BS-10005/2022-KBH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 177.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 21. juni 2023

Sag BS-10005/2022-KBH

Sagsøger

(advokat Arianne Svardal-Stelmer)

mod

Advokatnævnet

(advokat Martin Simonsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 11. marts 2022.

Sagen drejer sig om, at advokat Sagsøger, som ved Advokatnævnets kendelse af 2. marts 2022 blev pålagt en sanktion for tilsidesættelse af god advokatskik, ønsker kendelsen ophævet.

Sagsøger har nedlagt følgende påstande

Principalt: Advokatnævnets kendelse af 2. marts 2022 i nævnets Sagsnummer mod Sagsøger ophæves.

Subsidiært: Sagsøger pålægges ikke nogen sanktion i den ovennævnte mod ham rejste klagesag.

2

Mere subsidiært: Sagsøger pålægges en sanktion i ovennævnte klagesag, der er væsentlig mildere end den af Advokatnævnet fastsatte.

Advokatnævnet har nedlagt påstand om stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse af 2. marts 2022.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Advokatnævnets kendelse af 2. marts 2022 (bilag 8) fremgår blandt andet følgende:

”…

Sagsfremstilling

: Vidne rettede telefonisk henvendelse til Sagsøger den 31. maj 2019.

Parterne er uenige om indholdet af telefonsamtalen, herunder om Vidne fremkom med personfølsomme oplysninger. Vidne har oplyst, at samtalen varede 45 minutter.

I forlængelse af telefonsamtalen sendte advokat Sagsøger sine kontaktoplysninger til Vidne for det tilfælde, Vidne måtte have ønske eller behov for anden/ny rådgivning og bistand i sagen.

Ved e-mail af 1. juni 2019 forespurgte Vidne til stør-relsen på honoraret ved overtagelse af sagen, hvilket Sagsøger besvarede den 3. juni 2019, idet han oplyste følgende:

” Som oplyst vil jeg gerne overtage det videre behandling af sagen.

Vores afregning sker efterforbrugt tid med en timepris på kr. 3.500 inkl. moms.

På den korte bane skal jeg gennemgå og vurdere alle sagens akter, der for-modes at have et vist omfang. Forventet tidsestimat 1—2 timer.

Dernæst skal jeg deltage i møde i Familieretshuset, der formodes at vare 2 timer.

3

Hertil kommer transport, der dog kun afregnes delvist.

Vi skal også gerne have lejlighed til at tale sammen, når jeg har læst sa-gens akter, og inden mødet i Familieretshuset. Forventet tidsestimat 1 time.

Lad mig snarest høre fra dig om jeg skal overtage sagen. "

Vidne vendte herefter ikke tilbage i sagen.

Der verserede efterfølgende en retssag mellem Vidne og moren til barnet vedrørende samvær, hvor der blev afsagt dom i maj 2020.

I marts 2021 anlagde Vidne via Familieretshuset en ny samværssag vedrørende fællesbarnet ved Retten i Lyngby, hvor Vidne var repræsenteret ved egen beskikket advokat, som ligeledes havde repræsenteret ham i den tidligere retssag.

Advokat Sagsøger har oplyst, at han indtrådte som be-skikket advokat for moren den 25. marts 2021, og at han ikke forud her-for havde repræsenteret moren.

Advokat Sagsøger har ligeledes oplyst, at der under rets-sagen blev afholdt et telefonretsmøde den 4. juni 2021, et forberedende retsmøde den 16. august 2021 (model B) med deltagelse af en børnesag-kyndig samt en hovedforhandling den 6. januar 2022. Under det forbe-redende retsmøde blev der med vejledning fra dommeren og den bør-nesagkyndige indgået en midlertidig aftale mellem forældrene om samvær. Forældrene indgik endelig aftale om samvær under hovedfor-handlingen, og sagen blev herefter sluttet.

Vidne skrev i e-mail af 19. januar 2022 til advokat Sagsøger vedrørende inhabilitet i retssagen om samvær og henviste i den forbindelse til e-mailkorrespondancen i maj/juni 2019. Advokat Sagsøger besvarede e—mailen senere samme dag med henvisning til, at Vidne ikke havde været kunde i Advokatfirma, og at det forhold, at han for 2 1/2 år siden havde rettet en løselig telefonisk henvendelse — som kontoret hverken havde nogen notater om eller kunne erindre indholdet af — ikke sås at kunne føre til noget andet resultat.

Parternes påstande

og anbringender:

4

Klager: Vidne har påstået, at advokat Sagsøger har tilsidesat god advokatskik ved at have befundet sig i en interes-sekonflikt ved at repræsentere modparten i en forældreansvarssag.

Vidne har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at han i 2019 rettede telefonisk henvendelse til advokat Sagsøger med henblik på at få en vurdering af en aktuel sag om samvær og bopæl. Under telefonsamtalen, som varede 45 minutter, spurgte Sagsøgertil fakta i sagen, samt om der var oplysninger, der potentielt kunne være belastende for Vidne — hvilke Vidne oplyste, ligesom han delte dybt personfølsomme oplysninger om sig selv.

Efterfølgende modtog Vidne en e-mail fra advokat Sagsøger, der bekræftede den telefoniske samtale, og hvori advokat Sagsøger oplyste sit honorar, hvilke tiltag, han vil foretage i sagen, samt erklærede, at han gerne vil påtage sig sa-gen, idet Vidne blot skulle bekræfte samarbejdet. Vidne valgte dog ikke at antage advokat Sagsøger.

