Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2022.08.03V

OL-2022-V-00031

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
03-08-2022
Sagsemne
ikke anvendt tvangsmidler, andet seksuelt forhold end samleje / § 225, rettighedsfrakendelse
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.08.03V] Retten i Holstebros

DOM

- 3. december 2021 - 3-3294/2021 - 4100-72371-00024-21

Anklagemyndigheden mod T , født maj 1988

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. september 2021.

T er tiltalt for overtrædelse af: straffelovens§ 216, stk. 1, og§ 220, begge jf.§ 225, og§ 232, ved den 22. februar 2021 i tiden mellem ca. kl. 1300 til kl. 1600 i et ikke nærmere angivet naturområde nær Sted1 , i sit virke som psykolog for F , født i 2005, under et behandlingsmøde, ved groft misbrug af F’s behandlingsmæssige afhængighed og uden dennes samtykke, at have befølt F under bh'en på det ene bryst, ligesom tiltalte derefter befølte F på kønsdelene og førte en finger op i hendes skede, hvilket alt var egnet til at krænke F’s blufærdighed.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte indtil videre frakendes retten til er- hvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år i medfør af straffelovens § 79, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 78, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Bistandsadvokat Pernille Bloch har på vegne af F påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i torterstat- ning. Der er taget forbehold for yderligere erstatningskrav fra forurettede.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte, T , og af vidnerne F og V .

[FORKLARINGER UDELADT]

Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet ved

• dom afsagt af Retten i Horsens den 23. marts 2021 for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, hvor den forskyldte bødestraf bortfaldt, og føreretten blev frakendt i 6 måneder indtil den 22. september 2021.

Der foreligger udtalelse af 8. oktober 2021 fra Kriminalforsorgen, hvori tiltalte vurderes egnet til at mod- tage en hel eller delvis betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte var fra december 2020 og frem til foråret 2021 tilknyttet som psykolog for F , som har forklaret, at hun efter lidt indledende tøven havde fornemmelsen af, at hun havde tillid til tiltalte og profiterede af be- handlingen. I den forbindelse tog tiltalte den 22. februar 2021 F med i sin bil og kørte ud i et naturområde i nærheden af Sted1 for der at have en konsultation.

Tiltalte har forklaret, at de på stedet blandt andet gennemførte en åndedrætsøvelse, hvor tiltalte med F’s samtykke som led heri berørte hende øverst på brystkassen ved kravebenet og på maven uden på tøjet.

Retten finder det efter bevisførelsen, navnlig efter forklaringen fra F , der vurderes at være troværdig, detaljeret og sammenhængende og ikke efterlader en rimelig tvivl om hændelsesforløbet, for bevist, at tiltalte under samtalen i bilen befølte hende på brystet under BH'en, og at tiltalte herefter knappede hendes bukser op og førte en hånd ned i hendes trusser, hvor han i løbet af en periode på flere minutter dels flere gange forsøgte at føre en finger op i skeden på F , dels stimulerede hendes klitoris.

Retten finder det herunder for bevist, at dette fandt sted uden at F selv medvirkede eller deltog aktivt på en sådan måde, at hun har samtykket til nogen form for seksuel aktivitet.

Da retten endvidere finder, at tiltalte ved det oven for beskrevne groft har misbrugt F’s behandlingsmæs- sige afhængighed, der udgjorde grundlaget for, at hun og tiltalte befandt sig i den omhandlede situation på det pågældende sted, finder retten tiltalte skyldig i den rejste tiltale i det beskrevne omfang.

Retten har herved også lagt vægt på, at F’s forklaring og opfattelse af situationen støttes af andre omstændigheder i sagen, herunder den dokumenterede SMS-korrespondance og forklaringen fra V om, at F efter episo- den den 22. februar 2021 fik det meget dårligt psykisk og at hun ikke længere ville mødes fysisk med til- talte, og at F fortalte om, hvad der var sket, efter at hun havde afholdt en fysisk konsultation med tiltalte på efterskolen, hvor de havde aftalt, at næste konsultation skulle foregå i det fri.

Straffen fastsættes til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 216, stk. 1, og § 220, begge jf.§ 225, og§ 232, alt jf.§ 89.

