AM2025.10.09Ø

AM2025.10.09Ø Retten på Frederiksbergs

DOM

Dato: 12. oktober 2022 Rettens sagsnr.: 9281/2021 Politiets sagsnr.: SAK-2019-3100101-472 Erstatningssøgende Erstatningssøgende1 og Erstatningssøgende2 mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund og parternes påstande.

Statsadvokaten i København har ved tilkendegivelse af 19. august 2021 i medfør af retsplejelovens § 1018 f den 27. september 2021 indbragt en sag for retten, hvor Erstatningssøgende1 og Erstatningssøgende2 har fremsat krav om erstatning i anledning af, at de erstatningssøgende har været varetægtsfængslet sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81a, stk. 2, jf. stk. 1 Erstatningssøgende1 har påstået sig tilkendt en erstatning på 816.700 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. maj 2019 for frihedsberøvelse fra den 6. december 2017 indtil den 21. marts 2019, herunder 12 dage i isolation.

Kravet er opgjort således: 2017: Første døgn 6.500 kr. 12 dages isolation a 1.100 kr 13.200 kr. 13 dage a 800 kr. 10.400 kr. 2018: 365 dage a 850 kr. 310.250 kr. 2019: 80 dage a 850 kr. 68.000 kr. i alt 408.350 kr. Forhøjelse med 100 % 816.700 kr.

Erstatningssøgende2 har påstået sig tilkendt en erstatning på 215.700 kr. med tillæg af procesrente fra den 29. april 2019 for varetægtsfængsling fra den 22. november 2018 indtil den 21. marts 2019. Erstatningskravet er opgjort således: 2018: Første døgn 6.700 kr. 39 dage a 850 kr. 33.150 kr. 2019: 80 dage a 850 kr. 68.000 kr. i alt 107.850 kr.

Forhøjelse med 100 % 215.700 kr Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af erstatningskravene. De erstatningssøgende blev ved dom af 21. marts 2019 afsagt af Retten på Frederiksberg frifundet for den rejste tiltale. Oplysningerne i sagen. Statsadvokaten traf den 13. april 2022 afgørelse vedrørende Erstatningssøgende1’s erstatningskrav. Af afgørelsen fremgår blandt andet: "...

Ikke erstatning for frihedsberøvelse Jeg har i dag besluttet ikke at imødekomme dit krav om erstatning til Erstatningssøgende1. Begrundelsen herfor fremgår nedenfor. Sagsforløb Erstatningssøgende1 blev anholdt den 5. december 2017, kl. 9.45.

Han var sigtet for to forhold af drabsforsøg i forbindelse med en konflikt mellem banderne LTF og Brothas og med gerningssteder på Nørrebro i København (forhold 1 og 2) efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1 (bilag Q-3-8-11, s. 3563). Han blev varetægtsfængslet som begrundet mistænkt for disse forhold.

Erstatningssøgende1 blev frifundet ved dom afsagt den 21. marts 2019 af Retten på Frederiksberg med dissens. Han blev løsladt samme dag kl. 13.20. Frihedsberøvelsen varede således 472 påbegyndte døgn. I alt 14 personer var tiltalt for de to forhold og en 15. person Person1 var tiltalt for medvirken ved som ledende medlem af LTF at have arrangeret de to drabsforsøg (forhold 3).

Heraf blev 10 tiltalte ved Retten på Frederiksbergs dom af 22. marts 2019 fundet skyldige i forhold 1 og 2, som dog blev henført under straffelovens § 245 om særlig rå, brutal eller farlig vold og forsøg herpå, og strafskærpelsesreglen i § 81 a, stk. 1 fandt anvendelse, da forholdene havde baggrund i eller var egnede til at fremkalde en konflikt mellem grupper bevæbnet med skydevåben.

Det blev herved lagt til grund, at de domfældte var medlemmer af eller tilknyttet LTF og at forhold 1 og 2 var aktioner fra banden LTFs side rettet mod banden Brothas som en del af en igangværende konflikt mellem disse bandegrupperinger. Der blev udmålt fængselsstraffe på mellem 3 år og 6 måneder og 6 år. Dommen af 22. marts 2019 er anket. Person1 blev frifundet.

I dommene fra Retten på Frederiksberg er følgende lagt til grund om forhold 1 og 2: Forhold 1 Mandag den 23. oktober 2017 omkring kl. 17.50 indfandt tre biler (en sort Mercedes med reg.nr. Bil1, en grå Mercedes med reg.nr. Bil2 og en mørk Hyundai med reg.nr.

Bil3) sig ved Hothers Plads, Nørrebro i København, hvorfra 12 personer med maskering eller anden hovedbeklædning, der dækkede ansigtet, steg ud og løb ind i Mjølnerparken. De tre chauffører forblev i bilerne. Mindst 6 af de 12 personer bar i hænderne genstande, der kunne benyttes som slag- og stikvåben.

På videoovervågning fra gerningsstedet ses flere fødder og ben, der hastigt bevægede sig væk, idet gruppen på 12 personer nærmede sig. De 12 personer intensiverede herefter deres løb og slap væk. På den baggrund har retten lagt til grund, at de 12 personer på videoovervågningen satte efter de personer, hvis ben var synlige.

De 12 personer fordelte sig herefter i bilerne og kørte sammen i høj fart fra stedet mod Tagensvej. Forhold 2 K1. 17.58 standsede to af bilerne (Bil1 og Bil3) ud for Adresse1, Nørrebro i København. Flere personer steg ud og henvendte sig til Person2, der stod og ventede ved et busstoppested. En af personerne spurgte Person2, om han var fra Nordvest.

Person2 har forklaret, at han forstod spørgsmålet som, hvorvidt han havde tilknytning til bandegrupperingen i Nordvest. Person2 nåede akkurat at svare nej til spørgsmålet, hvorefter han fik et slag i hovedet, der medførte, at han faldt. Herefter blev Person2 tildelt adskillige slag, spark, stik og snit mod bl.a. overkroppen og hovedet.

Volden resulterede i en skade — i form af en punkteret lunge — der påviseligt var konkret, potentielt livsfarlig, mens den øvrige vold, i hvert fald samlet set, havde en sådan farlig karakter og et sådant omfang — med bl.a. 8 knivstik i ryggen, med gabende sår til følge, og stump vold mod hovedet, bl.a. forøvet med koben og hammer — at der var en ikke ubetydelig risiko for, at denne vold kunne resultere i døden.

Efterforskning Der blev optaget et ATK-foto af Bil3 ca. 180 meter fra gerningsstedet i forhold 2, ca. 2 minutter før forhold 2 blev begået. Ud fra dette foto identificerede politiet føreren af bilen som Person3, medlem af LTF Køge (se bilag B-1-6, s. 269, Q-3-1, s. 1929 og Q-3-1-1, s. 1933, Q-3-1-2 s. 1937).

Der blev herefter indhentet videoovervågning fra Karle-mosen i Køge, der var et kendt LTF-tilholdssted, med henblik på at udfinde og identificere yderligere gerningsmænd. På videoovervågningen ses Erstatningssøgende1 at ankomme i en bil til Karlemosevej i Køge kl. 14.10 på gerningsdagen sammen med en række personer, der alle ifølge politiet er tilknyttet/medlemmer af LTF.

Indholdet af videoen beskrives yderligere i afsnittet ”Grundlovsforhøret”. Det var politiets efterretnings- og analyseenheds vurdering, at Erstatningssøgende1 på gerningstidspunktet var medlem af bandegrupperingen LTF Loyal To Familia BGP afdeling Køge (bilag Q-3-8-2, s. 3546, Q-3-8-3, s. 3549, Q-3-8-3-1, s. 3550, Q-3-8-19, s. 3619, og Q-3-8-11-1, s. 3566).

Af de historiske kaldsdata fra gerningsdagen vedrørende Erstatningssøgende1s telefonnummer Telefonnummer1 (som han senere til retsbogen har vedstået som sit) fremgik, at telefonen kl. 13:59 til 14:48 gik på master, der dækkede området omkring Adresse4, hvor Erstatningssøgende1 ses på overvågningsvideoen i samme tidsrum (bilag Q-3-8-18, s. 3608).

Det fremgik endvidere, at Erstatningssøgende1s telefonnummer blev brugt ved kontakt til mobilmaster på Nørrebro forud for og efter gerningstidspunkterne i forhold 1 og 2: Kl. 17:43 gik Erstatningssøgende1s telefon på en mast beliggende Adresse2, der dækker et område tæt ved Tjørnegade (bilag Q-3-8-18, s. 3608).

