Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2023.10.25V

OL-2023-V-00046

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
25-10-2023
Sagsemne
EMRK, tyveri
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2023.10.25V Retten i Aarhus’

DOM

Dato: 27. marts 2023 Rettens sagsnr.: 15-606/2023 Politiets sagsnr.: 4200-75169-00138-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1975 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 10. marts 2023. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 10. marts 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 276 a, indbrudstyveri, ved den 25. januar 2022 i tidsrummet mellem ca. kl. 15.30 og kl. 17.10 uberettiget at have skaffet sig adgang til en lejlighed på Adresse1 i Aarhus og stjålet en Asus computer, en Acer Chromebook, en Lenovo tablet, en Lenovo bærbar, en Samsung tablet, en JBL Boombox højtaler, en Acer bærbar med oplader, en OnePlus Nord, en lyserød sparegris indeholdende 2.950 kr., en lang grå Vero Moda jakke, en computertaske, en kommunal rygsæk, et kommunalt nøglekort til ældreboliger og et tastatur af mærket Logitech til en samlet værdi af 8.535,66 kr., 2. straffelovens § 276, tyveri, ved den 9. februar 2022 i tidsrummet forud for ca. kl. 13.55 ud for Butik1, Nørre Allé i Aarhus at have stjålet et Xiaomi Mi Pro elektrisk løbehjul til en værdi af 3.749 kr., 3. (3.-7.) straffelovens § 276 a, indbrudstyveri, ved den 26. april 2022 ca. kl. 15.00 i forening med Person1, hvis sag behandles særskilt, samt øvrige uidentificerede medgerningsmænd, uberettiget at have skaffet sig adgang til aflåst cykelparkering i kælderen, Bank, Adresse2 i Aarhus C, og stjålet Et Thule babysæde, en cykelkurv, for- og baglygter, Thule cykelhænger, Adax læderhandsker, Nike pandebånd og en E-fly Nova Max Black El cykel til værdi af 9.906,01 kr. (b.3) Elcykel Himo Z16, Cykelhjelm, cykelkurv, cykelhandsker og cykelhue for til en værdi af 9.922,64 kr. (b.4.) et el-løbehjul af mærket Segway model E22i til en værdi af 3.300 kr. (b.5) et el-løbehjul af mærket Segway Ninebot E22D til en værdi af ca. 3.350 kr. (b.6) el-løbehjul af mærket Segwey Ninebot Kickscooter 25e, en cykelhjelm og spirallås til en værdi af 4.199 kr. (b.7) 4. (8.-10.) straffelovens § 276, tyveri, ved den 10. juni 2022 forud for ca. kl. 16.20 fra Restaurant1’s parkeringsplads, Adresse3 i Aarhus C i forening med Person2, hvis sag behandles særskilt, og en tredje ukendt gerningsperson for at have skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have stjålet tre el-løbehjul af mærket NIU med stelnumrene Løbehjul1, Løbehjul2 og Løbehjul3 til en samlet værdi af ca. 17.700 kr. ved at bryde en cykelkæde op og derefter køre fra stedet på løbehjulene, 5. (11.) straffelovens § 293, stk. 1, brugstyveri, ved den 11. juni 2022 ca. kl. 13.55 uberettiget at have brugt lille knallert ... til kørsel ad Sydhavnsgade i Aarhus C. 6. (12.) straffelovens § 276, tyveri, ved den 23. juli 2022 ca. kl. 13.40 i Butik2, Adresse4 i Aarhus C ved flaskeautomaten at have stjålet en blå Fjällräven taske indeholdende et kørekort, en iPhone og en vielsesring med en diamant og indgravering af navnet ”Egon” til en samlet værdi af ikke under 11.100 kr. 7. (13.) straffelovens § 276, tyveri, ved den 31. august 2022 ca. kl. 19.50 ved Center på Adresse5 i Aarhus C at have knust en rude i personbil reg.nr. ... og stjålet bærbar computer til værdi ca. 7000 kr. fra bilen. 8. (14.) straffelovens § 276 a, indbrudstyveri, ved den 9. september 2022 ca. kl. 23.05 at være brudt ind i restaurant Restaurant1, Adresse3 i Aarhus C og stjålet 3700 kr. i kontanter, 9. (15.) straffelovens § 293, stk. 1, brugstyveri, ved den 15. september 2022 ca. kl. 9.30 uberettiget at have brugt stor knallert ... til kørsel ad Skanderborgvej i Viby, 10. (16.) færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, ved samme tid og sted som forhold 9 at have ført stor knallert ... efter at have indtaget de bevidsthedspåvirkende stoffer cocain og morphin, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne, 11. (17.) færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 81, stk. 1, ved den samme tid og sted som forhold 9 at have ført stor knallert ... uden at anvende fastspændt styrthjelm, 12. (18.) færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved samme tid og sted som forhold 9 at have ført stor knallert ... uden at have erhvervet kørekort, 13. (19.) straffelovens § 276 a, indbrudstyveri, ved den 25. september 2022 ca. kl. 21.25 at være brudt ind i restaurant Restaurant1, Adresse3 i Aarhus C, og stjålet ca. 6073 kr. i kontanter, en hvid iPhone oplader, ca. 20 stk. sponsorkort til Restaurant1 og en Cognac til en værdi af ca. 400 kr., 14. (20.) straffelovens § 276 a, indbrudstyveri, ved den 6. oktober 2022 ca. kl. 04.25, i forening med Person3, hvis sag behandles særskilt, at have brudt ind ved Restaurant2, Adresse6 i Aarhus C og stjålet 979 kr., en sort iPhone 8, en notesbog og 11 stk.

