41/2023

AM2023.11.16H Retten i Roskildes

DOM

Dato: 1. juli 2022 Rettens sagsnr.: 18G-2049/2022 Politiets sagsnr.: 1200-73232-00001-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1977 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 28. marts 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. overtrædelse af straffelovens§ 291, stk. 1, ved den 24. juli 2021 ca. kl. 11.05 på adressen Adresse1 i By, at have forøvet hærværk ved at have beskadiget et plankeværk, et udhæng over stuedøren, en udendørs lampe, en postkasse, porte og låger til indkørslen samt at have slået hul i en gipsvæg inde i stuen, hvilket medførte materiel skade til en samlet værdi af 1.135,15 kr., hvilket skete under overværelse af tiltaltes og Forurettedes fælles børn Person1, født i december 2017 og Person2, født i juli 2020. 2. overtrædelse af straffelovens § 266, ved den 4. november 2021 ca. kl. 08.15 på Adresse2, med sin personbil at have bragt Forurettede til standsning ved at blokere kørebanen med sin bil, hvorefter Tiltalte forsøgte at trænge ind i bilen til Forurettede og deres fælles datter, Person1, alt imens Tiltalte ad tre omgange trak sine fingre hen over halsen, hvilket signalerede et "halshugtegn" til Forurettede, og som var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd. 3. overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. dagældende§ 21, stk. 2 (nu straffelovens § 242), jf. § 1 ved den 6. december 2021 kl. 19.13 fra en ukendt adresse, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have sendt en SMS-besked til Forurettede, hvori der stod: "hævn!", til trods for, at han samme dag havde modtaget et tilhold i sin E-boks, hvorefter han ikke måtte kontakte Forurettede personligt, mundligt eller skriftligt, heller ikke ved e-mails, sms'er, beskeder via sociale netværk eller lignende, ligesom han ikke på anden måde måtte kontakte eller følge efter hende ej heller indirekte, f.eks. ved at skrive om hende på internettet.

Tilholdet blev forkyndt den 21. december 2021. 4. overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. dagældende§ 21, stk. 2 (nu straffelovens § 242), jf. § 1, ved den 24. december 2021 kl. 11.10 fra en ukendt adresse, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have sendt en MMS med video til Forurettede, selvom han den 21. december 2021 havde fået forkyndt det i forhold 3 beskrevne tilhold. 5. stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning§ 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 6. januar 2022 kl. 00.19 fra et ukendt sted, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have sendt en MMS til Forurettede, selvom han den 21. december 2021 havde fået forkyndt det i forhold 3 beskrevne tilhold. 6. stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning§ 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 8. januar 2021 kl. 10.50 fra et ukendt sted, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have sendt en MMS til Forurettede, selvom han den 21. december 2021 fik forkyndt det i forhold 3 beskrevne tilhold. 7. stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning§ 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 9. januar 2022 ca. kl. 20.05 fra et ukendt sted, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have lavet et opslag på Facebook, hvori han omtalte sine og Forurettedes fælles Børn, Person1 og Person2, hvorved tiltalte indirekte kontaktede Forurettede, idet opslaget reelt må anses for at være rettet til hende, uagtet at han midlertidigt havde fået frataget forældremyndigheden og samvær med sine børn, og selvom han den 21. december 2021 fik forkyndt det i forhold 3 beskrevne tilhold. 8. stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning§ 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 9. januar 2022 kl. 20.32 fra et ukendt sted, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have sendt en MMS til Forurettede, selvom han den 21. december 2021 fik forkyndt det i forhold 3 beskrevne tilhold. 9. stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning§ 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 14. januar 2022 ca. kl. 10.45 i Børnehave Børnehave, Adresse3 i By, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at være mødt op i børnehaven for at hente deres fælles barn, Person1, hvorved tiltalte indirekte kontaktede Forurettede, idet henvendelsen reelt må anses at være rettet til hende, uagtet at han midlertidigt havde fået frataget forældremyndigheden og samvær med sine børn, og selvom han den 21. december 2021 fik forkyndt det i forhold 3 beskrevne tilhold. 10. stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning§ 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 14. januar 2022 kl. 13.03 fra ukendt sted, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have uploadet en video på Facebook, hvori han omtalte sine og Forurettedes fælles børn, Person1 og Person2, hvorved tiltalte indirekte kontaktede Forurettede, idet opslaget reelt må anses for at være rettet til hende, idet han blandt andet udtalte: "Jeg henter mine børn.

Længere er den ikke. Jeg opfordrer alle derude, som er udsat for det her til at fucking tage jeres børn og hold noget samvær med dem" og "Hent jeres børn, så der bare bliver bombarderet med sager inde hos politiet, når alle folk henter deres børn.

Så er det slut med fucking samværschikane", uagtet at han midlertidigt havde faet frataget forældremyndigheden og samvær med sine børn, og selvom han den 21. december 2021 fik forkyndt det i forhold 3 beskrevne tilhold. 11. stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1 og trusler efter straffelovens§ 266, ved den 14. januar 2022 kl. 17.27 fra ukendt sted, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have uploadet en video på Facebook, hvori han omtalte sine og Forurettedes fælles børn, Person1 og Person2, hvorved tiltalte indirekte kontaktede Forurettede, idet opslaget reelt må anses for at være rettet til hende, idet han blandt andet udtalte: "Jeg bliver nødt til at finde mine børn nu.

Skærme mine børn nu. Jeg har tænkt mig at finde mine børn, og så har jeg tænkt mig at tage mine børn med et eller andet sted hen og skærme mine børn nu. Når en mand tager sine børn, så hedder det bortførelse, men jeg vil prøve at fortælle folk, at jeg skærmer mine børn. Det er selvtægt fra nu af'' og "Hvis der er nogen, der prøver at sætte mig i fængsel eller prøver at stoppe mig, så bliver jeg bare forsinket.

Når jeg er sluppet fri igen, så vil jeg finde mine børn og så vil jeg skærme mine børn. Jeg vil være sammen med mine børn nu.

Jeg har ikke tænkt mig at følge de her love omkring samvær" og "Om det bliver i dag eller i morgen, eller en gang i næste uge, det ved jeg ikke, men jeg accepterer ikke tingene, som de er nu", uagtet at han havde fået frataget forældremyndigheden midlertidigt og samvær med børnene, og selvom han den 21. december 2021 fik forkyndt det i forhold 3 beskrevne tilhold, alt hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede og deres fælles børn, Person1 og Person2s liv, helbred eller velfærd. 12. stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning§ 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 16. januar 2022 kl. 08.52 fra ukendt sted, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have lavet et opslag på Facebook, hvori han omtalte sine og Forurettedes fælles børn, Person1 og Person2, hvorved tiltalte indirekte kontaktede Forurettede, idet opslaget reelt må anses for at være rettet til hende, idet han blandt andet skrev: "Det skal stoppe nu med at ødelægge mine børn psykisk.

Jeg bliver nød til at finde mine børn og skærme dem", uagtet at han midlertidigt havde fået frataget forældremyndigheden og samvær med sine børn, og selvom han den 21. december 2021 fik forkyndt det i forhold 3 beskrevne tilhold. 13. stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning§ 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 16. januar 2022 ca. kl. 03.00 fra ukendt sted, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have uploadet to videoer på Facebook, hvori han omtalte sine og Forurettedes fælles børn, Person1 og Person2, hvorved tiltalte indirekte kontaktede Forurettede, idet opslagene reelt må anses for at være rettet til hende, idet han blandt andet udtalte: ”Jeg kan ikke acceptere, at der er nogen, som holder mine børn væk fra mig.

Jeg har tænkt mig at stoppe det. Jeg har tænkt mig at stoppe det nu. Så det der sker nu er, at jeg skal se mine børn" og "Hej Person1 og Person2. Det er far. Det er 141 dage siden, at jeg sidst har set jer. 141 dage har jeres mor holdt jer væk fra mig” og "Det er jeres mor, der har gjort det. Husk det" og "Det skal nok slutte lige om lidt.

Fordi nu skal vi snart se hinanden igen", uagtet at han midlertidigt havde fået frataget forældremyndigheden og samvær med børnene, og selvom han den 21. december 2021 fik forkyndt det i forhold 3 beskrevne tilhold. 14. stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning§ 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 16. januar 2022 kl. 10.51 fra ukendt sted, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have lavet et opslag på Facebook, hvori han omtalte sine og Forurettedes fælles børn, Person1 og Person2, hvorved tiltalte indirekte kontaktede Forurettede, idet opslaget reelt må anses for at være rettet til hende, idet han blandt andet skrev: "Jeg kan ikke acceptere der er mennesker der holder mine børn væk fra mig, deres egen far.

