BS-1287/2010-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 62.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 26. juni 2012 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard, Anne Louise Bormann og Morten Nielsen (kst.)).

13. afd. nr. B-1287-10: Greenland Contractors I/S (advokat Klaus Kastrup-Larsen) mod Appelindstævnte (advokat Christian Riewe)

Københavns Byrets dom af 15. april 2010 (BS 26B-6543/2008) er anket af Greenland Contractors I/S med påstand som for byretten om frifindelse.

Appelindstævnte, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten foretaget syn og skøn ved skønsmand civilingeniør Skønsmand.

Af skønserklæring af 18. juni 2011 fremgår blandt andet følgende:

- 2 -

”Spørgsmål 1: ”Sk ønsmanden anmodes om - om muligt - at redegøre for, om han har nogen erfaring med eller viden om, hvorvidt glatførebekæmpelse udført under de vejrforhold, som generelt er forekommende ved Thule-basen i marts-april må-ned har nogen effekt, og i givet fald h vor længe?” _______________________________________________________________

SVAR: BMEWS (J-site) ligger på et ca. 400 m højt fjeldområde (iht. Google

Earth), hvor der ikke er læ for nogen vindretning. Det omgivende ter-ræn falder til 0 m ved Wolstenholme Fjord mod nord, til ca 100 m ved dalen mod vest og til ca. 200 m mod syd og sydøst. Se oversigtkort på erklæringsbilag 1. Iht. den i bilag I (DMI-brev af 25.08.2010) refere-rede klimarapport for observationer i perioden 1958-1999 er den fremherskende vind i marts-april en vind fra øst med en gennemsnits-hastighed på 3,1 m/s i marts og 2,5 m/s i april. Mellem 3 - 5 dage om måneden er vindhastigheden større end 10,8 m/s. Beliggenheden er udsat, så finere gruspartikler fra en evt. grusning vil blæse væk.

I ovennævnte rapport fra DMI er kun angivet gennemsnitlige forhold for en længere årrække. I DMI’s vejrarkiv for marts og april 2007 er vist det konkrete vejr i Qaanaaq (hvortil Thuleboerne fra Dundas blev flyttet i 1953). Data er vist på erklæringsbilag 2. Quaanaq ligger ca. 106 km nord for BMEWS, så vejret er ikke identisk, men kan nok bruges til en vis sammenligning.

For dagen den 02.04.2007 er på bilag G angivet følgende vejrdata:

temperaturer: - 14 til -17 °C (-11 til - 28 °C) vindretning: 100 - 160 (ca øst - sydøst) (øst - syd -vest) vindhastighed: 7 - 17 knots = 4 - 9 m/s (1 -3 m/s)

[1 knot = 0,514 m/sek]

I Qaanaaq er de tilsvarende værdier vist med kursiv. Det fremgår af data for Qaanaaq for marts 2007, at middeltemperaturen i hele perio-den har været lavere end -20°C, at maksimaltemperaturen i hele pe-rioden har været lavere end -10°C, og at der i den sidste halvdel af marts 2007 har været 5-6 dage med vind mere end 10 m/sek. Der er ingen data for nedbør i marts og april 2007.

Da den hyppige vind med fygning lægger et ny lag sne/is oven på den ryddede og evt. grusede vejbane, kan en grusning kun antages at have effekt i kort tid. Et meget usikkert skøn for varigheden af glatførebe-kæmpelsen i den pågældende periode: 1 døgn evt. nogle få dage, men afhængig af snefygning og nyt snefald, kan perioden være kortere.

Skønsmanden har ikke direkte erfaring med eller konkret viden om, hvorvidt glatførebekæmpelsen er effektiv i den pågældende periode.

Spørgsmål C: ”Syns - og skønsmanden bedes redegøre for, om der findes yderligere metoder til glatførebekæmpelse under de i sagen forekomne vejrforhold end ”grading” og grusning.

- 3 -

I bekræftende fald bedes syns- og skønsmanden nærmere redegøre herfor.” _______________________________________________________________

SVAR: Det antages, at overfladen er ryddet og afrenset for sne og is i muligt

omfang, inden der foretages glatførebekæmpelse.

