91/2024

AM2025.09.05H Retten i Koldings

DOM

Dato: 28. maj 2024 Rettens sagsnr.: 1-2039/2024 Politiets sagsnr.: 3700-71282-00022-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1995 Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 10. april 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., ved den 8. juli 2023 ca. kl. 12.00 i Kolding-området, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere medgerningsmænd, at have modtaget og besiddet ikke under 10 kg kokain, hvorefter sigtede transporterede kokainen til Københavnsområdet, og hvor sigtede ca. kl. 14.40 på Vej1 i Hvidovre videreoverdrog 10 kg kokain til en ukendt person, hvis sag er behandlet særskilt, alt med henblik på videreoverdragelse af kokainen til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder. 2. (frafaldet) 3. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., ved den 9. september 2023, efter forudgående aftale og fælles forståelse med flere medgerningsmænd, herunder Person1, hvis sag er behandlet særskilt, at have modtaget, besiddet og videreoverdraget ikke under 4 kg kokain med henblik på videreoverdragelse af kokainen til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, idet den ukendte person, hvis sag behandles særskilt, ca. kl. 10.55 ved Vej2 i Kolding overdrog ikke under 4 kg kokain til sigtede og Person1, hvorefter sigtede og Person1 transporterede kokainen til Københavnsområdet og foretog videreoverdragelse af kokainen til ukendte modtagere henholdsvis ca. kl. 13.10 i området omkring Vej3 i Hvidovre og ca. kl. 13.55 i området omkring Islands Brygge på Amager. 4. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., ved den 21. oktober 2023, efter forudgående aftale og fælles forståelse med flere medgerningsmænd, herunder Person1, hvis sag er behandlet særskilt, at have modtaget, besiddet og videreoverdraget ikke under 10 kg kokain med henblik på videreoverdragelse af kokainen til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, idet den ukendte person, hvis sag behandles særskilt, ca. kl. 11.45 på rastepladsen på Adresse1 ved By1 syd for Kolding overdrog 10 kg kokain til sigtede og Person1, hvorefter Person1 og sigtede transporterede kokainen til København og foretog overdragelse af kokainen, idet Person1 og sigtede ca. kl. 14.20 overdrog 3 kg kokain til Person2, hvis sag er behandlet særskilt, ved Adresse2 i Hvidovre, ligesom Person1 og sigtede ca. kl. 14.45 overdrog 5 kg kokain til en ukendt modtager ved Adresse3 i København K, mens sigtede den 22. oktober 2023 ca. kl. 15.00 overdrog 2 kg kokain til en ukendt modtager ved adressen Adresse4 i Bagsværd. 5. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., ved den 4. november 2023, efter forudgående aftale og fælles forståelse med flere medgerningsmænd, at have modtaget og besiddet ikke under 15 kg kokain med henblik på videreoverdragelse af kokainen til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, idet den ukendte person, hvis sag behandles særskilt, ca. kl. 11.55 på rastepladsen på Adresse1 ved By1 syd for Kolding at overdrog 15 kg kokain til sigtede og Person3, hvis sag er behandlet særskilt, hvorefter sigtede og Person3 transporterede kokainen til København med henblik på videreoverdragelse til en række modtagere, hvilke videreoverdragelser mislykkedes, da de samme dag kl. 14.48 blev anholdt af politiet.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel i 12 år. Anklagemyndigheden har endvidere påstået konfiskation af 15 kg kokain og 2 iPhones, jf. straffelovens § 75, stk. 2, samt konfiskation af 16.850,50 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1. Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om udvisning, jf. udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 4, med et indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7. Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at hun gjorde det på grund af økonomien, da hun manglede penge. Hun ønsker ikke at forklare, hvordan hun kom ind i det, eller hvor meget hun har tjent på det. Om forhold 1 har hun forklaret, at hun kommunikerede over appen, Signal, med en person, der var højere oppe i hierarkiet. Det foregik på den måde, at hun nogle dage forinden fik besked om, at hun skulle hente noget.