Jeg bliver nød til at reagere nu. Menneskerne der holder mine børn væk fra mig, bestemmer selv hvordan det kommer til at forløbe. Men at fortsætte med at holde mig væk fra mine børn, vil jeg ikke anbefale mere. Jeg kan og vil ikke stå til ansvar for hvad jeg gør fremadrettet" og "Og jeg har pligt til at skærme min børn. Det vil jeg føre nu.

Jeg vil finde mine børn, hvor end de er og jeg vil skærme dem mod systemets gang", uagtet at han midlertidigt havde fået frataget forældremyndigheden og samvær med sine børn, og selvom han den 21. december 2021 fik forkyndt det i forhold 3 beskrevne tilhold. 15. stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning§ 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 17. januar 2022 ca. kl. 06.00 fra ukendt sted, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have uploadet en video på Facebook, hvori han omtalte sine og Forurettedes fælles børn, Person1 og Person2, hvorved tiltalte indirekte kontaktede Forurettede, idet opslagene reelt må anses for at være rettet til hende, idet han blandt andet udtalte: "Jeg har fået et barn, men jeg kan ikke være sammen med dem.

De er taget, fjernet.

Jeg har i sinde at hente mine børn og min kat og være sammen med dem", uagtet at han midlertidigt havde fået frataget forældremyndigheden og samvær med børnene, og selvom han den 21. december 2021 fik forkyndt det i forhold 3 beskrevne tilhold. 16. trusler efter straffelovens § 266, ved den 20. januar 2022 kl. 14.39 fra et endnu ukendt sted at have ringet til Midt- og Vestsjællands politi og blandt andet udtalt: "Det er fordi, at loven den er fuldstændig forskruet her i Danmark.

Der kan man bare holde børnene væk fra mange forældre. Det kan jeg ikke acceptere, det her. Jeg har også ringet til Kommune om, at jeg vil hente mine børn nu og gøre lige som ham Person3 og stikke af med dem.

Det kan du også skrive, at jeg agter at hente mine børn nu" eller lignende, uagtet at han midlertidigt havde fået frataget forældremyndigheden og samvær med sine børn, alt hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede og deres fælles børn, Person1 og Person2s liv, helbred eller velfærd. 17. trusler efter straffelovens § 266, ved den 21. januar 2022 i tidsrummet fra kl. 16.19 og 16.36 fra et ukendt sted at have foretaget ikke under fire opkald til Midt- og Vestsjællands Politi, og i den forbindelse blandt andet at have udtalt: "Jeg skal kidnappe mine børn nu", "Jeg kører over, og så smadre jeg døren og tager mine børn og kører min vej!

Jeg vil have mine børn nu" og "Har du hørt om ham Person3, der har taget sin 8 årige datter og taget væk med hende? Jeg gør snart det samme, hvis jeg ikke ser mine børn!" og "Jeg bortfører dem! Så smid ind i jeres systemer, at jeg har tænkt mig at bortføre mine børn! Jeg henter mine børn!

Og det gør jeg nu!", uagtet at han midlertidigt havde faet frataget forældremyndigheden og samvær med sine børn, alt hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede og deres fælles børn, Person1 og Person2s liv, helbred eller velfærd. 18. trusler efter straffelovens § 266, ved lørdag den 22. januar 2022 kl. 12.40 fra et ukendt sted at have ringet til Midt- og Vestsjællands Politi og blandt andet udtalt: "Jeg er ligeglad med hvad konsekvenserne er for mine handlinger.

Jeg kan ikke styre mine egne handlinger nu", "Jamen, så må du skrive ind i din rapport, at jeg har tænkt mig, at kidnappe mine egne børn så. Jeg kan ikke acceptere det nu" og "Jeg kan ikke acceptere det. Så henter jeg mine børn på mandag.

Så står jeg nede i børnehaven og henter mine børn og så går jeg under jorden med dem, lige som ham Person3, jeg har læst om i nyhederne", uagtet at han midlertidigt havde fået frataget forældremyndigheden og samvær med sine børn, alt hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede og deres fælles børn, Person1 og Person2s liv, helbred eller velfærd. 19. trusler efter straffelovens § 266, ved den 22. januar 2022 henholdsvis ca. kl. 19.56 og kl. 21.16 fra et ukendt sted at have ringet til Midt- og Vestsjællands Politi og blandt andet udtalt: "Jeg har sagt til politiet flere gange, at jeg henter snart mine børn og så stikker jeg af med dem, og det kan du skrive ind i din rapport, du laver nu.

Jeg bortfører mine børn, jeg kidnapper mine børn, jeg går ind og skærmer mine børn, I kan kalde det hvad fuck I har lyst til", samt "Jeg vil se mine børn nu. Og det kommer til at koste, hvad det koste vil, hvis ikke jeg ser mine børn nu.

Jeg kan ikke klare det længere", uagtet at han midlertidigt havde faet frataget forældremyndigheden og samvær med sine børn, alt hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede og deres fælles børn, Person1 og Person2s liv, helbred eller velfærd. 20. stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1 og trusler efter straffelovens§ 266, ved den 24. januar 2022 på et ukendt klokkeslæt fra et ukendt sted, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have fremsendt en e-mail til Midt- og Vestsjællands Politi samt at have lavet et opslag på Facebook, hvori han omtalte sine og Forurettedes fælles børn, Person1 og Person2, hvorved tiltalte indirekte kontaktede Forurettede, idet opslaget reelt må anses for at være rettet til hende, idet han blandt andet skrev: "Nørdværge advarsel.

Bliver mine børn fortsat forhindret i at se mig deres far, fra torsdag den 27. januar kl 12:00 og frem vil jeg betragte evt. lovovertrædelser jeg end måtte lave som nødværge. Mine børn og jeg er blevet udsat for forældrefremmedgørelse siden 05 september 2021.

Jeg agter at stoppe denne psykiske vold, men børn og jeg bliver påført ", uagtet at han midlertidigt havde faet frataget forældremyndigheden og samvær med sine børn, og selvom han den 21. december 2021 fik forkyndt det i forhold 3 beskrevne tilhold, alt hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede og deres fælles børn, Person1 og Person2s liv, helbred eller velfærd. 21. stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning§ 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 25. januar 2022 kl. 17.48 fra et ukendt sted, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have kontaktet Forurettede, selvom han den 21. december 2021 fik forkyndt det i forhold 3 beskrevne tilhold.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne1 og Vidne2. [FORKLARINGER UDELADT] Der har været fremlagt: Politiets brev af 13. oktober 2021 til tiltalte (s. 572) Tilhold af 6. december 2021 (s. 110) Politiets forkyndelsesformular af 21. december 2021 (s. 121) Statsadvokatens afgørelse af 9. marts 2022 om klage over tilholdet (s. 634) Familieretshusets afgørelse af 7. december 2021 om midlertidigt samvær (s. 260) Tiltaltes forklaring afgivet i grundlovsforhøret den 26. januar 2022 (ekstraktens s. 27) Fotorapport af 24. juli 2021 (s. 63) Fotos optaget af Forurettede den 4. november 2021 (s. 83) Fotorapport af 10. december 2021 (s. 106) Fotorapport af 14. januar 2022 (s. 126) Screenshot fra Facebooksiden "Facebookside" fra 9. januar 2022 (s. 175) Screenshots fra tiltaltes Facebookprofil fra 16. januar 2022 (s. 319 og s. 352) Politiets dispositionsrapport af 7. februar 2022 (s. 405) Screenshot fra tiltaltes Facebookprofil af 24. januar 2022 (s. 525) Tiltaltes mail af 24. januar 2022 til Midt- og Vestsjællands Politi (s. 582) Tiltaltes mail af 25. januar 2022 til Forurettede (s. 619) Midt- og Vestsjællands Politis brev af 10. marts 2022 til tiltalte Kriminalforsorgen har i en erklæring dateret 3. maj 2022 oplyst blandt andet: "… Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 årts tilsyn af Kriminalforsorgen. …" Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kan vedstå indholdet af personundersøgelsen. Han har fortsat ikke set eller haft kontakt med sine børn.

Sagen i familieretten er blevet udskudt i forbindelse med, at denne sag blev udsat. Sagen i familieretten skal behandles til august. Han føler, at han bliver mere og mere normal, jo længere tid der er gået uden kontakt med børnene. Han er ikke som på videoerne og i telefonopkaldene længere. Han har en følelse af, at hans børn ikke eksisterer.

