103/2023

AM2024.03.20H Retten i Glostrups

DOM

Dato: 21. september 2022 Rettens sagsnr.: CL7347/2021 Politiets sagsnr.: 0100-72302-00028-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1985 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 17. juni 2021. Tiltalte er tiltalt for: 1.

Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 ved i perioden fra den 14. juli 2020 til den 21. august 2020 i adskillige tilfælde ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden hos Forurettede1, som han var chef for, dels på firmaadressen Adresse1, Bydel i Københavns Kommune, dels i en bil holdende på et grønt område beliggende overfor Adresse1 samt under kørsel i bil mellem Adresse1 og Hundige Strand i Greve Kommune, idet tiltalte befølte Forurettede1 på lårene, rørte hende på brysterne, kyssede hende, udtalte at hun var sexet og liderlig, og i et tilfælde at have onaneret foran hende. 2.

Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 ved i perioden fra den 20. juli 2020 til den 21. august 2020 i adskillige tilfælde ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden hos Forurettede1, som han var chef for, dels i en bil holdende på en parkeringsplads beliggende Hundige Havnevej ved Hundige Strand i Greve Kommune, dels på selve Hundige Strand i Ishøj kommune, idet tiltalte tog Forurettede1 med til stranden, der var en "sexstrand", hvor andre personer åbenlyst dyrkede sex, samt befølte hende på lårene, rørte hende på brysterne, kyssede hende, udtalte at hun var sexet og opfordrede hende til at røre ved sig selv på brysterne og i skridtet, alt imens flere fremmede mænd stod og onanerede, mens de betragtede hende, ligesom tiltalte også selv ved flere lejligheder onanerede foran hende. 3.

Overtrædelse af straffelovens § 216, stk. l (dagældende § 216, stk. 1, nr. 2), jf. stk. 3, jf. § 225, subsidiært § 220, jf. § 225 og § 232 ved den 21. juli 2020 som chef for Forurettede1 under særligt skærpende omstændigheder groft at have misbrugt sin overordnede stilling, idet tiltalte i en bil holdende på en parkeringsplads beliggende Hundige Havnevej ved Hundige Strand i Greve Kommune skaffede sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede1, der befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig det, idet tiltalte befølte hendes lår og bryster flere gange, og da hun sagde fra, truede tiltalte hende med isolation på jobbet, hvorefter han instruerede hende i at beføle sig selv i sin blottede kønsdel og på sine bryster, mens flere fremmede mænd stod tæt på og onanerede, mens de betragtede hende, hvilket bestyrkede, at Forurettede1 som følge heraf og det forudgående forløb befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig handlingerne, hvilket alt ligeledes var egnet til at krænke hendes blufærdighed. 4.

Overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1 og nr. 2), jf. stk. 3, jf. § 225, subsidiært § 220, jf. § 225, og § 232 ved den 22. juli 2020 som chef for Forurettede1 under særligt skærpende omstændigheder groft at have misbrugt sin overordnede stilling, idet tiltalte i en bil holdende på en parkeringsplads beliggende Hundige Havnevej ved Hundige Strand i Greve Kommune tiltvang sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede1, der befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig det, idet tiltalte, trods at Forurettede1 græd og udtalte, at hun ikke ønskede det og forsøgte at skubbe tiltalte væk, alligevel forsøgte at slikke på hendes bryster og stak en finger i hendes skede, mens han samtidig onanerede sit lem, mens flere fremmede mænd stod tæt på og onanerede, mens de betragtede hende, hvilket bestyrkede, at Forurettede1 som følge heraf og det forudgående forløb befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig handlingerne, hvilket alt ligeledes var egnet til at krænke hendes blufærdighed. 5.

Voldtægt under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1 og nr. 2), jf. stk. 3, til dels jf. § 225, subsidiært § 220, til dels jf. § 225, og § 232 ved den 10. august 2020 som chef for Forurettede1 groft at have misbrugt sin overordnede stilling, idet tiltalte i en bil holdende på en parkeringsplads beliggende Hundige Havnevej ved Hundige Strand i Greve Kommune tiltvang sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede1, der befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig det, idet tiltalte, trods at Forurettede1 udtalte, at hun ikke ønskede dette, alligevel beordrede hende til at røre sig selv i sin kønsdel, mens hun onanerede tiltaltes lem, og mens flere fremmede mænd stod tæt på og onanerede, mens de betragtede hende, og efterfølgende på stranden ved Hundige Strand i Ishøj Kommune i to tilfælde i umiddelbar forlængelse af hinanden at have voldtaget Forurettede1, idet tiltalte af klædte hende og tiltvang sig samleje, trods Forurettede1 udtalte, at hun ikke ønskede dette, skubbede tiltalte væk og holdt sig for sin kønsdel, ligesom tiltalte tvang Forurettede1 til at udøve oralsex på ham, onanere hans lem, ligesom han udøvede oralsex på Forurettede1, alt mens adskillige fremmede mænd stod tæt på og onanerede, mens de betragtede hende, hvilket bestyrkede, at Forurettede1 som følge heraf og det forudgående forløb befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig handlingerne, hvilket alt ligeledes var egnet til at krænke hendes blufærdighed. 6.

Overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 2), jf. stk. 3, jf. § 225, til dels forsøg jf. § 21, subsidiært § 220, jf. § 225, til dels forsøg jf. § 21 og § 232 ved den 14. august 2020 som chef for Forurettede1 under særligt skærpende omstændigheder groft at have misbrugt sin overordnede stilling, idet tiltalte i en bil holdende på en parkeringsplads beliggende Hundige Havnevej ved Hundige Strand i Greve Kommune skaffede sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede1, der befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig det, idet tiltalte forsøgte at beføle hendes bryster og kønsdel flere gange, ligesom han beordrede hende til at beføle sig selv i sin blottede kønsdel og på sine bryster, mens flere fremmede mænd stod tæt på og onanerede, mens de betragtede hende, hvilket bestyrkede, at Forurettede1 som følge heraf og det forudgående forløb befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig handlingerne, hvilket alt ligeledes var egnet til at krænke hendes blufærdighed. 7.

Forsøg på voldtægt under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1 og nr. 2), jf. stk. 3, jf. § 21 og til dels jf. § 225, subsidiært § 220, jf. § 21 og til dels jf. § 225, ved den 21. august 2020 som chef for Forurettede1 groft at have misbrugt sin overordnede stilling, idet tiltalte i en bil holdende på en parkeringsplads beliggende Hundige Havnevej ved Hundige Strand i Greve Kommune tiltvang sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede1 og forsøgte at voldtage hende, der som følge af situationen, ansættelsesforholdet og det forudgående forløb befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig det, idet tiltalte, trods at Forurettede1 græd og udtalte, at hun ikke ønskede det, alligevel afklædte hende og stak en finger i hendes skede, mens hun skulle onanere hans lem og forsøgte at have samleje med hende, hvilket ikke lykkedes, idet tiltalte blev afbrudt af en forbipasserende. 8.

Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 ved i perioden fra marts 2020 til august 2020 i adskillige tilfælde ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden hos Forurettede2, som han var chef for, på firmaadressen Adresse1, Bydel i Københavns Kommune, idet tiltalte i arbejdstiden spurgte ind til intime detaljer om hendes privatliv, opfordrede hende til at have en "trekant" med kollegaen Vidne1, foranledigede hende til at oprette en profil på Swingers.dk, befølte hende på lårene og brysterne, kyssede hende på halsen, samt viste hende et billede af sin penis, og i et tilfælde at have onaneret foran hende og da Forurettede2 protesterede mod dette udtalte tiltalte, at han var chefen og han bestemte. 9.

Voldtægt under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1 og nr. 2), jf. stk. 3, til dels jf. § 225, subsidiært § 220, til dels jf. § 225, ved i perioden fra marts 2020 til maj 2020 som chef for Forurettede2 groft at have misbrugt sin overordnede stilling, idet tiltalte på firmaadressen Adresse1, Bydel i Københavns kommune, i ikke under fire tilfælde tiltvang sig samleje med Forurettede2, samt endvidere ikke under fire gange tiltvang sig andet seksuelt forhold end samleje med hende, der som følge af situationen, ansættelsesforholdet og det forudgående forløb befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig det, idet tiltalte i arbejdstiden gennemførte samleje med hende og formåede hende til at udføre oralsex på ham, til trods for hun udtalte, at hun ikke ville, hvortil tiltalte udtalte, at det var ham, der var chefen, og han bestemte, og at hun ville miste sit job, hvis hun ikke gjorde det eller lignende, ligesom tiltalte ved flere lejligheder fastholdt Forurettede2's arme og hoved i forbindelse med samleje og oralsex. 10.

Voldtægt under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. l, nr. 1 og nr. 2), jf. stk. 3, til dels jf. § 225, subsidiært § 220, til dels jf. § 225, ved i perioden fra marts 2020 til maj 2020 som chef for Forurettede2 groft at have misbrugt sin overordnede stilling, idet tiltalte på Adresse2, Bydel i Københavns Kommune, i ikke under to tilfælde tiltvang sig samleje, samt andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede2, der som følge af situationen, ansættelsesforholdet og det forudgående forløb befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig det, idet tiltalte i forlængelse af arbejdstiden på hendes bopæl gennemførte samleje og formåede hende til at udføre oralsex på ham, til trods for hun udtalte, at hun ikke ville, hvortil tiltalte udtalte, at det var ham, der var chefen, og han bestemte, og at hun ville miste sit job, hvis hun ikke gjorde det eller lignende, ligesom tiltalte fastholdt Forurettede2's arme og hoved i forbindelse med samleje og oralsex. 11.

Overtrædelse af straffelovens § 216, stk. l (dagældende § 216, stk. 1, nr. l og nr. 2), jf. stk. 3, jf. § 225, subsidiært § 220, jf. § 225, ved den 17. april 202 som chef for Forurettede2 under særligt skærpende omstændigheder groft at have misbrugt sin overordnede stilling, idet tiltalte i en bil på en grusplads ved Adresse3, Bydel i Københavns Kommune, tiltvang sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede2, der som følge af situationen, ansættelsesforholdet og det forudgående forløb befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude a stand til at modsætte sig det, idet tiltalte i arbejdstiden tvang hende til at udføre oralsex på ham, trods hun udtalte, at hun ikke ønskede det og forsøgte at fjerne sit hoved, hvorved tiltalte tog fat i hendes hoved g bevægede det frem og tilbage over sit lem indtil han fik udløsning, samt udtalte, at det var ham der var chefen, og han besluttede, hvad hun skulle lave eller lignende. 12.

Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved i perioden fra marts 2020 til maj 2020, ved uanstændigt forhold have krænket blufærdigheden hos Forurettede2, som han var chef for, idet tiltalte to gange tog hende med til Hundige Strand i Ishøj Kommune, der var en "sexstrand", hvor andre personer åbenlyst dyrkede sex. 13.

Forsøg på overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1 og nr. 2), jf. stk. 3, jf. § 225, jf. § 21, subsidiært § 220, jf. § 225, jf. § 21, ved en gang i perioden fra marts 2020 til maj 2020 som chef for Forurettede2 under særligt skærpende omstændigheder groft at have misbrugt sin overordnede stilling, idet tiltalte ved Hundige Strand i Ishøj Kommune, forsøgte at tiltvinge sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede2, der som følge af situationen, ansættelsesforholdet og det forudgående forløb befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig det, idet tiltalte forsøgte at tvinge Forurettede2 til at udføre oralsex på ham, trods hun udtalte, at hun ikke ønskede det og forsøgte at rejse sig, hvorefter tiltalte pressede hende ned på knæ flere gange, for at hun skulle udøve oralsex på ham, og først da Forurettede2 begyndte at græde sluttelig afstod fra dette. 14.

Overtrædelse af straffelovens § 123, stk. l, ved primo december 2020, telefonisk at have truet Forurettede2 i anledning af hendes forklaring til politiet om seksuelle overgreb, og udtalt at såfremt hun ikke trak anmeldelsen tilbage, ville han åbenbare privatlivet tilhørende forhold, idet han ville offentliggøre overfor bl.a. hendes tidligere kollegaer, at de havde haft et seksuelt forhold. 15.

Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 ved i perioden fra juli 2019 til december 2019 i flere tilfælde ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden hos Forurettede3, som han var chef for, på firmaadressen Adresse4, By1 i Københavns Kommune, idet tiltalte i arbejdstiden befølte Forurettede3 på lårene og armene, gav hende skuldermassage, kyssede hende i panden og på kinden i forbindelse med kram, samt under kørsel i bil befølte hendes lår og tog hendes hånd ind under hans skjorte og fik hende til at beføle hans brystkasse og hans ryg, hvilket var egnet til at krænke Forurettede3's blufærdighed. 16.

Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 ved den 23. september 2019, ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden hos Forurettede3, som han var chef for, idet tiltalte sendte tekstbeskeder til hende og inviterede hende ud at spise, og i den forbindelse skrev, at hun skulle være iført kjole, der var "short tight and open", og at hun forinden de mødtes skulle "shower and shave", hvilket var egnet til at krænke Forurettede3's blufærdighed. 17.

Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 ved i perioden fra ultimo september 2019 til ultimo oktober 2019, ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden hos Forurettede3, som han var chef for, idet tiltalte ringede til hende og fortalte, at han havde haft hende med i en sexdrøm, hvilket var egnet til at krænke Forurettede3's blufærdighed. 18.

Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens§ 232 ved i perioden fra den juli 20 l 9 til oktober 20 l 9 i adskillige tilfælde ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden hos Forurettede4, som han var chef for, på firmaadressen Adresse4, By1 i Københavns Kommune, idet tiltalte spurgte ind til intime detaljer i hendes privatliv, opfordrede hende til at være sin kæreste utro, sagde, at hvis han var i hendes alder, ville han have knaldet hende hele tiden, og udtalte, at han ville have en "trekant" med hende og Forurettede3, samt spurgt om han skulle komme hjem til hende og have sex eller lignende, hvilket var egnet til at krænke Forurettede4's blufærdighed. 19.

Overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1 og nr. 2), jf. stk. 3, jf. § 225, subsidiært § 220, jf. § 225, og § 232 ved i perioden fra oktober 20 l 9 til januar 2020 i flere tilfælde som chef for Forurettede4 under særligt skærpende omstændigheder groft at have misbrugt sin overordnede stilling, idet tiltalte under kørsel i bil, samt i bil holdende på en parkeringsplads beliggende Hundige Havnevej ved Hundige Strand i Greve Kommune tiltvang sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede4, der befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig det, idet tiltalte forud for dette havde opført sig aggressivt overfor medarbejderne i firmaet og overfor Forurettede4 havde fortalt, at han var chefen og havde magt, og kunne fyre folk, så de aldrig kunne få job igen, og at han betalte hende for at være hans luder eller lignende, samt ved at udnytte den derved underliggende trussel om vold fortalte, hvordan han samlede piger op til sex på stranden, hvorefter tiltalte befølte Forurettede4's lår, bryster og kønsdel, slikkede hende på halsen og i øret, instruerede hende i at beføle sig selv i hendes kønsdel, knappede sine bukser op og lagde hendes hånd på hans penis og formåede hende til at onanere hans penis, ligesom tiltalte på parkerings pladsen afklædte hende og kaldte to fremmede mænd til, og lod dem berøre hendes blottede bryster, mens de onanerede sig selv, og da hun sagde fra og fjernede deres hænder, lod tiltalte de fremmede mænd røre ved hende på ny, hvilket bestyrkede, at Forurettede4 som følge heraf og det forudgående forløb befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig handlingerne, hvilket alt ligeledes var egnet til at krænke hendes blufærdighed. 20.

Voldtægt under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr.

L og nr. 2), jf. stk. 3, til dels jf. § 225, subsidiært § 220, til dels jf. § 225, ved i perioden fra oktober 2019 til januar 2020, ved som chef for Forurettede4 groft at have misbrugt sin overordnede stilling, idet tiltalte på en parkeringsplads beliggende Hundige Havnevej ved Hundige Strand i Greve Kommune i ikke under tre tilfælde voldtog Forurettede4, der befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig det, og idet tiltalte forud for dette havde opført sig aggressivt over for medarbejderne i firmaet og over for Forurettede4 havde fortalt, at han var chefen og havde magt, og kunne fyre folk, så de aldrig kunne få job igen, og at han betalte hende for at være hans luder eller lignende, samt ved at udnytte den derved underliggende trussel om vold afklædte hende, udførte oralsex på hende, tvang hende til at onanere hans lem og tiltvang sig samleje, mens flere fremmede mænd stod tæt på og onanerede, mens de betragtede hende, hvilket bestyrkede, at Forurettede4 som følge heraf og det forudgående forløb befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig handlingerne. 21.

Voldtægt under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1 og nr. 2), jf. stk. 3, til dels jf. § 225, subsidiært § 220, til dels jf.§ 225, samt overtrædelse af straffelovens § 123, stk. 1, ved ikke under en gang om ugen i perioden fra oktober 20 L 9 til december 2019 som chef for Forurettede4, groft at have misbrugt sin overordnede stilling, idet tiltalte på firmaadressen Adresse4, By1 i Københavns Kommune voldtog Forurettede4, der som følge af situationen, ansættelsesforholdet og det forudgående forløb befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig det, og idet tiltalte forud for dette havde opført sig aggressivt over for medarbejderne i firmaet og over for Forurettede4 havde fortalt, at han var chefen og havde magt, og kunne fyre folk, så de aldrig kunne få job igen, og at han betalte hende for at være hans luder eller lignende, samt ved at udnytte den derved underliggende trussel om vold afklædte Forurettede4, stak sine fingre op i hendes skede, onanerede sit lem foran hende og tiltvang sig vaginalt og analt samleje, mens han fastholdt hende, uagtet at Forurettede4 i mindst et tilfælde sagde, at tiltalte skulle lade være, ligesom tiltalte i et tilfælde, mens han voldtog Forurettede4, udtalte, at såfremt hun fortalte det til andre, ville han slå hende ihjel. 22.

Voldtægt under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1 og nr. 2), jf. stk. 3, subsidiært § 220, ved en gang i perioden fra oktober 2019 til december 2019 som chef for Forurettede4, groft at have misbrugt sin overordnede stilling, idet tiltalte i Klub1, Adresse5, i Københavns kommune, voldtog Forurettede4, der som følge af situationen, ansættelsesforholdet og det forudgående forløb befandt sig i en situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig det, og idet tiltalte forud for dette havde opført sig aggressivt over for medarbejderne i firmaet og over for Forurettede4 havde fortalt, at han var chefen og havde magt, og kunne fyre folk, så de aldrig kunne få job igen, og at han betalte hende for at være hans luder eller lignende, samt ved at udnytte den derved underliggende trussel om vold tiltvang sig samleje med hende.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2 og 6, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud gældende for bestandig jf. § 32, stk. 4, nr. 7.

Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at tiltalte gives forbud mod at opholde sig eller færdes på parkeringspladsen på Hundige Havnevej i Greve Kommune og på Hundige Strand i Ishøj Kommune og Greve Kommune i medfør af straffelovens § 236, stk. 1, nr. 1. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har over for påstanden om udvisning påstået frifindelse.

Forurettede1 har påstået, at tiltalte skal betale 250.000 kr. i tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2. Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og kravets størrelse. Forurettede2 har påstået, at tiltalte skal betale 175.000 kr. i tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2. Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og kravets størrelse.

Forurettede4 har påstået, at tiltalte skal betale 300.000 kr. i tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2. Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og kravets størrelse. Forurettede3 har påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2. Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og kravets størrelse.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede1, Forurettede2, Forurettede4, Forurettede3, Vidne2, Vidne1, Vidne3, politiassistent Vidne4 og Vidne5. Forurettede1's, Forurettede2's og Forurettede4's (tidl. Forurettede4) forklaringer er afgivet for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29 a, stk. 1.

Der har derudover for lukkede døre været afspillet indenretlig videoafhøring af Forurettede1, jf. retsplejelovens § 29 a, stk. 2. [FORKLARINGER UDELADT] Forklaringer Der er på tiltaltes telefon screenshots fra en beskedkorrespondance fra iMessage mellem tiltalte og en person kaldet Person 6. I korrespondancen ses et billede af tiltalte og et billede af en kvinde. Billederne er taget henholdsvis den 7. og 8. maj 2020.

Af en af tiltaltes beskeder til kvinden fremgår: ” Up to talk or too busy? Been thinking about your rape fantasy and want to share with you. Want to pick you up in my car we go to hundige strand then I lock the door and ask you if you like it?? You are wearing a short skirt and I start touching your legs.

You push my hand away and I start to force it, you tell me no that it is not going to happen so I grab your arms and push you to me. I kiss you and you say that you don´t want to. Should I go on?” Der har under sagen været afspillet indenretlig afhøring af Forurettede1, jf. retsplejelovens § 747. Anklagemyndigheden har med rettens tilladelse efter retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 5, jf.

Justitsministeriets cirkulære nr. 177 af 8. oktober 1952 om dokumentation af forakter og straffeattester mv. i straffesager, dokumenteret oplysninger fra tre tidligere sager vedrørende tiltalte, hvor der har været spørgsmål om overtrædelse af straffelovens kapitel 24. Personlige oplysninger Der blev den 22. oktober 2020 foretaget afhøring af tiltalte i medfør af udlændingelovens § 26.

Af afhøringsrapporten fremgår blandt andet: ”… PERSONLIGE OPLYSNINGER Alder Sigtedes oplysninger: 34 år. Registeroplysninger: 34 år. Helbredstilstand, misbrugsforhold mv., og evt. sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet. Sigtedes oplysninger: Har haft hjerteproblemer på grund af stress. Får ikke medicin, men tager sovepiller for at slappe af. Registeroplysninger: Intet kendt.

Familiemæssige forhold Sigtedes oplysninger: Sigtede har en kone, som er gravid i 8. måned og en søn på tre år. De bor sammen i Danmark. Derudover har han sine forældre, som bor i Frankrig, og en bror der bor i Portugal. Registeroplysninger: Gift med Person1, som han har sønnen Barn, på 2 år, sammen med. De bor alle sammen.

Opholdsgrundlag i Danmark Sigtedes oplysninger: Kom til Danmark i 2006 på ferie, men valgte at blive og startede på CBS. Derefter startede han med at arbejde i Danmark. Registeroplysninger: Intet kendt. UDLÆNDINGENS TILKNYTNING TIL DANMARK Varigheden af udlændingens samlede ophold i Danmark, herunder oplysning om varighed og tidspunkt for evt. tidligere ophold i Danmark.

Sigtede oplysninger: Han var på ferie i Danmark i 2004 eller 2005 i en uge. Han har ikke boet udenfor Danmark siden han kom hertil i 2006. Registeroplysninger: Indrejst fra Polen den 27. februar 2007. Opgørelse over det tidsrum (opgjort på år, måneder og dage) den pågældende i forbindelse med tidligere sager har været frihedsberøvet eller undergivet anden strafferetlig retsfølge. Sigtedes oplysninger: Aldrig.

Registeroplysninger: Intet kendt. Oplysninger om familiemæssige tilknytning til Danmark (herunder varigheden af evt. ægteskab eller samlivs forhold og evt. børns bopæl, nationalitet, omfanget af samvær, saml oplysninger om andre familiemæssige relationer i Danmark). Sigtedes oplysninger: Sigtede har været sammen med s in kone i 5 år og de har altid boet sammen.

Registeroplysninger: Blev gift med sin nuværende kone den 11.07.15. De har boet sammen siden 01.09.16. Både sigtedes kone og søn er danske statsborgere. … Oplysninger om udlændingens kulturelle og sociale tilknytning til Danmark (f.eks. opvækst, uddannelse, herunder beståede eksamener, dansk omgangskreds, danske venner, foreningsaktivitet, fritid sinteresser).

Sigtedes oplysninger: Han har en bachelor fra CBS fra 2012. Hans omgangskreds er både danskere og udlændinge. Medlem af Klub2 og deltager i sociale arrangementer i lokalområdet, hvor han bor. Registeroplysninger: Intet kendt.

