VLR — Vestre Landsret
AM2021.06.29V
OL-2021-V-00026
[AM2021.06.29V] Retten i Sønderborgs
DOM
- 4. februar 2021 - K03-7718/2020 - 3300-74 255-00012-20
Anklagemyndigheden mod T , cvr-nummer
Anklageskrift er modtaget den 16. november 2020.
T er tiltalt for overtrædelse af
lovbekendtgørelse nr. 1190 af den 11. oktober 2007 om tv-overvågning § 5, stk. 2, jf. § 4c, stk. 1, ved den 7. februar 2020 kl. 14.10 på X1 , 6100 Haderslev, uden samtykke på egen offentlige del af Face- book at have delt fotos af 2 identificerbare kunder fra virksomhedens overvågning.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 50.000 kr.
Tiltalte har erkendt sig skyldig, men har nedlagt påstand om en væsentlig lavere bøde.
Sagens oplysninger
X2 har forklaret, at han er indehaver af anparterne T , der ejer X1 .
Det er den daglige leder af X1 , der har oplagt fotoene på Facebooksiden. De blev bestjålet af 2 personer - det drejede sig om roser til en værdi af 800 kr, og tyvene havde taget vasen med også. De fik nogle henven- delser fra kunder og de fik deresefter fundet ud af, hvem personerne var, og vinstuen fik sine ting tilbage på vinstuen. De har tidligere fået stjålet flere ting fra vinstuen, så det skete nok i en form for desperation fra bestyrerens side.
Fotoene blev taget ned fra Facebook indenfor 20 minutter efter, det var oplagt, for der fik de at vide, hvem gerningsmændene var.
Han fik at vide, fotoene var blevet lagt op, indenfor en time efter at det var oplagt på Facebook og han sagde med det samme at det skulle fjernes, men der var de som nævnt allerede taget ned. Bestyreren havde han grundigt instrueret om, at der ikke måtte lægges overvågningsfotos på Facebook.
Han fik at vide af politimanden, at bøden nok ville ligge omkring 2500-5.000 kr. Stor var han s forundring, da han fik et bødeforlæg på 50.000 kr. Han troede oprigtigt, det var en tastefejI.
Han har masser af skilte opsat om, at der er videoovervågning på vinstuen.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilstået en støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til en bøde på 5.000 kr., jf. lov nr. 506 af 23. maj 2018 om tv-overvågning § 5, stk. 2, jf. § 4c, stk. 1.
Ved bødefastsættelsen har retten på den ene side lagt vægt på, at der ved lovændringen i 2018 blev tilsig- tet en forhøjelse af bødeniveauet. På den anden side har retten lagt vægt på, at bøden skal være proportio- nal med overtrædelsens karakter.
Retten har blandt andet lagt vægt på en række formildende omstændig- heder, herunder at tiltalte alene har videregivet overvågningsfotos af 2 personer, at overvågningsfotoene ifølge indehaveren alene var på X1’s Facebookside i cirka 20 minutter, hvorefter de blev taget af, at ska- den for de 2 personer på fotoene må anses for begrænset, og at videregiveisen af dataoplysningerne ikke er sket af kommercielle hensyn eller med henblik på markedsføring.
Det bemærkes særligt, at det forhold, at der i EU Data beskyttelsesforordningen er lagt op til meget væ- sentlige bøder, også for "mikrovirksomheder", jf. bødevejledningen, som anklagemyndigheden har henvist til som grundlag for sin bødepåstand på 50.000 kr, ikke ændrer herved, allerede fordi der ikke er rejst tiltale for overtrædelse af EU-forordningen.
Thi kendes for ret
: T skal betale en bøde på 5.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Leon Fredgaard dommer
:::::::::::::::::::::::::::
Vestre Landsrets 4. afdelings
DOM
i ankesag - 29. juni 2021 - V.L. S– 0332–21 (dommerne Lisbeth Kjærgaard, Annette Dellgren og Maria Porsborg (kst.))
Anklagemyndigheden mod T , CVR-nummer (advokat Klaus Ewald, Odense)
Retten i Sønderborg har den 4. februar 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K03-7718/2020).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at bøden forhøjes til 50.000 kr.
Tiltalte, T , har påstået stadfæstelse.
Supplerende oplysninger Datatilsynet har den 17. februar 2021 afgivet en supplerende udtalelse, hvori det er anført, at tilsynet fort- sat finder, at overtrædelsen bør sanktioneres med en bøde på ikke under 50.000 kr.
Ejeren af anparterne i T hedder rettelig X2 .
Landsrettens begrundelse og resultat
Ved lov nr. 506 af 23. maj 2018 om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndig- heders behandling af personoplysninger blev der i § 5 indsat følgende bestemmelse:
”Stk 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der i forbindelse med en behandling, som udføres for private, overtræder § 4 c.”
I bemærkningerne til lovforslaget (LFF 2018 nr. 205) er der vedrørende denne bestemmelse anført føl- gende:
”… Med henblik på at afstemme dette lovforslag med forslaget til databeskyttelsesloven og databe- skyttelsesforordningen foreslås det imidlertid, at bødeniveauet forhøjes væsentligt i forhold til
det nuværende bødeniveau efter persondataloven, ligesom der foreslås en strafferamme på fængsel i indtil 6 måneder i stedet for de gældende 4 måneder. Der er i den forbindelse – ligesom i forslaget til databeskyttelsesloven – skævet til straffelovens § 264 d, hvorefter straffen er bøde eller fængsel indtil 6 måneder for den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder ved- rørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændighe- der, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.
Udmåling af straf efter bestemmelsen skal således ske forholdsmæssigt i forhold til strafniveauet for overtrædelser af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. …”
Ved fastsættelsen af bøden lægges der i skærpende retning navnlig vægt på den væsentlige forhøjelse af bødeniveauet, der er tilsigtet ved lov nr. 506 af 23. maj 2018 om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, karakteren af de videregivne per- sonoplysninger, herunder at der var tale om to identificerbare kvinder, der foretog et formodet strafbart forhold, og at der skete en forsætlig videregivelse af de pågældende overvågningsfotos til en videre, ube- stemt kreds på en åben side på Facebook, samt at offentliggørelsen blev foretaget af en (mindre) virksom- hed.
I formildende retning lægges der navnlig vægt på, at de to overvågningsfotos efter det oplyste alene var tilgængelige i relativt kort tid. På denne baggrund fastsættes bøden efter en samlet vurdering til 20.000 kr.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Statskassen skal efter omstændighederne betale sagens omkostninger for landsretten.
Thi kendes for ret
: Tiltalte, T , skal betale en bøde på 20.000 kr.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Lisbeth Kjærgaard Annette Dellgren
Maria Porsborg (kst.)