Han har ikke hverken direkte eller indirekte kontaktet Forurettede eller børnene, siden han blev løsladt fra varetægtsfængsling. Han har ikke søgt noget hjælp. "Facebookside" findes stadig på Facebook. Han bruger den til at ytre sig om alt, hvad han går og tænker på. Facebooksiden har samme fokus nu som før. Det handler om kampen for at se børnene og om det familieretlige system, der ikke virker.

Han laver fortsat opslag, men han siger ikke i dem, at han vil hente sine børn. Han har ændret sit ordvalg, da han er blevet klogere af denne sag. Mænd bliver stemplet anderledes end kvinder. Han vil gerne sætte fokus på det. Det var også derfor, han gerne ville have, at Vidne2 tog hans synspunkter videre fra samtalen i børnehaven. Han har lært at træde varsomt for at ændre systemet.

Han nævner fortsat sine børn i opslagene. Hans psykologiske tilstand skyldes også, at han ikke har kunnet se sin hund eller sine katte. Han har heller ikke kunnet få fat på sine ejendele. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 25. januar 2022 til den 1. april 2022.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1: Tiltalte har erkendt at have lavet de i forhold 1 beskrevne skader. Retten finder det på denne baggrund bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i hærværk, idet det ikke kan føre til et andet resultat, at de beskadigede ting var købt eller opsat af tiltalte selv, idet det på skadetidspunkterne utvivlsomt var ting, der hørte til Forurettedes ejendom. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 1.

Forhold 2: Retten lægger efter det forklarede til grund, at tiltalte, mens han kiggede på Forurettede gennem bilruden, førte sine fingre hen over halsen tre gange.

Henset til det af tiltalte og af vidnerne forklarede om situationen og tiltaltes oprørte sindstilstand finder retten, at tiltaltes forklaring om, at han med det førnævnte håndbevægelser blot ville signalere til Forurettede, at hun skulle slukke bilens motor, kan tilsidesættes som utroværdig.

Retten finder det herefter bevist, at tiltalte lavede håndbevægelserne med forsæt til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettedes liv, helbred eller velfærd. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 2.

Forhold 3: Da tiltaltes sms til Forurettede blev sendt, inden tiltalte havde fået forkyndt tilholdet, og da det ikke findes bevist, at tiltalte var bekendt med tilholdet, da han sendte sms'en findes tiltalte ikke skyldig i at have kontaktet Forurettede i strid med tilholdet. Tiltalte frifindes derfor i forhold 3.

Stalking i forhold 4-15 og 20-21: Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder ved de i disse forhold angivne beskeder, opslag, videoer samt fremmødet i børnehaven. For så vidt angår beskederne, der via sms, mms eller e-mail er sendt direkte fra tiltalte til Forurettede, finder retten, at disse åbenbart har været i strid med tilholdet, og at tiltalte har været klar over dette.

Det af tiltalte anførte om, at han troede, at han havde lov til at kontakte Forurettede, når kontakten vedrørte børnene, kan ikke føre til et andet resultat, idet det tydeligt fremgår af tilholdet, at kontakt kun kan ske, hvis den er nødvendig i forbindelse med en eventuel samværsret mellem tiltalte og børnene, hvilket tiltalte var klar over, at han ikke havde.

For så vidt angår opslagene og videoerne på Facebook finder retten, at opslagene og videoerne efter deres karakter må anses for reelt at være rettet i mod blandt andre Forurettede, hvorfor tiltalte findes at have kontaktet Forurettede indirekte, hvilket er i strid med tilholdet.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at nogle af opslagene og videoerne er lagt op via tiltaltes private Facebookprofil, idet tiltalte, den konfliktfyldte situation taget i betragtning, må have anset det for overvejende sandsynligt, at Forurettede ville blive bekendt med opslagene og videoerne.

Tiltaltes fremmøde i barnet Person1s børnehave findes ligeledes at udgøre indirekte kontakt til Forurettede, som er i strid med tilholdet.

Efter en samlet vurdering af tiltaltes overtrædelser af tilholdet, finder retten, særligt når sammenholdt med tiltalte og Forurettedes verserende konflikt om børnene, at overtrædelsernes er udført systematisk og er af en sådan grovhed, at forholdene er omfattet af straffelovens § 242 om stalking.

Der er herved lagt særlig vægt på, at tiltalte undervejs i parternes konflikt vedvarende har fremsat trusler om at ville kidnappe børnene og gå under jorden med dem. Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. dagældende § 21, stk. 2 i forhold 4 og i stalking efter straffelovens§ 242 i forhold 5-16 og 20-21.

Trusler i forhold 11, 16-19 og 21: Tiltalte har erkendt at have skrevet og sagt som angivet i disse forhold i anklageskriftet. Retten finder efter indholdet af tiltaltes ytringers i disse forhold sammenholdt med tiltalte og Forurettedes verserende konflikt om børnene, at ytringerne alle kan betragtes som trusler om at kidnappe de to børn eller lignende.

Retten finder videre, at sådanne trusler om at kidnappe de to børn, som tiltalte hverken har forældremyndighed over eller ret til samvær med, er omfattet af straffelovens § 266, idet tiltalte truer med at foretage en strafbar handling, og idet truslen er egnet til hos Forurettede at fremkalde alvorlig flygt for hendes børns liv, helbred eller velfærd.

Retten finder endelig, igen henset til konfliktsituationen mellem tiltalte og Forurettede, at tiltalte ved fremsættelsen af truslerne såvel overfor politiet som på Facebook må have anset det for overvejende sandsynligt, at truslerne ville blive viderebragt til Forurettede Tiltalte findes derfor skyldig i trusler efter straffelovens § 266 i forhold 11, 16-19 og 21.

Stafudmåling: Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 242, § 266 og § 291, stk. 1, samt lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. dagældende § 21, stk. 2, jf. § 1.

Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på karakteren af den af tiltalte udførte stalking af Forurettede, herunder særligt den øgede intensitet op til varetægtsfængslingen, samt på at tiltalte fysisk mødte op i det ene barns børnehave i en periode, hvor han vedvarende fremsatte trusler om at kidnappe sine børn og gå under jorden med dem.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 8 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. :::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 6. afdelings

DOM

(landsdommerne Sanne Kolmos, Jesper Jarnit og Person1 H. Stamhus Thommesen (kst.) med domsmænd).

Dato: 24. marts 2023 Rettens sagsnr.: S-2298-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1977, (advokat Mie Sønder Koch, besk.) Retten i Roskildes dom af 1. juli 2022 (18G-2049/2022) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, dog således at han i forhold 4, 5, 6, 8 og 21 erkender at have overtrådt § 21, stk. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt stadfæstelse af straffen. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet Forurettede.

De i byretten af vidnerne Vidne1 og Vidne2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at han har gået hos en psykiater i et forløb på seks måneder, hvor psykiateren konkluderede, at han lider af PTSD, der er opstået grundet hans manglende kontakt med sine børn.

Psykiateren har også konkluderet, at han ikke lider af ADHD eller af en bipolar sindslidelse. Han tager ikke medicin, men han går til samtaler ugentligt hos en psykoterapeut, og det har han gjort i et år. Han har fået det bedre psykisk. Hans voldsomme adfærd på de dokumenterede videooptagelser er langt fra udtryk for, hvordan han har det i dag.

De er udtryk for den posttraumatiske lidelse, der plagede ham voldsomt på daværende tidspunkt. Han laver ikke længere livevideoer. Han bor fortsat i lejligheden i By. Der er for 14 dage siden truffet afgørelse om, at han grundet sin ryglidelse og PTSD tilkendes førtidspension. Han har af Østre Landsret fået bevilliget overvågede samvær med sin datter, som foreløbigt har været afviklet to gange.

Begge samvær er forløbet godt. Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste, og han vil godt kunne udføre visse typer af samfundstjeneste.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1 Efter bevisførelsen for landsretten, herunder tiltaltes egen forklaring, de fremlagte fotos og forklaringen fra Forurettede om, at tiltalte også beskadigede hængslerne på plankeværket i haven, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Forhold 2 Forurettede har for landsretten forklaret, at bilens motor var slukket, da tiltalte førte en finger tværs over sin hals tre gange. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder de fremlagte fotos og forklaringen fra politiassistent Vidne1, tilsidesættes tiltaltes forklaring om, at han blot ville signalere til Forurettede, at hun skulle slukke for bilens motor.

