142/2014

Voldgiftskendelse om fortolkning af en distributionsaftale blev ikke tilsidesat som ugyldig Ved en voldgiftskendelse var Taewoong Inc. blevet dømt til at betale AH Industries A/S en erstatning på 20 mio. kr. for misligholdelse af visse forpligtelser i henhold til en distributionsaftale mellem parterne. For Højesteret angik sagen, om voldgiftskendelsen skulle tilsidesættes som ugyldig. Som begrundelse for, at voldgiftskendelsen skulle tilsidesættes, havde Taewoong Inc. for Højesteret blandt andet gjort gældende, at Taewoong Inc. under voldgiftsrettens behandling af sagen var blevet afskåret fra at fremføre synspunkter om afgørende forhold i sagen, hvilket var i strid med fundamentale retsplejeprincipper om bl.a. kontradiktion. I forlængelse heraf havde Taewoong Inc. gjort gældende, at voldgiftsretten i strid med reglerne i voldgiftslovens § 28, stk. 3 havde truffet afgørelse på grundlag af en billighedsvurdering uden parternes samtykke hertil. Taewoong Inc. havde endelig gjort gældende, at voldgiftskendelsen var i strid med ordre public. Begrundelsen var, at voldgiftskendelsen håndhævede distributionsaftalen, der ifølge Taewoong Inc. var i strid med EU-konkurrenceretten (TEUF artikel 101). Hermed var voldgiftskendelsen ifølge Taewoong Inc. også i strid med EU-konkurrenceretten og med ordre public. Efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra b, kan en voldgiftskendelse tilsidesættes af de almindelige domstole, hvis voldgiftsretten har behandlet sagen på en sådan måde, at en part har været ude af stand til at fremføre sin sag – herunder, ifølge forarbejderne til reglen, hvis der er sket tilsidesættelse af fundamentale retsplejeprincipper om bl.a. kontradiktion. Efter lovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d, kan en voldgiftskendelse også tilsidesættes, hvis voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse med aftalen eller voldgiftsloven. Endelig kan en voldgiftskendelse tilsidesættes som stridende mod ordre public, hvis der foreligger så overordentligt graverende fejl, at kendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden, jf. voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at voldgiftsrettens fortolkning af distributionsaftalen lå uden for rammerne af de påstande og anbringender, som AH Industries A/S havde fremført. Højesteret tiltrådte derfor, at Taewoong Inc. ikke havde været ude af stand til at fremføre sin sag, og at voldgiftsretten ikke havde tilsidesat fundamentale retsplejeprincipper. Højesteret fandt det heller ikke godtgjort, at voldgiftsrettens skønsmæssige fastsættelse af erstatningen til 20 mio. kr. var resultatet af en billighedsvurdering i strid med voldgiftslovens § 28, stk. 3, hvorfor voldgiftsretten ikke havde tilsidesat aftalen eller voldgiftslovens bestemmelser om sagens behandling. Højesteret fastslog på dette grundlag, at voldgiftskendelsen ikke kunne tilsidesættes i medfør af § 37, stk. 2, nr. 1, litra b og d. Højesteret fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at voldgiftskendelsen var åbenbart uforenelig med landets retsorden (ordre public). Højesteret tiltrådte herefter, at betingelserne for at tilsidesætte voldgiftskendelsen som ugyldig efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b, ikke var opfyldt. Højesteret stadfæstede landsrettens dom.