SS-973/2013-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 68.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

Afsagt den 13. september 2013 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Michael Dorn, Dorthe Wiisbye og Gitte Arildsen (kst.)).

4. afd. nr. S-973-13: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (cpr.nr. Født 1987) (advokat Susanne Graffmann, besk.).

Roskilde Rets dom af 22. marts 2013 (9A-9590/2012) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Tiltalte har navnlig anført, at ”lastbilens bageste punkt ” i det konkrete tilfælde må anses som den rulleanordning, som sidder oven på lastbilen, og at afstanden mellem denne og containerens bageste punkt er under 70 cm. Endvidere er reglernes ordlyd ikke klar, og uklarheden må føre til, at tiltalte under alle omstændigheder skal frifindes som sket i by-retten.

I landsretten er dokumenteret en erklæring af 29. juni 2006 fra bilinspektør Person 2, Rigspolitiets færdselsafdeling, om manglende sikring mod underkøring ved kørsel med stålkasser. I erklæringen hedder det blandt andet:

- 2 -

”… mener jeg ikke, at udhæng større end 71 cm kan gradueres. De fysiske mu -ligheder for deformation af den lille bil er brugt op, derfor må alle udhæng s tørre end 71 cm være af stor farlighed. …

Farlighedskriteriet:

Dels har myndigheden givet en fast grænse og et interval for særlig anvendelse, dels er der de tekniske forhold, der gør, at jeg betragter de personfarlige situa-tioner som opstående a llerede fra 71 cm og opefter.”

I landsretten er dokumenteret fotografier af lastbil og containere.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

De forklaringer, som vidnerne Vidne 1 og politiassistent Vidne 2 har afgi-vet i byretten, er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at lastbilens underkøringsværn ikke var kørt ud den pågældende dag. Underkøringsværnet kan køres så langt ud, at der er mindre end 70 cm’s afstand mellem underkøringsværnet og containerens bageste punkt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at lastbilens afskærmning bagtil mod underkøring var placeret 82 cm fra det bageste punkt på containeren øverst på lastbilen, og at dette vandrette mål var taget i en højde af 125 cm.

Det fremgår af de generelle bestemmelser i detailforskrifter for køretøjer 2012, pkt. 9.08.001, (1 ) c), at afskærmning bagtil mod underkøring skal være anbragt højst 0,40 m ”fra k øretøjets bageste punkt” . Af detailforskrifternes bestemmelser om Lastbil N2, pkt. 9.08.025, (1) og (7), fremgår ligeledes, at sådanne lastbiler skal være forsynet med af-skærmning bagtil mod underkøring, og at afstanden nævnt i pkt. 9.08.001, (1) c) kan være større end 0,40 m, dog ikke over 0,70 m for bil med veksellad, hvor ladet hejses op fra bi-lens bagende.

Efter en naturlig forståelse af detailforskrifternes ordlyd, som tillige støttes af reglernes formål vedr. beskyttelse mod underkøring, finder landsretten, at ”køretøjets bageste punkt” her må forstås som det bageste punkt på containeren øverst på lastbilen. Placeringen af

- 3 -

afskærmningen bagtil mod underkøring på lastbilen, som tiltalte førte, overholdt således ikke detailforskrifternes bestemmelser om, at denne afskærmning mod underkøring skulle være anbragt højst 0,70 m fra køretøjets bageste punkt.

Tiltalte findes derfor skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 67, stk. 1 og 3, jf. § 68, stk. 1, jf. detailforskrifter for køretøjer nr. 9.08.025 (7) som nævnt i anklageskriftet.

Straffen fastsættes i medfør af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 7, 1. pkt., jf. be-kendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr § 6, jf. de nævnte be-stemmelser i tiltalen, til en bøde på 1.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.

Detailforskrifternes gengivne bestemmelser om lastbilers afskærmning mod underkøring må anses som sikkerhedsmæssigt begrundede, ligesom de må anses som grundlæggende og betydningsfulde af hensyn til færdselssikkerheden, jf. herved også den erklæring, som den 29. juni 2006 er afgivet af bilinspektør Person 2, Rigspolitiets Færdselsafdeling. Lands-retten finder herefter, at tiltalte med sin overtrædelse af reglerne ved tilsidesættelse af væ-sentlige hensyn til færdselssikkerheden har fremkaldt fare for skade på person eller ting.

Førerretten skal derfor frakendes tiltalte betinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres således, at Tiltalte straffes med en bøde på 1.500 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.

Endvidere frakendes tiltalte førerretten betinget, således at han beholder førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra denne dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham.

- 4 -

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.