Fanta dåsesodavand, 15. (21.) lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 2, ved den 6. oktober 2022 kl. 05.20 i Ridderstræde 1 i Aarhus C at have været i besiddelse af 1,35 gram heroin til eget brug, 16. (22.) straffelovens § 276 a, indbrudstyveri, ved den 19. oktober 2022 ca. kl. 18.10 via rudeknusning uberettiget at have skaffet sig adgang til restaurant Restaurant3 på Adresse7 i Aarhus C og stjålet et nøglesæt til bygningen, 17. (23.) straffelovens § 276 a, indbrudstyveri, ved den 9. november 2022, ca. kl. 04.10, at være brudt ind i Butik2, Adresse8 i Hasselager, og stjålet cigaretter for ca. 65 kr., 18. (24.) straffelovens § 276 a, jf. § 21, forsøg på indbrudstyveri, ved den 20. november 2022 ca. kl. 8.00 via rudeknusning at have forsøgt at skaffe sig uberettiget adgang til restaurant Restaurant4, Adresse9 Aarhus C i den hensigt at stjæle, hvilket mislykkedes, idet tiltalte blev opdaget. 19. (25.) straffelovens § 121, ved den 20. november 2022 ca. kl. 08.20 i patruljebilen ud for Banegårdspladsen 2 i Aarhus C med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet tjenestegørende polititjenestemand, Forurettede1, idet tiltalte til Forurettede1 udtalte "fuck dig", "fucking svin", "fucking bums" og "fucking svans" eller lignende. 20. (26.) straffelovens § 276 a, jf. § 21, forsøg på indbrudstyveri, ved den 8. december 2022 ca. kl. 01.10 uberettiget at have skaffet sig adgang til Salon1, Adresse10 i Aarhus for at stjæle, hvilket mislykkedes, idet tiltalte blev afbrudt, da en vagt kom til stedet, 21. (27.) straffelovens § 121, ved den 8. december 2022 ca. kl. 01.30 på Adresse10 samt under indtransport til og på Aarhus Politigård, Ridderstræde 1 i Aarhus C, med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet de tjenestegørende polititjenestemænd Forurettede2 og Forurettede3, idet tiltalte gentagne gange til dem råbte "Fucking Bøsserøve", "Fucking Svanser" og "Fucking Racister" eller lignende. 22. (28.) straffelovens § 276 a, indbrudstyveri, ved i perioden mellem den 26. september 2022 og den 27. september 2022 at være brudt ind i Salon2, Adresse11 i Aarhus og stjålet to poser med pant samt 5 flasker spiritus til en ukendt værdi kr. 23. (29.) straffelovens § 276 a, indbrudstyveri, ved forud for den 7. oktober 2022 ca. kl. 13.00 at være brudt ind i et kælderrum, Adresse12 i Aarhus C, og stjålet værktøj for ca. 7.157,33 kr. 24. (30.) straffelovens § 276 a, jf. § 21, forsøg på indbrudstyveri, ved den 12. oktober 2022 ca. kl. 1.10 i forening med en ukendt medgerningsmand at være brudt ind i Sted, Adresse26 i Aarhus C i den hensigt at stjæle, hvilket mislykkedes, idet der ikke var noget at stjæle.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 4.715 kr. (forhold 13) og 1,35 gram heroin (forhold 15) hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 2 og nr. 3 og § 32, stk. 4, nr. 6, udvises med indrejseforbud gældende i 12 år, subisidært med et indrejseforbud gældende i et færre antal år. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 2, 4, 6, 8, 10-15 og 18-21.

Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig i forhold 3, idet tiltalte har erkendt tyveri ved selv at have stjålet 2 el-løbehjul og ikke i forening med andre og delvist skyldig i forhold 16, idet tiltalte har erkendt tyveri. Tiltalte har nægter sig skyldig i forhold 1, 5, 7, 9, 17 og 22-24.

Forsikringsselskab1 har nedlagt påstand om erstatning på 7.235,66 kr. (forhold 1) Forurettede4 har nedlagt påstand om erstatning på 1.300 kr. (forhold 1) Tiltalte har bestridt erstatningspligten men anerkendt kravenes størrelser. Forurettede5 har nedlagt påstand om erstatning på 3.749 kr. (forhold 2). Tiltalte har anerkendt erstatningspligten men bestridt kravets størrelse.

Forsikringsselskab2 har nedlagt påstand om erstatning på 8.406,01 kr. (forhold 3.1). Forurettede6 har nedlagt påstand om erstatning på 1.500 kr. (forhold 3.1). Tiltalte har bestridt erstatningspligten men anerkendt kravenes størrelser. Forsikringsselskab3 har nedlagt påstand om erstatning på 7.839,64 kr. (forhold 3.2). Forurettede7 har nedlagt påstand om erstatning på 2.083 kr. (forhold 3.2).

Tiltalte har bestridt erstatningspligten men anerkendt kravenes størrelser. Forurettede8 har nedlagt påstand om erstatning på 3.300 kr. (forhold 3.3). Tiltalte har bestridt erstatningspligten men anerkendt kravets størrelse. Forurettede9 har nedlagt påstand om erstatning på 3.499 kr. (forhold 3.5). Tiltalte har bestridt erstatningspligten men anerkendt kravets størrelse.

Forsikringsselskab2 har nedlagt påstand om erstatning på 5.000 kr. (forhold 4) Forurettede10 har nedlagt påstand om erstatning på 900 kr. (forhold 4) Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravenes størrelser. Forsikringsselskab4 har nedlagt påstand om erstatning på 5.817,60 kr. (forhold 6). Forurettede11 har nedlagt påstand om erstatning på 5.282,40 kr. (forhold 6).

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse dog alene for 5.817,60 kr. Forurettede12 har nedlagt påstand om erstatning på 4.000 kr. (forhold 7). Tiltalte har bestridt erstatningspligten men anerkendt kravets størrelse. Forening har nedlagt påstand om erstatning på 12.154,73 kr. (forhold 16). Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og anerkendt kravets størrelse dog alene for 5.384,51 kr.

Restaurant4 har nedlagt påstand om erstatning på 12.250 kr. (forhold 18). Tiltalte har anerkendt erstatningspligten men bestridt kravets størrelse. Forsikringsselskab1 har nedlagt påstand om erstatning på 6.157,33 kr. (forhold 23). Forurettede14 har nedlagt påstand om erstatning på 1.000 kr. (forhold 23). Tiltalte har bestridt erstatningspligten men anerkendt kravenes størrelser.

Sagens oplysninger

[FORKLARINGER UDELADT] Af retsgenetisk erklæring af 20. juli 2022 vedrørende forhold 1 det blandt andet: "… Dna-profilen taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at vare mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop fire personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra tre tilfældige personer i den danske befolkning.

Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte. …" Af retsgenetisk erklæring af 11. januar 2023 vedrørende forhold 17 fremgår blandt andet følgende: "… Dna-profilen for det påviste biologiske ovennævnte effekt, jf. erklæring C2022-…-1, taler for, at det undersøgte dna stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Beregningen galder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte. …" Af retsgenetisk erklæring af 11. november 2022 vedrørende forhold 22 fremgår blandt andet følgende: "… Dna-profilen taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.

Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte. …" Af retsgenetisk erklæring af 11. november 2022 vedrørende forhold 23 fremgår blandt andet følgende: "… Dna-profilen taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nere slægtninge til Tiltalte. …" Af retsgenetisk erklæring af 14. november 2022 vedrørende forhold 24 fremgår blandt andet følgende: "… Dna-profilen taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at bservere, hvis det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfaldig anden person i den danske befolkning.

Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte. …" Der blev den 15. september 2022 kl. 10.50 udtaget en blodprøve fra tiltalte, der påviste stoffet kokain med en mindsteværdi på 0,15 mg/kg og stoffet morfin med en mindsteværdi på 0,067 mg/kg.

Tiltalte er tidligere straffet gentagne gange for berigelseskriminalitet senest ved og af betydning for denne sag i øvrigt: ankedom dom af 9. oktober 2018 på fængsel i 1 år og 3 måneder samt betinget udvisning med prøvetid på 2 år for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 285, jf. § 276 og § 276 a, § 290, ankedom af 24. februar 2020 på fængsel i 9 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 285, jf. § 276 og § 276 a, dom af 22. december 2020 på fængsel i 1 år og 2 måneder samt advarsel om udvisning for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 245, § 276, jf. § 287, stk. 1, § 276 a og § 123, bødeforlæg af 25. maj 2022 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf, § 287, stk. 1, bødeforlæg af 10. juni 2022 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf, § 287, stk. 1.

Udlændingestyrelsen har den 23. februar 2023 udtalt følgende: "... Opholdsgrundlag og længde Tiltalte er ifølge Det Centrale Personregister (CPR) indrejst den 10. marts 1988. Der fandtes på daværende tidspunkt ikke elektroniske registre for udlændinge, som kan bekræfte denne oplysning. Ifølge udlændingeregistret er Tiltalte den 31. marts 193 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Han havde oprindelig en asyltilladelse. Dette ses manuelt konverteret i systemet, da det blev oprettet i 1993. Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 10. marts 1988, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Da der er usikkerhed om den præcise registrering lægges til grund, at Tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark siden 10. marts 1988, hvilket er cirka TID, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes.

At Udlændingestyrelsen ikke præcist kan oplyse længden af pågældendes lovlige ophold i Danmark ses ikke at have betydning for hjemlen, idet pågældende uanset hvad har opholdt sig i Danmark i mere end 9 år. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 2, nr. 3 og nr. 4.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 2 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 3 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 4 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 16. september 2020.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: Indrejste i Danmark i 1988 med sine forældre og søskende Bor hos sin mor Har gået i skole til og med 8. klasse Har gået på produktionsskole, men ikke husker om han afsluttede Ikke rigtig har haft et job Taler, skriver og laser dansk Har en dårlig helbredstilstand, idet han har knust sin ryghvirvel samt fået skåret sener over i armen ligesom han har det dårligt psykisk Bruger brun heroin, hash samt nogle gange amfetamin og kokain Har varet narkoman i 10 år og nu får metadon hver dag Ikke får medicin for rygskaden Ikke mener at rygskaden, skaden i armen eller hans mentale tilstand kan behandles i Libanon Har været arabisk gift med en som han har et forhold til endnu Ikke har børn Har herboende mor og 13 søskende som han har kontakt med Ikke ved om han har familie i Libanon Var børnesoldat i Libanon fra han var 9 år til 12 år Det fremgår tillige af anklagemyndighedens oplysninger, at politiet har forsøgt at få kontakt til Tiltalte med henblik på at foretage en ny § 26 afhøring, men at dette ikke har været muligt.

Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte ikke er gift eller har børn. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 1 år og 6 måneders varighed, kan Udlændingestyrelsen umiddelbart tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der kan være hensyn efter udlændingelovens § 26, stk. 2, som Udlændingestyrelsen ikke har kendskab til, som følge af at der ikke er foretaget en afhøring af Tiltalte herom, og derfor ikke kan sammenholde med anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 2, nr. 3 og nr. 4. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejse-forbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen.

En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7. ..." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kan bekræfte de personlige forhold. Hans familie bor rundt om i Danmark. Han har ikke været i Libanon, siden han forlod landet. Han kan tale arabisk på gadeniveau men ikke skrive det. Han er misbruger.

Han har en kæreste, som han har været sammen med i 3 år. Kæresten er etnisk dansk, og hun har 1 barn. Hans ene ryghvirvel er knust, og han er i behandling for det. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. december 2022.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 2, 4, 6, 8, 10-15 og 18-21: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 2, 4, 6, 8, 10-15 og 18-21. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold. Forhold 1: Af anmeldelsesrapporten og af fotorapporten fremgår, at rude er knust i terrassedør, hvorefter der er sket håndsindrækning til håndtag.

