64407/2024

A havde ved anvendelsen af domstolenes digitale sagsportal anført Ejerforening X og B som indstævnte. Højesteret fastslog, at der skal være sikre holdepunkter, hvis der skulle ses bort fra partsangivelsen i sagssystemet. Der var ikke sådanne sikre holdepunkter i denne sag. Anken omfattede derfor både Ejerforening X og B Ejerforening X indgav stævning mod A og B med påstand om betaling af fællesudgifter og forbrugsudgifter. B nedlagde en selvstændig friholdelsespåstand over for A. Ved dom af 3. maj 2024 tog byretten Ejerforening X’s påstande og B’s friholdelsespåstand til følge. A ankede dommen. Anken blev som foreskrevet i retsplejelovens § 148 a oprettet via domstolenes digitale sagsportal. Af den genererede ankestævning fremgik, at anken omfattede både Ejerforening X og B, der således i ankestævningen begge var anført som indstævnte. Det fremgik endvidere af den genererede ankestævning, at A nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Ud fra oplysningerne i den genererede ankestævning måtte det således lægges til grund, at A’s anke også omfattede B, og Højesteret fandt, at der måtte foreligge sikre holdepunkter, hvis der skulle ses bort fra partsangivelsen i den genererede ankestævning i den foreliggende sag, hvor der var spørgsmål om A’s friholdelse af B for det krav fra Ejerforening X, som anken angik. Der forelå ikke oplysninger om, at B ved en fejl ikke blev fravalgt som indstævnt i forbindelse med oprettelsen af anken på den digitale sagsportal. Sagens forløb udgjorde efter Højesterets opfattelse ikke sådanne sikre holdepunkter, at der var grundlag for at bortse fra, at B var angivet som indstævnt i den genererede ankestævning. Højesteret tog herefter A’s påstand til følge, således at sagen skulle anses for anket over for både Ejerforening X og B. Landsretten var nået til et andet resultat.