BS-5/2012-GLO

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 164.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I GLOSTRUP

DOM

afsagt den 29. januar 2020

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-5/2012-GLO

Sag om faderskab til Barn født den Dato 1.2012 af

Mor (beskikket advokat Rasmus Nikolaj Sølberg)

Yderligere parter:

Mulig far 1 (beskikket advokat Christina Neugebauer),

Mulig far 2 (beskikket advokat Henrik Brunsgaard Dreyer)

og

Barn (beskikket advokat Susanne Borch)

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1.

Sagens baggrund og parternes påstande

2

I denne sag skal det afgøres, hvem der er far til det barn, som Mor fødte den Dato 1 2012.

Familieretshuset har indbragt sagen for retten den 10. december 2012.

Mulig far 1 har fremsat påstand om, at han dømmes til far.

Mor har påstået frifindelse.

Mulig far 2 har påstået frifindelse.

Barn har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Mulig far 2 har den 3. juni 2012 underskrevet faderskabsblanket 3, som er modtaget i Statsforvaltningen Hovedstaden den 4. juni 2012.

Mor har den 14. juni 2012 underskrevet faderskabsblanket 2, som er modtaget i Statsforvaltningen Hovedstaden den 15. juni 2012.

Det fremgår af norsk vielsesattest af 12. september 2012, at Mor og Mulig far 2 blev gift den Dato 2 2012.

Folkeregisteret i Norge har den 4. oktober 2012 udstedt fødselsattest, hvoraf fremgår, at barnet blev født den Dato 1 2012. Folkeregisteret har registeret forældrene som Mor og Mulig far 2. Barnet fik senere navnet Barn.

Statsforvaltningen Hovedstaden sendte den 7. december 2012 sagen til Retten i Glostrup med bemærkning om, at sagen ikke kunne afgøres administrativt. Sa-gen har siden verseret ved Retten i Glostrup.

Ved dom af 30. maj 201 traf Retten i Glostrup afgørelse om, at den af Mulig far 1 rejste faderskabssag skulle afvises.

Afgørelse blev anket til Østre Landsret, som ved afgørelse af 11. oktober 2013 ophævede dommen og hjemviste den til fortsat realitetsbehandling.

Mor fik den 3. marts 2014 af Procesbevillingsnævnet tilladelse til, at anke Østre Landsrets afgørelse til Højesteret.

Ved dom af 2. december 2014 fandt Højesteret det godtgjort, at Mulig far 1 ikke alene havde haft et seksuelt forhold til Mor i den periode, hvor hun blev gravid, men at han i denne periode levede i et fast samlivsfor-hold med hende i børnelovens forstand. Højesteret bestemte derfor, at Mulig far 1 i medfør af børnelovens § 6 havde ret til at få prøvet, om han er far til

3

Barn. Sagen blev derfor hjemvist til realitetsbehand-ling ved Retten i Glostrup.

Da Retten i Glostrup modtog sagen retur fra Højesteret, blev den udsat på for-kyndelse og indkaldelse af Mor.

Til sagens videre forløb kan følgende blandt andet oplyses:

Mor havde på dette tidspunkt registreret adresse i Norge og havde flere kendte opholdssteder i Danmark, men hun blev ikke truffet trods adskillige forsøg. Forsøg på forkyndelse og indkaldelse skete blandt andet ved dansk og norsk politi. Retten blev ved brev af 21. maj 2015 fra pb. Person 1 i Politidistrikt i Norge oplyst, at Mor angiveligt skul-le opholde sig i Danmark.

Dansk politi oplyste i den forbindelse, at de havde været i kontakt med Person 2, der er Mors far. Han oply-ste, at Mor befandt sig i Danmark, men at han ikke ønskede at oplyse hvor. Ligeledes blev der flere gange taget kontakt til Mors arbejdsgivere, uden at dette resulterede i en forkyndelse.