Dna er sikret fra indvendig vrider på terrassedøren. Af retsgenetisk erklæring af 20. juli 2022 fremgår, at dna-profilen taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Dette sammenholdt med, at tiltalte opholdt sig og boede i Aarhus samt dennes historik med berigelseskriminalitet sammenholdt med, at tiltalte ikke har nogen forklaring på, hvordan hans dna er havnet indvendigt på terrassedøren, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 1. Forhold 3: Tiltalte har i forhold 3 alene erkendt tyveri af to elløbehjul og ikke i forening med andre.

Tiltalte har forklaret, at oplysningen om, at der var brudt op og dermed adgang til kælderen blev givet til ham og de øvrige, som opholdt sig på Center, hvorefter tiltalte og flere andre begav sig hen til kælderen. På video ses tiltalte i forening med to andre personer herunder Person1 foran gitterdør til kælderrum, hvor tiltalte rækker ind gennem gitterdør og åbner denne fra indersiden af.

Uanset tiltaltes forklaring om, at der allerede var brudt op til kælderen, lægger retten derfor til grund, at der er tale om indbrudstyveri omfattet af straffelovens § 276 a, idet tiltalte uberettiget skaffede sig adgang til kælderrummet, der ikke var frit tilgængeligt. Tiltalte ses på videoen forlade stedet med to elløbehjul og cykelhjelme, mens de øvrige angivne effekter blev taget fra stedet af de andre personer.

Uanset at tiltalte alene forlod stedet med to elløbehjul og cykelhjelme lægger retten under de ovenfor angivne omstændigheder til grund, at tiltalte gik med de øvrige i samlet flok til stedet med den hensigt at stjæle fra kælderen, og at tiltalte har været klar over, at alle personerne havde denne hensigt. Retten finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 3 som anført i tiltalen.

Forhold 5: På baggrund af tiltaltes forklaring lægger retten til grund, at tiltalte ikke modtog en nøgle, da han lånte knallerten, og at tændingslåsen var opbrudt. Retten finder det på det grundlag bevist, at tiltalte har vidst eller haft formodning om, at knallerten var stjålet og derfor er skyldig i forhold 5. Forhold 7: Tiltalte har ikke afvist at have været på stedet.

På baggrund af den klare og troværdige forklaring fra Vidne1, der genkendte tiltalte fra Center, samt så tiltalte hænge med sine ben ud af bilens vindue og efterfølgende stige ud af bilen med en taske eller en laptop i hånden, er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 7. Forhold 9: Tiltalte har erkendt, at han kørte på knallerten.

Han har erkendt, at han vidste, at knallerten var stjålet til politirapport men har i retten forklaret, at han har blandet to forhold sammen, så han vidste ikke, at denne var stjålet.

Henset til at politiet stoppede tiltalte på knallerten og i den forbindelse foretog afhøring af tiltalte sammenholdt med tiltaltes forklaring om, at knallerten skulle være givet i gave til personen, som tiltalte lånte den af, finder retten det bevist, at tiltalte vidste eller bestemt måtte formode, at knallerten strammede fra tyveri. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 9. Forhold 16: Tiltalte har erkendt tyveri.

Retten har ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han ikke havde knust ruden, men alene rakte ind og tog nøglerne. På den baggrund finder retten det alene bevist, at tiltalte er skyldig i tyveri i forhold 16 efter straffelovens § 276. Forhold 17: Af anmeldelsesrapporten og af fotorapporten fremgår, at rude til forretning er knust, og der er sikret dna fra glasrester.

Af retsgenetisk erklæring af 11. januar 202 fremgår, at dna-profilen taler for, at en del af det undersøgte dna stammerfra Tiltalte. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at vare mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Dette sammenholdt med, at tiltalte opholdt sig og boede i Aarhus samt dennes historik med berigelseskriminalitet sammenholdt med, at tiltalte ikke har nogen forklaring på, hvordan hans dna er havnet på ruderesterne, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 17.

Forhold 22: Af anmeldelsesrapporten og af fotorapporten fremgår, at der er sket indgang via hoveddør ved rudeknusning og herefter håndsindrækning og påvirkning af indvendig vrider, og der er sikret dna fra gitter på indvendig side af rude. Af retsgenetisk erklæring af 11. november 2022 fremgår, at dna-profilen taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.

Dette sammenholdt med, at tiltalte opholdt sig og boede i Aarhus samt dennes historik med berigelseskriminalitet sammenholdt med, at tiltalte ikke har nogen forklaring på, hvordan hans dna er havnet indvendigt på ruderesterne, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 22.

