Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2019.06.19V

OL-2019-V-00017

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
19-06-2019
Sagsemne
beløb 0 - 100.000
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2019.06.19V Retten i Hernings

DOM

Dato: 17. maj 2018 Rettens sagsnr.: 99-2651/2017 Politiets sagsnr.: 4100-76141-00146-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født august 1970 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 22. august 2017.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 279, bedrageri, ved omkring den 29. april 2015 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtig at have bestemt Forurettede1 til at indgå aftale om køb af en tysk personbil af mærket Pontiac Fiero, hvorefter Forurettede1 overførte 13.410 kr. til tiltalte som betaling for bilen, uagtet at tiltalte ikke havde vilje eller evne til at levere bilen, hvorved Forurettede1 led et tilsvarende tab. 2. straffelovens § 279, bedrageri, ved omkring den 22. februar 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtig at have bestemt Forurettede2 til at indgå aftale om køb af en Peugeot 406 med registreringsnummer ..., hvorved Forurettede2 overførte 3.000 kr. til tiltaltes konto som delvis betaling for bilen, uagtet at tiltalte ikke havde vilje eller evne til at levere bilen, hvorved Forurettede2 led et tilsvarende tab.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Forurettede1 har påstået, at tiltalte skal betale 13.410 kr. i erstatning. Forurettede2 har påstået, at tiltalte skal betale 3.000 kr. i erstatning. Tiltalte har ikke anerkendt erstatningspligten.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede1, Forurettede2, Vidne. Forklaringerne fra retsmødet den 5. december 2017 er gengivet i retsbogen og gengives ikke i dommen.

Under fortsat hovedforhandling den 17. maj 2018 har tiltalte supplerende forklaret, at udskrift af mails af 16., 24. og 25. februar 2016 fra Boligselskab relaterede til Forurettede1, og påstanden om dårlige undskyldninger, og viser, at der var problemer med fjernbetjeninger. Mail af 7. maj 2015 går også på undskyldningerne. Det om at vende tilbage går på, at de vist havde tre fieroer stående på det tidspunkt.

Mail af 28. september 2016 vedrører forhold 2. Han havde haft en bil til at stå hos Vidne, og det ville han gerne betale det rigtige for. Mails af 27. september 2016 vedrørte et beløb på 5.047, 63 kr., idet han løbende fik repareret biler. Mail af 29. februar 2016 drejer sig om den 406 'er, som er omhandlet i sagen. Han kan ikke se, hvorfor han var ude at prøvekøre bilen, hvis ikke der var en aftale med Vidne.

Han var ikke i tvivl om, at han havde en aftale om køb af bilen. Af mail af 4. april 2016 fremgår, at han flere gange bad om Forurettede2s kontooplysninger. Han havde mest kommunikeret med Vidne pr. telefon, Vidne var ikke god til at svare på mails. Han ville gerne hjælpe Vidne med at sælge bilen. Det er et faktum, at handelen ikke blev til noget. Han tror, at prøvekørslen var i vinteren 2016.

Han ved ikke, hvornår Vidne solgte bilen. Han har ikke mails ud over dem, der er fremlagt under retsmødet den 17. maj 2018. Kriminalforsorgen har afgivet § 808 - erklæring den 10. august 2017. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at de fortsat er som beskrevet i erklæringen af 10. august 2017. Han arbejder meget, og har bijob ud over sit fuldtidsjob.

Anklagemyndigheden har bl.a. henvist til, at bevisførelsen såvel i forhold 1 som forhold 2 dokumenterer, at tiltalte ikke på aftaletidspunkterne havde hverken evne eller vilje til at levere bilerne. Tiltalte bør straffes med fængsel i 30 - 40 dage, der skal betinges på vilkår om samfundstjeneste, såfremt straffen gøres betinget.

Forsvareren har bl.a. henvist til, at den omstændighed, at tiltalte har optrådt sløset, ikke betyder, at han har foretaget bedrageri. I forhold 2 har han haft opfattelsen, at han havde eller med meget stort sandsynlighed havde en aftale med Vidne om køb af bilen. Han gav også køberen besked, da det viste sig, at bilen var solgt til anden side. I forhold 2 har der været en Fiero tilstede i Tyskland.