Oplysninger om udlændingens evt. arbejde (Hvilke arbejd pladser, varighed af ansættelser, oplysninger om referencer som kan kontaktes, medlemskab af en fagforening, herunder hvilken og hvor længe). Sigtedes oplysninger: CEO og stifter af VirksomhedApS, som er et IT-firma. Han har haft firmaet i to år. Inden da var han partner i et andet IT-firma, som hedder Virksomhed2. Der var han ansat i ca. 1½ år.

Registeroplysninger: Ejer af VirksomhedApS. Oplysninger om udlændingens skriftlige/mundtlige danskkundskaber (hvilket niveau beherskes dansk, skriftligt og mundtligt, og stemmer det overens med indtrykket ved afhøringen). Sigtedes oplysninger: Han kan læse og forstå en lille smule dansk. Kan ikke skrive dansk. Politiets vurdering: Forstår og taler meget lidt dansk.

Oplysninger om udlændingens adfærd i tiden efter det strafbare forhold. Sigtedes oplysninger: Nægter forholdet. Registeroplysninger: Intet kendt. NÆRE FAMILIES TILKNYTNING TIL DANMARK Oplysninger om ægtefælle/samlever og evt. mindreårige børns tilknytning til Danmark, herunder de pågældendes nationalitet, varighed af ophold, sprogkundskaber, kulturel og social tilknytning til Danmark (se ovenfor).

Sigtedes oplysninger: Både kone og søn er danske statsborgere. Registeroplysninger: Sigtedes kone er født og opvokset i Danmark og har danske forældre. Sigtedes søn på 2 er ligeledes født i Danmark og har ikke boet andre steder. UDLÆNDINGENS TILKNYTNING TIL HJEMLANDET ELLER ANDRE RELEVANTE LANDE Sproglige kundskaber skriftlige og mundtlige. Sigtedes oplysninger: Er flydende i engelsk, spansk og portugisisk.

Registeroplysninger: Intet kendt. Oplysninger om udlændingens eller nære pårørendes besiddelse af ejendom eller bankkonti i udlandet. Sigtedes oplysninger: Hans forældre ejer ejendom og bankkonti i Frankrig. Han eller hans kone ejer ikke noget i udlandet. Hans firma har bankkonti i udlandet. Registeroplysninger: Intet kendt. Familie, svigerfamilie og andre relationer i de relevante lande.

Sigtedes oplysninger: Han og hans kone har ikke kontakt med hans svigerfamilie. Hans egen familie har kun tilknytning til Frankrig og Portugal. Registeroplysninger: Intet kendt. Varighed og karakter af ophold, herunder rejser til, de relevante lande. Sigtedes oplysninger: Han rejser til Frankrig en gang hver andet år. Han er i Portugal og Dubai en gang om måneden, 99% af disse ture er arbejdsrelaterede.

Turene varer max 2 uger. Registeroplysninger: Intet kendt. Aftjening af værnepligt i hjemlandet. Sigtedes oplysninger: Nej. Han blev udtaget til reserven. Det er ikke en pligt i Portugal. Registeroplysninger: Intet kendt. Besiddelse af pas eller andre ID-papirer fra andre relevante lande. Sigtedes oplysninger: Han har kun pas og IDkort fra Portugal. Registeroplysninger: Intet kendt.

NÆRE FAMILIES TILKNYTNING TIL UDLÆNDINGENS HJEMLAND / ØVRIGE RELEVANTE LANDE Ægtefælles/partner/mindreårige børns tilknytning til Danmark. (Familiens arbejde, uddannelse, sprog, skolegang i Danmark, evt. ferie eller andet ophold i hjemlande) Sigtedes oplysninger: Hans kone arbejder for Virksomhed3, men er lige nu på barselsorlov. Hans søn er tilknyttet børnehave. De har altid boet i Danmark.

De har alle været på ferier sammen bl.a. også i Portugal. Registeroplysninger: Se ovenfor. Oplysninger om den nære families tilknytning til udlændingens hjemland eller andre relevante lande, udlændingen har tilknytning til (sprogkundskab, familiemæssig til knytning. anden personlig eller kulturel tilknytning, ophold i landet, ejendomsbesiddelse, bankkonti mv.).

Sigtedes oplysninger: Hans søn taler portugisisk, hans kone gør ikke. De holder begge af Portugal, som de kender gennem ham og gennem deres ferier der. Ellers har de ingen til knytning dertil. Registeroplysninger: Intet kendt. Kan/vil den nære familie følge med til udlændingens hjemland eller et andet relevant land, som udlændingen har tilknytning til. Sigtedes oplysninger: Hans kone og søn vil følge med.

Registeroplysninger: Intet kendt. ØVRIGE OPLYSNINGER Oplysninger om forventede reaktioner fra det påtænkte opholdsland myndigheder ved udlændingens tilbagevenden til landet. Sigtedes oplysninger: Myndighederne vil ikke reagere på hans tilbagevenden. Registeroplysninger: Intet kendt.

Oplysninger om, hvorvidt udlændingen uden for asylbegrundende forhold jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2) mener, at ville lide overlast i hjemlandet/udsendelseslandet. Sigtedes oplysninger: Nej.

Registeroplysninger: Intet kendt. …” Styrelsen for International Rekruttering og Integration har den 17. maj 2021 afgivet sålydende udtalelse: ”… Opholdsgrundlag og længde Den 27. februar 2007 blev pågældende meddelt registreringsbevis, jf. dagældende EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, som arbejdstager. Den 27. februar 2007 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl i Danmark.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 27. februar 2007, hvor den pågældende fik registreringsbevis, jf. herved udlændingelovens§ 27, stk. 1, og Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 14 år og 2 måneder jf. udlændingelovens § 27.

Ved opslag i indkomstregisteret kan det konstateres, at pågældende løbende har opfyldt betingelserne for sin opholdsret i Danmark som arbejdstager efter EU-retten. Det skal hertil bemærkes, at pågældende umiddelbart har opfyldt betingelserne for tidsubegrænset ophold under sit ophold i Danmark, jf. EUopholdsbekendtgørelsens § 18.

Vedkommende har været tilmeldt CPR siden den 27. februar 2007 og har haft løbende indtægter i perioden. Dette uanset, at pågældende ikke har indgivet ansøgning herom.

Udvisningshjemmelen Styrelsen for International Rekruttering og Integration er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 6. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Styrelsen for International Rekruttering og Integration henvise til politiets afhøringsrapport af 21. oktober 2020.

Heraf fremgår, at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: Ikke har nogen kendte sygdomme. Er gift og har en søn sammen med sin ægtefælle, og at ægtefællen er gravid Har boet i Danmark siden 2006. Han kom til Danmark på ferie, hvorefter han begyndte at studere i Danmark og arbejde efterfølgende. Ejer VirksomhedApS. Har familie i andre lande uden for Danmark.

Ved opslag i CPR dags dato fremgår det, at pågældende bor i Danmark sammen med sin ægtefælle og parrets to fælles børn. Styrelsen for International Rekruttering og Integration bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende ægtefælle og børn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark, da disse er danske statsborgere.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter§§ 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens§ 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 35 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØSstatsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal endvidere bemærke, at for udlændinge, som er omfattet af EUreglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EUreglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal endelig henlede opmærksomheden på § 37 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (EUopholdsbekendtgørelsen).

Vi skal særligt gøre opmærksom på§ 37, stk. 2, hvoraf fremgår, at der ikke træffes afgørelse om udvisning vedrørende en unionsborger eller dennes familiemedlemmer, når de har opnået ret til tidsubegrænset ophold her i landet, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.

Vi skal særligt gøre opmærksom på § 37, stk. 3, hvoraf det fremgår, at der ikke må træffes afgørelsen om udvisning af en unionsborger, som har haft ophold her i landet i de 10 forudgående år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af mere end 4 års varighed sammenholdt med EUreglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 6. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 2, at der fastsættes alene indrejseforbud i forhold til udlændinge, som er omfattet af EUreglerne, hvis den pågældende er udvist af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens§ 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 47.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter§ 22, nr. 48 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. …” Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har to børn på henholdsvis 1½ og 4 år.

Børnene – der er danske statsborgere – er født i Danmark og har aldrig boet andre steder. Hans ægtefælle, Person1, er også dansk statsborger. Han bor sammen med Person1 og børnene, hvilket de altid har gjort. Han har opholdt sig i Danmark i 16 år. Han indrejste i Danmark den 1. september 2006. Han tager sovepiller og noget afslappende medicin til hjertet.

Han har været i arbejde i alle de 16 år, han har opholdt sig i Danmark. Han taler en smule dansk. Han er integreret i Danmark. Han har betalt skat og er medlem af klubber. Han har gået i skole og på universitetet i Danmark. Han vil ikke have mulighed for at se sine børn, hvis han bliver udvist. Fængslet vil ødelægge hans liv. Han og hans ekskone bor sammen. Han har altid sagt til hende, at han er uskyldig.

Han sagde, at de skulle skilles, hvis han blev fundet skyldig. VirksomhedApS er gået konkurs. Han har været nødt til at åbne et nyt firma i Portugal. Han ejer det nævnte firma i Portugal.

Retsgrundlag Gerningsperioden vedrørende de enkelte af sagens forhold ligger før den 1. januar 2021, hvor det strafbare område for voldtægt i straffelovens § 216 blev udvidet, således at der foreligger voldtægt i alle tilfælde, hvor den forurettede ikke har samtykket. Som følge heraf skal forholdene om voldtægt behandles efter dagældende bestemmelse i straffeloven, der havde følgende ordlyd: ”… § 216.

For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der 1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller 2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. … Stk. 3.

Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder …” Bestemmelsen i straffelovens § 216, stk. 1, fik ovenfornævnte ordlyd ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 om ændring af om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.) (Seksualforbrydelser).

I lovforslagets almindelige bemærkninger (lovforslag nr. 141 af 6. februar 2013) er blandt andet anført: ”… 3. Voldtægt og anden tvang 3.1. Gældende ret … Samleje skal efter bestemmelsen være tiltvunget. Tvangen kan være udøvet ved vold, ved trussel om vold eller ved ikke voldelig hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Vold omfatter fysisk magtanvendelse både i form af mekanisk tvang (hvor gerningsmanden i kraft af større fysisk styrke gennemtvinger samleje, eller hvor en eller flere holder offeret, mens en anden gennemfører samleje) og i form af kompulsiv tvang (hvor slag eller anden magtanvendelse bevirker, at offeret opgiver videre modstand).

Det følger af, at samlejet skal være tiltvunget, at der skal være årsagssammenhæng mellem voldsudøvelsen og samlejet. Dette krav indebærer, at samlejet er gennemført mod den forurettedes vilje. Overtrædelse af bestemmelsen forudsætter, at gerningsmanden har handlet forsætligt i relation til alle led i gerningsindholdet i § 216.

Af særlig betydning i denne sammenhæng er det, at forsæt til at tiltvinge sig samleje mangler, hvis gerningsmanden ikke har opfattet offerets modstand som alvorligt ment. … Voldtægt »af særlig farlig karakter« vil ofte foreligge, hvis gerningsmanden har anvendt kniv eller særligt farlige greb om halsen. … 3.2. Lovforslagets udformning 3.2.1.

Straffelovrådet har overvejet, om straffelovens voldtægtsbestemmelse i sin nuværende udformning er tilstrækkelig rummelig til at ramme de seksuelle overgreb, som efter en nutidig opfattelse er af en art og har en sådan alvorlig karakter, at de bør straffes som voldtægt.

Med hensyn til vold er det Straffelovrådets opfattelse, at den gældende voldtægtsbestemmelse på en tilfredsstillende måde dækker de typer af vold og herunder også mildere former for vold, som bør være omfattet af en voldtægtsbestemmelse.

Straffelovrådet henviser bl.a. til, at også den blotte fastholdelse udgør vold i den gældende bestemmelses forstand. … Med hensyn til tiltvingelse af samleje ved anden tvang end vold eller trussel om vold samt at skaffe sig samleje ved at udnytte forurettedes hjælpeløse tilstand (f.eks. bevidstløshed, stærk beruselse eller søvn) er det Straffelovrådets opfattelse, at en række forhold taler henholdsvis for og imod at udvide voldtægtsbestemmelsen til også at omfatte sådanne handlinger.

Rådet har på denne baggrund i sit lovudkast medtaget begge muligheder som alternative lovmodeller. …” Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår blandt andet følgende: ”… Det foreslås samtidig, at bestemmelsen om at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, skal udvides til at omfatte at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Forslaget indebærer, at kriminaliseringen af disse handlinger flyttes fra straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse til § 216. Forslaget tager sigte på situationer, hvor gerningsmanden har mulighed for at overrumple forurettede og begynde et samleje (eller andet seksuelt forhold, jf. forslaget til § 225 (jf. lovforslagets § 1, nr. 21)), uden at forurettede kan nå at reagere.

Hvis forurettede på grund af sin tilstand er ude af stand til at modsætte sig handlingen, skal forholdet bedømmes efter dette led i bestemmelsen.

Forslaget om at medtage situationer, hvor forurettede er ude af stand til at modsætte sig handlingen, tager således sigte på tilfælde, hvor forurettede for så vidt er i stand til at modsætte sig handlingen, men i den konkrete situation ikke kan nå at reagere, før gerningsmanden har begyndt et samleje eller andet seksuelt forhold.

I praksis vil der derfor typisk være tale om situationer, hvor forurettede er helt eller delvis afklædt, og hvor gerningsmanden har en legitim anledning til forholdsvis intime berøringer. Som eksempler kan nævnes bistand til personlig hygiejne, lægeundersøgelse, massage eller lignende.

Med »situation« sigtes således til en konkret fysisk situation og ikke til en eventuel særligt sårbar situationer. …” Straffelovens § 232 har følgende ordlyd: ”… § 232. Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år. Stk. 2.

Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen. …” Bestemmelsen fik sin nugældende ordlyd ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 om ændring af om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.) (Seksualforbrydelser).

I lovforslagets almindelige bemærkninger (lovforslag nr. 141 af 6. februar 2013) er blandt andet anført: ”… Blufærdighedskrænkelse 6.1. Gældende ret Efter straffelovens § 232 straffes den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Med udtrykket »uterligt forhold« sigtes til handlinger, som har relation til seksuelle forhold og er af en vis grovhed. Bestemmelsen fungerer i realiteten som en generalklausul, der kan bringes i anvendelse på enhver seksuel handling af en vis grovere karakter, som ikke er omfattet af de øvrige bestemmelser i straffelovens kapitel 24, men som dog af domstolene findes at burde kunne mødes med straf.

Strafansvar efter bestemmelsen forudsætter, at gerningsmanden ved det uterlige forhold enten krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse. Krænkelse af blufærdigheden i bestemmelsens forstand foreligger, når blot handlingen efter sin art er egnet til at krænke blufærdigheden.

I kravet om, at handlingen skal være blufærdighedskrænkende ligger dog, at handlingen skal være foretaget over for en eller flere personer, hvis interesse man ved at pålægge strafansvar søger at beskytte, og at et gyldigt samtykke fra den eller dem, over for hvem handlingen er foretaget, udelukker ansvar.

Med offentlig forargelse sigtes til, at uterlige forhold »påtvinges« en større og mere ubestemt kreds' umiddelbare iagttagelse, som ikke på forhånd har samtykket deri. Sådan som krænkelse af blufærdigheden fortolkes, udvider det imidlertid næppe strafansvaret, og dette led i bestemmelsen anvendes næppe mere i praksis.

De handlinger, der er omfattet af straffelovens § 232, kan navnlig opdeles i handlinger, hvor gerningsmanden og offeret er i umiddelbar fysisk kontakt med hinanden, og handlinger, hvor dette ikke er tilfældet. Handlinger, hvor gerningsmanden og offeret er i umiddelbar fysisk kontakt med hinanden, spænder fra handlinger lige under grænsen for anden kønslig omgængelse end samleje til flygtige berøringer.

Til illustration af undergrænsen for, hvornår der foreligger en seksuel handling af en sådan grovhed, at den er omfattet af straffelovens § 232, kan nævnes den frifindende dom UfR 1988.397 V om befølinger af lår uden på tøjet i seksuel hensigt over for 1718årige over for den fældende dom UfR 2004.970 H om beføling af bagdelen uden på tøjet af en 13årig pige.

Beføling af bryst eller kønsdele uden på tøjet er omfattet af straffelovens § 232. Straffelovens § 232 kan også anvendes på samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje, når det sker uden samtykke, hvis ingen anden bestemmelse i straffelovens kapitel 24 kan anvendes.

Dette er i praksis forekommet i domme, hvor en læge eller anden behandler eller en plejer i en behandlingseller plejesituation har foretaget ikke behandlingseller plejemæssigt begrundede handlinger af seksuel karakter. … 6.2. Lovforslagets udformning 6.2.1.

Straffelovrådet anfører, at strafbestemmelsen om blufærdighedskrænkelse er karakteriseret ved, at den er en generel opsamlingsbestemmelse, som kan anvendes på seksuelle krænkelser af en vis grovere karakter, der ikke er omfattet af nogen anden bestemmelse.

Straffelovrådet foreslår som anført i pkt. 4.2.3 ovenfor, at opnåelse af et seksuelt forhold ved overrumpling, dvs. ved udnyttelse af, at forurettede befinder sig i en situation, hvor den pågældende er ude afstand til at modsætte sig handlingen, fremoverskal være omfattet af samme strafbestemmelse som at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en tilstand, hvor den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Straffelovrådet finder, at straffelovens bestemmelse om blufærdighedskrænkelse i øvrigt rammer de seksuelle krænkelser, som bør kunne straffes efter straffeloven. Bestemmelsens anvendelsesområde, som det fremgår af retspraksis, er således efter rådets opfattelse hverken for vidt eller for snævert. …” Straffelovens § 220 har følgende ordlyd: ”… § 220.

Den, som ved groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlingseller plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje med den pågældende, straffes med fængsel indtil 1 år eller, såfremt forholdet er begået over for en person under 18 år, med fængsel indtil 4 år. …” Bestemmelsen i straffelovens § 220 fik ovenfornævnte ordlyd ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 om ændring af om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.) (Seksualforbrydelser).

I lovforslagets almindelige bemærkninger (lovforslag nr. 141 af 6. februar 2013) er blandt andet anført: ”… 4.2.5. Straffelovrådet har overvejet, om strafbestemmelsen om groft misbrug af arbejdsmæssig eller økonomisk afhængighed bør ophæves som overflødig.

Efter Straffelovrådets opfattelse er der imidlertid strafværdige forhold, som er omfattet af bestemmelsen, og rådet finder endvidere, at der, uanset at bestemmelsen overlader domstolene et vidt skøn, er fordele forbundet med en særskilt udtrykkelig kriminalisering af groft misbrug af arbejdsmæssig eller økonomisk afhængighed (frem for at sådanne forhold i givet fald efter omstændighederne skulle straffes som blufærdighedskrænkelse).

Straffelovrådet har omvendt overvejet, om bestemmelsen bør udvidestil at omfatte groft misbrug af andre former for afhængighed end arbejdsmæssig eller økonomisk afhængighed.

Straffelovrådet finder, at »misbrug« af ikke en bestående arbejdsmæssig eller økonomisk afhængighed, men af at gerningsmanden har (eller påstår at have) mulighed for at skaffe forurettede et eftertragtet hverv (f.eks. en filmrolle eller et modeljob), konkret kan indebære en grov udnyttelse af situationen, men kan være særdeles vanskelige at adskille fra situationer, hvor en person med fuldt overlæg indvilliger i at have samleje med en anden, stærkere positioneret person for at opnå et gode.

Straffelovrådet er således betænkelig ved at foreslå en nykriminalisering af sådanne handlinger. Straffelovrådet finder endvidere, at en udvidelse til at omfatte andre former for afhængighed end tjenstlig eller økonomisk afhængighed vil være principielt vidtgående og desuden kunne gøre bestemmelsen for upræcis.

Den udvikling, der har fundet sted inden for socialsektoren for voksne, indebærer imidlertid en forskydning fra, at svagt stillede personer bor på institutioner, over mod, at sådanne personer bor i egne boliger eksempelvis i mindre bofællesskaber.

Udviklingen indebærer bl.a., at færre voksne med vidtgående handicap er optaget i en institution, der er omfattet af straffelovens absolutte forbud mod seksuelle forhold mellem ansatte og beboere. Straffelovrådet foreslår på denne baggrund at udvide bestemmelsen om groft misbrug af afhængighed til også at omfatte groft misbrug af plejemæssig afhængighed. …”

Rettens begrundelse

og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldspørgsmålet: ”… Alle nævninger og dommere udtaler: Indledende bemærkninger Sagens baggrund Den 29. august 2020 indgav Forurettede1 anmeldelse til politiet om, at hun af sin chef – Tiltalte – var blevet udsat for talrige krænkelser af seksuel karakter. Tiltalte blev anholdt den 22. oktober 2020.

Ved tekniske udlæsninger af hans telefon blev der fundet billeder med seksuelt indhold. Under afhøringen hos politiet oplyste Forurettede1 telefonnummeret til en tidligere kollega ved navn Forurettede2, som der blev fundet billeder af på tiltaltes telefon. Afhøringen af Forurettede2 ledte efterforskningen frem til de tidligere ansatte Forurettede3 og Forurettede4.

Forurettede4 har efterfølgende ændret navn og hedder nu Forurettede4. Der blev rejst tiltale den 25. maj 2021. Kvindernes forbindelse til tiltalte Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede4 var først i 20’erne, da de blev ansat som ulønnede praktikanter i tiltaltes VirksomhedApS. Forurettede3 var 19 år på tidspunktet for de forhold, der angår hende.

Hun havde tidligere arbejdet for tiltalte og var skiftevis ulønnet praktikant og lønnet medarbejder. Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede4 var kommet til Danmark for at studere. De havde ikke tidligere arbejdet med erhvervsrelateret arbejde på et kontor og anså jobbet som vigtigt for deres karrierer. Forurettede3 boede i Danmark og studerede sammen med Forurettede4. Ingen af kvinderne talte dansk.

Kvinderne har alle forklaret, at de var økonomisk afhængige af arbejdet, hvilket navnlig gjorde sig gældende for Forurettede1 og Forurettede4. Kvinderne har forklaret, at de så tiltalte som en succesfuld, indflydelsesrig og magtfuld mand. Han gjorde meget ud af at fortælle, at det var ham, der var chefen, og at han bestemte.

Kvinderne har endvidere forklaret, at tiltalte bad dem om af være iført kjole og høje hæle, når de kom på arbejde, selv om de ikke havde fysisk kundekontakt. Tiltalte afholdt såkaldte en-til-en samtaler med kvinderne og sørgede for, at han kunne være alene med dem, uden at der var andre medarbejdere til stede.

Endvidere kørte tiltalte flere gange Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede4 til et nudistområde ved Hundige Strand, hvor der foregik åbenlyse seksuelle aktiviteter, og hvor man kunne blive beskuet af andre – navnlig nøgne mænd – hvis man udførte seksuelle aktiviteter.

Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede4 har alle forklaret, at de ikke vidste, hvor de blev kørt hen, og at de ikke havde bedt om at blive kørt til sådan et sted.

Indledende bemærkninger om forsæt Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han havde et frivilligt seksuelt forhold til Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede4, og at han ikke har krænket Forurettede3's eller nogen af de andre kvinders blufærdighed.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han ikke har udnyttet sin stilling som chef, og at kvinderne var sammen med ham, fordi han var frisindet og ikke kunne finde på at dømme nogen. Tiltalte har således i det væsentlige påstået sig frifundet af subjektive grunde, idet det er hans opfattelse, at kvinderne frivilligt medvirkede til de seksuelle aktiviteter, der er beskrevet i tiltalen.