Først på dagen for kørslen ville hun modtage besked om, hvor hun skulle køre hen. Det kan godt passe, at hun hentede det i Kolding-området. Hun fik overleveret omkring 10 kg kokain. Hun ønsker ikke at oplyse, hvem der gav hende kokainen. Hun kørte det til Hvidovre. Hun ved ikke, hvem hun videreoverdrog kokainen til. Hun kendte ikke Person4.

Det var forskelligt, om hun fik betaling for kørslen samme dag eller nogle dage efter. Hun ønsker ikke at oplyse, om hun havde penge med til chaufføren, når hun hentede kokainen. Om forhold 3 har hun forklaret, at hun er veninde med Person1. Hun spurgte Person1, om hun ville med på køreturen. Det var bare for hyggens skyld, at Person1 skulle med. Person1 modtog også penge for at tage med.

Det kan godt passe, at de hentede 4 kg kokain i Kolding. Hun ønsker ikke at oplyse, hvem hun modtog kokainen fra, heller ikke om det var samme person som i forhold 1. Kokainen blev videredistribueret på Sjælland. Om forhold 4 har hun forklaret, at hun hentede kokain ved en rasteplads syd for Kolding. Hun fik besked over Signal.

Det kan godt passe, at hun hentede 10 kg, og at det skulle viderefordeles med 3 kg til Person2, 5 kg i København og 2 kg et andet sted. Hun husker ikke, hvordan hun fik betaling for den tur. Det er hende, man kan se på billederne fra kiosken, fil 2, s. 840845. Hun husker ikke, hvor mange penge hun fik af manden. Hun har ikke set den mand før. Det kan godt passe, at det var betaling for hendes kørsel.

Hun ønsker ikke at forklare, hvem hun modtog kokainen fra, eller om det blev udleveret fra en lastbil. Om forhold 5 har hun forklaret, at det foregik ligesom de andre gange. Hun fik besked om kørslen over Signal. Hun havde en veninde, Person3, med. Person3 fik ikke penge for at køre med, og det var heller ikke meningen, at hun skulle have penge for det.

De blev anholdt i København med 15 kg kokain, som de havde hentet på en rasteplads. Det skulle fordeles til andre i København, men det nåede hun ikke, før de blev anholdt. Adspurgt af forsvareren har hun forklaret, at hun bare var chauffør. Hendes eneste opgave var at hente kokainen et sted og aflevere det et andet sted. Hun fik adressen samme dag, som hun kørte.

Hun fik ikke at vide, hvor meget kokain hun skulle hente. Hun skulle derfor ikke kontrollere, om hun fik udleveret den rette mængde. Hun fik hverken navn eller en beskrivelse af personen, som hun skulle hente kokainen fra. Hun kommunikerede heller ikke med den person, som hun fik det udleveret af. Når hun havde hentet varerne, fik hun en adresse, som hun skulle køre til.

Hun fik ikke oplyst navn eller lignende på den person, som hun skulle aflevere det til. Hun afleverede bare varen og kørte igen. De har måske hilst på hinanden, men det var ikke nogen, hun kendte i forvejen. De talte ikke om handlen. Kommunikationen med ”Brugernavn” foregik, som det fremgår af Signal-tråd, den digitale fil 2, s. 787. I udtalelse af 16. april 2024 fra Udlændingestyrelsen fremgår: "...

Opholdsgrundlag og længde Tiltalte har under afhøring den 9. april 2024 oplyst til politiet, at hun indrejste til Danmark i 2004, da hun var ca. 9 år gammel, og at hun kom hertil med sin mor. Det fremgår ved opslag i Det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte blev tilmeldt folkeregistret den 2. december 2004. Den 2. december 2016 fik Tiltalte et bevis for tidsubegrænset opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

Der foreligger ingen oplysninger i vores udlændingesystemer om Tiltaltes opholdsgrundlag i Danmark fra før, hun fik bevis for tidsubegrænset opholdsret den 2. december 2016. Vi kan dog konstatere, at Tiltaltes mor fik et registreringsbevis som arbejdstager efter EU-reglerne den 2. december 2004, og igen den 12. september 2005 og 11. august 2006.