Retten har ved fastsættelsen af straffen, der er en tillægsstraf til dommen af 23. marts 2021, lagt vægt på karakteren af overgrebet, hvorunder det i skærpende retning er tillagt betydning, at forholdet er begået mod en på gerningstidspunktet 15-årig psykisk skrøbelig pige ved tiltaltes udnyttelsen af sin position som behandlende psykolog, hvilket også har udgjort et stort tillidsbrud. Der findes på den baggrund heller ikke at være grundlag for anvendelse af hverken hel eller delvis betinget straf.

Tiltalte skal endvidere i en periode på 5 år fra endelig dom frakendes retten til erhvervsmæssigt eller i for- bindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år i medfør af straffelovens § 79, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 78, stk. 2.

Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte er blevet dømt for et alvorligt forhold i form af blufærdighed- krænkelse og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje ved groft misbrug af en ung, psykisk skrøbe- lig piges behandlingsmæssige afhængighed af ham, begået relativ kort tid efter at der var etableret kontakt mellem dem, hvilket begrunder en nærliggende fare for misbrug fremover.

Retten har ved afgørelsen om at fastsætte rettighedsfrakendelsen for en periode på 5 år i stedet for indtil videre lagt vægt på, at der er tale om et enkeltstående forhold, og at tiltalte er forholdsvis nyuddannet, ung og har gode personlige forhold i øvrigt.

Retten tager påstanden om godtgørelse for tort til følge som nedenfor bestemt. Der er ved fastsættelsen af beløbet på 40.000 kr. lagt vægt på karakteren af overgrebet med domfældelse for blufærdighedskrænkelse ved beføling og voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje begået i forhold til en 15-årig psykisk skrøbelig pige ved udnyttelse af sin position som hendes behandlende psykolog.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, T , skal straffes med fængsel i 10 måneder.

Tiltalte frakendes retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år for et tidsrum af 5 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til F v/ bistandsadvokat Pernille Bloch … betale 40.000 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16.

:::::::::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 10. afdelings

DOM

- 3. august 2022 - S-2578-21 (dommerne Hanne Harritz Pedersen, Jon Esben Hvam og Rune Seest (kst.) med domsmænd) i ankesag

Anklagemyndigheden mod T , født maj 1988, (advokat Søren Beckermann, Aalborg)

Retten i Holstebro har den 3. december 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3- 3294/2021).

Påstande

Tiltalte, T , har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, navnlig således at rettighedsfrakendelsen sker indtil videre.

F har påstået dommens afgørelse om godtgørelse stadfæstet.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse og har i øvrigt bestridt kravet størrelsesmæssigt.

Forklaringer Tiltalte og vidnerne F og V har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

[FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Også for landsretten har vidnet F afgivet en troværdig, detaljeret og sammenhængende forklaring. Efter forklaringen, som også støttes af indholdet af sms-korrespondancen mellem tiltalte og F , hvor det blandt andet fremgår, at hun efter episoden den 22. februar 2021 i en række tilfælde aflyste samtaler med tiltalte, samt bevisførelsen i øvrigt lægger landsretten som byretten til grund, at tiltalte uden F’s samtykke be- følte hendes bryst under bh'en, knappede hendes bukser op og førte en hånd ned i hendes trusser, hvor han stimulerede hendes klitoris og forsøgte at føre en finger op i hendes skede.

Landsretten tiltræder med samme begrundelse, som byretten har anført, at tiltalte herved groft har mis- brugt den på daværende tidspunkt 15-årige og psykisk sårbare F’s behandlingsmæssige afhængighed af ham.

Straffen skal fastsættes i medfør af straffelovens § 216, stk. 1, og § 220, jf. § 225, jf. til dels § 21, og § 232, jf. § 89.

Fire voterende stemmer for at stadfæste byrettens straffastsættelse, mens to voterende stemmer for at nedsætte straffen til fængsel i 8 måneder.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Samtlige voterende har lagt vægt på samme begrundelse som byretten og taget hensyn til straffelovens § 82, nr. 12.

Efter forholdets karakter er der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes bestemmelsen om frakendelse af retten til erhvervsmæs- sigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år i 5 år, jf. straf- felovens § 79, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., jf. § 78, stk. 2.

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om godtgørelse.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalt skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal statskassen betale 1/3 af sagsomkostnin- gerne.

Godtgørelsen skal betales inden 14 dage.

AM2022.08.03V
Begået efter nyaffattelsen af § 216, stk. 1, ved lov nr. 2208 af 29. december 2020 (samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse).
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/b289f99f-5fc6-49a6-bd80-ffea0a03ae14