Kl. 18.03.59 gik Erstatningssøgende1s telefon på en mast på Adresse3 (se bilag Q-3-8-18, s. 3608 og Q-3-8-18-1, s. 3614). Kl. 17:43 gik telefonen som sagt på en mast beliggende Adresse2, der dækker et område tæt ved Tjørnegade, hvor politiet ud fra gps-oplysninger vidste, at Mercedes Bil1, der var anvendt ved forhold 1 og 2, kørte fra Tjørnegade kl. 17.38 (bilag Q-3-8-18 s. 3610). På Bil1 var påsat en gps-tracker.

Af gps-oplysningerne fremgår det, at Bil1 sig på Tjørnegade på Nørrebro i København indtil kl. 17.38, hvorefter den forlod stedet og kl. 17.50 ankom til Hothers Plads, som er gerningssted i forhold 1 (bilag G-1-0-1, s. 1248). Dette kunne betyde kontakt mellem erstatningssøgende og personer i Mercedesen.

Det er i dommene lagt til grund, at Mercedesen parkerede omkring Tjørnegade lige bag Assistens Kirkegård ca. kl. 17.33, og at en forsamling af maskerede og mørkklædte personer, som et vidne have observeret på Assistens Kirkegård omkring kl. 17.30, var de samme som var med i aktionen rettet mod Brothas i forhold 1, og at denne aktion dermed var koordineret og planlagt.

Herudover var indgået en række andre oplysninger i politiets efterforskning. Disse beskrives i afsnittet ”Grundlovsforhøret”. Grundlovsforhøret Erstatningssøgende1 blev anholdt den 5. december 2017, kl. 9.45 og sigtet for drabsforsøg efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1 (bilag Q-3-8-11, s. 3563).

Ved afhøring af 5. december 2017 ønskede Erstatningssøgende1 ikke at udtale sig til politiet (bilag Q-3-8-12, s. 3576). Under grundlovsforhøret nægtede Erstatningssøgende1 sig skyldig, og udtalte sig ikke yderligere (bilag R-0-5, s. 5758). Under grundlovsforhøret blev der dokumenteret fra bl.a. bilag Q-2-1 (s. 1808), som er en rapport politiet har udarbejdet om indholdet af videoovervågning optaget i Adresse4 i Køge.

I rapporten er det som politiets opfattelse anført bl.a., at der den 23. oktober 2017 kl. 14.10 ankom to LTF-puljebiler samtidig til et af LTF´s kendte opholdssteder foran opgang ... på Karlemosevej i Køge. Fra bilerne steg der i alt 7 personer ud. De var alle medlemmer/tilknyttet LTF. Alle var iført mørkt tøj med hætter. Den ene af personerne er Erstatningssøgende1. Person4 og Person5 var også tilstede.

Deres adfærd virkede meget urolig, og de lod til at være i beredskab/spændte. De gik rundt uden for opgangen og der var aktivitet på telefonerne. En af personerne uddelte mørkt tøj til de andre. Den ene af personerne afprøvede en beklædningsgenstand foran ansigtet som mulig maskering.

Der blev ligeledes dokumenteret fra bilag G-5-1-1 (s. 1450) med overvågningsfotos optaget på gerningstidspunktet på Hothers Plads (forhold 1), hvor bl.a. sås en gerningsmand betegnet som I, der tilsyneladende er bevæbnet med et slagvåben/en kniv/en aflang genstand.

Desuden blev dokumenteret fra bilag Q-3-8 (s. 3535), hvoraf fremgår, at det er politiets opfattelse, at Erstatningssøgende1s tøj, skæg og statur fra billederne fra Adresse4 er identisk med tøj, skæg og statur for gerningsmand I, der sås på overvågningsfotos fra Hothers Plads vedrørende forhold 1 og var ankommet i Hyundayen. På den baggrund var det politiets opfattelse, at Erstatningssøgende1 var gerningsmand I.

Af bilag Q-3-8 (s. 3535) fremgår desuden, at Erstatningssøgende1 på overvågning fra Adresse4 sås i selskab med Person4 og Person5, som begge ifølge politiet blev anset ligeledes at have været til stede på Hothers Plads på gerningstidspunktet for forhold 1, og som begge senere blev fundet skyldige i forhold 1 og 2 ved dom af 22. marts 2019.

Desuden blev dokumenteret fra bilag Q-3-8-14, s. 3584 og Q-3-8-14-1, s. 3587, hvoraf bl.a. fremgår, at der ved en ransagning, foretaget den 5. december 2017 hos Erstatningssøgende1, blev fundet et par bukser, der efter politiets opfattelse var identiske med de bukser, som Erstatningssøgende1 sås iført på overvågningsvideoen fra Adresse4, og identiske med de bukser gerningsmand I sås iført på overvågningsvideoen fra Hothers Plads.

Af retsbogen fra grundlovsforhøret fremgår, at retten ved beslutningen om varetægtsfængsling af Erstatningssøgende1 bl.a. udtalte: ”Retten har herved navnlig lagt vægt på oplysningerne om hans færden op til gerningstidspunktet, hvor han blandt andet var i selskab med flere af de medsigtede i Adresse4 i Køge, hvor han pga. sin påklædning med en vis sandsynlighed er identificeret ved Hothers Plads, at han ligesom de øvrige sigtede i sagen har en stærk tilknytning til LTF, samt det forhold, at han har nægtet at udtale sig om sagen og således ikke har medvirket til at afkræfte den mistanke, der er imod ham.” (bilag R-0-5, s. 5758).

Efter grundlovsforhøret I tiden mellem grundlovsforhøret og hovedforhandlingen ønskede Erstatningssøgende1 ikke at udtale sig til sagen. Advokat Advokat blev den 25. maj 2018 anmodet om at oplyse, hvorvidt Erstatningssøgende1 ønskede at udtale sig til sagen. Advokat blev den 8. juni 2018 rykket for svar.

Advokat oplyste herefter ved mail af samme dato, at Erstatningssøgende1 først ønskede at udtale sig i retten (se bilag Q-3-8-12-2, s. 3579). Hovedforhandlingen Under hovedforhandlingen nægtede Erstatningssøgende1 sig skyldig. Han ville ikke svare på spørgsmål om bandegrupperinger og om hans egen tilknytning til sådanne. Han ville heller ikke svare på specifikke spørgsmål om sin telefon.

I dommen anføres det, at politiets analyse- og efterretningssektion har oplyst, at de vurderer, at han var medlem af LTFs afdeling i Køge. Erstatningssøgende nægtede at være gerningsmand I. Han bekræftede, at det er ham, der fremgår af overvågningsvideoen fra Adresse4. Han forklarede, at han bare skulle være sammen med sine venner, og at de mødes sådan stort set hver dag og at det var en normal dag.

Person1 havde bedt ham gøre sig klar og komme. Det var Person1, der gjorde opmærksom på, at de skulle til et møde i København. Han vil ikke udtale sig nærmere om det, men han selv skulle i hvert fald til det møde. Han ønsker ikke at fortælle, hvem der i øvrigt skulle deltage i mødet. Det var et langt møde, der varede til sent om aftenen. Han var således til mødet, mens forholdene i sagen blev begået.

Det er irrelevant, hvor mange der deltog i mødet (bilag R-0-8-5, s. 5874 ff., dom af 21. marts 2019 s. 40 ff.). I dommen anføres det, at erstatningssøgendes mobiltelefon var i forbindelse med mobilmaster på Nørrebro før og efter gerningstidspunkterne som anført ovenfor.

I dommen lægges der om mødet ved Adresse4 bl.a. til grund, at Person1, der blev frifundet i forhold 3, indkaldte til og selv deltog i et møde på stedet, at han ifølge en aflytning beskrev mødet som meget vigtigt og bad en deltager aflyse en anden aftale, at erstatningssøgende og de domfældte Person4, Person5 og Person3 var tilstede ud af i alt 8-9 personer, herunder andre medlemmer af LTF, og personer der ikke indgår i sagen.

De ankom i 2 biler, af en tiltalt beskrevet som puljebiler, en Volvo og en Audi (der ikke er anvendt ved forhold 1 og 2). De mødtes eller var tilstede omkring bilerne og indgangen til Adresse4. Der sås forskellig aktivitet omkring bilerne. Der kunne være andre ikke-legitime årsager til, at Person1 indkaldte til møde end det, der var rejst tiltale for.

Audien kørte ca. kl. 14.20 mod København og ankom ved 17-tiden, mens Volvoen forblev i Køge. Med i Audien var Person1 og Person4 og muligvis erstatningssøgende, der har forklaret, at han fra Adresse4 kørte til København, at de kørte sammen og at hvis Volvoen blev i Køge, må det være Audien eller en anden bil, de kørte i (dom af 21. marts 2019 s. 28, 31, 45 og 47, retsbog R-0-8-5 s. 5875).

