Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2021.07.08Ø3

OL-2021-Ø-00043

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
08-07-2021
Sagsemne
rettighedsfrakendelse, søfart
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2021.07.08Ø2] Retten i Odenses 6. afdelings

DOM

- 18. maj 2020 - 6-8936/2019 - 2300-90 l 30-00003-19

Anklagemyndigheden mod T , Født september 1976

Anklageskrift er modtaget den 23. oktober 2019.

T er tiltalt for

overtrædelse af lov om sikkerhed til søs § 29 c stk. 1, jf. § 32, stk. 2, nr. 5, jf. § 29, stk. 1, og § 29 a, stk. 1, og Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1758 af 22. december 2006 om vagthold i skibe § 6, stk. 1, jf.§ 2, stk. 1, samt Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1083 af 20. november 2009 om søvejsregler § 4 stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, kapitel B, regel 5, ved d. 6. juli 2019 kl. ca. 14.00 som skibsfører (og eneste besætningsmedlem) erhvervsmæssigt at have sej- let skibet Skib1 medbringende syv passagerer ud af ...

Havn i By1 og derpå rundt i Lillebælt, hvorun- der tiltalte på et tidspunkt faldt i søvn og skibet derfor uden sikker brovagt og behørigt udkig, og hvorfra skibet returnerede til ...

Havn kl. ca. 16.25, efter at tiltalte have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter sejladsen oversteg 0,50 ‰ (kl. 18.05: 1,80 ‰), hvilket havde til følge, at tiltalte under skærpende omstændigheder ved grov fejl og/eller grov·forsømmelse i tje- nesten foranledigede søulykke i forsøg på at lægge til kaj, idet Skib1 fire gange med materiel skade til følge påsejlede en fiskekutter, der lå fortøjet i havnen.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsels- og bødestraf.

Anklagemyndigheden har i medfør af søsikkerhedslovens § 29 a, stk. 1, jf. stk. 2, påstået, at tiltalte, i et af retten fastsat tidsrum, skal frakendes retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskin- mester fra d. 19. juli 2019 at regne.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte vedstod forklaringen som gengivet i retsbog af 12. september 2019, hvoraf det fremgår:

"Sigtede har forklaret, at han den pågældende dag sejlede med turister. Han anslår, at der var 10 turister ombord. Han sejlede fra By1 gennem Sted1 til Sted2 og tilbage til By1 . Han havde ikke drukket alkohol hverken før eller under turen. Den pågældende dag var han træt, idet han først var kommet til By1 kl. 3 eller 3.30. Han sov på båden indtil ved 8-9 tiden.

Han havde aftalt med V1 , at denne skulle sejle formiddagsturen, der løb fra kl. 9 til kl. 14. Sigtede deltog på denne tur. Mellem formiddags og eftermiddagsturen lå båden til kaj. Normalt ligger den alene med to fortøjninger, når den skal ligge der i kort tid. Han kunne ikke se, at også fortøjningen bag- til var sat på. Han regnede ikke med dette og kunne ikke se det fra styrehuset.

Selvom båden sej- ler med autopiloten, kan han ikke sove under sejladsen, idet der særligt i Sted1 er mange sand- banker. Han erindrer, at en af turisterne kom til styrehuset og sagde noget om, at toilettet var i stykker. Dette vidste han godt, idet det havde været i stykker i nogle dage og han manglede re- servedele.

Det skal nok passe, at han har sejlet i ring, men dette skyldtes dels vindforholdene, dels at de sejlede rundt for at finde marsvin. Havnen hvor han skal lægge til er smal og det er nødvendigt, at han vender skibet, inden han lægger til kaj. Da han ville bakke båden ind, ville mo- toren ikke tage gas. Dette skyldtes, at regulatoren var blevet tør, så motoren reagerede lang- somt. Det er et kendt fænomen.

Det er ligeledes korrekt, at han ramte en fiskekutter, og at dette kan være sket en 3-4 gange. Det skyldtes imidlertid vindforholdene den pågældende dag. Havnen var yderligere snævert ind, idet der lå en sejlbåd på den anden side af kajen. Der var flere der hjalp ham med at få fortøjet båden. Han var rystet som følge af påseglingerne af fiskekutteren, hvorfor han gik fra styrehuset ned til sit private område.