Ved ”grading” skaber man overfladen med en grader; se foto af grader og skær på erklæringsbilag 5. Hvis graderbladet har tænder, kan over-fladen gøres mere ru, hvilket øver friktionen mellem dæk og vejbane / forplads og ligeledes også mellem fodtøj og vejbane / forplads. Efter det oplyste er det alene denne type glatførebekæmpelse, der anvendes på veje og pladser ved BMEWS og DET-3. Erklæringsbilag 5 viser diverse fotos fra området.

Ved grusning spredes småsten på overfladen, så friktionen øges. Det skønnes at denne metode med rette kornstørrelse og helst med skarpe korn giver rimelig god friktion mod underlaget af is/sne. På steder med fri beliggenhed kan sand normalt ikke bruges, for det blæser væk. Produkter af isgrus er nærmere beskrevet på erklæringsbilag 4. Skønsmanden har forsøgt at få yderligere oplysninger leverandøren, men det har ikke været muligt.

Skønsmanden har endvidere forsøgt at få yderligere oplysninger fra Gatukontoret i Östersund, hvor mand anvender skærvegrus til glatfø-rebekæmpelse. Iht. SMHI (svensk meteorologisk institut) har Öster-sund i januar-februar et klima, der ligner klimaet på Thule Air Base i marts-april. Det har dog ikke været muligt at få relevante oplysninger om mængder, spredningsmetoder eller glatførebekæmpelsens varig-hed.

Der er efter skønsmandens opfattelse ikke andre brugbare metoder: -Ved temperaturer lavere end 6-10 minusgrader er ikke muligt at bruge saltlage til præventiv behandling eller salt til optøning, så det er ikke realistisk at anvende salt på veje og pladser i dette om-råde.

-Der er for de pågældende områder ikke oplyst om eventuel rele-vant overskudsvarme, så denne metode kan formentlig ikke be-nyttes til afsmeltning ved porte og ramper. I øvrigt er består un-derlaget af grus (og ikke asfalt eller beton).

-Overdækning ved porte kan modvirke glat føre fra snefald, men ikke fra snefygning.

Spørgsmål D: ” Syns - og skønsmanden bedes oplyse, om der er holdepunkter for at fastslå at glatførebekæmpelse på DEMWS [BMEWS] - på grund af vejrforholdene - vil have væsentlig ringere effekt end glatførebekæmpelse på Main Base.” _______________________________________________________________

SVAR: Glatførebekæmpelse på BMEWS vil på grund af vejrforholdene (se

svaret på spørgsmål 1) have ringere effekt end glatførebekæmpelse på

- 4 -

Main Base, der ligger mere i læ og har lægivende bygninger og in-stallationer. Det kan ikke på det fremlagte grundlag afgøres, om glat-førebekæmpelsen BMEWS vil have en væsentlig ringere effekt end glatførebekæmpelsen på Main Base.

Spørgsmål 2: ”Ville anvendelse af ”spikes” kunne eliminere eller væsentligt nedsætte risi -koen for at glide?” _______________________________________________________________

SVAR: Spikes som vist på bilag A øger friktionen mod is- og sneglatte faste

overflader, og vil væsentligt nedsætte risikoen for at glide. Hvis man ved en fejl træder på et løst stykke is, kan man stå fast på dette stykke, men stykket vil evt. kunne glide mod underlaget, så Spikes kan ikke eliminere risikoen. På erklæringsbilag 3 er vist yderligere detaljer (og anprisninger) for Spiky fra producentens hjemmeside.

Spørgsmål 3: ”Er vejrforholdene det pågældende sted af en sådan karakter, at sne og/eller is realistisk kan fjernes?” _______________________________________________________________

SVAR: Det antages, at der med ” det pågældende sted” , menes forpladsen ved

porte og indgange ved BMEWS. Efter skønsmandens opfattelse er det muligt at fjerne sne, men om vinteren er det nok ikke realistisk i fuldt omfang at fjerne sne og is, idet området ligger i permafrost, hvor grus- og sne-underlaget er sammenfrosset.

Spørgsmål 4: ”Er det realistisk at foretage grusning på samtlige de arealer der er beliggende ved den pågældende radarstation således, at risikoen for at glide elimineres el-ler væsentligt nedsættes. I den forbindelse bedes skønsmanden tage højde for de pågældende vind- og vejrforhold, der er gældende på stedet.