Erstatningssøgende1 blev som sagt frifundet ved dom afsagt den 21. marts 2019 af Retten på Frederiksberg med dissens. Det kunne ikke fastslås, at han var gerningsmand I.

Det fremsatte erstatningskrav Ved brev af 16. maj 2019 til Københavns Politi, hvorfra jeg har modtaget det, fremsatte du krav om erstatning for frihedsberøvelse, som du opgjorde således: 2017: Første døgn 6.500 kr. 12 dages isolation á 1.100 kr. 13.200 kr. 13 dage á 800 kr. 10.400 kr. 2018: 365 dage á 850 kr. 310.250 kr. 12 dages isolation á 1.100 kr. 13.200 kr. 13 dage á 800 kr. 10.400 kr. 2019: 90 dage á 850 kr. 76.500 i alt 416.850 kr.

Forhøjelse med 100 % (drabsforsøg) I alt: 833.700 Begrundelse for nægtelse af erstatning Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til frihedsberøvelsen i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes.

Jeg har lagt til grund, at han var medlem af LTF på gerningstidspunktet og blev indkaldt til og deltog i et møde med andre personer som var medlemmer af eller tilknyttet LTF ud for adressen Adresse4.

Han har selv forklaret, at Person1, som ifølge politiet havde en ikke præcist defineret ledende rolle i LTF i Køge, indkaldte ham til Adresse4 og oplyste om et møde i København, samt at erstatningssøgende og flere andre deltagere herefter kørte sammen til København, og at han selv deltog i et langvarigt møde i København og ikke vil oplyse om de andre deltagere.

Jeg lægger til grund, at erstatningssøgende som medlem af LTF ikke kunne være uvidende om den da verserende konflikt med Brothas, og han måtte således påregne ekstra opmærksomhed fra politiet på sin person som medlem af LTF, hvorfor han måtte udvise særlig forsigtighed, hvilket han ikke gjorde.

Det var uforsigtig adfærd at deltage i møder med andre personer, som var medlemmer af eller tilknyttet LTF, på det pågældende tidspunkt, og det var indenfor det påregnelige, at sådan deltagelse kunne indebære samkvem med personer, som begik kriminalitet i forbindelse med konflikten og det var inden for det påregnelige at deltagelse i møder kunne medføre mistanke om, at erstatningssøgende selv havde begået kriminalitet i forbindelse med konflikten.

Hertil kommer, at erstatningssøgende først udtalte sig under hovedforhandlingen. Det kan i almindelighed ikke tillægges betydning for vurderingen af, om erstatning skal nedsættes eller nægtes efter bestemmelsen i retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, at en person benytter sig af sin ret til at nægte at udtale sig.

Dette udgangspunkt kan efter en konkret vurdering fraviges i praksis, hvis den pågældende har haft en særlig anledning til at rense sig for en konkret mistanke, f.eks. på grund af fund af tyvekoster eller andre mistankepådragende effekter på hans person, belastende telefonsamtaler eller lignende, jf.

U.1995.426H, TfK.2007.254V, U.2016.3144Ø U.2017.1354Ø og TfK.2018.302V, betænkning nr. 801/1977 s. 31-32 samt Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-99, bd. 2, pkt. 3.3.

Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning lagt vægt på, at der under grundlovsforhøret blev fremlagt en række oplysninger, der gav din klient en særlig anledning til at søge at rense sig selv for mistanke, hvilket han ikke gjorde, idet han – udover at nægte sig skyldig – slet ikke ville udtale sig.

Ved beslutningen om varetægtsfængsling lagde retten udtrykkeligt i begrundelsen vægt på, at din klient ikke ønskede at udtale sig, og således ikke medvirkede til at afkræfte mistanken mod ham.

Din klients forklaring under hovedforhandlingen om, at han ikke var på gerningsstederne på gerningstidspunkterne, men i stedet var til møde et andet sted, kunne således ikke indgå i efterforskningen med deraf følgende mulighed for alibi og løsladelse.

Jeg henviser til, at det fremgår af retsbogen fra grundlovsforhøret, at bilag Q-2-1 (s. 1808) blev dokumenteret, hvoraf fremgår som anført ovenfor, at Erstatningssøgende1 mødtes med en række andre LTF-medlemmer i Køge ca. 4 timer inden gerningstidspunktet bl.a. Person4 og Person5.

Derudover blev dokumenteret bilag Q-3-8 (s. 3535), rapport om overvågningsfotos optaget på gerningstidspunktet på Hothers Plads, hvor bl.a. sås 3 gerningsmænd, som ifølge politiet kunne identificeres som Erstatningssøgende1, Person4 og Person5.

Desuden blev dokumenteret bilag Q-3-8-14 (s. 3584) og Q-3-8-14-1 (s. 3587) hvoraf fremgår, at der under ransagning hos Erstatningssøgende1 blev fundet et par bukser, der efter politiets opfattelse var identiske med de bukser, som Erstatningssøgende1 sås iført på overvågningsvideoen fra Adresse4, og identiske med de bukser gerningsmand I sås iført på gerningstidspunktet på overvågningsvideo fra Hothers Plads.

Derudover har jeg lagt vægt på, at teleoplysninger viste, at en telefon med Erstatningssøgende1’s telefonnummer før og efter gerningstidspunkterne havde kontakt til mobilmaster placeret tæt på gerningsstederne som anført ovenfor.

Det påhviler forsvareren at rådgive sin klient, herunder om hvilke konsekvenser der kan følge af, at denne afgiver forklaring eller undlader dette, og den omstændighed, at din klient som oplyst måtte være rådgivet af sin forsvarer om ikke at udtale sig før under hovedforhandlingen, kan ikke betyde, at der af den grund ikke kan lægges vægt på hans tavshed under den efterfølgende erstatningssag.

På ovennævnte baggrund er det min opfattelse, at Erstatningssøgende1 samlet set har udvist egen skyld i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes, idet han i udviste uforsigtig adfærd forud for strafforfølgningens iværksættelse, og idet han helt frem til hovedforhandlingen undlod at søge at rense sig selv for mistanke, selvom havde særlig anledning hertil til, herunder ved til brug for efterforskningen at forklare nærmere om sin færden på gerningstidspunkterne med mulighed for alibi og løsladelse.

Henset til sagens karakter og omfang, finder jeg ikke, at varigheden af frihedsberøvelsen har oversteget det påregnelige. Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 3 (erstatning kan nedsættes eller nægtes pga. egen skyld). ..." Afgørelsen blev påklaget til Rigsadvokaten, der den 7. oktober 2020 stadfæstede denne. Af afgørelsen fremgår blandt andet: "...

Ikke erstatning for frihedsberøvelse – vedr. j.nr. … Du har den 11. maj 2020 klaget over en afgørelse, der er truffet af Statsadvokaten i København den 13. april 2020, om at nægte erstatning til Erstatningssøgende1. Jeg har besluttet ikke at ændre statsadvokatens afgørelse. Det betyder, at din klient ikke kan få erstatning for frihedsberøvelse. Begrundelsen for min afgørelse fremgår nedenfor.

Sagsfremstilling

Jeg er enig i statsadvokatens sagsfremstilling, hvortil jeg henviser, idet jeg supplerende bemærker følgende: Erstatningssøgende1 blev sammen med fem medsigtede fremstillet i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg den 6. december 2017.

De var alle sigtet for to forhold vedrørende overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a stk. 2, jf. stk. 1, begået den 23. oktober 2017 henholdsvis på Hothers Plads og ud for Adresse1 i København, som nærmere beskrevet i statsadvokatens afgørelse (forhold 1 og 2).

Det fremgår af retsbogen fra grundlovsforhøret (s. 11), at retten for så vidt angår samtlige sigtede fandt, at der alene var begrundet mistanke om, at de sigtede havde gjort sig skyldige i forhold 2.

Retten fandt for så vidt angår forhold 1, at der ikke var en tilstrækkelig konkret mistanke om, at de personer, der indfandt sig på Hothers Plads og løb ind og ud af Mjølnerparken, havde til hensigt at begå drab på det sted. Sigtelserne i forhold 1 kunne derfor ikke føre til en varetægtsfængsling. De sigtede, herunder din klient, var efterfølgende alene varetægtsfængslet på baggrund af forhold 2.

Sigtelsen i forhold 1 blev opretholdt for samtlige sigtede. Varetægtsfængslingen af de seks sigtede blev i den efterfølgende periode forlænget ad flere omgange, og der blev endvidere løbende inddraget yderligere medgerningsmænd i sagen.