Retten indkaldte den 23. maj 2017 Person 3 til retsmøde. Person 3 er mor til Mor. Person 3 forklarede under retsmødet blandt andet, at hun ikke havde kontakt til sit barn og barnebarn. Hun havde set dem en gang i 2017, og hun huskede ikke, hvor dette skete. Al kontakt til hendes datter skete via hendes søn, Person 4.

Mulig far 2 blev den 16. november 2017 indkaldt til at give møde ved Retten i Glostrup. Indkaldelse blev forkyndt personligt på politistationen ved Nordsjællands Politi. Den 15. november modtog retten lægeattest udstedt af læ-ge Mor. Af erklæringen fremgik det, at Mulig far 2 var syg og led af stresssymptomer herunder hjertebanken og åndenød. Videre fremgik det, at Mulig far 2 ville blive indlagt akut samme dato.

Retten i Glostrup ret-tede den 17. november 2017 skriftlig henvendelse til læge Mor og anmodede om dokumentation for indlæggelsen. Den 20. november 2017 modt-og Retten i Glostrup kopi af hospitalshenvisning af 15. november 2017, hvoraf det fremgik, at Mulig far 2 den 15. november 2017 blev henvist til akut-modtagelsen, og at han skulle sygemeldes i 2 uger efter henvisningen.

Retten i Glostrup fik den 24. november 2017 af Mulig far 2's arbejdsplads oplyst, at Mulig far 2 havde tidsregistreret arbejde henholdsvis den 15., 16. og 17. november 2017. Retten anmodede herefter Mulig far 2 om yderligere dokumentation. Da denne dokumentation ikke blev imødekommet, besluttede retten i retsbog af 29. november 2017, at Mulig far 2 skulle anholdes og fremstilles af politiet.

Den 30. november 2017 blev indkaldelse til retsmøde den 14. december 2017 lovligt forkyndt for Mor. Forkyndelsen skete for Person 5,

4

der oplyste at være Mors nærmeste leder. Ligeledes blev ind-kaldelsen sendt til Mor i e-Boks.

Den 14. december 2017 blev der afholdt retsmøde i sagen. Mor var trods lovlig indkaldelse ikke mødt og havde ikke meddelt retten om lovligt forfald. Retten besluttede, at Mor skulle anholdes og fremstil-les i medfør af dagældende retsplejelovs § 456 i, stk. 1, jf. § 178, stk. 1, nr. 2. Henset til sagens hidtidige forløb bestemte retten, at anholdelse kunne ske, hvor og hvornår hun blev truffet. Mor har siden denne dato været eftersøgt.

Under samme retsmøde besluttede retten, at Barn, havde behov for advokatbistand under sagen. Advokat Susanne Borch blev beskikket som advokat for barnet.

Den 18. december 2017 blev der holdt retsmøde i sagen. Under dette møde var Mulig far 2 mødt. Under retsmødet nægtede Mulig far 2 at udtale sig og gjorde gældende, at han var vidnefritaget i medfør af retsplejelovens § 171. Retten pålagde Mulig far 2 at afgive forklaring. Mulig far 2 oplyste, at han ville have sin advokat til stede, hvorefter retten udsatte sagen til den 17. januar 2018.

Den 17. januar 2018 mødte Mulig far 2 til retsmødet. Under dette retsmø-de oplyste han, at han fortsat var gift med Mor. Mulig far 2 påberåbte sig vidnefritagelsesreglerne i retsplejelovens § 171, stk. 1. Retten afsagde kendelse om, at Mulig far 2 havde pligt til at afgive forklaring. Under retsmødet blev advokat Steen Henriksson beskikket for Mulig far 2 og kom til stede.

Under retsmødet forklarede Mulig far 2, at han og Mor boede sammen på Adresse 1, By 1, at han og Mor gik fra hinanden i 2015, at Mor var gået under jorden, at hun ikke opholdt sig hos hans foræl-dre i Norge, at han ikke vidste, hvor Mor og hans datter Barn befandt sig, at de havde kontakt via Facetime, og at han sidst havde haft kon-takt med Barn for nogle dage siden.

Videre blev det oplyst, at Mor den Dato 3 2018 fødte en søn, og at han var far til barnet. Barnet blev født i By 2 i Norge, og han var med til fødslen. Han vidste ikke nu, hvor de tre befandt sig.