Han gik ad en stige fra styrehuset. Han tog en flaske gammel dansk og drak direkte af flasken. Han har efterfølgende set, at han drak ca. en ½ flaske. Flasken stod på bordet, da politiet ankom. Det er korrekt, at han først sagde til poli- tiet, at han havde drukket nogle øl, men efter blodprøven gik han til de samme betjente og ret- tede sin forklaring.

Under den første tur gav V1 en Underberg, men sigtede drak den ikke. Det er korrekt, at han til kriminalforsorgen har oplyst, at han har et alkoholmisbrug, men han mener at det er et misbrug, når han drikker for "at stresse af'. Han har ikke noget jævnligt alkoholfor- brug. Det er korrekt, at en af turisterne på et tidspunkt kom tilbage til båden og holdt opsyn med ham, indtil politiet kom."

Tiltalte har supplerende forklaret, at på uheldstidspunktet havde han sejlet i ca. 5 år, og sejlet fartøjet ”Skib1” i ca. 1 år. Formiddagsturen den pågældende dag var en lystfisketur med turister, hvor V1 var kaptajn. Tiltalte var med på turen, og opholdt sig i styrehuset sammen med V1 . Ind i mellem hjalp han turisterne med deres kroge. Han havde fået V1 til at sejle turen, da han selv var kommet frem til skibet om natten. Under turen gav V1 ham en Underberg, men han drak den ikke.

De blev forsinkede på turen, så der gik ca. 5 minutter fra de kom i land, til at næste tur begyndte. Den næ- ste tur var en marsvintur, og det var tiltalte der skulle sejle den tur, så V1 gik i land. Tiltalte drak ikke no- get i de 5 minutter. Når de ligger i havnen i kort tid, har de altid kun 2 fortøjninger på båden, men nogen havde sat en ekstra fortøjning på bagskibet også. Han havde ikke regnet med dette, så han sejlede afsted uden at løsne denne. Han kunne mærke fortøjningen, da han begyndte at sejle, hvorfor han bremsede ski- bet, og V1 fjernede fortøjningen fra kajen.

Der er mange sandbanker i vandet hvor de skulle sejle, og nogen steder er vandet kun 1-2 meter dybt. Man skal vide hvor man kan sejle, selvom det ser ud til, at der er masser af plads. Når han sejler ud af Sted1 -

og ikke har set marsvin endnu - sejler han altid i et par cirkler for at se om de kan finde marsvin i området, da de nogen gange er ved kysten i Sted2 . Det at han sejlede i cirkler den dag, var derfor en bevidst hand- ling, da de ikke havde set nogen marsvin.

Han havde sejlet i cirkler i ca. 3-4 minutter, da en af passagererne kom til ham for at spørge om et toilet. Han havde ikke drukket noget alkohol på dette tidspunkt. Det er ikke rigtigt, at han var faldet i søvn. Han var træt, og derfor kunne han nogle gange sidde med sin fod på bordet og holde sig ved øjnene. Det må være det, som passagereren har set.

Motoren larmer meget i styrehuset, så han har ikke kunnet høre, at passagereren kom ind. Skibet ville hellere ikke kunne sejle i cirkler hvis han havde sovet, da skibet kun kan sejle i cirkler hvis man aktivt får den til det. Hvis han havde sluppet rattet, havde båden rettet sig op. Han sad på en stol, der er skruet op på en væg.

Det kan derfor ikke lade sig gøre at være lænet tilbage og sove på den måde, som vidnet har bekrevet.

På sejlturen tilbage mødte de et andet turistskib, Skib2 . Skib2 sejlede tæt på kysten, mens han sejlede tættere på kysten for at se, om de kunne finde marsvin. Lillebælt er ikke lige, så man sejler i kurve. Da de var halvvejs tilbage, gav han op, og satte autopiloten på. Han havde ikke drukket alkohol under hele turen.

Der var kraftig vind den dag, med vind på 72 km/t og vindstød på styrke 8. Da den ankom til havnen ville han forsøge at lægge til, hvilket kræver, at han vender skibet 180 grader inde i havnen, men motoren ville ikke tage gas. Skibet drev derfor lidt, og han tog i bremsen. Han skulle bakke for at komme bedre rundt, og kunne lægge båden til kajen. Han gav båden fuld gas, men der var kun meget lidt fremdrift, og det var ikke nok til at få skibet rundt.