Den 29. maj 2018 blev varetægtsfængslingsgrundlaget vedrørende de nu tolv sigtede og varetægtsfængslede i sagen, herunder din klient, udvidet til tillige at omfatte det føromtalte forhold 1. Din klient oplyste under retsmødet, at han nægtede sig skyldig i forhold 1, men ønskede i øvrigt fortsat ikke at afgive forklaring.

Retten fandt på baggrund af sagens oplysninger, herunder navnlig indholdet af videoovervågningen fra Hothers Plads, Person6 (forurettede i forhold 1) forklaring om hændelsesforløbet, der støttes af de dokumenterede telefonaflytninger, oplysningerne, herunder vidneforklaringerne, om det efterfølgende forløb på Tagensvej (forhold 2), samt det oplyste om de sigtedes og de forurettedes bandetilknytning og den på gerningstidspunktet verserende bandekonflikt mellem grupperingerne Brothas og Loyal To Familia (LTF), at der var begrundet mistanke om, at de maskerede personer på videoovervågningen med genstande i hånden, der ses ankomme til Hothers Plads den 23. oktober ca. kl. 17.55 og kort tid efter køre fra stedet igen i 3 biler, tillige havde gjort sig skyldige i drabsforsøg i forhold 1.

Ved rettens tidligere kendelser om varetægtsfængsling på baggrund af forhold 2 var det fastslået, at der var begrundet mistanke om, at de sigtede var på gerningsstedet på gerningstidspunktet, og at de var en del af den gruppe af personer, der var maskerede eller førere af de involverede køretøjer og som først var på Hothers Plads (forhold 1) og senere på Tagensvej (forhold 2).

Retten fandt herefter, at der var begrundet mistanke om, at de sigtede havde gjort sig skyldige i drabsforsøg, hvorfor fængslingsgrundlaget udvidedes med forhold 1 i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand. Ved Retten på Frederiksbergs kendelse af 20. juni 2018 blev varetægtsfængslingen af samtlige sigtede forlænget frem til dom i medfør af retsplejelovens § 767, stk. 2.

Samtlige sigtede var herefter varetægtsfængslet frem til afsigelsen af skyldkendelsen den 21. marts 2019. Jeg bemærker desuden, at ankesagen mod de medtiltalte blev afgjort ved Østre Landsrets dom af 12. juni 2020, hvorved Landsretten stadfæstede Retten på Frederiksbergs skyldkendelse. Der blev udmålt fængselsstraffe på mellem 4 år og 6 måneder og 6 år og 6 måneder.

Begrundelse Din klage Du har i din klage blandt andet gjort gældende, at din klient blev anholdt ca. halvanden måned efter gerningstidspunktet, og at han ved anholdelsen ikke præcist kunne huske, hvad han havde lavet på gerningsdagen, hvorfor han blev rådet til ikke at udtale sig på grund af risiko for selvinkriminering, hvis han huskede forkert på enkelte eller flere punkter omkring sin færden.

Under hovedforhandlingen afgav din klient forklaring, idet han havde rekonstrueret sin hukommelse ud fra masteoplysninger og telefonaflytninger. Du bemærker, at din klient efter afgivelse af disse oplysninger ikke blev løsladt af anklageren.

Du har på den baggrund gjort gældende, at det ikke udgør egen skyld, at din klient ikke udtalte sig, eftersom han på ingen måde har været ”tæt på” forbrydelsen, således at der var en særlig anledning til at udtale sig.

Endelig har du gjort gældende, at der ikke var årsagssammenhæng mellem, at din klient ikke udtalte sig og fængslingen i grundlovsforhøret, idet afgivelse af den forklaring, som din klient afgav under hovedforhandlingen ikke havde fået din klient løsladt – i så fald skulle anklageren have løsladt din klient efter hans forklaring under hovedforhandlingen.

Min vurdering Jeg er enig i statsadvokatens begrundelse for at nægte erstatning.

Jeg kan derfor henvise til begrundelsen i statsadvokatens afgørelse, hvortil jeg tilføjer følgende: Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, at den egen skyld, som kan begrunde nedsættelse eller udelukkelse af erstatning for straffeprocessuelle indgreb, principielt må betragtes på samme måde som egen skyld i forbindelse med et almindeligt civilretligt erstatningssøgsmål.

Vurderingen af den erstatningssøgendes egen skyld afspejler således de civilretlige principper; culpa, kausalitet og påregnelighed. Sigtedes adfærd må indebære et dadelværdigt moment, der karakteriserer hans handlemåde – eller hans undladelse – som culpøs. Det må dertil stå for ham som en påregnelig følge af hans adfærd, at han kan blive udsat for strafforfølgning og eventuel frihedsberøvelse.

Jeg henviser i den forbindelse til betænkning 801/1977, side 32 og 33. Jeg finder – ligesom statsadvokaten – ud fra en samlet vurdering af sagen, at din klient har udvist egen skyld i form af uforsigtig og mistankepådragende adfærd forud for strafforfølgningen, samt at din klient har udvist mistankepådragende adfærd i forbindelse med strafforfølgningen. Jeg henviser til det af statsadvokaten anførte herom.

For så vidt angår din klients uforsigtige og mistankepådragende adfærd forud for strafforfølgningen har jeg i relation til det af statsadvokaten anførte tillagt det betydning, at det kan lægges til grund, at tre af de personer, Person4, Person5 og Person3, som din klient var sammen med ved mødet i Adresse4 i Køge nogle timer før gerningstidspunkterne, blev fundet skyldige i både forhold 1 og 2, jf.

Retten på Frederiksbergs skyldkendelse af 21. marts 2019, som stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 12. juni 2020.

Jeg har i relation til det af statsadvokaten anførte vedrørende din klients mistankepådragende adfærd under strafforfølgningen lagt vægt på, at det af retsbogen fra grundlovsforhøret af 6. december 2017 fremgår, at retten ved beslutningen om varetægtsfængslingen af din klient blandt andet udtalte: ”Efter de foreliggende oplysninger er der begrundet mistanke om, at Erstatningssøgende1 har gjort sig skyldig i de rejste sigtelser.

Retten har herved navnlig lagt vægt på oplysningerne om hans færden op til gerningstidspunktet, hvor han blandt andet var i selskab med flere af de medsigtede i Adresse4 i Køge, at han pga. sin påklædning med en vis sandsynlighed er identificeret ved Hothers Plads, at han ligesom de øvrige sigtede i sagen har en stærk tilknytning til LTF, samt det forhold, at han har nægtet at udtale sig om sagen og således ikke har medvirket til at afkræfte den mistanke, der er imod ham.” Det kan derfor lægges til grund, at der har været årsagssammenhæng mellem din klients adfærd, herunder det faktum, at han valgte at undlade at udtalte sig om sagen, og afgørelsen om varetægtsfængsling.

Jeg bemærker i den forbindelse, at din klient på trods af ovenstående fortsat undlod at afgive forklaring under hele varetægtsfængslingsperioden frem til hovedforhandlingen af sagen – herunder under retsmødet den 29. maj 2018, hvor varetægtsfængslingsgrundlaget blev udvidet til tillige at omfatte forhold 1, og hvor teleoplysningerne vedrørende din klients telefonnummers placering omkring gerningstidspunktet, som nærmere beskrevet i statsadvokatens afgørelse, var tilgået sagen.

Jeg finder på den baggrund samlet set, at din klient måtte kunne påregne at blive udsat for straffeprocessuelle indgreb, herunder frihedsberøvelse i det skete omfang. Han har derfor selv givet anledning til frihedsberøvelsen i et sådan omfang, at erstatning i det hele må nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, jf. stk. 1. Jeg kan derfor ikke imødekomme kravet om erstatning for frihedsberøvelse.

Jeg finder ikke, at de bemærkninger du har fremsat i din klage, kan føre til et andet resultat.

Fra retspraksis vedrørende anvendelsen af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, kan jeg bl.a. henvise til vedlagte utrykte dom fra Østre Landsret af 10. september 2020, hvilken sag omhandler en erstatningssøgende (E), der havde været sigtet for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 81 a, stk. 1, og varetægtsfængslet i 201 påbegyndte døgn.

Anklagemyndigheden opgav efterfølgende påtalen, hvorefter E søgte om erstatning for blandt andet den uberettigede frihedsberøvelse. E havde under hele sagen gjort brug af sin ret til ikke at udtale sig, idet han dog under grundlovsforhøret besvarede enkelte af forsvarerens spørgsmål.

Sagen vedrørte fund af i alt 12 våben med dertilhørende ammunition i et kælderrum, hvorefter politiet opsatte skjult overvågning på stedet. Senere samme dag indtraf to maskerede personer (A og B) sig ved kælderrummet. A tog en revolver fra kælderrummet, imens B havde fronten mod A, hvorefter de forlod kælderrummet.