Såfremt skønsmanden vurderer, at en grusning kunne foretages, bedes skøns-manden oplyse, hvilken arbejdsindsats og hvilke mængder grund dette må an-tages sædvanligvis at kræve.”

_______________________________________________________________

SVAR: Der er ikke fremlagt en oversigtsplan for anlægget ved BMEWS, så

der kan ikke svares på, om det er realistisk at foretage grusning af samtlige arealer. Det antages i øvrigt, at glatførebekæmpelsen først kan foregå, når sne og is er fjernet i muligt omfang.

Det anses for muligt at gruse på udvalgte arealer, hvor der f.eks. er ramper eller gangtrafik. Varigheden af effekten vil dog helt afhænge af vejrforholdene. Det har ikke været muligt at få oplysninger om den nødvendige arbejdsindsats og arbejdsmetode eller de nødvendige

- 5 -

grusmængder (kg/m2 pr. gang).

Skønsmanden kan ikke svare fyldestgørende på spørgsmålet, da der ikke er fremlagt oplysninger om arbejdsforholdene på stedet eller oplysninger om evt. særlige hensyn i forbindelse med radaranlægg et.”

Spørgsmål 4A: ” Er det realistisk at gruse indgangspartiet til porten ind til bygningen, således at risikoen for at glide reduceres?

I den forbindelse bedes skønsmanden tage højde for vind- og vejrforholdene i området.” _______________________________________________________________

SVAR: Efter skønmandens opfattelse er det realistisk at gruse foran porte og

indgange til bygningen, idet det antages, at dette først foregår efter ophør af snefald og snefygning, og når der er ryddet for sne og is i muligt omfang.

…”

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Appelindstævnte og Vidne 2 samt afgivet forklaring af Skønsmand.

Appelindstævnte, har yderligere forklaret blandt andet, at hans flyrejse den 11. april 2007 var på grund af det brækkede ben. Han havde ikke planlagt ferie på dette tids-punkt. Han ved, at Person har været supervisor på lufthavnen, og der gruser man ikke af hensyn til flyene. Da han først kom til BMEWS i 2001 blev der gruset på begge gårdspladser. Der var ikke noget usædvanligt ved uheldsdagen.

Han havde sik-kerhedssko på. De var stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Den port, han skulle reparere, var fra hovedbygningen og til en kold tunnel. Der er betongulv. Der plejer at være sne og is på gulvet, men han ved ikke, om der var det den pågældende dag, da han ikke nåede der-ind. Der var ca. 25 meter fra hovedindgangen til porten. Spi kes’ene generer, når man kører bil.

Han har lange ben, så det ville være svært at tage dem på i bilen. Der var mere sne og is på uheldsdagen, end på det fremlagte billede. Han husker ikke omfanget af gradingen. Der var ikke løse isstykker. De fleste storme er i marts/april, men der kan sagtens gå 14 dage eller en måned mellem storme.

- 6 -

Vidne 2 har yderligere forklaret blandt andet, at der jævnligt fo-retages grading på BMEWS, men aldrig grusning. Han var manager for Operation Divi-sion. Han var ikke Appelindstævntes nærmeste chef, men et niveau højere oppe. Stormsæso-nen er fra 15. september til 15. maj. På BMEWS er der 5 gange så mange stærke storme som på main-base. Stormene er med vindstyrke på 50-60 m/s og nogle gange højere.

BMEWS ligger på en bjergtop. Marts måned er den koldeste måned med hyppige storme. Det blæser ugentligt og i nogle perioder dagligt så meget, at grus ville blæse væk. Der står spande med grus i alle bygninger, herunder på BMEWS, som medarbejderne selv kan sprede ud på trappesten og umiddelbart uden for porten, hvis de finder konkret behov for det. Man gruser ikke med maskiner på BMEWS.

De har pligten til at vedligeholde filtrene på BMEWS, og derfor har de en interesse i at lade være med at gruse. Pladsen foran BMEWS er på størrelse med en fodboldbane. De, der skal arbejde på BMEWS, går for-mentligt 2-3 meter fra en shuttlebus til indgangen. Det er ham, der har taget billederne til brug for skønserklæringen. De er fra slutningen af april 2011.

