605. Han sendte den fulde log til politiet. Han har også sendt loggen til politiet vedrørende det log on forsøg, der var den 9. november 2014 kl. 14:05:50.

G har supplerende forklaret, at tiltalte udelukkende var it-ansvarlig i Y. Virksomheden producerer primært bonruller og har afdelinger i flere europæiske lande. Projektet vedrørende implementering af nyt it blev i oktober 2014 flyttet fra Tyskland til Danmark.

Da vidnet blev afhørt af politiet, oplyste han, hvilket it-udstyr tiltalte havde fået udleveret . ... var ekstern it- konsulent for virksomheden med base i Tyskland og var involveret, når medarbejdere skulle have udleveret it-udstyr. Det er korrekt, som det fremgår af politirapporten af 3. december 2014, 1. afsnit (ekstrakten side 714), at ... fremsendte en oversigt til vidnet over det udleverede it-udstyr.

Det skal være registreret, hvilket it-udstyr medarbejdere har. Der var et godt samarbejde med ....

- 22 -

Tiltalte havde et fast kontor på 1. sal hos Y. Tiltalte flyttede således ikke rundt mellem forskellige kontorer. Vidnet kiggede ikke efter, om tiltaltes Surface 3 stod på tiltaltes kontor, da politiet første gang var hos Y den 19. november 2014. Da politiet var hos Y den 25. november 2014, var tiltaltes Surface 3 på tiltaltes kontor.

Det er korrekt, at han til politiet har oplyst som anført i rapporten ekstrakten side 710, sidste afsnit. Computeren lå fortsat på tiltaltes bord, da politiet var der anden gang. Når der skulle udleveres it-udstyr til medarbejdere, var det enten ..., H eller tiltalte selv, der stod for det. Han ved ikke, hvem af disse personer, der har stået for udleveringen af it-udstyr til tiltalte.

L har supplerende forklaret, at hun var it-manager, inden tiltalte blev ansat, og hun havde løbende samarbejde med ham. Normalt blev fakturaer sendt direkte til bogholderiet, og hun blev ikke involveret heri, medmindre det vedrørte større beløb. Hun havde kontor ved siden af tiltalte, som sad i et fælleskontor. Tiltalte sad på sin plads det meste af tiden, men havde også enkelte hjemmearbejdsdage.

Hendes chef M ringede til hende og oplyste, at han kunne se, at virksomheden i Aalborg var blevet faktureret for nogle servere, som skulle stå i nogle af virksomhedens afdelinger i andre lande. Fakturaen skulle derfor have været viderefaktureret til disse afdelinger. Hun begyndte at undersøge det nærmere, og da hun kontaktede Komplett.dk, kunne hun se, at der var rettet i fakturaen.

De begyndte derfor at undersøge flere fakturaer, som var godkendt af tiltalte. De kunne se et mønster og indhentede de originale fakturaer. Der var genstande, som f.eks. grill, sportheadsets og ladyshaver, som gav sig selv, at virksomheden ikke havde. De kiggede rundt i virksomheden, herunder i serverrum, efter tingene, og de talte indgående med … om, hvad der blev brugt i virksomheden.

De spurgte også på møder i huset, om tingene fandtes i virksomheden. De kunne konstatere, at der var tale om ting, som de sædvanligvis ikke købte, og at fakturaerne var forfalskede.

Hun husker ikke den specifikke faktura i forhold 1. Det var ikke normalt for virksomheden at indkøbe en Samsung 840 Pro harddisk (forhold 57). Det samme gør sig gældende med hensyn til f.eks. kølepasta (forhold 67).

- 23 -

De kiggede al korrespondance igennem, og der lå mails, hvor tiltalte godkendte de falske fakturaer. Der var intet, der tydede på, at de mails, som kom fra tiltaltes mailadresse, ikke var skrevet af tiltalte selv.

De har i deres erstatningsopgørelse ikke medtaget ting, hvis de var usikre på, om tingene kunne være blevet leveret til virksomheden. Hvis de kun havde en formodning om, at tingen manglede, har de udeladt den af deres oversigt.

X havde i 2014 afdelinger i Danmark, , og . De udenlandske afdelinger var bekendt med sagen, men er ikke blevet spurgt, om der f.eks. var blevet leveret en server til dem. De udenlandske afdelinger ville ikke kunne svare på det, da det var tiltalte og A, der stod for indkøb og levering af it til de udenlandske afdelinger. I undersøgelserne af, hvilke ting der er leveret til X, har de ikke haft computere mv. skilt ad. A stod for it- installationerne, og de har spurgt A, om de indkøbte ting er installeret. De har gennemgået listen, som deres erstatningskrav bygger på, flere gange med A.

Politiassistent har supplerende forklaret, at hun mener, at hackerangrebet blev anmeldt den 10. november 2014.

Tiltalte var ikke særlig påvirket af situationen, da politiet ville ransage bopælen den 31. oktober 2014. De gik hele huset igennem. Der var ting, som ifølge tiltalte var købt privat, bl.a. nogle højttalere, hvor han fandt en faktura frem. Politiet tog ikke højttalerne med. Der var ikke ret mange af de ting, som politiet ville tage med, som tiltalte protesterede over.

Den 19. november 2014 opsøgte de tiltalte på Y. Tiltalte påviste et kontor, hvor der ikke var nogen Surface 3. De tog til bopælen, hvor tiltalte påviste en Surface 3. Tiltalte sagde, at det var den Surface 3, som han havde fået udleveret af Y. Tiltalte sagde også noget om, at han havde en anden Surface 3, som han havde glemt hos en kunde, men han kunne ikke rigtig redegøre nærmere for det. Da politiet kom til Y igen ugen efter, stod tiltaltes Surface 3 på hans kontor på 1. sal.

Telemasterne er fortrykt på kortet, som ses ekstrakten side 696. Teleselskabet har oplyst cellenummer og grader, og systemet har derefter selv indtegnet pilene. V1 Land 1 Land 2 Land 3

- 24 -

Der har været drøftelser mellem tiltalte og politiet om udlevering af kodeord til tiltaltes stationære computer, men der er ikke opnået enighed herom.

Hun mener, at politiet forlod tiltaltes bopæl den 19. november 2014 ved middagstid. Tiltalte var da fortsat på bopælen.

E har supplerende forklaret, at der efter hans opfattelse var et godt og professionelt samarbejde mellem tiltalte og C. Vidnet havde ikke et dagligt samarbejde med tiltalte, men tiltalte var en del af den danske ledergruppe, og de havde et fint samarbejde. Efter kort tid gav tiltalte udtryk for utilfredshed, da han gerne ville være en del af den overordnede ledelse. Tiltalte begyndte at trække sig lidt ind i sig selv. Tiltalte sad normalt på sit kontor og havde ikke mange hjemmearbejdsdage. Det kan godt være, at han havde 1-2 hjemmearbejdsdage om måneden, men ikke 5. Tiltalte deltog i julefrokost og DHL stafet.

Vidnet har udleveret sit kodeord til tiltalte i forbindelse med, at vidnet havde et it problem. Det samme gælder i forhold til A, men ikke C. På et tidspunkt holdt de op med at skulle skifte kodeord med jævne mellemrum.

Under en ferie i udlandet blev han kontaktet af L, der havde opdaget noget svindel, og de besluttede at kontakte politiet. Han skiftede ikke sit kodeord herefter.

Den 8. november 2014 blev han kontaktet af B, der oplyste, at systemet ikke virkede. Alle data var væk. De brugte mange ressourcer både interne og eksterne på at finde ud af, hvordan de kunne få genskabt de tabte data hurtigst muligt.

Den 16. november 2014 forsøgte han at komme på intranettet, men kunne ikke komme på. B og hans folk fik relativt hurtigt genskabt det, der var blevet slettet.

Politiassistent har supplerende forklaret, at han blev anmodet om a t tage med på ransagning den 19. november 2014, da der skulle ransages efter en computer. Tiltalte påviste et bord i stueetagen som sin arbejdsplads hos Y. En ”tynd klient” er en slags minicomputer. Han kunne se domænenavnet Y.eu. Der blev ikke taget noget med fra tiltaltes V2

- 25 -

arbejdsplads. Tiltalte nævnte ikke, at han havde andre arbejdspladser hos Y. På tiltaltes bopæl påviste tiltalte en Surface 3 og oplyste, at det var en, han havde fået på sin arbejdsplads. Tiltalte nævnte ikke, at han havde en anden Surface 3. Vidnet søgte efter netværk, og tiltalte tastede koden, så vidnet kunne komme på netværket med sin mobiltelefon.

Tiltalte nævnte ikke andre gæstenetværk end det, som vidnet har forklaret om i byretten. Hvis et gæstenetværk er almindeligt sat op, vil det normalt komme frem, når man søger efter tilgængelige netværk. Han spurgte tiltalte, om han havde omdøbt den Surface 3, der var på bopælen, og tiltalte svarede, at den aldrig havde heddet andet. Vidnet kunne på sin telefon se, hvilken IP-adresse routeren var tildelt.

Via en hjemmeside kunne vidnet se, at IP-adressen tilhørte Energimidt. Hvis han ikke var logget på tiltaltes netværk, ville han ikke kunne se routerens IP-adresse. Han tjekkede ikke, hvilken router tiltalte havde. Det var kun tiltaltes lukkede netværk, der kom frem, da han søgte efter tilgængelige netværk. Han har aldrig været ude for, at hans telefon ikke har fanget alle de netværk, der er tilgængelige.

Han husker ikke præcis, hvornår politiet forlod tiltaltes bopæl den 19. november 2014. Han vil tro, at de var på tiltaltes bopæl i ca. en halv time. Det kan godt passe, at de forlod tiltaltes bopæl kl. 13.10.

... har forklaret, at han de seneste 7 år har været ansat i Special Service hos Telenor, som behandler forespørgsler fra politiet. Special Service var tidligere outsourcet til C Operation, som er en selvstændig enhed i forhold til C A/S. Den 1. oktober 2014 blev Special Service flyttet fra C til Telenor, og han fulgte med. Mens han var ansat i C, havde han også andre kunder end Telenor, herunder X.

Han er kommet hos X indtil den 1. oktober 2014. De var tre medarbejdere fra C, der kom hos X. Udover ham selv var det ... og .... F løste også it opgaver for X. Vidnet havde kontakt med mange medarbejdere i X, herunder tiltalte. Vidnet har ikke på vegne af C eller X haft noget at gøre med de ting, der skete hos X i november 2014.

Oplysningerne, der fremgår af hans mail af 15. december 2014 (ekstrakten side 560), viser det, som var logget i Telenors system. Man kan i loggen se, hvilken fysisk telefon, som telefonnummeret var tilknyttet på det omhandlede tidspunkt. Logudskriften, der fremgår af ekstrakten side 568, viser hvilket telefonnummer, der var tildelt den IP-adresse, som var i kontakt med X IP-adresse.

Så længe der er foretaget logs, har der været kommunikation mellem telefonen og X IP-adresse. Det samme gør sig gældende med logudskriften, der fremgår af ekstrakten side 573. En telefons IP-adresse har ikke noget at gøre med, hvilken telemast en telefon går på.

- 26 -

Af hans mail af 19. marts 2015 (ekstrakten side 663) kan man se, hvilken telefon det omhandlede SIM-kort med det tilknyttede telefonnummer har været sat i. Hvis SIM-kortet havde været sat i andre telefoner i den omhandle periode, ville det have været registreret.

Af loggen vedrørende IP-adressen 5.33.186.73 (ekstrakten side 665) kan man se, at telefonen har haft samme IP-adresse i hele perioden, også i tidsrummet fra 17:00:52 til 17:05:04, selv om der er et ”hul”. Der skal ved den type IP-adresse v ære et ”hul” på minimum et kvarter, inden IP-adressen bliver ”smidt”. En IP-adresse af denne type tildeles kun en bruger ad gangen.

IP- adressen 94.144.63.20 er af en anden – og mere dyna misk – type, som kan være tildelt mange brugere på samme tid. Da der blev søgt på IP-adressen, var der dog kun et ”hit” i forhold til kontakt til X IP-adresse. Der var således ikke andre ”hits” end det, der var knyttet til tiltaltes telefonnummer.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet

Forhold 1-6, 10, 17-20, 22, 24, 26, 30, 39-40, 43, 45-49, 50-52, 54, 57, 60, 62-63 og 67-69 (X)

Efter indholdet af de dokumenterede fakturaer sammenholdt med de mails, som er fundet i henholdsvis X’ mailboks og tiltaltes mailboks, lægger landsretten til grund, at det er tiltalte, der har forfalsket fakturaerne og sendt dem til X med anmodning om betaling.

Det lægges efter bevisførelsen, herunder navnlig Ls forklaring, endvidere til grund, at de genstande, som er omfattet af tiltalen, undtagen routeren i forhold 1, ikke er leveret til X.

Når dette sammenholdes med de genstande, som blev fundet hos tiltalte under ransagningen på hans bopæl, herunder en faktura vedrørende køb af en kamerataske til X (forhold 20), og med at forholdene i øvrigt er begået på samme måde, som de forhold tiltalte har erkendt sig skyldig i, er det bevist, at tiltalte er skyldig i bedrageri og dokumentfalsk i overensstemmelse med tiltalen i de omhandlede forhold.

Den router, der er nævnt i forhold 1, er ikke medtaget på den af X udarbejdede oversigt over genstande, som ikke er modtaget hos virksomheden, og det er for så vidt angår routeren ikke bevist, at den ikke er modtaget i virksomheden. Tiltalte frifindes derfor for bedrageri med hensyn til routeren i forhold 1.

- 27 -

For så vidt angår forhold 69 er det efter indholdet af de dokumenterede bilag sammenholdt med fundet af en tilsvarende kaffemaskine under ransagningen på tiltaltes bopæl bevist, at tiltalte er skyldig i databedrageri som anført i tiltalen.

Forhold 70-72 (hacking og hærværk)

Det lægges efter bevisførelsen, navnlig forklaringerne fra A, B og F, til grund, at X den 8., 9. og 16. november 2014 blev udsat for hackerangreb, og at der i den forbindelse skete hærværk af betydeligt omfang i form af sletning af data mv. som beskrevet i tiltalen i forhold 70-72.

Der er tale om tre alvorlige angreb inden for kort tid, som reelt har medført, at virksomheden blev ”lagt ned”, idet der skete sletning af vitale erhvervsoplysninger, herunder dele af virksomhedens erhvervshemmeligheder. Sletningerne førte til, at virksomheden måtte hjemsende personale, og at it systemerne først var fuldt retableret efter nogle uger.

Angrebene er foretaget ved, at tiltalte har udnyttet den viden, som han har fået, mens han havde en betroet stilling i virksomheden. Forholdene henføres på denne baggrund under straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, og § 291, stk. 2. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, og som yderligere støttes af ...s forklaring for landsretten, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket i disse forhold.

Forhold 73-76 og 78-80 (Y)

Tiltalte har – bortset fra gavekortene (forhold 75) – erkendt at have købt de omhandlede genstande. Han har for landsretten anført, at de indkøbte genstandene – med undtagelse af de to Ipod Nano (forhold 79) – er leveret til Y.

Denne forklaring afviger væsentligt fra den forklaring, som tiltalte afgav for byretten, hvor han erkendte en række af forholdene, og hans forklaring for landsretten fremstår utroværdig og usammenhængende.

På baggrund af de dokumenterede fakturaer mv. og Hs forklaring sammenholdt med de genstande, som blev fundet under ransagningen på tiltaltes bopæl, er det bevist, at de omhandlede genstande, herunder gavekortene (forhold 75), er købt af tiltalte til privat brug og således ikke er leveret til Y, ligesom det er bevist, at tiltalte har forfalsket fakturaerne og herefter anmodet Y om betaling heraf.

Tiltaltes forklaring om, at han har anmodet om løntræk i forhold til de genstande, der er omfattet af forhold 76, må af de grunde, som byretten har anført,

- 28 -

tilsidesættes. Det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig i bedrageri, dokumentfalsk og databedrageri i de omhandlede forhold med de foretagne berigtigelser.

Straffastsættelsen

2 voterende udtaler :

Vi stemmer af de grunde, som byretten har anført, for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år.

4 voterende udtaler:

Af de grunde, som byretten har anført, findes straffen for bedragerierne at burde fastsættes til ikke under fængsel i 2 år. Det er tillige anset som skærpende omstændigheder, at der er tale om et meget stort antal forhold begået også ved anvendelse af falske dokumenter og over en lang periode begyndende kortere tid efter ansættelsen i den betroede stilling.

Forholdene vedrørende hacking og hærværk er henført under straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, og § 291, stk. 2, idet forholdene er begået under særligt skærpende omstændigheder og har været af mere systematisk eller organiseret karakter. Der er tale om tre separate angreb på virksomheden med sletning af virksomhedens data under omstændigheder, hvor virksomheden blev ”lagt ned”.

Dele af personalet må tte hjemsendes, og det tog flere uger, før virksomhedens systemer og oplysninger var retableret. Virksomheden led et større økonomisk tab i forbindelse hermed og havde alene til eksterne samarbejdspartnere udgifter på mere end 400.000 kr. til genetablering af systemerne.

Under disse omstændigheder findes straffen for hacking og hærværk af grov karakter at burde fastsættes til ikke under 1½ års fængsel. Efter en samlet vurdering af forholdenes grovhed stemmer vi herefter for at fastsætte straffen til fængsel i 3½ år.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Tiltalte straffes herefter med fængsel i 3 år og 6 måneder.

- 29 -

Efter forholdenes grovhed og karakter er der ikke grundlag for at gøre straffen delvist betinget med vilkår om samfundstjeneste.

X har vedrørende forhold 1-69 nedlagt påstand om erstatning på 547.268,24 kr. og vedrørende forhold 70-72 nedlagt påstand om erstatning på 432.527 kr. Da tiltalte i forhold 1-69 – efter de skete berigtigelser af tiltalen mv. – er dømt fo r at have påført X et formuetab på 544.679,20 kr., tager de juridiske dommere X’ erstatningskrav til følge med dette beløb vedrørende forhold 1-69.

Efter Bs forklaring sammenholdt med den fremlagte dokumentation for det lidte tab som følge af hackerangrebene og hærværket tager de juridiske dommere endvidere X’ erstatningskrav vedrørende forhold 70-72 til følge, således at X tilkendes erstatning på i alt 977.206,20 kr. med procesrente som bestemt af byretten.

Y har vedrørende forhold 73-81 nedlagt påstand om erstatning på 197.377 kr. Da tiltalte i disse forhold er dømt for at have påført Y et formuetab på 194.009 kr. tager de juridiske dommere Y’ erstatningskrav til følge med dette beløb med procesrente som bestemt af byretten.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom stadfæstes med følgende ændringer:

Straffen forhøjes til fængsel i 3 år og 6 måneder.

Konfiskationen af 1 stk. Netgear R6300 Trådløs Router (forhold 1) udgår.

Tiltalte skal til X A/S, ...vej, 9400 Nørresundby, betale 977.206,20 kr. med procesrente fra den 15. september 2016.

Tiltalte skal til Y A/S, ...vej, 7800 Skive, betale 194.009 kr. med procesrente fra den 15. september 2016.

- 30 -

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Erstatningerne skal betales inden 14 dage.

1

RETTEN I AALBORG

Udskrift af dombogen D O M afsagt den 15. september 2016

Rettens nr. 10-8708/2015 Politiets nr. 5100-76141-00600-14

Anklagemyndigheden mod T cpr-nummer …80…

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 1. december 2015 og tillægsanklageskrift den 2. august 2016. T er tiltalt for 1. Bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk . 2, ved den 7. marts 2013 som ansat IT-manager hos X A/S, ...vej, Nørresundby, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have indkøbt computertilbehø r, 1 stk. ASUS Maximus V Formula og 1 stk.

Netgear router, til ege t privat formål, hvorefter tiltalte lod købet fakturere til X A/S, idet han fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 3.060 kr.

Subsidiært at forholdet henføres som mandatsvig under straffelovens § 280, stk. 1, nr. 1, jf. § 286, stk. 2, ved for at skaffe sig ell er andre uberettiget vinding at have misbrugt en for tiltalte skabt adgang til at h andle med retsvirkning for X A/S.

2. (2. og 3.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 26. marts 2013 som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Komplett.dk at hav e indkøbt computertilbehør, 5 stk.

WD Desktop Green, til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privat adresse, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varerne v ar modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 4.618,75 kr.

3. (4.og 5.)

Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 11. april 2013 som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Dustin at have ind købt

2

computertilbehør, 1 stk. Fractal Design Fulltower Define og 5 stk. Sams ung 840 Pro, til eget privat formål, hvorefter tiltalte lod købet fakture re til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvor ved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 9.168,26 kr.

4. (6. og 7.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 25. april 2013 som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have indkøbt computertilbehør, 2 stk. RaidSonic, 5 stk. ASUS Radeon og 5 stk.

Pionee r drev, til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret købet til at angå Jabra Duo headsets, Logitech tastaturer og mus, fremkaldte den vildfarelse hos s elskabets bogholderi, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvor ved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 7.279 kr.

5. (8. og 9.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 13. juni 2013 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Av-Cables at have indkøbt diverse kabler til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 2.835,40 kr.

6. (10. og 11.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 17. juni 2013 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Av-Cables at have indkøbt diverse guldbelagte kabler og forgyldte stik til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, ligesom han havde ændret købet til at angå ”netkabler” og ”netværksstik”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 1.119,50 kr.

7. (12. og 13) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 25. juni 2013 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Komplett at have i ndkøbt 2 stk.

LG 50" fladskærme til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, ligesom han havde ændret købet til at angå computertilbehør, ”Netgear Prosafe 24 port switch”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 9.386,75 kr.

8. (14.)