Vidne har endvidere gjort gældende, at moren til barnet efterfølgende blev repræsenteret af advokat Sagsøger i forbindelse med en ny sag om samvær, hvor advokat Sagsøger fremkom med talrige angreb imod Vidne, herunder i forbindelse med hovedforhandlingen den 6. ja-nuar 2022, hvilke tog afsæt i de personfølsomme oplysninger, som blev givet under telefonsamtalen i 2019.

Advokat Sagsøger kender alle sagens nuancer fra Vidnes perspektiv, ligesom han har misbrugt de per-sonfølsomme oplysninger, som blev givet i fortrolighed, hvilket er sær-deles problematisk. Advokat Sagsøger har afvist at være inhabil med begrundelsen, at han ikke kan ”huske samtalen” , hvilket tydeligt viser sig at være usandt, da hans adfærd i retten har vist noget helt andet.

Indklagede: Advokat Sagsøger har principalt påstået klagen afvist, subsidiært frifindelse, og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at Vidne på intet tidspunkt har været klient eller kunde hos hverken ham eller Advokatfirma, og det forhold, at

5

Vidne for mere end 2 1/2 år siden rettede en enkelt telefonisk henvendelse om salær og eventuel advokatbistand, ikke gør advokat Sagsøger inhabil i en senere mere end 1 1/1 år efter anlagt retssag, og hvor der i mellemtiden ovenikøbet har været be-handlet en anden retssag, hvor han ikke deltog.

Advokatfirma modtager og besvarer dagligt mange tele-foniske henvendelser, hvor kun nogle af henvendelser bliver til opret-telsen af et egentligt kundehold. Det er først, når en potentiel kunde har modtaget og accepteret kontorets forretningsbetingelser, at der etable-res et kundeforhold med efterfølgende gennemgang og vurdering af sa-gen og tilhørende rådgivning og bistand i sagen. Dette har på intet tids-punkt været tilfældet med Vidne.

Advokat Sagsøger har heller ikke oprettet noget kunde-forhold eller nogen sag, ligesom der heller ikke er notater i kontorets sy-stem om Vidnes telefoniske henvendelse, og advo-kat Sagsøger har heller ikke modtaget nogen sag til gennemgang og vurdering.

Advokat Sagsøger har alene repræsenteret moren i én retssag, som i øvrigt endte med forlig.

Endvidere har advokat Sagsøger ikke kendskab til eller erindring om, at han skulle have modtaget nogen personfølsomme oplysninger af Vidne ved telefonsamtalen den 31. maj 2019, og dermed har han heller ikke haft noget som helst grundlag for eventuel misbrug af så-danne oplysninger i den flere år senere — den 19. marts 2021 — anlagte retssag.

Desuden fremkom der heller ikke under retssagen nogen oplys-ninger, som ikke fremgik af sagens bilag. I øvrigt havde der i mellemti-den været behandlet en anden retssag om samvær uden advokat Sagsøgers deltagelse, hvilken blev afsluttet ved dom i maj 2020.

Det fremgår også af advokat Sagsøgers oprindelige e-mail af 3. juni 2012 [2021], at han skulle bruge tid på at gennemgå og vurdere alle sagens akter, hvilket betyder, at han heller ikke har hver-ken modtaget eller kendskab til sagens akter.

Advokatnævnets behandling: Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer.

Nævnets afgørelse og begrundelse: Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Herunder må en advokat ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, el-

6

ler hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt vil opstå.

Ud fra sagens oplysninger lægger Advokatnævnet til grund, at Vidne rettede telefonisk henvendelse til advokat Sagsøger den 31. maj 2019 i forbindelse med en samværssag vedrørende Vidnes søn, og at der i den forbindelse var en længerevarende telefonsamtale, samt at der i umiddelbar forlæn-gelse heraf var e-mailkorrespondance mellem parterne, hvor advokat Sagsøger bl.a. estimerede sit tidsforbrug, herunder i for-bindelse med et møde i Familieretshuset.

Uanset at advokat Sagsøger i e-mail af 3. juni 2021 ikke ses at forholde sig til sagens juridiske problemstillinger, må indholdet af e—mailen, herunder oplysningen om det forventede tidsforbrug i forbindelse med et møde i Familieretshuset, efter Advokatnævnets op-fattelse ses i sammenhæng med, at Vidne under te-lefonsamtalen har beskrevet den bagvedliggende tvist om samvær.

Advokatnævnet finder under de omstændigheder, at Vidne med føje kunne frygte, at de oplysninger, som advokat Sagsøger modtog under telefonsamtalen, kunne bruges i for-bindelse med hans efterfølgende repræsentation af Vidne modpart i den nye samværssag, og at advokat Sagsøger derved har befundet sig i en interessekonflikt.

Den omstændighed, at Sagsøger ikke har bistået Vidnes modpart i forbindelse med den første samværssag, ændrer ikke ved vurderingen, idet Advokatnævnet har lagt vægt på, at den nye samværssag, hvori advokat Sagsøger bistod moren, vedrørte samme retsforhold.

Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at der ikke efterfølgende blev etableret en egentlig klientrelation mellem advokat Sagsøger og Vidne, eller at Vidne i øvrigt ikke fremsendte nogen bilag vedrørende samværssagen.

Advokatnævnet finder på den baggrund, at Sagsøger har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens & 126, stk. 1.

Advokatnævnet pålægger som følge af det anførte og henset til, at ad-vokat Sagsøger ved kendelser i 2015, 2016 og 2017 er på-lagt sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik, advokat Sagsøger

7

en bøde på 40.000 kr. i medfør af retsplejelovens & 147 e, stk. 1.