Han havde hellere ikke kraft til at bremse eller for at få bagskibet rundt.

Det er sket en gang før. Der fik han sat skibet i tomgang, gav den gas, og slået gearet til. Under normale for- hold havde det også lykkedes denne gang, men der var for meget vind, der skubbede ham ind i hjørnet af havnen. Han er afhængig af motorkraft, og skibet er meget følsomt over for sidevind, da det har en stor overflade. Skibet har kun skruer og roer.

Han forsøgte 3-4 gange at dreje skibet rundt, og kunne ikke sejle ud af havnen, da han lå tværs i havnen. Der var 2 andre både i havnen, en sejlbåd og en fiskekutter. Han ramte fiskekutteren, da han forsøgte at dreje skibet rundt og lægge til kaj.

Da det lykkedes at lægge til kaj, var der nogen der hjalp med at sætte fortøjninger på. Han kiggede ud af vinduet i styrehuset, og kunne se, at passagererne gik ud af båden. Derefter gik han nedenunder til sin kap- tajnstue. Bag styrbord på højre side, helt ved styrehuset, er der en trappe ned til kaptajnstuen. Den er luk- ket under sejlads. Han var fuldstændig færdig og i chok, så han drak en halv flaske Gammel Dansk. Der var tale om en halv helflaske.

Da han var kommet op fra kaptajnstuen, stod en af passagererne, V2 , og holdt ham under opsyn. Han så også, at vidnet V3 var kommet til. Han ville gå ud for at tjekke skaderne, men der sagde V2 , at han skulle blive på skibet. Tiltalte stod i indgangen ved styrehuset, og forsøgte at skubbe V2 lidt væk. Da det ikke lykkedes, ventede han bare i styrehuset på at politiet kom.

Han var under opsyn hele tiden i starten, men efterfølgende var han blevet så fuld, at han ikke kan huske om han blev holdt under opsyn. Han havde først forklaret til politiet at han havde drukket nogle øl, da han syntes at det var pinligt, at han havde druk- ket Gammel Dansk. Politiet ransagede ikke hans kaptajnstue. Han har tidligere drukket alkohol for at stresse af.

Han ville have fortalt det til politiet, efter at han kom tilbage fra blodprøveudtagningen.

Der er afgivet forklaring af vidnerne V2 , V4 , V3 og politiassistent V5 , der var gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

V1 har forklaret, at han skulle på marsvintur med sin familie. Familien havde lejet hele båden, og de var ca. 10 personer. Turen skulle starte kl. 14, men skibet var lidt forsinket. Da skibet ankom i havnen, stod de på skibet, og der var ikke noget usædvanligt at bemærke. Skibet begyndte at sejle afsted fra havnen, men da gav det et ryk. Han kunne se, at man ikke havde løsnet bagfortøjningen fra skibet, så skipperen gik ud og pillede rebet af.

Derefter sejlede de ud af Lillebælt, under den gamle bro, og så til venstre. Vejret var koldt men dejligt, og de havde kaffe og kage med, som de drak og spiste udenfor. Skipperen fik også en kage, og de bemærkede ikke noget usædvanligt ved ham.

På et tidspunkt under turen skulle en af vidnets piger på toilettet. Hans kæreste, V4 , gik derfor op til skipperen i styrehuset for at spørge om et toilet, men skipperen fortalte, at toilettet ikke virkede, så de måtte tisse i en spand. Dette ville pigen ikke. Da hun lidt efter ikke kunne holde sig længere, gik kæresten til skipperen igen, for at spørge efter spanden. Kæresten kom tilbage til vidnet og fortalte, at skipperen sov, og at han fortsat sov, selvom hun havde forsøgt at snakke med ham. På dette tidspunkt havde vidnet bemær- ket, at de havde sejlet i cirkler i ca. 10 minutter.

Vidnet gik hen til styrehuset, og kunne se, at skipperen sov dybt, at hovedet var lænet helt tilbage, og at munden stod åben. Skipperen havde ikke fat i rattet på skibet. Han prikkede til skipperen nogle gange på skulderen, uden at han vågnede. Efter at have rystet skipperen 3-4 gange hårdere ved skulderen, vågnede han. Skipperen virkede konfus og omtåget.