Under sagen er det med rettens tilladelse blevet dokumenteret, at tiltalte én gang har været sigtet og to gange har været mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 216. I alle tre sager nægtede tiltalte sig skyldig under henvisning til, at kvinderne frivilligt havde medvirket til de seksuelle aktiviteter. Sagerne blev efterfølgende henholdsvis påtaleopgivet og sluttet uden sigtelse.

Tiltalte havde således en særlig anledning til at være opmærksom på, om kvinderne i den foreliggende sag var indforstået med seksuelt samkvem. På tiltaltes telefon er der fundet screenshots fra en beskedkorrespondance fra iMessage mellem tiltalte og en person kaldet Person 6. I korrespondancen ses et billede af tiltalte og et billede af en kvinde. Billederne er taget henholdsvis den 7. og 8. maj 2020.

Af en af tiltaltes beskeder til kvinden fremgår: ” Up to talk or too busy? Been thinking about your rape fantasy and want to share with you. Want to pick you up in my car we go to hundige strand then I lock the door and ask you if you like it?? You are wearing a short skirt and I start touching your legs.

You push my hand away and I start to force it, you tell me no that it is not going to happen so I grab your arms and push you to me. I kiss you and you say that you don´t want to.

Should I go on?” De enkelte forhold I det følgende behandles de enkelte forhold under hensyn til den tidsmæssige kronologi med rækkefølgen forhold 15-17 angående Forurettede3, forhold 18-22 angående Forurettede4, forhold 8-14 angående Forurettede2 og forhold 1-7 angående Forurettede1 Forurettede3 og forhold 15-17 Forurettede3 – der i efteråret 2019 var 19 år – var ansat hos VirksomhedApS fra efteråret 2018 til julen 2019.

Hun startede i en lønnet stilling, men overgik på et tidspunkt til en ulønnet praktikantstilling, hvorefter hun igen overgik til en lønnet stilling. Hun er af halvt dansk og halvt hollandsk oprindelse og er opvokset i Sydafrika. Hendes forældre er bosiddende i Danmark, og de boede i Danmark, da hun arbejdede hos VirksomhedApS.

Forhold 15 Tiltalte har forklaret, at han ikke har masseret Forurettede3, og at han ikke har haft et seksuelt forhold til hende. Han kender hendes mor og betragtede hende som en lillesøster. Han er et kærligt og fysisk menneske, når han snakker med mennesker og med sine ansatte. Han kan godt lige give et klap på skulderen, en krammer eller spørge, hvordan de ansatte har det.

Han hilser gerne med kys på kinderne, som det er sædvanligt i Sydeuropa. Forurettede3 har heroverfor forklaret, at hun kørte med tiltalte i hans bil flere gange, og at det ikke var sjovt, når han tog hendes hånd og placerede den forskellige steder på ham. Han kunne placere hendes hånd på hendes ben, med hans egen hånd ovenpå hendes eller på hans ben. Han har én gang placeret hendes hånd på sit bryst under skjorten.

Det foregik sådan, at deres hænder ved et tilfælde rørte hinanden. Han sagde til hende, at hendes hånd var kold. Han tog hendes hånd fra hendes lår og lagde den på sit bryst og sagde ”læg din hånd på mit bryst, for jeg er altid meget varm” . Da han lagde hendes hånd på sit bryst, var de tre øverste knapper i skjorten ikke knappet. Hun blev chokeret og vidste ikke, hvad hun skulle gøre.

Hun sagde ikke noget, men ventede et par sekunder, inden hun trak hånden til sig. Forurettede3 har endvidere forklaret, at tiltalte på kontoret i arbejdstiden har rørt ved hende på taljen og skuldrene, masseret hende og kysset hende på kinderne, hvilket var ubehageligt. Han kyssede hende på panden og kinderne, når de sagde farvel. Han har også kysset hende, når de stod i køkkenet.

Hun sagde ikke til ham, at hun ikke kunne lide, at han kyssede hende på kinderne. Efter Forurettede3's sikre og troværdige forklaring findes det bevist, at tiltalte har berørt og kysset hende som beskrevet.

Henset til aldersforskellen og overunderordnelsesforholdet mellem tiltalte og Forurettede3 findes befølingerne i bilen være af en sådan grovhed, at de udgør en overtrædelse af straffelovens § 232, idet der ikke grundlag for at statuere, at Forurettede3 har samtykket til befølingerne, eller at tiltalte kan have troet dette.

De øvrige berøringer og kys findes ikke at være uanstændige i en sådan grad, at der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 232. Tiltalte er herefter i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232. Forhold 16 Det fremgår af en beskedtråd mellem Forurettede3 og tiltalte den 23. september 2019, at tiltalte inviterede hende ud.

Han skrev, at hun skulle iføre sig en kjole, som skulle være ”short tight and open” og ”with your high heels” . Forurettede3 svarede “hahaha okay i´ll see” . Tiltalte skrev derefter ” and shower and shave” , hvilket Forurettede3 besvarede ” hahaha jeez, I already do that” , hvortil tiltalte skrev ” sure sure lets pretend ” og ” lets see tomorrow” .

Tiltalte har forklaret, at han hverken i dag eller dengang følte, at der var noget i hans korrespondance med Forurettede3, der var uden for nummer. Hun brugte selv et friskt og uformelt sprogbrug overfor ham. Forurettede3 har heroverfor forklaret, at det gjorde hende utilpas, at tiltalte bad hende om at være iført kjole, at barbere sig og være iført høje hæle. Hun rystede, da hun modtog beskeden.

Uanset aldersforskellen og overunderordnelsesforholdet findes beskederne i den anførte sammenhæng ikke at være uanstændige i en sådan grad, at der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 232. Tiltalte frifindes derfor for tiltalen i forhold 16. Forhold 17 Tiltalte har forklaret, at han ikke har haft en sexdrøm om Forurettede3. Han tror, at hendes forklaring til politiet er hævn, fordi han fyrede hende.

Forurettede3 har heroverfor forklaret, at tiltalte ringede til hende en tidlig morgen og sagde, at hun var nødt til at komme hjem til ham, hvilket hun afslog. Han fortalte dernæst, at han lige havde haft en seksuel drøm om hende, at han ikke kunne sove, og at han ikke kunne se sin kone i øjnene. Han ville se hende for at finde ud af noget.

Hun var chokeret og sagde, at hun ikke ville høre om det, og at det var upassende. Tiltalte sagde, at han var ked af det, og at hun ikke skulle tænke over det. Han sagde også, at hun ikke måtte sige det til nogen. Hun fortalte imidlertid både sin mor, kærester og venner – herunder Forurettede4 – om det. Forurettede3's forklaring fremstår sikker og troværdig og understøttes af Forurettede4's forklaring.

Endvidere understøttes Forurettede3's forklaring af beskedtråden mellem Forurettede3 og tiltalte, idet han skrev ”Yo fellah sorry that I called and please don’t be weird and do not tell anyone ok?” .

Efter indholdet af udtalelsen og henset til aldersforskellen og overunderordnelsesforholdet mellem tiltalte og Forurettede3 findes udtalelsen at være af en sådan grovhed, at den udgør en overtrædelse af straffelovens § 232. Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232.

Forurettede4 og forhold 18-22 Om Forurettede4 fremgår af sagen, at hun er slovakisk af oprindelse og kom alene til Danmark for at studere. Hun blev ansat hos VirksomhedApS som 22årig og arbejdede der fra juli 2019 til januar 2020, først som ulønnet praktikant og siden som timelønnet deltidsansat. Forurettede4 har forklaret, at hun var afhængig af at have et arbejde, da hun ellers ikke var berettiget til SU.

Der var ikke andre, som kunne hjælpe hende økonomisk. Forhold 18 Tiltalte har forklaret, at Forurettede4 er en meget åben person uden blufærdighed. Hun vidste godt, hvad hun ville. Før de begyndte at være sammen, havde hun en kæreste. Hun sagde, at hun ville slå op med kæresten, fordi han ikke gav hende den seksuelle opmærksomhed, som hun ønskede. Hun fantaserede om trekanter og sex med en kvinde.

Forurettede4 har heroverfor forklaret, at hun havde en kæreste, da hun blev ansat hos VirksomhedApS. Tiltalte opfordrede hende til at slå op med kæresten. Hun havde ikke på daværende tidspunkt et seksuelt forhold til tiltalte. På et tidspunkt bad tiltalte hende om at påvirke sin veninde og kollega Forurettede3, således at Forurettede3 ville have sex med hende og tiltalte.

Han ville have, at hun skulle forføre Forurettede3. Det skrev han til hende på iMessage, mens de alle tre var på kontoret. Efter indholdet af udtalelsen og henset til aldersforskellen og overunderordnelsesforholdet mellem tiltalte og Forurettede4 findes udtalelsen at være at være af en sådan grovhed, at den udgør en overtrædelse af straffelovens § 232.

Der er ikke ført bevis for, at tiltalte har fremsat de øvrige udtalelser anført i tiltalen. Tiltalte er herefter i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232. Forhold 19 Tiltalte har forklaret, at han og Forurettede4 var begyndt at date, da de var på parkeringspladsen ved Hundige Strand første gang. Forurettede4 var meget direkte og sagde, og hun ville have et sexforhold til ham.

Hun fantaserede blandt andet om gangbangs. Den første gang, de kørte til stranden, ville de bare finde et lidt gemt sted. De kendte ikke til, hvad det var for en strand, første gang de var dernede. Han havde ikke været der før. Han husker ikke, at hun onanerede ham i bilen på vej mod stranden.

På parkeringspladsen i bilen kyssede de, han legede med hendes bryster, og hun legede med hans penis, eller han havde fingre oppe i hende. Der kom nogle mænd over til bilen og kiggede på dem. Han kaldte dem ikke over til bilen. Ingen af mændene onanerede ved bilen. En af Forurettede4's fantasier var, at nogen betragtede hende, og det gik i opfyldelse.

Forurettede4 har heroverfor forklaret, at tiltalte tog hende med til Hundige Strand. Han fortalte, at han havde læst psykologi og vidste, hvordan han skulle forføre kvinder. De sad i bilen, og han sagde, at hun skulle lukke øjnene. Hun tænkte ikke over det og gjorde det bare. Han fortalte en historie om, at hun skulle forestille sig at være på en bar, hvor hun skulle tage sine trusser af og lægge dem i hans lomme.

Mens han fortalte historien, åbnede han sine bukser og hendes blazer. Han rørte ved hende. Dette var første gang, han rørte ved hende. Hun prøvede at trække sig lidt væk fra ham, men han er en stor mand. Hun tænkte også på, at han gennem flere måneder havde sagt på kontoret, at han kunne finde på at blive aggressiv, hvis han blev sur. Hun gjorde ingenting, men frøs.

Hun blev lammet og vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun kunne ikke gøre noget. Psykisk forsøgte hun at være et andet sted. Hun var nervøs, bange og i panik og sagde ikke noget til ham. På en måde var hun bare fanget. Han slikkede hende i nakken og stak sin tunge ind i hendes øre, og han rørte ved hende. Der var ikke noget af det, hun kunne lide. Han steg ud af bilen og åbnede hendes dør, hvorefter hun selv steg ud.

Han lukkede hendes bildør og sagde, at hun skulle læne sig op ad bildøren. Tiltalte havde taget hendes blazer af i bilen. Hun var nu iført tanktop og bh, som han trak ned i. Hun var lammet og vidste ikke, hvad hun skulle gøre, eller hvordan hun kunne komme ud af det. Hun gjorde ikke noget aktivt for at fjerne sig. Det kunne hun ikke. Hendes øjne var lukkede.

Hun åbnede dem kort og kunne se, at det ikke var tiltalte, der rørte ved hende. Hun kunne se, at der var flere hænder på hende. Mændene kom helt over til hende. Tiltalte havde vinket mændene over, da de sad i bilen. Mændene rørte hende på brystvorterne og brysterne. De sagde ikke noget til hende. Hun fjernede deres hænder, men tiltalte sagde til mændene, at de skulle blive ved. Hun forsøgte at dreje hovedet.

Hun havde lukkede øjne under hele forløbet og åbnede dem kun kortvarigt. Mændene onanerede, men var påklædt. Når hun åbnede øjnene, sagde tiltalte, at hun skulle lukke dem igen. Da hun stod op ad bildøren, havde hun svært ved at bevæge sig. Hun forsøgte ikke fysisk at fjerne sig fra situationen, men hun tænkte på det. Hun følte sig fanget. Han var ikke en del af det, men forsøgte ikke at få dem væk.

Hun stivnede og var helt lammet under hele forløbet. Hun var på dette tidspunkt bange for tiltalte. Hun overvejede, om hun kunne løbe fra stranden. Hun følte, at det var begrænset, hvad hun kunne gøre. Det var ikke en realistisk mulighed at løbe, da hun ikke havde sin telefon med, og hun var iført højhælede støvler. Det sluttede, da tiltalte sagde, at mændene skulle gå væk.

Ved en anden lejlighed, da de kørte i bilen, forsøgte tiltalte at røre ved hende. Han klappede hende på inderlårene med sine hånd. Det gjorde meget ondt. Hun sagde ikke, at det gjorde ondt, fordi han gjorde det, mens de kørte på motorvejen. Hun holdt tårerne tilbage. Hun fik ikke mærker på lårene, men det gjorde ondt.

Forurettede4 har forklaret, at hun har forsøgt at fortrænge, hvad der skete, og hendes forklaring bærer præg af dette. Hendes forklaring fremstår imidlertid troværdig, sammenhængende og fornødent detaljeret, hvorfor hendes forklaring om det passerede lægges til grund. Det lægges endvidere til grund, at hun ikke medvirkede frivilligt til det passerede.

Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at Forurettede4 enten har leget med hans penis, eller at han har haft fingre oppe i hende.

Det findes bevist, at denne seksuelle omgængelse er sket under indtryk af den stiltiende trussel, der lå i, at hun sammen med tiltalte og et antal andre mænd befandt sig på et øde sted, hvorfra det var nærmest umuligt for hende at tilkalde hjælp, samt at tiltalte var klar over, at hun ikke deltog frivilligt, idet hun alene handlede under indtryk af den stiltiende trussel.

Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, i overensstemmelse med tiltalen.

Anvendelse af den dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, tager efter bestemmelsens forarbejder (jf. lov nr. 141 af 6. februar 2013) sigte på situationer, ”hvor gerningsmanden har mulighed for at overrumple forurettede og begynde et samleje (eller andet seksuelt forhold, jf. forslaget til § 225 (jf. lovforslagets § 1, nr. 21)), uden at forurettede kan nå at reagere.

Hvis forurettede på grund af sin tilstand er ude af stand til at modsætte sig handlingen, skal forholdet bedømmes efter dette led i bestemmelsen.

Forslaget om at medtage situationer, hvor forurettede er ude af stand til at modsætte sig handlingen, tager således sigte på tilfælde, hvor forurettede for så vidt er i stand til at modsætte sig handlingen, men i den konkrete situation ikke kan nå at reagere, før gerningsmanden har begyndt et samleje eller andet seksuelt forhold.

I praksis vil der derfor typisk være tale om situationer, hvor forurettede er helt eller delvis afklædt, og hvor gerningsmanden har en legitim anledning til forholdsvis intime berøringer. Som eksempler kan nævnes bistand til personlig hygiejne, lægeundersøgelse, massage eller lignende.

Med »situation« sigtes således til en konkret fysisk situation og ikke til en eventuel særligt sårbar situation i øvrigt, eksempelvis i form af økonomisk afhængighed.” I den foreliggende situation havde tiltalte ingen legitim anledning til at røre ved Forurettede4, og der findes ikke at være tale om et sådant overrumplingstilfælde, som er beskrevet i forarbejderne til den dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2.

Forholdet henføres derfor alene under den dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 225.

Henset til aldersforskellen og overunderordnelsesforholdet mellem tiltalte og Forurettede4 udgør de øvrige beskrevne handlinger en overtrædelse af straffelovens § 232, idet der ikke er grundlag for at statuere, at Forurettede4 har samtykket til befølingerne og at blive slikket på hals og i øre, eller at tiltalte kan have troet dette.

Tiltalte er herefter i det anførte omfang tillige skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232. Forhold 20 Tiltalte har forklaret, at han var på Hundige Strand med Forurettede4 to gange, og at de helt sikkert havde samleje anden gang. Den anden gang de var på Hundige Strand, vidste hun godt, hvad hun ville have. De havde aftalt det hele på forhånd. Hun legede også med andre, der var omkring dem.

Hun lod dem røre hende, og hun gik ud af bilen, mens han blev i bilen. Hun lod dem røre sine bryster, numse og vagina. Hun rørte også ved mændene. Hun gik ud af bilen for at have seksuelt samvær med dem. Han blev inde i bilen. Han gik ud og kiggede, da hendes forestilling var, at han skulle betragte hende. Det var det eneste, han gjorde. De havde sex inden og efter, hun havde været ude hos mændene.

Der var tre til fire mænd omkring hende. Han bad hende ikke om at have samleje med andre mænd. Det var ikke nødvendigt, for det ville hun selv. Hun havde meget mere sexlyst end ham.

Forurettede4 har heroverfor forklaret, at tiltalte i forlængelse af forhold 19 sendte mændene væk og åbnede døren til bilen og sagde, at hun skulle lægge sig på alle fire med sine knæ på det forreste passagsæde og sine arme og hænder på førersædet. Han havde herefter sex med hende. Hun husker ikke, om han trak ned i hendes bukser og trusser. Tiltalte penetrerede hende.

Han klappede hende så hårdt på numsen, at hun bagefter kunne se et aftryk fra hans hånd. Hun antog, at han slog hende med venstre hånd, da hun kunne se mærket fra hans vielsesring på sin numse. Det var tydeligt rødt. Det gjorde ondt, da han slog hende. Deres samleje i bilen varede, indtil han var færdig. Han fik ikke udløsning i hende, men på jorden. Hun var stille. Han sagde vist heller ikke noget til hende.

Hun havde ikke lyst til sex med ham. Hun har ikke tal på, hvor mange gange, de var på stranden sammen. Det kan godt passe, at det var tre gange. Hun tror, at der var flere gange, at tiltalte kaldte fremmede mænd hen til dem. De havde sex en gang, hvor hun sad på kølerhjelmen af bilen. Hun husker ikke, om der kom andre mænd over til dem den dag.

Hun overvejede at få hjælp fra en af de fremmede mænd, blandt andet en gang, hvor han sendte hende over til en anden bil. Men de andre mænd i bilerne var jo ligesom tiltalte. De onanerede og observerede. Tiltalte sagde, at mændene ventede på at få sex. Forurettede4 har forklaret, at hun har forsøgt at fortrænge, hvad der sket, og hendes forklaring bærer præg af dette.

Hun har således haft vanskeligt ved at skelne episoderne på stranden fra hinanden. Hendes forklaring fremstår imidlertid troværdig, sammenhængende og fornødent detaljeret, hvorfor hendes forklaring om det passerede lægges til grund, dog således at det kun anses bevist, at der var tale om to samlejer og ikke under tre samlejer på parkeringspladsen.

Det findes bevist at samlejerne i hvert fald er sket under indtryk af den stiltiende trussel, der lå i, at hun sammen med tiltalte og et antal andre mænd befandt sig på et øde sted, hvorfra det var nærmest umuligt for hende at tilkalde hjælp, samt at tiltalte var klar over, at hun ikke deltog frivilligt, idet hun alene handlede under indtryk af den stiltiende trussel.

Tiltalte er herefter i det anførte omfang skyldig i to voldtægter efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225.

Af de grunde, som er anført ovenfor vedrørende forhold 19, henføres voldtægtsforholdene alene under den dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 1, idet det samtidig bemærkes, at voldtægterne ikke findes at have haft en sådan særlig farlig karakter, at der er grundlag for at henføre forholdene under straffelovens § 216, stk. 3.

Forhold 21 Tiltalte har forklaret, at han og Forurettede4 havde meget god sex på toilettet på kontorhotellet. Det foregik sådan, at Forurettede4 gik først ind på dametoilettet, og hvis der ikke var nogen, åbnede hun døren, så han kunne komme ind. Hun sagde selv, når hun ville have sex med ham. De havde nogle koder, og hun sagde nogle bestemte ord, eller hun blinkede eller spredte sine ben.

Det var et slags tegnsprog, som de begge var indforstået med. De kunne også aftale sex, når de var ude og ryge. De havde både vaginale og anale samlejer på toilettet. Hun var typen, der aldrig stoppede. Når hun havde sin menstruation, dyrkede de analsex. Han har onaneret foran hende på toilettet. Han har ikke haft et bælte rundt om hendes hals og har ikke holdt hende om halsen, men han har holdt hende i håret.

Han tog hende bagfra. Det var intenst, men ikke aggressivt. Han har ikke truet med at slå hende ihjel, mens de havde sex. Forurettede4 har heroverfor forklaret, at de havde sex på kontoret en gang om ugen i perioden oktober-december 2019. Nogle gange holdt tiltalte om hendes håndled og førte hende ud på badeværelset. Det kunne også være, mens de ventede på elevatoren, at han hev hende med ud på badeværelset.

Han kunne også sende hende ud på badeværelset. Han gik selv lige bag hende. Andre gange ville han gå i forvejen for at se, om der var nogen. På badeværelset foregik det sådan, at han plejede at vende hende rundt, så hendes hænder holdt fast i vasken og begge deres ansigter var vendt mod spejlet, hvorefter han penetrerede hende. Hun havde lukkede øjne.

Han havde under samleje truet hende ved at sige, at hvis hun sagde noget til nogen fra kontoret, så ville han dræbe hende. Hun troede egentlig ikke, at han ville dræbe hende, men hun opfattede det således, at han ville ødelægge hendes liv. Han sagde også, at han ville sørge for, at hun aldrig fik et job i Danmark igen, hvis hun fortalte det til nogen.

Hun var bange for, at han ville gøre det og gøre fysisk skade på hende. Der var også en gang, hvor han tog sit bælte rundt om hendes hals. Han spurgte ikke om lov først. Hendes hoved blev rødt og hendes blodårer i øjnene blev helt tydelige. Hun var ved at blive kvalt. Det var ikke nemt for hende at få luft, mens han havde bæltet om hendes hals.

Hun huskede det visuelle billede af sig selv i spejlet, og at hun var helt rød i hovedet. Tiltalte kaldte hende luder, mens de havde sex. Han opførte sig som en sindssyg person, og det var som om, at han var i sin egen verden. Han skiftede personlighed og blev en sexgal person. Hans stemme blev anderledes. Det var hovedsageligt hvisken og en lidt dybere stemme.

Han sagde til hende, at han betalte hende for, at hun stod til rådighed seksuelt og ikke til at udføre arbejde for virksomheden. Hendes ansigtsudtryk var på en sådan måde, at hun lignede en, der ikke kunne lide det. Hun var stille og lod ham gøre det mod hende. Hun deltog aldrig aktivt, når de havde sex. Hun havde ikke lyst til det. De havde analsex, mens hun havde menstruation, men det skete vist kun én gang.

Hun vendte sig bare rundt, for det ville gøre endnu mere ondt, hvis hun lod ham have sex med hende på normal måde. Hun var presset op ad væggen. Tiltalte stod helt op mod hende, og hun kunne ikke flytte sig. Hun har løjet for ham for at undgå at have sex med ham og har for eksempel fortalt ham, at hun var blevet forsøgt voldtaget på vej hjem, og at hun derfor ikke kunne have sex med ham, fordi hun blødte.

Han lod som om, at han ville hjælpe hende, men det var en undskyldning for at have sex med hende. Han skubbede hende op ad væggen på kontoret for herefter at røre hende i skridtet både uden på og inden under bukserne. Han blev ved med at stikke sine fingre op i hende. Han sagde, at det var for at hjælpe hende med at komme over det. Hun sagde stop ved denne episode.

Han stoppede, men fortsatte så igen efter 510 sekunder. Han sagde, at han havde studeret psykologi og vidste, at hendes kropssprog var et resultat af hendes oplevelse. Han forsøgte at lave om på hendes virkelighed, som om hun ikke havde sagt nej. Forurettede4 har forklaret, at hun har forsøgt at fortrænge, hvad der sket, og hendes forklaring bærer præg af dette.