3

Bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk . 2, ved den 8. juli 2013, som ansat IT-manager hos X A/S, for at sikre sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet DVI Plus at have indkøbt 1 stk.

Gaggia Accademia espressomaskine til eget privat formål, som han betalte via paypal med et firma-Eurocard, han havde fået udleveret i kraft af sin stilling, hvorefter han undlod at op lyse selskabets bogholderi om, at købet drejede sig om en espressomaskine, som var leveret til hans privatadresse, og som han havde tilegnet sig, hvorv ed han hensatte bogholderiet i en vildfarelse om, at der var tale om et indkøb eller en udgift i selskabets interesse, og som selskabet var forpligt et til at betale, hvorved han påførte X A/S et formuetab på kr. 8.706,17.

Subsidiært at forholdet henføres som mandatsvig under straffelovens § 280, stk. 1, nr. 1, jf. § 286, stk. 2, ved for at skaffe sig ell er andre uberettiget vinding at have misbrugt en for tiltalte skabt adgang til at h andle med retsvirkning for X A/S.

9. (15. og 16.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 10. juli 2013 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos Bilka.dk at have indkøbt e t Garmin Forerunner løbeur og en Charbroil gasgrill til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfa lsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, ligesom han havde ændret varen til at angå en Philips fladskærm og en HP notebook, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 5.798 kr.

10. (17. og 18.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 14. juli 2013 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Elgiganten at have indkøbt en mobiltelefon af mrk.

Samsung Galaxy S4 og en blå Apple Ipod Nano til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret købet til at angå computertilbehør, ”Zyxel 24 port gigabit switch”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 5.538 kr.

11. (19. og 20.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 19. juli 2013 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Humac at have indk øbt en grøn Ipod Nano til eget privat formål, hvorefter han lod købet fak turere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret varen til at angå computertilbehør, ”Apple Converter HDMI”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på kr. 1.299 kr.

12. (21. og 22.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 22. juli 2013 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Komplett at have i ndkøbt 2

4

stk. Nikon kameralinser, 2 stk. Hoya UV, 1 stk. Nikon batteri, 3 stk. Akasa Mounting Kit og 1 stk. Philips Dokkinghøjtaler til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en falsk faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen angik ”APC Batteripack KIT”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 11.383 kr.

13. (23. og 24.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 22. juli 2013 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Komplett at have indkøbt 1 stk. LG Blu-ray afspiller og 5 stk.

Sapphire Radeon grafikkort til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/ S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret købet til at angå en ”Dell R710 Controller”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 4.075 kr.

14. (25. og 26.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 22. juli 2013 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Komplett at have indkøbt 1 stk. Nikon blitz, 1 stk. Nikon D7100 kamera og 1 stk.

Akasa Mounting Kit til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført at varen angik ”APC Batteripa ck KIT”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 11.458 kr.

15. (27. og 28.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 23. juli 2013 som ansat hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Wupti.com at have indkøbet 1 s tk.

Dyson støvsuger til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt angav købet til at angå computertilbehør ”Logitech MK 710” mv., fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 3.543,29 kr.

16. (29. og 30.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 23. juli 2013 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Dustin at have ind købt 2 stk.

HP printere, samt printerpapir og et Canon batteri til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen angik HP toner og HP ”laserjet maintenancekit”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 10.337,79 kr.

17. (33. og 34) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 26. juli 2013 som ansat IT-m anager hos

10

X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have indkøbt 2 stk. ASUS 27" computerskærme til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret specifikationen på computerskærmene til at være ASUS 24”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 7.800 kr.

18. (35. og 36.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 26. juli 2013 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have in dkøbt 4 stk.

SanDisk video hukommelseskort til eget privat formål, hvore fter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret varen til at angå fire USB-sticks, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 2.072 kr.

19. (37. og 38.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 26. juli 2013 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have in dkøbt 3 stk.

SanDisk kamera-hukommelseskort, 64 GB, til eget privat form ål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen angik 3 stk. USB-stick, 32 GB, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 1.209 kr.

20. (39. og 40.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 31. juli 2013 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos Kamerashop.dk at have indk øbt 2 stk.

Lowepro kameratasker til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret varen til at angå en ”Laptop taske”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 839,60 kr.

21. (41. og 42.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 31. juli 2013 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Kamerashop.dk at h ave indkøbt et Hama Profil kamerastativ til eget privat formål, hvoreft er han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret varen til at angå en ”Laptop taske”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 304,50 kr.

22. (43. og 44.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf.

11

§ 172, stk. 2, ved den 1. august 2013 som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos Av-Cables at have indkøbt diverse kabler, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, ligesom han havde ændret på specifikationerne på kablerne, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 1.187,90 kr.

23. (45. og 46.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 1. august 2013 som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have in dkøbt 1 stk.

Nikon Coolpix kamera til eget privat formål, hvorefter ha n lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret varen til at angå en ”Dell R710 Internal USB Controller”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selska bet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 2.112 kr.

24. (47. og 48.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 10. september 2013 som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Laptops.dk at have indkøbt 1 stk.

Lenovo Mini Dock til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ladet varen udgå af den samlede bestilling, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabe t ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 875 kr.

25. (49. og 50.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 20. september 2013 som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos Proshop at have indkøbt computertilbehør, 1 stk. G.Skill TridentX og 1 stk.

Corsair Vengeance Pro, t il eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/ S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret varen til at angå 7 stk. USB- sticks af mrk. Kingston, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 3.616 kr.

26. (51. og 52.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 20. september 2013 som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have in dkøbt 2 stk. ASUS 24" computerskærme, 1 stk. Samsung 840 Pro SSD, 1 stk. Lenovo ThinkPad tastatur og 1 stk.

Samsung Keyboard Dock til eget p rivat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret købet til at angå 1 stk. ”Lenovo dock – Slim dvd”, 1 stk. harddisk og 2 stk. strømforsyninger ”Power Supply X230”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 7.735 kr.

12

27. (53. og 54.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 30. september 2013 som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet CDON.com at have indkøbt 11 stk.

Blu-ray film til eget privat formål, hvorefter han lod købe t fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret købet til at angå 2 stk. computermus af mrk. SteelSeries Sensei, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvor ved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 1.359 kr.

28. (55. og 56.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 30. september 2013 som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Bilka at have indk øbt 1 stk.

VOSS ovn til eget privat formål, som han betalte med et firma-Eu rocard, han havde fået udleveret i kraft af sin stilling, hvorefter han ti l selskabets bogholderi fremsendte en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, lig esom han urigtigt havde anført, at købet angik software af mrk.

Microsoft Vision 2010 Pro, hvorved tiltalte fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholder i, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet led et formuetab på 8.499 kr.

29. (57. og 58.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 30. september 2013, som ansa t IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Bilka.dk at have i ndkøbt 1 stk. Philips Docking- og Streaminghøjtaler og 1 stk.

Ventus tråd løs vejrstation til eget privat formål, som han betalte med et firma-Eurocar d, han havde fået udleveret i kraft af sin stilling, hvorefter han til selskabets bogholderi fremsendte en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at købet angik software af mrk.

Microsoft Project, hvorved tiltalte fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet led et formuetab på 2.718 kr.

30. (59. og 60.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 30. oktober 2013 som ansat I T-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have in dkøbt 2 stk.

Jabra Sport headset til eget privat formål, hvorefter han lod k øbet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at købet angik 2 stk. ”Corsair VS DDR3-1333 SC – 8GB”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selska bet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 1.212 kr.

31. (61. og 62.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 2. november 2013 som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura, hvoraf fremgik, at tiltalte på vegne af X A/S havde haft udlæg for indkøb hos firmaet Proshop af 3 stk. docking stationer samt 4 stk. skærme af mrk.

BenQ 24” for 9.393 kr., uagtet købet ikke havde fundet sted, hvorefter tiltalte ved brug af fakturaen over for selskabets bogholderi fremkaldte en vildfarelse om, at købet havde fundet sted, hvorefter bogholderiet godtgjorde tiltalte for udlægget ved overførsel til hans

13

bankkonto, alt hvorved selskabet led et tilsvarende formuetab.

32. (63. og 64.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 15. november 2013 som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, via paypal at have overført 2. 275,33 kr. fra et firma- Eurocard, han havde fået udleveret i kraft af sin s tilling, til et ukendt privat formål, hvorefter han til selskabets bogholderi som dokumentation for overførslen fremsendte en forfalsket faktura fra Komplett.dk, hvor han urigtigt havde anført, at han havde indkøbt en firewall lice ns og betalt med paypal fra sit firma-Eurocard, hvorved han fremkaldte den vildfare lse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet led et tilsvarende formuetab.

33. (65. og 66.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 16. november 2013, som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, via paypal at have overført 4 2.642,60 fra et firma- Eurocard, han havde fået udleveret i kraft af sin s tilling, til et ukendt privat formål, hvorefter han til selskabets bogholderi om dokumentation for overførslen fremsendte en forfalsket faktura fra ko mplett.dk, hvor han urigtigt havde anført, at han havde indkøbt en firewall licens og betalt med paypal fra sit firma- Eurocard, hvorved han fremkaldte den vildfarelse ho s selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet led et tilsvarende formuetab.

34. (67. og 68.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 27. november 2013 som ansat IT-manager hos X A/S, at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Elgiganten at have indkøbt 2 stk. Oral B el- tandbørster og 1 stk.

TomTom GPS Go 6000 Lifetime til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/ S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han havde ladet købet af el-tandbørster og GPS udgå af det samlede køb, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 4.867 kr.

35. (69. og 70.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 2. december 2013 som ansat I T-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Elgiganten at have indkøbt højttaler, 1 stk.

Bose Soundlink Mobile Premium, til eget privat form ål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at købet angik 2 stk. Western Digital harddisk, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 2.318 kr.

36. (71. + 72.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 9. december 2013 som ansat I T-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura, hvoraf det fremgik, at tiltalte på vegne af X A/S hos firmaet BJ

14

Trading havde indkøbt 10 stk. ”Microsoft RD Cals” f or 10.000 kr., uagtet købet ikke havde fundet sted, hvorefter tiltalte ved fremsendelse af fakturaen til betaling hos selskabets bogholderi fremkaldte en vildfarelse om, at købet havde fundet sted, hvorefter bogholderiet ved betaling til den konto- specifikation, tiltalte havde angivet i fakturaen, overførte 10.000 kr. via Ewire til tiltaltes private konto i Danske Bank, alt hvorved selskabet led et tilsvarende formuetab.

37. (73. + 74.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 9. december 2013 som ansat I T-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura, hvoraf det fremgik, at tiltalte på vegne af X A/S hos firmaet BJ Trading havde indkøbt 20 stk. ”Office 2010 Professional MOLP” for 81.980 kr., uagtet købet ikke havde fundet sted, hvorefter tiltalte ved fremsendelse af fakturaen til betaling hos selskabets bogholderi fremkaldte en vildfarelse om, at købet havde fundet sted, hvorefter bogholderiet ved betaling til den konto-specifikation, tiltalte havde angivet i fakturaen, overførte 81.980 kr. via Ewire til tiltaltes private konto i Danske Bank , hvorved selskabet led et tilsvarende formuetab.

38. (75. og 76) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 11. december 2013 som ansat IT-manager hos X A/S for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, fra et firma-Eurocard, han havde fået udleveret i kraft af sin ansættelse, at have overført tre beløb på i alt 14.986,31 kr. via Ewire til sin private konto i Danske Bank, hvorefter han hens atte selskabets bogholderi i en vildfarelse om, at der var tale om indkøb af webhotel for X A/S, idet tiltalte som dokumentation herfor gjorde brug af tre forfalskede fakturaer, der fremstod som køb af webhotel fra firmaet enavn, alt hvorved X A/S led et tilsvarende formuetab.

39. (77. og 78.) bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 12. december 2013 som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Dustin at have ind købt 1 stk.

HP printermediebakke til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde slettet printermediebakken af listen over bestilte varer, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til b rug i s elskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 2.248,45 kr.

40. (79. og 80.) bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 17. december 2013 som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Dustin at have ind købt 2 stk.

Samsung Galaxy tablets til eget privat formål, hvorefter ha n lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret de købet til at angå 4 stk. headsets, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til brug i selskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 11.033,75 kr.

15

41. (81. og 82.) bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 18. december 2013 som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Komplett.dk at hav e indkøb 1 stk.

Lenovo bærbar computer til eget privat formål, hvorefter h an lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, ligesom han urigtigt havde ændret købet til at angå 3 stk. headsets, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til brug i selskabet, h vorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 8.080 kr.

42. (83. og 84.) bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 19. december 2013 som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Wupti.com at have indkøbt 1 stk. OBH strygejern, 1 stk. Braun epilator og 1 stk.

GHD fla djern til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, ligesom han urigtigt havde ændret købet til at angå en Lenovo Mini Dock samt stikdåser, fremkaldte den vildfarels e hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til b rug i selskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 2.905,77 kr.

43. (85. og 86.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 19. december 2013 som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have in dkøbt 1 stk.

Lenovo ThinkPad USB Dock til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde slettet Lenovo ThinkPad’en fra købet, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til brug i selskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 1.105 kr.

44. (87. og 88.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 27. december 2013 som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura, hvoraf urigtigt fremgik, at tiltalte på vegne af X A/S hos firmaet BJ Trading havde indkøbt 3 stk. ”HP E-MSM430 Wireless” og 1 stk. ”HP Wireless Controller” for 19.500 kr., uagtet købet ikke havde fundet sted, hvorefter tiltalte ved fremsendelse af fakturaen til betaling hos selskabets bogholderi fremkaldte en vildfarelse om, at købet havde fundet sted, hvorefter bogholderiet ved betaling til den konto- specifikation, tiltalte havde angivet i fakturaen, overførte 19.500 kr. via Ewire til tiltaltes private konto i Danske Bank, hvorved selskabet led et tilsvarende formuetab.

45. (89. og 90.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 9. januar 2014 som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have in dkøbt 2 stk. SanDisk Micro og 1 stk. Kingston ValueRAM til eget privat f ormål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret de bestilte varer til at angå en Samsung 256 GB, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at den bestilte vare var modtaget til b rug

16

i selskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 1.761 kr.

46. (91. og 92.) bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 20. marts 2014 som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Av-Cables.dk at have indkøbt diverse kabler mv. til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til brug i selskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 1.949,80 kr.

47. (93. og 94.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 8. april 2014 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have in dkøbt 1 stk.

Kingston Value RAM til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde slettet varen fra den samlede bestilling, fre mkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at den bestilte vare var modtaget til brug i selskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 545 kr.

48. (95. og 96.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 24. april 2014 som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Komplett at have i ndkøbt 2 stk.

Sapphire Radeon grafikkort til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, ligesom han urigtigt havde ændret købet til at angå 4 stk.

Lenovo Docking Stationer, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til b rug i selskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 8.065 kr.

49. (97. og 98.) bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 24. april 2014 som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Komplett at have i ndkøbt 3 stk.

Intel Core processor til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, ligesom han urigtigt havde ændret købet til at angå 3 stk.

Lenovo Docking Stationer, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til b rug i selskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 4.432 kr.

50. (99. og 100.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 24. april 2014 som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Komplett at have indkøbt computertilbehør, 4 stk. Streacom FC8B med tilbehør, 4 stk. Gigabyte WiFi og 1 stk. Intel Core processor, til eget privat formål, hvorefter h an lod købet fakturere til

17

X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, ligesom han urigtigt havde anført, at købet angik ”Fortinet Wireless” mv., fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til b rug i selskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 17.858 kr.

51. (101. og 102.) bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 24. april 2014 som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Dansk Computer Center A/S at have indkøbt 4 stk.

ThinkPad Ultra Dock til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret det bestilte antal ThinkPad Ultra Dock fra 8 stk. til 4 stk., fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at alle de bestilte varer va r modtaget til brug i selskabet, hvorved selskabet led et formuetab på 5.550 kr.

52. (105. og 106.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 28. maj 2014 som ansat IT-ma nager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Elgiganten at have indkøbt 1 stk. Dolce Gusto Circolo kaffemaskine og 1 stk.

Philips trimme r til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/ S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at købet angik 1 stk. ”Jabra Duo”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at den bestilte vare var modtaget til brug i selskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 2.185 kr.

53. (107. og 108.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 13. juni 2014 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have indkøbt computertilbehør, 1 stk.

Corsair AX860i, til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret købet til at angå 2 stk. Lenovo ThinkPad Adaptor, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til brug i selskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 1.406 kr.

54. (109. og 110.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 16. juli 2014 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Electronic King In c. at have indkøbt 2 stk.

Microsoft Surface 3 tablets til eget privat formål, som han betalte med paypal-overførsel fra et firma-Eurocard, som han havde fået udleveret i kraft af sin stilling, hvorefter han til selskabets bogholde ri fremsendte en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at købet angik et certifikat fra ”thespaceprogramme.net”, hvorved tiltalte fremkaldt e den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at den bestilte vare var modtaget til b rug i selskabet, hvorved selskabet led et formuetab på 16.901,10 kr.

55. (111. og 112.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 17. juli 2014 som ansat IT m anager hos X A/S, for at

18

skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Watoo.dk at have i ndkøbt 13 stk. Helix havelamper og diverse ventilhuse til eget privat fo rmål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, ligesom han urigtigt ændrede købet til at angå ”strøm skinne server” og ”strømkabler”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til brug i selskabet, hvorved selskabet ve d betalingen af fakturaen led et formuetab på 12.615,81 kr.

56. (113. og 114.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 18. juli 2014 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Dustin at have ind købt 1 stk. WD Green 3,5", 1 stk. Cisco Phone adapter og 3 stk.

ASUS Mir acast Dongle til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere ti l X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, ligesom han ændrede i specifikationerne for de bestilte varer, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til brug i selskabet, hvorved selskabet ve d betalingen af fakturaen led et formuetab på 3.013,63 kr.

57. (115.) Bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk . 2, ved den 19. juli 2014 som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have indkøbt 1 stk. Samsung 840 Pro harddisk til eget pr ivat formål, hvorefter tiltalte lod købet fakturere til X A/S, idet han fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet led et formuetab på 1.218 kr.

Subsidiært at forholdet henføres som mandatsvig under straffelovens § 280, stk. 1, nr. 1, jf. § 286, stk. 2, ved for at skaffe sig ell er andre uberettiget vinding at have misbrugt en for tiltalte skabt adgang til at h andle med retsvirkning for X A/S.

58. (117. og 118.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 19. juli 2014 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have in dkøbt 3 stk.

Logitech K830 Illuminated Living Room tastaturer til eget pr ivat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret specifikationen af varen, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet led et formuetab på 1.941 kr.

59. (119. og 120.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 19. juli 2014 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have indkøbt computertilbehør, 1 stk. ASUS Z971-PLUS, 2 stk. Intel Core box, 1 stk. grøn BitFenix Prodigy, 1 stk. Corsair AX760i, 1 stk. Corsair Vengeance Pro , 1 stk. Noctura og 2 stk. ASUS BW-16D1HT, til eget privat formål, hvoref ter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han

19

urigtigt anført, at købet angik 2 stk. ”Microsoft Project”, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til brug i selskabet , hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 9.650 kr.

60. (121. og 122.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 19. juli 2014 som ansat IT-m anager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have in dkøbt 1 stk. gulvventilator, Thermex Ariante Tower Super, til pr ivat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at købet angik 1 stk.

HP Docking Station, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at den bestilte vare var modtaget til b rug i selskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 1.639 kr.

61. (123. og 124.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 1. august 2014 som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have indkøbt computertilbehør, 1 stk. ASUS Maximus VII Formula og 1 stk.

Sapphire Ra deon, til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at købet angik 1 stk. HP Rack Mount Kit og 1 stk.

HP Stacking Module, fremkaldte den vildfarelse hos sel skabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til brug i selskabet , alt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 6.356 kr.

62. (125. og 126.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 8. august 2014 som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop at have in dkøbt 1 stk.

Logitech Illuminated Living-Room-tastatur, til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde fjernet Logitech Illuminated Living-Room-tastaturet som en del af købet, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestil te varer var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betalin gen af fakturaen led et formuetab på 600 kr.

63. (127. og 128.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 14. august 2014 som ansat IT -manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Elgiganten A/S at have indkøbt 1 stk.

TomTom GPS til eget privat formål, hvorefter han lo d købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde fjernet varen som en del af den samlede bestilling, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til brug i selskabet, a lt hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 2.499 kr.

64. (129. og 130.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 16. august 2014 som ansat IT -manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos Proshop at have købt computertilbehør, 2 stk. Samsung M3 Portable og 2 stk. Logitech Racing Wheel , til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at købet angik Lenono

20

Thinkpad Ultra Dock og Lenono Power Supply, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varen var modtaget til brug i selskabet, alt hvo rved han selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 5.634 kr.

65. (131. og 132.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 21. august 2014 som ansat IT -manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos Telenor at have indkøbt 2 stk.

Samsung Galaxy S5 mobiltelefoner til eget privat formål, hvorefter ha n lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at købet angik 2 stk. Jabra Supreme fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til brug i selskabet, hvorved selskabet ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 8.650 kr.

66. (133. og 134.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 22. august 2014 som ansat IT -manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Elgiganten at have indkøbt 1 stk. Miele ovn, 1 stk. Liebherr fryseskab og 1 stk.

Canon kamera Helix til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varen var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, ligesom han urigtigt havde anført, a t købet angik Microsoft Office og Microsoft Visio-pakker, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at de bestilte varer var modtaget til b rug i selskabet, hvorved selskabet led et formuetab på 52.193 kr.

Efterfølge nde returnerede tiltalte Canon-kameraet til Elgiganten, hvorved han fik inds at kr. 21.499 kr. på sin private bankkonto i Danske Bank.