Vidnet fik herefter spanden, og gik tilbage til familien. Skibet begyndte på dette tidspunkt at sejle tilbage, og der kunne han se, at skibet slingrede voldsomt på vejen. Vejret var på dette tidspunkt udmærket. De blev allesammen enige om, at skipperen så påvirket ud, men vidnet havde ikke registreret, om der lugtede af alkohol. Vidnet havde dog set, at skipperen havde hentet en Mokai fra køleskabet på hjemturen, men så ikke, om skipperen drak den.

Havnen var smal og lille, og der lå en stor sejlbåd og en fiskekutter. Imens skibet forsøgte at lægge til kaj, opholdt vidnet sig undenfor og bagerst på skibet. Skibet skulle dreje 180 grader, og det så ud til at det lyk- kedes at få vendt skibet, men den drev væk, da man ikke fik sat fortøjning på. Skipperen forsøgte at sejlede frem og tilbage, men ramte en fiskekutter ca. 3 gange.

Til sidst blev skibet trykket helt op af havnebassinet, og flere af passagererne hoppede af skibet. Der kunne han se skipperen komme slingrende ud fra styrehu- set, og han var ikke i tvivl om, at det var fordi skipperen var beruset. Det, at de var på et skib, kunne hellere ikke have medført at skipperen slingrede, da ingen af passagererne slingrede.

Samtidig med at vidnet hoppede fra skibet, var der 2 andre sejlere fra kajen der hoppede på skibet. Sejlerne fastholdt skipperen i styrehuset, og sagde, at de ville holde øje med at skipperen ikke drak. Vidnet ringede til politiet, som kom ca. 20-25 minutter senere. Imens de ventede, havde vidnet siddet på havnen med sin familie, og havde ikke længere øje på skipperen

V2 har forklaret, at hun lagde mærke til, at fortøjningen sad fast, da de skulle sejle afsted fra havnen. Hun tænkte ikke mere over det, og var generelt mest optaget af børnene under turen. En af pigerne skulle på toilettet, så vidnet gik hen til skipperen for at spørge efter et toilet. Skipperen fortalte, at toilette var ved at blive repareret, så de skulle tisse i en spand.

Dette havde pigen ikke lyst til, men 10-20 minutter senere kunne pigen ikke holde sig længere, så hun gik til skipperen igen, for at spørge efter spanden. Der kan hun se, at skipperen sov med hovedet tilbage og åben mund. Hun kaldte på skipperen 3-4 gange, men da han ikke vågnede, gik hun tilbage til sin kæreste V2 , og fortalte at skipperen sov. Hun kunne se, at der lå tomme ølflasker og Mokai i styrehuset.

Hun havde lagt mærke til at skibet sejlede i cirkler, men hun tænkte ikke, at det var så mærkeligt. På vejen tilbage kunne de både mærke og se, at skibet slingrede meget, og var meget tæt på grund. Hun kunne se, at der også sejlede en anden båd, og den sejlede lige. Vejret havde under turen været køligt, men solen skin- nede, og de mærkede ingen problemer på grund af søgang. De snakkede om, at de troede at skipperen havde drukket. Hun havde ikke set ham drikke noget.

Da de ankom til havnen, kom skibet ind med stævnen, men fik ikke lagt bagpartiet til, således at de endte med at ligge på tværs i havnen. I havnen lå en fin stor båd og en gammel fiskekutter, så der var ikke meget plads. Hun kunne høre på motoren at skipperen forsøgte at sejle frem og tilbage, og der rammer han fiske- kutteren flere gange. Til sidst drev skibet ind i enden af havnen. Skipperen kom ud af styrehuset, og så på- virket ud. Han sejlede rundt på benene, gled rundt, og lignede ikke en, der havde styr på det. Hun hoppede op på kajen sammen med de andre i familien.

På kajen opstod der noget tumult, og der kom flere mennesker fra de andre både til. Nogle af dem hoppede ned i skibet, og spurgte skipperen om han var påvirket, havde drukket eller taget stoffer. Hun så ikke hvad der skete efter det.

