BR — Byretterne
BS-32785/2021-KBH
OL-2022-BYR-00179
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 191.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 10. januar 2022
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-32785/2021-KBH
Far (beskikket advokat Mie Sønder Koch)
mod
Mor (beskikket advokat Rasmus Hedegaard)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 1. september 2021.
Far har fremsat påstand om, at forældrene fremover skal have fælles forældremyndighed over Barn, født Dato 2020.
Mor har fremsat påstand om frifindelse, således at Mor fortsat alene har forældremyndigheden over Barn, født Dato 2020.
Parterne har under sagen endvidere fremsat påstande vedrørende fastsættelsen af Fars samvær med Barn. Dette spørgsmål
2
er forligt i forbindelse med hovedforhandlingen den 3. januar 2022, jf. herom retsbogen.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Mor har forældremyndigheden alene i henhold til lov.
Forklaringer
I forbindelse med hovedforhandlingen den 3. januar 2022 har parterne afgivet følgende forklaringer:
Far har forklaret bl.a., at han siden sommeren 2021 har boet i en lejet lejlighed på By 1. Han har forberedt lejligheden til, at Barn kan komme på samvær. Hans søn på 20, mor og bror bor alle i Jylland. Hans far bor i USA, hvor han også har andet familie. Han er selv amerikansk statsborger, men har boet i Danmark siden 1992. Han arbejder i Virksomhed. Det er natarbejde, og han har vagter fra søndag til torsdag og hver femte uge fri. I fritiden er han Træner.
Han mødte Mor i efteråret 2019. De havde ikke kendt hinanden så længe, inden Mor blev gravid med Barn. Han boede på det tidspunkt på Område, men var sammen med Mor hver dag. Han boede reelt sammen med Mor fra omkring slutningen af 2019, men fik ikke flyttet adressen.
Han var med til fødslen af Barn, og han blev også hjemme efter fødslen. Det var ikke så meget, han var alene med Barn, da Mor var meget påpasselig med Barn. Forholdet til Mor stoppede ca. et halvt år efter, Barn var født. Det var Mor, der traf beslutningen. Mor tog herefter med Barn til sine forældre i By 2. Han var selv meget oprevet og sur og var ikke den bedste ud-gave af sig selv på det tidspunkt. Han så Barn i By 2 et par gange. Han tog herefter kontakt til Familieretshuset og fik etableret samvær.
Samværet med Barn har fungeret fint, men der sker mange andre ting på bi-blioteket, og han vil gerne være mere alene med Barn. Mor har oftest været i nærheden i forbindelse med samværet. Samværet har udviklet sig, således at han nogle gange går ture med Barn i nærheden af biblioteket efter aftale med Mor, ligesom han har haft samvær med Barn ud over det fastsatte samvær. Barn er glad og godt tilpas under samværet. Han har ikke problemer med at trøste Barn, give ham mad og skifte ham.
Hans forhold til Mor er blevet bedre, efter de sammen har været på et kom-munikationskursus efter forslag fra Mor. Kommunikationen havde indtil kur-
3
set været blandet, og han havde skrevet nogle dårlige ting til Mor, for eksem-pel når hun har truffet beslutning om aflysning af samvær med kort varsel. Det er rigtigt, at han bl.a. har kaldt Mor ”a terrible mother” , ”a racist” og ”a nasty person” . Kommunikationen er blevet bedre de sidste halvanden til to måneder i forbindelse med kurset.
Han vil gerne have fælles forældremyndighed, så han kan være med til at træffe beslutninger. Han tror godt, de kan nå til enighed. Han kan dog ikke sige, at de kan klare det nu, men det kan de hen ad vejen. Der er ikke nogle større beslutninger, der skal tages på nuværende tidspunkt.
Mor har forklaret bl.a., at hun er uddannet fra RUC og arbejder som Stilling 1. Hun bor i lejlighed på Bydel sammen med Barn. Hun har ikke kæreste eller andre børn.
Hun mødte Far til en koncert den 30. november 2019. Barn blev født Dato 2020. Hun boede ikke sammen med Far før fødslen, men efter føds-len boede de reelt sammen, selv om Far ikke havde adresse hos hende. De gik fra hinanden ca. 6 måneder efter, at Barn blev født. Hun flyttede herefter hjem til sine forældre. Tanken var, at Far måtte komme så meget han ville og be-søge Barn.
Hun måtte trække dette tilbage, da det var meget konfliktfyldt, når Far kom på besøg. Far råbte og skreg foran familien og sagde bl.a., at han ville tage Barn med til USA. Dernæst sendte Far mange sms’er til hende, hvor han overfusede hende. Hun var nødt til at få en ny telefon på grund af dette. Kommunikationen er nu forbedret, men det er ikke korrekt, at den nega-tive korrespondance er hørt op.
Hun fik senest den 14. december 2021 en række nedgørende beskeder fra Far i forbindelse med, at hun havde været nødt til at aflyse et samvær på grund af en aftale om familierådgivning.
Fars samvær med Barn var svært i starten, hvor Far bl.a. gik fra biblioteket med Barn uden at aftale det med hende. Det fungerer dog bedre nu, og det er rigtigt, at der er lavet aftaler ud over det fastlagte samvær. Hun er indstillet på en udvidelse af samværet stille og roligt.