67. (135.) Bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk . 2, ved den 24. august 2014, som ansat IT-manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos Komplett.dk at have indkøbt 4 stk. Streacom Mini, 1 stk. Streacom Standard, 4 stk. Noctura kølepasta og 2 stk. Corsair Flash til eget privat f ormål, idet han betalte med et firma-Eurocard, han havde fået udleveret i kraft af sin stilling, hvorefter han tilegnede sig varerne og fremkaldte den vildfar else hos selskabets bogholderi, at varerne var modtaget til brug i sels kabet, alt hvorved selskabet led et formuetab på kr. 2.053,01.

Subsidiært at forholdet henføres som mandatsvig under straffelovens § 280, stk. 1, nr. 1, jf. § 286, stk. 2, ved for at skaffe sig ell er andre uberettiget vinding at have misbrugt en for tiltalte skabt adgang til at h andle med retsvirkning for X A/S.

68. (136. og 137.) Bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2 ved den 31. august 2014 på sin sidste arbejdsdag som ansat IT- manager hos X A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Wupti at have indkøbt 1 stk. Tefal Actifry 2-in-1, 1 stk. BaByliss trimmer, 1 stk. Nemox ismaskine, 1 stk. AQVIA sodavandsmaskine, 2 stk.

Bosch kaffemaskiner, 1 stk. Philips saftpresser og 1 stk. Dyson støvsuger til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til X A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde anført, at varerne var leveret til selskabet, ikke på tiltaltes privatadresse, ligesom han urigtigt havde ændret købet til at angå Lenovo X240 og

21

Lenovo Ultra Dock, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholder i, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabe t ved betalingen af fakturaen led et formuetab på 13.152,22 kr.

69. (138.) Databedrageri efter straffelovens § 279a, jf. § 286 , stk. 2, ved den 22.

september 2014, for at skaffe sig eller andre ubere ttiget vinding uberettiget at have anvendt kortoplysninger fra et firma-Eurocard, som han som led i sin ansættelse som IT-manager ved X A/S havde fået udleveret og ved sin fratrædelse den 31. august 2014 havde returneret til selskabet, idet han via internettet hos butikken Lüdtke Handel, Schortens i Tyskland, indkøbte en Jura kaffemaskine for 1.239 Euro, svarende til 9.413,46 kr., til eget privat formål, således at tiltalte gennemførte betalingen ved at indtaste kortoplysnin gerne, han havde gemt fra det tidligere firma-Eurocard, alt hvorved han påførte X A/S et tilsvarende formuetab.

70. (139. og 140.) Hacking under særligt skærpende omstændigheder og hærværk af betydeligt omfang, jf. straffelovens § 263, stk. 3 og § 291, stk. 2, ved den 8. november 2014 kl. 1015, efter sit ansættelsesophør som IT-manager hos X A/S , uberettiget via en anden brugers brugernavn og password at have skaffet sig adgang til selskabe ts IT- system, hvorefter tiltalte uberettiget med brugernavnet ”superuser” m ed tilhørende password skaffede sig adgang til lagringsenheden ”SAN” (Stor age Attached Network), som omfattede 37 harddiske, hvorefter tiltalte slet tede alle data på SAN, hvorved selskabets mailsystem, styringssystemer, applikationer, data og intranet blev slettet, alt hvorved X A/S led et betydeligt formuetab for udgifter til at forsøge at genskabe slettede data.

71. (141. og 142.) Hacking under særligt skærpende omstændigheder og hærværk af betydeligt omfang, jf. straffelovens § 263, stk. 3 og § 291, stk. 2, ved den 9. november 2014 kl. 1333, efter sit ansættelsesophør som IT-manager hos X A/S , uberettiget via en anden brugers brugernavn og password at have skaffet sig adgang til selskabe ts IT- system, hvorefter tiltalte uberettiget med brugernavnet ”admin” med t ilhørende password skaffede sig adgang til lagringsenheden ”NAS”, som omfattede to harddiske, hvorefter tiltalte slettede alle data på NAS, hvorved selskabets logningsfiler, backups mv. fra IT-systemet blev slettet, alt hvorv ed X A/S led et betydeligt formuetab for udgifter til at forsøge at genskabe slettede data.

72. (143. og 144) Hacking under særligt skærpende omstændigheder og hærværk af betydeligt omfang, jf. straffelovens § 263, stk. 3 og § 291, stk. 2, v ed den 16. november 2014 i tidsrummet fra kl. 1724 til 1740, efter sit ansættelsesophør som IT-manager hos X A/S, uberettiget via brugernavnet ”...” med tilhørende password at h ave skaffet sig adgang til selskabets IT-system, hvor tiltalte slettede et lokalt intranet, hvorved X A/S led et betydeligt formuetab for udgifter til at forsøge at genskabe s lettede data, og således at selskabets samlede udgifter til reetablering efter hacking og hærværk som beskrevet i forhold 70, 71 og 72 udgjorde mindst 430.000 kr.

73. (145+ 146). bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 10. januar 2015 som ansat IT -manager hos Y A/S, ...Vej i Skive, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop ApS at have indkøbt computertilbehør 3 stk. Logitech K280e Corded Keyboard for i

22

alt 2.800 kr., til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til Y A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han uri gtigt havde ændret i type, vareantal, pris, ordre- og betalingsdato, fremkaldt e den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varerne var modtaget til brug i sels kabet, alt hvorved selskabet ved betaling af fakturaen led et formuetab på 2.800 kr.

74. (147+148). bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 17. juni 2015 som ansat IT-m anager hos Y A/S, ...Vej i Skive, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop ApS at have indkøbt computertilbehør 1 stk. HP Officejet Pro X451dw, 1 stk. Microsoft Surface Pro 3 – Core i5 256 GB, 1 stk. Microsoft Surface Pr o Type Cov.

Purple og 2 stk. HP 970 XL – Black Ink. for i alt 14.137 kr., t il eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til Y A/S, idet h an ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret i, hvilke varer, der var købt, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholder i, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betaling af fakturaen led et formuetab på 14.137 kr.

75. (149+150) bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 7. juli 2015 som ansat IT-ma nager hos Y A/S, ...Vej i Skive, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Komplett.dk at have indkøbt 24 gavekort a 5.000 kr. for i alt 120. 000 kr. til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til Y A/S, idet h an ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret i, hvad han havde købt sa mt i faktura- og forfaldsdato, fremkaldte den vildfarelse hos selska bets bogholderi, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabe t ved betaling af fakturaen led et formuetab på 120.000 kr.

76. (151). databedrageri efter straffelovens § 279a, jf. § 286 , stk. 2, ved den 7. juli 2015 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ubere ttiget at have anvendt kortoplysninger fra et firma-Eurocard, som han var i besiddelse af som led i sin ansættelse som IT-manager ved Y A/S i Skive, idet h an via internettet hos Komplett. dk indkøbte 1. stk. Nikon D7200 kamera, 1 . stk. Nikon 70-300 telezoom, 2 stk. Apple Ipad air 2, 2 stk. Hoya UV H MC 67 mm, 2. stk. Apple Ipad Air 2 smart case og 1 stk. Velbon RUP-L4311monopod for i alt 27.793 kr., til eget privat formål, alt hvorved Y A/S led et formuetab på 27.793 kr.

77. (152+153). bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 10. juli 2015 som ansat IT-m anager hos Y A/S, ...Vej i Skive, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop ApS at have indkøbt 1 stk.

Nikon EN-EL15 kamerabatteri for i alt 400 kr., til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til Y A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret i, hvad der var købt fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varerne v ar modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betaling af fa kturaen led et formuetab på 400 kr.

23

78. (154+155). bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 20. september 2015 som ansat IT-manager hos Y A/S, ...Vej i Skive, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet ELGIGNTEN at have indkøbt flere varer, herunder en LG 65” fladskærm til 14.999 kr., til eg et privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til Y A/S, idet h an ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret i, hvad der var købt, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholder i, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betaling af fakturaen led et formuetab på 14.999 kr.

79. (156+157). bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 2. november 2015 som ansat I T-manager hos Y A/S, ...Vej i Skive, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet ELGIGANTEN at have indkøbt 2 IPOD NANO 16 gb. og 1 Spare part computer for i alt 6.798 kr., til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til Y A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde æ ndret i, hvad han havde købt, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bog holderi, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betaling af fakturaen led et formuetab på 6.798 kr.

80. (158+159). bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 8. december 2015 som ansat I T-manager hos Y A/S, ...Vej i Skive, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet Proshop ApS at have indkøbt 1 stk. HP Color Laserjet Pro, 2 stk. ASUS BW-16D1HT og 1 stk.

BitFenix for i alt kr., til eget privat formål, hvo refter han lod købet fakturere til Y A/S, idet han ved brug af en forfalsket faktura, hv or han urigtigt havde ændret i, hvad han havde købt, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholderi, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvor ved selskabet ved betaling af fakturaen led et formuetab på 5.291 kr.

81. (160+161). bedrageri og dokumentfalsk efter straffelovens § 27 9, jf. § 286, stk. 2 og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved den 5. januar 2016 som ansat IT- manager hos Y A/S, ...Vej i Skive, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hos firmaet ELGIGANTEN at have indkøbt 1 stk. Bosch Tassimo Capsulemachine, 1 stk. Capstore Giro 48 Brazil Tassim og 1 stk.

Parkone Exclusive Black for i alt 1.791 kr., til eget privat formål, hvorefter han lod købet fakturere til Y A/S, idet h an ved brug af en forfalsket faktura, hvor han urigtigt havde ændret i, hvad der var købt, fremkaldte den vildfarelse hos selskabets bogholder i, at varerne var modtaget til brug i selskabet, alt hvorved selskabet ved betaling af fakturaen led et formuetab på 1.942 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2 af følgende:

24

- 1 stk. Netgear R6300 Trådløs Router (forhold 1)

- 2 stk. WD Desktop Green 3TB (forhold 2)

- 1 stk. Fractal Design Full Tower Define XL R2 Black (forhold 3)

- 1 stk. Pioneer BDR-207EBK – BDXL drev (forhold 4)

- 2 stk. LG 50” Plasma TV 50PN650T (forhold 7)

- 1 stk. Gaggia Accademia espressomaskine (forhold 8)

- 1 stk. Garmin Forerunner 610 HR og 1 stk. Charbroil gasgrill T-47G (forhold 9)

- 1 stk. Ipod Nano 16GB Green (forhold 11)

- 1 stk. Nikon 70-300 mm kameralinse, 1 stk. Nikon 16 -85 mm kameralinse, 1 stk. Nikon batteri og 3 stk. Akasa SSD & HDD Mounting Kit (forhold 12)

- 1 stk. LG BP730N Blu-ray spiller og 3 stk. Sapphire Radeon HD 6450 2GB DDR3 (forhold 13)

- 1 stk. tom æske til Nikon Blitz SB-910, 1 stk. Nikon D7100 kamerahus og 1 stk. Akasa SSD & HDD Mounting Kit (forhold 14)

- 1 stk. Dyson DC29 DB Animal støvsuger (forhold 15)

- 1 stk. HP Officejet Pro 8600 Plus printer og 1 stk. HP laserjet Pro 500 Color printer (forhold 16)

- 2 stk. Asus 27” PB278Q skærme (forhold 17)

- 1 stk. Lowepro Nova 190 AW kamerataske (forhold 20)

- 1 stk. Hama Profil Pro Duo III kamerastativ (forhold 21)

- 1 stk. Nikon Coolpix S9500 kamera (forhold 23)

- 1 stk. G.Skill TridentX DDR3 og 1 stk. Corsair Veng eance Pro DDR3 (forhold 25)

- 2 stk. Asus 24” PB248Q skærme, 1 stk. Samsung 840 P ro SSD – 256 GB og 1 stk. Lenovo ThinkPad Tablet 2 Bluetooth Keyboard (forhold 26)

- 10 stk. Blu-ray film (forhold 27)

- 1 stk. Voss IEL9900RF ovn (forhold 28)

- 1 stk. Ventus trådløs vejrstation W928 (forhold 29)

- 1 stk. Jabra Sport Wireless og 1 stk. tom æske til Jabra Sport Wireless (forhold 30)

- 2 stk. Oral B el-tandbørster og 1 stk. Tomt om GPS Go 6000 Lifetime (forhold 34)

- 1 stk. Bose Soundlink Mobile Premium (forhold 35)

25

- 1 stk. HP Paper and Heavy Media Tray (forhold 39)

- 1 stk. Samsung Galaxy Note 16GB hvid og 1 stk. Sams ung Galaxy Note 16GB sort (forhold 40)

- 1 stk. Lenovo IdeaPad Y510p 15,6” og 1 stk. tom æsk e til samme (forhold 41)

- 1 stk. Braun SE7891 WD epilator 1 stk. GHD Metallic Ruby styler (forhold 42)

- 1 stk. Kingston ValueRam SO DDR3-1600DC-16GB (forhold 45)

- 2 stk. Sapphire Radeon TRI-X og 2 stk. tomme æsker til samme (forhold 48)

- 4 stk. Streacom FC8B EVO sort (forhold 50)

- 1 stk. Corsair AX860i – 860W PSU (forhold 53)

- 2 stk. Surface 3 Pro tablets (forhold 54)

- 7 stk. Helix væglamper og 1 kasse m/13 stk. ventilhuse (forhold 55)

- 1 stk. WD Green 3,5”, 1 stk. Cisco Phone Adapter og 3 stk. Asus Miracast Dongle (forhold 56)

- 1 stk. Samsung 840 Pro SSD -256GB (forhold 57)

- 3 stk. Logitech K830 Illuminated Living Room (forhold 58)

- 1 stk. Intel Core i5-4690K, 1 stk. BitFenix Prodigy Mini-ITX green, 1 stk. Corsair AX760i, 1 stk. Corsair Vengeance Pro, 1 stk . Noctura NH-U98 SE2 og 1 stk. Asus BW-16D1HT (forhold 59)

- 1 stk. Asus Maximus VII Formula Watch Dogs og 1 stk. tom æske til Sapphire Radeon R9 290X (forhold 61)

- 1 stk. Logitech K830 Illuminated Living-Room (forhold 62)

- 1 stk. TomTom GPS Go 6000 Lifetime (forhold 63)

- 2 stk. Logitech G27 Racing Wheel (forhold 64)

- 1 stk. Samsung Galaxy S5 hvid mobiltelefon og 1 stk . tom æske til Samsung Galaxy S5 sort mobiltelefon (forhold 65)

- 1 stk. Miele ovn (forhold 66)

- 1 stk. Tefal Actifry 2-in-1, 1 stk. BaByliss E875E trimmer, 1 stk. Nemox Oxlria ismaskine, 2 stk. Bosch kaffemaskiner, 1 stk. Philips saftpresser og 1 stk. Dyson DC52 støvsuger (forhold 68)

- 1 stk. Jura kaffemaskine (forhold 69)

- 1 stk. Netamo vejrstaion (forhold 75)

- 2 stk. Bosch Styleline kaffemaskiner (forhold 75)

- 2 stk. Beats dy Dre Headset (forhold 75)

- 2 stk. Ipad Air med cover (forhold 76)

- 1 stk. Nikon telezoom (forhold 76)

26

- 1 stk. Nikon D7200 kamerahus incl. linse (forhold 76)

- 1 stk. LG fladskærm (forhold 78)

- 2 stk. Ipod Nano (forhold 79)

- 1 stk. Tassimo kaffemaskine (forhold 81).

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 67, 70-72, 76 og 78, men erkendt sig skyldig i de øvrige forhold.

Anklageren nedlagde på vegne af X A/S påstand om erstatning på 432.527 kr.

Tiltalte bestred erstatningspligten, men anerkendte kravet størrelse.

... nedlagde på vegne af Y påstand om erstatning på 197.377 kr.

Tiltalte bestred erstatningspligten og kravets størrelse.

... nedlagde på vegne af X A/S påstand om erstatning på 547.268,24 kr.

Tiltalte anerkendte erstatningspligten i det omfang, der må ske domfældelse, men kravets størrelse blev bestridt.

Sagens oplysninger

Forklaringer afgivet under hovedforhandling den 11. august 2016: Tiltalte forklarede, at han ikke tidligere har ønsket udtale sig i sagen. Han syntes, at det var forvirrende, da politiet foretog ransagning i oktober 2014. Han har i samråd med sin forsvarer ikke ønsket at udtale sig om sagen. Han mener ikke, at han har haft mulighed for at finde dokumentation for hans forklaring om effekter omhandlet i sagen.

Tiltalte fornemmede, at afhøringen foregik noget rodet. Han har heller ikke udtalt sig om hackerforholdene. Han har udleveret sin kode til en af de bærbare computere. Han havde nogle private ting på en stationær computer, som han ikke ønskede at politiet skulle se. Tiltalte udleverede koder til en bærbar computer under et møde i Aalborg - dette var den Surface3, som politiet afhentede i firmaet.

Tiltalte udleverede også til den anden Surface3. Han udleverede ikke kode til sin stationære computer i sit hjem. I dag er han på vej i nyt job. Han har haft et job, som han fratrådte for nyligt. Han blev opsagt på Y i 2016. Han er uddannet datamatiker. Han har arbejdet med IT indenfor de sidste år. Tiltalte mener, at han ved en del om IT. Tiltalte blev ansat i X i 2012, og blev der til 2014.

Han var ansat som IT-chef. Han skulle stå for drift og IT-udvikling. Der var en halv ansat udover ham i afdelingen, ved navn A. Tiltalte skulle støtte de brugere, der var i firmaet. Han var bemyndiget til at tilpasse infrastrukturen i firmaet. Han var med til at foreslå, hvad der skulle ske i virksomheden fremadrettet. Indkøb skulle gå gennem tiltalte. Der var nogle ting, som skulle godkendes af hans chefer.

Tiltalte kan ikke huske, hvad beløbsgrænsen var for godkendelse af finansdirektøren i firmaet. Det var både tiltalte og A, som foretog indkøb. Købene forgik enten on-line eller over telefonen. Han fik først en faktura, hvor der var kredit, som blev sendt til bogholderiet eller til ham. Tiltalte kan ikke huske, om fakturaerne kom til hans mail.

Tiltalte mener, at størstedelen af fakturaerne blev sendt til bogholderiet, for at de kunne administrere det, hvorefter han kunne

27

godkende købet. Tiltalte kan ikke huske, om han har bedt at få sendt fakturaen til sin egen mail. Han kan mindes, at der skulle laves omkostningsgodkendelse, hvis det var køb, som ikke var budgetteret. Tiltalte kan muligvis godt have sendt en faktura, som han havde godkendt, videre til bogholderiet. Han havde et betalingskort - Eurocard. Han havde dette, for at dække sine firmamæssige omkostninger.

Det kan godt være, at han brugte Eurocard ved køb on-line. Han skrev så en udskrift af købet ud for at doku- mentere sit køb. Tiltalte har også købt over PayPal, hvorfor han har en profil på denne betalingsside. Han købte noget i 2009/2010, måske også i 2011. Han kan ikke huske, om han brugte denne konto i 2013/2014. Tiltalte mener ikke, at firmaet havde en PayPal-konto.

Tiltalte kan godt huske, at politiet foretog ransagning på hans bopæl i oktober 2014. Tiltalte hjalp med at fremvise effekter for politiet under ransagningen, men han har ikke forklaret, at effekterne stammede fra bedrageri. Tiltalte blev noget overrasket over anmeldelsen. Han kan ikke huske, hvilke følelser han havde for firmaet X i denne situation. Han var noget forvirret.

Tiltalte mener, at det var normal procedure, at en firmacomputer skulle formateres, når den skiftede bruger. Det var ikke noget, som han bad firmaet om. Tiltalte var ikke tilfreds med den overordnede strategi i firmaet. Dette var en af årsagerne til, at han sagde op. Tiltalte mener, at hans månedlige løn var omkring 45.000 kr. Han kan godt erkende, at han har begået bedrageri overfor firmaet X.

Tiltalte købte effekter for at kompensere for, at han var utilfreds med firmaet.

Tiltalte bestilte effekter i firmaets navn. Han vil mene, at han købte effekter hos leverandører, som firmaet var vant til at handle med. Det var blandet, om han købte ting, som firmaet normalt brugte, eller om det var andre effekter. Han fik både noget leveret på sin bopæl, men han afhentede også effekter. Det var også muligt, at han fik leveret effekter på sin egen bopæl, hvis han havde en hjemmearbejdsdag.

Tiltalte har aldrig drøftet med firmaet, om de var ok med, at han fik leveret effekter hjem til sin egen bopæl. Han havde hjemmearbejdsdag med jævne mellemrum, da han også havde en lang kørsel til firmaet. Når han fik leveret på sin bopæl, blev fakturaen nok sendt til ham - formentlig til hans arbejdsmail. Når han fik fakturaen, så ændrede han i den via et program på internettet.

Han ændrede den for at skjule, at effekterne var til ham selv. Tiltalte kan ikke huske, om han ændrede leveringsadressen. Han kan ikke huske, om han redigerede fakturaen på sin hjemmecomputer eller på sin arbejdscomputer. Han kan ikke huske, om han sendte fakturaen videre til bogholderiet på mail eller via en udskrift. Han mener ikke, at han herefter så de forskellige fakturaer.

Det kan godt være, at der er nogle, som stillede spørgsmål ved hans køb, men han fornemmede ikke, at der var mistanke, om det han gjorde. Tiltalte kan ikke huske, hvornår han købte noget første gang eller sidste gang. Han har ingen fornemmelse af, hvor mange penge han købte effekter for. Tiltalte har ikke solgt effekter, som han købte, ej heller forsøgt.