Advokat Sagsøger kan indbringe afgørelsen for retten in-den 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens & 147 d.

Herefter bestemmes:

Advokat Sagsøger pålægges en bøde til statskassen på 40.000 kr.

…”

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af advokat Sagsøger og Vidne.

Advokat Sagsøger har forklaret, at han blev cand. jur. i 1983 og først arbejdede som politifuldmægtig og dommerfuldmægtig og i forsikrings-branchen og fra 2006 som advokat. I de sidste 5 – 6 år har han primært beskæfti-get sig med familieretlige sager, og han har behandlet et meget stort antal sager.

Han får mange telefoniske henvendelser om familieretlige sager, og han anslår at der i mellem 25% og 50% kommer et klientforhold ud af en telefonisk hen-vendelse. Han husker ikke telefonfonsammen med Vidne den 31. maj 2019. Han er dog sikker på, at han ikke talte med Vidne i 45 minutter. På grund af omkostningerne har det formodningen imod sig, at han talte så længe med Vidne.

Ved en sådan henvendelse om et muligt klientforhold efterspørger han ikke personfølsomme oplysninger, men han kan ikke afvise, at Vidne er kommet med personfølsomme oplysninger i samtalen. Han gentager, at han ikke kan huske samtalen. Det er først efter etableringen af et klientforhold, at han får op-lysningerne.

Mailen af 3. juni 2019 (E. s 83) er en standardmail, som han har sendt til rigtig mange potentielle klienter, og som indeholder oplysningerne om et tidsestimat og pris. Han behøver ikke at have modtaget oplysninger om den konkrete sag, inden han udsender oplysningsmailen. Han hørte ikke fra Vidne efter mailen, hvilket også var helt sædvanligt.

Der bliver først registrere et kli-entforhold i advokatkontoret, når den potentielle klient vender tilbage. Han var ikke var involveret i den første samværssag, hvor der blev afsagt dom i maj 2020, og moderen havde i den sag et andet navn end det, som hun havde, da han repræsenterede hende i forbindelse med sagen i 2021 mod Vidne.

Da han fik sagen som advokat for moderen i marts 2021, huskede han ikke samtalen med Vidne. Heller ikke da de var i retten den 16. august 2021 eller den 6. januar 2022, huskede han samtalen med Vidne den 31. maj 2019. Han er derfor helt sikker på, at han ikke misbrugte oplysninger, som han havde fået fra Vidne, da

8

han repræsenterede moderen i forbindelsen med sagen i 2021 og 2022. De op-lysningen han havde på dette tidspunkt, havde han alene modtaget fra mode-ren. Der var et højt konfliktniveau mellem far og mor, og den børnesagkyndige var meget aktiv i forbindelse med sagen. Vidne eller hans Advokat nævnte ikke under sagen, at Vidne tidligere havde talt med advokat Sagsøger.

Hovedforhandlingen den 6. januar 2022 handlede om, hvordan den prøveordning, som blev aftalt mellem forældrene den 16. august 2021var forløbet. Det var gået godt, og parterne indgik herefter et forlig. Da han påtog sig at føre sagen for moderen i 2021, forelå der oplysnin-ger fra Advokat om Vidnes indlæggelse i 2014.

På den baggrund spurgte han direkte ind til Vidne om hans mentale tilstand, herunder om han var i stand til at tage vare på sit barn, blandt andet fordi han ikke havde set barnet i lang tid, og fordi moderen var utryg.

Vidne har forklaret, at han 31. maj 2019 ringede op til ad-vokat Sagsøger. Han hed det samme som i dag, men han brugte den gang et Kunstnernavn, når han f.eks. holdt foredrag og på sin mail. Han nævnte ikke sit kunstnernavn, da han ringede til Sagsøger. Det er rigtigt, at han efter samtalen sendte mailen af 1. juni 2019 til Sagsøger.

På daværende tidspunkt havde han lige tabt en sag i Østre Landsret om udlevering af barnet. Han fortalte Sagsøger om forløbet af udleveringssagen og om et møde i Familieretshu-set, som han var indkaldt til en måned efter.

Sagsøger spurgte, om der var belastende eller skadelige oplysninger om vidnet i det foreliggende sagsmateriale, og vidnet oplyste herunder blandt andet, at han havde været indlagt på en psykiatrisk afdeling i 2014. De talte også om det nye system med Familieretshuset, herunder om de lange ventetider, og han rejste spørgsmålet, om han kunne få fuld forældremyndighed.

Sagsøger sagde til det sidste, at det var ”som at sende stærk strøm gennem et svagstrømsanlæg” , og Sagsøger rådgav herefter vidnet om, at det ikke var en god ide at søge fuld forældremyndighed, og at det ikke var en god idé at prøve at få dommen fra landsretten om udlevering af barnet indbragt for Højesteret.

Vid-net nævnte endvidere under telefonsamtalen med Sagsøger, at moderen havde bortført barnet, og at han i den forbindelse var blevet anholdt i Spanien i forbindelse med, at moderen havde beskyldt han for trusler. Han nævnte også, at moderen efter hans opfattelse var helt u-samarbejdsvillig. Der var tale om en meget lang og konstruktiv telefonsamtale.

Vidnet spurgte Sagsøger, om den indledende samtale kostede noget, og advokaten sagde, at samtalen var gratis. Han er sikker på, at Sagsøger efter samtalen kendte til alle relevante oplysninger i sagen, og samtalen varede mel-lem 40 og 50 minutter.

