Tilbage til sager

BRByretterne

AM2023.11.07B

Dom
Kilde: Anklagemyndigheden →
Dato
07-11-2023
Sagsemne
falsk forklaring og anklage / §§ 158-165
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2023.11.07B Retten i Aarhus

DOM

Dato: 7. november 2023 Rettens sagsnr.: 15-7264/2023 Politiets sagsnr.: 4200-70681-00009-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 2002 Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 15. august 2023. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 165, falsk anmeldelse, ved den 21. oktober 2022 ca. kl. 05.15 til Østjyllands Politi i strid med sandheden at have anmeldt, at hun kort forinden var udsat for voldtægt ved hotel Hotel, Adresse i Aarhus, hvilket hun tillige fastholdt ved afhøring hos Østjyllands Politi den 21. oktober 2021 kl. 10.00.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en ren betinget fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Østjyllands Politi har påstået, at tiltalte skal betale 13.203 kr. i erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte, Tiltalte, har forklaret, at det er korrekt, at hun anmeldte til politiet, at hun var blevet voldtaget den dag. Hun var frustreret over et tidligere forhold tilbage i 2019, hvor hun var blevet udsat for vold og voldtægt. Det anmeldte hun først i 2020 til politiet, men der skete ikke noget. Den her aften var hun ked af det og havde også fået for meget at drikke.

Hun er ikke blevet oplyst på sygehuset om, at hun i forbindelse med personundersøgelsen på Skejby Shygehus kunne blive pålagt betaling. Hun er pt. i udredning for angst og får medicin og sygemeldt, Hun kan derfor ikke pt. udføre samfundstjeneste. Kriminalforsorgen har i skrivelse af 25. oktober 2023 udtalt, at det ikke har været muligt at udarbejde den ønskede § 808-undersøgelse af tiltalte.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 10 dage, jf. straffelovens § 165. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. Det bemærkes herved, at det må anses for ubestridt, at prisen for personundersøgelsen på Skejby Sygehus har været det nævnte beløb, der er dokumenteret overført af politiet til Region Midt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 10 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Østjyllands Politi, SE5764 2912, Ridderstræde 1, 8000 Aarhus C, betale 13.203 kr.

AM2023.11.07B
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/5c748722-f2cb-4529-a1f3-cf5c0f24485d