Under retsmøde den 25. januar 2018 blev det ved kendelse bestemt, at Mulig far 2 skulle tages i forvaring. Denne afgørelse blev under retsmødet kæ-ret, og retten bestemte, at kæren blev tillagt opsættende virkning.

Den 8. marts 2018 blev der igen holdt retsmøde i sagen. Under dette retsmøde var Person 3 mødt. Person 3 blev pålagt at afgi-ve forklaring for retten. Hun forklarede herefter blandt andet, at det var Person 4, der ordnede ”det hele” for hende, at hun ikke huskede, hvem der

5

ejede det hus, som hun boede i, om hun boede i huset alene, hvad Person 4 arbejdede med, og om hun havde haft kontakt med Mor inden for de sidste 3 år. Hun forklarede videre, at hun ikke vidste, hvor Mor opholdt sig, og at Mulig far 1 aldrig havde været med til fa-miliearrangementer i deres familie.

Samme dato afviste Østre Landsret kæremålet vedrørende forvaring af Mulig far 2. Retten i Glostrups kendelse om forvaring stod således ved magt. Siden denne dato har det imidlertid ikke været muligt for politiet at finde Mulig far 2 og hensætte ham i forvaring. Mulig far 2 er således fortsat eftersøgt af politiet.

Ved mail af 9. maj 2018 anmodede advokat Rasmus Sølberg om at blive beskik-ket for Mor. I den forbindelse blev der fremlagt kopi af Mors pas samt håndskrevet fuldmagt af 7. maj 2018.

Person 3 blev igen indkaldt til retten den 25. maj 2018. Under retsmødet forklarede hun blandt andet, at Mor ikke havde sagt til hende, at hun ikke måtte fortælle, hvor Mor opholdt sig. Hun vidste, at Mor var på barsel. Hun havde set billeder af sit nye barnebarn, hun huskede ikke, om hun havde set sit nye barnebarn i virke-ligheden, hvor hun havde set sit barnebarn, og om det var et sted i byen.

Sagen er forsøgt yderligere oplyst og følgende kan blandt andet nævnes:

Af Rapport Editionskendelse af 13. juli 2018 fremgår blandt andet følgende:

” Tirsdag den 10. juli 2018 kl. 17:10 mødte eftersøgningsafdelingen ligeledes op hos Mors mor, Person 3, Adresse 2 i By 3. I indkørslen holdt Ford Focus Reg. nr. 1. Det sås, at samtlige gardiner var trukket for. Alle vindu-er lukket. Det var et kamera, som sås ved det ene vindue, og som pegede ud mod indgan-gen. På adressen blev eftersøgningsafdelingen mødt af moderen, Person 3, som oplyste, at datteren ikke var der. Huset bar dog præg af tilstedeværelse af børn, idet der var børnelegetøj i stuen og et soveværelse indrettet med børneseng og legetøj. På ba-deværelset sås der baby/børne badekar med legetøj i.

Angående moderen, Person 3, så har hun ud over Mor også en søn Person 4. Person 4 har 3 børn:

Person 6 18 år

Person 7 17 år

Person 8 4 år. (ingen bopæl i Danmark. Udeladt)

Det formodes derfor, at når der er konstateret legetøj hos Person 3 findes det sandsynligt, at det er legetøj som Mors børn benytter, idet Person 4's børn er væsentligt ældre eller ikke bor i Danmark.”

6

Ved kendelse af 26. juli 2018 bestemte retten, at der var grundlag for at pålægge Telenor at udlevere mastepositioner på Tlf nr. 1 i perioden fra den 1. april 2018 til og med den 26. juli 2018 i medfør af retsplejelovens § 299, stk. 1.

Det fremgår af Politirapport med Rapport Telenor Masteoplysninger af 10. sep-tember 2018, at det på baggrund af masteoplysningerne vedrørende det telefon-nummer, der formentlig benyttes af Mor, er sandsynligt, at Mor i perioden fra 1. april 2018 og frem til 23 maj 2018 har op-holdt sig hos sin mor, Person 3 i By 3. Den 24. maj 2018 modtog telefonnummeret en ”Velkommen til Norge” SMS. Den 10. september 2018 stod nummeret til fortsat at være i Norge.