Foreholdt bilag 1-36-1-1 forklarede tiltalte, at han ikke har læst afhørings- rapporten igennem. Der var ingen form for vejledning før afhøringen. Han fik ikke at vide, at han ikke havde pligt til at udtale sig eller, at han havde ret til en forsvarer. Han har ikke sagt, at han kunne erkende i det omfang, at der

28

var fundet effekter på hans bopæl. Det kan godt passe, at han har sagt, at han begyndte at købe effekter medio 2013. Dette kan han ikke huske i dag, men det kan nok godt passe. Han kan ikke huske, hvad han forklarede om årsagen til hans køb. Tiltalte følte sig dog uretfærdigt behandlet af firmaet. Han har ikke sagt, at han ville give firmaet en lærestreg.

På forespørgsel af forsvareren forklarede tiltalte, at der er elektroniske kvitteringer på hans stationære computer. Han ønskede ikke at give politiet adgang til computeren på grund af private ting på den computer. Der er kvitteringer på effekter, som viser, at de faktisk tilhørte ham. Han afleverede en Lenovo bærbar computer hos firmaet X, da han fratrådte. Han gjorde ikke noget ved denne computer.

Der ligger dokumenter og mails på den computer, som er firmarelateret, herunder budgetter og kvitteringer. Der kan godt have været en general liste over generelle brugere, som knyttede sig til nogle konti. Han kunne nulstille medarbejdernes koder, hvis de havde glemt deres private koder. Normalt blev varerne leveret hos firmaet, men i nogle tilfælde blev varerne leveret på hans bopæl.

Han kunne godt bestille varer til sit private brug, samtidig med at han købte varer til firmaet. Det var ok med firmaet, når man selv betalte. Tiltalte har gjort dette, da der så var adgang til rabatter og firmafordele ved købet. Det var altid enten tiltalte eller A, som bestilte varer. A brugte tiltaltes adgang til køb af varer til firmaet.

I størstedelen af tilfældene blev fakturaen sendt direkte til bogholderiet, men det er også muligt, at nogle fakturaer blev sendt til hans firmamail.

Forhold 1 Anklageren dokumenterede bilag 160-70-1, 160-70-2, 160-70-3, 38-1-2 og 38-1-1. Tiltalte forklarede, at han ikke mener, at ASUS Maximus V Formula og Netgear router blev købt gennem firmaet til hans private brug. Han har en faktura på routeren, hvor han købte den brugt. Tiltalte fik ikke mulighed for at fremvise til politiet, at han havde kvitteringer på nogle af effekterne ved ransagningen.

Tiltalte kan ikke huske, om han havde en profil på den angivne salgsside. Han kan ikke mindes, at han har spurgt på den side, hvad en ASUS Maximus V Formula kunne indbringe ved salg. Varerne blev leveret i firmaet. Han kan ikke huske, hvorfor han bad ProShop om, at varerne skulle sendes til ham privat. Han bad om, at det for fremtiden skulle sendes til hans bopæl, da han alligevel skulle godkende købet.

Han kan ikke huske, om han bad bogholderiet om betaling, men det kan godt passe. Hvis han købte effekter til sig selv, så købte han dem på en særskilt faktura og ikke samlet med andre effekter.

Forhold 2 Anklageren dokumenterede bilag 91-1-18, 91-1-19, 117-27-1, 117-27-2, 117-27-3, 118-28-1 og 118-28-2. Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, om den originale faktura var 91-1-18, men det var ikke denne faktura, han sendte til bogholderiet. Det muligt, at han købte 10 harddiske. Han kan ikke huske det. Det kan godt tænkes, at han havde en mailkorrespondance om stk-antallet. Han fik det leveret på sin bopæl, men tog det formentlig med i firmaet dagen efter. Det er en meget almindelig harddisk. Han kan ikke huske, hvorfor leveringsadressen er ændret på den faktura, som han sendte til bogholderiet.

Forhold 3 Anklageren dokumenterede bilag 91-1-42, 161-71-1, 161-71-2, 161-71-3, 162-72-1 og 162-72-2. Tiltalte forklarede, at han formentlig fået at vide af bogholderiet, at de

29

ønskede længere tid til at køre fakturaen gennem firma- processen. Det var ikke for, at han kunne nå at ændre på fakturaen. Han mener, at disse effekter er leveret til hans bopæl, men medtaget til firmaet. Det kan godt være, at han har brugt 1 Fractal Design Fulltower Define, men den havde han købt privat. Han mener, at han sendte den originale faktura til bogholderiet.

Han kan ikke huske, hvorfor fakturaen er videresendt til hans private mail. Korrespondancen til hans firmamail er i firmaets besiddelse. Han skulle bruge nogle af effekterne til at færdiggøre en computer til fir- mabrug, men som han arbejdede med på sin bopæl. Han tog disse ting med til firmaet efterfølgende. Han samlede en arbejdscomputer på sin bopæl, og han han skulle bruge delene til at gøre sit arbejde færdig.

Forhold 4 Anklageren dokumenterede bilag 91-1-43, 163-73-1, 163-73-2, 163-73-3, 164-74,1 og 164-74-2. Tiltalte forklarede, at det godt kan tænkes, at han har købt de nævnte effekter. Det er blandt andet grafikkort og kabinetter til harddisk. Dette køb er ikke normalt i så stort antal, men ellers nogle effekter, som firmaet normalt købte. Tiltalte kunne herefter erkende forholdet. Tiltalte forklarede, at han beholdt nogle af disse effekter hjemme. Det er muligt, at han har afhentet disse effekter.

Forhold 5 Anklageren dokumenterede bilag 91-1-48, 173-83-1, 173-83-2, 174-84-1 og 174-84-2. Tiltalte forklarede, at det godt kan tænkes, at han købte disse kabler. De blev formentlig leveret til hans bopæl i forbindelse med en hjemmearbejdsdag. Tiltalte ændrede leveringsadressen på fakturaen, før han sendte den videre til bogholderiet. Han har ikke beholdt disse kabler hos sig.

Tiltalte erkendte, at han har begået dokumentfalsk, men han har ikke erkende at have begået bedrageri. Han kan ikke huske, om han skulle bruge kablerne ved en hjemmearbejdsdag, men han er sikker på, at han har taget dem med til firmaet. Han kan ikke huske, hvorfor han ændrede i fakturaen. De brugte blandt andet kablerne til at få en computerarbejdsplads til at fungere.

Forhold 6 Anklageren dokumenterede bilag 91-1-49, 175-85-1, 175-85-2, 176-86-1 og 176-86-2. Tiltalte forklarede, at han bestilte disse guldbelagte kabler. Han mener, at disse kabler var til privat brug. Tiltalte erkendte dette forhold. Han købte kablerne, beholdt dem og sendte en redigeret faktura til bogholderiet. Tiltalte kan ikke forklare, hvorfor han ændrede leveringsadressen, da det var legalt i firmaet, at få varene leveret til sin hjemmeadresse.

Forhold 7 Anklageren dokumenterede bilag 91-1-17, 115-25-1, 115-25-2, 115-25-3, 116-26-1 og 116-26-2. Tiltalte forklarede, at han købte disse fladskærme og fik firmaet til at betale. Tiltalte erkendte dette forhold, idet han beholdt fladskærmene. Han ændrede i fakturaen, således at teksten på effekterne blev ændret til en mere troværdig vare. Han kan ikke huske, hvorfor han ændrede leveringsadressen. Han har formentlig ændret adressen for at sløre, at han købte varer til sig selv, som han fik firmaet til at betale.

Forhold 8 Tiltalte forklarede, at han kunne erkende dette forhold. Han mener, at han betalte for varerne via sit firma-Eurocard on-line. Han fik en oversigt over købet, som han så sendte til bogholderiet.

30

Forhold 9 Tiltalte forklarede, at han kunne erkende dette forhold. Han mener, at han betalte for købet on-line og sendte oversigten videre til bogholderiet. Han ændrede fakturaens tekst som beskrevet i forholdet. Han ændrede leveringsadressen for at sløre hvor købet blev leveret.

Forhold 10 Anklageren dokumenterede bilag 91-1-51, 179-89-1, 179-89-2, 179-89-3, 180-90-1 og 180-90-2. Tiltalte forklarede, at det var normalt at købe en sådan telefon til firmabrug. Han kan ikke huske at have købt disse varer. Han har haft en Ipod hjemme, men om det lige er denne Ipod, husker han ikke. Han kan ikke huske, om han ændrede i fakturaen, da han videresendte den til bogholderiet. Han kan ikke erkende, at han har sendt mailen til bogholderiet.

Tiltalte forklarede, at hans kvitteringer kun er på hans stationære computer, idet han har downloaded dem fra diverse mails, og derefter slettet mails.

Han blev ansat hos Y i september 2014. Y producerer bonruller. Han blev ansat som IT-chef. Han skule starte med at bygge en afdeling op i virksomheden, idet denne funktion indtil da havde været varetaget af eksterne. Tiltalte kunne indkøbe til firmaet, og der var ingen beløbsgrænse for. I dette firma var det primært køb via on- linebestillinger. Fakturaerne blev sendt enten til hans mail og bogholderiet.

Han skrev fakturaerne ud og gav dem videre til bogholderiet. Han måtte købe alt IT, som var relateret til virksomheden. Han blev bortvist fra Y i januar 2015. På dette tidspunkt var han klar over, at der var indgivet anmeldelse mod ham fra X. Y havde fundet nogle ting, som de mistænkte ham for. Han kan ikke erkende disse forhold.

Han kan ikke erkende at skulle have redigeret i fakturaerne, før han sendte dem til bogholderiet. Han vil mene, at hans månedsløn var omkring 50.000 kr. Tiltalte havde ikke noget udestående med Y. Han manglede ikke penge. Hvis fakturaen blev sendt til bogholde- riet, så skrev de den ud og lagde den til ham til godkendelse. Dette skete i de fleste tilfælde. De fleste køb blev foretaget on-line.

Der kom ny direktør i Y i foråret 2015, ellers var der ingen udskiftning. Tiltalte havde også et firma-Eurocard i Y. Det skulle dække udgifter i firmamæssige sammenhænge, blandt andet under rejser. Hvis han købte til sig selv, så købte han i eget navn og på eget kreditkort. Købene til firmaet afhentede han oftest, da det var nemmest, hvis det hastede.

Tiltalte går ud fra, at leverandøren har en log over, hvem der afhentede de bestilte varer.

Forhold 70-72 Tiltalte forklarede, at hans syn på X ikke ændrede sig efter, at de anmeldte ham. Tiltalte så ikke, når medarbejderne indtastede deres personlige koder. Han kiggede konsekvent væk, når de tastede koder ind. Han har ikke fået udleveret personlige koder fra medarbejderne. Han har set, at A har haft nogle koder til at ligge, men tiltalte har ikke gjort sig bekendt med koderne. D var en kollega hos X.

D havde nogle sjove problemer med IT'en. Tiltalte har ikke set D tastet sin kode ind, og han har ikke udleveret sin kode til tiltalte. Tiltalte kan ikke udtale sig om Ds IT-færdigheder, eller om han udleverede sin kode til A. E står for E, som er direktør for virksomheden. Tiltalte har hjulpet ham med IT'en. Tiltalte har på et tidspunkt nulstillet hans kode, formentlig i slutningen af 2013.

Tiltalte har ikke set E indtaste sin kode og har ikke fået den udleveret. I starten af 2014 fik firmaet et nyt domæne. Han stod for dette projekt, så de kom i mål med projektet. Han var med fra start til slut. Tiltalte mener, at de bibeholdt det system, som firmaet havde omkring brugernavne og password. Tiltalte mener ikke, at han i denne forbindelse havde adgang til medarbejdernes

31

brugernavne og password.

Hos X loggede man ind med brugernavn og password. Brugernavnet var f.eks. KH eller CP. Password skulle minimum have 8 tegn med en kombination af små og store bogstaver og specialtegn. Der var ko- der, hvis man skulle ændre infrastrukturen bagved. Tiltalte mener ikke, at han var i besiddelse af brugernavne og password. Han kunne ikke gå ind for at se medarbejdernes mails.

Den bagvedliggende infrastruktur kunne være SAN. Tiltalte kendte koden til denne. Leverandøren, Z IT, A og C, som var en ekstern konsulent, havde også koden til SAN. A var også med i projektet. Tiltalte kan ikke huske brugernavnet til SAN, men det kan godt passe, at det var "superuser". Hvis man loggede ind på SAN kunne man slette og ændre på flere harddiske. SAN er en større samling af harddiske.

NAS er også en lagringsenhed. Brugernavnet til den var enten "superuser" eller "admin". Det var de samme, som kendte koden hertil, som til SAN. Han mener, at de bruge NAS som backup af gamle data, som blot skulle gemmes af historiske årsager. Intranettet var en portal med informationer. Intranettet havde alle adgang til. Det var den samme kode, som man skulle logge på sin computer med.

Hvis man skulle ændre på Intranettet, så var der en særskilt kode, som tiltalte, A, C og Z IT kendte.

Det kan godt passe, at brugernavnet var "…". Der bl ev lavet et dokument, hvor brugernavnene og password til NAS og SAN var noteret. Det var også tiltalte, A, C og Z IT, som havde adgang til dette dokument. VPN er en fjernforbindelse. VPN brugte tiltalte i forbindelse med sine hjemmearbejdsdage. Han kunne komme hele vejen rundt med denne forbindelse. Han gik ikke på systemet via telefon.

Han fik udleveret en Sur face3 og en Iphone fra Y. Han havde disse ting med sig, hvorend han gik. 20971285 var hans arbejdsmobilnummer, mens han var hos Y. Han brugte ikke normalt Hotspot på Iphone, men muligvis ved en rejse. Han har ikke haft mistet sin Iphone. Tiltalte mener, at Surface3 havde NB-SP3- KH som navn. Der var kode på denne Surface3. Denne har han også altid haft hos sig og aldrig mistet.

Der var ikke andre, som havde adgang til denne computer. Han bor sammen med sin kone. Han kunne gå på internettet med sin Iphone.

I november 2014 ringede politiet til ham, mens han var på arbejde. De bad ham om at komme udenfor, hvilket han gjorde. Tiltalte kan ikke huske, om de var på jagt efter noget særligt. Politiet spurgte nok, om han havde en Surface3 på arbejdspladsen. Han svarede formentlig, at han ikke havde computeren på arbejdspladsen den dag, men at den var på hans bopæl.

Hans kone havde en Surface3, og han havde sin arbejdscomputer, som var en Surface3. Han viste politiet, hvor hans arbejdsplads i firmaet var. Han havde en plads, som han brugte mest. Hans arbejdsplads svingede mellem en plads ovenpå og en plads nedenunder. Fra midten af 2015 sad han mest ovenpå. Da politiet kom i november 2014 arbejdede han mest på et kontor nedenunder. Bagefter kørte han med politiet til sin bopæl.

Tiltalte anviste en Surface3 på bo- pælen, som politiet tog med. Dette var hans kones Surface3. Tiltalte huskede nu, at han havde glemt sin Surface3 arbejdscomputer hos en leverandør. Han havde måttet undvære den et par dage. At glemme den et sted var ikke det samme som at miste den. Han mener, at politiet forlod hans bopæl omkring middagstid. Han lavede nogle ting derhjemme, før han kørte retur til firmaet.

Han vil mene, at han var på bopælen ca. 45 minutter, før han returnerede til arbejdspladsen. Hans Surface3 var ikke på arbejdspladsen, da han returnere- de. Han hentede sin Surface3 hos en leverandør i Århus, som hed Atea dagen efter den 20. november 2014. Han var muligvis til møde hos Atea den november 2014. Han kan ikke huske, hvem han var til møde med hos Atea.

Han kan ikke huske, hvem han talte med hos Atea, da han fik

32

Surface3 udleveret. Han er overbevist om, at der ikke var ændret på hans Surface3, da han fik den udleveret igen hos Atea. Anklageren dokumenterede bilag 38- 20-1. Tiltalte forklarede, at han ikke kender til, at alt var slettet på Surface3 kort efter politiet havde været hos ham. Han havde ikke bemærket, at der var sket noget med Surface3. Han kontaktede ikke politiet, da han var kommet i besiddelse af sin Surface3.

Han kan ikke huske, hvornår politiet kom efter hans Surface3. Det kan godt være korrekt, at han sad ovenpå 1 uge efter, da politiet kom igen. Da havde han denne Surface3 i sin besiddelse, og denne fik politiet udleveret.

Han har … som udbyder på sit private internet. Han har 2 net - et gæstenet og sit eget net. Han har kode på sit eget net. Det er muligt, at han var ude for at handle i Viborg den 8. november 2014. Han handlede normalt lørdag. Han var alene, hvis hans kone havde weekendvagt. Han kan ikke huske, om hun var på arbejde. Han kan ikke huske, hvad han lavede den 9. eller 16. november 2014.

Han havde ingen kontakt med X efter sin ansættelses ophør. Han forsøgte ikke at logge sig på systemet med hverken sit eget brugernavn eller andres brugernavn. Han har ikke været inde for at foretage hacking på X. Det kan være, at der er nogen, som har brugt hans åbne netværk til at foretage denne hacking. Tiltalte har gisninger om, hvem der kunne have brugt hans åbne netværk og dermed hans IP-adresse.

Tiltalte har kun ejet en Iphone. Han har aldrig haft en computer, som har haft navnet …. Han gik ud fra, at X slettede ham som bruger, da han fratrådte.

Tiltalte forklarede, at brugerne skulle skiftes med jævne mellemrum, formentlig hver 3. måned. Der var ingen automatik omkring ændring af password. Tiltalte mener ikke, at koderne var skrevet ned på et stykke papir, men koderne lå i et låst dokument på Intranettet, på en underside som formentlig var benævnt "IT". Tiltalte mener ikke, at der var andre i firmaet, som havde adgang til dette dokument.

Han forstod politiet sådan, at de søgte en Surface3. Han svarede, at han ikke havde en på sit arbejde, men havde en hjemme. Han havde forskellige arbejdspladser i firmaet. Der var IT-materia- ler i et serverrum, som var ulåst. Han havde en plads, som han brugte mere fra midten af 2015, da der ikke var ledige pladser i firmaet. Han havde nor- malt sin arbejdsdag ude hos brugerne eller ude i produktionen.

C var en virksomhed, som stod for den daglige drift af IT'en i firmaet, hvor tiltalte og A var i firmaet. C var på lige fod med tiltalte og A. C var fysisk i firmaet en gang om ugen. Z IT var også meget inde over det store projekt og vedligeholdelse af Intranettet. Tiltalte skulle holde styr på projektet og sørge for, at kunderne var tilfredse med firmaet.

Tiltalte mener ikke, at det kan lade sig gøre at komme ind i NAS og SAN fra sin telefon. Han kunne dog godt logge på med sit brugernavn og password til firma- et fra sin telefon.

Tiltalte forklarede, at han kunne tilgå Intranettet via VPN. Han kan ikke huske, om det var nødvendigt uden VPN. Hans gæstenet hed …Det net med kode hed også … Han ved ikke, hvor langt dette net kunne række, men formentlig ud over hans egen matrikel. Han har ikke haft betænkeligheder ved at have et åbent net. Tiltalte kan ikke huske, om politiet så, at der både var et net med og uden kode.

Anklageren dokumenterede bilag 31- 2-3. Tiltalte forklarede, at han mener ikke, at han talte med politiet om, at der også var et gæstenet. Politiet bad ham skrive koden til nettet, hvilket tiltalte gjorde. Tiltalte kan ikke huske, at de talte om gæstenet. Tiltalte kan godt huske, at de drøftede at han havde haft forskellige netværk.

Tiltalte mener, at de talte om netværk, hvor tiltalte så må have nævnt, at han både havde et gæstenetværk og et lukket netværk. Tiltalte plejer at have sin telefon med, når han handler.

33

Forklaringer afgivet under hovedforhandling den 8. september 2016: Politiassistent N har som vidne forklaret, at hun er an- sat ved Nordjyllands Politi, afdelingen for økonomisk kriminalitet. Hun var efterforsker på denne sag. Sagen blev anmeldt i oktober 2014, og der blev foretaget ransagning den 31. oktober 2014. De havde en kendelse fra retten på ransagning på De ankom til stedet og blev mødt af tiltaltes hustru.

Der blev ringet efter tiltalte. Da tiltalte ankom, gik vidnet og tiltalte ind på tiltaltes kontor. Vidnet gjorde tiltalte bekendt med anmeldelsen og sigtede ham for dokumentfalsk og bedrageri. Det var første gang tiltalte var i kontakt med politiet. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale og sig, samt at han havde ret til en forsvarer. Dette er hun sikker på.

Han så ransagningstilladelsen, men var ikke påvirket af situationen. Det, som vidnet har noteret i rapporten, er det, tiltalte har sagt. Tiltalte forklarede, hvordan det var foregået. Han indkøbte varer til privat formål og redigerede i fakturaen elektronisk, hvorefter han sendte den til bogholderiet. Tiltalte sagde, at det ikke var i så stort et omfang, som for 500.000 kr.

Vidnet gik sammen med tiltalte rundt i huset. De havde fakturaerne og spurgte tiltalte om effekterne, som de kom frem i huset. Vidnet fremviste tiltalte effekterne og spurgte ham, om dette var effekter, som han havde købt til privat formål. Tiltalte blev påvist effekterne, og han svarede enten "ja" eller "det skal nok passe". Politiet tog de fleste effekter med. Omfanget af effekter var stort.

Politiet var afsted i to biler, og effekterne kunne ikke være med i to biler, hvorfor der blev bestilt en flyttebil, som kørte effekterne til politiets lager. Politiet fandt blandt andet gasgrill, to ovne, computerudstyr, kaffemaskiner, espressomaskiner, køkkenmaskiner, støvsuger, eltandbørster, dvd-afspillere. Kosterne blev parret med forholdene på sagen. Det viste sig, at der var overensstemmelse.

