EMD — Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
AM2024.11.26EMD
AM2024.11.26EMD Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: I.B.A. mod Schweiz Dato: 26. november 2024 Rettens sagsnr.: 28995/20 Link til HUDOC: I.B.A. v. SWITZERLAND Sagsresumé: Ikke krænkelse af EMRK artikel 8 Klager kom som 19-årig til Schweiz i 1999. I 2005 blev han gift med en tunesisk statsborger, og de fik tre børn i henholdsvis 2006, 2009 og 2015.
I 2018 blev han idømt 2,5 års delvist betinget fængsel og udvist med et indrejseforbud i 5 år for bl.a. at have begået socialbedrageri i forening med sin ægtefælle i perioden 2005-2017. Udvisningen udgjorde et indgreb i pågældendes familieliv. Klager var tidligere straffet, idet han i 2013 var straffet med dagbøder for tyveri af en bil. Kriminalitet: Socialbedrageri begået over 12 år i forening med sin ægtefælle.
Straf: 2,5 år. Tilknytning til opholdslandet: Indrejst som voksen i (opholdslandet). Har stiftet familie. Opholdslængde: Klager havde opholdt sig i Schweiz i ca. 20 år, da han blev udvisningsdømt. Internationale forpligtelser (hovedbeskyttelse): Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