V3 forklarede, at han ejer fiskekutteren, der lå til i havnen. Han var i maskinrummet sammen med sin far, da de mærkede et brag i båden. Han tænkte straks, at nogen havde sejlet ind i dem. De gik op og kunne se, at Skib1 forsøgte at lægge til. Skibet drev lidt rundt, sejlede frem og tilbage, og bakkede 5 gange ind i

hans fiskekutter; 1 gang op i stævnen, og 4 gange hvor han bakker så han ramte hele siden af fiskekutteren. Fiskekutteren var nymalet, og man kunne derfor tydeligt se, at den var påsejlet, samt se malingen på Skib1 .

Han forventede, at tiltalte ville komme hen og snakke om de skader, han havde lavet, så han afventede, men så bad den tyske sejler fra den store sejlbåd, vidnet komme hen på skibet. Han hoppede på skibet, og var sur over, at tiltalte ikke ville indlede en samtale om hændelsen. På dette tidspunkt var passagererne sta- dig om bord og skibet endnu ikke fortøjret.

Da han kom ind i styrehuset, kunne han lugte alkohol, og en af passagererne fortalte, at tiltalte havde drukket under turen. Vidnet sagde, at tiltalte ikke skulle have lov til at drikke yderligere, før politiet kom, og han fulgte derfor tiltalte tæt. Han holdt godt øje med tiltalte, og vidnet og en anden mand mandsopdækkede tiltalte.

Tiltalte begyndte at suse rundt, men de fulgte efter ham i både styrehuset og i gæsteområdet. På et tids- punkt kravlede tiltalte ned i kaptajn-kahytten, og den anden mand kravler med ham ned. Den anden mand råbte til vidnet, at han ikke havde lyst til at være alene med tiltalte, så vidnet begyndte at kravle ned ad trappen til kaptajn-kahytten. Men lige idet at han skulle ned, kom tiltalte op ad trappen igen. De holdte hele tiden øje med tiltalte, så han ikke kunne drikke før politiet kom.

Vidnet bemærkede, at der var flere tomme flasker, Underberg og glas i skibet. Skibet var ikke blevet fortø- jet endnu, så han sagde til de andre, at de skulle fortøje skibet, hvilket de gjorde. Vejret var godt den på- gældende dag, solskin og lidt overskyet sidst på dagen. Der var ikke vind.

Politiassistent V5 har forklaret, at han og hans kollega blev kaldt ud til mistanke om spiritussejlads. Da de ankom, kunne de se, at der lå et skib til kaj. De hoppede på skibet, og tog kontakt til skipper. På skibet var der et vidne, der havde holdt øje med skipper. De kunne se, at skipperen var fuld i svær grad, og skipperen blæste også i alkometer, der viste, at han var alkoholpåvirket.

Både skipperens tale, øjne og gang mv. viste, at skipperen var påvirket. De valgte at foretage en ransagning, for at finde frem til hvad der var drukket. Skipperen sagde, at han kun havde drukket efter at han havde sejlet, hvorfor de blev nødt til at undersøge dette. Skipperen sagde at han havde drukket Blå Royal. De fandt ikke nogen dåser der var våde i toppen, men de fandt en Underberg flaske.

Han kunne ikke huske, om de fandt en Gammel Dansk flaske. De ransa- gede styrehuset, passagerer området, skraldespande og køleskabet. Han kunne ikke huske, om de har væ- ret nede i kaptajn-kahytten. Han var ikke til stede i havnen, da tiltalte kom tilbage efter blodprøven. Han kunne ikke huske vejrforholdene den pågældende dag.

Foreholdt foto af havnen forklarede vidnet, at Skib1 lå på den modsatte side af havnen, da de ankom.

Vidnet V1 har i retsmødet den 12. september 2019 afgivet følgende forklaring:

" V1 har som vidne forklaret, at han er den tidligere ejer af Skib1 , som han solgte til sigtede i 2017. Han hjælper sigtede en del ved at sejle nogle ture. Den pågældende dag sejlede han mor-

genturen mens tiltalte var med om bord. Vidnet kom til båden ved 8.30 tiden og vækkede sig- tede. Sigtede var ikke påvirket. Vidnet havde ingen problemer med at sejle ud af havnen, selvom der var en strid nordvest vind. Under sejladsen drak de en Underberg, idet det var et stykke tid siden, de sidst havde set hinanden. Båden er meget vindfølsom, særligt når den skal lægge til.