Dagen efter blev E observeret uden for Københavns Byret, hvor hans tøj var identisk med det det tøj, som B var iført på videomaterialet fra kælderrummet. Hudfarve, kropsbygning, statur og frisure var efter politiets opfattelse ligeledes identisk med B. Den pågældende dag blev der i byretten behandlet en straffesag mod lederen af LTF.

E var foran byretten sammen med – efter politiet opfattelse – 40-50 medlemmer af LTF.

Retten lagde ved afgørelsen af erstatningssagen vægt på sagens alvorlige karakter sammenholdt med ligheden mellem personen B på videomaterialet fra kælderrummet og E på de dokumenterede fotos fra byretten dagen efter våbenfundet, sammenholdt med at E på sin telefon havde liked videooptagelse vedrørende LTF og siden Familia Bgp Ltf Copenhagen.

Retten fandt på den baggrund, at E havde haft en særlig anledning til at forsøge at rense sig for den mistanke, der var rejst mod ham i anledning af våbenfundet i kælderrummet. E ønskede imidlertid ikke at udtale sig under sagen – foruden et par enkelte spørgsmål af forsvareren under grundlovsforhøret.

Retten fandt under de nævnte omstændigheder, at E selv havde givet anledning til varetægtsfængslingen, herunder dens udstrækning. Jeg henviser endvidere til Østre Landsrets dom af 27. september 2016 (AM20106.09.27Ø), som er tilgængelig på anklagemyndighedens Vidensbase. I denne sag var erstatningssøgende (E) sigtet for medvirken til drabsforsøg, subsidiært grov vold og havde været frihedsberøvet i ca. 1½ måned.

Anklagemyndigheden opgav efterfølgende påtalen, hvorefter E søgte om erstatning for den uberettigede frihedsberøvelse. E havde fra anholdelsen og frem til løsladelsen gjort brug af sin ret til ikke at udtale sig til politiet eller i retten. E havde forbindelse til bandmiljøet og i den forbindelse kendte og havde omgang med de medsigtede – og senere dømte for overfaldet på forurettede (F).

Der var endvidere på det pågældende tidspunkt en verserende voldelig konflikt mellem nogle af banderne, blandt andet den bande, som E havde forbindelser til. Politiet og anklagemyndigheden havde den opfattelse, at E var på en overvågningsvideo fra en butik sammen med de senere dømte kort før gerningstidspunktet.

E blev i forbindelse med ransagning fundet i besiddelse af beklædningsgenstande svarende til beklædningen på den person på videoovervågningen, som politiet og anklagemyndigheden mente var identisk med E. E var bekendt med de ovenfor anførte oplysninger, herunder politiets og anklagemyndighedens opfattelse af hans tilstedeværelse i butikken sammen med de senere dømte, men ønskede alligevel ikke at udtale sig.

Retten fandt efter en samlet vurdering, herunder ikke mindst E’s kontakt til bandemiljøet og de senere dømte, at E i høj grad havde grund til at udtale sig til politiet og i retten for derved i det for ham videst mulige omfang at bidrage til at rense sit navn – fx ved at forklare, at han ikke havde været til stede i butikken.

Retten fandt herefter, at E havde udvist egen skyld i et sådant omfang, at erstatning helt skulle bortfalde, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Sagens forløb I afgørelse af 13. april 2020 nægtede statsadvokaten at yde erstatning. I brev af 11. maj 2020 har du klaget over afgørelsen. Den 3. juni 2020 har statsadvokaten sendt sagen til mig sammen med en udtalelse. Statsadvokaten har henholdt sig til sin afgørelse.

Der er ikke kommet nye væsentlige oplysninger frem af betydning for sagen. Du har desuden klaget over sagsbehandlingstiden af nærværende erstatningssag hos statsadvokaten. Rigsadvokaten har den 23. april 2020 truffet afgørelse herom. Afgørelsen er sendt til dig den 23. april 2020.

Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, jf. stk. 3 (erstatning kan helt eller delvist nægtes, såfremt den erstatningssøgende selv har givet anledning til foranstaltningen) ..." Statsadvokaten traf den 13. april 2020 afgørelse i Erstatningssøgende2s erstatningssag. Af afgørelsen fremgår blandt andet: "...

Jeg har i dag besluttet ikke at imødekomme dit krav om erstatning til Erstatningssøgende2 for frihedsberøvelse i perioden fra den 22. november 2018 til den 21. marts 2019. Begrundelsen herfor fremgår nedenfor. Jeg har samtidig besluttet ikke at imødekomme dit krav om salær. Begrundelsen herfor fremgår ligeledes nedenfor.

Du har også indgivet ansøgning om erstatning for frihedsberøvelse i en anden straffesag mod din klient, hvor han var tiltalt for farefremkaldelse samt særlig grov våbenlovskriminalitet ved at have skudt mod nogle personer den 20. august 2017 i krydset mellem Hillerødgade og Esromgade på Nørrebro i København. Straffesagen blev afgjort med frifindelse ved Østre Landsrets dom af 19. august 2019.

Den ansøgning behandles separat under mit j.nr. SAK-2019-3100101-811. Sagsforløb Erstatningssøgende blev sigtet i sagen den 5. december 2017, men blev først anholdt den 22. november 2018, kl. 14.30 (bilag Q-3-5-10-2, s. 2732), idet erstatningssøgende indtil da sad varetægtsfængslet i en anden sag.

Han var sigtet for to forhold af drabsforsøg begået på Hothers Plads og på Tagensvej på Nørrebro i København som led i en konflikt mellem banderne LTF og Brothas, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1. Han blev tiltalt for disse forhold (forhold 1 og 2). Erstatningssøgende blev frifundet ved dom afsagt den 21. marts 2019 af Retten på Frederiksberg med dissens.

Han blev løsladt samme dag kl. 13.20. Frihedsberøvelsen varede således 120 påbegyndte døgn. I alt 14 personer var tiltalt for de to forhold og en 15. person var tiltalt for medvirken ved som ledende medlem af LTF at have arrangeret de to drabsforsøg (forhold 3).

Heraf blev 10 tiltalte ved Retten på Frederiksbergs dom af 22. marts 2019 fundet skyldige i forhold 1 og 2, som dog blev henført under straffelovens § 245 om særlig rå, brutal eller farlig vold og forsøg herpå, og strafskærpelsesreglen i § 81 a, stk. 1 fandt anvendelse, da forholdene havde baggrund i eller var egnede til at fremkalde en konflikt mellem grupper bevæbnet med skydevåben.

Det blev herved lagt til grund, at de domfældte var medlemmer af eller tilknyttet LTF og at forhold 1 og 2 var aktioner fra banden LTFs side rettet mod banden Brothas som en del af en igangværende konflikt mellem disse bandegrupperinger. Der blev udmålt fængselsstraffe på mellem 3 år og 6 måneder og 6 år. Dommen af 22. marts 2019 er anket.

Forhold 1 og 2 Det følgende hændelsesforløb vedrørende forhold 1 og 2 er lagt til grund i dommene afsagt hhv. 21. og 22. marts 2019 af Retten på Frederiksberg. Forhold 1 Mandag den 23. oktober 2017 omkring kl. 17.50 indfandt tre biler (en sort Mercedes med reg.nr. Bil1, en grå Mercedes med reg.nr. Bil2 og en mørk Hyundai med reg.nr.

Bil3) sig ved Hothers Plads i København, hvorfra 12 personer med maskering eller anden hovedbeklædning, der dækkede ansigtet, steg ud og løb ind i Mjølnerparken. De tre chauffører forblev i bilerne. Mindst 6 af de 12 personer bar i hænderne genstande, der kunne benyttes som slag- og stikvåben.

På videoovervågning fra gerningsstedet ses flere fødder og ben, der hastigt bevægede sig væk, idet gruppen på 12 personer nærmede sig. De 12 personer intensiverede herefter deres løb og slap væk. På den baggrund har retten lagt til grund, at de 12 personer på videoovervågningen satte efter de personer, hvis ben var synlige.

De 12 personer fordelte sig herefter i bilerne og kørte sammen i høj fart fra stedet mod Tagensvej. Forhold 2 K1. 17.58 standsede to af bilerne (Bil1 og Bil3) ud for Adresse1. Flere personer steg ud og henvendte sig til Person2, der stod og ventede ved et busstoppested. En af personerne spurgte Person2, om han var fra Nordvest.

