29720/2025

Skønserklæring skulle ikke udgå af sagen, da der ikke var påvist væsentlige fejl ved udarbejdelsen A har anlagt sag mod Polar Latitudes A/S (tidligere Albatros Expeditions A/S) og Albatros Travel A/S med krav om betaling af i alt ca. 1,3 mio. USD vedrørende bl.a. provision for formidling af rejser som handelsagent for de to selskaber (i det følgende Albatros). Ved byrettens dom blev Albatros dømt til at betale ca. 80.000 USD til A. A ankede byrettens dom til landsretten. Under ankesagen har A anmodet om syn og skøn med det formål at få beregnet provisionstilgodehavende af salg af rejser for Albatros i perioden fra 1. januar 2019. Landsretten godkendte den 6. marts 2024 de spørgsmål, der var formuleret af parterne, og udpegede statsautoriseret revisor B som skønsmand. A meddelte i en mail af 15. juli 2024, at alt materiale som udgangspunkt skulle fremlægges i sagen, og hvis ikke materialet kunne fremlægges, måtte skønstemaet besvares på grundlag af de dokumenter, som allerede indgik i sagen. Skønsmanden skrev senere samme dag til sagens parter, at han havde brug for det om-handlede materiale for at kunne udarbejde en fyldestgørende skønserklæring, og at han var indforstået med, at der var tale om erhvervshemmeligheder. Der var herefter ikke yderligere kommunikation mellem parterne og skønsmanden, før skønsmanden afgav sin erklæring den 14. august 2024. Efter at have modtaget skønserklæringen anmodede A om, at den skulle udgå af sagen, idet han ikke havde haft mulighed for at gennemse det materiale, som dannede grundlag for skønsmandens besvarelse af skønstemaet. Spørgsmålet for Højesteret var, om skønserklæringen skulle udgå af sagen. Højesteret udtalte, at det klare udgangspunkt er, at der ikke ved en skønsforretning bør indgå andet materiale end det, der er fremlagt i retssagen og tilgængeligt for alle parter. Skønsmanden må ikke ensidigt indhente oplysninger hos en af parterne eller hos tredjemand, medmindre det sker efter aftale med parterne. Højesteret fastslog, at det på baggrund af sagens omstændigheder ikke kunne kritiseres, at skønsmanden lagde til grund, at der mellem parterne var enighed om, at han skulle indhente yderligere materiale, herunder fra Albatros’ bogholderisystem, til brug for besvarelsen af spørgsmålene. Det var således ikke en fejl ved udarbejdelsen af skønserklæringen, at skønsmanden inddrog materiale fra Albatros’ bogholderisystem. Herefter, og da der ikke i øvrigt var påvist væsentlige fejl ved udarbejdelsen af skønserklæringen, tiltrådte Højesteret, at skønserklæringen ikke skulle udgå af sagen. Landsretten var kommet til samme resultat.