Tiltaltes mor blev, i lighed med Tiltalte, tilmeldt CPR den 2. december 2004. Idet Tiltalte kom til Danmark som mindreårig sammen med sin mor, og da moren fik registreringsbevis i 2004, 2005 og 2006, finder vi det rettest at lægge til grund, at længden af Tiltaltes lovlige ophold skal regnes fra den 2. december 2004, hvor hun blev tilmeldt CPR, jf. udlændingelovens § 27.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes ikke den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller har været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 18 år og 11 måneder. ..." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun rejste alene med sin mor til Danmark, så hendes mor kunne få et arbejde. Hun har aldrig mødt sin far. Hun gik i skole i Polen indtil 1. eller 2. klasse.

Hun begyndte i en modtagerklasse i Danmark, og derefter startede hun i 3. klasse på Skole. Hun startede på HF i By2, men færdiggjorde ikke uddannelsen, da hun hellere ville i gang med at arbejde. Hun flyttede fra Bornholm til Sjælland i 2017. Da hun var 21 år, blev hun gravid. Efter barslen tog hun nogle enkeltfag og grundforløbet som social og sundhedshjælper.

Hun begyndte på sygepleje-pakken og arbejdede samtidig som omsorgshjælper på et bosted for udviklingshæmmede. Hendes drøm var at blive sygeplejerske. Hendes søn, Person5, går i 0. klasse. Han har boet hos hende, indtil hun blev fængslet. Han bor nu hos sin far på Bornholm. Hun har hele sin mors side af familien i Danmark. Hun har et tæt forhold til sin mor og moster. Hvad hun ved af, har hun ikke familie i Polen.

Hun har været på ferie i Polen, måske 10-11 gange. Det var mest, da hun var barn. I februar 2023 var hun med sin moster i Polen. Polen er et fremmed land for hende. Hun kan godt tale polsk, men hun er ikke særlig god til det. Hun taler polsk med sin mor og moster, og dansk til resten af familien. Hun opfatter sig selv som dansk. Hun har brugt sin fritid på familien og veninder med børn.

Hun har tidligere prøvet euforiserende stoffer, men hun har ikke haft et misbrug. Hun ved ikke, hvordan hun skal klare sig i Polen, hvis hun bliver udvist. Hun vil ikke byde Person5 at tage ham med til Polen. De vil miste hinanden, hvis hun bliver udvist. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. november 2023.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Sanktion Straffen fastsættes til fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte har erkendt sig skyldig i at have kørt 4 gange med i alt 39 kg kokain mod selv at modtage et ukendt beløb. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte er ustraffet, og at sagen er gennemført som en tilståelsessag. Udvisning Betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 4 for at udvise tiltalte er opfyldt.

Tiltalte kom til Danmark som 9-årig, og hun har sin nærmeste familie i Danmark. Tiltalte har endvidere stiftet familie her i landet, idet hun har en 6 årig søn, der er dansk statsborger. Tiltalte taler og skriver polsk. Tiltalte vil derfor have mulighed for at kunne etablere sig i Polen.

Da tiltalte er EU-statsborger kan udvisning kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

Retten finder, at den udøvede kriminalitet må anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundliggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2.

Henset til alvoren af den begåede kriminalitet, og at tiltalte idømmes en fængselsstraf på 12 år, finder retten, til trods for at dette vil være til hinder for fortsat samvær med sønnen, at en udvisning med indrejseforbud for bestandig er forenelig med opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2 sammenholdt med artikel 28, stk. 3.