Den 26. februar 2019 afgav HR-chef ved Virksomhed 1 Vidne forklaring. Hun forklarede blandt andet, at Mor gik på barsel i december 2017, at Mor opsagde sin stil-ling i januar 2019 med udgangen af februar 2019, at Mor havde sendt billeder af sit nyfødte barn, og at Mors mor for ca. en uge siden mødte op hos Virksomhed 1 og afleverede Mors arbejdscomputer og arbejdstelefon.

Ved kendelse af 4. marts 2019 bestemte retten, at der var grundlag for at pålæg-ge TDC at udlevere mastepositioner på Tlf nr. 2 i perioden fra den 1. oktober 2018 til og med den 5. marts 2019 i medfør af retsplejelovens § 299, stk. 1.

TDC oplyste at ovennævnte telefonnummer var en firmatelefon hos Virksomhed 2, at den sidste aktivitet på nummeret var den 23. maj 2018, og at numme-ret blev opsagt den 7. januar 2019.

Den 31. maj 2019 modtog Retten i Glostrup kopi af indenretlig afhøring af Person 9 (mor til Mulig far 2), Person 10 (far til Mulig far 2) og Person 11 (tante til Mulig far 2).

Af Person 11's forklaring fremgår det blandt andet, at Mor og Mulig far 2 havde boet i Danmark i mange år, at hun arbejder som Stilling på Virksomhed 3 i By 4, at hun traf Mor i Norge lige før jul 2017, og at Mor ved årsskiftet 2017-2018 fødte en søn.

Af Person 9's forklaring fremgår det, at hun ikke ved, hvor Mor og Mulig far 2 befinder sig. Hun kender kun deres Adresse 1 i By 1. Hun ved ikke, hvorfor Mor fik sin søn i Norge.

7

Af Person 10's forklaring fremgår det, at han kun kender adressen på Adresse 1. Mulig far 2 vil ikke fortælle, hvor de befinder sig, mens sagen står på. Han ved ikke, i hvilket land de befinder sig.

Den 26. september 2019 anmodede advokat Christina Neugebauer retten om at afsige dom om, at Mulig far 1 er far til det barn, som Mor fødte den Dato 1 2012.

Parternes synspunkter

Advokat Christina Neugebauer har på vegne af Mulig far 1 anført blandt andet, at hun fastholder begæringen om, at Mulig far 1 er far til det barn, som Mor fødte den Dato 1 2012, jf. børnelovens § 20, stk. 2. Dette er begrundet med, at sagen nu er nået det stadie, hvor det utvivlsomt har formodningen for sig, at Mulig far 1 er far til barnet.

Sagen startede ved det danske retsvæsen i 2012, hvor Mulig far 1 anmodede om at få prøvet, hvorvidt han er far til barnet. Retten i Glostrup gav ikke tilladelse til dette, men sagen blev anket til Østre Landsret, som ændrede byrettens dom. Den 2. decem-ber 2014 stadfæstede Højesteret Østre Landsrets dom, således at Mulig far 1 har ret til at få prøvet, om han er far til barnet.

Højesteret fastslog i den forbin-delse, at Mulig far 1 og Mor ikke alene havde et seksuelt forhold i den periode, hvor hun blev gravid, men at de i denne periode også le-vede i et fast samlivsforhold i børnelovens forstand. Afgørelsen betyder, at der skal foretages en retsgenetisk undersøgelse. En sådan undersøgelse vil oftest med stor sandsynlighed besvare spørgsmålet, om Mulig far 1 er far til bar-net eller ej.

Prøven vil ikke udgøre et overgreb på hverken Mor eller Barn, da prøven tages alene ved at foretage et mundskrab med en vatpind.