Forhold 23: Af anmeldelsesrapporten og af fotorapporten fremgår, at der er sket indgang via aflistet rude i kældervindue, og der er foretaget dna-analyse fra sort kasse i rummet, som var blevet flyttet på. Af retsgenetisk erklæring af 11. november 2022 fremgår, at dna-profilen taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Dette sammenholdt med, at tiltalte opholdt sig og boede i Aarhus samt dennes historik med berigelseskriminalitet sammenholdt med, at tiltalte ikke har nogen forklaring på, hvordan hans dna er havnet på ruderesterne, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 23.

Forhold 24: Af anmeldelsesrapporten og af fotorapporten fremgår, at der er sket indgang via hoveddør, som var knust og åbnet via indvendig vrider. Der blev sikret blod fra den knuste rude. Af retsgenetisk erklæring af 14. november 2022 fremgår, at dna-profilen taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Dette sammenholdt med, at tiltalte opholdt sig og boede i Aarhus samt dennes historik med berigelseskriminalitet sammenholdt med, at tiltalte ikke har nogen forklaring på, hvordan hans dna er havnet indvendigt på ruderesterne, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 24.

Straffen fastsættes til fængsel i1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 121, § 276, herunder til dels § 21, § 276 a, § 293, stk. 1, færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 81, stk. 1, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, stk. , jf. bilag 1, liste A, nr. 2, jf. til dels straffelovens § 89.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på antallet af indbrudstyverier, værdierne samt at tiltalte gentagne gange tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj i år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2.

Betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 2 for at udvise tiltalte er opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises af Danmark, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til respekt for privatliv og familieliv.

Tiltalte er kommet til Danmark som 13 årig og har sin mor og søskende boende i Danmark. Udvisning vil derfor udgøre et indgreb i hans ret til privatliv, jf. artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at forebygge uro eller forbrydelse.

Det beror på en proportionalitetsafvejning. I afvejningen indgår på den ene side det samfundsmæssige behov for udvisning, særligt under hensyn til karakteren af den kriminalitet, som tiltalte nu og tidligere har begået. På den anden side indgår varigheden af tiltaltes ophold her i landet og i Libanon og styrken af hans familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og Libanon.

Der skal efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre udvisning af en person, der som tiltalte er indrejst i Danmark som barn og har haft det meste af sin barn- og ungdom her i landet. Det fremgår af sagens oplysninger, at tiltalte er statsløs palæstinenser fra Libanon. Han kom til Danmark som 13-årig med sin familie i 1988.

Han har sin mor og søskende i Danmark. Han taler, skriver og læser dansk og taler kun lidt arabisk og skriver ikke sproget. Han har aldrig besøgt Libanon og har ikke kendt familie der. Tiltalte har gennem længere årrække været stofmisbruger, har ingen uddannelse og ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Tiltalte har en lang række domme bag sig og har afsonet over 17 års fængsles.

Tiltaltes tilknytning til Danmark er på dette grundlag langt stærkere end hans tilknytning til Libanon.

Uanset at tiltalte tidligere har fået betinget udvisning og advarsel, finder retten, at arten og grovheden af såvel nuværende og tidligere begået kriminalitet efter en samlet vurdering ikke er så tungtvejende, at udvisning kan finde stede uden at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser heller ikke selv om, udvisning alene sker med et mindre antal års indrejseforbud.

Tiltalte frifindes derfor for udvisningspåstanden. Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt. Retten udskyder dog kravene fra Forurettede11, Restaurant4 og dele af det fremsatte krav fra Forening til eventuelle civile søgsmål grundet manglende dokumentation, jf. retsplejelovens § 992.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra endelig dom. Hos tiltalte konfiskeres 4.715 kr. og 1,35 gram heroin. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forsikringsselskab1, SE…, Adresse13, 2750 Ballerup betale 7.235,66 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 1). Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede4, Adresse1, 8210 Aarhus V betale 1.300 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 1). Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede5, Adresse14, 8200 Aarhus N betale 3.749 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 2).

Tiltalte skal inden 14 dage til Forsikringsselskab2, SE… , Adresse15, 2750 Ballerup betale 8.406,01 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 3.1). Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede6, Adresse16, 8240 Risskov betale 1.500 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 3.1).

Tiltalte skal inden 14 dage til Filial Af Forsikringsselskab3, SE…, Adresse17, 2450 København Sv betale 7.839,64 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 3.2).

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede7, Adresse18, 8464 Galten betale 2.083 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 3.2) Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede8, Adresse19, 8920 Randers Nv betale 3.300 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 3.3) Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede9, Adresse20, Skanderborg Bakker, 8660 Skanderborg betale 3.499 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 3.5).