Landsretten tiltræder derfor, at forholdet er omfattet af straffelovens § 266, og at tiltalte er fundet skyldig som sket. Forhold 3 Af de grunde, der er anført af byretten, og da det alene er bevist, at tiltalte er gjort bekendt med tilholdet ved den telefoniske forkyndelse den 21. december 2021, tiltrædes det, at tiltalte er frifundet i dette forhold.

Forhold 4 Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte at have været bekendt med indholdet af tilholdet, der var forkyndt for ham tre dage forinden, og at være klar over, at den pågældende henvendelse var i strid med tilholdet. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i den rejste tiltale.

Forhold 5, 6, 8 og 21 Tiltalte har erkendt, at han har rettet direkte henvendelse til Forurettede via SMS/MMS og mail. Herefter, og af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i den rejste tiltale.

Forhold 9: Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder forklaringen fra tiltalte om, at han forventede, at Forurettede muligvis efterfølgende ville blive orienteret om hans fremmøde, tiltrædes det, at forholdet udgør en overtrædelse af straffelovens § 242, og at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Forhold 7, 10-15 og 20 (vedrørende stalking) Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 242, at ”kontakt” i bestemmelsens forstand også vil kunne ske indirekte med en forurettet via opslag på sociale medier, når indholdet skal anses som rettet mod den forurettede, og afsenderen har haft forsæt til, at indholdet skal komme til den forurettedes kundskab.

På denne baggrund, og af de grunde som byretten har anført, samt efter den nære tidsmæssige sammenhæng mellem disse forhold og forhold 5-6, finder landsretten, at det er bevist, at tiltalte anså det for overvejende sandsynligt, at Facebook-opslagene, der efter deres indhold var rettet mod Forurettede, ville komme til hendes kundskab.

Forhold 11 og 20 (vedrørende trusler) Også efter bevisførelsen for landsretten findes forholdene af de grunde, som byretten har anført, omfattet af straffelovens § 266, hvorved bemærkes, at der under sagen har været enighed om, at byrettens præmisser vedrørende forhold 21 rettelig angår forhold 20. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Forhold 16-19 (vedrørende trusler) 2 voterende finder, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte har haft forsæt til, at truslerne skulle viderebringes til Forurettede. Disse voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte i forholdene. 4 voterende finder af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvorefter tiltalte findes skyldig i den rejste tiltale i forhold 16-19. Straffen findes passende. Landsretten stadfæster herefter dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. :::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Lars Hjortnæs, Kristian Korfits Nielsen, Jørgen Steen Sørensen og Julie Arnth Jørgensen. Dato: 16. november 2023 Rettens sagsnr.: 41/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Lars Borring, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 1. juli 2022 (18G-2049/2022) og af Østre Landsrets 6. afdeling den 24. marts 2023 (S-2298-22).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse i forhold 1, 2, 7, 9-20 og formildelse af straffen. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Tilholdet Midt- og Vestsjællands Politi meddelte den 6. december 2021 Tiltalte tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede i 5 år.

Det fremgår af tilholdet, at han hverken må kontakte Forurettede ”personligt, mundtligt eller skriftligt, heller ikke ved e-mails, sms’er, beskeder via sociale netværk eller lignende.” Endvidere fremgår det, at han ikke på anden måde må kontakte eller følge efter hende, og at han ikke må ”kontakte hende indirekte, f.eks. ved at skrive om hende på internettet.” Det fremgår også, at hvis han kontakter eller følger efter Forurettede, kan han blive straffet med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Endelig fremgår det, at tilholdet ikke gælder kontakt, der er nødvendig i forbindelse med eventuelt fastsat samvær med hans og Forurettedes fællesbørn. Af begrundelsen for tilholdet fremgår bl.a.: ”… Begrundelsen for min afgørelse er, at jeg vurderer, at du har krænket Forurettedes fred ved at forfølge eller genere hende, og at du ellers vil fortsætte med at krænke hende.

Jeg har lagt vægt på partshøringerne, hvoraf det fremgår, at du og Forurettede tidligere har levet sammen i et forhold og sammen har to børn. Forurettede har forklaret til partshøringen, at der efter ophøret af jeres samliv var en del voldsomme episoder, der resulterede i, at Forurettede og jeres børn flyttede på krisecenter i perioden fra den 28. april 2021 til den 1. juli 2021.

Forurettede har forklaret, at der efterfølgende har været flere episoder, hvor du har opsøgt hende og børnene på hendes bopæl, og at du i perioden fra den 6. september 2021 til den 11. oktober 2021 har kontaktet hende adskillige gange på sms-beskeder. Du oplyste til partshøringen, at du godt kan erkende, at have kontaktet Forurettede adskillige gange, på den måde som Forurettede har beskrevet.

Du oplyser, at det er sket i frustration over, at du mener at Forurettede nægter dig at se jeres fælles børn. Du har herudover til partshøringen oplyst, at du ikke har til hensigt, at stoppe med den uønskede kontakt.

Du har i en periode fra den 6. september 2021 til den 11. oktober 2021 kontaktet Forurettede med ikke under 870 sms-beskeder, at have foretaget flere live-streams på Facebook, hvor du omtaler Forurettede, samt fysisk at have opsøgt hende og rettet henvendelse til hende flere gange, selvom Forurettede havde gjort dig bekendt med, at hun ikke ønskede kontakt med dig, medmindre det omhandlede aftaler vedrørende jeres fælles børn.

Baseret på mængden af henvendelser og henvendelsernes karakter, er det min opfattelse, at der er tale om en krænkelse af Forurettedes fred, og under henvisning til at du har oplyst, at du ikke har til hensigt at stoppe med denne kontakt, så er det min opfattelse, at der er bestemte grunde til at antage, at du vil fortsætte med at krænke Forurettedes fred.

Betingelserne for at meddele dig et tilhold, ses derfor at være opfyldt. Sagens forløb Forurettede har den 13. oktober 2021 bedt om, at du får et tilhold. Baggrunden for anmodningen er, at du har kontaktet Forurettede adskillige gange, til trods for at hun havde frabedt sig al kontakt, der ikke vedrørte jeres fælles børn. Du har haft lejlighed til at udtale dig.

Du har bl.a. oplyst, at du godt kan erkende de faktiske omstændigheder, omkring kontakten til Forurettede, men at det er sket i frustration over, at Forurettede ikke vil lade dig se jeres fælles børn. …” Tilholdet blev telefonisk forkyndt for Tiltalte den 21. december 2021. Han klagede samme dag over tilholdet til Statsadvokaten i København, som ved afgørelse af 9. marts 2022 fastholdt tilholdet.

Samvær Ved Familieretshusets afgørelse af 15. oktober 2021 fik Forurettede midlertidigt tillagt den fulde forældremyndighed over hendes og Tiltaltes fælles børn Person2 og Person1. Tiltalte ansøgte herefter Familieretshuset om midlertidigt samvær med børnene. Ved afgørelse af 7. december 2021 bestemte Familieretshuset, at der ikke skulle fastsættes midlertidigt samvær.

Af begrundelsen for afgørelsen fremgår bl.a.: ”… Vi har lagt vægt på, at børnene er henholdsvis 1 år og knap 4 år gamle. Vi har lagt vægt på omfanget af det tidligere samvær mellem børnene og Tiltalte.

Vi har lagt vægt på, at der siden forældrenes samlivsophør har været en stor konflikt, der blandt andet har ført til voldsomme skænderier og en episode, hvor Tiltalte på Forurettede adresse har smadret flere effekter, hvilke er episoder børnene har overværet.

Vi har ligeledes lagt vægt på oplysningerne fra Forurettede om, at hun har søgt om tilhold til Tiltalte, samt oplysningerne fra både Tiltalte, Forurettede og Politiet om, at Tiltalte ved flere lejligheder har opsøgt Forurettede og børnene uden foregående aftale, samt på oplysningerne fra politiet om, at Forurettede er flygtet fra sin adresse sammen med børnene, på grund af vedvarende chikane fra Tiltalte.

Vi har lagt vægt på oplysningerne fra politiet, som oplyser en bekymring for Tiltaltes psykiske tilstand, da han virker meget usammenhængende og i det hele taget dårligt fungerende. Vi har ligeledes lagt vægt på oplysningerne indhentet fra Forurettede læge, hvilken Tiltalte også tidligere har været tilknyttet, som oplyser, at Tiltalte havde massive udfordringer, der var præget af urealistisk angst.

