Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

SS-3391/2021-OLR

OL-2022-Ø-00217

Endelig
Dato
10-11-2022
Sagsemne
Byrettens dom om tiltale for bl.a. tyveri efter straffelovens § 276, hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1, hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1 samt overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 3 og 5 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

SD12A -

DOM

Nævningesag

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 81.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 7. november 2022 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, Henrik Hjort Elmquist og René Bergfort (kst.) med nævnin-ger).

18. afd. nr. S-3391-21: Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (CPR nr. (Født 1994)) (advokat Rune Berggren Brøndal Pedersen, beskikket)

Retten i Næstveds dom af 11. november 2021 er anket af Tiltalte 1 med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rej-ste tiltale samt skærpelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet våbentekniker Vidne 2 samt forklaring af vidnet retsgenetiker Vidne 4.

De i byretten af medtiltalte Person 2, tidligere Tiltalte 2 og vidnerne it-tekniker Vidne 3 og retsgenetiker Vidne 1 afgivne forklaringer er dokumenteret i med-før af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at teltet rettelig kun havde været opsat i 5 timer på hans værelse, da politiet foretog ransagning, og at han rettelig alene ikke vil afvise at have

- 2 -

rørt ved et håndtag til en pistol, der var adskilt fra den øvrige del af pistolen, som hans bror Person 2, tidligere Tiltalte 2 var i færd med at ordne.

Han har på sin brors værelse rørt ved flere genstande, som han er gået ud fra, har været brorens hardball-våben og dele hertil, men han har aldrig spurgt broren, om hans antagelse af, at der var tale om hardball-våben, var rigtig, selv om han er bekendt med brorens tidli-gere straffe for besiddelse af skydevåben.

Han deler ikke Person 2's, tidligere Tiltalte 2 interesse for våben, men det var alligevel lidt spændende at røre ved de hardball-våben og dele hertil, som Person 2, tidligere Tiltalte 2 ofte arbejdede med, og som bl.a. lå frit fremme på Person 2's, tidligere Tiltalte 2 værelse. Han var ikke klar over, at Person 2, tidligere Tiltalte 2 gemte våben og våbendele på loftet.

Han var selv sidst på loftet i 2014, i forbindelse med at han skulle hente en våddragt. Videoen, hvor han og en kammerat leger med hardball-våben i skoven, er optaget i 2016/2017.

Han køber en halv eller en hel plade hash ad gangen, og de 86 gram hash, der blev fundet på hans værelse, tilhørte ham. En plade hash koster 3.000-4.000 kr., og det har han råd til at betale, idet han ikke har mange udgifter, fordi han bor hos sin mor, og da han indimel-lem sælger lidt hash til sine venner. Han ved ikke, hvorfor Person 2, tidligere Tiltalte 2 har forklaret, at de nævnte 86 gram hash tilhørte ham.

Våbentekniker Vidne 2 har under forevisning af de i sagen omhandlede våben supplerende forklaret bl.a., hvorledes hvert enkelt våben uden videre kan samles og skilles ad. Et halvautomatisk våben kræver påvirkning af aftrækkeren for hvert skud, der affyres, men våbnet lades automatisk. Et fuldautomatisk våben fortsætter med at affyre skud, så længe aftrækkeren påvirkes.

Han kan bekræfte, at han til rapport af 11. februar 2021 vedrørende indledende undersøgel-se af våben har oplyst som angivet i rapporten, herunder at de fundne styrerammer var pro-duceret, således at de kunne indgå som dele til fuldautomatiske våben.

Retsgenetiker Vidne 4 har forklaret bl.a., at han er enig i indholdet af sin kollega Vidne 1's forklaring i byretten.

Når det i retsgenetiske erklæringer er anført, at beregningerne ikke gælder ved sammenlig-ning med nære slægtninge til en nærmere angiven person, udelukker det ikke, at der som forudsætning for beregningen netop er taget højde for sammenligning med en eller flere konkret angivne slægtninge til den pågældende. I den retsmedicinske undersøgelse af dna-

- 3 -

spor sikret fra en styreramme, hvor der er beregnet en likelihood koefficient på 9.220 for tiltalte, er det netop forudsat, at tre personer har bidraget til dna-sporet, og at den ene per-son er tiltalte, den anden er tiltaltes bror Person 2, tidligere Tiltalte 2 og den tredje er en tilfældig person i den danske befolkning.

I den seneste erklæring er det tiltaltes mor, der indgår i beregningen af likelihood for tiltalte, men ikke andre nære slægtninge til tiltalte.