Hendes forklaring fremstår imidlertid troværdig, sammenhængende og fornødent detaljeret, ligesom hendes forklaring støttes af Forurettede3, som hun betroede sig til under en kollegiefest. Forurettede4's forklaring om det passerede lægges derfor til grund. Efter Forurettede4 og tiltaltes forklaringer lægges det til grund, at de havde samleje ikke under en gang om ugen i perioden fra oktober 2019 til december 2019.

Det findes efter Forurettede4's forklaring bevist, at samlejerne og de øvrige seksuelle forhold, som fandt sted på VirksomhedApS' firmaadresse, i flere tilfælde er sket under anvendelse af vold eller fastholdelse af Forurettede4, og i alle tilfælde er samlejerne og de øvrige seksuelle forhold sket under den i situationen liggende trussel om vold i form af fysisk magtanvendelse, hvilket efter omstændighederne må have stået tiltalte klart.

Tiltalte er herefter i det anførte omfang skyldig i voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225. Af de grunde, som er anført ovenfor vedrørende forhold 19, henføres voldtægtsforholdene alene under den dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 1.

Efter Forurettede4's forklaring er det endvidere bevist, at tiltalte har truet med at dræbe hende, hvis hun sagde noget om samlejerne til nogen fra kontoret. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at truslerne også blev fremsat i anledning af Forurettede4's forventede forklaring til politiet, hvorfor tiltalte findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 123.

Forhold 22 Tiltalte har forklaret, at han var i en swingerklub med Forurettede4 én gang. Det var efter, at de havde været på stranden. De tog i swingerklubben på hendes initiativ, da hun havde en fantasi om at være med i et gangbang. De deltog i et gangbang i Klub1 på Amager. De gik ind sammen og skiftede tøj. De betalte for at få adgang til klubben. Der er altid en kontrollant ved døren.

De startede med at have samleje, men da han ”blev færdig” , var hun stadig liderlig, og hun begyndte derfor at udvælge de mænd, hun ville have gangbang med. Hun valgte 8-10 mænd. Han kiggede bare på, mens hun havde sex med de 8-10 mænd. Forurettede4 har forklaret, at hun sad i bilen, mens han fyldte benzin på. Hun husker kun, at hun var alene i bilen.

Det var en af de gange, hvor hun tænkte, at hun havde lyst til at stikke af. Hun tror, at han tog hende med i swingerklub, men hun er ikke sikker. Hun husker ikke noget med et gangbang. Hun har i retten vedstået at have forklaret til politiet, at hun husker et rum, hvor der var en madras og vægge, der vist var malet røde.

Tiltalte bad hende lukke øjnene, som han plejede at gøre, og sagde, at hun skulle lægge sig på ryggen. Herefter gennemførte han samleje med hende. Hun forestillede sig at være et andet sted, mens det stod på. Selve mindet af det er væk. Som anført vedrørende forhold 19-21 har Forurettede4 forklaret, at hun har forsøgt at fortrænge, hvad der skete, og hendes forklaring til navnlig forhold 22 bærer præg af dette.

Det kan imidlertid efter tiltaltes forklaring lægges til grund, at han og Forurettede4 har besøgt en swingerklub sammen, og det kan efter både tiltaltes og Forurettede4's forklaringer lægges til grund, at de har haft samleje i swingerklubben.

Samlejet er sket efter voldtægterne i forhold 20 og 21, og samlejet findes derfor at være sket under indtryk af den stiltiende trussel, der lå i, at hun tidligere var blevet voldtaget flere gange af tiltalte, ligesom tiltalte var klar over, at hun ikke deltog frivilligt, idet hun alene handlede under indtryk af den stiltiende trussel.

Tiltalte er herefter i det anførte omfang skyldig i voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1). Af de grunde, som er anført ovenfor vedrørende forhold 19, henføres voldtægtsforholdet alene under den dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 1. Forurettede2 og forhold 8-14 Om Forurettede2 fremgår af sagen, at hun er af ukrainsk oprindelse.

Hun blev ansat i VirksomhedApS i marts 2020 som ulønnet praktikant, da hun var 19 år. I slutningen af maj 2020 blev hun som 20-årig fastansat i en lønnet stilling. Hun arbejdede fra virksomhedens kontor i Portugal i en periode og kom tilbage i november 2020. Hun arbejdede der ikke så længe derefter. Forhold 8 Tiltalte har forklaret, at han ikke bad Forurettede2 om at oprette en profil på swingers.dk.

Hun havde nogle fantasier om flere sexpartnere. Han forklarede hende, at hvis hun skulle finde nogen, der var med på trekanter og partnerbytte, så skulle hun i swingerklub. Han havde selv haft en profil på swingers.dk, men han havde ikke en profil på det tidspunkt, hvor hun oprettede sin.

Forurettede2 har heroverfor forklaret, at da hun havde været ansat nogle uger og var alene på kontoret med tiltalte, begyndte han at stille hende upassende spørgsmål. Han kommenterede hendes udseende og påklædning. Han kom tættere på hende og satte sig ved siden af hende. Det var meget ubehageligt. Det var en samtale, som burde være mellem to venner og ikke mellem en chef og en ansat.

Indholdet af samtalerne var ikke i orden. Hun husker ikke alle detaljerne, men det kunne være noget om, at hendes nederdel skulle være kortere, eller at hun var for introvert for en person på 20 år. Han sagde, at hun skulle være mere udadvendt. Han spurgte altid ind til hendes datingsituation. Hun var ung, og han mente, at hun burde have en kæreste.

Han mente, at grunden til, at hun ikke havde en kæreste, var, at hun ikke gik med kort nederdel. Da den første samtale fandt sted, var hun ved at få en kæreste, hvilket hun fortalte tiltalte. Hun håbede, at det ville få ham til at stoppe, men det havde den helt modsatte effekt. Tiltalte sagde, at det var han ligeglad med. Under den første samtale trak tiltalte sin telefon frem og viste hende et billede af sin penis.

Han begyndte at massere hendes skulder og prøvede at holde hende i hånden. Hun begyndte at grine og spurgte, om det virkelig var sådan, han scorede piger. Hun prøvede herefter at komme væk, men tiltalte sagde, at han ikke var færdig endnu, hvorefter han fortsatte med at sige ting, og begyndte at røre hende på lårene og førte hænderne videre op til hendes bryster.

Han tog fat i hendes hoved og trak det ned, hvorefter han kyssede hende på halsen. Hun sagde til tiltalte, at det sikkert var en god måde at score på, men ikke på en arbejdsplads. Tiltalte grinede, og sagde, at de var færdige med at arbejde for den dag, da han var chefen i firmaet og derfor besluttede og bestemte, hvornår hun arbejdede, og hvornår hun ikke arbejdede.

På et senere tidspunkt sagde tiltalte, at kollegaen Vidne1 havde sagt til ham, at Vidne1 godt kunne tænke sig en trekant med dem. Dette sagde tiltalte til hende, efter at de havde haft sex første gang. Tiltalte bad hende også om at oprette en profil på swingers.dk. Det ville hun ikke, og det var ikke hende, der oprettede profilen. Det kan godt være, at hun oprettede brugernavn og kode, men hun brugte ikke profilen.

Hun vidste, at tiltalte brugte den. Når de var alene på kontoret, kunne tiltalte finde på pludselig at tage bukserne af og begynde at onanere og sige, at hun blev nødt til at komme over til ham med det samme og hjælpe ham med det. Hun gik over til ham, men sagde på et tidspunkt, at hun ikke ville, og at det ikke var i orden.

Hun plejede at sige til ham, at hun havde meget arbejde, men han sagde, at han var chefen, og det var ham der bestemte, om hun havde arbejde eller ej.

Efter Forurettede2's sikre og troværdige forklaring – der til dels understøttes af Vidne1's forklaring om, at tiltalte kom med seksualiserede kommentarer over for Forurettede2 – finder retten at kunne lægge hendes forklaring om udtalelserne og hændelserne på arbejdspladsen til grund.

Henset til aldersforskellen og overunderordnelsesforholdet mellem tiltalte og Forurettede2 findes befølingerne, kyssene, fremvisningen af billedet af tiltaltes penis og tiltaltes onani foran Forurettede2 og opfordringen til at oprette en profil på swingers.dk at være at være af en sådan grovhed, at de udgør en overtrædelse af straffelovens § 232, idet der ikke er grundlag for at statuere, at Forurettede2 har samtykket til det anførte, eller at tiltalte kan have troet dette.

Efter Forurettede2's forklaring var det Vidne1, som havde sagt til tiltalte, at Vidne1 godt kunne tænke sig en trekant med dem.

Da tiltalte således ikke opfordrede Forurettede2 til at have en trekant, og da udtalelsen i øvrigt fremkom på et tidspunkt, hvor tiltalte og Forurettede2 havde haft sex første gang, findes udtalelsen ikke at være uanstændig i en sådan grad, at der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 232. Tiltalte er herefter i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232.

Forhold 9 Tiltalte har forklaret, at han begyndte at have sex med Forurettede2 lige efter, at hun slog op med sin kæreste. Det foregik på toilettet på kontoret. Det var hende, der tog initiativ til det. Hun sagde, at hun havde lyst til at have sex med en direktør. Hun gik ind på toilettet fra den ene side, og han gik ind fra den anden side. Der lå en sauna mellem de to døre. Hun åbnede døren for ham.

Hun gav aldrig udtryk for, at hun ikke ville have sex med ham. Han følte ikke, at han udnyttede sin stilling som chef. Pigerne var sammen med ham, fordi han var frisindet og ikke kunne finde på at dømme nogen. Pigerne følte sig trygge ved ham. Han var endda hjemme hos Forurettede2 sammen med hende.

Forurettede2 har heroverfor forklaret, at der ikke var andre mennesker på kontoret den dag, hvor han første gang tog hende ud på toilettet. Det var der heller ikke de andre dage. Hun mener, at han holdt hendes hånd hele vejen ud til toilettet. Der var kys på halsen og kinden. Han tog hendes bukser ned. Hun mener, at resten af tøjet blev på. Da hendes bukser kom ned, rørte han ved hende i skridtet.

Han rørte hende alle de intime steder. Han forsøgte at få hende til at føle det rart og hviskede, at det var sådan, han scorede piger. På dette tidspunkt tænkte hun ”Jeg er færdig, jeg kan ikke” . Det var mærkeligt. Hun kunne ikke mere. Det var ikke meningen, at det skulle ske. Hun spurgte sig selv, hvorfor det skete, men hun sagde aldrig nej. Hun havde ikke lyst til det.

Hun prøvede heller ikke at vise eller antyde, at det var forkert. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle gøre det. Hun kan ikke huske, om hun gjorde noget ved ham. Det kan godt være, at han tog hendes hånd ned i sine bukser. Det er meget uklart. De havde samleje i saunaen. Han var bagved hende. Der var to bænke i saunaen. Hun havde knæene på den nederste bænk, og resten af hendes krop lå hen over den øverste bænk.

Han holdt hende ikke fast, så hun ikke kunne bevæge sig. Hun ville ikke gå til politiet, for hun havde jo ikke sagt nej. Tiltalte har ikke tvunget hende til at gøre noget. Hun legede med sig selv, når han bad hende om det. Hun sagde ikke nej til det, idet hun håbede, at det hurtigt var overstået. Hun græd sig selv i søvn og spurgte, hvorfor hun gjorde det. Det gjorde hun, fordi hun var bange for at miste sit job.

Hun kunne ikke tale med nogen om det. Hun skammede sig over situationen. Hun var der bare i situationen uden at kunne gøre noget. Hun blev følelsesmæssigt lammet. Hun gjorde bare, hvad han bad hende om. Hun har været bange, mens de havde sex, men det sagde hun ikke til ham.

Det kan efter Forurettede2's forklaring lægges til grund, at hun og tiltalte havde samlejer på kontoret tre til fire gange, og at hun i alt fire gange udførte oralsex på ham på kontoret. Efter indholdet af Forurettede2's forklaring om omstændighederne ved samlejerne findes det overvejende betænkeligt at fastslå med den fornødne sikkerhed, at tiltalte har haft det til domfældelse fornødne forsæt til at begå voldtægt.

Tiltalte frifindes derfor for den principale tiltale om overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 (nugældende § 216, stk. 1). Om den subsidiære tiltale for overtrædelse af straffelovens § 220 bemærkes, at bestemmelsen forudsætter, at der foreligger et groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlingseller plejemæssige afhængighed.

To dommere og to nævninger udtaler: Tiltalte har udnyttet sin position som arbejdsgiver og den med arbejdserfaringen beroende overlegenhed til at manipulere Forurettede2 til at opnå samlejer. Vi finder imidlertid ikke, at Forurettede2 har været arbejdsmæssig eller økonomisk afhængig af ansættelsen i en grad, som kan begrunde, at forholdene henføres under straffelovens § 220.

Vi stemmer herefter for at frifinde tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 220. En dommer og fire nævninger udtaler: Tiltalte var ejer og direktør for VirksomhedApS og har været den umiddelbare leder for Forurettede2, ligesom tiltalte har kunnet bestemme, om ansættelsesforholdet skulle fortsætte. Der har dermed været en arbejdsmæssig afhængighed.

Det lægges i overensstemmelse med forklaringen fra Forurettede2 til grund, at hun ikke frivilligt havde samlejer mv. med tiltalte. Efter en samlet bedømmelse af tiltaltes udtalelser og adfærd findes tiltalte at have opnået samlejer mv. i ovennævnte omfang ved groft misbrug af Forurettede2's arbejdsmæssige afhængighed. Vi stemmer herefter for at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 220.

Efter stemmeflertallet frifindes tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 220. Forhold 10 Tiltalte har forklaret, at de var sammen hjemme hos Forurettede2 måske 10 gange. Når de havde sex hos hende, var hun oftest taget alene hjem fra arbejde kl. 14.00. Han ringede eller sendte herefter en besked til hende. Hun boede på femte eller sjette sal.

Når han ringede eller skrev til hende, kom hun ned og åbnede døren for ham på gaden. Når han kom op i lejligheden, fik de kaffe eller vin, og de startede med at kysse. De tog herefter tøjet af og havde samleje. Hun gav ham også oralsex. Han har ikke presset hende til at give oralsex. Han ved ikke, hvor mange gange hun gav ham oralsex. De havde nogle gange sex flere gange på en dag.

Hun var rigtig god til at give oralsex. Antallet af samlejer er fordelt jævnt ud over deres forhold. Han truede ikke med, at hun kunne miste sit job, hvis de ikke havde seksuelt samkvem. Hjemme hos Forurettede2 var en af hendes veninder, Person5, med til sex en af gangene. Person5 var også gift. Forurettede2 inviterede mange veninder med. De havde ikke fysisk sex med andre end Person5.

De ringede på et tidspunkt også til et par og havde sex samtidig med det andet par. Denne forbindelse til det andet par var med både lyd og billede. Forurettede2 har heroverfor forklaret, at når tiltalte kom hjem til hende på kollegiet, så gik hun 6 etager ned for at lukke ham ind. Man kunne ikke åbne døren via en dørtelefon.

Man skulle bruge nøgle til at åbne elevator og trappen, så han kunne ikke selv komme op til hende. Hun overvejede ikke at undlade at lukke tiltalte ind. Hun vidste, at der var mange studerende, der kom og gik, og at han på den måde ville kunne komme ind. Hun tænkte, at han ville blive sur, hvis hun ikke lukkede ham ind. Hun var ikke bange for, at han ville gøre hende noget, men hun var bange for, at han blev sur.

De havde sex to eller tre gange på hendes værelse. De havde næsten aldrig samtaler før og efter, de havde sex. Han blev og røg en cigaret, inden han igen gik. Nogle gange tog han hendes bluse af, mens hans egne bukser blev på. De var ikke nødvendigvis nøgne. Hun har ikke inviteret en veninde med til sex med tiltalte. Hun tror, at Person5 var en person, der blev fundet på websitet ”Swingers” .

Det var ikke hende, der inviterede hende. Da Person5 kom, gemte tiltalte sig på badeværelset. Det var tiltalte, der ville have, at Person5 skulle være med. Han ville have, at hun og Person5 skulle gøre noget ved hinanden, mens han kiggede på. Situationen var mærkelig. Tiltalte bad hende give Person5 bind for øjnene, hvorefter hun skulle give hende et klap, men det kunne hun ikke få sig selv til.

Person5 var en fremmed kvinde. Tiltalte kom ud fra badeværelset og havde samleje med Person5. Hun deltog ikke selv i noget seksuelt med Person5 og tiltalte. Hun sad der bare. Det kan efter Forurettede2's forklaring lægges til grund, at hun og tiltalte havde samlejer på hendes kollegieværelse to til fire gange.

Efter indholdet af Forurettede2's forklaring om omstændighederne ved samlejerne findes det overvejende betænkeligt at fastslå med den fornødne sikkerhed, at tiltalte har haft det til domfældelse fornødne forsæt til at begå voldtægt. Tiltalte frifindes derfor for den principale tiltale om overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 (nugældende § 216, stk. 1).

Om den subsidiære tiltale for overtrædelse af straffelovens § 220 bemærkes, at bestemmelsen forudsætter, at der foreligger et groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlingseller plejemæssige afhængighed.

To dommere og tre nævninger udtaler: Tiltalte har udnyttet sin position som arbejdsgiver og den med arbejdserfaringen beroende overlegenhed til at manipulere Forurettede2 til at opnå samlejer. Vi finder imidlertid ikke, at Forurettede2 har været arbejdsmæssig eller økonomisk afhængig af ansættelsen i en grad, som kan begrunde, at forholdene henføres under straffelovens § 220.

Vi stemmer herefter for at frifinde tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 220. En dommer og tre nævninger udtaler: Tiltalte var ejer og direktør for VirksomhedApS og har været den umiddelbare leder for Forurettede2, ligesom tiltalte har kunnet bestemme, om ansættelsesforholdet skulle fortsætte. Der har dermed været en arbejdsmæssig afhængighed.

Det lægges i overensstemmelse med forklaringen fra Forurettede2 til grund, at hun ikke frivilligt havde samlejer mv. med tiltalte. Efter en samlet bedømmelse af tiltaltes udtalelser og adfærd findes tiltalte at have opnået samlejer mv. i ovennævnte omfang ved groft misbrug af Forurettede2's arbejdsmæssige afhængighed. Vi stemmer herefter for at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 220.

Efter stemmeflertallet frifindes tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 220. Forhold 11 Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at Forurettede2 har givet ham oralsex på en parkeringsplads ved Svanemøllen. Han har ikke presset hendes hoved ned mod sit lem.

Forurettede2 har heroverfor forklaret, at tiltalte en dag sagde til hende, at hun skulle købe noget i supermarkedet, men at de tog hans bil sammen, så de kunne bruge hans betalingskort. De kørte afsted, og tiltalte standsede på en parkeringsplads, og hun sagde spørgende, at der ikke var noget supermarked.

Herefter tog tiltalte sine bukser ned og tog fat i hendes hoved og førte det ned til sin penis, så hun skulle give ham oralsex. Han spurgte hende ikke inden oralsex. Hun sagde ikke, at hun ikke havde lyst. Det kunne hun ikke. Hun flyttede hans hænder, men han er stærk. Det gik op for hende, at hun ikke kunne stå imod, og så gav hun op. Hun husker det meget tydeligt. Han var ikke glad.

Hun var så færdig og havde virkelig ikke lyst til det. Hun ville stoppe flere gange undervejs, hvor tiltalte førte hendes hoved tilbage på sin penis og sagde, at hun skulle fortsætte. Det var ikke som sådan en slåskamp, men hun prøvede at få vejret, og han skubbede hende ned igen. Hun trak hovedet op, og så skubbede han ned igen. Til sidst fjernede han hendes hoved og åbnede bildøren og fik udløsning ud af bilen.

Bagefter grinede han og spurgte, om det virkelig var så hårdt, og hvorfor hun var nødt til at stoppe. Hertil svarede hun, at det var fordi, hun ikke havde lyst. Tiltalte sagde til hende, at selvfølgelig havde hun lyst, da det var det eneste, 19årige tænkte på. Han så ikke, at hun græd i bilen, da hun gav ham oralsex. Han sagde, at stærke kvinder ikke græder.

Efter Forurettede2's forklaring, som fremstår sikker, troværdig og detaljeret, er det bevist, at tiltalte tvang hende til at udføre oralsex. Uanset at tiltalte og Forurettede2 i en periode forinden havde haft seksuelt samkvem, må det have stået tiltalte klart, at hun ikke ønskede at udføre oralsex på ham, ligesom det må have stået ham klart, at hun kun gjorde det, fordi han førte hendes hoved ned til sin penis.

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, i overensstemmelse med tiltalen. Af de grunde, der er anført ovenfor under forhold 19, findes der ikke grundlag for at henføre forholdet under den dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2. Forhold 12 Tiltalte har forklaret, at han ikke har været på Hundige Strand med Forurettede2.

Han har herefter forklaret, at det godt kan være, at de har været på stranden, men at de ikke har haft samleje eller andet på stranden. Forurettede2 har heroverfor forklaret, at hun og tiltalte var ude at køre, og at tiltalte til at starte med ikke ville fortælle, hvor de skulle hen. Hun blev ved med at spørge. De kørte i lang tid, og hun sagde også, at hun gerne ville tilbage til kontoret.

Til sidst sagde tiltalte, at de skulle på stranden, og at hun ville kunne lide det. Tiltalte viste hende stranden, hvor folk sad og onanerede og havde sex i bilerne. Man kunne se, at andre også kiggede på, så derfor følte hun, at det var forventet af hende. Hun blev overrasket, og det var meget ulækkert. Hun havde det meget dårligt, hvilket hun sagde til tiltalte.

Hun kunne ikke lide at være der, og hun begyndte at græde. Tiltalte parkerede lidt væk fra stedet, og de gik en tur for at snakke. De talte om, hvad det var for et sted, og at hun ikke forstod, hvad det var for et sted. Tiltalte fortalte, at det var normalt i Danmark, og der var sådan nogle strande alle steder.

Han sagde, at det var fordi, hun var så ung, at hun ikke kendte til det, og han ville introducere hende for folk fra forretningsverden. Hun forstod ingenting og spurgte, hvordan hun kunne møde forretningsfolk der. Han viste hende en bil, hvor der var nogle, der havde sex, og han sagde, at det var en fra Folketinget.

Efter Forurettede2's sikre og troværdige forklaring kan det lægges til grund, at tiltalte kørte ud til Hundige Strand, hvor folk sad og onanerede og havde sex i bilerne. Tiltalte havde ikke forinden fortalt, hvor de skulle hen, eller hvad det var for et sted. Forurettede2 kunne ikke lide at være der, og hun begyndte at græde.

På denne baggrund – og uanset at tiltalte og Forurettede2 havde indledt et seksuelt forhold – findes tiltaltes fremvisning af stranden for Forurettede2 i arbejdstiden at være af en sådan grovhed, at det udgør en overtrædelse af straffelovens § 232. Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232.

Forhold 13 Som anført ovenfor under forhold 12 har tiltalte forklaret, at han ikke har været på Hundige Strand med Forurettede2. Han har herefter forklaret, at det godt kan være, at de har været på stranden, men at de ikke har haft samleje eller andet på stranden.

Forurettede2 har heroverfor forklaret, at den anden gang, hun og tiltalte var på Hundige Strand, havde han forinden sagt, at de kunne prøve at tage derned igen. I sit hoved tænkte hun, at det måske var normalt i forretningsverdenen. Hun vidste ikke, hvad der skulle ske på stranden.

De gik en tur, og tiltalte skubbede hende ind i nogle buske og ned i knæ, men hun rejste sig op og sagde, at det var et offentligt sted, og det ville hun ikke, og hun ikke havde lyst. Han fortsatte med at skubbe hende ned. Hun prøvede at skubbe sig selv væk, fordi hun ikke ønskede at være der. Hun fornemmede, at hun ikke kunne modstå ham. Tiltalte pressede hende, og hun kunne ikke gøre modstand.