Lægen oplyser endvidere, at de forsøgte at tilbyde samtaler til Tiltalte, men uden bedring, andet end kortvarigt. Vi har endeligt lagt vægt på oplysningerne fra Midt- og Vestsjællands Politi om, at der er en bekymring for Tiltaltes psykiske tilstand, da han virker meget usammenhængende og dårligt fungerende.

Politiet oplyser yderligere, at der har været flere episoder, hvor politiet har været tilkaldt forældrenes tidligere adresse, grundet voldsomme konflikter, hvor også børnene har været til stede.

Vi har endvidere vurderet, at der ikke kan fastsættes et overvåget samvær i Familieretshuset, da det ikke vurderes at et overvåget samvær aktuelt vil være det bedste for børnene, henset til forældrenes høje konfliktniveau, samt bekymringen for Tiltaltes psykiske tilstand. Vi vurderer derfor, at det vil være bedst for Person1 og Person2, at der ikke fastsættes midlertidigt samværet.

Det forhold, at Tiltalte oplyser, at han savner børnene og at han har en tæt relation til særligt Person1, vurderes ikke at kunne føre til andet resultat for den midlertidige afgørelse. …” I perioden fra den 10. marts 2023 til den 26. april 2023 blev der afholdt fem overvågede samvær mellem Tiltalte og hans datter, Person1, i Familieretshuset København.

Den 7. august 2023 indgik Tiltalte og Forurettede et forlig om samvær, hvorefter Tiltalte hver anden lørdag har 4 timers samvær med begge børn. Personlige oplysninger Af Kriminalforsorgens personundersøgelse af 3. maj 2022 vedrørende Tiltalte fremgår bl.a.: ”… Resumé Sagen drejer sig om den 44-årige Tiltalte (Tiltalte). Tiltalte bor alene i en lejelejlighed. Han er ikke i fast parforhold.

Han har fra et tidligere forhold to børn. Tiltalte oplyser, at han siden 2017 har været uden beskæftigelse. Han modtager kontanthjælp og de økonomiske forhold bliver af Tiltalte angivet som dårlige. Derudover oplyser Tiltalte, at han har et aktivt fritidsliv, hvor han spiller computer og kan lide at sejle. Tiltalte fortælles, at han lider af smerter i ryggen som følge af en medfødt skade og slitage.

Herudover angiver han at være fysisk sund og rask. Tiltalte fortæller, at han ikke har det godt psykisk for tiden på grund af savnet af sine børn. Han er af egen læge henvist til psykolog og psykiater og under sin varetægtsfængsling har han modtaget samtaler med en psykolog og medicin. Tiltalte har ADHD og har selv mistanke om at han lider af PTSD.

Tiltalte drikker sjældent alkohol og tager ingen former for euforiserende stoffer. Angående fremtidsplaner oplyser Tiltalte, at han ønsker at modtage førtidspension.

Tiltalte er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn. … Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen om samfundstjeneste lagt vægt på, at Tiltalte ikke er egnet til samfundstjeneste på grund af hans nuværende psykiske tilstand, hvor egen læge beskriver ham som truende og psykolog i Vestre Fængsel vurderer ham på kanten til en depression.

Tiltalte’s motivation for samfundstjeneste vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være tilstrækkeligt til at føre til en anden vurdering. Kriminalforsorgen har ved vurderingen om tilsyn lagt vægt på, at Tiltalte kan have et behov for støtte og hjælp til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Herudover er vurderingen grundet i Tiltalte’s spinkle sociale netværk og Tiltalte’s aktuelle skrøbelige psykiske tilstand. …” Retsgrundlag § 1 og § 21, stk. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning lyder: ”§ 1.

Ved tilhold kan en person forbydes at opsøge en anden ved personlig, mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved elektronisk kommunikation, eller på anden måde kontakte eller følge efter den anden. … § 21. Den, der forsætligt overtræder et tilhold efter § 1, et opholdsforbud efter § 3 eller en bortvisning efter § 7, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.” Straffelovens § 242 lyder: ”§ 242.

Den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.” Bestemmelsen blev indsat i straffeloven ved lov nr. 2600 af 28. december 2021 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod stalking) og trådte i kraft den 1. januar 2022.

Af de almindelige bemærkninger til det pågældende lovforslag (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, lovforslag nr. L 15, pkt. 2.1.1.2 og 2.1.3) fremgår bl.a.: ”2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Særskilt stalkingbestemmelse i straffeloven … 2.1.1.2.

Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning … Rigsadvokaten har for så vidt angår strafniveauet for overtrædelse af tilholdslovens § 21, stk. 2, oplyst, at der er tale om sager af meget forskellig karakter, omfang og grovhed. Den foreliggende retspraksis giver således ikke et entydigt billede af strafniveauet i sager, der er henført under tilholdslovens § 21, stk. 2.

Dette skyldes bl.a., at tiltalte i mange sager om overtrædelse af et forbud efter tilholdsloven tillige er dømt for andre strafbare forhold, som f.eks. vold og trusler. Rigsadvokaten har dog oplyst, at strafniveauet i sager, hvor der alene er dømt for overtrædelse af forbud efter tilholdsloven, i praksis ses at være på mellem 40 dages og 4 måneders fængsel.

Der udmåles som udgangspunkt en ubetinget fængselsstraf under henvisning til forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende, 2011-2012, Forurettede, L 10 som fremsat, pkt. 3.7.2.1 og 3.7.2.2.

I sager, hvor der er dømt for overtrædelser af forbud efter tilholdsloven under skærpende omstændigheder, jf. tilholdslovens § 21, stk. 2, og for overtrædelser af straffeloven, ses der i praksis at være udmålt straffe på mellem 30 dage og 3 år og 3 måneders fængsel. … 2.1.3.

Den foreslåede ordning Justitsministeriet foreslår, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven som § 242, hvorefter den, som på en måde, der er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at gerningspersonens adfærd udgør en krænkelse af forurettedes fred. Det forudsættes i den forbindelse, at bestemmelsen omfatter adfærd, der generelt er egnet til at udgøre en fredskrænkelse. Bestemmelsen indebærer imidlertid ikke et krav om, at forurettede i det konkrete tilfælde har følt sig krænket.

Strafbarheden afhænger derfor ikke af, om adfærden har påført den forurettede psykiske skader eller lignende. Hvorvidt et tilfælde af kontakt, forfølgelse eller chikane kan karakteriseres som egnet til at krænke forurettedes fred og dermed som en overtrædelse af bestemmelsen, vil skulle afgøres ud fra en konkret helhedsvurdering af sagens omstændigheder.

Det forudsættes, at straffen for førstegangstilfælde af overtrædelse af den foreslåede bestemmelse som udgangspunkt ikke bør udmåles lavere end 40 dages ubetinget fængsel.

Der vil ved straffens udmåling bl.a. skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og varigheden af den krænkende adfærd, forurettedes forhold til gerningspersonen og de konsekvenser, som adfærden har haft for forurettede og eventuelt dennes pårørende.

Straffen vil således også i førstegangstilfælde kunne udmåles til mere end 40 dages ubetinget fængsel, hvis gerningsmanden eksempelvis over en periode har udsat den forurettede for mange eller meget grove tilfælde af uønsket kontakt, forfølgelse eller anden chikane.

Endvidere forudsættes det, at det ved straffens fastsættelse vil skulle indgå som en skærpende omstændighed, at tiltalte tidligere er straffet for stalking eller overtrædelser af tilhold, eller at forurettede befinder sig i en situation, hvor forurettede er påtvunget en vis kontakt med gerningspersonen.

Som eksempel herpå kan nævnes, at gerningspersonen er forælder til forurettedes mindreårige børn, eller at forurettede og gerningspersonen er kollegaer. Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.

De angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Domstolene vil også undtagelsesvist, herunder hvis gerningsmandens forhold tilsiger dette, kunne fravige udgangspunktet om, at der skal udmåles en ubetinget fængselsstraf, og i stedet fastsætte en betinget dom, eventuelt med vilkår om f.eks. behandling, jf. reglerne om betinget fængsel i straffelovens kapitel 7.

Det forudsættes, at tilholdslovens regler om udstedelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning vil skulle anvendes på samme vis som hidtil. … Det forudsættes endvidere, at tilholdslovens § 21, stk. 1, hvorefter den, der forsætligt overtræder et tilhold efter § 1, et opholdsforbud efter § 3 eller en bortvisning efter § 7, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, opretholdes uændret, og at der kan straffes i sammenstød med overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242.

Det foreslås imidlertid, at tilholdslovens § 21, stk. 2, hvorefter det ved fastsættelse af straffen efter stk. 1, skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet har haft karakter af systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane, ophæves.