Udvisning kan på samme baggrund heller ikke anses for at være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Opholdsdirektivet kan derfor ikke antages at være til hinder for, at der sker udvisning, jf. herved direktivets artikel 33, stk. 1, og udlændingelovens § 26b, jf. § 2, stk. 3.

På den baggrund tages påstanden om udvisning i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt. Indrejseforbuddet fastsættes efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte, straffes med fængsel i 12 år. Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Hos tiltalte konfiskeres 15 kg. kokain, 2 iPhones samt 16.850,50 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 4. afdelings

DOM

(dommerne Cecilie Maarbjerg Qvist, Erik P. Bentzen og Linda Hebo Lange (kst.) med domsmænd) Dato: 26. august 2024 Rettens sagsnr.: S–1156–24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1995, (advokat Advokat, Aarhus) Retten i Kolding har den 28. maj 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1-2039/2024).

Påstande

Tiltalte, Tiltalte, har påstået formildelse. Tiltalte har desuden påstået frifindelse for påstanden om udvisning, subsidiært at der fastsættes et kortere indrejseforbud. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende oplysninger Der er for landsretten fremlagt et uddrag af besøgshistorik pr. besøgende til tiltalte i Odense Arrest.

Uddraget viser tiltaltes søns besøg i perioden 11. januar 2024 – 22. maj 2024. Den udtalelse, som ifølge byrettens dom er afgivet af Udlændingestyrelsen den 16. april 2024, er rettelig afgivet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Forklaring Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hendes søn, Person5, er 6 år. Person5 boede tidligere hos hende.

Hun og Person6, der er far til Person5, har fælles forældremyndighed. De skal fortsat have fælles forældremyndighed. Person5 havde tidligere samvær med sin far hver anden weekend. Da hun blev anholdt, boede hun og Person5 i Køge, og Person5 flyttede derefter over til sin far på Bornholm. Hun og Person5 har et tæt forhold. Hvis hun udvises og sendes til Polen, vil det være svært for Person5 at rejse alene til Polen.

Det er ikke sandsynligt, at Person5’s far vil rejse med Person5 til Polen. Person5 taler ikke polsk. Person5 har besøgt hende i arresten, og de har talt i telefon sammen. Person5 bor nu hos sin far på Bornholm og går i 0. klasse. Person5 vil kunne besøge hende under afsoning i Danmark med hjælp fra sin far og hendes familie. Når hun løslades, og hvis hun ikke udvises, vil hun flytte til Bornholm.

Hun kan ikke forstille sig, at Person5 flytter til Polen, hvis hun udvises. Person6 har ikke et forhold til Polen. Hun fortryder, at hun har begået de forhold, som hun er dømt for.

Landsrettens begrundelse og resultat

Strafudmåling Tiltalte har ad fire gange videredistribueret i alt 39 kg kokain. Navnlig under hensyn til mængden af kokain, tiltaltes rolle som transportør og tiltaltes tilståelse tiltræder landsretten, at straffen er fastsat til fængsel i 12 år.

Udvisning Landsretten er enig med byretten i, at betingelserne for at udvise tiltalte er opfyldt efter udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 4, men at tiltalte som EU-statsborger kun kan udvises, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

Efter EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. pkt., skal udvisning af en EU-statsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 3. pkt.

Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, er det tillige en betingelse for udvisning af en EU-statsborger, som har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de 10 forudgående år, at udvisning er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten.

Det fremgår af udtalelsen fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at tiltalte, der er født den 23. juli 1995, har været tilmeldt CPR siden den 2. december 2004. Tiltalte er derfor omfattet af opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a. Tiltalte har boet i Danmark, siden hun var 9 år. Hun taler og skriver dansk og har gået i folkeskole og gennemført HF.

Hun har sin nærmeste familie i Danmark, herunder sin mor og søn på 6 år. Sønnen er dansk statsborger. Tiltalte taler og skriver polsk. Tiltaltes tilknytning til Danmark er utvivlsomt større end hendes tilknytning til Polen, men hun er ikke uden forudsætninger for at kunne klare sig i Polen. Tiltale har håndteret en stor mængde kokain og er idømt fængsel i 12 år.