Af sagens omstændigheder fremgår, at Mor i 2015 gik under jorden. Det gjorde hun, da hun ikke ønskede, at den retsgenetiske undersøgelse blev iværksat. Af sagens bilag A fremgår, at Retten i Glostrup i maj 2015 havde kontakt til det norske politi. Det norske politi oplyste, at de havde været i kon-takt med Mulig far 2's mor, der oplyste, at Mor og Mulig far 2 opholdt sig i Danmark, men hun ønskede ikke at oplyse hvor. Det-te betyder, at Mor og Mulig far 2 allerede op til dette tidspunkt ikke ønskede at medvirke til sagens oplysning.

Den 17. januar 2018 afgav Mulig far 2 forklaring under et retsmøde. Efter forklaringen ophævede han og Mor deres samliv i 2015 grun-det de særlige forhold. Videre forklarede han, at Mor var gået under jorden grundet denne sag. Under hensyn hertil står det klart, at Mor ikke ønsker at medvirke til den retsgenetiske undersøgelse. Mulig far 2 oplyser, at han ikke ved, hvor Mor og Barn

8

befinder sig, og at de kun mødtes nogle gange. Mø-derne skete altid på Mors initiativ, og når de havde kontakt skete det via Facetime. Mulig far 2 havde ikke medbragt sin telefon un-der retsmødet, huskede pludselig ikke sit eget telefonnummer og vidste ikke, hvornår han skulle se Barn igen. Af denne forklaring fremgår det tydeligt, at Mulig far 2 heller ikke ønsker at medvirke til sa-gens oplysning. Efter sagens oplysninger burde Mulig far 2 være den so-ciale far til Barn, men dette synes ikke at være tilfældet, når han kun har sporadisk kontakt til barnet.

Person 3, mor til Mor, har flere gange afgivet forklaring i sagen. Person 3 bor i et hus, som Mor tidligere har ejet, og under en ransagning blev der fundet legetøj i huset. Person 3 huskede ikke meget under den forklaring, som hun afgav under retsmødet den 8. marts 2018, hvilket ligeledes indikerer, at hun ikke ønsker at medvirke til sagens oplysning.

Under sagen har der været klaget til politiet, og medarbejdere ved Retten i Glo-strup har været indklaget for Den Særlige Klageret. Mor og Mulig far 2 gør således deres yderste for at undgå at medvirke til sagens oplysning og for at forhale sagen.

Børnelovens § 20, stk. 2, skal anvendes i det tilfælde, hvor der ikke foreligger en retsgenetisk undersøgelse. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at der har været et seksuelt forhold, hvilket Højesteret allerede har slået fast, at der har været. Herudover må der ikke foreligge omstændigheder, der gør det usandsynligt, at Mulig far 1 er far til barnet.

Bestemmelsens 2. pkt. skal an-vendes, hvis moren har haft et seksuelt forhold til andre mænd. I sagen forelig-ger ingen retsgenetisk undersøgelse, der viser, at andre er far til barnet. Det be-tyder, at det herefter er muligt at dømme Mulig far 1 som far, hvis det er overvejende sandsynligt, at ingen andre mænd er far til barnet. I denne sag fin-des umiddelbart to faderskabsmuligheder.

Enten er Mulig far 1 eller Mulig far 2 far til barnet. Sagens omstændigheder gør, at det er overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til barnet. Mor er gået under jorden grundet sagen, hun dukker ikke op i retten trods lovlig for-kyndelse, Mulig far 2 vil ikke afgive forklaring, resten af familien vil ikke medvirke til sagens oplysning, og politiet kan ikke finde hende.

Herefter kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor vil Mor ikke medvir-ke? Hvis Mulig far 2 eller tredjemand er far til barnet, så ville sagen være fuldstændig uproblematisk. En retsgenetisk undersøgelse ville vise, at Mulig far 1 ikke er far til barnet, og faderskabssagen ville slutte. Et naturligt og sik-kert svar, på hvorfor Mor ikke vil medvirke, er, at Mulig far 1 er far til barnet.