Der er ikke foretaget en beregning, hvor det er forudsat, at tiltalte, tiltaltes bror og tiltaltes mor alle har bidraget til dna-sporet, men en sådan beregning ville efter hans bedste overbe-visning næppe give en positiv likelihood for tiltalte, men han ved det ikke med sikkerhed.

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han har en datter på 3 år. Hans forhold til sin datters mor er ikke godt. Han er i gang med valgfag på HF-niveau med hen-blik på efterfølgende at uddanne sig inden for miljøvidenskab, men under varetægtsfængs-lingen har det ikke være muligt for ham at fortsætte med de fag, han er i gang med. Han holder af at dykke og dyrke undervandsjagt.

Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmål Af landsrettens kendelse af d.d. vedrørende skyldspørgsmålene fremgår:

”Forhold 4 og 5 Ved ransagningen af tiltaltes værelse sås opsat et telt, 240 cm x 120 cm x 200 cm, hvis ind erside var beklædt med alufolie, mrk. ”The P ure Factory” , lige som der fandtes to varmelamper, et ventilationssystem, fire dunke gødning, mini-gripposer, 86,8 gram hash og 20.500 kr. Herefter, og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, finder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte er skyl-dig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 8 og 9 Tiltalte og hans bror Person 2, tidligere Tiltalte 2 havde i deres mors række-hus på 1. sal værelser over for hinanden med en repos imellem, og fra reposen var der via en lem med stige adgang til loftet. Under ransagningen af rækkehu-set blev der i brorens værelse fundet diverse våbendele, herunder fem skæfter, der passede til tre rifler og et haglgevær, som sammen med tilhørende ammuni-

- 4 -

tion, en halvautomatisk pistol med tilhørende ammunition og to styrerammer blev fundet på loftet.

Tiltalte har forklaret, at han ikke havde kendskab til de våben og våbendele, herunder styrerammerne, der blev fundet under ransagningen. Han har rørt ved flere genstande, som han er gået ud fra, har været brorens hardball-våben og dele hertil, men han har aldrig spurgt broren, om hans antagelse af, at der var tale om hardball-våben, var rigtig, selv om han er bekendt med brorens tidlige-re straffe for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændighe-der.

Retsmedicinske undersøgelser af biologisk spor sikret fra den ene af oven-nævnte styrerammer viste, at materialet indeholdt dna, hvis profil blev beregnet til at være 9.220 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det under-søgte dna stammede fra tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stam-mede fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen blev foretaget under forudsætning af, at det undersøgte dna stammede fra tre perso-ner, og at den resterende del af det undersøgte dna stammede fra tiltaltes bror og én tilfældig person i den danske befolkning.

På denne baggrund og henset til tiltaltes tidligere dom for overtrædelse af straf-felovens § 192 a ved at have besiddet skydevåben under særligt skærpende om-stændigheder finder samtlige nævninger og dommere det bevist, at tiltalte har haft en sådan tilknytning til og mulighed for at råde over de under ransagnin-gen fundne skydevåben med tilhørende ammunition, at han er skyldig i over-trædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1. Dog findes der ikke ført det til dom-fældelse fornødne bevis for, at tiltalte tillige har deltaget i transporten af sky-devåbnene til morens rækkehus.

På denne baggrund finder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte er skyl-dig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.

Forhold 6 Samtlige nævninger og dommere finder, at tiltalte i hvert fald indså, at det var muligt, at skydevåbnene hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse, og at han ac-cepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig på denne

- 5 -

måde. Samtlige nævninger og dommere finder derfor, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 10 Samtlige nævninger og dommere finder, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte deltog i internetsøgningerne efter manglende vå-bendele til styrerammerne med henblik på at samle funktionsdygtige skydevå-ben. Samtlige nævninger og dommere tiltræder derfor i overensstemmelse med byrettens bevisresultat, at tiltalte frifindes for forsøg på overtrædelse af straffe-lovens § 192 a, stk. 1, jf. § 21, og at han i stedet alene dømmes for overtrædelse af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2, ved at have besiddet de to styrerammer.

T h i b e s t e m m e s:

Tiltalte 1 findes skyldig i forhold 4, 5 og 6 i overensstemmelse med tiltalen og i forhold 8, 9 og 10 i overensstemmelse med byrettens bevis-resultat.”

Straf Straffen fastsættes efter de af byretten angivne bestemmelser, for så vidt angår lovgivnin-gen om euforiserende stoffer nu efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.

Samtlige nævninger og dommere stemmer af de af byretten anførte grunde for at stadfæste byrettens strafudmåling.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i k e n d e s f o r r et :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

- 6 -

Byrettens dom om tiltale for bl.a. tyveri efter straffelovens § 276, hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1, hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1 samt overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 3 og 5 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. Bilag 1, liste A, nr. 1., stadfæstes
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2667