Hun har haft flere uenigheder med Far vedrørende Barn. Barn havde som spæd problemer med at tage på, og Far var ikke indstillet på at følge sund-hedsplejerskens anbefalinger om at vække Barn hver tredje time for at give ham mælk. Derudover ønsker hun, at Far skal følge børnevaccinationspro-grammet. Far er imod dette og har bedt hende om at læse nærmere om det.
Far har supplerende forklaret bl.a., at det er rigtigt, at han skrev nogle grimme beskeder til Mor i december 2021, da hun aflyste samvæ-ret. Han blev ked af aflysningen og hele hans uge var bygget op omkring samværet.
4
Han var ikke imod sundhedsplejerskens anbefalinger, men stillede blot spørgs-mål til anbefalingerne og ville høre, hvor han kunne læse nærmere om dem.
Han har selv stærke allergier og er besvimet i forbindelse med en vaccination. Han er bange for, at Barn har samme allergier. Han har derfor spurgt Mor, om de ikke kunne undersøge alternativer til børnevaccinationsprogrammet.
Parternes synspunkter
Far har i processkrift af 16. december 2021 anført følgende til støtte for sin påstand:
”… SAGSFREMSTILLING/ANBRINGENDER:
Parterne har Barn.
Parterne har boet sammen fra oktober/november 2019, og indtil Barn var 6 måneder gammel. Sagsøger har dog aldrig haft folkeregisteradresse på bopælen.
Barn har bopæl hos sagsøgte på Bydel.
Sagsøger har haft fast samvær med Barn hver lørdag fra klokken 12.00 til 14.00 og hver tirsdag fra kl. 15.00 til 17.00 siden august 2021. Samværene foregår på biblioteket. Sagsøgte har endvidere flere gange spurgt sagsøger, om han ville have yderligere samvær, hvilket sagsøger har takket ja til. Samværene går rigtig godt, og der er en god tilknytning mellem sagsøger og Barn.
Sagsøger bor i en lejlighed på By 1. Sagsøger arbejder fuld tid som Stilling 2 på Virksomhed.
Forældremyndighed:
Efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, kan familieretten bestemme, at der skal etableres fælles forældremyndighed jf. forældreansvarsloven § 14.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 11, hvorefter der – hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, er uenige om forældremyndigheden – kan træffes afgørelse om, hvorvidt den fælles forældremyndighed skal fortsætte eller ej. Familieretten har således også efter denne bestemmelse mulighed for at træffe afgørelse om fælles forældremyndighed mod den ene forælders ønske, og er endda forpligtet til at
5
gøre dette, medmindre der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Kriteriet for familierettens afgørelser om forældremyndighed efter § 14, stk. 1, fremgår af § 4, hvorefter afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Familieretten skal endvidere følge et grundlæggende princip om, at forældre har et fælles ansvar for deres barn.
Den manglende fælles forældremyndighed beror på tilfældigheder, idet parterne reelt har boet sammen et helt år før Barn blev født.
Det gøres endvidere gældende, at der ikke er forhold, der taler imod etablering af fælles forældremyndighed.
Herunder gøres det gældende, at der ikke er konkrete holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde også fremadrettet om væsentlige beslutninger om Barns forhold til Barns bedste.
Parterne er begge velfungerende forældre med evne til at samarbejde, og Barn er et velfungerende barn. Sagsøger har derudover meget stor vilje til at samarbejde.
Samlet gøres det gældende, at Barn har brug for begge forældre i sit liv for at udvikle sig til et helt menneske, og at parterne begge kan og skal bidrage til Barns fremtidige udvikling og trivsel. …”
Mor har i processkrift af 22. oktober 2021 anført følgende til støtte for sin påstand:
”… ANBRINGENDER: Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende gældende:
at der mellem parterne ikke eksisterer et samarbejde, der er betryggende for barnet, hvorfor der ikke er løftet en bevisbyrde for, at parterne bør få fælles forældremyndighed
…”
Familierettens begrundelse og resultat Efter forældreansvarslovens § 14, stk. 1, kan det efter anmodning fra en foræl-der, der ikke har forældremyndigheden, bestemmes, at der skal være fælles for-
6
ældremyndighed. Afgørelsen af, om der skal være fælles forældremyndighed, træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4, 1. pkt.
Familieretten lægger efter bevisførelsen til grund, at Far og Mor mødte hinanden i november 2019, og at de reelt var samlevende fra Barn blev født Dato 2020 og ca. 6 måneder frem. Efter samlivsophævelsen har forældrene haft vanskeligt ved at etablere et samarbejde, og der er, uanset en vis bedring, et ikke ubetydeligt konfliktniveau mellem dem.
Herefter, og efter sagens oplysninger i øvrigt, finder familieretten ikke holde-punkter for at antage, at der på nuværende tidspunkt er mulighed for at etab-lere et samarbejde mellem forældrene om Barns forhold til Barns bedste. Fa-milieretten finder derfor ikke grundlag for at bestemme, at forældrene skal have fælles forældremyndighed, og Mors påstand tages således til følge.
THI KENDES FOR RET:
Mor frifindes, således at Mor fortsat alene har for-ældremyndigheden over Barn, født Dato 2020.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
div>
