105/2013

Varetægtsarrestant fik afslag på tilladelse til at få besøg af en journalist med henblik på et tv-interview. T havde været varetægtsfængslet siden december 2010, oprindeligt på grund af en sigtelse i en dansk straffesag for folkedrab begået i Rwanda. Efter Justitsministeriet havde truffet beslutning om, at T kunne udleveres til strafforfølgning i Rwanda, var han varetægtsfængslet efter udleveringsloven. Varetægtsfængslingen var bl.a. begrundet i, at det efter oplysningerne i sagen om T’s familie og øvrige netværk med tilknytning til Rwanda var muligt for T at vanskeliggøre strafforfølgningen af ham, og at der på baggrund af anklagernes alvorlige karakter var bestemte grunde til at antage, at han ville gøre dette. Statsadvokaten afslog T’s anmodning om besøg i arresten af en journalist med henblik på et tv-interview med den begrundelse, at det ville være i strid med formålet med varetægtsfængslingen. T indbragte sagen for Højesteret. Højesteret udtalte, at hensynet til T’s ytringsfrihed og pressens informationsadgang talte med betydelig vægt for, at T måtte interviewes af journalisten. Sigtelsen angik forhold begået i 1994, og T havde været varetægtsfængslet i knap 3 år, ligesom forhandlingen af udleveringssagen var foregået for åbne døre og under tilstedeværelse af repræsentanter fra pressen. Højesteret fandt imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte statsadvokatens vurdering af, at det ønskede interview kunne skade den fortsatte efterforskning i sagen. Der var ikke angivet nogen ramme for tv-interviewet, hvorfor det ikke kunne tillægges afgørende betydning, at T tidligere havde afgivet forklaring i åbne retsmøder. Efter det oplyste om mulige, ikke-navngivne vidner var der heller ikke grundlag for at tilsidesætte statsadvokatens vurdering af, at påvirkningsrisikoen ikke på tilstrækkelig måde kunne imødegås gen-nem kontrol af besøget fra politiets side. Afvejningen af på den ene side hensynene til T’s ytringsfrihed og pressefriheden og på den anden side hensynet til at undgå risikoen for påvirkning af vidner og andre involverede i sagen førte dermed til, at der ikke var grundlag for at give T tilladelse til at lade sig interviewe om sagen. Dette resultat stred ikke mod grundlovens § 77 eller artikel 10 i den europæiske menneskerettigheds-konvention. Højesteret stadfæstede derfor statsadvokatens afslag.