På kajen overfor, lå der normalt en 6 meter bred sejlbåd, men den pågældende dag lå endnu en sejl- båd udenpå. Under formiddagsturen var han sammen med sigtede hele tiden, undtagen når sig- tede var ude for at servicere kunder. Det er korrekt at da sigtede sejlede ud på eftermiddagstur, var der en fortøjning der ikke var kastet.

Det var imidlertid en af turisterne, der havde sat fortøj- ningen på, hvilket de ikke plejer. Det er nødvendigt at krydse noget rundt på marsvineture, da man aldrig ved, hvor marsvinene er. Der er flere grunde omkring Sted1 , og de er ikke afmær- kede, hvorfor man som styrmand skal være meget opmærksom. Under styrehuset ligger der et køkken og et soveværelse, som udgør kaptajnens private kvarter.

Man kommer ned i kvarteret ad en stige fra styrehuset. Vidnet var ikke nede i det private område og ved derfor ikke om der opbevares alkohol."

Der blev den 6. juli 2019 kl. 18.05 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindste- værdi på 1,80 promille alkohol.

Kriminalforsorgen har den 13. august 2019 udarbejdet en personundersøgelse jf. retsplejelovens § 808. Af konklusionen fremgår:

"Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T ikke har et behandlingskrævende alkoholmisbrug, hvorfor T ikke findes egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om alkoholistbehand- ling.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om til- syn af Kriminalforsorgen i prøvetiden."

Tiltaltes ret til at føre skib har været inddraget siden den 19. juli 2019.

Rettens begrundelse

og afgørelse Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at anmeldelsen er sket den 26. juli 2019 kl. 16.40. V2 har forklaret, at han ringede til politiet måske 5 minutter efter, at båden kom i havn. Det er godtgjort, at tiltalte blev an- holdt kl. 17.00, og at der efterfølgende blev udtaget en blodprøve med et mindste resultat på 1,80 promille.

På baggrund af forklaringen fra V3 lægger retten til grund, at tiltalte har været under opsyn fra før det tidspunkt, hvor båden blev fortøjret, og indtil politiet fremkom. Af denne grund samt på baggrund af oplys- ningerne om tiltaltes sejlads, om at han var faldet i søvn under sejladsen, at båden slingrede på vej tilbage

til havnen, og at tiltalte iøvrigt virkede påvirket ved ankomsten til havnen samt endelig, da tiltalte har skif- tet forklaring om sit alkoholforbrug, finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte er skyldig i spiritus- sejlads, som beskrevet.

På baggrund af forklaringerne fra V2 og V4 finder retten det endvidere godtgjort, at tiltalte under sej- ladsen var faldet i søvn. Endelig finder retten det godtgjort, at tiltalte i havnebassinet mindst 4 gange påsej- lede en fiskerkutter, der lå fortøjret i havnen med materiel skade til følge.

Uanset at havnebassinet er smalt, og uanset at tiltalte, men ikke vidnerne, har gjort gældende, at det blæste den pågældende dag, fin- der retten, at tiltalte kunne have valgt, da han ikke kunne lægge båden til kaj, at lade denne glide ned mod enden af havnebassinet, hvilket også var det der skete. Det skyldes derfor tiltaltes grove fejl, at han flere gange har påsejlet fiskerkutteren med skade til følge.

Retten finder det derfor godtgjort, at tiltalte overtrådt lov om sikkerhed til søs § 29 c stk. 1, jf. § 32, stk. 2, nr. 5, jf. § 29, stk. 1, og § 29 a, stk. 1, og Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1758 af 22. december 2006 om vagthold i skibe § 6, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, samt Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1083 af 20. novem- ber 2009 om søvejsregler § 4 stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, kapitel B, regel 5.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage og en bøde på 20.000 kr.

Tiltalte har erklæret sig villig til at udføre samfundstjeneste.