Han valgte ikke at antage Sagsøger som sin advokat, og efter samtalen den 31. maj 2019 var vidnet, udover de 2 mails, ikke i forbindelse med Sagsøger, før han blev advokat for mode-

9

ren i samværssagen, der endte med det forlig vidnet indgik med moderen i ret-ten den 6. januar 2022.

Under retsmøderne i august 2021 eller januar 2022 stillede Sagsøger som advokat for moderen spørgsmål om vidnets indlæggelse på psykiatrisk afdeling fra 2014, og han spurgte om vidnet havde talt i vildelse, hvilket var op-lysninger, som han ikke kunne have fået fra moderen eller Advokat. Ef-ter vidnets opfattelse kendte moderen ikke på daværende tidspunkt noget til detaljerne i forbindelse med indlæggelsen i 2014.

I sagsakterne var der en kort oplysning om hans indlæggelse i 2014, men spørgsmålene fra Sagsøger tydende på, at han brugte de personfølsomme oplysninger, som han havde fået ved telefonsamtalen med vidnet den 30. maj 2019, hvor vidnet nævnte, at han i 2014 havde haft en delirisk stressreaktion, som bl.a. skyldes stres og voldsomme smerter efter en madforgiftning.

Da han så Sagsøger navn i forbindelse med sagen i 2021, kom han i tanke om telefonsamta-len i 2019. Han talte med en bekendt, og de talte om, at der var en mulig interes-sekonflikt. Vidnet nævnte ikke habilitetsproblemerne over for Advokat, fordi han var bange for Advokats reaktion.

Moderen kom men mange falske oplysninger under samværssagen, og hun havde inden sagen eftersøgt oplysninger, der kunne skade vidnets sag, men han endte med at acceptere for-liget med moderen i januar 2022.

Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”… 2.

Sagsfremstilling

Denne sag drejer sig om, hvorvidt advokat Sagsøger har befundet sig i en interessekonflikt ved at have repræsenteret modparten til klager i en samværssag, og således som fundet af Advokatnævnet at have handlet i strid med god advokatskik.

Under Kunstnernavn kontaktede klager (Vidne) telefonisk den 31. maj 2019 Advokatfirma med anmodning om at blive ringet op angående en samværssag. Klager blev senere samme dag kontaktet af advokat Sagsøger, der ikke kendte klager. Advokat Sagsøger har ikke i for-bindelse med samtalen eller efterfølgende foretaget skriftlige optegnel-ser, der i Advokatfirmas regi er blevet registreret, men sendte i forlængelse af samtalen sine kontaktoplysninger til klager ved benyt-telse af E-mailadresse.

10

Ved e-mail af 1. juni 2019 (bilag 1) udbad klager sig oplysning om, hvad advokat Sagsøgers honorar ville være, hvis han overtog klagers sag, hvilken e-mail advokat Sagsøger besvarede den 3. juni 2019 (bilag 2) som følger:

” Som oplyst vil jeg gerne overtage det videre behandling af sagen.

Vores afregning sker efter forbrugt tid med en timepris på kr. 3.500 inkl. moms.

På den korte bane skal jeg gennemgå og vurdere alle sagens akter, der for-modes at have et vist omfang. Forventet tidsestimat 1-2 timer.

Dernæst skal jeg deltage i møde i Familieretshuset, der formodes, at vare 2 timer. Hertil kommer transport, der dog kun afregnes delvist.

Vi skal også gerne have lejlighed til at tale sammen, når jeg har læst sa-gens akter, og inden mødet i Familieretshuset. Forventet tidsestimat 1 time.

Lad mig snarest høre fra dig om jeg skal overtage sagen.”

Klager valgte ikke at svare på e-mailen, hvilket advokat Sagsøger opfattede således, at klager ikke ønskede at gøre brug af hans bistand.

Den 25. marts 2021 indtrådte advokat Sagsøger som be-skikket advokat for moderen til et med klager fællesbarn i en (ny) samværssag, som klager havde anlagt mod hende. Advokat Sagsøger havde hverken på dette tidspunkt eller i tiden derefter no-gen som helst erindring om, at han den 31. maj 2019 havde haft en tele-fonsamtale med klager under navnet Kunstnernavn, og at de umiddelbart derefter havde haft en kort e-mailkorrespondance (bi-lag 1 og 2) omhandlende sagsøgers eventuelle repræsentation af klager.

Under samværssagen, hvor advokat Sagsøger repræsen-terede moderen, fremkom klager eller dennes advokat på intet tids-punkt med indsigelser omhandlende advokat Sagsøgers habilitet eller mangel på samme eller med udsagn i øvrigt, der angik klagers telefoniske henvendelse den 31. maj 2019 til advokat Sagsøger og deres telefonsamtale samme dag. Samværssagen blev forligt i forbindelse med et retsmøde den 6. januar 2022, hvor kla-ger også afgav forklaring uden omtale af henvendelsen til advokat Sagsøger i foråret 2019.

11

Først efter afslutningen af samværssagen stillede klager ved e-mail af 19. marts 2022 (bilag 5) spørgsmålstegn ved advokat Sagsøgers habilitet i den forligte samværssag, hvilken henvendelse advo-kat Sagsøger besvarede samme dag (bilag 6). Klager ind-gav klage til Advokatnævnet (bilag 7) den følgende dag (20. januar 2022).