Tiltalte skal inden 14 dage til Forsikringsselskab2, SE…, Adresse15, 2750 Ballerup betale 5.000 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 4). Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede10, Adresse21, 8530 Hjortshøj betale 900 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 4).

Tiltalte skal inden 14 dage til Forsikringsselskab4, SE…, c/o Postboks …, Adresse22, 2100 København Ø betale 5.817,60 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 6). Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede12, Adresse23, 8270 Højbjerg betale 4.000 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 7).

Tiltalte skal inden 14 dage til Forening, SE… , Adresse24, 8000 Aarhus C betale 5.384,51 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 16). Tiltalte skal inden 14 dage til Forsikringsselskab1, SE…, Adresse13, 2750 Ballerup betale 6.157,33 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 23).

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede14, Adresse25, 8000 Aarhus C betale 1.000 kr. med tillæg af procesrente fra dom (forhold 23). ::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 12. afdelings

DOM

(dommerne Stig GlentMadsen, Astrid Bøgh og Emil Revsgaard Larsen (kst.) med domsmænd) Dato: 25. oktober 2023 Rettens sagsnr.: S–0722–23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1975, (advokat Mikkel Holsteen Cramer, Kolding) Retten i Aarhus har den 27. marts 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 15-606/2023).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder navnlig således at tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte, Tiltalte, har påstået frifindelse i sagens forhold 1, 17 og 22-24 og i øvrigt formildelse af straffen. Tiltalte har ingen bemærkninger til byrettens bestemmelse om konfiskation og førerretsfrakendelse, som ikke er omfattet af hans anke.

Anklagemyndigheden har gentaget påstandene om erstatning i forhold 1 og 23. Tiltalte har i forhold 1 og 23 som for byretten bestridt erstatningspligten, men anerkendt kravenes størrelse.

Supplerende oplysninger Tiltalte er tidligere straffet blandt andet ved Dom af 3. januar 2002 med fængsel i 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, jf. til dels § 21, og § 290, stk. 1, Dom af 9. oktober 2002 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, Dom af 14. juli 2003 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, jf. til dels § 21 og § 23, Dom af 20. oktober 2003 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 124, jf. § 21, jf. § 89, Dom af 22. oktober 2003 med fængsel i 14 dage for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 2, Dom af 3. december 2004 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, § 260, nr. 1, § 261, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer, Dom af 15. december 2004 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, § 285, jf. § 276, jf. til dels § 21, § 290, stk. 1, § 124, stk. 1, våbenloven, lov om euforiserende stoffer og lægemiddelloven, Dom af 5. januar 2005 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer, Dom af 6. januar 2006 med fængsel i 50 dage for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, § 290, stk. 1, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer, Dom af 2. marts 2006 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, Dom af 16. februar 2007 med fængsel i 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, jf. til dels § 21, § 290, stk. 1, jf. § 21, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer, Dom af 29. november 2007 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, § 119, stk. 1, § 121 og våbenloven, Dom af 10. marts 2008 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, jf. til dels § 21 og § 89, Ankedom af 3. marts 2010 med fængsel i 1 år og 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, jf. til dels § 21, § 123, § 244, jf. § 247, stk. 1, § 121, § 124, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer, Ankedom af 14. september 2011 med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 285, jf. § 276, jf. til dels § 21, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer, Dom af 7. maj 2012 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, og våbenloven, Dom af 8. februar 2013 med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, og straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, Dom af 16. august 2013 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 121 og § 266, Dom af 22. oktober 2015 med bøde for overtrædelse af straffelovens § 287, jf. § 276, Dom af 16. november 2015 med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, § 245, stk. 1, jf. § 21, § 285, jf. § 276 og § 291, stk. 1.

Der var tale om en fællesstraf med reststraffe på 34 dag og 51 dage efter prøveløsladelser af 12. december 2013 og 20. maj 2014.

Dom af 16. marts 2017 med bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, Ankedom af 9. oktober 2018 med fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276 og § 276 a, jf. dagældende § 276, jf. til dels § 21, § 293, stk. 1, og § 290, stk. 1, samt knivloven.

Tiltalte blev desuden betinget udvist af Danmark med en prøvetid på 2 år, Ankedom af 24. februar 2020 med fængsel i 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276 og § 276 a samt § 266.

Straffen var en fællesstraf med en reststraf på 32 dage efter prøveløsladelse den 25. april 2019, Dom af 9. juni 2020 med bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, Dom af 22. december 2020 med fængsel i 1 år og 2 måneder for overtrædelse af straffelovens § 287, jf. § 276, § 276 a, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels § 21, § 123 og § 266.