Da tiltalte efter Kriminalforsorgens erklæring er egnet hertil, gøres dommen betinget, med de vilkår, der er anført nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 7.500 kr., jf. straffelovens § 64, jf.§ 58, stk. 2.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Tiltalte frakendes retten til at føre føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester i 2 år fra den 19. juli 2019, jf. søsikkerhedslovens § 29 e, stk. 1, jf. stk. 2

Thi kendes for ret

: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 20 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjene- ste i 40 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en samlet bøde på 27.500 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage.

Tiltalte skal frakendes retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester i 2 år fra den 19. juli 2019.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Jørgen Bjerkesmoen Petersen dommer

:::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 25. afdelings

DOM

- 8. juli 2021 - S-1483-20 (landsdommerne Mette Lyster Knudsen, Lene Jensen og Sune Dalgaard-Nielsen (kst.) med søkyndige).

Anklagemyndigheden mod T , Født september 1976, (advokat Niels Holger Printz, besk.)

Odense Ret dom af 18. maj 2020 (6-8936/201 9) er anket af T med på stand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V2 og V3 .

De i byretten af vidnerne V4 , politiassistent V5 og V1 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T har supplerende forklaret blandt andet, at det ikke kunne lade sig gøre at sove under sejladsen, idet han aktivt skulle dreje skibet. Man kan heller ikke sejle helt lige, hvis man sover. Når man sejler i cirkler, kræver det en aktiv handling. Under sejladsen var han hele tiden i styrehuset. Det er nemt at komme ind i styrehuset. Der er ikke særlig meget plads i styrehuset, idet der kun er ca. 80 cm fra bagvæggen og til fron- ten. Han sov ikke på noget tidspunkt.

Han prøvede at dreje skibet rundt, inden han lagde til kaj. Han havde som nærmere forklaret i byretten ikke skibet under kontrol. Han kunne ikke nå at komme rundt, så det var med snuden af skibet, at han ramte fiskekutteren. Han kunne heller ikke bremse, idet han havde motorproblemer. Skibet blev fortøjet af nogle gæster. Han fortøjer normalt selv skibet, men pga. motorproblemer kunne han ikke selv fortøje det.

Da han efterfølgende gik ned i kaptajnstuen, var alle passagerer på vej ud af skibet, men han er i tvivl om, hvorvidt alle var nået ud. I kaptajnstuen drak han som forklaret i byretten, idet han var i chok. Han var i kaptajnstuen i en, to eller tre minutter. Han drak direkte af flasken. Han var så beruset, at han ikke kunne huske hele forløbet efter, at han havde drukket. Han har tidligere befundet sig i en lignende situation, men den var ikke helt så slem, og dengang drak han ikke efterfølgende.

Han ville have ramt sandbanker, hvis han havde sovet under sejladsen. Han slingrede ikke, men forsøgte at finde marsvin, hvorfor han ikke fulgtes helt med skibet Skib2 .

Da han skulle lægge til kaj, bremsede han, så ”Skib2” kunne komme ind først, idet ”Skib2” havde større problemer. Vinden pressede ham ind i hjørnet, og fordi han ikke havde motorkraft, gik det galt. Han havde ikke hentet en Mokai. Han drak kun vand under turen.

Da han kom op fra kaptajnstuen efter at have drukket, mødte han en tysker. Han mener ikke, det var V2 , han mødte. Han bad tyskeren forlade skibet. V3 kom først på et senere tidspunkt.

Det er ikke kendt for ham, at man kan slå nerver ned med alkohol. Han ved ikke, hvorfor han så valgte at drikke efter turen. Turen varede ca. 2 timer. Han begyndte at sejle i cirkler på vejen hjem. Det var ca. 1-1½ time inde i sejlturen.

Vidnet V2 har supplerende forklaret blandt andet, at det var blæsende på udturen, men vinden lagde sig, da de sejlede tilbage. Det gav et lille ryk i skibet, da fortøjningen i starten af turen sad fast.