Landsretten er enig med byretten i, at tiltaltes adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 3. pkt., og at udvisning af Danmark efter en afvejning af karakteren af den begåede kriminalitet over for oplysningerne om tiltaltes personlige forhold, herunder at tiltalte har en søn i Danmark, ikke kan anses for at være i strid med proportionalitetsprincippet, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. pkt., sammenholdt med artikel 28, stk. 1.

Da en udvisning efter en proportionalitetsafvejning af karakteren og alvoren af kriminaliteten i sagen over for tiltaltes tilknytning til Danmark og hendes tilknytning til Polen i øvrigt ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder menneskerettighedskonventionens artikel 8, tiltræder landsretten, at tiltalte udvises af Danmark, og at dette sker med et indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Landsretten stadfæster derfor dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. ::::::::::::::::::::::::: Højesterets 1. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lars Hjortnæs, Oliver Talevski, Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen og Julie Arnth Jørgensen. Dato: 5. september 2025 Rettens sagsnr.: 91/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Erbil G.E. Kaya, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Kolding den 28. maj 2024 (1-2039/2024) og af Vestre Landsrets 4. afdeling den 26. august 2024 (S-1156-24).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om formildelse af straffen og frifindelse for udvisning. Hun har subsidiært påstået nedsættelse af indrejseforbuddets varighed. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Tiltalte har anført, at den idømte fængselsstraf bør nedsættes. Hun har alene fungeret som kurér mod beskeden betaling. Hun har endvidere afgivet en fuldstændig og tidlig tilståelse, som har gjort det muligt at gennemføre sagen som tilståelsessag. Der er dermed sparet ressourcer hos politiet og ved domstolene.

Efter de rammer for tilståelsesrabat, som er fastsat i Højesterets dom af 15. maj 2025 (UfR 2025.3022), bør rabatten udmåles ud fra kategori 2, idet hun skal stilles, som om hendes tilståelse har sparet politiet for en længere efterforskning.

Det kan ikke komme hende til skade, at politiet havde foretaget en større efterforskning forud for anholdelsen, idet hun ikke havde mulighed for at begrænse denne efterforskning. Straffen med tilståelsesrabat bør udmåles til fængsel i 7-8 år, således at hun opnår en tilståelsesrabat på ca. 1/3.

Udvisning er i strid med navnlig EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, jf. artikel 27, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Hun kom til Danmark, da hun var 9 år, og hun har opholdt sig her i landet i ca. 21 år. Hun er ikke tidligere straffet, har gode personlige forhold og har erkendt sin skyld. Hun har et mindreårigt barn, der ligesom barnets far er dansk statsborger.

Barnet har ikke et tilhørsforhold til Polen og kan ikke forventes at følge med hende ud af landet. Udvisning vil dermed indebære en væsentlig og varig adskillelse fra barnet. Den lange fængselsstraf er i sig selv egnet til at afskrække hende fra gentagelse, og en advarsel vil være et tilstrækkeligt og proportionalt indgreb.

Subsidiært bør varigheden af indrejseforbuddet begrænses til 5-10 år, således at forholdet mellem mor og barn kan genetableres efter afsoningen. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at straffen er passende. Straffen ville uden hensyn til tilståelsen skulle udmåles til fængsel i 14 år. Efterforskningen var afsluttet længe før Tiltaltes tilståelse.

Da tilståelsen ikke har sparet politiet for en længere efterforskning, er sagen ikke omfattet af kategori 2, men af kategori 3, jf. UfR 2025.3022. Der skal derfor ske en reduktion af straffen på mellem ca. 10 % og ca. 20 %. Nedsættelse af straffen til fængsel i 12 år vil svare til en tilståelsesrabat på 14,3 % og være en mærkbar strafnedsættelse.