Der stod mænd omkring dem, og mændene onanerede. Selv hvis hun skreg på hjælp, havde de sikkert syntes, at det var endnu bedre. Hendes eneste mulighed var at græde. Hun var bange. Mændene var vel 56 meter væk fra hende og tiltalte. Dem, der onanerede, havde tøj på. Hun så ikke så meget, men da hun var nede på knæ, samlede mændene sig i en cirkel omkring hende. Da hun så det, ”freakede” hun helt ud.

De var mere end tilskuere. Hendes gråd skræmte tiltalte og fik ham til at stoppe.

Efter Forurettede2's forklaring, som fremstår sikker, troværdig og detaljeret, er det bevist, at tiltalte forsøgte at tvinge hende til at udføre oralsex, ligesom oralsexforsøget skete ved skub og fysisk pres og under indtryk af den stiltiende trussel, der lå i, at hun sammen med tiltalte og et antal andre mænd befandt sig på et øde sted, hvorfra det var nærmest umuligt for hende at tilkalde hjælp.

Uanset at tiltalte og Forurettede2 i en periode forinden havde haft seksuelt samkvem, må det have stået tiltalte klart, at hun ikke ønskede at udføre oralsex på ham, hvilket også understøttes af, at hun gjorde modstand under oralsexforholdet i forhold 11. Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, jf. § 21, i overensstemmelse med tiltalen.

Af de grunde, der er anført ovenfor under forhold 19, findes der ikke grundlag for at henføre forholdet under den dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3. Forhold 14 Forurettede2 har forklaret, at tiltalte over telefonen en eller to gange har truet eller i hvert fald sagt, at hun skulle trække sin anmeldelse tilbage.

Tiltalte ringede om natten og i dagtimerne og gentog, at hvis hun ikke trak anmeldelsen tilbage, ville det ødelægge hans liv, og at han derfor ”ville gøre et eller andet” . Han ville kontakte hendes mor og afsløre noget for hendes kollegaer. Hun vidste ikke, om politiet ville tage hendes anmeldelse seriøst og var bange for, hvilke oplysninger der ville slippe ud til hendes kollegaer.

Tiltaltes daværende advokat havde på det tidspunkt anbefalet tiltalte, at han skulle bede hende oplyse, hvorvidt hun ville trække anmeldelsen tilbage. Efter Forurettede2's forklaring, som fremstår sikker, troværdig og detaljeret, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 123, jf. § 260, stk. 1, nr. 1.

Forurettede1 og forhold 1-7 Om Forurettede1 fremgår af sagen, at hun er født og opvokset i Malaysia. Hun var i Danmark i 2015 som udvekslingsstudent og kom tilbage til Danmark i 2018 for at gennemføre en bacheloruddannelse i International Business. I maj 2020 blev hun som 23årige ansat som praktikant hos VirksomhedApS i Bydel. Hun arbejdede i virksomheden indtil slutningen af august 2020.

Forhold 1 Tiltalte har forklaret, at det var Forurettede1, der startede med at flirte. Hun begyndte at opføre sig anderledes og skiftede tøjstil og sprog. Han er næsten sikker på, at der ikke skete seksuelle ting mellem dem på kontoret. Han tog hende med til Hundige Strand. De var ude at køre og ledte efter et sted, hvor de kunne være alene. Han fortalte hende, hvad der foregik på en nudiststrand.

Han rørte ikke ved hende, mens de kørte mod Hundige Strand. Han rørte hende heller ikke på lårene. Han har efterfølgende forklaret, at de lavede noget, men at det var noget, de begge ønskede. Forurettede1 har heroverfor forklaret, at hun den 15. juli 2020 havde en såkaldt en-til-en-samtale med tiltalte. Han ønskede, at hun skulle være mere selvsikker og åbne op om sine usikkerheder.

Han fortalte først om sine svagheder og bad hende gøre det samme. Hun fortalte herefter, at hun ikke var smuk eller klog, og at hun var tyk. Han bad hende lukke øjnene og forestille sig, at de var på en bar i Dubai. Han ønskede at gøre noget, så hun kunne genvinde sin selvtillid. Han hviskede i hendes øre, at hun var smuk og sexet, og at han ville købe drinks til hende.

Hun sad ved siden af ham på hans kontor ved hans skrivebord. Der var under en meter mellem dem. Han lagde langsomt sin hånd på hendes lår, mens hendes øjne var lukkede. Han rørte hendes lår på først ydersiden og langsomt bevægede han sig mod lårets inderside. Hun skubbede hans hånd væk. Han bad hende slappe af i kroppen og have mere selvsikkerhed i kroppen.

Han sagde, at han kunne se hendes bryster, og at hun havde smukke bryster. Han fortsatte med at sige, at han kunne mærke, at hendes hjerte slog hurtigt, og at hun var opstemt. Hun følte sig utryg og væmmedes og sagde, at hun ikke var tryg ved situationen. Hun sagde stop et par gange, men han stoppede ikke. Episoden, hvor de sad over for hinanden, sluttede, fordi hun sagde, at hun var træt og ville hjem.

En-til-en-samtalerne fortsatte de følgende dage. Tiltalte sagde, at formålet var, at hun i forretningsmæssig sammenhæng skulle blive mere selvsikker. Han sagde, at han også havde gjort det med tidligere ansatte, og at det virkede. Hun sagde ikke fra nogle af dagene. Den 20. juli 2020 sagde tiltalte, at han ville køre hende til et sted, hvor han aldrig havde kørt sin kone hen, og hvor han kunne slappe af.

Han sagde ikke, hvorfor han ville vise hende stedet. Han sagde, at han ville presse hende til at blive mere selvsikker, og at hun så kunne komme til kontoret i Portugal. I bilen bad han hende om at lukke øjnene. Han ville have almindelig smalltalk om forretning og firmaet og lagde samtidig hånden på hendes lår. Hun flyttede hans hånd. Han blev ved. Hun pressede sine ben sammen.

Han spredte dem, så han fik adgang til inderlåret. Det gjorde han hele vejen til Hundige Strand. Hun sagde stop med at gøre det. Han sagde, at det ville få hende til at slappe af. Hun var bange. Den 21. august 2020 var de kommet tilbage fra Hundige Strand. Tiltalte lukkede døren til kontoret og satte sig ned. Han begyndte at lege med sig selv. Han bad hende komme over, så hun kunne få ham til at komme.

Hun sagde, at hun ville hjem. Han onanerede. Hun så, at han fik udløsning, men hun så ikke sæden. Han kom i noget papir. Efter Forurettede1's sikre og troværdige forklaring findes det bevist, at tiltalte på kontoret og under kørsel i bilen befølte hende på lårene, selvom hun ved begge lejligheder fjernede hans hånd, og at han i et tilfælde onanerede foran hende på kontoret.

Henset til aldersforskellen og overunderordnelsesforholdet mellem tiltalte og Forurettede1 findes tiltaltes befølingerne af hendes lår på kontoret og i bilen og tiltaltes onani på kontoret foran hende at være at være af en sådan grovhed, at det udgør en overtrædelse af straffelovens § 232, idet der ikke er grundlag for at statuere, at Forurettede1 har samtykket til det anførte, eller at tiltalte kan have troet dette.

Tiltalte er herefter i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232. Forhold 2 Tiltalte har forklaret, at de havde fysisk kontakt første gang i bilen på parkeringspladsen ved Hundige Strand. De kyssede lidt her og dér og legede med hinanden. De tog begge initiativ. Mere skete der ikke. Der var ikke andre personer til stede, men der kørte biler forbi.

Der var også parkerede biler, men ingen gik ud af bilerne. Hun ville gerne mere. Han var ikke tilbageholdende, men sagde bare nej. Det var ikke, fordi han ikke ville mere, men de skulle lære hinanden at kende. Det var nærmest et spil, og legen blev mere og mere intens. Forurettede1's fantasi var at blive set af andre mænd. Hun fortalte om denne fantasi, før de tog til stranden første gang.

Hun var kun genert i starten og begyndte at åbne sig mere og mere – både hvad angår tøj, opførsel og sprogbrug. Hun sagde, at hun godt kunne lide, at nogen så op til hende og havde lyst til hende, og at mænd var vilde med hende. Hun havde også fantasier om gifte mænd. Han foreslog derefter, at de kørte ned til Hundige Strand.

Tiltalte har senere forklaret, at det er korrekt, hvad der står om de faktiske forhold i anklageskriftets forhold 2, men de gjorde det sammen. De var kærlige over for hinanden. Det var ikke ufrivilligt. Forurettede1 har heroverfor forklaret, at tiltalte den 20. juli 2020 parkerede bilen på parkeringspladsen på Hundige Strand, hvor der var mange andre biler.

Han sagde, at hun skulle røre sine bryster og pille ved sig selv i skridtet for at udvise selvsikkerhed. Han forsøgte at kysse hende og lagde sine læber på hendes. Hun lukkede munden. Han sagde, at hun skulle se sig omkring. Hun så, at der kom mænd over til bilen, og at mændene tog bukserne ned og begyndte at onanere. Tiltalte sagde, at mændene syntes, at hun var smuk. Han rullede vinduet ned.

Han bad hende spørge mændene, om de godt kunne lide hendes krop. Der var mellem en og fire mænd. Tiltalte onanerede, mens mændene kiggede, og hun rørte ved sine bryster. Hun havde tøj på. Han bad hende vise lidt af sine bryster for mændene og lege med sin vagina. Hun var så bange. Tiltalte sagde, at det var en nudiststrand. Hvis hun løb væk, havde hun ingen telefon, og hun vidste ikke, hvor hun var.

Hun husker ikke, hvor mange gange de var på parkeringspladsen, men nok tre til fire gange, hvorefter tiltalte tog hende helt ud på stranden.

Efter Forurettede1's sikre og troværdige forklaring finder retten at kunne lægge til grund, at tiltalte tog hende med til en sexstrand i arbejdstiden, kyssede hende og opfordrede hende til at røre ved sig selv på brysterne og i skridtet, mens fremmede mænd stod og onanerede og betragtede hende, ligesom tiltalte også selv onanerede foran hende.

Henset til aldersforskellen og overunderordnelsesforholdet mellem tiltalte og Forurettede1 udgør det anførte en overtrædelse af straffelovens § 232, idet der ikke er grundlag for at statuere, at Forurettede1 har samtykket, eller at tiltalte kan have troet dette. Tiltalte er herefter i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232.

Forhold 3 og 4 Tiltalte har forklaret, at Forurettede1 godt vidste, hvad hun gik ind til – også at der ville være mænd, som var tæt på. Det var ikke første gang, de var på stranden, og de havde det altid rigtig sjovt. Nogle gange rørte hun ved sine bryster, mens mændene masturberede. Hun onanerede også på dem nogle gange. Det var et spil, som hun godt kunne lide og havde lyst til.

Det var sådan alle de gange, de var på stranden. Hun kunne godt have modsat sig handlingerne på stranden. De snakkede meget sammen og havde et meget åbent forhold. Hvis ikke hun ville have det, kunne hun sige, at hun ikke havde lyst til, og så kunne de tage et andet sted hen. Hun var ikke forhindret i at bede om hjælp. Det var sådan alle de gange, de var på Hundige Strand.

På kontoret var han chefen, og når de gik ud og satte sig ind i bilen, så var de bare mand og kvinde. Der var en tydelig forskel. Forurettede1 har heroverfor forklaret, at hun var med tiltalte på Hundige Strand fire gange i juli måned. Den 21. juli 2020, dagen efter de havde været på Hundige Strand første gang, ville tiltalte give kaffe, og de kørte derfor fra firmaet sammen.

Han sagde, at hun skulle slappe af og lukke øjnene. Han lagde sin hånd på hendes lår og bad hende om at lægge sin hånd på hans lår. Hun sad med lukkede øjne. De kom til Hundige Strand. Ved en af episoderne på parkeringspladsen på Hundige Strand bad han hende om at gå ud af bilen og kigge ind i en parkeret bil, hvor der var nogen, der havde sex.

Hun gik tilbage til tiltalte, der sagde, at hun skulle stille sig ved siden af bilen og røre sit bryst. Der stod tre mænd foran hende og onanerede. Hun kiggede på tiltalte og sagde, at hun ikke kunne gøre det mere. Han sagde, at hun skulle sætte sig ind i bilen. Han blev frustreret over, at han og mændene ikke kunne få udløsning.

Efter Forurettede1's sikre og troværdige forklaring finder retten at kunne lægge til grund, at tiltalte tog hende med til parkeringspladsen på Hundige Strand flere gange i juli 2020, og at tiltalte ved en af lejlighederne sagde, at hun skulle røre sit bryst, mens han og andre mænd onanerede.

Retten finder, at de beskrevne handlinger – selv om de må anses for en alvorlig krænkelse af Forurettede1 – efter deres karakter i det hele må henføres under straffelovens § 232 og ikke straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, idet der ikke er grundlag for at statuere, at Forurettede1 har samtykket, eller at tiltalte kan have troet dette.

Tiltalte er herefter i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232. Forhold 5 Tiltalte har forklaret, at Forurettede1 kunne finde på et udføre oralsex på mændene på Hundige Strand. Det var et powerplay. Mændene kiggede på hende og havde lyst til hende. Hun var en sexet kvinde i kontrol.

Efter at have været på parkeringspladsen eller ved træerne otte til ni gange, bevægede de sig ned til et skovområde med klitter beliggende mellem vejen og selve sandstranden. Det var noget, de aftalte. De satte sig og begyndte at kysse. Den første gang var der mange nøgne mennesker omkring dem, og de gik hen til et andet sted, som var mere privat. De blev mere intense i deres berøringer.

De kyssede hinanden, og han rørte hendes bryster. Han gav hende oralsex. Hun satte sig oven på ham. Hun gav ham oralsex. Der kunne godt være 20 mænd. Man kunne se meget fra stranden, og de flyttede derfor til et tredje sted. Hun lavede et lille show for dem, der kiggede. Der var både nøgne mænd og kvinder, som kiggede på dem. Hun stod på alle fire. Han tog hende bagfra, mens hun kiggede på dem, som betragtede dem.

Der var mange mennesker omkring hende, og hun kunne godt lide, at de rørte ved hendes fødder. Der var også nogle mænd, som slikkede hendes fødder, mens de havde sex. Hun syntes, det var okay, fordi han var der til at beskytte hende. Da de var færdige, gik de i vandet og badede i en halv time. De grinede ad situationen.

Forurettede1 har heroverfor forklaret, at tiltalte kom tilbage fra ferie den 10. august 2020 og tog hende ned til selve stranden. Han sagde ikke, hvad de skulle. Hun fik bare at vide, at de skulle ud at køre. Hun troede, at de skulle have en-til-en-samtale. På vejen prøvede han at røre ved hende på lårene. Han sagde, at det var for at få hende til at slappe af.

Hun troede, at han ville have show igen, så folk kunne komme og masturbere. Det var en meget varm dag. Det var let for ham at tage tøjet af hende. Han prøvede at komme op ovenpå hende. Han kørte sædet i bilen hele vejen tilbage, så hun lå ned. Han prøvede at kysse hende, røre hendes bryster og ved vaginaområdet. Han svedte meget og åbnede sit tøj. Der var to mænd omkring bilen, der så det.

Hun prøvede at flytte ansigtet, så han ikke kunne kysse hende. Han trak i hendes ansigt, så de kunne se hinanden i øjnene. Hun skulle trække vejret, sagde han, ligesom de havde sex. Han havde ikke taget sine bukser ned. Han knappede sin skjorte op. Han ville han hende til at røre hans stive penis for at vise, at hun kunne gøre ham hård og liderlig. De to mænd uden for bilen masturberede.

Han ville have hende ned på stranden, fordi det var så varmt. Da de gik derned, var der mange mennesker. Hun forventede ikke, at der skulle ske det, der skete. På vejen til stranden ville han have hende til at holde om taljen på ham, så de lignende et par. Han klappede hende på numsen. Han ville finde et sted, der var lidt oppe i klitterne.

Mens de gik, sagde han, hun skulle se på de mænd, der onanerede henne ved bilen. Tiltalte fandt et sted, hvor de kunne sidde ned. Da hun sad på klitten, kunne hun se mændene kigge på dem. Tiltalte begyndte at hviske til hende, at hun skulle røre ved hans inderlår, og at hun skulle kigge på mændene. Han sagde, at hun skulle lave seksuelle udtryk, så man kunne forstå, at de skulle komme derover.

Det blev mere aggressivt. Han bad hende være ovenpå ham. Han ville røre hendes krop. Folk kom over til dem. Først kom fem til seks personer over og omringede dem. Han bad hende lægge sig ned. Han tog hendes kjole op omkring hendes bryster og begyndte at give hende oralsex. Hun sagde, at han skulle stoppe. Hun skubbede også til hans hoved. Han blev ved med at sige, at hun smagte godt.

Han sagde det så højt, at folk kunne høre det. Der var 20 mænd omkring dem, som onanerede og fik udløsning til det. Tiltalte var ovenpå hende. Han var så stor, og hun troede, at hun ville gå i stykker. Hun kunne ikke kom fri fra ham på grund af hans fysiske størrelse. Han kom sin penis ind i hende. Hun sagde, at han skulle stoppe. Han sagde, at bare spidsen af penis skulle ind.

Hun satte sine hænder på sin skede, så der ikke var plads. Han sagde, at hun skulle give efter og lade folk se det. Hun både skreg og græd. Han sagde ok, og så krammede han hende og sagde til folk, at showet var slut. Hun sagde til ham, at hun var bange. Han sagde, at han ikke ville gøre hende ondt, og at han ville beskytte hende. Han havde haft sin penis helt oppe i hende.

Han sagde, at hun skulle bade i vandet, fordi de var svedige. De havde ikke badetøj med. Han sagde, at hun skulle tage det hele af, da det var en nudiststrand. De var begge nøgne. Alle var nøgne. Hun troede, at det var overstået. De tog tøjet på igen. Han sagde også, at han havde møde og skulle til at gå, men det var ikke overstået. Han fandt et andet sted, hvor de kunne sætte sig ned.

Han prøvede at gøre det samme igen. Han prøve de at røre igen og sagde, at hun skulle røre ved sig selv. Hun skulle stå på alle fire. Han penetrerede hende med sin penis i skeden. Hun sagde, at han skulle stoppe. Hun tog hånden for sin skede, så han ikke kunne penetrere hende. Der var nok 20 mænd omkring dem. Hun var så bange og sagde, at tiltalte skulle stoppe.

Han trak hende op, så deres kroppe var over for hinanden. Han sagde, at han var hendes herre. Hun sagde, at hun ville skrige, hvis han ikke stoppede. Han sagde herefter til de omkringstående, at nu var det slut. De omkringstående personer onanerede. Det var de samme personer, der havde været der første gang. Hun havde jo sagt, at hun var bange, og han gjorde bare det samme.

Han krammede hende og sagde, at han ville passe på hende. De badede igen. Hun samtykkede ikke i noget. Hun havde ikke givet ham nogen anledning til at tro, at hun ville gøre disse ting. På stranden havde han fat om halsen på hende. Hun husker ikke hvor mange gange. Men i hvert fald én gang.

Efter Forurettede1's sikre og troværdige forklaring lægges det til grund, at tiltalte gennemførte to samlejer med hende under de omstændigheder, hun har beskrevet, og at hun ikke medvirkede frivilligt.

Retten finder ikke, at Vidne5's forklaring er relevant ved bevisvurderingen, da tidspunktet, hvor han har forklaret at have set tiltalte på stranden med en asiatisk kvinde, ikke passer med tidspunktet i anklageskriftet, ligesom kvindens alder heller ikke passer med Forurettede1's alder.

Det findes bevist, at samlejerne og de andre seksuelle forhold end samleje på stranden i hvert fald er sket under indtryk af den stiltiende trussel, der lå i, at Forurettede1 sammen med tiltalte og et antal andre mænd og kvinder befandt sig på et øde sted, hvorfra det var nærmest umuligt for hende at tilkalde hjælp, samt at tiltalte var klar over, at hun ikke deltog frivilligt, idet hun alene handlede under indtryk af den stiltiende trussel.

Tiltalte er herefter i det anførte omfang skyldig i to voldtægter og andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, og i blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 for de beskrevne handlinger i bilen.

Af de grunde, der er anført ovenfor under forhold 19, findes der ikke grundlag for at henføre forholdene under den dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2.

Voldtægtsforholdene henføres derfor alene under den dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 1, idet det samtidig bemærkes, at voldtægterne ikke findes at have haft en sådan særlig farlig karakter, at der er grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 216, stk. 3. Forhold 6 Tiltalte har forklaret, at Forurettede1 godt kunne have nægtet. Han ønskede ikke at krænke hendes blufærdighed.

Det havde han ikke på noget tidspunkt til hensigt at gøre. Han betragtede bare. Det var hende, der mange gange gjorde tingene selv. Forurettede1 har heroverfor forklaret, at de var på stranden igen den 14. august 2020. Hun mindes kun, at de var på parkeringspladsen den dag. Hun husker ikke, hvordan det kom i stand, for hun gemte sig et mørkt sted i sig selv efter overgrebet den 10. august 2020.

Han rørte ved hende og bad hende røre sig seksuelt på brysterne og lege med sin skede. Hun havde tøj på og skulle røre sig selv uden på tøjet. Han prøvede at putte sin hånd under hendes tøj. Hun prøvede som altid at skubbe ham væk. Det lykkedes for ham, og han rørte hende under tøjet. Der kom mænd over til bilen. Der var mænd alle gangene på nær den sidste gang på stranden. Mændene onanerede også denne gang.

Hun kunne genkende en af mændene fra stranden. Hun så ham to gange på en uge. Hun sagde også denne gang til tiltalte, at hun ikke havde lyst. Han sagde, at hun skulle være smuk og have selvtillid, når hun gjorde det. Det ville få hende til at blive en succesfuld forretningskvinde. Med al den selvtillid ville folk blive tiltrukket af hende, hvilket var vigtigt, når man skulle sælge.

Hun husker ikke, hvordan det sluttede, men de kørte tilbage til kontoret. Det gjorde de hver gang. Efter Forurettede1's sikre og troværdige forklaring kan det lægges til grund, at tiltalte tog hende med til parkeringspladsen på Hundige Strand, hvor han rørte ved hende under tøjet, selvom hun sagde til ham, at hun ikke havde lyst og skubbede hans hånd væk.

Han bad hende også røre sig selv seksuelt på brysterne og lege med sin skede, mens fremmede mænd stod ved bilen og onanerede. Retten finder, at de beskrevne handlinger – selv om de må anses for en alvorlig krænkelse af Forurettede1 – efter deres karakter i det hele må henføres under straffelovens § 232 og ikke straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225.

Det er herved tillagt vægt, at Forurettede1 ikke nærmere har beskrevet, hvor tiltalte rørte hende.

Henset til aldersforskellen og overunderordnelsesforholdet mellem tiltalte og Forurettede1 udgør det anførte en overtrædelse af straffelovens § 232, da det efter omstændighederne må have stået tiltalte klart, at hun ikke ønskede at medvirke, eftersom hun prøvede at skubbe tiltaltes hånd væk og udtalte, at hun ikke havde lyst. Tiltalte er herefter i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232.

Forhold 7 Tiltalte har forklaret, at han ikke kan genkende, at det skulle være blevet afbrudt. Han havde ikke en fornemmelse af, at Forurettede1 ikke ønskede det. Forurettede1 har heroverfor forklaret, at hun husker, at det var en fredag. Det kan godt have været den 21. august 2020. De nåede parkeringspladsen ved stranden. Det var rigtig dårligt vejr og skulle til at regne. Der var ikke så mange biler.

Hun åbnede øjnene og kiggede omkring. Hun kunne se, at tiltalte var desperat for at finde mennesker, der kunne være omkring dem. Han fandt én bil. Han bad hende kigge på mændene i bilen. Hun sagde, at hun ikke kunne gøre det, og at hun havde ondt. Han tvang hende. Han sagde, at hun skulle røre sine bryster og kigge på bilen. Hendes ansigt var ikke behageligt.