Overtrædelser af tilhold, opholdsforbud og bortvisninger, som har karakter af stalking, og som hidtil har været omfattet af strafskærpelsesbestemmelsen i tilholdslovens § 21, stk. 2, vil således fremover skulle straffes efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242.” Af de specielle bemærkninger til straffelovens § 242 (anf.st., s. 12 ff.) fremgår bl.a.: ”Efter lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (tilholdsloven) kan overtrædelse af et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning imidlertid straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. tilholdslovens § 21, stk. 1.

Det er efter tilholdslovens § 21, stk. 2, en skærpende omstændighed, at forholdet har udgjort et led i systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 242 i straffeloven, hvorefter den, som på en måde, der er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, kan straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år. Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at gerningspersonens adfærd udgør en krænkelse af forurettedes fred.

Det forudsættes i den forbindelse, at bestemmelsen omfatter adfærd, der generelt er egnet til at udgøre en fredskrænkelse. Det vil derfor ofte være et element i adfærden, at forurettede oplever at få sin fred krænket. Bestemmelsen indebærer imidlertid ikke et krav om, at forurettede i det konkrete tilfælde har følt sig krænket, herunder at adfærden har påført forurettede psykiske skader eller lignende.

Der kan ved vurderingen af, om adfærden er egnet til at krænke forurettedes fred, lægges vægt på den nærmere karakter af adfærden, herunder parternes interne relation, og hvorvidt adfærden efter sit indhold, sin form og hyppighed er egnet til – eller søger at virke – utryghedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende.

Det vil ikke nødvendigvis være den almindelige opfattelse af handlingens karakter, der er afgørende for, om der er tale om en fredskrænkelse, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse, men de konkrete omstændigheder adfærden indgår i.

Der kan således være tale om en adfærd, der isoleret set kan synes uskyldig og harmløs, men som set i en sammenhæng og i forhold til gerningspersonens og forurettedes fælles historik kan opleves særdeles intimiderende og utryghedsskabende.

Det bemærkes, at enkelte henvendelser fra gerningspersonen til forurettede i et samlet adfærdsmønster, som ellers vurderes at være en fredskrænkelse, efter omstændighederne vil kunne være berettigede. Dette vil afhænge af en konkret vurdering af den enkelte sag, men vil f.eks. kunne gøre sig gældende i tilfælde, hvor gerningspersonen og forurettede har fælles børn, og kommunikationen vedrører børnenes tarv mv.

Der skal således samlet set være tale om adfærd af en vis varighed, intensitet og dermed grovhed. Der vil i den forbindelse f.eks. kunne lægges vægt på, om forurettede har ændret vaner som følge af gerningspersonens adfærd, herunder benyttet sig af en anden rute til arbejde eller skiftet telefonnummer, adresse mv.

Det vil typisk være et element i den krænkende behandling, at forurettede oplever at få sine grænser overskredet, herunder f.eks. ved udtalte eller indirekte trusler. Som nævnt oven for er det dog ikke et krav, at forurettede i det konkrete tilfælde har følt sig krænket, herunder at adfærden har påført forurettede psykiske skader eller lignende.

En krænkelse af forurettedes fred kan f.eks. bestå i, at gerningspersonen som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane af forurettede forsætligt overtræder et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning omfattet af tilholdslovens § 1, § 3 eller § 7.

Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt (eller nødvendigt) for bestemmelsens anvendelse, at et tilhold er overtrådt, men der kan lægges vægt på dette forhold ved bedømmelsen af, om der er tale om en fredskrænkelse. Bestemmelsens anvendelse forudsætter endvidere, at der er tale om kontakt, forfølgelse eller adfærd, der på anden måde kan betegnes som chikanerende.

Ved ”kontakt” forstås henvendelser fra gerningspersonen til forurettede, der har karakter af personlig, skriftlig, telefonisk og/eller digital kontakt. Bestemmelsen omfatter såvel direkte som indirekte eller nonverbal kontakt. Personlig kontakt omfatter gerningspersonens fysiske fremmøde på f.eks. forurettedes bopæl, arbejdsplads eller andre steder, hvor gerningspersonen har kendskab til, at forurettede opholder sig.

Personlig kontakt omfatter derimod ikke situationer, hvor gerningspersonen tilfældigt og kortvarigt f.eks. møder forurettede på gaden, uden at gerningspersonen tager initiativ til interaktion.

Skriftlig kontakt omfatter breve eller lignende analoge kommunikationsformer, mens telefonisk kontakt omfatter kontakt, som foregår ved anvendelse af telefonnettet, herunder fremsendelse af en teksteller billedbesked (f.eks. sms’er og mms’er). Har gerningspersonen f.eks. lagt en besked på en telefonsvarer med forsæt til at opnå kontakt til forurettede, vil der være tale om telefonisk kontakt.

Endelig omfatter digital kontakt enhver kontakt, som foregår gennem internettet eller et lignende system til spredning af information. Som eksempler kan nævnes e-mail, internetchat, internettelefoni og sociale medier, herunder Facebook, Instagram og Twitter. Det samme gælder for kontakt, som foregår ved brug af Skype, Facetime, WhatsApp, Viber og lignende programmer til opkald, chat og videoopkald via internettet.

Som eksempler på kontakt, der sker ved anvendelse af internettet eller et lignende system til spredning af information, kan nævnes situationer, hvor gerningspersonen f.eks. har afsendt en tekstbesked, mail, skrevet en besked på Facebook.

Hvis en mail eller besked ikke kommer frem til forurettede enten på grund af tekniske vanskeligheder, eller fordi henvendelsen af tredjemand ikke videregives til forurettede, vil forholdet efter omstændighederne kunne karakteriseres som forsøg på stalking.

Det vil i sådanne tilfælde imidlertid være en betingelse, at henvendelsen reelt vil kunne anses for rettet til den forurettede, ligesom gerningspersonen på tidspunktet for fremsættelsen skal have haft forsæt til, at henvendelsen kom til forurettedes kendskab.

Som eksempler på indirekte kontakt, der vil kunne være omfattet, kan nævnes henvendelser, der fremsættes via en nærtstående tredjemand, eller henvendelser, der fremsættes via offentlige opslag på f.eks. sociale medier.

Indirekte kontakt vil endvidere kunne være gerningspersonens fremsendelse eller placering af gaver eller andre genstande på forurettedes bopæl eller arbejdsplads, der har til hensigt at sende et budskab til forurettede, f.eks. en indirekte trussel, en kærlighedserklæring eller lignende.

Sker indirekte kontakt via tredjemand, vil denne efter omstændighederne kunne straffes for medvirken til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, jf. straffelovens § 23. … Udtrykket ”på anden måde chikanere” skal forstås bredt og kan omfatte alle typer af handlinger, herunder fysisk ageren og forskellige former for kommunikation.

Som eksempler, der efter omstændighederne vil kunne udgøre chikane, kan nævnes beskadigelse af forurettedes ejendele eller spredning af information om forurettede, herunder ved offentliggørelse af private oplysninger samt rygtespredning og falske anklager.

Der kan f.eks. være tale om, at gerningspersonen kontakter forurettedes arbejdsplads, familie, venner mv. for at sprede rygter om forurettede, at der gives fejlagtig information til offentlige myndigheder, herunder indgives falske anmeldelser til politiet, at der sendes private billeder (uanset om disse udgør en overtrædelse af straffelovens § 264 d) til andre af forurettede, at der bestilles et stort antal varer til levering hos forurettede, eller at der ofte sendes beskeder til forurettede om, at man har kendskab til, hvor den pågældende befinder sig.

Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne finde anvendelse, hvis gerningspersonen har fået andre til at foretage de nævnte handlinger for sig. … Den foreslåede bestemmelse forudsætter endvidere, at der er tale om en adfærd, der er ”systematisk og vedvarende”. Begrebet indebærer, at der skal være tale om en adfærd, der gentages og i almindelighed opfattes som et mønster.

Enkeltstående krænkelser, f.eks. en enkelt chikanøs opringning eller et enkelt tilfælde af personlig kontakt mv. til forurettede ved dennes private bopæl eller på vej til eller fra arbejde, falder således uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Er der tale om meget alvorlige krænkelser, vil få tilfælde dog ud fra en samlet vurdering kunne være tilstrækkeligt.

Kravet om en systematisk og vedvarende adfærd indebærer ikke, at adfærden nødvendigvis skal bestå af samme type krænkelser. For at der kan være tale om en vedvarende adfærd, skal den endvidere være foregået over en periode. Hvor lang denne periode skal være afhænger af en samlet konkret vurdering. Heri indgår bl.a. intensiteten og den potentielle skadevirkning af adfærden.