Person2 har forklaret, at han forstod spørgsmålet som, hvorvidt han havde tilknytning til bandegrupperingen i Nordvest. Person2 nåede akkurat at svare nej til spørgsmålet, hvorefter han fik et slag i hovedet, der medførte, at han faldt. Herefter blev Person2 tildelt adskillige slag, spark, stik og snit mod bl.a. overkroppen og hovedet.

Volden resulterede en skade — i form af en punkteret lunge — der påviseligt var konkret, potentielt livsfarlig, mens den øvrige vold, i hvert fald samlet set, havde en sådan farlig karakter og et sådant omfang — med bl.a. 8 knivstik i ryggen, med gabende sår til følge, og stump vold mod hovedet, bl.a. forøvet med koben og hammer — at der var en ikke ubetydelig risiko for, at denne vold kunne resultere i døden.

Efterforskning Da politiet under efterforskning i en anden sag havde påsat en gps-tracker på bilen med reg.nr. Bil1, kunne det konstateres, at bilen havde befundet sig på begge gerningssteder i forhold 1 og 2 på gerningstidspunkterne (bilag G-1-0, s. 1246 og G-1-0-1, s. 1248).

Det fremgik desuden af gps-oplysningerne, at Bil1 den 23. oktober 2017 i tidsrummet mellem kl. 16.15-16.22 befandt sig ved Vestre Fængsel, hvorfor videoovervågning derfra blev indhentet (bilag G-1-0-2 s. 1257). Af samme bilag fremgår, at rette tid fremgår af gps-oplysningerne, idet videoovervågningens tider afviger fra realtiderne.

På videoovervågningen fra Vestre Fængsel sås 5 personer, herunder erstatningssøgende (bilag G-3-1, s. 1349 og G-3-1-1, s. 1355).

Ved sammenligning af billederne fra Vestre Fængsel den 23. oktober 2017 og videoovervågningen fra Hothers Plads på gerningstidspunktet var det politiets opfattelse, at erstatningssøgende var den gerningsmand, som blev betegnet som M (bilag Q-3-5, 2628 og Q-3-5-5, s. 2670), idet beklædning og kropsbygning passede på erstatningssøgende.

I forbindelse med en anden sag blev der den 2. november 2017 foretaget ransagning af erstatningssøgendes bopæl samt den 5. december 2017 ransagning i erstatningssøgendes celle i Vestre Fængsel, hvor der begge steder blev fundet beklædning som ifølge politiet svarede til den, som gerningsmand M sås bære på overvågningsfilm fra Hothers Plads vedrørende forhold 1 (bilag Q-3-5-3, 2645 og Q-3-5-9, s. 2712).

Det fremgik desuden af gps-oplysningerne i bilag G-1-0-1 (s. 1248), at Bil1 den 23. oktober 2017 kl. 18.04 parkerede på parkeringspladsen på Åboulevarden/Kapelvej, lige om hjørnet fra Rantzausgade og Kapelvej.

Af bilag G-2-1-1 (s. 1293), som er en rapport med fotos fra videoovervågning optaget mod krydset Rantzausgade/Kapelvej den 23. oktober 2017 fremgår, at en mørk personbil magen til Bil1 kommer kørende kl. 18.03, hvorefter der kl. 18.05 ses 5 personer, der efter politiets opfattelse alle er gerningsmænd til de to forhold kommer gående.

Af bilag G-2-1-1-3 (s. 1323), som også er en rapport med fotos fra videoovervågning optaget mod krydset Rantzausgade/Kapelvej fremgår, at en person, som efter politiets opfattelse var erstatningssøgende, den samme dag kl. 18.28 gik hen mod krydset Rantzausgade/Kapelvej.

Det fremgår af bilag Q-3-5-6-1 (s. 2685), at erstatningssøgende i 5 tilfælde i månederne op til gerningsdatoen af politiet var blevet observeret i situationer med tilknytning til LTF. Erstatningssøgende var registreret som medlem af bandegrupperingen Loyal to Familia BGP Copenhagen, jf. udtalelse af 1. december 2017 (bilag Q-3-5-6, s. 2684).

Erstatningssøgende har ifølge dom af 21. marts 2019 s. 38 under hovedforhandlingen forklaret, at han var medlem af LTF på gerningstidspunktet. Erstatningssøgende blev sigtet i sagen den 5. december 2017, men blev først anholdt den 22. november 2018, kl. 14.30 (bilag Q-3-5-10-2, 2732), idet erstatningssøgende indtil da sad varetægtsfængslet i en anden sag.

Udover at nægte sig skyldig har erstatningssøgende ikke ønsket at udtale sig under sagen førend under hovedforhandlingen. Grundlovsforhør Det fremgår af retsbogen fra grundlovsforhøret, at erstatningssøgende nægtede sig skyldig og ikke ønskede at udtale sig yderligere (bilag R-11-2, s. 6335).

Under grundlovsforhøret blev der dokumenteret fra bl.a. bilag Q-3-5-12 (s. 2749), hvoraf fremgår, at politiet havde aflyttet en samtale på erstatningssøgendes telefon den 23. oktober 2017 kl. 16.15, hvorunder erstatningssøgende sagde, at han skulle ”aflevere noget til Vestre”.

Desuden blev der dokumenteret fra bilag G-3-1-1 (s. 1355) og Q-3-5 (s. 2628), som indeholder fotos fra overvågningsvideo fra Vestre Fængsels indgangsparti ved besøgsafsnittet, optaget den 23. oktober 2017 i tidsrummet fra kl. 15.57 til kl. 16.06. Heraf fremgik at erstatningssøgende ankommer i Bil1 sammen med 4 andre personer, herunder medsigtede Person7.

Desuden blev dokumenteret en indleveringskvittering, hvoraf fremgår, at en person, der har legitimeret sig som erstatningssøgende, den samme dag havde indleveret en pose tøj hos fængslet (bilag G-3-1-2, s. 1372).

Desuden fremgik af bilag Q-3-5 (s. 2628), at politiet havde sammenlignet det tøj erstatningssøgende sås iført på overvågningsvideo fra Vestre Fængsels med det tøj gerningsmand M sås iført på overvågningsvideo fra Hothers Plads.

I rapporten skrev politiet følgende: ”På videoovervågningen fra Hothers Plads den 23. oktober 2017 ses gerningsmand M, at være iført identiske Adidas træningsbukser med hvide striber ned langs siderne, samt hvide strømper og sorte sko, samt sort hættetrøje, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der er tale om den samme person, nemlig Erstatningssøgende2”.

Politiet skrev desuden, at der sås et sammenfald vedr. kropsbygning. Derudover blev dokumenteret bilag Q-3-5-9-1 (s. 2715) hvoraf fremgår, at der under ransagning på hhv. erstatningssøgendes bopæl samt i erstatningssøgendes celle i Vestre Fængsel blev fundet en jakke og et par bukser svarende til, hvad gerningsmand M sås iført på overvågningsvideoen fra Hothers Plads.

Endvidere blev dokumenteret fra bilag G-1-0-2 (s. 1256), som er en rapport vedr. teknisk observation (gps-observationer) af Bil1, hvoraf fremgår at bilen befandt sig på gerningsstederne på gerningstidspunkterne i forhold 1 og 2. Ydermere blev dokumenteret fra bilag G-0 (s. 1167), som er et konfliktnotat, hvoraf fremgår, at politiet vurderer, at der på gerningstidspunktet var en væbnet konflikt mellem LTF og Brothas.

Endelig blev der dokumenteret fra bilag Q-3-5-6 (s. 2684), hvoraf fremgår, at politiet vurderer, at erstatningssøgende er medlem af LTF. Retten fandt, at der var en begrundet mistanke om, at anholdte var identisk med gerningsmand M og skyldig i det påsigtede. Hovedforhandling Under hovedforhandlingen nægtede erstatningssøgende sig skyldig. Han afviste at være gerningsmanden betegnet M.

Han bekræftede, at det var ham, der fremgår af overvågningsvideoen fra Vestre Fængsel og at han kørte i Bil1. Derudover forklarede han bl.a., at han mener, at de fra Vestre Fængsel kørte til Folkets Park, hvor han stod ud. Herefter opholdt han sig de følgende timer i kvarteret omkring hans bopæl tæt på Blågårds Plads og parken. Han husker ikke mere fra den dag, men mener, at han var i kvarteret som sædvanligt.

Han var medlem af LTF på gerningstidspunktet, og han havde hørt om konflikten mellem LTF og Brothas i nyhederne, men han har ikke deltaget i konflikten (bilag R-0-8-9, s. 5946). E blev som sagt frifundet ved dom afsagt den 21. marts 2019 af Retten på Frederiksberg og løsladt samme dag kl. 13.20.

