148/2015

Befragtning af passagerer til og fra destinationer på havet foretaget med sandsugningsfartøj var søtransport efter sømandsbeskatningslovens § 10 Peter Madsen Rederi A/S udførte i maj og juni 2009 opgaver for det rådgivende ingeniørfirma GEO i forbindelse med havbundsundersøgelser, som GEO foretog vedrørende mulig etablering af en vindmøllepark ved Anholt. Det var GEOs personale, der gennemførte undersøgelserne under anvendelse af eget udstyr. Opgaverne, som rederiet udførte for GEO, bestod af at sejle GEOs personale og udstyr til bestemte positioner på havet og at placere GEOs medbragte udstyr på havbunden ved anvendelse af skibets kran, der blev betjent af besætningen. Til udførelsen af disse opgaver anvendte rederiet fartøjet Merete Chris, som er et særligt indrettet fartøj med en bruttotonnage på over 20 tons, og som kan anvendes til sandsugning og andre aktiviteter. Spørgsmålet var, om de udførte opgaver helt eller delvist kunne anses for ”søtransportaktiviteter” som nævnt i sømandsbeskatningslovens § 10 med den virkning, at de kunne danne grundlag for refusion efter denne bestemmelse. Højesteret fandt, at begrebet søtransport i sømandsbeskatningslovens § 10 skal forstås i overensstemmelse med det almindelige EU-retlige søtransportbegreb, der omfatter søtransport med gods eller passagerer. De udførte opgaver, der bestod af sejlads mellem havnen og de enkelte destinationer på havet, hvor undersøgelserne skulle foretages, og sejlads mellem de enkelte destinationer, måtte anses for transport af passagerer og gods og havde derfor karakter af søtransportaktiviteter som nævnt i sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2. Den del af aktiviteterne, som fandt sted på de destinationer, hvor undersøgelserne fandt sted, kunne derimod ikke anses for en integreret del af søtransporten, hvorfor denne del af aktiviteterne ikke berettigede til refusion. Landsretten var nået til et andet resultat.