262/2015

Designer, der havde overdraget et varemærke, som bestod af hendes navn, kunne ikke fremover anvende navnet som kendetegn eller del af et kendetegn i tilknytning til varegrupper, som varemærket blev anvendt for af det selskab, der havde købt varemærket Sagen angik bl.a., om samtlige navne- og varemærkerettigheder til brugen af varemærket ”Benedikte Utzon” var blevet overdraget fra konkursboet efter designvirksomheden Benedikte Utzon A/S til Topbrands ved Lasse Skaarup Jensen, og i givet fald, om designeren Benedikte Utzons efterfølgende brug af sit navn i erhvervsmæssig sammenhæng krænkede Topbrands varemærkerettigheder. Benedikte Utzon havde fra 1995 drevet personlig virksomhed som designer af modetøj og anvendte sit navn som varemærke for dette tøj. I 2009 overdrog hun alle immaterielle rettigheder i virksomheden, herunder varemærket ”Benedikte Utzon”, til det nye selskab Benedikte Utzon A/S og adskilte herved varemærket fra sit personnavn. Hun modtog vederlag herfor i form af aktier i selskabet. Efter Benedikte Utzon A/S’ konkurs tilbød kurator hende at købe varemærket ”Benedikte Utzon” af konkursboet for et beløb på mellem 25.000 kr. og 50.000 kr., hvilket hun afslog. Boet solgte herefter varemærket sammen med andre aktiver til Topbrands, som efterfølgende anvendte varemærket ved salg af tøj. Højesteret udtalte bl.a., at kravet om god markedsføringsskik indebærer, at erhvervsmæssig anvendelse af eget navn skal ske på en måde, der ikke er illoyal, utilbørlig eller skadelig i forhold til varemærkeindehaveren. Om dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering. Hvis en person, der har anvendt sit eget navn som varemærke, har overdraget varemærket til en anden, medfører kravet om iagttagelse af god markedsføringsskik, at overdrageren afskæres fra at bruge sit eget navn som varemærke for de varegrupper, som varemærket fortsat anvendes for af erhververen. Overdrageren har således i kraft af kontraktsforholdet en særlig pligt til at handle loyalt over for erhververen af varemærket, idet det ikke kan undgås, at anvendelsen af eget navn som varemærke for varer af samme eller lignende art vil være skadelig for erhververen, da der vil være en klar forvekslingsrisiko. Højesteret fandt på denne baggrund, at Benedikte Utzon var afskåret fra at anvende sit eget navn som kendetegn eller del af et kendetegn i tilknytning til varer omfattet af Topbrands’ varemærkeret, idet denne anvendelse krænkede Topbrands’ varemærke, jf. varemærkelovens § 4, stk. 1. Hun havde derfor krænket Topbrands varemærke bl.a. ved at tillade to selskaber at sælge tøj med varemærket ”Est. 1995 Benedikte Utzon Wardrobe”. Højesteret stadfæstede herved Sø- og Handelsrettens dom med visse ændringer, herunder at det beløb, Benedikte Utzon skulle betale i erstatning og vederlag til Topbrands, blev forhøjet til 250.000 kr.