Tilbage til sager

BRByretterne

AM2024.01.31B

Dom
Kilde: Anklagemyndigheden →
Dato
31-01-2024
Sagsemne
blufærdighedskrænkelse / § 232, seksuelt materiale af personer u. 18 år / § 235
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2024.01.31B Retten i Aarhus’

DOM

Dato: 31. januar 2024 Rettens sagsnr.: 11-7218/2023 Politiets sagsnr.: 4200-72387-00151-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født februar 1976 Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 21. september 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. (2.) straffelovens § 232, blufærdighedskrænkelse, ved i tiden fra ca. 2018 og frem til den 7. januar 2020 på bopælen på Adresse i Randers ved uanstændigt forhold at have krænket sin steddatter Forurettede1, født i 2004, blufærdighed, idet sigtede uden Forurettede1 accept via et opsat kamera på Forurettede1 værelse optog Forurettede1, når hun afklædte sig og i øvrigt optrådte nøgen eller delvis afklædt, 2. (1.) straffelovens § 235, stk. 2, besiddelse af børnepornografi, ved den 28. april 2022 på en harddisk at have været i besiddelse et større antal billeder og videosekvenser af børnepornografisk karakter i kategori 1 af Forurettede1, født i 2004, idet der på en del af optagelserne som nævnt i forhold 1 var billeder og videosekvenser, hvor der var fokus på kønsdele, 3. (3. og 4.) straffelovens § 232, blufærdighedskrænkelse, ved i tiden fra ca. 2018 og frem til den 7. januar 2020 på bopælen på Adresse i Randers ved uanstændigt forhold at have krænket sin steddatter Forurettede1, født i 2004, sin søn Forurettede2, født i 2014, og sin samlever Forurettede3s blufærdighed, idet sigtede uden Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3s accept via et opsat kamera på badeværelset optog Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3, når de var i bad eller i øvrigt optrådte nøgne eller delvis afklædte.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af en ekstern harddisk (koster 16) i medfør af straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Forurettede1 har påstået, at tiltalte skal betale 25.000 kr. i erstatning i henhold til forhold 1 og 3 Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt kravets størrelse, der passende kan fastsættes til 5.-10.000 kr.

Forurettede3 har påstået, at tiltalte skal betale 8.000 kr. i erstatning i henhold til forhold 3 Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt kravets størrelse, der passende kan fastsættes til 2.-4.000 kr.

Forurettede2 har påstået, at tiltalte skal betale 12.000 kr. i erstatning i henhold til forhold 3 Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt kravets størrelse, der passende kan fastsættes til 2.-4.000 kr.

Sagens oplysninger

Tiltalte Tiltalte har forklaret i overensstemmelse med tiltalen, som det fremgår af retsbogen for den 31. januar 2024. Kriminalforsorgen har foretaget en personundersøgelse af tiltalte og har den 13. april 2023 afgivet erklæring herom.

Det fremgår heraf bl.a.: "… Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid. Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på Tiltalte's gode personlige og sociale forhold. Endvidere er der lagt vægt på, at Tiltalte er indstillet på at samarbejde omkring tilsyn og samfundstjeneste.

Kriminalforsorgen har ved vurderingen også lagt vægt på, at Tiltalte ikke er indstillet på at indgå i sexologisk behandling. Tilsyn af Kriminalforsorgen vurderes alene relevant ved et eventuelt vilkår om samfundstjeneste, som Tiltalte vurderes egnet til. …" Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er i voksenlære som datatekniker.

Han har tidligere arbejdet med IT og studeret datalogi, som han ikke har fået afsluttet. Han ser Forurettede2 hver torsdag og hver anden lørdag.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 5 måneder, jf. straffelovens § 232 og § 235, stk. 2. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1.

Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 100 timer. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på omfanget og karakteren af de begåede lovovertrædelser, herunder at krænkelserne er sket i de forurettedes hjem, og at to af de forurettede var under 18 år og til dels under 15 år, da forholdene blev begået.

Henset til karakteren af materialet i forhold 2 og tiltaltes gode personlige forhold, har retten fundet det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Retten tager tortgodtgørelsespåstandene til følge som nedenfor bestemt. Der er ved fastsættelse lagt vægt på omfanget og karakteren af de krænkende handlinger.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 5 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 100 timer. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Hos tiltalte konfiskeres en ekstern harddisk. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede1 ved bistandsadvokat Line Lindgaard-Kjeldsen, Kalø Advokaterne, Hovedgaden 48A, 8410 Rønde, betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. februar 2024.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede3 ved bistandsadvokat Line Lindgaard-Kjeldsen, Kalø Advokaterne, Hovedgaden 48A, 8410 Rønde, betale 5.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. februar 2024. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede2 ved bistandsadvokat Line Lindgaard-Kjeldsen, Kalø Advokaterne, Hovedgaden 48A, 8410 Rønde, betale 5.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. februar 2024.

AM2024.01.31B
Tilståelsessag
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/2837a8b0-4e40-41ac-b014-8c6c48fe9b25