Bilen ved siden af mistede interessen, og tiltalte blev mere aggressiv. Han greb hendes hånd og ville have, at hun skulle onanere ham. Hun trak sin hånd væk. Han sagde prøv at se, når du bliver genert og bange, vil ingen kigge på dig. 300 meter fra dem var der en mand, som kiggede på dem. Tiltalte tog sine bukser på og satte gang i bilen og kørte over til manden.

Tiltalte bad hende gøre det samme igen, så manden kom over mod døren. Da hun gjorde dette, onanerede manden. Hun havde ingen lyst til det og gjorde ikke, hvad tiltalte ville have. Hun sagde, at hun var syg og træt og havde ondt i fødder og ben. Det var tiltalte ligeglad med. Hun græd virkelig højt. Tiltalte sagde, at han ville beskytte hende og passe på hende, og at han elskede hende. Det var så ulækkert.

Han blev ved med at kramme hende. Han sagde, at han ikke ville gøre hende fortræd. Han kørte til et andet sted, hvor der også var en bil. Han rullede ruden ned og bad hende igen om at lege med sig selv, så hun kunne tiltrække fyren ved siden af. Fyren gik ud af bilen og begyndte at onanere. En anden fyr kom til og onanerede. Tiltalte onanerede også. Tiltalte blev mere aggressiv.

Han sagde, at hun skulle vende sig om, så han kunne gøre det med fingrene. Han havde trukket bukserne ned om knæene. Hun var på alle fire med hænderne på passagersædet og fødderne på førersædet. De to fyre stod og onanerede. Hun sagde til tiltalte, at han skulle stoppe, og at knæene gjorde ondt. Han sagde slap af. Jeg skal nok få dig til at slappe af. Han tog sine bukser af. Han ville voldtage hende igen.

Men inden da var der nogen fra en bil, der råbte på dansk ad dem. Hun forstod det ikke, men han oversatte det. Hun kunne se, at manden stak sit mobilkamera ud. Manden sagde ”Ulækre person, gå ind igen, inden jeg filmer det hele” . Alle dem, der stod og onanerede, løb tilbage til deres biler. Tiltalte tog hurtigt sine bukser og kørte lige med det samme tilbage til kontoret.

Han nåede derfor ikke at have samleje med hende. Han havde haft fingrene oppe i hende. Han slikkede på dem og sagde, at det smagte godt. Efter Forurettede1's sikre og troværdige forklaring lægges det til grund, at tiltalte ved sine handlinger forsøgte at gennemtvinge samleje, men blev afbrudt af en mand, der truede med et mobilkamera.

Det findes bevist, at forsøget på samleje og det andet seksuelle forhold end samleje i hvert fald er sket under indtryk af den stiltiende trussel, der lå i, at Forurettede1 sammen med tiltalte og et antal andre mænd befandt sig på et øde sted, hvorfra det var nærmest umuligt for hende at tilkalde hjælp, samt at tiltalte var klar over, at hun ikke deltog frivilligt, idet hun alene handlede under indtryk af den stiltiende trussel.

Tiltalte er herefter skyldig i forsøg på voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, jf. § 21.

Af de grunde, som er anført ovenfor vedrørende forhold 19, henføres voldtægtsforsøget alene under den dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 1, idet det samtidig bemærkes, at voldtægtsforsøget ikke findes at have haft en sådan særlig farlig karakter, at der er grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 216, stk. 3.

Thi bestemmes

: Tiltalte er i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, i forhold 2 i overtrædelse af straffelovens § 232, i forhold 3 og 4 i overtrædelse af straffelovens § 232, i forhold 5 i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, og § 232, i forhold 6 i overtrædelse af straffelovens § 232, i forhold 7 i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, jf. § 21, i forhold 8 i overtrædelse af straffelovens § 232, i forhold 9 og 10 frifindes tiltalte, i forhold 11 er tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, i forhold 12 i overtrædelse af straffelovens § 232, i forhold 13 i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, jf. § 21, i forhold 14 i overtrædelse af straffelovens § 123, jf. § 260, stk. 1, nr. 1, i forhold 15 i overtrædelse af straffelovens § 232, i forhold 16 frifindes tiltalte, i forhold 17 er tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, i forhold 18 i overtrædelse af straffelovens § 232, i forhold 19 i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, og § 232, i forhold 20 i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, i forhold 21 i straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, og straffelovens § 232 og i forhold 22 i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1). …” Sanktionsspørgsmålet mv.

Straf Nævningetinget har om straffastsættelsen truffet følgende enstemmige afgørelse: Straffen fastsættes efter straffelovens § 216, stk. 1, (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, jf. til dels § 21, samt § 232 og § 123, jf. til dels § 260, stk. 1, nr. 1, til fængsel i 7 år.

Der er ved strafudmålingen lagt vægt på omfanget og karakteren af de seksuelle overgreb, og at overgrebene er begået over en længere periode over for fire kvinder, der var ansat i tiltaltes firma. Retten har endvidere lagt vægt på det ydmygende præg, som navnlig de seksuelle overgreb på og ved Hundige Strand havde, hvor andre mænd nogle af gangene har overværet eller deltaget i de seksuelle krænkelser.

Retten har endelig lagt vægt på, at tiltalte har udnyttet og misbrugt sin overordnede stilling og mentale overlegenhed til at få kvinderne til i en vis periode at acceptere de seksuelle overgreb.

Endelig er det tillagt vægt, at der som led i en af voldtægterne i forhold 21 blev udøvet betydelig vold ved, at tiltalte tog sit bælte rundt om forurettedes hals, hvorved hendes blodårer i øjnene blev tydelige, ligesom hun havde svært ved at få luft.

Udvisning Nævningetinget har om udvisning truffet følgende enstemmige afgørelse: Tiltalte, der ikke er tidligere straffet, er i denne sag idømt fængsel i 7 år for talrige overtrædelser af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, til dels jf. § 225, og § 232, begået over for fire forskellige kvinder. Tiltalte er portugisisk statsborger og har opholdt sig i Danmark siden 2006.

Han blev den 27. februar 2007 tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl i Danmark og har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 15 år og 7 måneder. Betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 6, er herefter opfyldt. Tiltalte skal således udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, dvs.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og artikel 28, stk. 3, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (EU-opholdsdirektivet). Efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af retten til et familieeller privatliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund.

Om disse betingelser er opfyldt, beror på en proportionalitetsvurdering under inddragelse af en række kriterier, der er fastlagt i Menneskerettighedsdomstolens praksis. I vurderingen indgår det samfundsmæssige behov for udvisning særligt under hensyn til karakteren af den kriminalitet, som den pågældende nu og tidligere har begået.

Der skal endvidere tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold her i landet og i statsborgerskabslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og statsborgerskabslandet samt eventuelt andre lande, hvortil den pågældende har særlig tilknytning.

Tiltalte, der som nævnt er portugisisk statsborger og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 15 år og 7 måneder, har opholdt sig i Danmark siden 2006. Han er gift med en dansk kvinde, og de har sammen to børn på 1½ og 4 år. Tiltalte har gennem det meste af sit ophold i Danmark været i arbejde. Tiltalte er født og opvokset i Portugal, indtil han som 21årig flyttede til Danmark.

Han taler portugisisk og har under retssagen haft brug for portugisisk tolk. Hans forældre bor i Frankrig, og hans familie har kun tilknytning til Frankrig og Portugal. Tiltalte har oplyst, at hans søn taler portugisisk. Endvidere har han forklaret, at han har stiftet virksomhed i Portugal, og at han har været i Portugal eller Dubai en gang om måneden.

Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold, herunder den begåede alvorlige kriminalitet og tiltaltes tilknytning til Danmark samt til Portugal, finder retten, at udvisning af tiltalte må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge offentlig orden og sikkerhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2.

Spørgsmålet her herefter, om udvisning er i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b, jf. § 2, stk. 3, jf. stk. 1, og EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (EU-opholdsdirektivet).

Efter EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, skal en begrænsning i retten til fri bevægelighed og ophold kunne begrundes i hensynet til bl.a. den offentlige orden eller sikkerhed. Efter artikel 27, stk. 2, skal udvisningen være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd.

Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Efter EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, er det tillige en betingelse for udvisning af en EU-statsborger, som har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de 10 forudgående år, således som det er tilfældet for tiltaltes vedkommende, at udvisning er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten EU-Domstolen har bl.a. i dom af 22. maj 2012 i sag C348/09 (P.I. mod Oberbürgermeisterin der Stadt Remscheid) fastslået, at udvisning på grundlag af artikel 28, stk. 3, er begrænset til »ekstraordinære tilfælde«, og at begrebet »bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed« ikke blot forudsætter eksistensen af en trussel mod den offentlige sikkerhed, men også, at en sådan trussel er endog særlig alvorlig, samt at adgangen til at gøre undtagelse fra det grundlæggende princip om fri bevægelighed skal fortolkes strengt, jf. dommens præmis 19, 20 og 23.

Af dommens præmis 28 fremgår, at det er tilladt medlemsstaterne at anse strafbare handlinger som dem, der er opregnet i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 1, andet afsnit, for at indebære et særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende samfundsinteresse, der kan udgøre en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed og dermed være omfattet af begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed” .

En betingelse herfor er, at sådanne handlinger er begået på en måde, som er af særlig grov karakter, hvilket hører under den nationale domstol at efterprøve i den konkrete sag.

Efter en samlet vurdering finder retten, at der i nærværende sag – med flere voldtægter begået mod flere kvinder, der alle har været ansat hos tiltalte – har været tale om seksuel udnyttelse af kvinder, der udgør en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed og dermed er omfattet af begrebet ” bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed” .

Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold har han ikke en sådan tilknytning til Danmark, at udvisning kan anses for at stride mod proportionalitetsprincippet i EU-opholdsdirektivet artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. l.

Opholdsdirektivet kan derfor ikke antages at være til hinder for, at der sker udvisning, jf. herved direktivets artikel 33, stk. 1, og udlændingelovens § 26 b, jf. § 2, stk. 3. På den baggrund tages påstanden om udvisning til følge i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 6.

Da tiltalte er idømt en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år 6 måneder, udvises tiltalte med et indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.

Opholdsforbud Nævningetinget har om opholdsforbud truffet følgende enstemmige afgørelse: Når nogen dømmes efter straffelovens §§ 216 eller 222, § 223, stk. 2, § 224, stk. 1, § 225, jf. §§ 216 eller 222, § 223, stk. 2, eller § 224, stk. 1, § 228, jf. en af de foregående bestemmelser, § 232 eller § 262 a, stk. 2, kan der ved dommen gives den pågældende forbud mod at opholde sig eller færdes i nærmere afgrænsede områder, hvor der er fare for, at den pågældende vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed (opholdsforbud), jf. § 236, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte er straffet med fængsel i 7 år for talrige overtrædelser af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, til dels jf. § 225, og § 232, og flere af forholdene er begået på parkeringspladsen på Hundige Havnevej i Greve Kommune og på Hundige Strand, hvor der efter de foreliggende oplysninger er et såkaldt cruisingområde, hvor der foregår seksuelle aktiviteter.

Det er i skyldkendelsen fundet bevist, at tiltalte under forskellige påskud kørte de forurettede kvinder ud til den omhandlede parkeringsplads og i flere tilfælde tog dem med ned til stranden, hvor han begge steder krænkede dem, og hvor de blev omringet af fremmede mænd, der i flere tilfælde onanerede omkring dem.

Det er i skyldkendelsen lagt til grund, at tiltalte var fuldt ud klar over hvad det var for et sted, han kørte de forurettede kvinder til, og at de tilstedeværende mænd ville komme tæt på dem, når han krænkede kvinderne på eller ved stranden. Efter karakteren og omfanget af de seksuelle krænkelser findes der at være fare for, at tiltalte på ny vil begå lovovertrædelser af lignende beskaffenhed på eller ved stranden.

Det forbydes derfor tiltalte indtil videre at færdes og opholde sig på parkeringspladsen på Hundige Havnevej i Greve Kommune og på Hundige Strand i Ishøj Kommune og Greve Kommune i medfør af straffelovens § 236, stk. 1, nr. 1. Det afgrænsede område dækker følgende område: Fra den vestlige side langs Hundige Havnevej fra krydset med Hundige Strandvej til krydset med Hejren ved Greve Marina.

Herfra videre i lige linje mod syd til kysten. Herfra mod øst langs kysten frem til stien som løber mellem Lille Vejlesø og Jægersø. Herfra videre mod nord frem til det sydøstlige hjørne af Lille Vejlesø. Herfra langs sydsiden af Lille Vejlesø mod vest frem til østsiden af Hundige Havnevej nord for stikvejen til parkeringspladsen ved Hundige Strand.

Herfra mod nord langs den østlige side af Hundige Havnevej frem til krydset med Hundige Strandvej. Erstatning Forurettede 1 Efter de juridiske dommeres bestemmelse, skal tiltale betale 150.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. oktober 2022 i godtgørelse for tort til Forurettede1, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Der er ved fastsættelsen af godtgørelsen lagt vægt på de seksuelle krænkelsers grovhed samt karakter og længden af den periode, hvor krænkelserne fandt sted. Forurettede 2 Efter de juridiske dommeres bestemmelse, skal tiltale betale 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. oktober 2022 i godtgørelse for tort til Forurettede2, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Der er ved fastsættelsen af godtgørelsen lagt vægt på de seksuelle krænkelsers grovhed samt karakter og længden af den periode, hvor krænkelserne fandt sted.

Forurettede 4 Efter de juridiske dommeres bestemmelse, skal tiltale betale 150.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. oktober 2022 i godtgørelse for tort til Forurettede4, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Der er ved fastsættelsen af godtgørelsen lagt vægt på de seksuelle krænkelsers grovhed samt karakter og længden af den periode, hvor krænkelserne fandt sted. Forurettede 3 Efter de juridiske dommeres bestemmelse, skal tiltale betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. oktober 2022 i godtgørelse for tort til Forurettede3, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Der er ved fastsættelsen af godtgørelsen lagt vægt på karakteren og omfanget af de omhandlede blufærdighedskrænkelser.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal straffes med fængsel i 7 år. Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Det forbydes Tiltalte indtil videre at færdes og opholde sig eller færdes på parkeringspladsen ved Hundige Havnevej i Greve Kommune og på Hundige Strand i Ishøj Kommune og Greve Kommune. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale 150.000 kr. til Forurettede1.

Beløbet skal indbetales til advokat Charlotte Møller Larsen, Njord Law Firm, Pilestræde 58, København K, med henvisning til j.nr. … . Beløbet forrentes med procesrente fra den 19. oktober 2022. Tiltalte skal inden 14 dage betale 30.000 kr. til Forurettede2. Beløbet skal indbetales til advokat Charlotte Møller Larsen, Njord Law Firm, Pilestræde 58, København K, med henvisning til j.nr. … .

Beløbet forrentes med procesrente fra den 19. oktober 2022. Tiltalte skal inden 14 dage betale 150.000 kr. til Forurettede4. Beløbet skal indbetales til advokat Charlotte Møller Larsen, Njord Law Firm, Pilestræde 58, København K, med henvisning til j.nr. … . Beløbet forrentes med procesrente fra den 19. oktober 2022. Tiltalte skal inden 14 dage betale 10.000 kr. til Forurettede3.

Beløbet skal indbetales til advokat Charlotte Møller Larsen, Njord Law Firm, Pilestræde 58, København K, med henvisning til j.nr. … . Beløbet forrentes med procesrente fra den 19. oktober 2022. :::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 21. afdelings

DOM

(landsdommerne, Joachim Kromann, Tine Vuust og Louise Pansa Lauemøller (kst.) med nævninger).

Dato: 1. juni 2023 Rettens sagsnr.: S-3042-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1985, (advokat Poul Hauch Fenger, besk.) Dom afsagt af Retten i Glostrup den 21. september 2022 (CL7347/2021) er anket af tiltalte med påstand om principalt ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved byretten, subsidiært frifindelse og mere subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden, der med tiltaltes indforståelse og rettens tilladelse har berigtiget tiltalen gengivet i byrettens dom således, at ” stk. 3 ” og ”under særligt skærpende omstændigheder ” udgår i forhold 911, 21 og 22, har endeligt påstået domfældelse efter tiltalen for byretten, dog således at der i forhold 3 og 6 alene sker domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 232.

Erstatning Forurettede1 har gentaget den for byretten nedlagte påstand om tortgodtgørelse på 250.000 kr. (forhold 17).

Forurettede2 har gentaget den for byretten nedlagte påstand om tortgodtgørelse på 175.000 kr. (forhold 814) Forurettede3 har gentaget den for byretten nedlagte påstand om tortgodtgørelse på 20.000 kr. (forhold 1517) Forurettede4 har gentaget den for byretten nedlagte påstand om tortgodtgørelse på 300.000 kr. (forhold 1822) Tiltalte har bestridt erstatningspligten og opgørelsen af samtlige tortgodtgørelseskrav.

Forklaringer Der er afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede1, Forurettede2, Forurettede3, Forurettede4 (nu Forurettede4), politiassistent Vidne6, Vidne5, Vidne1, Vidne2 og Vidne3.

Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne7, tidligere Person7. [FORKLARINGER UDELADT] Supplerende sagsoplysninger Der har under hovedforhandlingen været afspillet video af en indenretlig afhøring af Forurettede1.

Landsretten har ved kendelse af 15. maj 2023 tilladt anklagemyndigheden under hovedforhandlingen og forud for afsigelsen af skyldkendelse at dokumentere fra akterne i tre tidligere sager vedrørende overtrædelse af straffelovens kapitel 24, der alle involverer tiltalte, og som blev sluttet, uden at der blev rejst tiltale mod ham.

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at han og Vidne 7, tidligere Person 7 har været skilt, siden han fejlagtigt blev anholdt, og at han ikke har set sine børn siden skilsmissen. Hans firmaer er gået konkurs.

Vidne7's, tidligere Person7 forklaring om hans personlige forhold er forståelig på grund af hans utroskab, men han anser sig selv for at være en god far, og han kan godt lide Danmark. På nuværende tidspunkt vil han gerne udvises, for han vil ikke bo i et land, hvor han som uskyldig kan blive dømt. Det ændrer ikke ved hans holdning, at en udvisning kan besværliggøre hans muligheder for at se sine børn.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltaltes principale påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen Landsretten har vedrørende tiltaltes principale påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved byretten den 11. maj 2023 afsagt følgende kendelse: ”… Tiltalte ankede i forbindelse med domsafsigelsen byrettens dom med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Ved hovedforhandlingens indledning i landsretten har tiltalte nedlagt en ny principal påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling, subsidiært frifindelse og mere subsidiært formildelse.

Tiltalte har til støtte for påstanden om ophævelse af byrettens dom gjort gældende, at den skete beskikkelse af advokat Charlotte Møller Larsen som bistandsadvokat for de fire kvinder, der efter tiltalen har været udsat for seksuelle krænkelser fra tiltalte side, jf. sagens forhold 122, er i strid med artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Landsretten finder under hensyn til det anbringende, som tiltalte har gjort gældende til støtte for påstanden om ophævelse af byrettens dom, at påstanden om ophævelse bør tages under påkendelse, selv om den ikke er fremsat rettidigt efter retsplejelovens § 913, jf. retsplejelovens § 927, stk. 1, nr. 2. Retsplejelovens § 741 c indeholder regler om bistandsadvokatens beføjelser under sagen.

Ud over støtte til den forurettede under afhøringer hos politiet og i retten samt bistand ved opgørelsen af eventuelle erstatningskrav er det i forarbejderne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 1979-80, tillæg A, sp. 465466, forudsat, at bistandsadvokaten også har opgaver af mere almen karakter, herunder rådgivning om særlige hjælpemuligheder, personlig støtte og vejledning, om at orientere den forurettede om sagens forløb og om at forberede den pågældende på, hvorledes sagen behandles i retten under hovedforhandlingen.

Tiltaltes forsvarer har tilkendegivet, at der intet grundlag er for at antage, at advokat Charlotte Møller Larsen som bistandsadvokat for de fire kvinder har overskredet de beføjelser, der efter retsplejeloven påhviler hende, eller i øvrigt har tilsidesat pligter, der påhviler hende som advokat.

Henset hertil og efter karakteren af de opgaver, der påhviler en bistandsadvokat for en forurettet i en straffesag, og de beføjelser, som bistandsadvokaten er tillagt, findes beskikkelse af samme advokat for flere forurettede i samme sag ikke at rejse spørgsmål i forhold til artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tiltaltes påstand om ophævelse af byrettens dom tages derfor ikke til følge.

Thi bestemmes

: Tiltaltes påstand om ophævelse af byrettens dom tages ikke til følge. …” Skyldkendelse Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: ” Indledning Tiltalen angår en række seksuelle krænkelser fra tiltaltes side af fire udenlandske kvinder i alderen 1923 år, der var ansat i virksomheder, som tiltalte var direktør for og havde bestemmende indflydelse i.

Forurettede3 og Forurettede4, der begge var ansat i VirksomhedApS 2 med kontor i By1, har forklaret om seksuelle krænkelser begået i perioden fra juli til december 2019 (forhold 1517 vedrørende Forurettede3) og perioden fra oktober 2019 til januar 2020 (forhold 1822 vedrørende Forurettede4).

Forurettede2 og Forurettede1 (herefter Forurettede1), der begge var ansat i VirksomhedApS 1 med kontor i Bydel, har forklaret om seksuelle krænkelser begået i perioden fra marts til maj 2020 (forhold 814 vedrørende Forurettede2) og fra juli til august 2020 (forhold 17 vedrørende Forurettede1).

De fire kvinder har alle forklaret, at tiltalte under deres ansættelse udsatte dem for blufærdighedskrænkelser i form af bl.a. seksualiserende udtalelser og berøringer.

Forurettede4, Forurettede2 og Forurettede1 har endvidere forklaret, at de seksuelle krænkelser, som tiltalte udsatte dem for, efter kort tid udviklede sig til også at omfatte indføring af fingre i skeden, egentlige samlejer og oralsex, herunder på parkeringspladsen ved Hundige Strand, og for Forurettede1's og Forurettede2's vedkommende tillige på selve stranden.

Tiltalte har også for landsretten nægtet sig skyldig i det væsentlige med henvisning til, at han hjalp kvinderne med at udleve de seksuelle fantasier, som de havde, og at de således frivilligt medvirkede til de seksuelle aktiviteter, der er beskrevet i tiltalen.

Landsretten finder tiltaltes forklaring, som ikke understøttes af bevisførelsen i øvrigt, herunder det skriftlige materiale i sagen, utroværdig og konstrueret.

Det skriftlige materiale underbygger tværtimod en grænseoverskridende og seksualiserende adfærd fra tiltaltes side over for de fire kvinder under påskud af et ønske om navnlig at indgyde kvinderne selvtillid for herigennem at facilitere deres fremtidige karrierer i forretningsverdenen.

Landsretten bemærker i den sammenhæng i øvrigt, at det – også efter landsrettens indtryk af kvinderne – findes helt usandsynligt, at Forurettede4, Forurettede2 og Forurettede1, der var kommet til Danmark for at studere, og som led heri havde taget ansættelse i ulønnede praktikantstillinger i tiltaltes virksomheder, alle skulle have haft lyst til sammen med tiltalte at dyrke seksuelle aktiviteter på p-pladsen ved Hundige Strand og på selve stranden, mens fremmede mænd onanerende så til eller berørte dem.

Tiltaltes forklaring om, at han hjalp kvinderne med at udleve deres seksuelle fantasier, står endvidere i skarp kontrast til det faktum, at tiltalte i tre tidligere sager om seksuelle krænkelser, der ikke førte til tiltalerejsning, på samme måde som i nærværende sag og i modsætning til de kvinder, de seksuelle krænkelser vedrørte, forklarede, at kvinderne frivilligt deltog i seksuelle aktiviteter.