Den 2. marts 2022 traf Advokatnævnet kendelse (bilag 8) med følgende begrundelse:

” Ud fra sagens oplysninger lægger Advokatnævnet til grund, at Vidne rettede telefonisk henvendelse til advokat Sagsøger den 31. maj 2019 i forbindelse med en samværssag vedrø-rende Vidnes søn, og at der i den forbindelse var en længerevarende telesamtale, samt at der i umiddelbar forlængelse heraf var e-mailkorrespondance mellem parterne, hvor advokat Sagsøger bl.a. estimerede sit tidsforbrug, herunder i forbindelse med et møde i Familieretshuset.

Uanset at advokat Sagsøger i e-mail af 3. juni 2021 (der må givetvis være tale om en fejlskrift for 3. juni 2019, min bemærkning) ikke ses at forholde sig til sagens juridiske problemstillinger, må indholdet af e-mailen, herunder oplysningen om det forventede tidsforbrug i forbin-delse med et møde i Familierets-huset, efter Advokatnævnets opfattelse ses i sammenhæng med, at Vidne under telefonsamtalen har beskrevet den bagvedliggende tvist om samvær.

Advokatnævnet finder under de omstændigheder, at Vidne med føje kunne frygte, at de oplysninger, som Sagsøger modtog under telefonsamtalen, kunne bruges i forbindelse med hans efterfølgende repræsentation af Vidnes modpart i den nye samværssag, og at advokat Sagsøger derved har befundet sig i en interessekonflikt.

Den omstændighed, at advokat Sagsøger ikke har bistået Vidnes modpart i forbindelse med den første samvær-ssag, ændrer ikke ved vurderingen, idet Advokatnævnet har lagt vægt på, at den nye samværssag, hvor i advokat Sagsøger bistod moren, vedrørte samme retsforhold.

Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at der ikke efterfølgende blev etableret en egentlig klientrelation mellem advokat Sagsøger

12

og Vidne, eller at Vidne i øv-rigt ikke fremsendte nogen bilag vedrørende samværssagen.

Advokatnævnet finder på den baggrund, at advokat Sagsøger har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, stk. 1.”

3.

Anbringender

og indsigelser

3.1 Advokatnævnets manglende begrundelse

Det gøres gældende, at det er en forudsætning for at anse normen god advokatskik for tilsidesat med en sanktion til følge for sagsøgeren, at advokat Sagsøger, da han påtog sig repræsentationen af moderen i foråret 2021 og i tiden derefter, enten huskede eller burde have været opmærksom på sin telefonsamtale den 31. maj 2019 med klager, og at det i øvrigt kan lægges til grund, at det passerede objektivt set begrunder, at advokat Sagsøger har været afskåret fra som sket at repræsentere moderen.

Advokatnævnets kendelse må betegnes som mangelfuld og fejlagtig, når det ikke af kendelsen kan udledes, hvad Advokatnævnet har lagt til grund og på hvilket grundlag. Det kan således ikke af begrundelsen for kendelsen udledes, om Advokatnævnet som utroværdig har tilsidesat advokat Sagsøgers anførelse af, at han i foråret 2021 og tiden derefter ingen erindring havde om telefonsamtalen den 31. maj 2019 med klager.

Hvis Advokatnævnet måtte have fundet, at advokat Sagsøger huskede telefonsamtalen, uanset at klager ikke under samværs-sagen fandt anledning til at omtale telefonsamtalen eller på anden vis fremdrage telefonsamtalen, må det rimeligvis kræves, at dette i så fald fremgår af Advokatnævnets begrundelse.

Når Advokatnævnet efter det foreliggende ikke har fundet grundlag for at tilsidesætte advokat Sagsøgers forklaring angående hans manglende erindring om telefonsamtalen den 31. maj 2019, men Advokatnævnet desuagtet har antaget, at advokat Sagsøger har udvist en adfærd i strid med god advokatskik, må logisk gælde, at Advokatnævnet har fundet, at det kan bebrejdes advokat Sagsøger, at han ikke har været opmærksom på sin telefonsamtale den 31. maj 2019 med klager, da han knap 2 år senere påtog sig at re-præsentere moderen.

Advokatnævnet har imidlertid ganske undladt at redegøre for og angive, hvordan og hvorledes advokat Sagsøger kunne og burde have sikret sig, at han, inden han påtog sig at

13

repræsentere moderen i den nye samværssag, var opmærksom på den omhandlede telefonsamtale den 31. maj 2019 med klager.

Det er således muligt, at Advokatnævnet har været af den formening, at advokat Sagsøgers samtale med klager skulle og burde have været registreret i advokatfirmaet på en eller anden måde, således at optegnelser angående telefonsamtalen kunne fremfindes i forbin-delse med et habilitetstjek, men Advokatnævnet har som nævnt ikke forholdt sig hertil og har derfor ej heller udtalt sig herom i kendelsen.

Det afvises, at advokat Sagsøger må tåle en sanktion for tilsidesættelse af retsplejelovens § 126, stk. 1, når det gælder, at det i Advokatnævnets kendelse er uomtalt og ubegrundet, hvorved sagsøge-ren har udvist en adfærd i strid med god advokatskik.

3.2 Ingen fortrolige oplysninger

Advokat Sagsøger har ingen erindring haft om sin tele-fonsamtale den 31. maj 2019 med klager, da han påtog sig repræsenta-tion af moderen eller i tiden derefter, og ej heller efter modtagelsen af klagers email af 19. januar 2022 efter afslutningen af den forligte samværssag erindrer han telefonsamtalen.