Tiltalte blev tildelt en advarsel om udvisning, Dom af 10. august 2021 med bøde for overtrædelse af straffelovens § 287, jf. § 276, Bødeforelæg af 25. maj 2022 for overtrædelse af straffelovens § 287, jf. § 276, og Bødeforelæg af 10. juni 2022 for overtrædelse af straffelovens § 287, jf. § 276.

Det er oplyst, at Tiltalte under sit ophold i Danmark har afsonet fængselsstraf i 17 år, 10 måneder og 25 dage i perioden fra den 3. juni 1991 til den 9. februar 2023. Ved afsigelsen af denne dom har han været frihedsberøvet som følge af kriminalitet i lidt mere end 18 år. Forklaringer Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. [FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder resultaterne af de retsgenetiske undersøgelser, tiltræder landsretten af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1, 17, 22-24. Straffastsættelsen og erstatning Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket.

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning for så vidt angår forhold 1 og forhold 23. Spørgsmålet om udvisning Tiltalte har haft lovligt ophold her i landet i mere end 9 år og er ved dommen idømt en ubetinget fængselsstraf på mere end 1 år for flere strafbare forhold. Landsretten tiltræder derfor, at betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 2, er opfyldt.

Som anført af byretten skal tiltalte derfor udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv.

Efter oplysningerne om varigheden af tiltaltes ophold her i landet og hans relation til herboende familiemedlemmer vil udvisning utvivlsomt indebære et alvorligt indgreb i tiltaltes ret til privatliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om dette kan anses for nødvendigt for at forebygge uro og forbrydelse, jf. konventionens artikel 8, stk. 2.

Dette beror som anført af byretten på en proportionalitetsafvejning af de af byretten nævnte forhold, jf. herved Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008, Maslov mod Østrig Tiltalte er nu idømt en fængselsstraf på 1 år og 6 måneder for navnlig indbrudstyverier, herunder i en række private hjem og butikker, og dermed den strengeste straf for denne form for kriminalitet i den almindelige straffebestemmelse i straffelovens § 285 uden særligt skærpende omstændigheder.

Tiltalte er massivt forstraffet for ligeartet kriminalitet gennem de seneste godt 20 år og har modtaget flere længerevarende fængselsstraffe herfor. Der er derfor betydelig risiko for, at han vil fortsætte med at begå kriminalitet. Tiltalte er desuden tidligere straffet flere gange for personfarlig kriminalitet, herunder røveri, vold og trusler – senest ved dom af 22. december 2020.

Ved denne dom blev han tildelt en advarsel om udvisning, og han var forud herfor idømt en betinget udvisning ved ankedom af 9. oktober 2018 med 2 års prøvetid. Tiltalte må anses for dårligt integreret i det danske samfund.

Landsretten er dog enig med byretten i, at tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknytning til Libanon, og at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at udvise ham. Tiltaltes tilknytning til Libanon må anses for relativt begrænset, men han kan tale arabisk, ligesom han har haft sin opvækst i Libanon i de første 13 år af sit liv.

Han må den på baggrund og efter kontakten med sine herboende libanesiske familiemedlemmer, herunder navnlig sin mor, have et sådant kendskab til den libanesiske kultur, at han ikke vil være uden forudsætninger for at kunne klare sig i hjemlandet. Tiltalte er ved dommene i 2018 og 2020 advaret om, at fortsat kriminalitet vil kunne medføre udvisning.

Herefter og efter karakteren og alvoren af den kriminalitet, som tiltalte har begået i den aktuelle sag og tidligere, og som også for så vidt angår berigelseskriminaliteten i form af indbrud er til stor gene for de forurettede og skadelig for samfundet, finder vi efter en samlet vurdering, at der uanset tiltaltes stærke tilknytning til Danmark foreligger sådanne meget tungtvejende grunde, som kan retfærdiggøre udvisning af tiltalte med et indrejseforbud på 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet gælder fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Erstatningen skal betales inden 14 dage.

AM2023.10.25V
Landsretten bemærkede, at udvisning ville indebære et alvorligt indgreb i Ts privatliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 1, og anførte med henvisning til artikel 8, stk. 2, og Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 (Maslov mod Østrig), at spørgsmålet herefter er, om udvisning er nødvendig for at forebygge uro og forbrydelse.
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/a952d853-08d1-4ca1-97dc-0aed129928fb