OLR — Østre Landsret
SS-3281/2011-OLR
OL-2012-Ø-00047
SD10N -
DOM
Bevisanke (Nye regler)
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 155.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 14. marts 2012 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Thomas Lohse og Mette Undall-Behrend (kst.) med domsmænd).
11. afd. nr. S-3281-11: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (cpr.nr. Født 1963) (advokat Georg Steensboe, besk.)
Odense Rets dom af 24. oktober 2011 (12-5293/2011) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse for forhold 2 og påstanden om udvisning.
Det er for landsretten oplyst, at tiltaltes frifindelsespåstand er begrundet i, at han ikke me-ner at have haft kendskab til, at han var frakendt førerretten i Danmark.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Tiltalte var ikke mødt trods lovlig tilsigelse.
Supplerende sagsfremstilling
Af udtalelse af 12. oktober 2011 fra Udlændingestyrelsen fremgår blandt andet følgende:
- 2 -
…
Opholdsgrundlag og længde Det er oplyst, at pågældende indrejste i Danmark den 9.september 2011. Pågældende har ingen opholdstilladelse i Danmark, og der er ikke registreret nogen sag hos Udlændingeservice eller Statsforvaltningerne.
Idet pågældende ikke er tilmeldt folkeregistret og ikke har indgivet ansøgning om EU/EØS-registreringsbevis, har han således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændinge-lovens § 27. Udlændingeservice bemærker, at pågældende har et dansk CPR-nr., men at det af Det Centrale Personregister fremgår, at pågældende ikke har bopæl i Dan-mark.
Udvisningshjemmelen Udlændingeservice er af den opfattelse, at opholdets længde og karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 2. Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idøm-mes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingeservice bemærke følgende: - at pågældende, i henhold til egne oplysninger, har en stor tilknytning til Danmark, idet hans ægtefælle og 2 børn, der er henholdsvis 18 og 20 år gamle, bor i Danmark,
- at pågældende, i henhold til egne oplysninger, i tilfælde af udvisning, vil miste kontakten til sine herboende familiemedlemmer,
- at pågældende, i henhold til egne oplysninger, senest har talt med sine børn i sommeren 2010. Udlændingeservice bemærker, at pågældende senere oplyser, at han kommunikerer med sine børn pr. e-mail,
- at pågældende ikke har boet sammen med sin ægtefælle i 7 år, og at han se-nest har set sin ægtefælle i Polen i december 2010. Udlændingeservice be-mærker, at pågældende et andet sted i afhøringen oplyser, at han ikke har været i Polen de sidste 10 år, og at pågældende senere forklarer, at han kun kommunikerer med sin ægtefælle pr. e-mail,
- at pågældende ægtefælle overfor politiet har oplyst, at hun er i gang med at blive separeret fra den pågældende, hvilket pågældende oplyser ikke er sandt, idet han ikke ønsker at indvillige i en skilsmisse,
- at pågældende først forklarer, at han har boet og arbejdet i Danmark, hvor han arbejdede for ”Dansk Overfladeteknik” i By 4, og at han senere flyt -tede til Tyskland, og at han foreholdt oplysninger fra SKAT om, at han har modtaget lønudbetalinger fra ”Flex Workers ApS” , ”Virksomhed” og ”Virksomhed ApS” i 2008 og 2009, har oplyst, at det forment -lig er korrekt, at han har arbejdet i Danmark i 2008 og 2009, men at han ik-ke har boet i Danmark, idet han har kørt fra Flensborg, hvor han boede, til arbejde i Danmark,
- 3 -
- at pågældende er 48 år gammel og har ikke nogen helbredsmæssige proble-mer,
- at pågældende, i henhold til egne oplysninger, ikke har nogen tilknytning til Polen, idet han ikke har boet i Polen i de sidste 20 år, ikke har besøgt Polen i de sidste 10 år, og at han ikke har nogen familie i Polen,
- at pågældende på nuværende tidspunkt bor i Rensburg, Tyskland, samt - at pågældende oplyser, at han havde planer om at arbejde i Danmark, men kan ikke nærmere redegøre for hvem han skulle arbejde for.
…
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelo-vens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Udlændingeservice skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedevæ-relse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grund-læggende samfundshensyn.
…
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 50 dages varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, kan Ud-lændingeservice tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisnings-spørgsmålet.
…
Tiltalte er tidligere straffet
ved dom af 1. april 2009 afsagt af Retten i Kolding for spirituskørsel begået den 27. februar 2009 med en promille på 1,86, ved dom af 6. juli 2010 afsagt af Retten i Kolding for spirituskørsel begået den 20. maj 2010 med en promille på 2,84 og for kørsel i frakendelsestiden, og ved dom af 24. september 2010 afsagt af Retten i Esbjerg for spirituskørsel begået den 4. juli 2010 med en promille på 2,65 og for kørsel i frakendelsestiden.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. september 2011 til den 3. ok-tober 2011.
Landsrettens begrundelse og resultat
- 4 -
Efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes, at tiltalte findes skyldig efter anklageskriftet i forhold 2, idet hans indsigelse om ukendskab til, at han var frakendt førerretten, tilside-sættes som utroværdig.
Det tiltrædes, at straffen er fastsat til fængsel i 50 dage, jf. færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 1 og 6, jf. § 53, stk. 1, og § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, og at tiltalte er frakendt retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 10 år fra endelig dom, jf. færdsels-lovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128.
Efter de foreliggende oplysninger finder landsretten ikke, at der foreligger forhold omfattet af udlændingelovens § 26, stk. 1, der må antages at virke særlig belastende, og finder såle-des, at betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 2, jf. § 26, stk. 1, er opfyldt.
Spørgsmålet om udvisning skal endvidere vurderes efter EU-reglerne, jf. udlændingelo-vens § 2, stk. 3.
Tiltalte er fra 2009 til nu straffet for fire tilfælde af spirituskørsel med promiller på hen-holdsvis 1,86, 2,84, 2,65 og nu 3,13 og er allerede i 2009 frakendt førerretten ubetinget herfor. Han har således ved sin adfærd gentagne gange inden for få år udgjort en betydelig fare for andre trafikanter, og hans adfærd findes derfor at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet).
Tiltalte har ikke opholdstilladelse i Danmark og har ikke haft arbejde i Danmark siden 2009. Han kender ikke adressen på sin hustru og myndige datter i Danmark, og han har ikke kunnet komme sin myndige søns adresse nærmere end By 3.
Han har endvi-dere oplyst til Udlændingeservice, at han bor i Tyskland, at han kommunikerer med sin familie pr. e-mail, at han ikke har boet sammen med sin ægtefælle i 7 år, at han senest har set hende i december 2010 og senest har talt med sine børn i sommeren 2010.
Tiltaltes til-knytning til Danmark findes på den baggrund at være så ringe, at udvisning med indrejse-forbud i 6 år ikke kan anses for stridende mod proportionalitetsprincippet i opholdsdirekti-vet, jf. artikel 33, jf. artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 1.
- 5 -
Tiltalte udvises derfor i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2, med et indrejseforbud på 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