Advokat Sagsøger afviser dog desuagtet, at klagers sags-fremstilling (bilag 7) vedrørende telefonsamtalen er retvisende, herun-der at samtalen skulle have haft en varighed på ca. 45 minutter. Det gø-res gældende, at en forespørgsel af den art, der har været tale om, sæd-vanligvis alene indbefatter og angår meddelelse af oplysninger, som er påkrævet for at forstå, hvad der er spørgerens ærinde og ønske, således at der kan tages stilling til, om der er tale om en sag, hvor advokat Sagsøger vil være villig til at bistå.

Det afvises, at der under telefonsamtalen skete nogen form for rådgiv-ning fra advokat Sagsøger side, og det er usandt, når kla-ger i sin sagsfremstilling over for Advokatnævnet har anført, at advokat Sagsøger under samværssagen misbrugte flere af de an-giveligt dybt fortrolige oplysninger, som klager havde meddelt advokat Sagsøger under telefonsamtalen den 31. maj 2019. Som nævnt havde advokat Sagsøger under samværssagen in-gen erindring om sin tidligere kontakt med klager - hvor klager i øvrigt anvendte et andet navn - og allerede heraf følger, at sagsøger ikke har gjort sig skyldig i noget misbrug.

14

Det gøres gældende, at det selvsagt må påhvile klager at bevise, at ad-vokat Sagsøger som hævdet har misbrugt fortrolige op-lysninger meddelt ham af klager. Advokatnævnet har – med rette – ikke fundet det godtgjort, at advokat Sagsøger har mis-brugt ham meddelte fortrolige oplysninger.

Advokatnævnet har derimod fundet, at ”appearance-synspunkter” må føre til, at advokat Sagsøger har befundet sig i en interes-sekonfliktsituation – uden at Advokatnævnet dog som ovenfor omtalt forholder sig til, om advokat Sagsøger var eller burde have været opmærksom herpå.

For fuldstændighedens skyld bemærkes det, at det bestrides, at advokat Sagsøger har udvist en adfærd i strid med god advokatskik ved ikke at have foretaget en op-tegnelse af sin telefonsamtale den 31. maj 2019 med klager med henblik på at kunne foretage et habilitetstjek for det tilfælde, at han engang i fremtiden måtte blive forespurgt af moderen, om han ville kunne re-præsentere hende.

3.3 Ingen registreringspligt og ingen klientrelation

Det afvises, at klagers henvendelse og forespørgsel, der ikke resulterede i etablering af nogen klientrelation, sammenholdt med sandsynligheden for, at advokat Sagsøger på noget tidspunkt ville komme i en situation, hvor klagers henvendelse ville kunne begrunde en inter-essekonfliktsituation, har indebåret en advokatmæssig forpligtelse for advokat Sagsøger til at foretage en registrering af hen-vendelsen, som ved et habilitetstjek kunne fremfindes.

For det tilfælde, at retten måtte finde, at iagttagelse af god advokatskik fordrer en registrering som ovenfor omtalt, gøres det gældende, at der ikke i nævns- eller retspraksis ses at foreligge afgørelser, hvoraf kan ud-ledes, at advokater (også) har registreringspligt som anført vedrørende korte indledende telefonsamtaler med mulige klienter, uanset om et kli-entforhold måtte blive etableret.

Det bestrides således, at iagttagelse af normen god advokatskik i rets-plejelovens § 126, stk. 1., fordrer, at en advokat registrerer alle mod-tagne henvendelser, herunder telefoniske, uanset om et klientforhold er etableret eller ej til vedkommende, der henvender sig.

I givet fald kan en registreringspligt kun foreligge, såfremt advokaten modtager oplysninger af en art og karakter, som advokaten har anled-ning til at opfatte som ekstraordinære og/eller som muligt i andre sam-menhænge vil kunne være af betydning. Det afvises, at der i forbindelse

15

med klagers telefoniske henvendelse den 31. maj 2019 er fremkommet noget, som advokat Sagsøger kunne se anledning til at sikre noteret og registreret i sin advokatvirksomhed.

Det gøres endvidere gældende, at advokat Sagsøger alle-rede som følge af den manglende klientrelation til klager, ikke kan have befundet sig i en interessekonflikt.

Baggrunden for reglerne om interessekonflikter er hensynet til at sikre, at en advokat ikke tjener flere herrer (våbendragerhensynet), at en ad-vokat ikke videregiver fortrolige oplysninger vedrørende en klient (for-trolighedshensynet), og at en advokat udadtil fremstår som loyal over for sin klient (apperance-hensynet).

Advokaten har pligt til at tilrette-lægge sin advokatvirksomhed i overensstemmelse med disse hensyn over for sine klienter. Som nævnt, er der aldrig etableret et klientfor-hold, og det giver ingen mening, at der skulle være en pligt til tillige at fordre en tilrettelæggelse af advokatvirksomhed, der på et generelt plan tager sigte på at iagttage hensyn til ikke-klienter.

I tilknytning hertil fremhæves de som bilag 12 fremlagte retningslinjer om interessekon-flikter, som var og er gældende for Advokatfirma, hvilke ret-ningslinjer advokat Sagsøger har ageret indenfor og som Advokatrådets tilsyn fandt egnede i forbindelse med tilsynsbesøg hos advokatvirksomheden den 2. september 2020 (bilag 14).

3.4

Anbringender

til støtte for de subsidiære påstande

Advokatnævnet har i andre tilfælde, hvor normen god advokatskik er fundet tilsidesat, undladt at fastsætte en sanktion under henvisning til, at praksis på det givne område har været uafklaret.

Det gøres til støtte for den subsidiært nedlagte påstand gældende, at der i nærværende sag i givet fald er anledning til at anlægge samme vurdering af sanktionsspørgsmålet.