Også tiltaltes besked fra maj 2020 til profil en ”Person 6” findes at understøtte, at tiltalte i hvert fald har haft en fantasi om at begå voldtægt af en kvinde på Hundige Strand. Heroverfor står kvindernes forklaringer, som alle har fremstået troværdige.

Forklaringerne er sammenhængende og detaljerede, men uden overdrivelser, og deres forklaringer vedrørende de enkelte forhold er overensstemmende med deres forklaringer for byretten, idet bemærkes, at Forurettede1 for landsretten tillige har afgivet forklaring om sagens forhold 4.

Det er endvidere tillagt vægt, at kvindernes forklaringer indbyrdes har et ensartet præg i relation til, hvordan tiltalte har opført sig over for dem og udnyttet dem seksuelt, selvom Forurettede3 og Forurettede4 ikke kender Forurettede1 og Forurettede2.

Hertil kommer, at kvindernes forklaringer om tiltaltes grænseoverskridende og seksuelle adfærd over for dem som nævnt på væsentlige punkter støttes af det øvrige bevismateriale i sagen, herunder korrespondancen fra beskedtjenesten ”Slack” , Forurettede2's mail af 7. oktober 2020 og lydoptagelsen fra Forurettede3's samtale med tiltalte om hendes opsigelse.

Landsretten lægger derfor som byretten afgørende vægt på kvindernes forklaringer ved bevisvurderingen i sagen.

Forhold 1, 2, 3 og 6 Efter Forurettede1's forklaring lægger landsretten til grund, at tiltalte i perioden fra den 14. juli til den 21. august 2020 på kontoret i Bydel som hendes chef befalede hende at lukke øjnene og forestille sig, at de var på en bar i Dubai, mens han berørte hendes lår og hviskede i hendes øre, at hun var smuk og sexet.

Det lægges efter forklaringen endvidere til grund, at tiltalte i hvert fald i ét tilfælde på kontoret i Bydel onanerede foran hende med blottet lem. Det lægges videre til grund, at tiltalte ved flere lejligheder i arbejdstiden tog Forurettede1 med på Hundige Strand, hvor der såvel på p-pladsen som på stranden foregik åbenlyse seksuelle aktiviteter.

I bilen på vej dertil lagde tiltalte hånden på hendes inderlår, selvom hun pressede benene sammen, ligesom han i bilen på p-pladsen ved Hundige Strand kyssede hende og befølte hendes lår og bryster flere gange.

Uanset at Forurettede1 sagde, at hun ikke ville, formåede tiltalte hende til at berøre sine bryster, mens fremmede mænd, der stod omkring bilen og onanerede, betragtede hende, ligesom tiltalte ved én lejlighed også selv onanerede foran hende.

Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at Forurettede1 har samtykket til det anførte, eller at tiltalte kan have troet dette, og tiltaltes handlinger findes af en sådan karakter, at de har været egnet til at krænke hendes blufærdighed. Tiltalte findes i det anførte omfang herefter skyldig i forhold 1, 2, 3 og 6, i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1.

I overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand for landsretten frifindes tiltalte i forhold 3 for den principale tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 2), jf. § 225, jf. § 216, stk. 3, og den subsidiære tiltale for overtrædelse af straffelovens § 220, jf. § 225, og i forhold 6 for den principale tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 2), jf. § 225, jf. § 216, stk. 3, jf. til dels § 21, og den subsidiære tiltale for overtrædelse af straffelovens § 220, jf. § 225, jf. til dels § 21.

Forhold 4 Forurettede1 har for landsretten forklaret, at tiltalte én gang på bagsædet af hans bil, der var parkeret på p-pladsen ved Hundige Strand, havde sine fingre oppe i hendes vagina i forbindelse med, at hun havde menstruation, hvilket hun husker, fordi han efterfølgende tørrede blod af sine fingre i papir og et håndklæde. Hun har endvidere forklaret, at der som altid stod mænd omkring bilen på p-pladsen.

Hun har tidsfæstet episoden på baggrund af de notater, som hun udarbejdede i forbindelse med sin politianmeldelse af tiltalte den 29. august 2020, og som hun har vedstået i landsretten. Heraf fremgår endvidere, at hun mange gange sagde nej, men at tiltalte desuagtet fortsatte.

Landsretten finder det efter Forurettede1's forklaring ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte ved denne episode tillige slikkede på hendes bryster og onanerede, og tiltalte frifindes i dette forhold derfor for overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1.

Af de grunde, der er anført af byretten vedrørende sagens forhold 19, tiltrædes det, at det handlingsforløb, som Forurettede1 har forklaret om, ikke opfylder gerningsindholdet i dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. § 225. 7 nævninger og 3 dommere udtaler herefter: Vi lægger Forurettede1's forklaring om det passerede, der støttes af hendes egne notater udarbejdet i nær tidsmæssig sammenhæng med episoden og hendes politianmeldelse af forholdet, til grund.

Vi finder det på baggrund heraf og efter sagens oplysninger i øvrigt bevist, at Forurettede1 ikke deltog frivilligt i tiltaltes berøring af hende i vagina, men handlede under indtryk af bl.a. tiltaltes fysiske overlegenhed og den stiltiende trussel, der lå i, at hun befandt sig stående på alle fire med bukserne nede i en bil på et – bortset fra de omkringstående, onanerende mænd – øde sted, hvorfra det var nærmest umuligt for hende at tilkalde hjælp, samt at tiltalte var klar over dette.

Vi finder derfor, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225. 2 nævninger udtaler: Vi finder det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte ved vold eller trussel om vold tiltvang sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede1, og vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225. Om henføring af forholdet under straffelovens § 216, stk. 3, henvises til særskilt afsnit nedenfor.

Tiltalte frifindes for tiltalen om blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, og for tiltalen om overtrædelse af dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. § 225.

Forhold 5 Også efter bevisførelsen for landsretten findes det af de grunde, der er anført af byretten, bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, ved i en bil på p-pladsen ved Hundige Strand at have formået Forurettede1 til at berøre sit lem, mens to mænd stod omkring bilen og onanerede.

Af de grunde, der er anført af byretten vedrørende sagens forhold 19, tiltrædes det, at det handlingsforløb, som Forurettede1 har forklaret om, ikke opfylder gerningsindholdet i dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. til dels § 225. 8 nævninger og 3 dommere udtaler herefter: Vi finder det efter Forurettede1's forklaring og sagens oplysninger i øvrigt bevist, at tiltalte ved sin fysiske overlegenhed, herunder ved med sin vægt at have ligget oven på hende og ved i et tilfælde tillige at have fastholdt hende om halsen, samt under indtryk af den stiltiende trussel, der lå i, at Forurettede1 befandt sig på et – bortset fra de mange omkringstående, onanerende mænd – øde sted, hvorfra det var nærmest umuligt for hende at tilkalde hjælp, med det fornødne forsæt den 10. august 2020 tiltvang sig to vaginale samlejer med Forurettede1 på stranden samt udførte oralsex på hende.

Vi finder i dette omfang tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225. 1 nævning udtaler: Jeg finder det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte ved vold eller trussel om vold tiltvang sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede1, og jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225. Om henføring af forholdet under § 216, stk. 3, henvises til særskilt afsnit nedenfor. Tiltalte findes endvidere skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1.

Tiltalte frifindes for tiltalen om overtrædelse af dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. til dels § 225.

Forhold 7 Af de grunde, der er anført af byretten vedrørende sagens forhold 19, tiltrædes det, at det handlingsforløb, som Forurettede1 har forklaret om, ikke opfylder gerningsindholdet i dagældende § 216, stk. 1, nr. 2, jf. til dels § 225, jf. til dels § 21. 8 nævninger og 3 dommere udtaler herefter: Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi det af de grunde, der er anført af byretten, bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, jf. til dels § 21, ved den 21. august 2020 på p-pladsen ved Hundige Strand at have gennemtvunget andet seksuelt forhold end samleje ved at stikke fingre ind i Forurettede1's vagina, mens han selv onanerede, samt ved at have forsøgt at gennemtvinge et samleje med Forurettede1, hvilket imidlertid mislykkedes, da en person i en forbikørende bil råbte, at han ville filme episoden med sit mobilkamera, hvis tiltalte fortsatte, hvorefter tiltalte opgav sit forehavende.

Efter tiltaltes forklaring skete der denne dag ikke mere, fordi han var kørende i sin hustrus bil og var nervøs for at blive opdaget, og vi finder herefter, at der ikke foreligger frivillig tilbagetræden fra forsøg på voldtægt. 1 nævning udtaler: Jeg finder det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte ved vold eller trussel om vold tiltvang sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede1, og jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, jf. til dels § 21. Om henføring af forholdet under straffelovens § 216, stk. 3, henvises til særskilt afsnit nedenfor.

Tiltalte frifindes for tiltalen om overtrædelse af dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. til dels § 225, jf. til dels § 21. Forhold 8 5 nævninger og 3 dommere udtaler: Det fremgår ikke af tiltalen, præcist hvornår tiltalte skulle være fremkommet med de af tiltalen omfattede udtalelser og berøringer mv., herunder om det skete før eller efter, at tiltalte og Forurettede2 første gang havde samleje.

Heller ikke efter Forurettede2's forklaring kan det præcist fastlægges, hvornår udtalelserne og berøringerne skete. Af de grunde, der er anført af byretten, lægger vi til grund, at tiltalte ikke opford rede Forurettede2 til at have ”en trekant” med kollegaen Vidne1.

Herefter, og henset til bevisresultatet vedrørende forhold 9 og 10, finder vi det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte har overtrådt straffelovens § 232, stk. 1, og vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold. 4 nævninger udtaler: Af de grunde, der er anført at byretten, stemmer vi for at domfælde tiltalte i det af byretten fastslåede omfang.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, frifindes tiltalte i forhold 8 for overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1. Forhold 9 og 10 Af de grunde, der er anført af byretten vedrørende sagens forhold 19, tiltrædes det, at det handlingsforløb, som Forurettede2 har forklaret om, ikke opfylder gerningsindholdet i dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. til dels § 225.

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at tiltalte og Forurettede2 har haft samleje på kontoret i Bydel tre til fire gange og på hendes kollegieværelse ikke under to gange, samt at hun i alt fire gange på kontoret i Bydel har udført oralsex på tiltalte.

Selvom hun efter sin forklaring ikke ønskede at deltage i seksuelle aktiviteter med tiltalte og aldrig gav samtykke hertil, findes det efter hendes forklaring, herunder om at hun aldrig sagde nej eller i øvrigt prøvede at vise eller blot antyde, at det, tiltalte gjorde, var forkert, ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte i forhold 9 og 10 har haft forsæt til voldtægt ved samleje og andet seksuelt for hold end samleje.

Af samme grunde og efter Forurettede2's forklaring i øvrigt findes det heller ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte i forhold 9 og 10 har haft fortsæt til at overtræde straffelovens § 220, jf. til dels § 225.

Herefter frifindes tiltalte i forhold 9 og 10 for den principale påstand om overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1 og 2), jf. til dels § 225, og den subsidiære tiltale for overtrædelse af straffelovens § 220, jf. til dels § 225.

Forhold 11 Af de grunde, der er anført af byretten vedrørende sagens forhold 19, tiltrædes det, at det handlingsforløb, som Forurettede2 har forklaret om, ikke opfylder gerningsindholdet i dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. § 225.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det af de grunde, der er anført af byretten, bevist, at tiltalte den 17. april 2020 i sin bil, mens den holdt på en p-plads, tvang Forurettede2 til at udføre oralsex på ham, og at han havde forsæt hertil.

Tiltalte findes derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, i overensstemmelse med tiltalen i forhold 11. Tiltalte frifindes for tiltalen om overtrædelse af dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. § 225.

Forhold 12 Også efter bevisførelsen for landsretten findes det af de grunde, der er anført af byretten, bevist, at tiltalte to gange i arbejdstiden under andet påskud tog Forurettede2 med på Hundige Strand, hvor andre åbenlyst dyrkede sex, og mænd åbenlyst onanerede, og at dette var egnet til at krænke Forurettede2's blufærdighed.

Tiltalte findes derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, i overensstemmelse med tiltalen i forhold 12. Forhold 13 Af de grunde, der er anført af byretten vedrørende sagens forhold 19, tiltrædes det, at det handlingsforløb, som Forurettede2 har forklaret om, ikke opfylder gerningsindholdet i dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. § 225, jf. § 21.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det af de grunde, der er anført af byretten, bevist, at tiltalte forsøgte at tvinge Forurettede2 til at udføre oralsex på ham på Hundige Strand. Tiltalte findes derfor skyldig i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, jf. § 21, i overensstemmelse med tiltalen i forhold 13.

Om henføring af forholdet under straffelovens § 216, stk. 3, henvises til særskilt afsnit nedenfor. Tiltalte frifindes for tiltalen om overtrædelse af dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. § 225, jf. § 21. Forhold 14 Forurettede2 har for byretten forklaret, at tiltalte telefonisk en eller to gange truede hende eller i hvert fald sagde, at hun skulle trække sin politianmeldelse tilbage.

Han sagde, at det ville ødelægge hans liv, hvis hun ikke trak anmeldelsen tilbage, og at han derfor ”ville gøre et eller andet” .

Han ville ”kontakte hendes mor og afslø re noget for hendes kolleger” . 4 nævninger og 2 dommere udtaler herefter: Efter karakteren af de udtalelser, som tiltalte er fremkommet med over for Forurettede2 i anledning af hendes politianmeldelse, findes gerningsindholdet i straffeloven § 123, stk. 1, ikke realiseret, og vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold. 5 nævninger og 1 dommer udtaler: Vi lægger efter Forurettede2's forklaring til grund, at tiltalte over for hendes mor og kolleger ville fortælle, at hun og tiltalte havde haft et seksuelt forhold.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder vi, at tiltalte i dette forhold har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 123, stk. 1. Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, frifindes tiltalte i forhold 14 for overtrædelse af straffelovens § 123, stk. 1.

Forhold 15 og 16 Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at tiltalte har begået de handlinger, der omfattes af tiltalen i forhold 15 og 16, men vi finder det efter sammenhængen og karakteren af udtalelserne og berøringerne ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at tiltaltes adfærd har udgjort en strafbar krænkelse af Forurettede3's blufærdighed.

Tiltalte frifindes derfor i forhold 15 og 16 for overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1.

Forhold 17 7 nævninger og 3 dommere udtaler: Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi det af de grunde, der er anført af byretten, bevist, at tiltalte, der som nævnt var chef for Forurettede3, i september eller oktober 2019 ringede til hende en tidlig morgen, inden hun var mødt på arbejde, og fortalte, at han havde haft hende med i en sexdrøm, og vi tiltræder, at denne udtalelse har været egnet til at krænke hendes blufærdighed.

Vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1. 2 nævninger udtaler: Vi finder, at tiltaltes adfærd ikke har udgjort en strafbar krænkelse af Forurettede3's blufærdighed, og vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, i overensstemmelse med tiltalen i forhold 17.

Forhold 18 Også efter bevisførelsen for landsretten findes det af de grunde, der er anført af byretten, bevist, at tiltalte, der var chef for Forurettede4, opfordrede hende til bl.a. at påvirke Forurettede3 til at ville have sex med hende og tiltalte samt til at forføre Forurettede3, hvilket var egnet til at krænke Forurettede4's blufærdighed.

Tiltalte findes i dette omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, i forhold 18.

Forhold 19 Efter forklaringen fra Forurettede4 findes det bevist, at tiltalte, der som nævnt var hendes chef, i hvert fald én gang befølte hendes lår, bryster og kønsdel, slikkede hende på halsen og i øret, instruerede hende i at beføle sig selv i sin kønsdel, knappede sine bukser op og lagde hendes hånd på sit lem og formåede hende til at onanere dette, ligesom tiltalte på p-pladsen ved Hundige Strand afklædte hende, kaldte to fremmede mænd til og lod dem berøre hendes blottede bryster, mens de onanerede, og – da hun sagde fra heroverfor og fjernede deres hænder – lod de fremmede mænd røre ved hende på ny.

Hverken det handlingsforløb, som Forurettede4 har afgivet forklaring om, eller tiltalen i forhold 19 opfylder gerningsindholdet i straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1 og 2), jf. § 225, eller § 220, jf. § 225, og tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af disse bestemmelser.

Da tiltaltes handlinger imidlertid har været egnet til at krænke Forurettede4's blufærdighed, findes tiltalte i det beskrevne omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1.

Forhold 20 Også efter bevisførelsen for landsretten findes det af de grunde, der er anført af byretten, bevist, at tiltalte i perioden fra oktober 2019 til januar 2020 ikke under to gange tiltvang sig samleje med Forurettede4, og at dette skete henholdsvis i bilen og på bilens kølerhjelm, mens bilen holdt på p-pladsen ved Hundige Strand, samt at flere fremmede, onanerende mænd på tæt hold betragtede dem.

Det findes efter Forurettede 4's forklaring endvidere bevist, at tiltalte var klar over, at Forurettede4 ikke deltog frivilligt, og at samlejerne således alene skete under indtryk af den i situationen stiltiende trussel om vold som beskrevet af byretten. Det findes efter Forurettede4's forklaring ikke bevist, at tiltalte i bilen på p-pladsen på Hundige Strand tillige udførte oralsex på hende.

Tiltalte findes i det anførte omfang i forhold 20 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1). Om henføring af forholdet under straffelovens § 216, stk. 3, henvises til særskilt afsnit nedenfor.

Af de grunde, der er anført af byretten vedrørende sagens forhold 19, tiltrædes det, at det handlingsforløb, som Forurettede4 har forklaret om, ikke opfylder gerningsindholdet i dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2. Tiltalte frifindes derfor for tiltalen om overtrædelse af denne bestemmelse.

Forhold 21 Af de grunde, der er anført af byretten vedrørende sagens forhold 19, tiltrædes det, at det handlingsforløb, som Forurettede4 har forklaret om, ikke opfylder gerningsindholdet i dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. til dels § 225.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det af de grunde, der er anført af byretten, bevist, at tiltalte, der vidste, at Forurettede4 ikke deltog frivilligt, ved vold, fastholdelse og i øvrigt ved den i situationen liggende trussel om vold i form af fysisk magtanvendelse mindst én gang ugentlig fra oktober til december 2019 tiltvang sig vaginalt samleje og mindst én gang analt samleje med hende, ligesom tiltalte i hvert fald én gang stak sine fingre op i hendes vagina.

Det findes endvidere bevist, at tiltalte i anledning af Forurettede4's forventede forklaring til politiet truede med at dræbe hende, hvis hun fortalte om det passerede til nogen fra kontoret. Tiltalte findes i dette omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, og § 123, stk. 1.

Tiltalte frifindes for tiltalen om overtrædelse af dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. til dels § 225.

Forhold 22 Af de grunde, der er anført af byretten vedrørende sagens forhold 19, tiltrædes det, at det handlingsforløb, som Forurettede4 har forklaret om, ikke opfylder gerningsindholdet i dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2. 8 nævninger og 3 dommere udtaler herefter: Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi det af de grunde, der er anført af byretten, bevist, at tiltalte i en swingerklub på Amager på et tidspunkt i perioden fra oktober til december 2019 og under indtryk af den stiltiende trussel, der lå i, at han forud herfor flere gange havde voldtaget Forurettede4, som han vidste ikke deltog frivilligt, tiltvang sig samleje med hende.

Vi stemmer derfor for, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), i overensstemmelse med tiltalen i forhold 22. 1 nævning udtaler: Jeg finder det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte ved vold eller trussel om vold tiltvang sig samleje med Forurettede4 i swingerklubben, og jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte i forhold 22 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1). Tiltalte frifindes for tiltalen om overtrædelse af dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2.

Spørgsmålet om anvendelse af straffelovens § 216, stk. 3, i forhold 4, 5, 7, 13, 19 og 20 Anklagemyndigheden har som for byretten nedlagt påstand om, at voldtægterne omfattet af tiltalen i forhold 4, 5, 7, 13, 19 og 20 henføres under straffelovens § 216, stk. 3.

Allerede fordi tiltalte i forhold 19 er frifundet for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1 og 2), jf. § 225, er der i nævnte forhold ikke spørgsmål om henføring af forholdet under straffelovens § 216, stk. 3.

I forhold 4 er tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, ved i en bil på p-pladsen ved Hundige Strand at have udsat Forurettede1 for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

I forhold 5 er tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, ved på Hundige Strand at have udsat Forurettede1 for to voldtægter samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

I forhold 7 er tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, jf. til dels § 21, ved i en bil på p-pladsen ved Hundige Strand at have udsat Forurettede1 for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje samt forsøg på voldtægt.

I forhold 13 er tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, jf. § 21, ved på Hundige Strand at have forsøgt at udsætte Forurettede2 for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

I forhold 20 er tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), ved i og uden for en bil på p-pladsen ved Hundige Strand at have udsat Forurettede4 for to voldtægter. Der er mellem alle voterende enighed om, at de seksuelle overgreb, der omfattes af forhold 4, 5, 7, 13 og 20, ikke har været af en særligt farlig karakter.

Spørgsmålet er herefter, om der i øvrigt har foreligget særligt skærpende omstændigheder. 7 nævninger og 2 dommere udtaler herom: Forhold 4, 5, 7, 13 og 20 er alle begået på eller ved en offentlig strand under overværelse af fremmede mænd, der samtidig onanerede.

De forurettede kvinder var unge og på gerningstidspunktet ansat i tiltaltes virksomheder, og tiltalte kørte dem uden deres samtykke og under andet påskud til stranden i arbejdstiden. Tiltalte er herudover fundet skyldig i flere andre seksuelle overgreb på Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede4 begået navnlig på virksomhedernes kontorer i By1 og Bydel.

Navnlig henset til antallet af forhold over for tre forskellige forurettede samt til de ydmygende og nedværdigende omstændigheder, hvorunder tiltalte begik de seksuelle overgreb omfattet af sagens forhold 4, 5, 7, 13 og 20, finder vi efter en helhedsvurdering – uanset at den udøvede vold har været meget begrænset – at der foreligger sådanne særligt skærpende omstændigheder, at forholdene skal henføres under straffelovens § 216, stk. 3. 2 nævninger og 1 dommer udtaler: Vi finder, at forhold 4, 5, 7, 13 og 20, hverken isoleret set eller samlet er af en sådan helt særlig karakter, at der er grundlag for at henføre forholdene under straffelovens § 216, stk. 3.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, henføres tiltaltes overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, jf. til dels § 21, i forhold 4, 5, 7, 13 og 20 under straffelovens § 216, stk. 3.

Thi bestemmes

: Tiltalte findes i forhold 1, 2, 3, 6, 12, 17, 18 og 19 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1.

I forhold 4 findes Tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, jf. § 216, stk. 3, i forhold 5 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, jf. § 216, stk. 3, og § 232, stk. 1, i forhold 7 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, jf. til dels § 21, jf. § 216, stk. 3, jf. til dels § 21, i forhold 11 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, i forhold 13 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, jf. § 21, jf. § 216, stk. 3, i forhold 20 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 216, stk. 3, i forhold 21 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 123, stk. 1, og § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, og i forhold 22 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1).

Tiltalte frifindes i forhold 3 og 6 for den principale tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 2), jf. § 225, jf. til dels § 21, og den subsidiære tiltale for overtrædelse af straffelovens § 220, jf. § 225, jf. til dels § 21.

Tiltalte frifindes i forhold 4, 5, 7, 11, 13 og 20 for tiltalen om overtrædelse af dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. til dels § 225, jf. til dels § 21, og i forhold 4 tillige for overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1. Tiltalte frifindes i forhold 8, 9, 10, 15 og 16.

Tiltalte frifindes i forhold 14 for overtrædelse af straffelovens § 123, stk. 1, og i forhold 19 for den principale tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1 og 2), jf. § 225, og den subsidiære tiltale for overtrædelse af straffelovens § 220, jf. § 225. …” Sanktionsfastsættelse Der er afgivet 16 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år og 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 3, fastsættes straffen, der er en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til fængsel i 8 år. Alle voterende har ved strafudmålingen lagt vægt på antallet og karakteren af den begåede kriminalitet og i øvrigt på de forhold, som flertallet har anført i begrundelsen for at henføre forhold 4, 5, 7, 13 og 20 under straffelovens § 216, stk. 3.