Der var kun ganske få effekter, som ikke stemte sammen. Vidnet fastholdt, at tiltalte har forklaret, at effekterne var omfattet af sagen. Tiltalte sagde under afhøringen, at de havde røvrendt ham.

Den 19. november 2015 kom der en anmeldelse fra X, at deres edb-system var blevet hacket. Der var blevet skaffet adgang og slettet data. Politiet ville ransage efter en computer, mrk. Surface 3. Mistanken var rettet mod en Surface3 computer. Vidnet og to kolleger kørte til tiltaltes bopæl på . Der var imidlertid ingen hjemme. De kørte videre til Y, hvor tiltalte arbejdede.

De ringede til tiltalte og bad ham om at komme udenfor virksomheden. Tiltalte kom ud kort efter. De forklarede tiltalte, at de havde fået en anmeldelse om hackerangreb. Tiltalte blev igen gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig, samt at han havde ret forsvarer. Tiltalte var ikke påvirket af dette. De gjorde tiltalte bekendt med, at de havde tilladelse til at ransage efter en Surface3.

Tiltalte sagde, at han havde en Surface3 på sin bopæl, som var en arbejdscomputer, som han havde fået fra Y. Tiltalte nævnte ikke, at han havde en Surface3 på virksomheden. Vidnets to kolleger gik med tiltalte ind på virksomheden, hvor han viste sit kontor lige ved hovedindgangen i stueetagen, hvor der ikke var en Surface3, men to andre computereffekter. Der blev ikke taget noget med fra virksomheden.

De kørte sammen med tiltalte til . Tiltalte påviste en Surface3, som han igen sagde, at han havde fået fra Y. De sikrede sig denne computer. Ugen efter dette kontaktede vidnet Y direktør, G, for at orientere ham om, at de havde sikret sig en computer, som tilhørte Y. G sagde, at det ikke kunne passe, da den stadig stod på tiltaltes kontor på 1. sal hos Y.

Vidnet svarede hertil, at politiet var blevet påvist et kontor i stuen af tiltalte, som han havde beskrevet som sit kontor. Hertil svarede G, at dette ikke var korrekt, da tiltaltes rigtige kontor var på 1. sal. G sagde, at han under telefonsamtalen med vidnet kunne sidde og se computeren på tiltaltes kontor. Vidnet tog til virksomheden dagen efter, hvor der blev taget kontakt til tiltalte igen.

Tiltalte viste nu sit rigtige kontor på 1. sal. Der stod en Surface3, som de bad ham om at

34

udlevere uden at slukke den. Politiet sikrede sig computeren. Politiet konstaterede, at data var slettet ca. 1 time efter, at politiet havde fået udleveret en anden Su rface3 i tiltaltes hjem den november 2014. Tiltalte har ik ke ønsket at udlevere password til de ud- leverede Surface3. Politiet havde under ransagningen også sikret sig en sort mappe, hvor der var private indkøbsfakturaer.

Tiltalte ønskede denne mappe udleveret i januar 2015. Vidnet orienterede forsvar eren om, at mappen var klar til udlevering i januar 2015. Tiltalte ønskede mappen f or at bevise, at nogle af effekterne var købt privat. Vidnet hørte ikke noget fra tiltalte i den anledning. Tiltalte stod pludselig på politigården nogle måned er efter, hvor han ønskede mappen udleveret.

Vidnet tog kontakt til ham og udl everede mappen til ham. Vidnet har ikke hørt fra tiltalte efterfølgende.

Vidnet forklarede videre, at der var kontakt med Skive politi, fordi de havde fået anmeldelse fra Y med bedrageri og dokumentfalsk, so m lignede de forhold, som blev begået mod X. Vidnet har ikke efterforsket i f orholdene fra Y.

Forklaringer afgivet under hovedforhandling den 13. september 2016: E forklarede som vidne, at han er operation director for X, hvilket består i, at han er med i arbejdsgangen fra salg til levering. Vidnet var administrerende direktør for den juridiske enhed i virksomheden, som også har afdelinger i udlandet. Han har været ansat i 7½ år. Vidnet har selv været med til at ansætte tiltalte som IT-chef.

Tiltalte skulle referere til finansdirektøren i virksomheden. Tiltalte var ansat i virksomheden i 2 år. Tiltalte var ambitiøs. Vidnet opfattede ikke tiltalte som bitter. Da tiltalte ikke blev en del af ledergruppen, som tiltalte havde ventet, begyndte han at isolere sig. Det var ca. det sidste år, hvor tiltalte var ansat.

Tiltalte fik beskeden om, at han ikke blev en del af ledergruppen, indenfor det første halve år, hvor han var ansat. Tiltalte sagde selv op i august 2014. Tiltalte havde fået et job med en højere lån, med firmabil og skulle være en del af ledergruppen. Efter vidnets opfattelse var det lige noget for tiltalte.

Det var ikke vidnets indtryk, at tiltalte arbejdede hjemmefra. Vidnet så tiltalte, når han mødte ind, og han gik som regel tidligt, omkring middag. Vidnet kan ikke huske, at tiltalte havde mange hjemmearbejdsdage. Det var i orden, at man havde en aftale om at arbejde hjemme. Det var dog at foretrække, at medarbejderne mødte ind på arbejdspladsen. Lige nu er der 75 ansatte i Nørresundby og 145 i koncernen.

Der er nogle autoriteter, som hver enkelt har - det vil sige, at der er et beløb, som hver medarbejder med budgetansvar har lov til at bruge uden at spørge om lov. Hvis der blev købt over det beløb, så skulle man spørge sin overordnede. Vidnet ved ikke, om medarbejderne nogensinde har købt produkter, som blev leveret hjemme på egen bopæl. Det er ikke noget, som han kan nikke genkendende til.

Vidnet ved ikke, om tiltalte har brugt denne mulighed. Tiltalte var ansat som IT-chef, som også bestod i at hjælpe sine kolleger med praktiske problemer. Der var flere medarbejdere, som havde denne arbejdsopgave. C er deres sourcepartner, som har styr på det bagvedliggende IT. Dette havde tiltalte også styr på. A, som var tiltaltes kollega, havde også styr på dette. A lavede også marketingsmateriale.

Det var tiltalte, som havde den største IT-viden, da han var ansat. Tiltalte har helt sikkert været med til at hjælpe vidnet med IT-pro- blemer. Sandsynligheden for, at vidnet har udleveret sin kode til tiltalte er over 95 %, sådan at vidnet har noteret sin kode på en gul Post-it og herefter smidt den væk. Koden blev skiftet med ujævne mellemrum, men på et tidspunkt holdt de op med at skifte deres password.

Vidnet har formentlig også udleveret sin kode til tiltalte, efter de holdt op med at ændre password. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte har set vidnet indtaste sin kode, mens han stod bagved. D er ikke særligt teknonologikyndig og fik

35

meget hjælp fra IT-afdelingen. Vidnet ved ikke, hvilken hjælp han fik. Vidnet havde ikke kontakt med tiltalte i oktober 2014. De havde dog været til et eksternt møde sammen. Vidnet har ikke haft kontakt med tiltalte siden anholdelsen. ... opdagede, at der var noget galt, og hun kontaktede vidnet. Vidnet blev chokeret og havde ikke set den komme. Vidnet har aldrig oplevet et så omfattende bedrageri.

Lørdag den 8. november 2014 havde de ikke adgang til deres server. Alt var sort. Vidnet ved ikke, hvad der var sket. Den nye IT-chef, B, og kolleger gik i gang med at forsøge at genetablere data inden mandag morgen. Der var ikke adgang til noget som helst. De fandt et spor, som ledte hen til tiltalte. De fandt et brugernavn, som hed …, og vidnet vidste, at tiltalte arbejdede hos Y.

Der gik en uges tid, før de var fulgt genetableret. Det kostede mange penge. Den 17. november 2014 var der også noget galt med deres lokale Intranet. Der var dog mindre succes med at genetablere dette. Tiltalte havde stor kendskab til det bagvedliggende af Intranet. Tiltalte havde også adgang, hvilket A og C også havde.

E er vidnets brugernavn. Vidnet har aldrig haft en telefon af mrk. Samsung Galaxy. Vidnet er ofte på intranettet i weekenden, men mest om for middagen. "..." har vidnet ikke adgang til, men det havde tiltalte, A og C. Der er ingen andre, som bruger hans adgange og password.

På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at han ofte har givet sit password på en post-it. Han har formentlig efterfølgende krøllet den sammen og smidt den væk. Dette har han gjort både med A og tiltalte. Vidnet kan ikke huske, hvornår de stoppede med at ændre passwords. Det var dog i den periode, hvor tiltalte var ansat.

Vidnet har også udleveret sit password til tiltalte, efter de stoppede med at ændre password. Virksomheden fik ny IT-chef den 1. oktober 2014. Vidnet mener ikke, at der blev ændret password i forbindelse med, at tiltalte fratrådte. I forbindelse med, at der var hackingangreb, blev der gjort en indsats for, at firmaet blev skærmet mod nye angreb.

Der blev blandt andet lukket brugere ned og ændret i administrationen af adgange. C kender vidnet som en professionel parter vedrørende source. C var på virksomheden en dag om ugen. Denne medarbejder var kollega med tiltalte og A. Det var oftest F, som kom i virksomheden. C havde administratoradgang. Vidnet har aldrig udleveret sit password til F. Vidnet har også udleveret sit password til A.

D arbejdede som business development director. Han hav- de ansvar for deres udenlandske aktiviteter, herunder udvikling og salg. De arbejdede ikke tæt sammen. Vidnet har aldrig udleveret sit password til D. Der har været den holdning i virksomheden, at man ikke delte sit password med andre. Dem med administratorrettigheder kunne nulstille med- arbejdernes password, så password ikke skulle udleveres.

På yderligere forespørgsel af anklageren, forklarede vidnet, at virksomheden stadig arbejder sammen med C. Der er ikke noget udestående med C eller F.

På yderligere forespørgsel af forsvareren forklarede vidne, at når han åbner sin computer, så åbnes Intranettet automatisk. Da han ville åbne den 16. november 2014 var skærmen sort. De fik systemet genoprettet.

B forklarede som vidne, at han er ansat hos X. Han startede i virksomheden den 1. oktober 2014. Han blev ansat som IT-chef. Vidnet har fået at vide, at han overtog tiltaltes job. Vidnet har arbejdet med IT, siden han var 18 år. Han er uddannet datamekaniker. Hvis han køber almindelige IT-komponenter, så bestiller han hos det firma, hvor varen er billigst, og hvor servicen er god. Fakturaen går direkte til deres finansafdeling. Han arbejder nogle gange hjemme. Han får aldrig leveret varer hjem til

36

sin egen bopæl. Han kan ikke se, hvad formålet skulle være. Han henter aldrig selv varerne hos leverandørerne. Han kender ikke tiltalte. Medarbejderne er blevet tildelt nogle rettigheder, som stemmer med, hvad deres arbejde består i. Man har et brugernavn og en kode til denne bruger. Virksomheden har samarbejdspartnere, som bliver brugt til det operationelle med hensyn til servere og håndtering af Helpdesk.

Vidnet har haft et tæt samarbejde med A. De arbejdede også sammen med C, som er en ekstern partner. Før vidnet arbejdede sammen med A, var det tiltalte, som havde de samme roller, som vidnet har nu i virksomheden. Brugeren "superuser" bliver brugt til både en person eller en konto. En konto til systemet blev blandt andet brugt til deres SAN.

Tiltalte havde adgang til denne konto og formodentlig havde Z IT også adgang, da de installerede systemet i virksomheden. Vidnet ved ikke om password til "superuser" blev ændret efter installationen. "Superuser" har adgang til alt bagvedliggende IT. Vidnet har adgang til denne konto nu. Vidnet kendte ikke i første omgang til password. A kendte ikke password, da de forsøgte at genskabe systemet i november 2014.

Man skal først have adgang til deres interne net med et brugernavn og et password - enten med et kabel eller et trådløst netværk, før man kan komme videre ind i systemet og det bagvedliggende. Der er IP-adresser, som er samlet i puljer. Der er nogle puljer, som kun få personer har adgang til. Der er nogle systemer, som man skal være logget ind på for at tilgå servere og firewall.

Serverne er opdelt i IP-segmenter, der er adskilt rettighedsmæssigt fra de IP segmenter, som almindelige PC'ere er opdelt i. Da der var hackerangreb i november 2014, havde vidnet kun været ansat i virksomheden 1 måned, hvorfor han ikke havde så meget kendskab til virksomhedens opsætning af systemerne.

SAN er en samling af harddiske, hvor mange data bliver opbevaret. SAN bliver brugt til at installere virtuelle instanser, som er flere servere. Det er en essentiel instans i deres virksomhed. De har tre fysiske serverer, men der er i alt 38 serverinstanser, hvor forskellige brugere har brug for de enkelte servere afhængig af, hvad de arbejder med. Et ERP-miljø, bruges til finansielle ting og registrering.

Når der bliver slettet noget, så er der mange ting, der bliver slettet. Ved hackerangrebet i november 2014 blev nogle af de diskpul- jer, som var tilknyttet disse fysiske serviceinstanser, slettet. Mailsystemet fylder blandt andet 1 server. Når man sletter SAN kan det sammenlignes med, at man tømmer håndtasken. "Admin" havde adgang til NAS.

Det var IT- eksperterne, som havde adgang til NAS, herunder IT-chefen og medarbejderen, A. NAS er Network Attach Storache. I en NAS-boks er der 2-10 harddiske. Det er en lagringsenhed. Det var logningsfiler eller personlige back-ups. Det var medarbejderne, som kunne gemme filer, til eventuelt senere brug på NAS.

Det var vigtigt for virksomheden, at der var adgang til NAS. "..." havde IT-chefen og A adgang til. "..." kunne rette i Intranettet. Deres procedurer og politikker er blandt andet lagt på In- tranettet. Intranettet har man adgang til, så snart man logger på som bruger. Denne kan man også tilgå fra sin egen bopæl ved brug af sin bruger og password. Tiltaltes almindelige konto var sat ud af funktion og derfor inaktiv.

Tiltalte ville derfor ikke kunne tilgå systemet. Vidnet formoder, at denne blev inaktiv ved tiltaltes fratrædelsesdatoen, men han ved det faktuelt ikke. Hvis tiltalte skulle have foretaget angrebet, så ville det forudsætte, at han havde adgang til en anden konto/en anden bruger. Det er ikke en personlig konto, som kan slette SAN og NAS eller Intranettet.

Koden til "superuser", "admin" og "..." må være kompleks, men han har ikke selv brugt el- ler haft kendskab til koderne. Vidnet ville kunne ændre brugernes kodeord ved at logge på sin administrationskonto. Han kan ikke se koderne, men ændre dem. Vidnet har også hjulpet sine kolleger med edb, men som udgangspunkt hjælper A eller C.

37

Den 8. november 2014 blev vidnet ringet op sidst på formiddagen af en su- perbruger i virksomheden. Det var en kollega på et andet kontor, …, som sad i . Han spurgte, om vidnet var bekendt med, om der var noget galt med systemet og blandt andet deres firewall. Vidnet forsøgte selv at logge på og opdagede, at han ikke kunne logge på. Det var en lørdag. Vidnet kørte ind på virksomheden.

Han kontaktede A, som han også bad om at komme. De kunne ikke få kontakt med serverne, selvom de var i kontakt via kabel. A forsøgte at logge på de virtuelle servere. Serverne var markeret som inaktive. De kunne se navnene på serverne, men de kørte ikke. Når de kiggede på dem enkeltvis, så kunne de se, at serverinstansen manglede data for at starte serveren. Der var logs på, hvordan det var foregået.

B forklarede videre som vidne, at der var et forsøg på login den 9. november 2014. Det kunne ses i loggen på virksomhedens firewall. Anklageren foreviste bilag 93-3-6, side 3, og vidnet bekræftede, at der var forsøgt login den 9. november 2014 kl. 14.05 De opdagede forsøget, da de blev kontaktet af en medarbejder, som ikke kunne tilgå NAS. Dette var på et tidspunkt i løbet af søndagen.

Forevist bilag 93-3-2, side 2, forklarede vidnet, at dette viser loginformationer udtaget af en af serverne. Der er en person, med brugernavn …., som forsøgte at logge på med "administrator" og med et domæne som hed "Y". Domænet er identifikation på netværket, hvor alle brugere er oprettet. Den person, som havde den enhed, som hed …, forsøgte at logge på Xs netværk med bruger "administrator" fra domænet Y.

Y er kendetegnet for den virksomhed, som benytter lige nøjagtig det netværk. Det var et forsøg, fordi der skete en fejl, som indikeres af "Failure information" i bilaget, hvor der står angivet "Unknown username or bad password". Det var dette, som gjorde, at virksomheden anmeldte forholdet og mistænkte tiltalte, også henset til den brugte IP-adresse.

På forespørgsel af forsvareren - bilag 93-3-6, side 3 fra kl. 14.05.50, og 93- 3-2, side 2, fra kl. 14.05.19 - bekræftede vidnet, at der havde været tre forsøg (bilag 93-3-6). Det kan ikke ses, hvilket domæne forsøgene er sket fra. Det er vidnets opfattelse, at de forskellige angivelser under Subject, at der har været tale om andre omstændigheder. SAN har sin egen lokale lagring - Storewise.

Foreholdt bilag 93-3-12, side 2 og 4, forklarede vidnet, at "Synologi" er produktnavnet på det firma, som har leveret produktet. NAS er en anden fysisk enhed, hænger ikke sammen med, hvad der slettes på SAN. Når man logger på netværket, så kan alle servere tilgås uanset landegrænser. Der kunne dannes en logbog, da dataene på NAS'en blev genskabt. Vidnet var med til at genskabe denne.

På forespørgsel om, hvordan logbogen kunne genskabes, forklarede vidnet, at han via forskellige it-tekniske redskaber kunne foretage genskabelsen. Vidnet overtog den proces, som der var, med at tage kontakt til etablerede leverandører og informere dem om, at han var den nye kontakt til virksomheden. Vidnet oplyste blot, at han var den nye kontakt.

Der var nogle leverandører, som sendte en kopi af fakturaen til ham, men dette ændrede han på. Andre leverandører sendte direkte til bogholderiet. Vidnet kan ikke huske, hvilke leverandører, som sendte fakturaen til ham. Han gjorde disse leverandører opmærksom på, at han ikke ønskede fakturaen.

Der er flere samarbejdspartnere i relation til systemerne i virksomheden. "M4-Systems", som de brugte til en platform, som blev brugt af sælgere i virksomheden. De havde ikke adgang til resten af systemet. M4- Systems servicerede ikke medarbejdere. "Systemate" laver udviklingsopgaver på ERP-miljø, som var vedrørende produktion og finans. De havde alene adgang til ERP-miljøet fra deres egen konto.

De servicerede en enkelt kollega, …. "Selskab X", som servicerede virksomhedens Intranet. De havde også deres egen konto. De havde ikke noget med brugernavne at gøre. "Z IT" var leverandør til Land 1

38

levering af hardwarekomponenter, herunder servere. De havde en brugerkonto, men servicerede ikke medarbejderne. "C" udførte opgaver, hvor de kom i kontakt med medarbejderne. Teoretisk ville de kunne få brugerpassword, men de havde ikke brug for dem, da de havde adgang til brugernes computere uden brug af brugernavn og password.

Det var primært F, som var i kontakt med virksomhedens medarbejdere, men nogle gange også …. C var på virksomheden en ga ng om ugen og talte med medarbejderne. Der var ingen systematik i ændring af password, da vidnet blev ansat. Nu bliver brugerne tvunget til at ændre sit password hver 6. måned. Dette blev indført efter hackerangrebet i november 2014.

Vidnet er blevet informeret om, at koderne til "superuser", "admin" og "..." blev opbevaret i et Excel ark, som lå på deres SharePoint på intranettet. Dette kunne tilgås af A, vidnet og måske C. Vidnet har set dette ark efter hackingen i november 2014. Leverandøren til virksomhedens Intranet kan vidnet ikke huske navnet på. Denne leverandør hjalp med tilpasning af oplysninger på Intranettet.

Denne leverandør kunne have haft adgang til dette ark, da de havde adgang til det bagvedliggende på Intranettet. Faktuelt er det vidnets opfattelse, at brugernavn og kodeord ikke alene er "nok", da loggen viser hvilken enhed og IP- adresse, der er logget på fra på de givne tidspunkter, hvor sletningen er foretaget.

Vedrørende forhold 72 forklarede vidnet, at man skulle bruge et brugernavn for at logge på Intranettet. Hvis man er i virksomheden og tilgår systemet med kabel, så har man automatisk adgang til Intranettet og dermed adgang til systemet. Hvis man er på et trådløst netværk, så skal der bruges et bruger- navn og et password. Ved adgang via IPN, skal der bruges brugernavn og password.

Brugeren CP er brugt til at etablere forbindelse på virksomhedens CPN. Hvis man skal videre i systemet og til SAN og NAS, så skal man bruge en yderligere adgang. Der er ikke ændret på adgangen til Intranettet i en uge efter, at SAN og NAS blev "lagt ned". SAN var etableret og de vigtigste systemer var etableret efter 1 uge. Det var blandt andet domænekontrollen, mailsystemet og ERP-systemet, som kørte.

Der blev brugt 35 timer pr. person på at genetablere systemet hen over weekenden. De var 6 mand på arbejde den weekend. Der gik 1-1½ måned, før systemet var oppe at køre, som før angrebet. Der blev brugt eksterne leverandører til at nyetablere, og vidnet og hans kolleger brugte også mange timer på gen- og nyetablering. Der var nedsat evne til at arbejde i hverdagen. Der var flere fejl og mangler.