Alle ansatte får en newco-mer-briefing, hvor sikkerhedsreglerne bliver gennemgået, herunder for glatførekørsel og færdsel i glatføre for fodgængere. Man appellerer til, at folk passer på sig selv og anvender de sikkerhedsmidler, der er stillet til rådighed. Hver eller hver anden måned er der sikker-hedsbriefinger, herunder om brug af spikes, håndgrusning og særligt fodtøj til glatføre.

De kører jævnligt sikkerhedskampagner på det interne tv. Der er masser af tilfælde, hvor der ikke er behov for spikes, f.eks. ved brug af fodtøj, hvor sålen står bedre fast på is. Derfor er de ikke påbudt, idet de ansatte er voksne mennesker, der selv kan vurdere, om der er behov for spikes eller andre midler. Man kan godt køre bil med spikes. Det har han selv gjort.

Der er hvert år glatføreulykker på basen, men der er ikke noget, der tyder på, at der sker flere faldulykker på BMEWS end på main-base. De har ikke mulighed for at ændre deres proce-durer for grusning. Det ville kræve et grusningshold i døgndrift for at sikre, at der er gruset på de tidspunkter, overalt hvor der færdes mennesker. De har fast folk på BMEWS. De arbejder indenfor.

Hvis de skulle gruse, skulle de gå ud hver time for at tjekke, om der var behov for grusning. Hvis der har været gruset på BMEWS, er det de ansatte på stedet, der har gruset til ”eget brug” .

Skønsmand har forklaret blandt andet, at vindmålingerne ty-der på, at vindhastighederne er højere på basen, end i Qaanaaq. Når vindhastigheden er højere end ca. 10 m/s vil grus og sand blæse væk. Skærver ligger bedre fast, men er svæ-rere at sprede. Han har i Sverige observeret, at sådanne skærver også har effekt, selv om der sker en vis smeltning og genfrysning af isen. Den vind, der var i Qaanaaq i slutningen

- 7 -

af marts 2007, var ikke så kraftig, at den ville være egnet til at fjerne skærver. Under disse vejrforhold ville glatførebekæmpelsen kunne holde i flere dage.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed, idet appellanten dog for landsretten ikke har bestridt sygeperi-odens længde.

Landsrettens begrundelse og resultat

Arbejdet på Thule Air Base, herunder på BMEWS, er karakteriseret ved, at arbejdet ofte foregår under ekstreme vind- og temperaturforhold, og at glatføre er det normale i en stor del af året. På grund af disse vejrforhold er det ikke realistisk for arbejdsgiveren at undgå, at de ansatte jævnligt må færdes på steder, hvor der er glat.

Greenland Contractors A/S har i forbindelse med sikkerhedsbriefinger af nyansatte og løbende på infokanalen på fjernsy-net informeret de ansatte om vigtigheden af at forebygge glideulykker, og har stillet ”spi -kes” til rådighed for de ansatte til forebygg else af fald. Appelindstævnte var erfaren medar-bejder på basen og dermed bekendt med forholdene.

Under disse omstændigheder finder landsretten ikke, at Greenland Contractors A/S har handlet ansvarspådragende, uanset at det efter skønserklæringen ikke kan afvises, at grusning på det pågældende sted kunne have forebygget ulykken.

Landsretten finder derfor, at Greenland Contractors I/S skal frifindes for den nedlagte på-stand

Appelindstævnte skal betale sagsomkostninger for begge retter til Greenland Contractors I/S med i alt 62.047,50 kr. Beløbet omfatter 5. 460 kr. til retsafgift for landsretten, 44.000 kr. til udgifter til advokatbistand ekskl. moms og12.587,50 kr. til delvis dækning af sagsøgtes udgifter til syn og skøn. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokat-bistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed. For så vidt angår fordelingen af udgifterne til syn og skøn har landsretten lagt vægt på, at skønserklæ-ringen kun i begrænset omfang har haft betydning for sagens udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t:

- 8 -

Greenland Contractors I/S frifindes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appelindstævnte betale 62.047,50 kr. til Greenland Contractors I/S.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.