Er der tale om meget hyppige eller intensive episoder, vil selv en meget kort periode kunne medføre, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse. Det er en forudsætning for at ifalde straf for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, at der er det fornødne forsæt, jf. straffelovens § 19. Gerningspersonen skal have forsæt i relation til samtlige objektive momenter.

Forsæt vil som udgangspunkt foreligge, hvis gerningspersonen tager kontakt, forfølger eller på anden måde chikanerer forurettede efter, at vedkommende er meddelt et strakstilhold, et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning efter tilholdslovens § 1, § 2 a, § 3 eller § 7. I denne situation kan der straffes i sammenstød med tilholdslovens § 21, stk. 1.

Tilsvarende vil forsæt i almindelighed foreligge, hvis gerningspersonen bliver bekendt med, at forurettede har indgivet en politianmeldelse for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse eller har anmodet om et forbud efter tilholdsloven, og gerningspersonen efter dette tidspunkt tager kontakt, forfølger eller på anden måde chikanerer forurettede.

Forsæt vil også efter omstændighederne kunne foreligge, når politiet har interveneret i sagen, uden at der foreligger en egentlig politianmeldelse for overtrædelse af straffelovens § 242 eller en anmodning om tilhold mv.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor politiet har vejledt den, der forfølger eller chikanerer, i form af en formaning (dvs. en uformel advarsel om, at politiet kan give den pågældende et tilhold, opholdsforbud eller bortvisning, hvis adfærden fortsætter) samt orienteret om konsekvenserne af et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning.

Endelig vil forsæt eksempelvis også kunne foreligge, hvis forurettede på en klar og utvetydig måde – enten i ord eller handlinger – over for gerningspersonen har tilkendegivet, at den udviste adfærd er uønsket. … Det vil således afhænge af de nærmere omstændigheder i den konkrete sag, om det fornødne forsæt foreligger.

Det forudsættes, at straffen for førstegangstilfælde af overtrædelse af den foreslåede bestemmelse som udgangspunkt ikke bør udmåles lavere end 40 dages ubetinget fængsel.

Der vil ved straffens udmåling bl.a. skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og varigheden af den krænkende adfærd, forurettedes forhold til gerningspersonen og de konsekvenser, som adfærden har haft for forurettede og eventuelt dennes pårørende.

Straffen vil således også i førstegangstilfælde kunne udmåles til mere end 40 dages ubetinget fængsel, hvis gerningsmanden eksempelvis over en periode har udsat den forurettede for mange eller meget grove tilfælde af uønsket kontakt, forfølgelse eller anden chikane.

Ved fastsættelsen af straffen vil det skulle indgå som en skærpende omstændighed, at tiltalte tidligere er straffet for stalking eller for overtrædelser af tilhold, eller at forurettede befinder sig i en situation, hvor forurettede er påtvunget en vis kontakt med gerningspersonen.

Som eksempel herpå kan nævnes, at gerningspersonen er forælder til forurettedes mindreårige børn, eller at forurettede og gerningspersonen er kollegaer.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Domstolene vil også undtagelsesvist, herunder hvis gerningsmandens forhold tilsiger dette, kunne fravige udgangspunktet om, at der skal udmåles en ubetinget fængselsstraf, og i stedet fastsætte en betinget dom, eventuelt med vilkår om f.eks. behandling, jf. reglerne om betinget fængsel i straffelovens kapitel 7. … Den foreslåede kriminalisering af stalking i straffeloven vil træde i stedet for den nugældende strafskærpelsesregel i tilholdslovens § 21, stk. 2.

Det forudsættes således, at overtrædelser af tilhold, opholdsforbud eller bortvisning af en karakter, som hidtil har været omfattet af strafskærpelsen i tilholdslovens § 21, stk. 2, fremover vil skulle straffes efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242.

Hvis et tilhold, en bortvisning eller et opholdsforbud overtrædes i forbindelse med overtrædelsen af den foreslåede bestemmelse, straffes der tillige for tilholdslovens § 21, stk. 1.”

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at han skal frifindes i forhold 1, 2, 7 og 9-20. Domfældelse kræver, at han, eventuelt med hjælp fra advokat, med rimelighed kunne forudse, at hans handlinger er strafbare, hvilket ikke var tilfældet.

Det følger af straffelovens § 1, jf. artikel 7 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolens praksis herom, at der er forbud mod udvidende fortolkning af straffebestemmelser. Byretten og landsretten har foretaget udvidende fortolkninger af straffelovens § 242 og § 266, som strider mod legalitetsprincippet.

Det udgør en retlig mangel, at hverken byret eller landsret har taget hensyn til, at alle handlingerne udsprang af et eksistentielt og legitimt behov for at afværge en krænkelse af hans og børnenes fundamentale rettigheder. Byretten og landsretten har også handlet i strid med retsplejelovens § 218, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 6, ved ikke at beskrive de hensyn, der lå bag hans handlinger.

Straffen for forhold 1 om hærværk bør bortfalde ud fra en analogi af straffelovens § 248, da der var tale om gengældelse for Forurettedes forsøg på at skabe en konflikt til hendes egen vinding. Straffelovens § 266 om trusler er anvendt forkert på forhold 2. En forholdsvis uskyldig håndbevægelse kan ikke karakteriseres som trusler.

Landsretten har vedrørende forhold 11 og 16-20 også anvendt straffelovens § 266 om trusler forkert. Bestemmelsen forudsætter, at der trues med en strafbar handling, der kan fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd.

Han oplyste, at han ønskede at få kontakt til børnene på en måde, der, hvis den var blevet gennemført, kunne være strafbar, men der ville ikke være nogen alvorlig frygt for børnenes velfærd, hvis de i en periode skulle være sammen med ham. Han havde heller ikke det fornødne forsæt. Han var i øvrigt af den overbevisning, at det var et uretmæssigt angreb på børnene, at de blev frataget deres far.

Handlingerne var dermed straffri efter straffelovens § 13 om nødværge. Landsretten har anvendt tilholdslovens § 21, stk. 1, og straffelovens § 242 forkert vedrørende forhold 9. Der kan ikke være tale om indirekte kontakt til Forurettede, da henvendelsen i børnehaven alene angik barnet Person1. Da der kun er givet tilhold mod at kontakte Forurettede og ikke børnene, kan der ikke være tale om overtrædelse af tilholdet.

Angående forhold 7, 10-15 og 20 om stalking og overtrædelse af tilhold fremgår det af forarbejderne til straffelovens § 242, at der skal være forsæt til alle de objektive elementer af gerningsbeskrivelsen, hvilket han ikke havde. Han vidste, at Forurettede var blokeret på Facebook, og det var uden for hans rækkevidde at forholde sig til, at hendes familie og bekendte fulgte ham på Facebook.

Det var derfor ikke sandsynligt for ham, at hans opslag på Facebook ville blive viderebragt til Forurettede, og han havde heller ikke accepteret denne mulighed. Forholdene vedrørende stalking og overtrædelse af tilhold foregik desuden over en ganske kort periode på 30 dage og kan derfor ikke anses for at være systematisk og vedvarende. Domfældelse vil være i strid med hans ytringsfrihed, jf.

Menneskerettighedskonventionens artikel 10. Det udgør et bidrag til en debat af offentlig interesse at kritisere det familieretlige system. Med hensyn til forhold 4-6, 8 og 21 om stalking og overtrædelse af tilhold skal straffen formildes, fordi han havde forstået den telefoniske orientering om tilholdet således, at det var muligt at kontakte Forurettede om børnene.

Da han havde fået oplyst, at Forurettede var indforstået med, at der blev etableret overvåget samvær, troede han, at han måtte drøfte dette med hende. Straffen skal formildes, da der kun kan være tale om dolus eventualis-forsæt, som bør straffes mindre hårdt. Der er tale om førstegangstilfælde af stalking mv., og han er ikke tidligere straffet.

Der var kun tale om indirekte kontakt med henblik på at se børnene og ikke Forurettede. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at betingelserne for at anse forhold 4-15 og 20 og 21 for omfattet af straffelovens § 242, jf. tidligere tilholdslovens § 21, stk. 2, er opfyldt.

I flere af forholdene er Tiltalte også dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 om trusler, og disse henvendelser har været egnet til at virke utryghedsskabende og ubehagelige. Henvendelserne var også af en vis intensitet og dermed grovhed, da tiltalte næsten dagligt og i visse tilfælde flere gange dagligt rettede henvendelse til Forurettede.