Produktionen var edb-styret, så det gik også ud over produktionen. Systemet var dog næsten oppe at køre for produktionen mandag morgen. Rettighederne for at slette fra "skraldespand 2" var der ændret på.

Det er vidnets opfattelse, at den person, som har slettet på systemerne, har stor kendskab til virksomhedens system. Man skal kunne kende brugernavn og kodeord, for at kunne logge på SAN, NAS og udføre sletningen. IT'en var central, for at virksomheden kunne drives, hvorfor dette var et hårdt angreb.

Vidnet bemærkede nu, at den tidligere omtalte virksomhed X selskab, retteligt hedder "…".

Vidnet bemærkede med henvisning til bilag 38-22-1, at det opgjorte erstatningskrav relaterer sig til eksterne udgifter, og den medgåede tid for virksomhedens eget arbejde ikke er indarbejdet.

Vidnet forklarede videre, at Sharepoint er lig med Intranet, og det er på SAN. Sharepoint blev også lagt ned den 8. november 2014, men kom op at køre igen. Der blev ikke ændret på koder på "admin"-konti den første uge efter angrebet. For at kunne hacke virksomheden, skal man kende brugernavn og password. Når man så er inde i

39

systemet, bliver man tilsluttet en adresse i domænet. Det kræver ikke kendskab til strukturen i virksomheden for at kunne slette NAS og SAN, da det ikke er en enestående struktur for denne virksomhed. Hvis det havde været et hackingangreb fra en vildt fremmed person, så ville der have været mange flere forsøg.

A forklarede som vidne, at han er ansat hos X i IT-afdelingen med B. Vidnet er uddannet systemdesigner. Vidnet har arbejdet sammen med tiltalte. Tiltalte var vidnets chef. De var gode kolleger. Der har ikke været nogen uoverensstemmelse mellem dem. De sad med kontor op til hinanden. Tiltalte havde nogle hjemmearbejdsdage. Vidnet har ikke oplevet, at tiltalte havde nogle varer/effekter med til virksomheden hjemmefra.

Tiltalte mødte ca. 1 time før vidnet. Tiltalte har ikke nævnt, at han fik leveret varer hjem til sig. Vidnet havde også en konto, hvor han kunne købe varer til virksomheden. Vidnet fik aldrig leveret varer til andre steder end virksomheden. Fakturaen blev sendt til finansafdelingen, men også nogle gange til vidnet, som så videresendte fakturaen til bogholderiet.

Virksomheden skiftede domæne, da tiltalte startede i virksomheden. Tiltalte var projektleder på dette store projekt. Det var hele infrastrukturen i IT- systemerne, som blev ændret. Tiltalte indhentede også tilbud fra leverandører til det nye system. Tiltalte valgte de vigtige ting ud til systemet og havde en stor viden omkring dette.

Tiltalte var superbruger på systemet, som indebar nogle detaljer omkring, hvordan systemet blev opbygget. Tiltalte havde adgang til alt og var domæneansvarlig. Tiltalte kunne læse medarbejdernes mails, men han ville ikke kunne se brugernes password, med mindre de havde givet dem til tiltalte selv. Tiltalte kunne nulstille brugernes password.

Vidnet og tiltalte havde nogle forskellige password, som de havde nedfældet i et dokument på deres intranet. Vidnet mener ikke, at han havde password til "superuser" og SAN. Vidnet havde adgang til "admin" og "…" og disse password lå i arkene, som var til r ådighed i IT-afdelingen. Vidnet, tiltalte, C og A v/Z IT havde også adgang til disse password. Vidnet skulle også yde IT-hjælp til medarbejderne.

Medarbejderne kunne også få hjælp fra tiltalte. Vidnet har fået koderne til medarbejdernes brugernavne i forbindelse med sit arbejde, omkring af ændre domænet for virksomheden. Vidnet mener, at tiltalte også fik brugernavn og password i den forbindelse. Vidnet har en mail, fra en medarbejder, som har sendt sit password til vidnet og tiltalte.

Medarbejderne var ikke blege for at sende deres password til vidnet og tiltalte, da de stolede på hinanden. Vidnet havde en aftale med tiltalte om, at hans bruger blev holdt åben ved hans fratrædelse, indtil der startede en ny IT-chef. Tiltalte fik ikke sin computer med fra virksomheden. Vidnet skulle formatere denne computer, når tiltalte fratrådte.

Der var nogle mails, som vidnet tog en kopi af, som han lagde på virksomhedens NAS. Vidnet formaterede herefter computeren. Vidnet lukkede ned for tiltaltes adgang til kontoen den 30. september 2014. De kunne se, at der blev bestilt varer, som ikke kom frem til virksomheden, og der tegnede sig et billede. Tiltalte skulle ikke kunne få adgang til systemet længere efter dette.

VPN-adgangen var knyttet op på brugeren, så den blev samtidig lukket ned. Vidnet havde ikke fornemmelsen af, at tiltalte var sur, da han fratrådte.

Vidnet blev ringet op af A den 8. november 2014. Han forsøgte at logge på systemet, men det kunne han ikke. B ringede også og sagde, at han ikke kunne logge på. Vidnet kørte til virksomheden. Der var strøm, så det var ikke det, som var problemet. De forsøgte at logge på og kunne se, at de virtuelle maskiner var væk. De arbejdede hele weekenden med at genetablere.

Der gik noget tid, før virksomheden var oppe at køre igen. Efter en uge var de nogenlunde oppe at køre igen, men i forhold til mails og andet gik der længere tid, og virksomheden var påvirket af det i produktionen. Hackerangrebet kan godt sidestilles med, at man stjæler harddiskene og sletter dem.

40

På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at det var hans indtryk, at medarbejderne ikke havde mistillid til superbrugerne og derfor udleverede og udleverer de stadig deres password. D sad tæt på vidnet og tiltalte på virksomheden. D kunne godt finde på at skrive sit password ned på et stykke papir til vidnet og tiltalte.

Tiltalte havde en almindelig bruger, , og sin administatorbruger, Begge konti blev lukket ned samtidig. "Superuser" adgangen havde tiltalte og A v/Z IT. Vidnet ved ikke, om tiltalte havde givet koden til C. Vidnet havde ikke koden til "superuser". Koden til "..." og "admin" kunne godt have været skrevet i et ark, som var tilgængelig for vidnet, tiltalte, A v/ Z og C.

Hos C var der flere medarbejdere, som kunne have haft adgangen til disse brugernavne. Vidnet var ikke ansvarlig for projekter, men han var en del af dem. Brugerne skiftede ikke password, da virksomheden skiftede domæne. Vidnet kan ikke huske, om der var en politik om at skifte password jævnligt før hackerangrebet. Vidnet havde samme rettigheder som tiltalte.

Efter hackerangrebet tog tiltalte kontakt til C, som nulstillede password til administration og ændrede adgang til firewalls. De ændrede også i fremgangsmåden, når der blev logget på systemet fra et trådløst netværk. Vidnet kan ikke svare på, hvilke password, der ikke blev ændret i denne forbindelse. Password blev ændret den 30. september 2014.

Brugeren "administrator", som gælder både for ES og ESG-domænet, blev ændret den 30. september 2014. "..." blev ikke ændret. Derudover kan vidnet ikke huske, hvad der blev ændret.

Domæneadministratorkoden blev ændret. Administratorkoden på firewall blev ændret. Medarbejderne blev selv bedt om at ændre deres password. Vidnet kan ikke huske, hvornår dette blev kommunikeret ud. "Superuser" blev ikke ændret. "Admin" til firewalls blev ændret. Der var en "admin"- bruger til NAS, som ikke blev ændret.

D forklarede, at han var ansat i X i Nørresundby. Han var ansat i 11 år. Han er ikke længere ansat. Han fratrådte den 1. maj 2016. Der har ikke været uoverensstemlelse mellem virksomheden og vidnet. Vidnet har arbejdet sammen med tiltalte. Vidnet havde kun samarbejde med tiltalte omkring IT. Tiltalte har hjulpet vidnet med IT, hvilket han ikke gjorde ofte. Det var som regel A, som hjalp vidnet.

Vidnet har udleveret sin kode til både tiltalte og A. Vidnet gjorde dette måske 3-4 gange om året samlet til begge. Vidnet har skrevet sin kode til tiltalte. Vidnet kan ikke huske, hvornår han sidst gjorde det, men han kan huske episoden. Vidnet havde haft et problem med sin bærbare. Han havde fået en besked om, at der var et problem. Han ønskede hjælp fra A, men han var der ikke, hvorfor han spurgte tiltalte.

Tiltalte sagde, at det kunne han godt hjælpe med. Tiltalte sagde, at det ville tage et par minutter, hvorfor vidnet skrev sit password ned og forlod lokalet. Dette var nogle uger, før tiltalte fratrådte - muligvis 3-4 uger. Vidnet kunne godt være på systemet i weekenden, hvor han benyttede sin bærbare. Han benyttede den alene til mail. Vidnet har ikke haft en Microsoft computer, men kun en Livono- computer.

Såvidt han ved, så har han ikke haft bredbånd via …. Han ville ikke have haft trådløst netværk via Telenor på det tidspunkt.

På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at han skrev sit password ned på papir både til tiltalte og A. Foreholdt sin forklaring til rapport - bilag 37-2-1 - forklarede vidnet, at han havde indtryk af, at politimanden og han forstod hinanden. Vidnet mindes ikke, at han gennemlæste forklaringen.

Foreholdt side to i samme bilag, forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret 5 gange, men måske sagt nogle gange. Han ville ikke have været så specifik i antallet af gange. Vidnet har sagt til politiet, at tiltalte havde set vidnet indtaste sit password, mens han var tæt på. Vidnet husker ikke, at han har sagt senest i august 2014.

Vidnet er dog sikker på, at han nedskrev sit password til tiltalte og forlod kontoret. Vidnet husker ikke at have

41

givet sit password til andre end tiltalte og A.

Tiltalte forklarede, at han havde en firmabetalt telefon. Først var abonnementet hos TDC og senere hos Telenor. Han var med til at indgå den aftale, og alle brugere fik Telenor hos X.

F forklarede som vidne, at han var ansat i C i november 2014. C havde driftsrollen hos X. Vidnet havde konsulentrollen hos virksomheden. Han skulle vejlede og vedligeholde systemerne. C var ikke med til at opbygge systemerne i X. Han er ikke længere ansat. C var med til at ændre på Intranettet. SAN havde de ikke adgang til, men de var med til at opbygge det. C havde adgang til NAS og Intranettet.

Vidnet havde ikke koden til "superuser" til SAN. Vidnet og hans kollega ... havde adgang til "admin" til NAS. Vidnet mener, at det var en lokalbruger, som havde adgang til "...", så derfor havde hverken han eller andre hos C password til dette. Vidnet skulle lave nogle oplæg og tilbud til tiltalte, som de intet hørte til. Vidnet havde fornemmelsen af, at Cs gode tekniske løsninger blev givet videre til andre.

Vidnet har ikke haft uoverensstemmelse med tiltalte. Logfilerne blev udtrukket fra systemerne. Vidnet satte sig ind i de forskellige systemer og fandt logfiler i NAS, SAN og VPN. Vidnet mener ikke, at der var slettet logs. Loggene pegede på, at der havde været login fra tre forskellige IP-adresser, som var tilknyttet tre enheder, som alle havde forbindelse til tiltalte.

Der var en fra en tablet, en fra en mobiltelefon og en fra en computer. De pegede alle mod tiltalte. Det var især ud fra, at de kunne se, at IP-adressen tilhørte et segment hos … . Det var den på computeren. Mac-adresserne er tilknyttet til en enhed og IP-adressen var tilknyttet et segment af adresser, der er ejet af…. IP-adresserne kan man altid se, hvornår har været brugt, og hvilken enhed, der har brugt den.

IP-adressen er tilknyttet en postadresse. IP- adressen på telefonen var tilknyttet et Telenor- abonnement. Tabletten var på en IP-adresse fra firmaet Y, hvor netværksnavnet indgik. Navnet på tabletten fremgik med "KH". Vidnet er ikke i tvivl om, at angrebet er lavet af en person, som havde kendskab og adgang til systemerne. Der var adskillige adgangskoder, som blev benyttet for at komme så langt ind i systemet.

Det er efter vidnets opfattelse ikke et tilfælde. Foreholdt bilag 95- 5-5, side 4 - mail fra vidnet til pa. … - bekræftede vidnet, at han har skrevet som anført under "….evtx" . IP- adressen i dette tilfælde var tilknyttet en telefon, som havde et abonnement hos Telenor. Vidnet skrev også dette, da det kun er Telenor, som ved, hvem IP-adressen havde været udlejet til.

Filen som vidnet henviste til var et netværksnavn, som hed Samsung Galaxy Alpha, som er telefonens måde at forklare, "hvem" jeg er. IP- adressen var knyttet op på en enhed, som var en Samsung Galaxy Alpha. Koblingen så vidnet som interessant, da det var den samme bruger, som tiltalte har brugt på sin Surface3.

På retsformandens spørgsmål bekræftede vidnet, at han relaterer til begge "boller" i mailen og begge IP-adresser, og vidnet forklarede videre, at både Samsung Galaxy Alpha og Surface3- maskinen efter vidnets opfattelse sandsynligvis kan knyttes til tiltalte.

Vidnet ved, at tiltalte havde en Samsung telefon, fordi han har set den utallige gange, når han kom på X. Foreholdt bilag 93-3- 7, side 2 - mail fra vidnet til B af 12. november 2014 - bekræftede vidnet, at han har skrevet sådan til B. Vidnets baggrund for at skrive mailen var efter, at de havde konstateret, at der var nogen, som havde slettet NAS og SAN. Der var stadig nogen, som forsøgte at logge ind.

Vidnet kunne se, at det var fra samme IP-adresser og fra samme Surface3 med de nævnte brugernavne der var forsøgt indtrængen i systemet. Vidnet ville fortælle B, at det var vigtigt, at alle brugere fik ændret deres password, før de fik lov til at logge på systemet igen. Vidnet ved, at man over flere gange havde talt om at indføre en passwordpolitik i

42

virksomheden, hvor man skiftede password regelmæssigt. Vidnet ved også, at forinden dette skete, havde virksomheden skiftet til et nyt domæne. For at få computeren over på et nyt domæne, så var alle computere fysisk inde på kontoret. Vidnet vidste, at tiltalte og A havde sørget for dette. Virksomheden havde ikke nogle stationære computere, som ikke var inde på virksomheden.

Computerne skulle tilføjes til det nye domæne. Tiltalte og A skulle logge sig ind på computeren med den enkelte brugers brugernavn og password. Enten skulle tiltalte og A gøre det, ellers skulle brugeren selv logge sig ind. Vidnet ved ikke konkret, om det er tiltalte, som har udført hackerangrebet.

Efter vidnets opfattelse er det tiltalte, som udførte hackerangrebet, fordi man skal have adgang til flere brugernavne, koder, samt have en viden om miljøet og været med til sætte det op. Dette sammenholder vidnet med de anvendte IP- adresser. Vidnet bemærker, at disse forudsætninger opfyldte tiltalte. Samtidig med, at IP-adresserne, der er tilknyttet …, er i området hvor tiltalte bor.

Netvæ rksadressen, som var tilknyttet telefonen, havde også tilhørt tiltalte, via Telenor.

På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at vidnet ikke i dag husker, om han så en Samsung Galaxy Alpha hos tiltalte. Når vidnet siger, at han mener, at angrebet er udført af en person, som har kendskab til netværket, så mener han kendskab til brugernavne og password. Vidnet mener, at man skal vide, hvilke adresser man skal tilgå for at slette SAN.

Når man er forbundet med VPN, så er der forbindelse, men der er ikke adgang til et skrivebord, så man skal vide, hvilken adresse, som man skal tilgå. Foreholdt bilag 93-3-12, side 1, næstsidste afsnit, forklarede vidnet, at man skal vide hvilken adresse, som man skal tilgå SAN på. Når man er på netværket, så skal man gætte sig til, hvilken adresse, som er SAN. IP-adresser giver ikke oplysninger om SAN.

Når man får en VPN-adresse, så er man på et internt netværk. Man skal have et brugernavn, et password, en VPN-adresse og en VPN-klient, som man skulle logge på med for at komme ind i X systemer. En VPN-adresse er et navn. Xs VPN-adresse er … .dk:10443. 10443 er porten. En VPN-klient er et stykke software, som skal installeres på computeren. Vidnet er ikke uddannet indenfor sikkerhed i IT, men han arbejder med det.

Der er ikke noget dokumentation, som viser, hvilken vej hackingen er sket ad. VPN- adresserne kan ikke umiddelbart findes eksternt.

G forklarede som vidne, at han tidligere har været direktør for Y. Han fratrådte sin stilling officielt 1. maj 2015. Vidnet var direktør, da tiltalte blev ansat. Tiltalte blev ansat som økonomi- og IT-ansvarlig. Tiltalte kunne foretage indkøb, men grænsen for beløbet kan vidnet ikke huske. Tiltalte kunne indkøbe PC'er, bærbare computere og mobiltelefoner.

Tiltalte fik udleveret en multilabtop og en mobiltelefon, da han blev ansat. Computeren var en Microsoft Surface3. Foreholdt bilag 38-8-1, side 3 og 4, forklarede vidnet, at han ikke har set side 3 før. Side 3 viser, hvad der er blevet udleveret, og hvor det befandt sig. Side 4 i bilaget har vidnet heller ikke set før. Det kan godt passe, at tiltalte havde en sådan computer under sin ansættelse.

Vidnet ved ikke, om tiltalte forsøgte at ændre navnet på computeren. Vidnet har ikke talt med … omkring denne computer. Vidnet kan ikke huske, hvilken telefon tiltalte fik udleveret ved sin tiltræden. Tiltalte havde også sin Surface3 med hjemme. Tiltalte havde kontor på 1. sal i nærheden af økonomiafdelingen. Vidnet kunne se tiltalte fra sit kontor. Tiltalte arbejdede rundt om i virksomheden.

I oktober 2014 flyttede virksomheden til Danmark. Tiltalte havde sit skrivebord m.m. på 1. sal. Vidnet blev kontaktet af politiet, som ville se efter tiltaltes computer. Vidnet havde en snak med politiet, inden de kom op på 1. sal. Vidnet kan ikke huske, om de gik direkte ind på kontoret, da de ankom.

Vidnet kan ikke huske, om han talte med politiet efterfølgende omkring, at politiet ikke havde fået en computer med sig. Politiet og tiltalte gik ind i et mødelokale i stueetagen, da de første gang var der, men da stod tiltaltes computer også

43

på hans kontor på 1. sal. Vidnet tjekkede ikke, om politiet fik computeren med sig ved første besøg. Tiltalte tog med politiet til sin bopæl. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte havde en computer med sig, da han kom tilbage til virksomheden.

Forklaringer afgivet under hovedforhandling den 14. september 2016: H forklarede som vidne, at han er ansat som økonomichef i Y. Han har været ansat i over 30 år. Tiltalte var ansat som IT-chef i Y. Tiltalte havde bemyndigelse til at foretage indkøb til virksomheden. Der var ingen beløbsgrænse. Han måtte købe IT-udstyr til virksomheden.

Købene foregik som regel ved at ringe til leverandøren, som sendte va- ren og en faktura. I nogle tilfælde blev fakturaen sendt til Y' mail, men nogle gange også til en medarbejders mail. Tiltalte havde et betalingskort, som han kunne bruge i forbindelse med rejser, men også til køb på nettet. Købet blev godkendt af medarbejderen selv. Der var ikke kontrol af tiltaltes betalingskort.

Vidnet anmeldte, at fakturaerne i bogholderiet ikke var de samme, som de varer, der var blevet købt til virksomheden. Tiltalte havde afleveret disse fakturaer. Den første var blandt andet sendt på mail til bogholderiet. De efterfølgende blev sendt i papir, som tiltalte så godkendte. De blev kontaktet af Komplett.dk, som undrede sig over, at de havde bestilt en del gavekort.

Vidnet bad om at få tilsendt fakturaen (forhold 75). Vidnet gik i bogholderiet for at finde fakturaen. Han søgte i deres edbsystem, om de havde købt noget. Vidnet fandt en faktura med det samme beløb og samme fakturanr. Den var rettet, så det så ud som om, der var købt edb-udstyr - Microsoft Licens. Vidnet kunne se, at den faktura var sendt fra tiltalte til bogholderiet på en mail.

Tiltalte havde bedt bogholderiet om at betale den. Det var ikke legalt at købe 24 gavekort på hver 5.000 kr. Vidnet kontaktede sin chef og fortalte, hvad han havde fundet ud af. De kaldte tiltalte ind til et møde dagen efter. Tiltalte kom ikke på arbejde, hvorfor de valgte at køre til hans bopæl. De traf ham ikke hjemme, men hans kone oplyste, at han var på på Århus Kommunehospital. Her søgte de også efter tiltalte.

Vidnet talte med tiltalte i telefon, da de var i Tiltalte sagde, at han var i Århus. Der blev afleveret en opsigelse i tiltaltes postkasse den 29. eller 30. januar 2016. Det var dagen efter, at de havde fundet ud af forholdet. Efterfølgende kiggede de på, om der var flere tilfælde. De fandt ud af, at der var flere tilfælde. De fik tilsendt fakturaer fra Elgiganten og Proshop.

De fakturaer, som bogholderiet havde betalt, stemte ikke overens med de fakturaer, som de fik tilsendt fra leverandørerne. Fakturaerne var blevet sendt fra tiltalte til bogholderiet eller godkendt af tiltalte på papir. Der var yderligere 7 tilfælde. Der var også et forhold med Eurocard, hvor der ikke var et bilag. Vidnet tror ik ke, at de modtog de varer, som der var på den rigtige faktura.