Alt det ovenfor beskrevne opfylder kravene til bevisets styrke, således at det er overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til barnet. Mor frygter, at den retsgenetiske undersøgelse

9

vil føre til, at Mulig far 1 er far til barnet, men lige nu er det Mors manglende medvirken, der fører til, at Mulig far 1 dømmes som far.

Med henvisning til TfA.2011.440Ø er det gældende ret, at såfremt en mor næg-ter at medvirke til oplysningen af sagen, så vil den mand, der påstår, at han er far til barnet, blive dømt som far. Det står således klart, at en mors manglende medvirken betyder noget for bevisbedømmelsen. Bevisvurderingen beror såle-des på almindelige bevisbedømmelsesprincipper.

Endvidere henvises til TfA.2011.234Ø, hvori manden og kvinden levede sam-men i den periode, da kvinden blev gravid. Kvinden nægtede herefter, at man-den var far til barnet og ønskede ikke at medvirke til sagens oplysning. Manden blev i sagen dømt som far efter børnelovens § 20, stk. 2, 2. pkt.

Afslutningsvis gøres det gældende, at bestemmelsen skal anvendes med tilba-geholdenhed, men henset til tidsperspektivet i denne sag, Mors adfærd og hendes nærmeste families manglende vilje til at oplyse sagen står det klart, at disse omstændigheder har fjernet enhver form for usikkerhed om, at Mulig far 1 er far til barnet. På denne baggrund skal Mulig far 1 døm-mes som far til det barn, som Mor fødte den Dato 1 2012.

Advokat Rasmus Sølberg har på vegne af Mor anført blandt andet, at Mulig far 1 ikke skal dømmes som far til det barn, som Mor fødte den Dato 1 2012. Dette ville som udgangspunkt forud-sætte, at Mor ikke havde haft et seksuelt forholdt til andre mænd. Det skal i den forbindelse slås fast, at Mor havde et for-hold til Mulig far 2 i konceptionsperioden, og det må lægges til grund, at dette også var et seksuelt forhold, hvilket blev forklaret i Højesteret. Da der i sa-gen ikke findes en retsgenetisk undersøgelse, er det korrekt, at det er børne-lovens § 20, stk. 2, 2. pkt., der skal anvendes.

Det kan skyldes mange forhold, at Mor ikke ønsker at deltage i sagen. Man kan således ikke slå fast, at Mulig far 1 er far til barnet, da Mor ikke har medvirket til sagens oplysning endnu. For at Mulig far 1 kan dømmes som far, skal det være overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til Barn. Af lovforslaget frem-går det, at overvejende sandsynlig betyder 95 procent eller mere. Dette er ikke tilfældet i denne sag, hvorfor Mulig far 1 ikke kan dømmes som far.

I TFA2014.221.1 og U.2010.1652 blev en mand dømt til at være far, da der kun havde været et seksuelt forhold til én mand. Dette er ikke tilfældet i den kon-krete sag. De strenge beviskrav, som skal være opfyldt for at benytte bestem-melsen, er simpelthen ikke opfyldt. Videre skal det anføres, at Mor og Mulig far 2 levede sammen, da hun blev gravid, og at de var

10

gift, da Barn blev født. Under hensyn hertil skal ret-ten på det foreliggende grundlag ikke træffe afgørelse om, at Mulig far 1 er far til Barn.

Advokat Henrik Brunsgaard Dreyer har på vegne af Mulig far 2 anført blandt andet, at det er ubestridt, at Mulig far 2 og Mor indgik ægteskab 14 dage før Barns fødsel. Det føl-ger udtrykkeligt af børnelovens § 1 (pater-est-reglen), at fødes et barn af en kvinde, der er gift med en mand, anses ægtemanden som far til barnet. Dette betyder, at Mulig far 2 er far til barnet.

Det følger af bemærkningerne til børnelovens § 20, stk. 2, at denne bestemmelse skal anvendes med tilbagehol-denhed, og at det skal være overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til barnet. Af Mulig far 2's forklaring i retten den 17. januar 2018 fremgår, at Mulig far 2 og Mor levede sammen som par og havde et seksuelt forhold, hvorfor denne bevisbyrde ikke er løftet.

