VLR — Vestre Landsret
AM2022.03.16V
OL-2022-V-00009
[AM2022.03.16V] Retten i Aalborgs
DOM
- 17. marts 2021 - 18-3695/2020 - 5100- 84111-00041-19
Anklagemyndigheden mod T1 , født december 1995 og T2 , født juni 1997
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 20. maj 2020.
T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af 1. Begge lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 16, ved den 7. marts 2019 ca. kl. 20.15 på adressen Adresse i By , i forening med V , hvis sag behandles særskilt, at have været i besiddelse af ca. 35,24 gram amfetamin i det væsentligste med henblik på videre- overdragelse.
2. T2 straffelovens § 276 – tyveri, ved den 15. august 2019 ca. kl. 16.00 i Butik1 i Aalborg, at have stjålet en bodystocking til en værdi af 199,95 kr.
3. T2 straffelovens § 276 – tyveri, ved den 15. august 2019 ca. kl. 16.00 i Butik2 i Aalborg, at have stjålet fem stykker tøj til en samlet værdi af 369,75 kr.
4.
T2 straffelovens § 276 – tyveri, ved den 15. august 2019 ca. kl. 16.16 i Butik3 i Aalborg, at have stjålet diverse tøjgenstande til en samlet værdi af 1.439,90 kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf til tiltalte T2 og frifindelse for tiltalte T1 .
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af ca. 35,24 gram amfetamin hos tiltalte T2 , jf. straffelo- vens § 75, stk. 2.
Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i for hold 2-4.
Sagens oplysninger
[FORKLARINGER UDELADT]
Det fremgår af retsgenetisk undersøgelse af 29. marts 2019, at det er mere end 1.000.000 gange mere sandsynligt, at det fundne biologiske spor på fryseposen, som indeholdt 2 mindre pølsemandsposer, og på pølsemandsposen sin indeholdt 34,81 gram amfetamin, er DNA, der stammer fra T2 , end at det er DNA, der ikke stammer fra T2 . Det fremgår tillige, at DNA-profilen taler imod, at det undersøgte DNA stammer fra T1 .
Det fremgår af ransagningsrapport vedrørende ransagning på Adresse , at der i lejligheden blev fundet en tallerken på køkkenbordet med 0,10 gram kokain, 130 stk. tradolan, 24 stk. viagra, 30 stk. cialis, og 13,93 gram hash i et TV-møbel, samt 35,24 gram amfetamin i fryseren pakket i to pølsemandsposer, som lå i en frysepose.
Kriminalforsorgen har den 7. juli 2020 foretaget en undersøgelse af tiltalte T2’s personlige forhold, jf. retsplejelovens § 808, hvorefter hun er fundet egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om udfø- relse af samfundstjeneste. Af undersøgelsen fremgår:
"... Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T2 er egnet til at odtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kri- minalforsorgen i prøvetiden.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid. ..."
Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at hun er frisøruddannet i 2020, og at hun er i fast arbejde, selvom hun i øjeblikket er hjemsendt på grund af corona. Hun har ikke en kæreste i øjeblikket, men hun har fået god kontakt til sin svenske far og har planer om at arbejde i udlandet, når det kan lade sig gøre. Hun har ikke længere en kontaktperson hos kommunen, da kommunen har vurderet, at det ikke læn- gere er nødvendigt. I øvrigt er hendes omstændigheder som beskrevet i personundersøgelsen.
Rettens begrundelse
og afgørelse T1 Retten finder ikke, at det imod tiltalte T1’s forklaring, som støttes af den afgivne vidneforklaring, med den til domfældelse nødvendige sikkerhed er bevist, at tiltalte T1 har besiddet den i anklageskriftet an- førte amfetamin. Tiltalte T1 frifindes derfor.
T2 Efter tiltaltes og vidnets forklaringer, det fra ransagningsrapporten dokumenterede, og den retsgenetiske erklæring, lægger retten til grund, at der i fryseren på tiltalte T2’s og vidnets fælles adresse lå 35,24 gram amfetamin i fryseren den 7. marts 2019, og at amfetaminen havde ligget der i længere tid.
Retten lægger videre til grund, at amfetaminen var pakket i en ydre frysepose og i 2 indre pølsemandsposer, at der i for- bindelse med ransagningen blev fundet stoffer flere steder i lejligheden, og at tiltalte T2 har haft berøring med såvel fryseposen som en af pølsemandsposerne.
Henset til det ovenfor anførte, og til at tiltalte T2 efter sin egen forklaring var bekendt med, at vidnet var involveret i narkotikahandel, tilsidesætter retten tiltalte T2’s forklaring om, at hun intet kendte til at der var amfetamin i lejligheden.
Herefter, og under hensyn til vidnets forklaring om, at amfetaminen var til videresalg, mængden af amfetamin, opbevarings måden og opbevaringsstedet, samt fundet af tiltalte T2’s DNA på poserne der indeholdt amfetamin, fin- der retten det bevist, at tiltalte var bekendt med at amfetaminen blev opbevaret på hendes og vidnets fæl- les bopæl med henblik på videresalg, ligesom hun har håndteret amfetaminen med henblik på videreover- dragelse.
Retten finder derfor tiltalte T2 skyldig i anklageskriftets forhold 1.
Tiltalte har i forhold 24 uden forbehold erkendt sig skyldig og forklaret i overensstemmelse med erkendel- sen. Tiltaltes tilståelse støttes af sagens øvrige oplysninger, og retten finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig i for hold 24.
Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. be- kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 16, og straffelovens § 285, jf. § 276.
Der udmåles ikke bøde ved siden af frihedsstraffen, jf. straffelovens § 88.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte T2 overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straf- felovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte T2 skal herunder udføre samfundstjeneste i 60 timer.
Retten har lagt vægt på, at forholdet er begået i forening med vidnet V , tiden der er gået til sagens be- handling, at tiltalte T2 i øvrigt er ustraffet, og at tiltalte T2 har gode personlige forhold.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Thi kendes for ret
: Tiltalte T1 frifindes.
Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 40 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjene- ste i 60 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Hos tiltalte T2 konfiskeres ca. 35,24 gram amfetamin.
Statskassen skal betale de sagsomkostninger som vedrører tiltalte T1
Tiltalte T2 skal betale de sagsomkostninger som vedrører hende.
Nina Brandt Sløgedal dommerfuldmægtig
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Vestre Landsrets 2. afdelings
DOM
- 16. marts 2022 - S–0678–21 (dommerne Henrik Twilhøj, Astrid Bøgh og Mikkel Benbsy Nøhr (kst.) med domsmænd)
Anklagemyndigheden mod T2 , født juni 1997, (advokat Søren Beckermann, Aalborg)
Retten i Aalborg har den 17. marts 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 183695/2020).
Påstande
Tiltalte, T2 , har påstået frifindelse i forhold 1, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 1, således at der efter ”§ 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 16” tilføjes ”jf. nu § 30, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 30”.
Supplerende oplysninger Tiltalte er straffet ved bødeforelæg af 30. oktober 2020 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og ved bødeforelæg af 16. august 2021 for overtrædelse af færdselsloven.
Forklaringer Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at hun vidste, at V havde haft noget med narko at gøre, inden hun til- bød ham at bo hos sig. Han havde ikke noget sted at være, og hun havde medlidenhed med ham. Da han flyttede ind den 31. december 2019, sagde hun til ham, at hun ikke ville have noget med stoffer at gøre. Han sagde, at det var helt fint, og at han var stoppet med at tage stoffer. De var ikke kærester, da han flyt- tede ind, men de fik efterhånden et intimt forhold.
Hun har selv sjældent og kun ved festlige lejligheder taget kokain. Hun mindes ikke at have set V tage stoffer, men har nok set ham i besiddelse af stoffer ca. et halvt år før, han flyttede ind i lejligheden. Hun
smed ham ud efter ransagningen i marts 2020, fordi han havde brudt hendes tillid og løjet for hende samt givet hende problemer med denne sag. V har sagt undskyld efterfølgende, men de ses ikke mere.
Hun havde fryseposer i skufferne i køkkenet. Hun havde også pølsemandsposer, som hun lagde sine smyk- ker i, fordi hun godt kan lide at have orden i dem. Hun er ikke diagnosticeret med OCD, men har brug for pinlig orden i sine ting. Man kan se, hvordan det ser ud på et foto, hun har optaget for nylig. Hun har ca. 200 smykker.
De piller og hash, der blev fundet i lejligheden, var der ikke, da hun tog på studietur til København.
Hun fortalte til sin advokat for byretten, at hun havde sagt til V , at hun ikke ville have noget med stoffer at gøre. Hun sagde det nok ikke i byretten, da hun ikke blev spurgt om det. Hun tænkte ikke i byretten på at fortælle om, at hun havde pølsemandsposer til sine smykker. Hun havde pølsemandsposerne i en kasse ude i badeværelset.
Hun har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun for tiden har fire jobs og arbejder 40-50 timer om ugen. Hun sparer op til sin egen frisørsalon.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at tiltalte var bekendt med, at V havde noget med stoffer at gøre, inden han flyttede ind i lejligheden, og de indledte et forhold.
Der blev ved ransagningen i fryseren i køkkenet fundet en frysepose indeholdende to pølsemandsposer med amfetamin, og der er på både fryse- posen og pølsemandsposen med 34,81 gram amfetamin fundet DNA, som med den højeste grad af sand- synlighed stammer fra tiltalte.
Tiltalte er ikke kommet med en plausibel forklaring på, hvorfor hun først for landsretten har oplyst om at have haft pølsemandsposer, som hun brugte til sine smykker, i lejligheden, og der er ifølge ransagningsrapporten af 14. marts 2019 ikke fundet yderligere pølsemandsposer i lejligheden.
På denne baggrund tilsidesætter landsrettens tiltaltes forklaring om, at hun ikke havde kendskab til amfeta- minen, og landsretten tiltræder herefter og efter sagens oplysninger i øvrigt, at hun er fundet skyldig som sket.
Straffen fastsættes efter de bestemmelser, der er anført i byrettens dom, jf. nu tillige bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, og som en tillægstraf efter straffelovens § 89.
Efter mængden og karakteren af det stof, tiltalte er fundet skyldig i besiddelse af i forening med V , finder landsretten, at straffen skal forhøjes til fængsel i 60 dage.
Efter en samlet vurdering, herunder oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold og den omstændig- hed, at hun ikke forud for gerningstidspunktet var straffet, er det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om blandt andet samfundstjeneste som fastsat neden for.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom ændres, således at straffen forhøjes til fængsel i 60 dage, og at antallet af samfundstjeneste- timer forhøjes til 80 timer.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