Der var blandt andet en kaffemaskine, som vidnet ved, at virksomheden ikke havde modtaget. Virksomheden har heller ikke modtaget kameraudstyr eller det øvrige, der er nævnt i forhold 76. Virksomheden havde ikke givet ham lov til at købe disse ting til sig selv privat. Y laver …, blandt andet ….

Virksomheden fik to fladskærme (forhold 78), men på den originale faktura fra Elgiganten var der faktureret for tre fladskærme, og beløbet var det samme. Vedrørende forhold 73 forklarede vidnet, at han ikke husker at have modtaget disse ting. De havde modtaget en anden faktura, end den der omhandler de varer, som er nævnt i forholdet. Vedrørende forhold 74 forklarede vidnet, at de ikke har modtaget disse varer.

De havde modtaget en anden faktura end den, der omhandlede de varer, som er nævnt i forholdet. Den falske faktura var sendt fra tiltalte. Vedrørende forhold 77 forklarede vidnet, at virksomheden, ham bekendt, ikke modtog disse effekter.

Når de modtog fakturaen fra Proshop på det angivne beløb, har vidnet efterfølgende kunnet konstatere, at det der var anført som leveret ifølge fakturaerne ikke stemte med, hvad der faktisk var leveret. Vidnet husker ikke specifikt de i forhold 77 nævnte varer. Varerne i forhold 77 var ikke noget, som virksomheden skulle bruge. Virksomheden har ikke brug for og har ikke haft et kamera. Vedrørende

44

forhold 80 forklarede vidnet, at de havde modtaget en anden faktura, end den der omhandler de varer, som er nævnt i forholdet. Vidnet mener ikke, at varerne er modtaget i virksomheden. Vidnet ser ikke alt, hvad der leveres i firmaet. De anmeldte forholdet, fordi det var to forskellige fakturaer.

H forklarede videre som vidne, at han har været i kontakt med politiet omkring hvilken telefon, som tiltalte udleverede, da han forlod virksomheden. Anklageren dokumenterede bilag 95-5-15, side 4, 6 og 7, forklarede vidnet, at tiltalte har købt denne telefon til firmabrug. 24/11-14" er godkendelsen af fakturaen. Tiltalte har selv købt og godkendt fakturaen. Der blev senere købt en Iphone, som det fremgår af bilaget. Tiltalte brugte en Surface3 som sin arbejdscomputer. Vidnet kender ikke noget til navnene på computeren.

På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at virksomheden ikke har optalt deres lager, da de udarbejdede erstatningskrav. Der er ikke andre medarbejdere, som har købt privat ind. J er sælger. Vidnet er ikke bekendt med, at J skulle have købt noget ind privat. J har et hjemmekontor, hvor vidnet ved, at der blev indkøbt noget til. De har ikke en oversigt, over hvilke telefoner, hver medarbejder har.

Tiltalte kunne også købe firmatelefoner ind til medarbejderne. Tiltalte var den eneste i firmaet, som havde en Samsung. Den indkøbte Iphone kunne godt være købt til en anden medarbejder. K betalte fakturaerne, når de kom ind i virksomheden. Vidnet er ikke bekendt med, at der var en aftale mellem K og tiltalte om, at beløbet i forhold 76 skulle trækkes fra over tiltaltes løn.

Da de fik firmabilen tilbage, konstaterede virksomheden, at der manglede et sæt dæk, en nøgle og et trækkrog, men dette er ikke omfattet af denne sag.

Politiassistent forklarede som vidne, at han er ansat i IT- teknisk efterforskningsafdeling. Vidnet har arbejdet med IT i 16 år. Han var med under ransagningen den 19. november 2014 på tiltaltes bopæl. Anklageren dokumenterede bilag 31-2-3. Vidnet forklarede videre, at domænet er en del af en gruppe, som der kan arbejdes på. Vidnet søgte på netværk, da han kom til ransagningen.

Dette gør politiet med deres mobiltelefon. I dette tilfælde var der et net, som var krypteret. Det var det netværk som var til- gængeligt. De spurgte tiltalte, om der var andre netværk, altså åbne netværk. Tiltalte sagde, at der havde været et åbent netværk i en periode. Netværket, som var tilgængeligt, var med en kode. Hængelåsen viser, at netværket er krypteret.

Der var ikke åbne netværk, da vidnet søgte efter netværk. Vidnet var inde i huset, da han søgte netværk. Tiltalte forklarede, at han havde åbent netværk i en periode fra 10/11-14 til 14/11-14, da han var ved at arbejde med routeren. Dette var det eneste, som tiltalte nævnte om åbent netværk. Tiltalte nævnte ikke flere perioder.

Vidnet forsøgte på arbejde at lave et net- værk, som var åbent med samme navn som et krypteret netværk hos politiet. Dette kunne ikke lade sig gøre. SS-ID'er er betegnelsen for et navn på et netværk. Han forsøgte at oprette et gæstenetværk, som havde samme navn, som et krypteret netværk. Vidnet kan ikke huske, hvilken slags router tiltalte havde.

Foreholdt bilag 31-2-3, side 6, forklarede vidnet, at han konstaterede, at IP-adressen 1… - var den adresse routeren havde. Anklageren hen- viste til bilag 31-2-4, side 2. Han søgte på "Thing", som er en App, som kan måle de enheder, som var på routeren. Vidnets telefon var tilsluttet tiltaltes netværk. Han kunne måle enheder, som var på routeren.

Vidnet kan ikke sige, hvilken afstand routeren kunne nå i omkreds hos tiltalte. Der var kun tre enheder. Den ene enhed var routeren. Nr. 51 var computeren, som de fik udleveret. Nr. 53 er vidnets telefon. For at komme på internettet skal man have en internetudbyder, som tildeler en IP-adresse med routeren. En IP-adressen er unik, og der er ingen, som kan have den samme IP- V2

45

adresse.

På forespørgsel af forsvareren og foreholdt bilag 31-2-3, side 5, forklarede vidnet, at han spurgte tiltalte, om computeren havde heddet andet, end det, som den hed på daværende tidspunkt. Det er nemt at ændre navnet på en computer. Vidnet ved ikke, om ændringen kan ses i en log på routeren. Hvis en router bliver slukket, så forsvinder loggen som regel, men vidnet har ikke undersøgt tiltaltes router.

L forklarede som vidne, at hun er ansat som økonomichef i X A/S. Hun har været ansat i 7½ år. Hun er ansvarlig for økonomien i virksomheden. Udgifter skal ikke godkendes hos hende. De skal godkendes hos de enkelte afdelinger. Hun ser indkomne fakturaer, men hun kan ikke godkende dem, som ikke tilhører hendes afdeling. Tiltalte var ansat som IT-chef. Virksomheden er delt ind i 5 hirakier.

Tiltalte var i hiraki/kasse 4, hvor man kan godkende op til 5.000 EUR, hvis det er budgetteret. Hvis det ikke budgetteret, var beløbsgrænsen 2.000 EUR. Hvis beløbet kom over 5.000 RUR, så skulle man udfylde en seddel med forklaring på, hvorfor man havde behov for at bruge over beløbet. Dette skal man i alle afdelinger. Dette blev så godkendt af ens chef.

De implementerede nyt IT-system, hvor bilaget blev scannet ind istedet for en mappe. Bilagene blev nu sendt elektronisk rundt. Bilagene skulle sendes til en postkasse, som hed "finance". Den kunne sendes fra leverandøren direkte eller fra medarbejde- ren, som havde foretaget købet. Der kunne også være tale om, at fakturaerne kom via en afdelingsleder, i så fald blev de scannet ind.

Tiltalte havde et Eurocard, som skulle bruges til rejser, samt indkøb indenfor ens eget budget. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte afleverede det, da han fratrådte. Vidnet ved at han arbejdede hjemme en eller to gange om måneden. Det var ikke sædvanligt at få leveret varer hjem til sin private bopæl, men der var ikke nogen politik om det.

Tiltalte nævnte nogle gange, at han skulle hente noget hos Proshop, men hun er ikke bekendt med, at han fik varer leveret hjem. Hvis der var en aftale med en leverandør, så var det muligt at købe privat ind med fordele. Virksomheden var ikke uenige med tiltalte, da han fratrådte.

De foretog en anmeldelse, fordi vidnet den 29. september 2014 skulle fordele omkostninger vedrørende nogle servere, som var indkøbt til flere selskaber. Hun skulle relatere omkostningerne til de forskellige selskaber. Hun fandt bilagene og bad A om hjælp, da hun ikke var så IT-kyndig. Hun skulle sende fakturaer til de forskellige selskaber.

A kom efter kort tid tilbage til hende og sagde, at han ikke kendte noget til disse fakturaer eller varerne derpå. A havde haft ringet til nogle leverandører for at få det opklaret, blandt andet vedrørende en konkret faktura fra Komplett.dk. Vidnet delte fakturaen ud på tre virksomheder, men det nagede hende. Hun undersøgte det derfor nærmere. Hun gik derfor ind på Komplett.dks hjemmeside.

Hun søgte på varenavnene, som stod på fakturaen, men hun fik ikke noget frem. Hun søgte herefter på varenr. Der var dog et tal for meget eller for lidt, for at dette harmonerede, så dette fandt hun heller ikke noget ved. Hun skrev herefter en mail til Komplett.dk for at få hjælp. Hun bad derfor om at få fakturaen sendt på ny. Fakturaen så helt anderledes ud end den, som hun sad med.

Totalbeløbet var ens på fakturaerne. Det var nogle helt andre varer, som var på den originale, og leveringsadressen var en anden. Varerne var leveret på tiltaltes hjemmeadresse, ifølge den originale. Varenr. var også ens på fakturaerne. Fakturaen, som virksomheden havde betalt, havde bogholderiet fået tilsendt fra tiltalte. Vidnet tog nogle flere fakturaer og bad Komplett.dk om at sende dem også.

Vidnet bad Komplett.dk om at tilsende dem til hendes egen mail. Disse fire fakturaer var også helt anderledes. Varerne var leveret hos tiltalte og ikke hos firmaet. Hun sendte fakturaerne, både kopierne og dem bogholderiet havde betalt, videre til sin direktør. Hun ønskede, at direktøren skulle sammenligne fakturaerne, for at han også så det. Det var ikke gået helt op for hende,

46

og hun ville være sikker på, hvad der var sket.

Foreholdt bilag 91-1-6 forklarede vidnet, at hun har lavet denne oversigt. Oversigten viser leverandøren, hvad der stod på deres faktura, hvad der stod på den originale faktura, hvor beløbet var konteret, hvordan beløbet var betalt, og et nr. på foreseelsen, samt beløb, delt ud på excl.moms og incl. moms, samt en kommentar, fx. leveringssted. Payed Eurocard, betyder tiltaltes Eurocard.

Der er meget roligt, når der er ferie i virksomheden, hvorfor det er unaturligt, at der er bestilt og skiftet batterier i ferieperioden. Poster 39 og 74 er ikke medtaget i denne sag. Vidnet ved ikke, om varerne er modtaget i virksomheden. I stort set alle tilfælde er vidnet dog sikker på, at de ikke har modtaget varerne. Der er mange private forbrugsgoder, som ikke bliver brugt i virksomheden.

Der var blandt andet spilleudstyr. Listen indeholder kun fakturaer, hvor virksomheden er sikker på, at de ikke har modtaget varerne. Der er mange flere fakturaer, hvor de ikke er sikre, som ikke er meget medtaget i sagen. Tiltalte kom tidligt og gik tidligt på arbejde, så hun er ikke klar over, om tiltalte havde varer med til virksomheden fra sit hjem.

Listens nr. 34 (forhold 1) bemærkede vidnet, at det efter hendes oplysninger, at der er tale om, at noget på fakturaen er et spil. Vidnet bemærkede efterfølgende, at der tillige står … Creed 3. Vidnet har gennemgået fakturaerne med IT-afdelingen.

Retsformanden bemærkede, at det vidnet omtaler ikke er omfattet af forhold 1, hverken for så vidt angår art eller beløb.

Vidnet forklarede videre omkring forhold 2 (i oversigten 11 og 12) - køb hos Komplett.dk - at Desktop Green ikke er noget udstyr, som virksomheden bruger. Beløbet fremkommer ved at sammenholde fakturaen med en kredit- nota.

Vidnet forklarede videre omkring forhold 3 (i oversigten 35) - køb hos Dustin - 1 stk. Fractal Design Fulltower Define og Samsung 840 Pro ifølge anklageskriftet og ifølge oversigten alene Samsung 840 Pro - at det ikke er varer, som bliver brugt i virksomheden. Det er A fra IT, som har oplyst dette til hende.

Ad forhold 5 (oversigten 41) bemærkede vidnet, at disse kabler ikke bruges i virksomheden.

Vidnet forklarede, at de fleste varer er varer, som vidnet ikke ved er i virksomheden. Der er ikke udarbejdet lister. Vidnet har dog forespurgt afdelingslederne, om de f.eks. havde købt en telefon af et bestemt mærke til sine medarbejdere, hvilket de ikke havde. De har ikke søgt efter varerne i virksomheden, fordi de ikke har vidst, hvor de skulle lede efter f.eks. 25 USB- stik, når de ikke havde dem i virksomheden.

Ad forhold 17 (oversigten 63) forklarede vidnet, at det ikke er normalt, at der blev købt en Gaming Mouse til virksomheden. Vidnet bekendt, bliver der ikke brugt Gaming Mouse i virksomhedens tegneafdeling.

Ad forhold 21 (oversigten 50) forklarede vidnet, at de ikke havde et kamera i virksomheden, hvorfor der ikke var brug for kameraudstyr.

Ad forhold 30 (oversigten 52) forklarede vidnet, at der ikke blev brugt høretelefoner på virksomheden.

47

Ad forhold 54 (oversigten 4) forklarede vidnet, at virksomheden ikke bruger Surface3 tablets. Hvis der købes produkter, som skal testes, så bliver det købt af teknikerne selv.

Ad forhold 60 (oversigten 18) forklarede vidnet, at virksomheden ikke har en sådan blæser.

Ad forhold 63 (oversigten 28) forklarede vidnet, at virksomheden ikke har en TomTom GPS.

Vidnet forklarede videre, at det er hendes opfattelse, at de ikke har modtaget varerne. Der har været mange afdelingsmøder, hvor hver enkelt leder har oplyst, at de ikke har de nævnte ting i deres afdeling.

Foreholdt bilag 91-1-73, side 1 og 2, forklarede vidnet, at det er en udskrift som modtages en gang om måneden fra Eurocard. Dette bliver udleveret til hver enkelt medarbejder med eget Eurocard, som så lægger bilagene ved for de effekter, som de har købt. Side 2 i bilaget er en afregning, hvor der noteres, hvilke type indkøb det er. Den sendes herefter til bogholderiet. Dette bilag er vedrørende tiltaltes Eurocard.

Foreholdt bilag 91-1-39, side 2, forklarede vidnet, at dette er en formular, som man skal udfylde, hvis man har købt for over beløbsgrænsen. Tiltalte har købt et aktiv, som altid skal godkendes af ens chef. Chefen har i dette tilfælde godkendt det og givet grønt lys for tiltaltes køb. Tiltaltes chef hed … Hvis man køber et aktiv, så skal det altid godkendes af ens chef.

Vidnet forklarede, at i de anmeldte forhold, har virksomheden rekvireret de originale fakturaer, vedrørende disse specifikke fakturanr., hvorefter dette er indarbejdet i skemaet. Der er foretaget rettelser i alle disse fakturaer. Det virker underligt på vidnet, at der er rettet i f.eks. tommerne på skærmene, når det stod tiltalte frit at købe for op til 5.000 EUR.

Vidnet har aldrig set før, at leveringsstedet blev ændret, og varene blev leveret hjemme hos me- darbejderen, istedet for på virksomheden. Der er dag-til-dag levering til virksomheder i Danmark, hvorfor det ikke gør det nemmere at få leveret på ens hjemmeadresse. Hvis varerne blev leveret hjemme hos medarbejderen for så at tage det med til virksomheden, så ville vidnet ikke have påtalt dette.

Hun ville ikke synes, det var nemmere, men fint nok.

Ad forhold 1 Foreholdt bilag 91-1-41 forklarede vidnet, at de var i tvivl om de varer, som var nævnt på fakturaen. Hun ved, at de ikke havde modtaget en ASUS Maximus V Formula i virksomheden. Det næste i fakturaen er vidnet uden kendskab til.

Ad forhold 11 Tiltalte erkendte sig skyldig og forklarede, at han købte varen og ændrede i fakturaen. Han sendte fakturaen videre til bogholderiet. Han ændrede i varebetegnelsen, fordi det skulle fremstå, som noget han kunne retfærdiggøre overfor virksomheden.

Ad forhold 12 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 13 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

48

Ad forhold 14 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 15 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 16 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 17 Tiltalte forklarede, at skærmene er korrekte, men Gaming Mouse blev returneret. Ellers gjorde han som forklaret i forhold 11.

Ad forhold 18 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 19 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 20 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 21 Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, at han skulle have købt dette. Det kan godt passe, at han ændrede i fakturaen. Han ændrede det til en Labtoptaske for at dække over købet. Et kamerastativ var ikke noget, som virksomheden kunne bruge. Han købte stativet til sig selv. Tiltalte kan herefter erkende forholdet.

Ad forhold 22 Tiltalte forklarede, at han løbende købte kabler. Nogle blev leveret hjem til ham selv og andre til virksomheden. Han mener, at han tog disse kabler med til virksomheden. Hans intention var nok, da han købte kablerne, at han selv skulle have nogle af kablerne. Da han sendte fakturaen til virksomhedens bogholderi, mener han, at han havde haft kablerne med til virksomheden. Han glemte bare at sende den originale faktura i stedet for den redigerede. Tiltalte erkendte overtrædelse af straffelovens § 172, men nægtede fortsat resten af tiltalen i dette forhold.

Ad forhold 23 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 24 Tiltalte forklarede, at Lenovo Mini Dock blev brugt i virksomheden. Han mener, at han havde denne med ind til virksomheden. Tiltalte erkendte overtrædelse af straffelovens § 172, men nægtede fortsat resten af tiltalen i dette forhold. Det var hele tiden hans tanke, at Lenovo'en skulle med ind på virksomheden. Han kan ikke forklare, hvorfor han ændrede i den originale faktura.

Ad forhold 25 Tiltalte forklarede, at han ikke lige umiddelbart kan huske det, men når effekterne er fundet på hans bopæl, så kan tiltalte erkende dette forhold, samt at han ændrede i fakturaen.

49

Ad forhold 26 Tiltalte forklarede, at han kan erkende, at han beholdt 2 stk. ASUS 24" skærme. Han mener, at resten af varerne på den originale faktura blev taget med på virksomheden. Han ændrede i fakturaen, så han kan erkende overtrædelse af straffelovens § 172.

Ad forhold 27 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 28 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 29 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 30 Tiltalte forklarede, at der blev brugt Jabra Headset i virksomheden. Han erkendte overtrædelse af straffelovens § 172. Han ved ikke, hvorfor han ændrede i fakturaen. Han mener, at han tog varerne med til virksomheden.

Ad forhold 31 Tiltalte erkendte sig skyldig i forholdet og forklarede, at han lavede en faktura, som om han havde købt varer hos Proshop. Han sendte denne til bogholderiet. Bogholderiet satte så beløbet ind på hans konto. Han havde faktuelt ikke købt varerne.

Ad forhold 32 Tiltalte erkendte sig skyldig i forholdet og forklaret, at det er samme procedure som i forhold 31, men i dette forhold skrev han til bogholderiet, at han havde købt via PayPal, hvorefter bogholderiet satte beløbet ind på hans konto. Han havde ikke købt varer. Han lavede en faktura, som lignede et køb. Han havde ikke købt nogen varer.

Ad forhold 33 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 32. Det er meget muligt, at han forelagde denne overførsel for sin chef, …

Ad forhold 34 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 35 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 36 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 32. Der var dog en ekstra postering, da han skulle have betalingen over Ewire kontoen, der på det tidspunkt tilhørte ham. Tiltalte erkendte forholdet.

Ad forhold 37 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 36.

Ad forhold 38 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 36. Han oprettede en falsk faktura og fik på den måde virksomheden til at betale penge til sin egen konto.

50

Ad forhold 39 Tiltalte er overbevist om, at denne printer blev medtaget til virksomheden. Han havde en tilsvarende printer i sit hjem, som han selv havde købt. Da han bestilte varen, var det hans hensigt, at han ville beholde printeren. Tiltalte kunne herefter erkende forholdet.

Ad forhold 40 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 41 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11. Han ændrede leve-

ringsadressen for at dække over, at han havde fået leveret varerne hjem til en egen bopæl. Han ville undgå, at der blev stillet spørgsmål fra virksomheden omkring dette.

Ad forhold 42 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 43 Tiltalte forklarede, at han er sikker på, at han leverede varen videre til virksomheden. Tiltalte erkendte overtrædelse af straffelovens § 172. Det var ikke en vare, at han kunne bruge i sit eget hjem, hvorfor det ikke var hans hensigt at beholde varen.

Ad forhold 44 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 36.

Ad forhold 45 Tiltalte kan ikke huske omstændighederne i dette forhold. Tiltalte erkendte dog overtrædelse af straffelovens § 172.

Ad forhold 46 Tiltalte forklarede, at kablerne blev leveret til virksomheden. Han erkendte dog overtrædelse af straffelovens § 172. Han ændrede leveringsadressen, for at der ikke skulle stilles spørgsmål fra virksomheden. Han er sikker på, at det hele tiden var hensigten, at kablerne skulle med til virksomheden.