Det fremsatte erstatningskrav Ved e-mail af 29. april 2019 til Københavns Politi, fremsatte du krav om erstatning for ”uberettigede tvangsindgreb, herunder frihedsberøvelse”, som du ikke havde nærmere opgjort.

Ved e-mail af 14. august 2019 oplyste du, at din klient skulle afsone 4 måneders fængsel fra en dom i en anden straffesag, og at han ønskede afkortning i denne straf på baggrund af frihedsberøvelsen i nærværende sag.

Efter kongelig resolution af 26. august 1981 kan frihedsberøvelse i en straffesag bringes til afkortning i en straf idømt i en anden straffesag, såfremt ansøgeren har ret til erstatning for frihedsberøvelsen og giver afkald på erstatning. Ansøgning skal indgives til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Spørgsmålet, om ansøgeren har ret til erstatning for frihedsberøvelsen, afgøres af anklagemyndigheden.

Din klient kan således ikke forvente afkortning på baggrund af min afgørelse, da jeg ikke finder, at han har ret til erstatning. Kopi af min afgørelse sendes til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Begrundelse for nægtelse af erstatning Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning lagt vægt på, at erstatningssøgende har udvist uforsigtig og mistænkelig adfærd forud for strafforfølgningen ved som LTF-medlem under en bandekonflikt at køre med i en puljebil som anvendes af LTF.

Jeg har endvidere lagt vægt på, at han også har udvist mistankepådragende adfærd i forbindelse med strafforfølgningen, idet der under grundlovsforhøret blev fremlagt en række oplysninger, der gav din klient en særlig anledning til at søge at rense sig selv for mistanke, hvilket han ikke gjorde, idet han – udover at nægte sig skyldig – ikke udtalte sig før under hovedforhandlingen.

Kørsel i puljebil under konflikt Som anført kørte din klient med i den sorte Mercedes med reg.nr. Bil1 til Vestre Fængsel mindre end 2 timer før gerningstidspunkterne i forhold 1 og 2, hvor samme bil indfandt sig på gerningsstederne på gerningstidspunkterne. Erstatningssøgende var medlem af LTF, og han havde hørt om konflikten mellem LTF og Brothas i nyhederne.

Det fremgår af dom af 21. marts 2019 s. 27, at de tiltalte Person8, Person9 og Person10 samstemmende har forklaret, at denne Mercedes var en LTF ”puljebil” og at det af politirapport af 23. august 2018 (s. 1731) fremgår, at Mercedesen var antruffet af politiet sammen med medlemmer af LTF i Århus den 2. og 28. juni 2017.

Det fremgår af en rapport, at bilen var registreret til en kvinde, som havde oplyst at eje bilen sammen med en person, som var registreret som medlem af LTF (s. 1803). Bilen kunne således som andre puljebiler anvendes af bandemedlemmer uden at disse ville kunne identificeres på baggrund af bilens registreringsnummer.

Person8 forklarede i retten (s. 5886), at den sorte Mercedes med registreringsnummer Bil1 er en puljebil. Det vil sige, at det er en bil, der tilhører LTF, og at der er mange, der kører i den. Det er forskelligt, hvor bilen er om natten, når den ikke kører. Nogen tager bilen med hjem og kommer med den næste dag, f.eks. til Folkets Park, og afleverer den til dem, der skal bruge den.

Bilen bruges af dem, der skal ordne noget. Han har brugt bilen et par gange, hvor de bare har kørt rundt i den, eller hvis han skulle ordne et eller andet. Der er mange puljebiler i LFT. Han kan ikke sige hvor mange, men der kan godt være 5-6 stykker.

Det er herefter min opfattelse, at din klient som medlem af LTF må have været klar over, at bilen var en puljebil, som blev anvendt i fælleskab af LTF-medlemmer og det fremgår, at han også var klar over, at LTF lå i konflikt med Brothas. Din klient måtte også være klar over, at politiet generelt har opmærksomheden rettet mod bander og i særdeleshed under en bandekonflikt.

Ved at køre med i denne puljebil som medlem af LTF under en bandekonflikt optrådte din klient derfor uforsigtigt og mistankepådragende, idet han bestemt måtte påregne den mulighed, at bilen kunne blive brugt i forbindelse med alvorlig kriminalitet, og at din klient dermed kunne blive mistænkt for deltagelse i sådan kriminalitet, hvis han var blevet set køre i bilen i tidsmæssig sammenhæng dermed.

Undladt at rense sig for mistanke Det kan i almindelighed ikke tillægges betydning for vurderingen af, om erstatning skal nedsættes eller nægtes efter bestemmelsen i retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, at en person benytter sig af sin ret til at nægte at udtale sig.

Dette udgangspunkt kan efter en konkret vurdering fraviges i praksis, hvis den pågældende har haft en særlig anledning til at rense sig for en konkret mistanke, f.eks. på grund af fund af tyvekoster eller andre mistankepådragende effekter på hans person, belastende telefonsamtaler eller lignende, jf.

U.1995.426H, TfK.2007.254V, U.2016.3144Ø U.2017.1354Ø og TfK.2018.302V, betænkning nr. 801/1977 s. 31-32 samt Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-99, bd. 2, pkt. 3.3.

Jeg henviser til, at det fremgår af retsbogen fra grundlovsforhøret (R-11-2, s. 6335), at der blev dokumenteret en række bilag, hvoraf bl.a. fremgik, at Bil1 var blevet brugt af gerningsmændene under begge forhold; at erstatningssøgende sammen med bl.a. en medsigtet havde befundet sig i samme bil ca. 1½ time før gerningstidspunkterne; at politiet ud fra sammenligning af tøj og kropsbygning vurderede, at erstatningssøgende var gerningsmand M; at der ved ransagning hos erstatningssøgende var blevet fundet tøj svarende til det tøj, gerningsmand M var iført; at erstatningssøgende var medlem af LTF, og at LTF på gerningstidspunktet var i væbnet konflikt med Brothas, hvilken konflikt dannede baggrund for de påsigtede forhold.

Derudover henviser jeg til, at det af gps-oplysninger fremgik, at Bil1 den 23. oktober 2017 parkerede på parkeringspladsen på Åboulevarden/Kapelvej, lige om hjørnet fra Rantzausgade og Kapelvej blot få minutter efter forhold 2 blev begået. Et par minutter herefter ses på videoovervågning 5 personer, der efter politiets opfattelse alle var gerningsmænd til de to forhold komme gående på Rantzausgade.

Fra videoovervågning samme sted ses erstatningssøgende ligeledes komme gående ad Rantzausgade ca. 23 minutter senere.

Da erstatningssøgende først under hovedforhandlingen forklarede, at han stod ud af den pågældende Mercedes efter besøget ved Vestre Fængsel og herefter opholdt sig i Folkets Park og i kvarteret omkring hans bopæl tæt på Blågårds Plads og parken, havde politiet ikke lejlighed til efterprøve denne forklaring med mulighed for konstatering af alibi og deraf følgende løsladelse.

Det påhviler forsvareren at rådgive sin klient, herunder om hvilke konsekvenser, der kan følge af at denne afgiver forklaring eller undlader dette, og den omstændighed, at din klient måtte være rådgivet af sin forsvarer om ikke at udtale sig før under hovedforhandlingen, kan ikke betyde, at der af den grund ikke kan lægges vægt på hans tavshed under den efterfølgende erstatningssag.

På ovenstående baggrund er det sammenfattende min opfattelse, at erstatningssøgende har udvist egen skyld i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes, idet han udviste uforsigtig og mistænkelig adfærd forud for anholdelsen, og idet han helt frem til hovedforhandlingen undlod at søge at rense sig selv for mistanke, selvom han havde særlig anledning hertil til.

Henset til sagens karakter og omfang, finder jeg ikke, at varigheden af frihedsberøvelsen har oversteget det påregnelige. Begrundelse for nægtelse af salær Da jeg ikke mener, at din klient skal have erstatning, er der heller ikke grundlag for at yde dig salær.

Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 3 (erstatning kan nedsættes eller nægtes pga. egen skyld) samt § 1007, jf. § 1018 f (salær) ..." Afgørelsen blev påklaget til Rigsadvokaten, der den 7. oktober 2020 stadfæstet denne. Af afgørelsen fremgår blandt andet: "...

Ikke erstatning for tvangsindgreb, herunder frihedsberøvelse – vedr. j.nr. … Du har den 14. april 2020 klaget over en afgørelse, der er truffet af Statsadvokaten i København den 13. april 2020, om at nægte erstatning til Erstatningssøgende2 og om ikke at tilkende dig salær. Jeg har besluttet ikke at ændre statsadvokatens afgørelse.