Udvisning vil ikke være i strid med EU-opholdsdirektivet eller Menneskerettighedskonventionen. Der er tale om narkotikakriminalitet af en sådan karakter og grovhed, som også udtrykt ved straffens længde, at udvisning er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, jf. direktivets artikel 28, stk. 3, litra a.

Kriminaliteten vejer således tungere end hensynet til Tiltaltes tilknytning til Danmark og de følger, en udvisning vil have for hendes søn, som vil have en større tilknytning til sin far, når hun løslades eller prøveløslades. Sønnen vil i øvrigt på det tidspunkt have en alder, hvor han selv vil kunne besøge sin mor i Polen. Tiltalte er ikke uden forudsætninger for at kunne etablere sig dér.

Hun taler sproget og har besøgt landet flere gange. Udvisning er derfor proportional efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, jf. artikel 28, stk. 1, EU-Chartrets artikel 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte, der er polsk statsborger, er under en tilståelsessag dømt for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., ved i fire tilfælde i forening med flere andre at have modtaget og besiddet i alt 39 kg kokain, hvoraf hun overdrog i alt 24 kg til flere aftagere og besad 15 kg med henblik på videreoverdragelse.

Hun blev i landsretten straffet med fængsel i 12 år og udvist af Danmark for bestandig. For Højesteret angår sagen strafudmålingen, herunder hvilken betydning Tiltaltes tilståelse skal have. Der skal endvidere tages stilling til udvisningen. Strafudmålingen Straffens udmåling i den enkelte sag beror på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder.

Efter straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, skal det i almindelighed indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden har aflagt tilståelse (”tilståelsesrabat”). Højesteret har i dom af 15. maj 2025 (UfR 2025.3022) opstillet seks kategorier (kategori 1-6), der angiver rammerne for tilståelsesrabat.

I dom af 12. juni 2025 (UfR 2025.3370) har Højesteret anført, at det er hensigtsmæssigt, at det udtrykkeligt fremgår af dommen i den enkelte sag, hvilken af de seks kategorier tilståelsen er omfattet af, og hvilken straf der ville være blevet udmålt uden tilståelsesrabat.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder Højesteret, at Tiltalte uden hensyntagen til en eventuel tilståelsesrabat skulle straffes med fængsel i 14 år. Højesteret har herved lagt vægt på, at hun over en længere periode i fire tilfælde i forening med flere andre deltog i organiseret videredistribution og spredning af store mængder kokain.

Hun modtog, transporterede og overdrog således i alt 24 kg kokain til flere personer forskellige steder i Storkøbenhavn, og på anholdelsestidspunktet var hun i sin bil i besiddelse af 15 kg kokain, som hun havde modtaget med henblik på videreoverdragelse.

Med hensyn til tilståelsens betydning for strafudmålingen lægger Højesteret efter sagens oplysninger til grund, at sagen på tilståelsestidspunktet var færdigefterforsket. Som nævnt var Tiltalte på anholdelsestidspunktet i besiddelse af 15 kg kokain i den bil, som hun kørte i. I grundlovsforhøret nægtede hun sig skyldig.

Hendes forsvarer oplyste ca. 4 måneder senere, hvor en række medgerningsmænd havde tilstået, at hun var villig til at tilstå. Da der dermed ikke er grundlag for at antage, at politiet som følge af tilståelsen er blevet sparet for en længere efterforskning, er sagen omfattet af kategori 3. I tilfælde omfattet af kategori 3 skal der som udgangspunkt ske en reduktion af straffen på mellem ca. 10 % og ca. 20 %.