Der fin-des ingen retsgenetisk undersøgelse i sagen, og det kan derfor ikke udelukkes, at andre end Mulig far 1 er far til barnet. Ligeledes er det ikke overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til barnet.

Betingelserne for afsigelse af dom, som af Mulig far 1 påstået, er herefter ik-ke til stede og savner lovhjemmel.

Advokat Susanne Borch har på vegne af Barn i processkrift af 22. oktober 2019 gjort følgende gældende:

” Som begrundelse for den nedlagte påstand om frifindelse for den af Mulig far 1 ned-lagte påstand om, at denne skal anses som far i henhold til børnelovens § 20 stk. 2 til Barn, skal det anføres, at Barn er født i ægteskab mellem Mor og Mulig far 2.

Såfremt det skal fastslås, at en anden er far til Barn, skal det i henhold til børnelovens § 20 stk. 1 ske ved foretagelse af en retsgenetisk undersøgelse, hvorved det kan fastslås, at en mand utvivlsomt er barnets far.

Det er ikke sket i denne sag, idet det har været umuliggjort på grund Mors adfærd, hvorved der er skabt hindringer for at denne retsgenetiske undersøgelse kan udføres.

Det bør dog ikke medføre, at der blot afsiges dom i henhold til børnelovens § 20, stk. 2, idet Barn under hele sin opvækst har opfattet Mulig far 2 som sin far og i det Mor har levet sammen med og været gift med Mulig far 2, mens hun var gravid og fortsat gør det, hvilket tillægges betyd-ning i henhold til børnelovens § 20, stk. 3.

11

Der bør derfor ikke afsiges dom i henhold til børnelovens § 20, stk. 2 på dette vilkårlige grundlag til skade for Barn.”

Rettens begrundelse og resultat

Retsgrundlaget

Det fremgår af børnelovens § 20, stk. 1, at der træffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt er bar-nets far. Af § 20, stk. 2 fremgår, at der i andre tilfælde træffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, og der ikke foreligger omstændigheder, der gør det usandsynligt, at han er barnets far. Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mænd, er det endvidere en betingelse, at

1.ingen af disse efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser er barnets far eller

2.det er overvejende sandsynligt, at ingen af disse er barnets far.

Videre fremgår det af stk. 3, at det ved afgørelser efter stk. 2, 2. pkt., nr. 2, til-lægges betydning, om moderen har været gift med eller levet sammen med en af mændene i den periode, hvor hun blev gravid.

Det er anført i forarbejderne til børneloven (jf. lov nr. 2 af 4. oktober 2000, afsnit 2.11 - Betingelserne for dom til faderskab), at retsgenetisk undersøgelse skal iværksættes i tvivlstilfælde. Retten bemærker hertil, at retten siden starten af 2015, forgæves har forsøgt at iværksætte en retsgenetisk undersøgelse, men at det ikke har været muligt, da Mor ikke har ønsket at medvirke hertil.

Af lovforarbejderne fremgår det videre, at andre bevismidler vil kunne tages i brug i de sjældne tilfælde, hvor det ikke er muligt at foretage en retsge-netisk undersøgelse af en bestemt mand. Retten bemærker hertil, at den situa-tion, hvor moren ikke ønsker at deltage, ikke er belyst i forarbejderne.

Af samme forarbejder fremgår det videre, at såfremt moren i konceptionsperio-den har haft et forhold til flere ikke undersøgte mænd, kan en af disse mænd kun dømmes, hvis hans faderskab ikke er usandsynliggjort, og det endvidere er overvejende sandsynligt, at han – og ikke en anden mand – er faderen. Det er forudsat, at ”overvejende sandsynligt” er udtryk for en bevismæssig vægt i størrelsesordenen 95 pct. mod 5 pct. eller mere, som i retspraksis hidtil har væ-ret anset for tilstrækkeligt til at dømme en mand efter kriteriet ”væsentlig større sandsynlighed” i lovens § 6, stk. 2.