Der er hold i mange af de oplysninger, som tiltalte har givet. Forholdet vedrørende Forurettede1 burde have været en civil sag. Dømmes tiltalte alene i forhold 2, bør straffen muligt kunne sættes til en bøde. Dømmes tillige i forhold 1, bør fængselsstraffen kunne gøre betinget henset til bl.a. tiltaltes gode personlige forhold, og at der kun involveres beskedne beløb.

Rettens begrundelse

og afgørelse Ad forhold 1: Vidnet Forurettede1 har betalt 13.410 kr. for en bil, som tiltalte ikke har leveret til ham. På baggrund af tiltaltes mange forklaringer til Forurettede1 på, hvorfor levering ikke kunne ske, finder retten bevist, at tiltalte i forbindelse med aftalens indgåelse havde bedragerisk hensigt.

Det tilføjes, at tiltalte ikke har dokumenteret den påståede betaling til en person i Tyskland for bilen, hvilket han har haft grund til at fremskaffe i sagens anledning. Herefter findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet i forhold 1. Ad forhold 2: Vidnet Forurettede2 har betalt 3.000 kr., som delvis betaling af en bil.

Vidnet Vidnes forklaring om, at tiltalte ikke havde købt den omhandlede bil af dette vidne, og heller ikke havde fået lov til at sælge bilen for ham, lægges til grund. Tiltalte måtte derfor indse, at han ikke kunne sælge bilen. Herefter findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet i forhold 2. Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 279.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Retten ved straffastsættelsen lagt vægt på omfanget af sagen, og har fundet det forsvarligt at gøre straffen betinget henset til tiltaltes gode personlige forhold og sagens varighed. Retsformanden tager erstatningspåstanden fra Forurettede2 til følge som nedenfor bestemt.

Erstatningskravet fra Forurettede1 henvises til eventuelt civilt søgsmål henset til, at tiltalte muligt i et eller andet omfang har modkrav mod Forurettede1.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 30 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede2, Adresse, 5792 Årslev, betale 3.000 kr.* med tillæg af procesrente fra den 5. december 2017. * Berigtiget efter retsplejelovens § 221, stk. 1. Den 22. maj 2018 :::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 7. afdelings

DOM

(dommerne Jens Hartig Danielsen, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Jakob Julskjær (kst.) med domsmænd) Dato: 19. juni 2019 Rettens sagsnr.: S–1146–18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født august 1970, (advokat Gert Dyrn, Fredericia) Retten i Herning har den 17. maj 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-2651/2017).

Påstande

Tiltalte, Tiltalte, har påstået frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forurettede1 har gentaget sin påstand om, at tiltalte skal betale 13.410 kr. i erstatning. Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning. Kravet bestrides endvidere størrelsesmæssigt, da tiltalte har modkrav. Forurettede2 har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning, men har ikke bestridt kravet størrelsesmæssigt. Forklaringer Tiltalte og vidnet Vidne har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke ønskede at afgive forklaring til politiet, fordi politiet tidligere har sagt til ham, at de ikke gad lytte til ham, fordi han var fuld af løgn.

Han havde viljen til at levere bilerne, og han mener også, at han havde evnen. Han har ikke tilbagebetalt købesummen til Forurettede1, da de kom på kant med hinanden på grund af ting, der ligger tilbage i tiden. Foreholdt at det fremgår af mail-korrespondancen, at han gerne ville tilbagebetale købesummen, har tiltalte forklaret, det burde han også have gjort, men det hele blev lidt for rodet.

Det er rigtigt, at han selv kunne have fratrukket beløbet for blandt andet reservedelene og så tilbagebetalt købesummen, men det fik han ikke gjort. Købesummen på 13.410 kr. har han kontant afleveret til deres samarbejdspartner i Tyskland. Han har ingen dokumentation for, at beløbet er afleveret.

Deres samarbejdspartner i Tyskland er aldrig blevet kontaktet i denne sag og købesummen er aldrig blevet tilbagebetalt til ham. Forurettede1 skulle betale 700 euro ekstra for reservedelsbilen og har aldrig betalt. Reservedelsbilen kunne ikke køre og skulle derfor fragtes, men han ville ikke bestille fragt, da Forurettede1 ikke havde betalt for reservedelene.

Han var bange for, at Forurettede1 ikke kunne eller ville betale. Forurettede1 havde også tidligere fået reservedele, som han ikke havde betalt. Der gik for meget ævl og kævl i det. Selv om han nok mangler at afregne noget til Forurettede1, har de aldrig fået gjort endeligt op. Da politianmeldelsen blev indgivet, valgte han at afvente sagen, da han regnede med, at de så kunne få gjort op.