Mere subsidiært gøres gældende, at sagens omstændigheder, herunder at klager først efter samværssagens afslutning fandt anledning til over for advokat Sagsøger at påtale hans repræsentation af moderen, begrunder, at advokat Sagsøgers her forud-satte forseelse ikke i relation til grovhed og strenghed bør vurderes som en ”normalforseelse” , hvorfor en sanktion bør udmåles og fastsættes mildere end sket ved Advokatnævnets kendelse. …”

Advokatnævnet har i sit påstandsdokument anført:

16

”… ANBRINGENDER:

Til støtte for stadfæstelsespåstanden gør Advokatnævnet overordnet gældende, at advokat Sagsøger ved at have påtaget sig at føre en samværssag for barnets mor mod Vidne, har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, idet han befandt sig i en interessekonflikt eller nærliggende risiko herfor. Det gøres gæl-dende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Advokatnævnets ad-færdsbedømmelse.

Advokatnævnet gør overordnet endvidere gældende, at valget af sank-tion og udmåling af bøde, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1, er passende, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Advokatnævnets sanktionsfastsættelse.

Om adfærd

Det følger af retspraksis, at en advokat ikke må bistå en klient i situatio-ner, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nær-liggende risiko for, at en sådan konflikt vil opstå.

Det ligger fast, at advokat Sagsøger og Vidne 31. maj 2019 havde en telefonsamtale om samværssagen ved-rørende Vidnes søn.

Om denne telefonsamtale har Vidne oplyst i klage-sagen, at advokat Sagsøger spurgte til faktum i sagen, samt om der var oplysninger, der potentielt kunne være belastende for Vidne, hvilket han oplyste om, ligesom han delte personfølsomme oplysninger om sig selv. Af en efterfølgende e-mail-korrespondance (bilag 1-2) fremgår det, at advokat Sagsøger bl.a. estimerede sit tidsforbrug, herunder i forbindelse med et møde i Familieretshuset.

Advokatnævnet gør gældende, at der var tale om en længerevarende telefonsamtale. Telefonsamtalen drejede sig om sagen. Det kan lægges til grund, at Vidne under telefonsamtalen har be-skrevet den bagvedliggende tvist om samvær.

Uanset at advokat Sagsøger ikke i sin e-mail af 3. juni 2021 forholder sig til sagens juridiske problemstillinger, skal indholdet

17

af e-mailen, herunder oplysningen om det forventede tidsforbrug i for-bindelse med et møde i Familieretshuset, ses i sammenhæng med, at Vidne under telefonsamtalen har beskrevet den bagvedliggende tvist om samvær.

Ud fra parternes e-mailkorrespondance 1. og 3. juni 2021 (bilag 1) kan det lægges til grund, at advokat Sagsøger – i telefonsam-talen – oplyste til Vidne, at han var klar til at ind-træde i sagen. Det kan således konstateres, at han i telefonsamtalen havde modtaget tilstrækkeligt med oplysninger fra sagen til at konklu-dere, at han ville påtage sig den. Der er naturligvis fremkommet en del oplysninger om sagen. Det tilføjes, at det i forældreansvarssager er et naturligt spørgsmål fra advokatens side, om der er forhold, der belaster parten.

Advokatnævnet gør gældende, at Vidne med føje kunne frygte, at de oplysninger, som advokat Sagsøger modtog under telefonsamtalen, kunne anvendes i forbindelse med hans efterfølgende repræsentation af Vidnes modpart i den nye samværssag. Advokat Sagsøgers påtagelse og gennemførelse af sagen indebar således en interessekonflikt.

Advokatnævnet gør gældende, at der påhvilede advokat Sagsøger en forpligtelse til inden sin indtræden i sagen at gennem-føre et konflikttjek. Dette konflikttjek måtte tilrettelægges sådan, at det afdækkede sager med interessekonflikt og nærliggende risiko for inter-essekonflikt både på grund af klientrelationer og af andre årsager.

Det påhviler advokaten at tilrettelægge sin virksomhed sådan, at advokaten fremadrettet vil kunne undersøge forsvarligt, om tidligere relationer medfører habilitetsproblemer. Det bestrides, at det er op til Advokat-nævnet at redegøre for, hvordan advokat Sagsøger kunne have sikret sig, at han ikke var inhabil.

Der foreligger ingen oplysninger fra advokat Sagsøger, hverken under klagesagsbehandlingen eller i hans processkrifter i dom-stolssager, om foretagelse af et konflikttjek. Det ses alene oplyst (bl.a. stævningens pkt. 1.2.2), at han ingen erindring havde om telefonsamta-len 31. maj 2019.

Det er under alle omstændigheder utilstrækkeligt til at sikre sig mod habilitetsproblemer, at advokaten forlader sig på sin erindring.

Det kan i øvrigt lægges til grund, at advokat Sagsøger end ikke undersøgte e-mailkorrespondance.

18

Det kan konstateres, at advokat Sagsøgers synspunkter i klagesagen om konsekvenserne af, at han ikke bistod Vidne i forbindelse med den første samværssag; at der ikke blev etableret en egentlig klientrelation; og at der ikke blev tilsendt ham no-gen bilag vedrørende samværssagen, er frafaldet. De er heller ikke rele-vante for adfærdsbedømmelsen.

Der er intet grundlag for at tilsidesætte Advokatnævnets vurdering (jf. U 2018.1160 H).

Om sanktion

Advokatnævnet har sanktioneret advokat Sagsøger med en bøde til statskassen på 40.000 kr.