Ved fastsættelsen af tilståelsesrabat i den foreliggende sag må der tages hensyn til, at sagen på tilståelsestidspunktet var færdigefterforsket, men at tilståelsen har medført en vis ressourcebesparelse, navnlig for domstolene. Der skal endvidere tages hensyn til, at anvendelse af tilståelsesrabat ikke skal føre til strafpositioner, der afviger fra, hvad der efter praksis er almindeligt anvendt.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Højesteret, at der efter straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, skal ske en reduktion med 2 år (14,3 %) af den straf på fængsel i 14 år, der ellers skulle være udmålt. Højesteret tiltræder herefter, at straffen er fastsat til fængsel i 12 år.

Udvisning Højesteret tiltræder, at der er hjemmel i udlændingelovens dagældende § 22, nr. 1, 2 og 4 (nu § 22), til at udvise Tiltalte. Da hun som nævnt er polsk statsborger, kan udvisning af hende kun ske, hvis det er i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens dagældende § 26 b.

Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med artikel 27 eller artikel 28 i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (EU-opholdsdirektivet) eller med retten til respekt for privatliv og familieliv, jf. EU-Chartrets artikel 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Som nævnt har Tiltalte overtrådt straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., ved i fire tilfælde i forening med flere andre at have modtaget og besiddet i alt 39 kg kokain, hvoraf hun overdrog i alt 24 kg til flere aftagere og besad 15 kg med henblik på videreoverdragelse.

Hendes kriminelle handlinger, hvorved hun har deltaget i organiseret videredistribution og spredning af store mængder kokain, må anses for at være af særlig grov karakter og for at indebære en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed.

Hendes kriminelle adfærd er i sig selv af så alvorlig karakter, at den udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. EU- opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led. Tiltalte kom til Danmark som 9-årig. Hendes mor og moster bor i Danmark. Hun har afsluttet 10. klasse, men har ikke færdiggjort en uddannelse efter folkeskolen.

Hun har kun haft begrænset tilknytning til det danske arbejdsmarked. Hun er ikke gift eller samlevende. Hun har en snart 8-årig søn. Hun har fælles forældremyndighed med faren. Sønnen boede hos hende, indtil hun i november 2023 blev anholdt og frihedsberøvet, og han har siden da boet hos sin far. Hun har været i Polen mange gange, efter at hun kom til Danmark. Hun taler og skriver polsk.

Højesteret lægger herefter til grund, at hendes personlige, sociale og kulturelle tilknytning til Danmark er stærk, men at hun har gode forudsætninger for at kunne etablere sig i Polen. Som nævnt har hendes søn boet hos sin far, siden hun blev anholdt og frihedsberøvet. Når hun har afsonet hele straffen, vil sønnen være næsten 18 år.

Ved prøveløsladelse vil sønnen have en alder, hvor han selv vil kunne besøge hende i Polen, og han vil i øvrigt kunne kommunikere med hende via telefon og internet. På denne baggrund finder Højesteret, at der er tale om et ekstraordinært tilfælde, og at udvisning af Tiltalte således må anses for bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, jf. direktivets artikel 28, stk. 3, litra a.

Uanset hendes stærke tilknytning til Danmark foreligger der sådanne meget tungtvejende grunde, at udvisning ikke er et uproportionalt indgreb i strid med direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28, stk. 1, eller med EU-Chartrets artikel 7 og Menneskerettighedskonventionens artikel 8.

Da Tiltalte er idømt en ubetinget fængselsstraf på 12 år, følger det af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. § 32, stk. 2, at udvisningen skal ske med indrejseforbud for bestandig. Af de grunde, der er anført ovenfor vedrørende udvisningen, finder Højesteret, at et indrejseforbud for bestandig ikke er uproportionalt efter EU-retten eller Menneskerettighedskonventionens artikel 8.

Det bemærkes herved, at et indrejseforbud, der er meddelt en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, kan ophæves efter ansøgning, jf. udlændingelovens § 32, stk. 7, 1. og 2. pkt., sammenholdt med direktivets artikel 32, stk. 1. Højesteret tiltræder herefter, at Tiltalte er udvist med indrejseforbud for bestandig. Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom. Tiltalte har fortsat været fængslet under anken.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.