Han gik op til tiltalte i styrehuset ca. 1 minut efter, at V4 var vendt tilbage fra styrehuset. Han er sikker på, at tiltalte sov. Han prikkede først tiltalte med små prik, og derefter måtte han ryste tiltalte voldsomt. Tiltalte var rundt på gulvet, da han vågnede, og øjnene virkede som om, han var beruset. Det var kun V4 og ham, som så tiltalte under turen. Tiltalte hentede en Mokai. Han er i dag i tvivl om, hvorvidt det var ham eller V4 , som så en Mokai. Han vidste dårligt, hvad en Mokai var, så det må have været fordi, at han så,

at der stod Mokai på flasken. Da han havde vækket tiltalte, kom der et andet skib, der skulle samme vej. Man kunne se en slingrekurs på Skib1 i forhold til det andet skib, og da de skulle lægge til kaj, slingrede Skib1 .

Da skibet var tæt på kajen og skulle fortøjes, kom tiltalte ud på dækket. De hjalp ikke tiltalte med fortøjnin- gen. Det var vist nogle sejlere fra de øvrige både og måske en person fra fiskekutteren, som hjalp med for- tøjningen. Tiltalte var ved at falde. Der var ingen bølger.

Der var ingen passagerer, som ikke kunne holde balancen. Tiltalte var igen gået ind i styrehuset. Folk på sejlbåde havde råbt, idet de var bange for, at skibet skulle ramme dem. Han og de øvrige passagerer krav- lede ud af skibet inden fortøjningen, idet den lå i spænd, og børnene var gået i panik. Tiltalte var da i styre- huset. Da vidnet gik fra borde, gik to andre med det samme ind i styrehuset. Han blev bedt om at ringe til politiet, hvilket han gjorde. Han stod selv på kajen, og to sejlere og måske en person fra fiskekutteren var gået op i styrehuset for at holde øje med, om tiltalte drak.

Da han opsøgte tiltalte i styrehuset under sejladsen, stod han helt foran tiltalte og kunne se, at tiltalte havde lukkede øjne. Da tiltalte blev vækket, opstod hans mistanke om, at tiltalte havde drukket. Skibet slingrede også på vej tilbage. Skibet havde forinden sejlet i cirkler, men disse kunne lige så godt være be- grundet i, at der blev søgt efter marsvin.

Vidnet V3 har supplerende forklaret blandt andet, at efter braget fra den første påsejling, gik han og hans far op på dækket. Skib1 forsøgte at komme ind på pladsen ved at bakke ind. Derefter ramte ”Skib1” hans fiskekutter fire gange. Da Skib1 havde ramt hans fiskekutter for anden gang, blev der råbt til tiltalte, hvorefter tiltalte slog bak og med rimelig kraft ramte hans fiskekutter for tredje gang. Han råbte og skreg til tiltalte, at han skulle sejle frem, men tiltalte kikkede bare på ham, hvorefter hans fiskekutter blev ramt for fjerde gang.

Han gik rundt om havnebassinet og talte med tiltalte gennem styrehuset, mens han selv stod på kajen. Ski- bet var ikke fortøjet. Det gjorde han og nogle af gæsterne om bord. Tiltalte sagde fra styrehuset, "hvad vil du?". Han svarede, at tiltalte var sejlet ind i hans fiskekutter fire gange, hvorefter tiltalte sagde ''nå'' og vendte sig om. Han gik derefter om bord på ”Skib1” . Tiltalte var ikke alene. Der var, så vidt han husker, 1- 2 personer yderligere.

Tiltalte lugtede meget af alkohol. Gæsterne fra skibet sagde, at tiltalte havde drukket. Han så kun en Under- berg. Han nåede ikke ned i kaptajnskahytten. Da han ville kravle ned til tiltalte i kaptajnskahytten, maste tiltalte sig bare op gennem lemmen og forbi ham og forlod stedet. Fra påsejlingen og indtil han kom over til tiltaltes skib, gik der maks. 5 minutter. På skibet talte han kun med danske personer.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Straffen findes passende, dog skal længstetiden for udførelsen af samfundstjenesten nedsættes til 4 måne- der.

Det tiltrædes, at tiltalte er frakendt retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinme- ster i 2 år regnet fra den 19. juli 2019.

Landsretten stadfæster derfor dommen med ovennævnte ændring vedrørende længstetiden.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at længstetiden for udførelsen af samfunds- tjenesten nedsættes til 4 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Nicole Schultz retsassistent

AM2021.07.08Ø2 · TfK: TfK2021.1069
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/86a6863d-c633-4689-8ef4-3b4be5d772b8