Advokatnævnet gør gældende, at valget af sanktion og udmåling af bøde, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1, skal fastholdes.

I Advokatnævnets sanktionssystem opereres med en normalbøde på 10.000 kr. for et førstegangstilfælde uden formildende eller skærpende omstændigheder. Bøden for en grov overtrædelse er som udgangs-punkt 20.000 kr. Derudover anvendes princippet i straffelovens § 89, og der gælder ved bødeudmålingen et princip om absolut kumulation. Tidligere afgørelser tillægges gentagelsesvirkning, og udgangspunktet er bødefordobling. Sanktionssystemet er tiltrådt ved fast retspraksis.

Advokat Sagsøger har tidligere fået sanktioner for over-trædelse af god advokatskik. Det drejer sig om Advokatnævnets ken-delse af 7. maj 2015, hvor han blev pålagt en bøde på 10.000 kr.; Advo-katnævnets kendelse af 29. august 2016, hvor han blev pålagt en tillægs-bøde på 10.000 kr.; samt Advokatnævnets kendelse af 30. august 2017, hvor han blev pålagt en bøde på 40.000 kr. Bøden i sidstnævnte sag blev fastsat under hensyntagen til bøden fra 2015 og tillægsbøden fra 2016, der medførte gentagelsesvirkning, og til flerheden af tilsidesættelser af god advokatskik i sagen.

Bøden i nærværende sag er fastsat under hensyntagen til de tidligere af-gørelser. Overtrædelsen er en standardovertrædelse uden formildende omstændigheder. Det bestrides, at praksis har været uafklaret med den konsekvens, at der skal ske sanktionsbortfald.

Der skal efter retspraksis foreligge særlige forhold, for at domstolene kan ændre ved Advokatnævnets sanktionsfastsættelse (jf. U 2018.1160

19

H). Det er ikke tilfældet, og der er ikke grundlag for at ændre Advokat-nævnets sanktionsfastsættelse.” …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det følger blandt andet af god advokatskik efter retsplejelovens § 126, at en ad-vokat ikke må bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt vil opstå.

Det er ikke bestridt af Sagsøger, at der den 31. maj 2019 fandt en telefonsamtale sted mellem Vidne og Sagsøger, der ikke resulterede i et klientforhold mellem dem, og at Sagsøger den 25. marts 2021 indtrådte som beskikket advokat for moderen i en samværssag ved Retten i Lyngby, som Vidne havde anlagt mod Sagsøgers klient.

Retten lægger på baggrund af indholdet af Vidnes klage til Advokatnævnet og hans vidneforklaring for retten til grund, at Vidne under telefonsamtalen den 31. maj 2019 må have beskrevet den bagvedliggende tvist med moderen om proble-merne med hensyn til samværet med fællesbarnet, og at der i den forbindelse er en formodning for, at han kom med følsomme personoplysninger om sig selv, som betød, at det kunne være udelukket, at Sagsøger i en retssag om samvær kunne repræsentere Vidnes modpart.

På baggrund af det anførte tiltræder retten Advokatnævnets synspunkt om, at Vidne med føje kunne frygte, at de oplysninger, som advo-kat Sagsøger modtog under telefonsamtalen, kunne bruges i for-bindelse med hans efterfølgende repræsentation af Vidnes modpart i den nye samværssag.

Retten tiltræder under de foreliggende om-stændigheder også synspunktet om, at der påhvilede Sagsøger en udvidet forpligtelse til at gennemføre et konflikttjek, så det blev sikret, at der ikke var risiko for, at der ved etableringen af klientforholdet til Vidnesmodpart opstod en interessekonflikt.

Retten tiltræder endelig under de foreliggende omstændigheder, også under henvisning til at der er tale om en familieretlig sag med et højt konfliktniveau, at det ligeledes påhvilede Sagsøger at tilrettelægge sin advokatvirksomhed således, at der ikke opstod risiko for en interessekonflikt, og at det ikke er op til Advokatnævnet at redegøre for, hvordan Sagsøger kunne have sikret sig, at han ikke var inhabil, da han indtrådte som advokat for Vidnes modpart i den nye samværssag.

Det er således under de foreliggende omstæn-digheder uden betydning for rettens vurdering, at det ikke blev etableret en kli-entrelation mellem Sagsøger og Vidne efter

20

telefonsamtalen den 31. maj 2019, eller at Sagsøger har glemt, hvad han talte med Vidne om den 31. maj 2019.

Retten finder på den afførte baggrund, at advokat Sagsøger har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og at Advokatnævnet behørigt begrundede afgørelsen af 2. marts 2022.

Da retten efter sagens karakter og de sanktioner, som advokat Sagsøger tidligere er blevet pålagt af Advokatnævnet den 7. maj 2015, den 29. fe-bruar 2016 og den 30. august 2017, tiltræder, at han nu er idømt en bøde på 40.000 kr., stadfæster retten Advokatnævnet afgørelse af 2. marts 2022 med sagsnr. 2022-243.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af Advokatnævnets advokatudgift med 16.250 kr. Advokatnævnet er momsre-gistreret.

THI KENDES FOR RET:

Advokatnævnets kendelse af 2. marts 2022 vedrørende advokat Sagsøger stadfæstes.

Sagsøger skal til Advokatnævnet inden 14 dage betale sagsom-kostninger med 16.250 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

2

Publiceret til portalen d. 21-06-2023 kl. 13:01 Modtagere: Sagsøgte Advokatnævnet, Advokat (H) Martin Simonsen, Sagsøger, Advokat (L) Arianne Svardal-Stelmer