VLR — Vestre Landsret
S-2690/2020-VLR
OL-2021-V-00110
S042 - Domskoncept, ankesag, uden bevis
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 61.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
D O M
afsagt den 27. september 2021 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Dorte Jensen, Henrik Bjørnager Nielsen og Helle Krogager Rasmussen) i ankesag
V.L. S – 2690 – 20
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 2 (advokat Søren Beckermann, Aalborg)
Retten i Aalborg har den 14. december 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 8-2256/2020).
Påstande
Tiltalte, har påstået formildelse, således at frakendelsen af førerretten sker betinget.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Supplerende oplysninger
Der er i forbindelse med ankesagen indhentet en udtalelse om tiltalte af 10. september 2021 fra cand.psych. Person, Aalborg.
- 2 -
Forklaring
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han ikke havde taget sin medicin i løbet af dagen, hvor han havde besøgt sin kæreste. Han kæreste kunne ikke klare at være sammen med ham mere på grund af hans lidelser, og han var derfor i en meget presset situation og havde det skidt, og han glemte at tage medicinen. De havde været kæ-rester i to år.
De boede ikke sammen, da han var bange for, om han kunne klare det. Da han kørte hjem, følte han sig afvist og intet værd, og han var meget ked af det og havde hjertebanken. Han havde også nogle selvmordstanker. Han var meget ude af balance og følte en ”nedsmeltning” . Han kunne næsten ikke køre hjem, efter at han havde talt med politiet. Politibetjenten var flink og prøvede at få ham til at falde til ro.
Han har haft køre-kort, siden han var 18 år, og han har aldrig haft færdselsforseelser.
Hans datter er stadig hos ham hver anden uge fra onsdag til søndag, og hun og hans søn betyder utrolig meget for ham. Det vil tage en time for hans datter, hvis hun skal køre i skole med bus, da bussen i Aalborg skal ind omkring banegården. Han er bange for, at det vil ende med, at hans datter er nødt til at være hos sin mor alle hverdagene, hvis han ikke har kørekortet. Det har der også været lidt antydninger om. Det er meget udfordrende for ham at planlægge ting og overholde tider. Det ligger i sygdommen. Han har i dag ikke no-gen kontakt til sin øvrige familie, og han har heller ikke venner tilbage.
Han har gået ved sin nuværende psykolog siden marts 2021. Han får to slags medicin. Det ene præparat skal give ham noget ekstra energi, og det andet præparat har til formål at for-bedre hans tilstand kognitivt. Han profiterer af samtalerne med psykologen. Hvis han er henvist til offentlig transport, vil det nok blive sådan, at han ikke kommer ud, og han er bange for, at han bliver endnu mere lukket inde, end han er i forvejen. Hans forhold til sønnen er i dag presset. Det skyldes den måde, han har været på som følge af sygdommen. Han gør, hvad han kan, for at forholdet til sønnen bliver bedre.
Indtil for tre til fire år siden levede han et nogenlunde almindeligt liv på overfladen med familie og arbejde, men han har altid vidst, at han havde et eller andet. Der gik lang tid, fra han blev syg, til han fik stillet sin diagnose. Det var i 2017, han fik diagnosen stillet.
Dagene går med, at han for det meste er hjemme. Han prøver at holde sig lidt i gang med praktiske gøremål, bl.a. havearbejde, og det kan være en udfordring bare at lave noget mad
- 3 -
og få noget at spise. Han prøver at komme i vinterbadeklubben. Der er der ikke er nogle faste tidspunkter, hvor han skal komme, og det giver ham en ro at komme der.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter det begrænsede omfang af overtrædelsen og omstændighederne i forbindelse med kørslen, hvor kørslen fandt sted på Limfjordsbroen om natten, sammenholdt med oplys-ningerne om tiltaltes sygdomsforløb og tiltaltes situation og tilstand på kørselstidspunktet, og når der endvidere henses til oplysningerne om de betydelige konsekvenser, som en ube-tinget frakendelse af førerretten må antages at få i forhold til tiltaltes psykiske sygdom og tiltales muligheder i hverdagen, finder landsretten, at der efter en konkret vurdering samlet set foreligger sådanne særligt formildende omstændigheder, at der i stedet for ubetinget frakendelse kan ske betinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 126, stk. 2, jf. § 125, stk. 4.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at førerretsfrakendelsen gøres betinget med en prøvetid på 3 år fra denne landsretsdom.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Dorte Jensen Henrik Bjørnager Nielsen Helle Krogager Rasmussen