Udvisning Der er afgivet 18 stemmer for af de grunde, der er anført af byretten, at tiltræde, at udvisning af tiltalte, der har hjemmel i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 6, ikke er i strid med den beskyttelse mod udvisning af unionsborgere, der følger af opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF), eller med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og påstanden om udvisning af tiltalte tages derfor til følge.

Der er afgivet 16 stemmer for at stadfæste byrettens bestemmelse om indrejseforbud for bestandig. Disse voterende har herved lagt vægt på alvoren den kriminalitet, som tiltalte er fundet skyldig i, og som har medført en straf af fængsel i 8 år. Der er afgivet 2 stemmer for af proportionalitetshensyn at fastsætte indrejseforbuddet til 12 år.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 3, udvises tiltalte af Danmark med et indrejseforbud for bestandig. Der er afgivet 18 stemmer for at stadfæste dommens bestemmelse om, at tiltalte i det af byretten fastlagte omfang forbydes at opholde sig på p-pladsen ved Hundige Strand og på selve stranden, jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 1.

Alle voterende har herved lagt på de grunde, som byretten har anført. Erstatning Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes dommens bestemmelse om erstatning, dog således at tortgodtgørelsen til Forurettede1 forhøjes til 175.000 kr., at tortgodtgørelsen til Forurettede3 nedsættes til 7.000 kr., og at tortgodtgørelsen til Forurettede4 forhøjes til 200.000 kr.

Landsretten har herved lagt vægt på antallet og karakteren af de krænkelser, som tiltalte har udsat henholdsvis Forurettede1, Forurettede2, Forurettede3 og Forurettede4 for.

Thi kendes for ret

: Tiltalte straffes med fængsel i 8 år. I øvrigt stadfæstes byrettens dom, dog således at tortgodtgørelsen til Forurettede1 forhøjes til 175.000 kr., at tortgodtgørelsen til Forurettede3 nedsættes til 7.000 kr., og at tortgodtgørelsen til Forurettede4 forhøjes til 200.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. :::::::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 1. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Michael Rekling, Oliver Talevski, Kurt Rasmussen, Lars Apostoli og Julie Arnth Jørgensen. Dato: 20. marts 2024 Rettens sagsnr.: 103/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Martin Cumberland, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 21. september 2022 (CL-7347/2021) og af Østre Landsrets 21. afdeling den 1. juni 2023 (S-3042-22).

Påstande

Dommen er anket af tiltalte, Tiltalte, med påstand om stadfæstelse af landsrettens dom med de ændringer, at han frifindes for, at forhold 4, 5, 7, 13 og 20 henføres til straffelovens § 216, stk. 3, og at straffen formildes. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forurettede1 har gentaget sin påstand om tortgodtgørelse på 250.000 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens § 16.

Forurettede4 har gentaget sin påstand om tortgodtgørelse på 300.000 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens § 16. Forurettede3 har gentaget sin påstand om tortgodtgørelse på 20.000 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens § 16. Forurettede2 har nedlagt påstand om tortgodtgørelse på 50.000 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens § 16.

Retsgrundlag Straffelovens nugældende § 216, stk. 1, 3 og 4 har følgende ordlyd: ”… § 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Det samme gælder den, der tilsniger sig samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden. … Stk. 3.

Straffen efter stk. 1, 1. pkt., kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen. …” Straffelovens dagældende § 216, stk. 1, 3 og 4 havde følgende ordlyd: ”… § 216.

For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. … Stk. 3.

Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen. …” Straffelovens § 216, stk. 3, blev indført ved lov nr. 256 af 27. maj 1981 (som § 216, stk. 2).

Ved lovændringen blev strafferammen for voldtægt opdelt i en normalstrafferamme på indtil 6 år og en skærpet strafferamme på indtil 10 år. Lovforslaget byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 914 fra 1980 om voldtægt, røveri og brandstiftelse.

Om anvendelsesområdet for bestemmelsen anføres det i betænkningen, s. 50, bl.a.: ”… Det er efter rådets opfattelse vanskeligt at angive med større nøjagtighed, under hvilke omstændigheder forholdet henhører under det skærpede strafmaksimum.

Som det fremgår af bemærkningerne i det foregående, har straffelovrådet navnlig nogle af de tilfælde for øje, hvor forholdet efter hidtidig praksis er bedømt som særlig groft og har medført en straf, der ligger over et niveau af omkring 3-4 års fængsel. Herhen hører formentlig især tilfælde, hvor der er udøvet vold af særlig grov karakter.

Under hensyn til det foran omtalte forhold til reglerne om tidsubestemt forvaring efter § 70 bør man også være opmærksom på tilfælde, hvor der foreligger oplysninger om farlighed hos gerningsmanden, uden at dette dog klart indicerer anvendelse af forvaring.

Den omstændighed, at der foreligger flere forhold til samtidig pådømmelse, eller at gerningsmanden tidligere har gjort sig skyldig i en tilsvarende forbrydelse, vil ikke uden videre bringe forholdet ind under den skærpede bestemmelse. Det samme gælder med hensyn til andre almindelige skærpelsesmomenter, som f.eks. at der er tale om overfald på en ubekendt, eller at voldtægten er begået af flere.

Sådanne omstændigheder vil imidlertid kunne foreligge på en sådan måde eller i en sådan kombination, at sagen som helhed får en så graverende karakter, at der er grundlag for at anvende den skærpede strafferamme. ….” Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 blev normalstrafferammen for voldtægt forhøjet til 8 års fængsel og den skærpede strafferamme blev forhøjet til 12 års fængsel.

Med lovforslaget tilsigtedes en generel forhøjelse af straffen for voldtægt i størrelsesordenen 1 år i forhold til det hidtidige niveau. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. (Folketingstidende 2001-02, tillæg A, lovforslag nr. L 118, s. 2930-31): ”… 2. Skærpelse af straffen for personfarlig kriminalitet 2.1. Skærpelse af straffen for voldtægt 2.1.1.

Gældende ret. … Straffelovrådet forudsatte, at anvendelsesområdet for straffelovens § 216, stk. 2 [senere § 216, stk. 3], skulle være tilfælde, hvor voldtægten efter den hidtidige praksis var bedømt som særlig grov og havde medført en straf, der lå over et niveau af omkring 3-4 års fængsel, jf. betænkningen s. 49-50. Det drejede sig især om sager, hvor der var udøvet vold af særlig farlig karakter.

Den omstændighed, at der var tale om flere forhold til samtidig påkendelse, eller at gerningsmanden tidligere havde gjort sig skyldig i en tilsvarende forbrydelse, ville ikke uden videre bringe forholdet ind under den skærpede bestemmelse. Det samme gjaldt andre almindelige skærpelsesmomenter, f.eks. at der var tale om overfald på en ubekendt eller voldtægt begået af flere gerningsmænd i forening.

I praksis har straffelovens § 216, stk. 2, været anvendt i tilfælde, hvor gerningsmanden har truet med kniv eller anvendt særligt farlige greb om halsen, eller hvor gerningsmanden i øvrigt har anvendt særlig grov vold under voldtægten eller forsøget herpå. … 2.1.3. Justitsministeriets overvejelser Voldtægt er en særlig form for alvorlig personfarlig kriminalitet.

Ud over den anvendte vold eller trussel om vold indebærer voldtægt også en grov og traumatiserende krænkelse af ofrets typisk kvindens integritet og værdighed. Det nuværende strafniveau afspejler efter Justitsministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad krænkelsen af ofrets integritet og seksuelle selvbestemmelsesret. Der er derfor behov for en generel skærpelse af straffen for voldtægt.

Med den foreslåede forhøjelse af strafferammerne i straffelovens § 216 forudsættes det, at der i retspraksis sker en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet i voldtægtssager i størrelsesordenen 1 år i forhold til det strafniveau, der er beskrevet i Rigsadvokatens redegørelse. Det gælder både fuldbyrdede voldtægter og forsøg herpå.

Eksempelvis forudsættes det, at straffen for en fuldbyrdet overfaldsvoldtægt i normaltilfældene forhøjes med 1 års fængsel til fængsel i 2 år og 6 måneder. Normalstraffen for forsøg på overfaldsvoldtægt uden skærpende omstændigheder antages i Rigsadvokatens redegørelse fra januar 2001 at være fængsel i 6-9 måneder.

Der er således en betydelig forskel mellem straffen for forsøg på overfaldsvoldtægt og straffen for fuldbyrdet overfaldsvoldtægt. Med lovforslaget er det som nævnt hensigten, at også straffen for forsøg på overfaldsvoldtægt uden skærpende omstændigheder forøges med 1 år i forhold til det strafniveau, der er beskrevet i Rigsadvokatens redegørelse.

Udmålingen af straffen forudsættes dog i højere grad at blive nuanceret efter forholdets grovhed, således at straffen for de grovere tilfælde af forsøg på overfaldsvoldtægt kommer til at ligge tæt på niveauet for fuldbyrdede overfaldsvoldtægter. Der tænkes her særligt på den type sager, hvor der anvendes ikke ubetydelig vold, og hvor forsøget kun mislykkes på grund af ofrets modstand.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der endvidere ikke i den nuværende praksis tillagt det forhold, at en voldtægt er begået af flere gerningsmænd i forening, tilstrækkelig vægt i skærpende retning. Gruppevoldtægter med anvendelse af den betydelige overmagt, der ligger i, at der er flere gerningsmænd, må normalt antages at indebære et særligt voldsomt og traumatiserende overgreb på ofret.

Det forudsættes derfor, at det forhold, at en voldtægt er begået af flere gerningsmænd i forening, tillægges en særlig vægt i skærpende retning. I sager om voldtægt med flere gerningsmænd bør der således ske en yderligere strafskærpelse i forhold til strafniveauet i voldtægtssager med kun én gerningsmand. Det bør også tillægges øget vægt i skærpende retning, hvis der er tale om voldtægt begået mod et barn.

Herudover bør der ske en yderligere strafskærpelse det vil sige ud over den generelle strafforhøjelse i størrelsesordenen 1 år i sager, hvor voldtægten har haft en særlig tidsmæssig udstrækning. …” Ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 blev straffelovens § 216 nyaffattet, og § 216, stk. 2, blev til § 216, stk. 3. Straffelovens § 216, stk. 4, blev indsat ved lov nr. 635 af 8. juni 2016.

Formålet med ændringen var at skærpe strafniveauet for voldtægt. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. (Folketingstidende 2015-16, tillæg A, lovforslag nr. L 98, s. 4): ”… 2.1.2. Justitsministeriets overvejelser Voldtægt er en særlig form for alvorlig personfarlig kriminalitet, der indebærer en voldsom og traumatiserende krænkelse af offerets værdighed, integritet og selvbestemmelsesret.

En voldtægt kan medføre langvarige psykiske konsekvenser for offeret. Det nuværende strafniveau i sager om voldtægt afspejler efter Justitsministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad den krænkelse af offeret, der finder sted, og de fysiske og psykiske konsekvenser, en sådan krænkelse kan påføre offeret.

Der er derfor efter Justitsministeriets opfattelse behov for en generel skærpelse af strafniveauet for voldtægt. …” Af lovforslagets særlige bemærkninger fremgår bl.a. (Folketingstidende 2015-16, tillæg A, lovforslag nr.

L 98, s. 9-10): ”… Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 4, som præciserer, at der ved fastsættelse af straffen efter stk. 1-3 skal lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.

Der lægges med forslaget op til, at der sker en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for voldtægt, således at straffen i højere grad afspejler den krænkelse af offerets værdighed, integritet og selvbestemmelsesret, der er forbundet med voldtægt.

Der lægges med forslaget nærmere op til, at der sker en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for tiltvingelse af samleje ved vold eller trussel om vold (§ 216, stk. 1, nr. 1) eller ved hensættelse af forurettede i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (omfattet af § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led), og for samleje med et barn under 12 år (§ 216, stk. 2) med gennemgående 1 år i forhold til det gældende strafniveau.

Det betyder eksempelvis, at udgangspunktet for strafudmålingen for en enkeltstående fuldbyrdet overfaldsvoldtægt eller for et enkeltstående fuldbyrdet samleje med et barn under 12 år vil være 3 år og 6 måneders fængsel, hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder.

Det betyder også, at udgangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje i andre sager om voldtægt ved vold eller trussel om vold – hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder – vil være fra ca. 2 år og 6 måneders fængsel til op mod 3 års fængsel. … Det bemærkes, at der som følge af de mange forskelligartede forhold omfattet af straffelovens § 216 er en meget stor variation i straffene for voldtægt, og at der efter omstændighederne vil være grundlag for at udmåle straffe, som ligger væsentligt over de udgangspunkter for strafudmålingen for voldtægt, der lægges op til med lovforslaget.

Der vil f.eks. i almindelighed som hidtil være grundlag for at udmåle en skærpet straf, hvis der som led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis voldtægten er begået over for et barn, hvis voldtægten har strakt sig over længere tid eller er begået af flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem og her begår voldtægt.

Der vil omvendt i almindelighed være grundlag for at udmåle en lavere straf end de angivne udgangspunkter, hvis der f.eks. er tale om andet seksuelt forhold end samleje (§ 225) eller om forsøg.

Strafudmålingen vil således fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. hermed de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. ...”

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at forhold 4, 5, 7, 13 og 20 hverken isoleret eller samlet er af en sådan helt særlig karakter, at der efter ordlyden af straffelovens § 216, stk. 3, bestemmelsens forarbejder eller retspraksis er grundlag for at henføre forholdene under den skærpede strafferamme.

I overensstemmelse med forarbejderne angår retspraksis om straffelovens § 216, stk. 3, vold kombineret med grovere ydmygelser over en længere tidsmæssig udstrækning. Der er ikke i forhold 4, 7, 13 eller 20 anvendt vold, og i forhold 5 er den anvendte vold yderst begrænset. Forholdene er hverken begået i forening med medgerningsmænd eller over en længere tidsmæssig udstrækning.

Landsrettens helhedsvurdering er i mangel af holdepunkter i teori og praksis ikke en korrekt anvendelse af straffelovens § 216, stk. 3. De fem forhold er forskellige og må behandles forskelligt i relation til straffelovens § 216, stk. 3, idet forhold 4, 7 og 13 angår andet seksuelt forhold end samleje, og forhold 5 og 20 angår fuldbyrdet vaginalt samleje.

Da citering af straffelovens § 216, stk. 3, har været afgørende for straffens fastsættelse, bør straffen formildes. Under alle omstændigheder bør der ske formildelse af straffen. Der er ikke grundlag for forhøjelse af tortgodtgørelsesbeløbene.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at uanset at der ikke er udøvet vold af særlig farlig karakter, foreligger der en række skærpende omstændigheder i en sådan kombination, at sagen som helhed får en så graverende karakter, at der er grundlag for at anvende den skærpede strafferamme på forhold 4, 5, 7, 13 og 20.

De tre forurettede havde et afhængighedsforhold til Tiltalte, idet de alle var ansat af ham og som unge udenlandske studerende var de økonomisk afhængige af arbejdet. Alle fem forhold blev begået på et øde sted ved eller på Hundige Strand og under overværelse af omkringstående fremmede mænd, der samtidig onanerede.

Overgrebene skete således under ydmygende og nedværdigende omstændigheder, og det var nærmest umuligt for de forurettede at tilkalde hjælp. Tiltalte er i øvrigt dømt for talrige andre seksuelle overgreb mod de samme forurettede.

Henset til, at der er tale om talrige voldtægter i form af vaginalt og analt samleje og forsøg herpå samt oralt samleje og andre seksuelle overgreb begået over for fire forurettede, samt at fem af forholdene bør henføres til straffelovens § 216, stk. 3, bør straffen udmåles til fængsel i 9-10 år og i hvert fald ikke under 8 års fængsel.

Forurettede1 har anført navnlig, at tortgodtgørelsen bør forhøjes, idet hun har været udsat for adskillige seksuelle overgreb begået af hendes chef i arbejdstiden, og at overgrebene er begået, mens onanerende mænd på Hundige Strand har overværet det, hvilket har været nedværdigende, ydmygende og krænkende.

Forurettede4 har anført navnlig, at tortgodtgørelsen bør forhøjes, idet hun har været udsat for adskillige seksuelle overgreb begået af hendes chef, at flere af overgrebene er begået på offentlige steder, mens andre har overværet det, nemlig på Hundige Strand og i en swingerklub, at særligt overgrebene på Hundige Strand har været nedværdigende, ydmygende og krænkende, idet flere fremmede personer deltog i de seksuelle overgreb, og at overgrebene har haft betydelige psykiske og sociale omkostninger, som har ført til, at hun har skiftet navn.

Forurettede3 har anført navnlig, at tortgodtgørelsen bør forhøjes, idet hun som ung medarbejder blev udsat for en blufærdighedskrænkelse af sin chef.

Forurettede2 har anført navnlig, at tortgodtgørelsen bør forhøjes, idet hun har været udsat for adskillige seksuelle overgreb begået af hendes chef, og at overgrebene er begået, mens onanerende mænd på Hundige Strand har overværet det, hvilket har været særligt krænkende.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstillinger Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 216, stk. 1 (tidligere § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels straffelovens § 225 og til dels § 21, ved over en periode på ca. 1 år som arbejdsgiver for tre unge kvindelige ansatte i arbejdstiden i adskillige tilfælde bl.a. at have voldtaget og forsøgt at voldtage dem og tvunget dem til oralsex eller forsøg herpå samt stukket sine fingre op i deres vagina.

En række af disse forhold blev begået på eller ved Hundige Strand under overværelse af fremmede mænd, der samtidig onanerede, og disse forhold er henført under strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 216, stk. 3. Ved landsrettens dom blev straffen fastsat til 8 års fængsel, og han blev udvist af Danmark for bestandig.

Han fik herudover forbud indtil videre mod at opholde sig på Hundige Strand eller parkeringspladsen ved stranden. Han blev endvidere pålagt at betale tortgodtgørelse med 175.000 kr. til Forurettede1, med 200.000 kr. til Forurettede4, med 30.000 kr. til Forurettede2 og med 7.000 kr. til Forurettede3. Tortgodtgørelsesbeløbene er tillagt procesrente fra den 19. oktober 2022.

For Højesteret angår sagen strafudmålingen, herunder om landsretten med rette har anvendt strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 216, stk. 3. Herudover er der spørgsmål om tortgodtgørelserne. Straffelovens § 216, stk. 3 Efter straffelovens § 216, stk. 1, er normalstrafferammen for voldtægt fængsel indtil 8 år.

Straffen kan stige til fængsel indtil 12 år, jf. stk. 3, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. Landsretten har henført voldtægtsforholdene i forhold 4, 5, 7, 13 og 20 til straffelovens § 216, stk. 3.

Landsretten har herved fundet, at der ikke foreligger voldtægt af særligt farlig karakter, men at der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. Spørgsmålet for Højesteret er, om de nævnte forhold kan henføres til straffelovens § 216, stk. 3, som følge af, at der foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Tiltalte er i forhold 4 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, jf. § 216, stk. 3. Efter landsrettens bevisresultat har han i sin bil ved p-pladsen ved Hundige Strand haft sine fingre oppe i Forurettede1’s vagina, mens hun stod på alle fire med bukserne nede og samtidig med, at der stod mænd omkring bilen og onanerede.

Tiltalte er i forhold 5 fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, jf. § 216, stk. 3. Efter landsrettens bevisresultat voldtog han Forurettede1 to gange og udførte oralsex på hende på Hundige Strand, alt mens adskillige fremmede mænd stod tæt på og onanerede.

Tiltalte er i forhold 7 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, jf. til dels § 21, jf. § 216, stk. 3. Efter landsrettens bevisresultat stak han i sin bil på p-pladsen ved Hundige Strand sine fingre ind i Forurettede1’s vagina, mens han selv onanerede, og han forsøgte at voldtage hende, imens der omkring dem stod onanerende mænd.

Tiltalte er i forhold 13 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, jf. § 21, jf. § 216, stk. 3. Efter landsrettens bevisresultat forsøgte han på Hundige Strand at tvinge Forurettede2 til at udføre oralsex på ham, mens der stod mænd omkring dem og onanerede.

Tiltalte er i forhold 20 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 216, stk. 3. Efter landsrettens bevisresultat voldtog han Forurettede4 ikke under to gange på p-pladsen ved Hundige Strand, mens flere fremmede onanerende mænd på tæt hold betragtede dem.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår der efter straffelovens § 216, stk. 3, ”i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder”, fremgår det af forarbejderne, at den omstændighed, at der foreligger flere forhold til samtidig pådømmelse, eller at gerningsmanden tidligere har gjort sig skyldig i en tilsvarende forbrydelse, ikke uden videre vil bringe forholdet ind under den skærpede bestemmelse.

Det samme gælder med hensyn til andre almindelige skærpelsesmomenter, som f.eks. at der er tale om overfald på en ubekendt, eller at voldtægten er begået af flere. Sådanne omstændigheder vil imidlertid kunne foreligge på en sådan måde eller i en sådan kombination, at sagen som helhed får en så graverende karakter, at der er grundlag for at anvende den skærpede strafferamme.

Som anført af landsretten omfatter forhold 4, 5, 7, 13 og 20 adskillige seksuelle overgreb, begået over for tre forskellige forurettede, der alle var unge, og som på gerningstidspunkterne var ansat i Tiltaltes virksomheder. Han kørte dem uden deres samtykke og under andet påskud til en offentlig strand i arbejdstiden, hvor overgrebene fandt sted under overværelse af fremmede mænd, der samtidig onanerede.

Uanset den begrænsede voldsudøvelse tiltræder Højesteret efter en helhedsvurdering, herunder at de seksuelle overgreb er begået på en for de forurettede meget ydmygende og nedværdigende måde, at der foreligger sådanne særligt skærpende omstændigheder, at forhold 4, 5, 7, 13 og 20 henføres til straffelovens § 216, stk. 3. Straffastsættelsen Højesteret finder, at straffen skal forhøjes til fængsel i 9 år.

Højesteret har herved lagt vægt på de omstændigheder, der er anført ovenfor i begrundelsen for, at forhold 4, 5, 7, 13 og 20 er henført til straffelovens § 216, stk. 3.

Der er endvidere lagt vægt på, at Tiltalte også er fundet skyldig i at have tvunget den ene af de forurettede kvinder til at udføre oralsex på ham (forhold 11), at han er fundet skyldig i over en periode fra oktober til december 2019 mindst én gang ugentligt på arbejdspladsen at have voldtaget en anden af de forurettede vaginalt og mindst én gang analt (forhold 21), og at han én gang har voldtaget sidstnævnte forurettede i en swingerklub (forhold 22).

Det er tillige tillagt betydning, at han også er fundet skyldig i adskillige tilfælde af blufærdighedskrænkelser over for unge kvindelige ansatte, jf. straffelovens § 232, og et tilfælde af vidnetrusler, jf. straffelovens § 123.

Endelig er der ved strafudmålingen taget hensyn til de gældende udgangspunkter for straffastsættelsen i sager om voldtægt, og at sagen omfatter mindst 19 tilfælde af voldtægt, andet seksuelt forhold og forsøg herpå begået mod tre forurettede. Tortgodtgørelse Højesteret finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at forhøje tortgodtgørelsesbeløbene.

Som fastslået i Højesterets dom af 17. juni 2016 (UfR 2016.3292) forrentes krav om tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 16. Kravene forrentes fra det tidspunkt, hvor de kan kræves betalt efter § 16, stk. 1, jf. stk. 2. Tortgodtgørelsesbeløbene forrentes derfor fra en måned efter byretten og forsvarerens modtagelse af kravene den 5. august 2022, dvs. den 5. september 2022.

Tiltalte har fortsat været fængslet under anken.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at Tiltalte straffes med fængsel i 9 år, og at tortgodtgørelsesbeløbene forrentes fra den 5. september 2022. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.