Under henvisning til at der ikke foreligger retsgenetiske undersøgelser i nær-værende sag, skal afgørelsen om, hvorvidt Mulig far 1 er far til det barn,

12

som Mor fødte den Dato 1 2012, træffes efter børne-lovens § 20, stk. 2, nr. 2.

Den konkrete sag

Retten bemærker indledningsvist, at Højesteret ved sin afgørelse af 2. december 2014 fandt det godtgjort, at Mulig far 1 ikke alene havde et seksuelt forhold til Mor i den periode, hvor hun blev gravid, men at han i den-ne periode også levede i et fast samlivsforhold med hende i børnelovens for-stand. Herefter er første betingelse i børnelovens § 20, stk. 2, nr. 2, opfyldt.

Efter det foreliggende findes ingen oplysninger om, at det er usandsynligt, at Mulig far 1 er far til barnet. Retten lægger herefter til grund, at det ikke er usandsynligt, at Mulig far 1 er far til Barn.

Efter sagens omstændigheder kan retten ikke udelukke, at Mor havde et seksuelt forhold til flere mænd i den periode, hvor hun blev gravid. Dette medfører, at betingelsen i bestemmelsens stk. 2, nr. 2, ligeledes skal være opfyldt. Retten bemærker herefter, at det skal være overvejende sandsynligt, at ingen af disse er barnets far. På baggrund heraf skal det vurderes, hvorvidt det er overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til Barn.

Efter sagens konkrete forhold lægger retten til grund, at Mor er bekendt med nærværende sag og bevidst ikke ønsker at medvirke til en rets-genetisk undersøgelse eller sagens oplysning.

Videre lægger retten til grund, at Mors nærmeste familie, herunder særligt Mulig far 2 og Mors mor, Person 3, ligeledes ikke har haft vil-je til at medvirke til sagens oplysning, herunder særligt til oplysninger om, hvor Mor og Barn opholdt sig. Retten be-mærker særligt hertil, at Mulig far 2 under retsmøde den 18. december 2017 blev oplyst om sagens forhold og pålagt at afgive forklaring.

Mulig far 2 meddelte retten, at han ønskede en advokat til stede, hvorefter sagen blev udsat til den 17. januar 2018. Under retsmødet den 18. januar 2018 oplyste Mulig far 2, at han 12 dage forinden havde været med til fødslen af sit og Mors søn, at han på nuværende tidspunkt ikke vidste, hvor de befandt sig, og at de ophævede deres samliv i 2015 grundet sagen.

Efter sagens omstændigheder finder retten i et vist omfang Mulig far 2's forklaringer for utroværdige, da disse fremstår konstruerede til lejligheden. Videre lægger retten til grund, at Mulig far 2 under hele tidsforløbet har tilbageholdt vigtige oplysninger til brug for sagens behandling og afgørelse.

På baggrund af ovenstående og henset til sagens tidsmæssige udstrækning fin-der retten det overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til

13

Barn. Retten tager herefter Mulig far 1's påstand til følge og afsiger dom om, at Mulig far 1 er far til det barn, Barn, som Mor fødte den Dato 1 2012.

Det forhold, at Mor var gift med Mulig far 2 i den peri-ode, hvor hun blev gravid, samt det af advokat Susanne Borch anførte om, at Barn under hele sin opvækst har opfattet Mulig far 2 som sin far, kan ikke medføre et andet resultat.

Ligeledes kan det af advokat Henrik Brunsgaard Dreyer anførte vedrørende børnelovens § 1 (pater-est-reglen) afvises. Retten finder det godtgjort, at Hø-jesteret ved sin afgørelse af 2. december 2014 implicit tog stilling til denne be-stemmelse, da de trods Mors og Mulig far 2's ægteskab ved Barns fødsel og Mulig far 2's allerede re-gistrerede faderskab, besluttede at give Mulig far 1 ret til at få prøvet, hvor-vidt han er far til barnet.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Mulig far 1 er far til det barn, som Mor fødte den Dato 1 2012.

Efter sagens konkrete omstændigheder tager retten stilling til sagens omkost-ninger i selvstændig retsbog.