Hans samarbejdspartner i Køln i Tyskland har han kendt siden 2002, og han har købt mange biler af samarbejdspartneren. Det viste sig, at bilen ikke stod i Køln hos samarbejdspartneren, men hos ejeren af bilen. For så vidt angår den bil, som det senere kom på tale, at Forurettede1 skulle købe, var den oprindeligt indregistreret i Tyskland. Bilen tilhørte hans far.

Senere stod den i Herning sammen med ca. 14 andre biler. Han og hans far sælger … og har på et tidspunkt haft en samling på ca. 30 biler. Det er i dag svært at sælge … . Det var meningen, at Forurettede1 skulle hente bilen i Herning, men der gik – som mail-korrespondancen også viser – halvanden måned, hvor de ikke kunne komme ind på opmagasineringsstedet på grund af manglende fjernbetjening.

Vedrørende forhold 2 har tiltalte supplerende forklaret, at Forurettede2 telefonisk bad ham holde øje med, om han havde en anden bil i stedet for den, som tiltalte havde sat til salg og solgt til anden side. Han havde mere eller mindre en aftale med Vidne om, at han kunne købe bilen.

Han og Vidne havde talt om, at han skulle købe bilen, men de havde ikke en endelig aftale, da han fik købesummen overført den 22. februar 2016. Foreholdt mail af 29. februar 2016 fra tiltalte til Vidne har tiltalte forklaret, at han mente, at han havde en aftale med Vidne om, at han skulle købe bilen. Forurettede2 ville have bilen i stedet for pengene.

Han ved ikke, hvorfor han alligevel ikke tilbagebetalte pengene, da det stod klart, at han ikke kunne skaffe bilen, og han fik Forurettede2s kontonummer oplyst. Han skal nok få betalt pengene til Forurettede2. Vidne har supplerende forklaret, at han er 225 % sikker på, at tiltalte ikke havde fået tilladelse til at sælge den bil, der er omtalt i forhold 2, for ham. Tiltalte har ikke tidligere solgt biler for vidnet.

Forevist mail af 29. februar 2016 har vidnet forklaret, at det nok skal passe, at han modtog mailen, men der kom ikke mere ud af det. Det skal nok passe, at tiltaltes prøvekørsel fandt sted i februar, og at bilen blev solgt i april. Han mener, at tiltalte skulle betale 17.-18.000 kr., hvis han ville købe bilen. Han regnede ikke med, at der ville komme noget ud af handlen.

Han modtager mange ”flyvske” mails fra tiltalte, der ikke kommer noget ud af. Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han fortsat arbejder både i Danmark og Tyskland. Han bor sammen med sin kæreste.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har aldrig tilbagebetalt henholdsvis købesum og udbetaling for de biler, som køberne overførte til tiltalte, selv om tiltalte pr. mail tilkendegav, at det ville ske.

Der foreligger ikke dokumentation for, at tiltalte har betalt købesummen for den i forhold 1 omhandlede bil til sin samarbejdspartner i Tyskland, og vidnet Vidne har forklaret, at tiltalte ikke havde tilladelse til at sælge bilen omhandlet i forhold 2.

På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder forløbet og den dokumenterede mail-korrespondance mellem tiltalte og køberne, tiltrædes det, at det er bevist, at tiltalte, da han indgik aftale med køberne og fik overført pengene, ikke havde evne eller vilje til at gennemføre handlerne. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det tiltrædes, at straffen er fastsat til fængsel i 30 dage som sket, og at straffen er gjort betinget. De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning til Forurettede2. Endvidere skal tiltalte til Forurettede1 betale erstatning med 10.910 kr. Beløbet udgør købesummen på 13.410 kr. med fradrag af Forurettede1s køb af reservedele for 2.500 kr.

Det bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til, om tiltalte tillige skal udlevere en kofanger til Forurettede1. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte til Forurettede1 skal betale 10.910 kr. med tillæg af procesrente fra den 5. december 2017. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Erstatningen skal betales inden 14 dage.

AM2019.06.19V
Bedrager i samhandel, to forhold, T bestemt F1 og F2 til at overføre betaling for biler uden evne eller vilje til at levere bilerne.
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/6e549df1-1299-4739-bb1b-05f81913def7