Henset til intensiteten og karakteren af henvendelserne må adfærden endvidere anses for at være systematisk og vedvarende. Da tiltalte var frataget forældremyndigheden over og retten til samvær med børnene på gerningstidspunktet, var henvendelserne endvidere ikke berettigede som led i en kommunikation med Forurettede om børnene.

Angående Tiltaltes opslag på Facebook samt det forhold, hvor han er dømt for at have rettet henvendelse i datterens børnehave, bemærkes, at straffelovens § 242 også omfatter indirekte kontakt gennem f.eks. internettet. Det er også lagt til grund, at henvendelserne reelt var rettet mod Forurettede, og at Tiltalte havde forsæt til, at henvendelserne kom til hendes kundskab.

Der er ikke grundlag for at antage, at landsretten ikke har anvendt reglerne om forsæt rigtigt. Domfældelse for så vidt angår de overtrædelser, der er begået gennem opslag på Facebook, vil ikke være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 10, jf. UfR 2022.644 H.

Straffen for overtrædelse af straffelovens § 242 isoleret set er ifølge bestemmelsens forarbejder ikke under 40 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde, og det skal indgå som skærpende omstændighed, at forurettede er påtvunget en vis kontakt med gerningspersonen, f.eks. hvor gerningspersonen er forælder til forurettedes mindreårige børn.

Der skal ved strafudmålingen lægges vægt på, at Tiltalte i flere af forholdene ikke alene er dømt for overtrædelse af straffelovens § 242, jf. tidligere tilholdslovens § 21, stk. 2, men også straffelovens § 266 om trusler. Han er endvidere dømt for flere selvstændige overtrædelser af straffelovens § 266.

Det skal endvidere tillægges vægt i skærpende retning, at Tiltalte har benyttet en offentlig Facebook-profil til indirekte at rette henvendelse til Forurettede, og at han dermed har indviet en række uvedkommende personer i deres konflikt om forældremyndighed og samvær. Straffen på fængsel i 8 måneder er udmålt i et passende niveau.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstillinger Ved landsrettens dom blev Tiltalte fundet skyldig i stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af tilhold, jf. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (tilholdsloven) § 21, stk. 1, jf. dagældende § 21, stk. 2, jf. § 1, trusler efter straffelovens § 266 og hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1. Han blev straffet med fængsel i 8 måneder.

Sagen angår navnlig, om landsretten har anvendt straffelovens § 242 og § 266 korrekt. Endvidere er der spørgsmål om strafudmåling. Forhold 1, 2, 7 og 10-20 Højesteret kan ikke efterprøve landsrettens konkrete bevisbedømmelse vedrørende skyldsspørgsmålet, jf. retsplejelovens § 933, stk. 2, sammenholdt med § 912, stk. 1, nr. 4, modsætningsvis.

Højesteret kan imidlertid tage stilling til, om landsretten har anvendt bestemmelserne i straffelovens §§ 242, 266 og 291 samt tilholdslovens § 1 og § 21, stk. 1, korrekt.

Højesteret kan også tage stilling til, om landsretten har anvendt straffelovens forsætsbegreb korrekt, og om de faktiske omstændigheder, som landsretten har lagt til grund, herunder vedrørende Tiltaltes subjektive forhold, kan begrunde, at der foreligger forsæt, jf. retsplejelovens § 933, stk. 2, sammenholdt med § 912, stk. 1, nr. 3.

Højesteret finder, at landsretten har anvendt de nævnte straffebestemmelser og forsætsbegrebet korrekt, og at landsretten med de fastslåede bevisresultater med rette har fundet Tiltalte skyldig i forhold 1, 2, 7 og 10-20.

Særligt med hensyn til forhold 7, 10-15 og 20 (opslag på Facebook) bemærker Højesteret, at det af forarbejderne til straffelovens § 242 fremgår, at bestemmelsen omfatter såvel direkte som indirekte kontakt, og at indirekte kontakt bl.a. kan være henvendelser, der fremsættes via offentlige opslag på sociale medier.

Forarbejderne må forstås således, at der i disse tilfælde skal lægges vægt på, om henvendelsen reelt kan anses for rettet til den forurettede, og at det i den forbindelse må indgå, om hensigten har været at sende et budskab til forurettede.

På tidspunktet for opslagene havde Familieretshuset bestemt, at den fulde forældremyndighed over børnene midlertidigt skulle tillægges Forurettede, og at Tiltalte ikke skulle have ret til midlertidigt samvær med dem.

På denne baggrund og efter opslagenes indhold og sammenhæng med Tiltaltes direkte henvendelser til Forurettede (forhold 4-6, 8 og 21) tiltræder Højesteret, at opslagene må anses for indirekte kontakt til Forurettede. Landsretten har fundet det bevist, at Tiltalte anså det for overvejende sandsynligt, at opslagene ville komme til Forurettedes kendskab.

Højesteret tiltræder, at forholdene – både den direkte kontakt og den indirekte kontakt – efter deres grovhed og samlede forløb har karakter af en systematisk og vedvarende adfærd, der var egnet til at krænke Forurettedes fred. Herefter tiltræder Højesteret, at forholdene er henført under straffelovens § 242 og tilholdslovens § 21, stk. 1, jf. § 1.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at Tiltalte mente, at han reagerede på krænkelser af hans og børnenes rettigheder.

Særligt med hensyn til forhold 11 og 16-20 (trusler) tiltræder Højesteret, at Tiltaltes ytringer efter deres indhold og sammenhæng med sagens øvrige omstændigheder må anses for trusler om at bortføre børnene, og at de i overensstemmelse med, hvordan tiltalen i disse forhold må forstås, må anses for egnede til hos Forurettede at fremkalde alvorlig frygt for børnenes liv, helbred eller velfærd.

Landsretten har fundet det bevist, at Tiltalte har anset det for overvejende sandsynligt, at truslerne ville blive viderebragt til Forurettede. Forholdene er ikke straffri efter straffelovens § 13 om nødværge. Domfældelse af Tiltalte er ikke i strid med artikel 10 eller andre bestemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Forhold 9 Tiltalte er i forhold 9 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 242 og tilholdslovens § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 14. januar 2022 kl. ca. 10.45 at være mødt op i hans og Forurettedes fælles barn Person1s børnehave for at hente barnet. Forurettede var ikke til stede, og det var barnet heller ikke.

Landsretten har lagt til grund, at Tiltalte forventede, at Forurettede muligvis efterfølgende ville blive orienteret om hans fremmøde. Landsretten har bedømt fremmødet som indirekte kontakt til Forurettede.

Det følger af forarbejderne til straffelovens § 242 og tilholdsloven, at det er en forudsætning for, at der foreligger indirekte kontakt omfattet af bestemmelserne, at Tiltaltes fremmøde i børnehaven reelt havde karakter af en henvendelse fra ham til Forurettede.

Højesteret finder, at Tiltaltes enkeltstående fremmøde i børnehaven, som efter hans forklaring var motiveret af, at han savnede sit barn, ikke kan karakteriseres som en henvendelse, der reelt var rettet til Forurettede. Det forhold, at Forurettede muligvis efterfølgende ville blive orienteret om fremmødet, kan ikke føre til en anden bedømmelse. Højesteret frifinder derfor Tiltalte for dette forhold.

Straffastsættelse Tiltalte er skyldig i overtrædelse af tilhold og stalking samt trusler, jf. tilholdsloven og straffelovens § 242 og § 266 (forhold 2, 4-8 og 10-21). Han er endvidere skyldig i hærværk, jf. straffelovens § 291, stk. 1 (forhold 1).

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 242, at straffen for førstegangstilfælde af overtrædelse af bestemmelsen som udgangspunkt ikke bør udmåles lavere end 40 dages ubetinget fængsel, men at straffastsættelsen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.

Ved straffastsættelsen i det foreliggende tilfælde må der lægges vægt på karakteren af truslen mod Forurettedes liv, helbred eller velfærd og på, at stalkingen af Forurettede omfattede gentagne trusler om, at Tiltalte ville bortføre deres fællesbørn. Der må heroverfor lægges vægt på, at han på gerningstidspunktet var psykisk påvirket og motiveret af savnet af sine børn.

Han er ikke tidligere straffet, og han har ikke begået nye forhold efter varetægtsfængslingen. Højesteret finder på denne baggrund, at straffen skal fastsættes til fængsel i 4 måneder. Der er ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at Tiltalte frifindes i forhold 9, og at straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for byretten, mens statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.