Ad forhold 47 Tiltalte forklarede, at han mener, at varen blev brugt i virksomheden. Han kan ikke huske, om den vare, som han slettede, var hans hensigt selv at bruge, da han bestilte varen. Han kan ikke se, hvad han selv skulle bruge varen til. Tiltalte erkendte overtrædelse af straffelovens § 172.

Ad forhold 48 Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske dette forhold. Tiltalte kan ikke huske, at han sendte denne faktura videre til bogholderiet. Foreholdt bilag side 1-3, forklarede vidnet, at han fortsat ikke kan huske omstændighederne omkring dette forhold.

Ad forhold 49 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

51

Ad forhold 50 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 51 Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske dette forhold. Foreholdt bilag 91- 1-80, side 1-3, forklarede vidnet, at han fortsat ikke kan huske omstændighederne omkring dette forhold. Tiltalte kan ikke se, hvad han skulle bruge denne type varer til.

Ad forhold 52 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 53 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 54 Tiltalte forklarede, at han ikke beholdt varerne. Der var nogle medarbejdere på virksomheden, som fik en Surface3. Han kan ikke huske navnene på disse medarbejdere. Den Surface3, som blev fundet i hans hjem, er efter hans overbevisning ikke en af disse 3. Han havde måske haft den tanke, at han selv ville have beholdt varerne, men ombestemte sig. Tiltalte erkendte herefter forholdet.

Ad forhold 55 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 56 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 57 Tiltalte forklarede, at der blev brugt Samsung 840 Pro harddisk i virksomheden. Det kan godt passe, at han hentede varen i Viborg. Der har nok været en medarbejder, som skulle have en hurtigere maskine. Tiltalte erkendte, at politiet fandt denne type vare under ransagningen, men denne stammede ikke fra dette køb. Han mener, at han har en faktura på denne vare i sin egen computer, som er i politiets besiddelse. Tiltalte nægtede forholdet.

Ad forhold 58 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11. Ad forhold 59 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Ad forhold 60 Tiltalte forklarede, at han købte en sådan gulvventilator til virksomheden. Den blev brugt til at nedkøle serverne. Foreholdt bilag 91-1-25, side 1-3, forklarede tiltalte, at han fortsat ikke husker omstændighederne omkring det- te forhold. Han kan ikke huske, om han afhentede varen i Viborg. Tiltalte kan ikke huske at have sendt denne mail til bogholderiet.

Ad forhold 61 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

52

Ad forhold 62 Tiltalte forklarede, at han godt kan have fjernet tastaturet. Han er sikker på, at varerne kom ud til virksomheden.

Ad forhold 63 Tiltalte forklarede, at han mener, at han har medtaget denne til virksomheden. Tiltalte erkendte overtrædelse af straffelovens § 172.

Ad forhold 64 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Forhold 65 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11.

Forhold 66 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11. Tiltalte havde sagt op på dette tidspunkt. Tiltalte returnerede kameraet og fik returpengene indsat på sin privatkonto.

Forhold 67 Foreholdt bilag 91-1-20 forklarede vidnet, at varerne er effekter, som bruges indeni en computer. Der er stor sandsynlighed for, at han har fået det leveret hjemme. Det var ikke til privat formål. Han mener, at han tog varerne med til virksomheden.

Forhold 68 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11. Tiltalte kan ikke huske, hvorfor han gjorde dette på sin sidste arbejdsdag hos X.

Forhold 69 Tiltalte henholdt sig til sin forklaring under forhold 11. Politiet tog en kaffemaskine med ved ransagningen. Tiltalte havde købt en sådan kaffemaskine på sit firma Eurocard. Tiltalte erkendte forholdet, idet han må have haft kortoplysningerne, uanset at han havde afleveret kortet.

Ad forhold 73 Tiltalte forklarede, at han har indkøbt de omhandlede varer. Det var enten via afhentning eller levering på hans adresse. Han sendte fakturaen videre til bogholderiet. Han kan ikke huske, om han ændrede i fakturaen. Foreholdt bilag 235-145-4, side 1-2, forklarede tiltalte, at det formentlig var hans hensigt at ville beholde Color LaserJet. Tiltalte kan herefter erkende sig skyldig for så vidt angår en HP Color LaserJet.

Ad forhold 74 Tiltalte forklarede, at det var meget sandsynligt, at han købte disse varer. Det kan godt passe, at han afhentede disse varer. Tiltalte erkendte overtrædelse af straffelovens § 172. Tiltalte tror, at det var for ikke at få noget bøvl. Hans oprindelige arbejdscomputer gik i stykker. Foreholdt bilag 235-147-4, side 1-2, forklarede vidnet, at han ændrede i fakturaen, fordi han ikke ville ud i en diskussion om, hvorfor han skulle have en ny computer. Tiltalte mener, at han afleverede varerne hos virksomheden.

Ad forhold 75 Tiltalte forklarede, at han ikke har indkøbt gavekort i firmaets navn. Han kender ikke

53

noget til dette. Foreholdt bilag 235-150-3, 235-150-6, side 1, 235-150-7, 235-150-16, side 21, forklarede tiltalte, at han ikke kan erindre, at han har sendt en mail til K i bogholderiet vedrørende betaling af faktura. Tiltalte kender ikke noget til indkøbet af gavekort. Det var ikke sædvanligt, at virksomheden indkøbte gavekort.

Ad forhold 76 Tiltalte forklarede, at varerne ikke var relevant for firmaet. Det var en fejl. at han havde købt varerne på sit firma-Eurocard. Tiltalte skrev til K og sendte en kopi af denne mail til sin egen private mail i juli 2015. Tiltalte har ikke undersøgt, om han blev trukket i løn. Han har ikke opdaget, om han manglede 27.793 kr. Tiltalte erkendte, at varerne var købt til privat formål, og det var ikke hans hensigt, at virksomheden skulle betale for varerne.

Ad forhold 77 Tiltalte forklarede, at han indkøbte varerne og afhentede det hos ProShop. Betalingen af varerne var hos bogholderiet. Han kan ikke huske, hvilken faktura, som han sendte videre. Foreholdt bilag 235-152-4, side 1, forklarede vidnet, at han kan erkende at han indkøbte et Nikon EN-EL15 kamerabatteri til eget brug. Han erkendte overtrædelse af straffelovens § 172.

Anklageren berigtigede anklageskriftets forhold 77, således at "4 stk. San- Disk SDXC Extreme Pro UHS-i, 1 stk. Logitech T630 Ultrathin Touch Mouse og" slettes, samt to steder ændres "2.844 kr." til "400 kr.".

Ad forhold 78 Tiltalte forklarede, at varene blev leveret på virksomhedens adresse med fragtmand. Han har købt et fjernsyn af samme karakter til privat brug og ikke via virksomheden. Foreholdt bilag 235-154-4, side 1-2, og 235-150-12, side 1, forklarede tiltalte, at han ændrede i fakturaen, men han ved ikke hvorfor. Virksomheden fik leveret tre fjernsyn.

Ad forhold 79 Tiltalte forklarede, at han erkendte at have indkøbt 2 Ipod Nano - det øvrige er i virksomheden. Tiltalte erkendte overtrædelse af straffelovens § 172.

Ad forhold 80 Tiltalte forklarede, at varene blev købt til virksomheden. Foreholdt bilag 235-158-4, side 1, forklarede tiltalte, at varerne blandt andet var edbdrev og kabinet til en computer. Det er meget sandsynligt, at han har afhentet varerne hos leverandøren. Tiltalte erkendte overtrædelse af straffelovens § 172.

Ad forhold 81 Tiltalte forklarede, at han købte varerne til sig selv og ændrede i fakturaen, som han sendte til bogholderiet.

Tiltalte er tidligere straffet den 11. maj 2009 for blandt andet bedrageri og dokumentfalsk med fængsel i 8 måneder.

Kriminalforsorgen har oplyst i personundersøgelse af 15. december 2015, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen i afviklingstiden.

Tiltalte forklarede om sine personlige forhold, at han er på vej til at få et arbejde som

54

ikke har med IT at gøre. Han har siden anmeldelsen forsøgt at ændre sit liv og skifte retning. Han overvejer at flytte sin bopæl.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Generelle bemærkninger Tiltalte har i det væsentligste ikke ønsket at lade sig afhøre forud for hoved- forhandlingen. Ved hovedforhandlingens påbegyndelse ønskede tiltalte ikke at forholde sig endeligt til skyldsforholdene i forhol d 1-69, samt i forhold 73-81, men nægtede sig alene skyldig i forhold 70-72, begge inklusive.

Under hovedforhandlingen har der i vidt omfang været foretaget dokumentation af bilag, som tiltalte har været afhørt om. Tiltalte h ar således efter sin endelige stillingtagen i forholdene 1-69 efter forelæggelse af dokumentation erkendt sig skyldig i forhold 1-69, med undtagelse af forhold 67. I forholdene 73-81 har tiltalte efter sin endelige påstand erkendt sig skyldig med undtagelse af forhold 76 og forhold 78, hvor han fortsat har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har fortsat under hovedforhandlingen nægte t sig skyldig i forhold 70-72.

Vedrørende forholdene 1-69 (X-forholdene) Efter tiltaltes erkendelse i forholdene 1-69 med un dtagelse af forhold 67, støttes tilståelsen af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, således som for- holdene er berigtiget under hovedforhandlingen. Det er derfor bevist, at til- talte er skyldig.

Særskilt bemærkes vedrørende forhold 67, at retten overordnet lægger til grund, at tiltalte i alle forhold har foretaget rettelser i f remsendte fakturaer, således at disse har fået et andet indhold, for så vidt angår leveri ngssted og antal og typer af leverede varer. Dette forhold er ligeledes gældende i forhold 67. Herefter findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med den principale påstand.

Særskilt bemærkes, at den omstændighed, at tiltalte påpeger, at han efterfølgende har leveret tingene til anvendelse i virksomheden, findes ikke at kunne medføre et andet resultat.

Særligt vedrørende forholdene 73-75, 77 og 79-81 (Y-forholdene) Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Vedrørende forhold 76 Retten lægger til grund, at tiltalte har erkendt at have foretaget indkøb af de angivne effekter. Efter forklaring afgivet af vidnet ... læ gger retten til grund, at genstandene ikke er indgået hos forurettede.

Tiltal tes fremlæggelse af en erklæring på hovedforhandlingens næstsidste dag, de r skulle understøtte hans forklaring om, at han efterfølgende har rettet henvendelse til en person ved navn K, med henblik på at få foretaget et løntræk tilsidesættes. Det bemærkes herved, at der efter foretagne undersøgelser ikke ses foretaget et løntræk.

Herefter finder retten ikke, at tiltalte har godtgjort efterfølgende at have betalt for varerne.

Vedrørende forhold 78 Efter den sikre forklaring, der er afgivet af vidne t ..., lægger retten til grund, at der oprindeligt blev faktureret tre fjernsyn til virksomheden fra Elgiganten, men at der kun blev leveret to fjernsyn. Ligeledes efter det dokumenterede lægger retten til grund, at tiltalte selv fjernede det ene fjernsyn, ligesom det lægges til grund, at tiltalte har foretaget rettelser i fakturaen, hvoraf fremgår, at der for det samme beløb, som de tre fjernsyn, nu kun er anført to fjernsyn. Efter det anførte findes tiltalte

55

skyldig efter anklageskriftet.

Retten bemærker overordnet, at der er afgivet sikre vidneforklaringer fra forurettede både hos X A/S i form af afhøring af ... og fra Y A /S i form af afhøring af H. Retten lægger til grund, at der foreligger en nøje opregning af værdien af de varer, som man har registreret fejlagtigt er tilgået tilta lte og ikke de forurettede. Retten lægger ved sagens pådømmelse disse beregninger til grund med de korrektioner, som anklagemyndigheden har foretaget løbende under hovedforhandlingen.

Vedrørende forhold 70-72 Retten lægger til grund, at der blev indgivet en an meldelse mod tiltalte af forurettede X A/S, som tiltalte blev bekendt med de n 31. oktober 2015.

Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte i forbindelse med, at der blev ransaget hos ham på den nye arbejdsplads hos Y A/S, henviste til, at den Surface3, han anven dte, befandt sig på hans private bopæl, hvorefter han sammen med politiet på sin private bopæl, foreviste en Surface3.

Retten lægger til grund, at tiltalte derefter tog tilbage til sin arbejdsplads, hvor han umiddelbart efter foretog sletning på en anden Surface3, der befandt sig på hans arbejdsplads. Retten lægger ligeledes efter det dokumenterede til grund, at tiltalte i forbindelse med politiets henvendelse henviste til en arbejdsplads, som han efter det af vidnet N forklarede ikke sædvanligvis anvendte.

Endeligt lægger retten efter forklaring afgivet af G til grund, at han havde visuelt udsyn til tiltaltes sædvanlige arbejdsplads hos Y A/S og konstaterede, at den sæd- vanligt anvendte Surface3 fortsat befandt sig på tiltaltes arbejdsplads.

Ende- ligt lægger retten til grund, at efter at politiet kom i besiddelse af denne Surface3, kunne det ved de tekniske undersøgelser konstateres, at a lt på denne blev slettet samme dag, som ransagningen fandt sted kl. 14.40.

Herefter finder retten at disse momenter bør sammenholdes med de indhentede teleoplysninger, hvoraf fremgår at hacking som omhandlet i forhold 70-72 alle er foretaget fra elektroniske medier - telefon, Surface3 eller fastnetcomputer, der kan sættes i forbindelse med tiltalte via de opgivne IP-adresser.

Retten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at det ikke var ham, der foretog de nævnte hackingangreb.

Retten har til understøttelse af dette yderligere lagt væk på de afgivne vidneforklaringer af de interne IT-kyndige A og B hos forurettede X, og den afgivne vidneforklaring af den eksterne IT-kyndige F, der alle giver entydigt udtryk for, at undersøgelserne i højere og højere grad entydigt pegede i retning af, at hackerangrebet var foretaget af tiltalte.

Yderligere lægger retten vægt på, at tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen om, at han ikke havde adgang til de medier, hvorfra hackerangrebet var foretaget, har kunnet tilbagevises. Herefter finder retten, at det kan lægges til grund som bevist, at det er tiltalte, der har foretaget de i tiltalen nævnte hackerangreb.

Afslutningsvis bemærkes, at det under hovedforhandlingen ikke er bestridt, at angrebene har fundet sted, som anført med hensyn til tid og fremgangsmåde. Efter det anførte findes tiltalte skyldig i forholdene 70-72.

Vedr. strafudmålingen Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, § 171, jf. § 172, stk. 2, § 279a, jf. § 286, stk. 2, § 263, stk. 3 og § 291, stk. 2. Én voterende finder at straffen bør fastsættes til fængsel i 3 år. To voterende finder at straffen bør fastsættes til fængsel i 2 år og 9 måneder.

56

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Retten har lagt vægt på omfanget af bedrageriforhol dene og at der er sket besvigelser for ca. 730.000 kr. i forhold til to ar bejdsgivere. Retten har end- videre i skærpende retning tillagt det vægt, at tiltalte efter at være blevet sigtet for overtrædelserne i forhold til forurettede X A/S i e t nyt ansættelsesforhold umiddelbart derefter fortsætter sin bedrageriske virksomhed med besvigelser hos Y A/S.

Retten har endvidere lagt vægt på den meget ud spekulerede måde besvigelserne er foretaget på under anvendelse af tiltaltes særlige IT-kundskab. Ligeledes har retten i skærpende retning vedrørende hackerforholdene til lagt det vægt, at angrebene har medført stor skadevirkning for forurettede med der af følgende driftsforstyrrelser og store eksterne udgifter til genetablering af IT-systemet.

Endelig har retten i skærpende retning tillagt det vægt, at tiltalte tid ligere er straffet for ligeartet kriminalitet.

Efter retsformandens bestemmelse tages det nedlagte erstatningskrav under påkendelse som nedenfor bestemt.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, j f. straffelovens § 75, stk. 2.

Thi kendes for ret

: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 2 år og 9 måneder. Hos tiltalte konfiskeres: - 1 stk. Netgear R6300 Trådløs Router (forhold 1)

- 2 stk. WD Desktop Green 3TB (forhold 2)

- 1 stk. Fractal Design Full Tower Define XL R2 Black (forhold 3)

- 1 stk. Pioneer BDR-207EBK – BDXL drev (forhold 4)

- 2 stk. LG 50” Plasma TV 50PN650T (forhold 7)

- 1 stk. Gaggia Accademia espressomaskine (forhold 8)

- 1 stk. Garmin Forerunner 610 HR og 1 stk. Charbroil gasgrill T-47G (forhold 9)

- 1 stk. Ipod Nano 16GB Green (forhold 11)

- 1 stk. Nikon 70-300 mm kameralinse, 1 stk. Nikon 16 -85 mm kameralinse, 1 stk. Nikon batteri og 3 stk. Akasa SSD & HDD Mounting Kit (forhold 12)

- 1 stk. LG BP730N Blu-ray spiller og 3 stk. Sapphire Radeon HD 6450 2GB DDR3 (forhold 13)

57

- 1 stk. tom æske til Nikon Blitz SB-910, 1 stk. Nikon D7100 kamerahus og 1 stk. Akasa SSD & HDD Mounting Kit (forhold 14)

- 1 stk. Dyson DC29 DB Animal støvsuger (forhold 15)

- 1 stk. HP Officejet Pro 8600 Plus printer og 1 stk. HP laserjet Pro 500 Color printer (forhold 16)

- 2 stk. Asus 27” PB278Q skærme (forhold 17)

- 1 stk. Lowepro Nova 190 AW kamerataske (forhold 20)

- 1 stk. Hama Profil Pro Duo III kamerastativ (forhold 21)

- 1 stk. Nikon Coolpix S9500 kamera (forhold 23)

- 1 stk. G.Skill TridentX DDR3 og 1 stk. Corsair Veng eance Pro DDR3 (forhold 25)

- 2 stk. Asus 24” PB248Q skærme, 1 stk. Samsung 840 P ro SSD – 256 GB og 1 stk. Lenovo ThinkPad Tablet 2 Bluetooth Keyboa rd (forhold 26)

- 10 stk. Blu-ray film (forhold 27)

- 1 stk. Voss IEL9900RF ovn (forhold 28)

- 1 stk. Ventus trådløs vejrstation W928 (forhold 29)

- 1 stk. Jabra Sport Wireless og 1 stk. tom æske til Jabra Sport Wireless (forhold 30)

- 2 stk. Oral B el-tandbørster og 1 stk. Tomt om GPS Go 6000 Lifetime (forhold 34)

- 1 stk. Bose Soundlink Mobile Premium (forhold 35)

- 1 stk. HP Paper and Heavy Media Tray (forhold 39)

- 1 stk. Samsung Galaxy Note 16GB hvid og 1 stk. Sams ung Galaxy Note 16GB sort (forhold 40)

- 1 stk. Lenovo IdeaPad Y510p 15,6” og 1 stk. tom æsk e til samme (forhold 41)

- 1 stk. Braun SE7891 WD epilator 1 stk. GHD Metallic Ruby styler (forhold 42)

- 1 stk. Kingston ValueRam SO DDR3-1600DC-16GB (forhold 45)

- 2 stk. Sapphire Radeon TRI-X og 2 stk. tomme æsker til samme (forhold 48)

- 4 stk. Streacom FC8B EVO sort (forhold 50)

58

- 1 stk. Corsair AX860i – 860W PSU (forhold 53)

- 2 stk. Surface 3 Pro tablets (forhold 54)

- 7 stk. Helix væglamper og 1 kasse m/13 stk. ventilhuse (forhold 55)

- 1 stk. WD Green 3,5”, 1 stk. Cisco Phone Adapter og 3 stk. Asus Miracast Dongle (forhold 56)

- 1 stk. Samsung 840 Pro SSD -256GB (forhold 57)

- 3 stk. Logitech K830 Illuminated Living Room (forhold 58)

- 1 stk. Intel Core i5-4690K, 1 stk. BitFenix Prodigy Mini-ITX green, 1 stk. Corsair AX760i, 1 stk. Corsair Vengeance Pro, 1 stk . Noctura NH-U98 SE2 og 1 stk. Asus BW-16D1HT (forhold 59)

- 1 stk. Asus Maximus VII Formula Watch Dogs og 1 stk. tom æske til Sapphire Radeon R9 290X (forhold 61)

- 1 stk. Logitech K830 Illuminated Living-Room (forhold 62)

- 1 stk. TomTom GPS Go 6000 Lifetime (forhold 63)

- 2 stk. Logitech G27 Racing Wheel (forhold 64)

- 1 stk. Samsung Galaxy S5 hvid mobiltelefon og 1 stk . tom æske til Samsung Galaxy S5 sort mobiltelefon (forhold 65)

- 1 stk. Miele ovn (forhold 66)

- 1 stk. Tefal Actifry 2-in-1, 1 stk. BaByliss E875E trimmer, 1 stk. Nemox Oxlria ismaskine, 2 stk. Bosch kaffemaskiner, 1 stk. Philips saftpresser og 1 stk. Dyson DC52 støvsuger (forhold 68)

- 1 stk. Jura kaffemaskine (forhold 69)

- 1 stk. Netamo vejrstaion (forhold 75)

- 2 stk. Bosch Styleline kaffemaskiner (forhold 75)

- 2 stk. Beats dy Dre Headset (forhold 75)

- 2 stk. Ipad Air med cover (forhold 76)

- 1 stk. Nikon telezoom (forhold 76)

- 1 stk. Nikon D7200 kamerahus incl. linse (forhold 76)

- 1 stk. LG fladskærm (forhold 78)

- 2 stk. Ipod Nano (forhold 79)

- 1 stk. Tassimo kaffemaskine (forhold 81). Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til X A/S, ...vej, 9400 Nørresundby betale 978.108 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. september 2016.

Tiltalte skal inden 14 dage til Y 194.311 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. september 2016.