Det betyder, at din klient ikke kan få erstatning for straffeprocessuelle tvangsindgreb, herunder frihedsberøvelse. Begrundelsen herfor fremgår nedenfor. Det betyder endvidere, at dit krav om salær i forbindelse med erstatningssagen ikke imødekommes. Begrundelsen herfor fremgår ligeledes nedenfor.

Jeg har sendt Direktoratet for Kriminalforsorgen en kopi af denne afgørelse, idet du har oplyst, at din klient har ønsket afkortning i en straf, som han ved en anden straffesag er idømt mod frasigelse af retten til erstatning.

Som det fremgår af statsadvokatens afgørelse, forudsætter afkortning bl.a., at anklagemyndigheden forinden i en afgørelse har erklæret, at den pågældende har ret til erstatning for frihedsberøvelse. Som anført overfor mener jeg ikke, at din klient har ret til erstatning for frihedsberøvelse.

Sagsfremstilling

Jeg er enig i statsadvokatens sagsfremstilling, hvortil jeg henviser, idet jeg supplerende tilføjer følgende: Indledningsvist bemærker jeg, at ankesagen mod de medtiltalte blev afgjort ved Østre Landsrets dom af 12. juni 2020, hvor Landsretten stadfæstede Retten på Frederiksbergs skyldkendelse. Der blev udmålt fængselsstraffe på mellem 4 år og 6 måneder og 6 år og 6 måneder.

Statsadvokaten har angivet en række bilag, som blev dokumenteret under grundlovsforhøret den 23. november 2018. Jeg bemærker, at der endvidere blev dokumenteret fra bilag Q-3-5-12 ”Gennemgang af aflytning telefonnummer vedr. Erstatningssøgende2 – tlf.nr. …”, hvoraf blandt andet fremgår masteoplysninger for det pågældende telefonnummer før, under og efter gerningstidspunkterne.

Det fremgår af bilaget, at telefonnummer … den 23. oktober 2017 ikke var aktiv i perioden fra kl. 17.20, hvor den gik på en mast på Adresse2, til kl. 19.17, hvor den gik på en mast på Rantzausgade.

Det fremgår desuden af Retten på Frederiksbergs skyldkendelse af 21. marts 2019 – som stadfæstet af Østre Landsret den 12. juni 2020 – at retten fandt, at fire af de fem personer som ses på videoovervågning fra krydset ved Rantzausgade/Kapelvej og 7eleven på Rantzausgade/Griffenfeldsgade få minutter efter, at forhold 2 blev begået, og 23 minutter før at din klient befandt sig samme sted, var identiske med gerningsmændene benævnt A-D på overvågningen fra Hothers Plads, hvor forhold 1 blev begået.

De fire personer blev fundet skyldige i forhold 1 og 2, dog således at forholdene blev henført under straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, til dels jf. § 21.

Herudover fremgår det af Retten på Frederiksbergs skyldkendelse af 21. marts 2020 – som stadfæstet af Østre Landsret den 12. juni 2020 – at det er blevet lagt til grund, at den af politiet benævnte gerningsmand ”O” tillige ses på videoovervågning fra 7eleven på Rantzausgade/Griffenfeldsgade kl. 18.22 – altså få minutter før din klient ses på videoovervågning fra samme sted.

Den af politiet benævnte gerningsmand ”O” blev fundet skyldig i forhold 1 og 2 – dog blev forholdene henført under straffelovens § 245, jf. § 81 a, stk. 1, jf. til dels § 21. Begrundelse Jeg er enig i statsadvokatens begrundelse for at nægte erstatning.

Jeg kan derfor henvise til begrundelsen i statsadvokatens afgørelse, hvortil jeg tilføjer følgende: Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, at den egen skyld, som kan begrunde nedsættelse eller udelukkelse af erstatning for straffeprocessuelle indgreb, principielt må betragtes på samme måde som egen skyld i forbindelse med et almindeligt civilretligt erstatningssøgsmål.

Vurderingen af den erstatningssøgendes egen skyld afspejler således de civilretlige principper; culpa, kausalitet og påregnelighed. Sigtedes adfærd må indebære et dadelværdigt moment, der karakteriserer hans handlemåde – eller hans undladelse – som culpøs. Det må dertil stå for ham som en påregnelig følge af hans adfærd, at han kan blive udsat for strafforfølgning og eventuel frihedsberøvelse.

Jeg henviser i den forbindelse til betænkning 801/1977, side 32 og 33. Jeg finder – ligesom statsadvokaten – ud fra en samlet vurdering af sagen, at din klient har udvist egen skyld i form af uforsigtig og mistankepådragende adfærd forud for strafforfølgningen, samt at din klient har udvist mistankepådragende adfærd i forbindelse med strafforfølgningen. Jeg henviser til det af statsadvokaten anførte herom.

Jeg har ud over det af statsadvokaten anførte endvidere tillagt masteoplysningerne vedrørende din klients telefon omkring gerningstidspunkterne betydning, idet din klients telefon blev placeret i området omkring gerningsstederne før og efter gerningstidspunkterne, ligesom jeg har vægt på, at gerningsmand ”O”, som blev dømt i sagen som ovenfor nævnt, tillige ses på videoovervågningen fra 7Eleven på Rantzausgade/Griffenfeldsgade få minutter før din klient ses på videoovervågning fra samme sted, hvilket ydermere gav din klient en særlig anledning til at udtale sig og forsøge at rense sig for mistanke.

Din klient blev fremstillet i grundlovsforhør den 23. november 2018 og sigtet for to forhold vedrørende overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, samt trusler efter straffelovens § 266, jf. § 81 a, stk. 1, begået i forening med flere medgerningsmænd. Retten på Frederiksberg bestemte, at din klient skulle varetægtsfængsles.

Følgende fremgår af rettens kendelse: ”Grundlaget for Retten på Frederiksbergs tidligere afsagte kendelser vedrørende medtiltalte i sagskomplekset, herunder kendelserne af 29. maj 2018 og 20. juni 2018 samt Østre Landsrets Kendelse af 25. juli 2018 findes fortsat at foreligge.

Herefter, og efter de foreliggende oplysninger, herunder blandt andet videooptagelser, fotos, fundet af tøj hos anholdte samt tekniske beviser i form af historiske teleoplysninger, er der begrundet mistanke om, at anholdte er identisk med den person ”M”, der fremtræder i politiets sagsmateriale samt om, at anholdte i forening med de øvrige tiltalte i sagen har gjort sig skyldig i det påsigtede”. […] Det kan derfor lægges til grund, at der har været årsagssammenhæng mellem din klients adfærd og afgørelsen om varetægtsfængsling.

Jeg finder på den baggrund samlet set, at din klient måtte kunne påregne at blive udsat for straffeprocessuelle indgreb, herunder frihedsberøvelse i det skete omfang. Han har derfor selv givet anledning til foranstaltningerne i et sådan omfang, at erstatning i det hele må nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, jf. stk. 1.

Jeg kan derfor ikke imødekomme kravet om erstatning for tvangsindgreb, herunder frihedsberøvelse.

Fra retspraksis vedrørende anvendelsen af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, kan jeg bl.a. henvise til vedlagte utrykte dom fra Østre Landsret af 10. september 2020, hvilken sag omhandler en erstatningssøgende (E), der havde været sigtet for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 81 a, stk. 1, og varetægtsfængslet i 201 påbegyndte døgn.

Anklagemyndigheden opgav efterfølgende påtalen, hvorefter E søgte om erstatning for blandt andet den uberettigede frihedsberøvelse. E havde under hele sagen gjort brug af sin ret til ikke at udtale sig, idet han dog under grundlovsforhøret besvarede enkelte af forsvarerens spørgsmål.

Sagen vedrørte fund af i alt 12 våben med dertilhørende ammunition i et kælderrum, hvorefter politiet opsatte skjult overvågning på stedet. Senere samme dag indtraf to maskerede personer (A og B) sig ved kælderrummet. A tog en revolver fra kælderrummet, imens B havde fronten mod A, hvorefter de forlod kælderrummet.

Dagen efter blev E observeret uden for Københavns Byret, hvor hans tøj var identisk med det det tøj, som B var iført på videomaterialet fra kælderrummet. Hudfarve, kropsbygning, statur og frisure var efter politiets opfattelse ligeledes identisk med B. Den pågældende dag blev der i byretten behandlet en straffesag mod lederen af LTF.

E var foran byretten sammen med – efter politiets opfattelse – 40-50 medlemmer af LTF.

Retten lagde ved afgørelsen af erstatningssagen vægt på sagens alvorlige karakter sammenholdt med ligheden mellem personen B på videomaterialet fra kælderen og E på de dokumenterede fotos fra byretten dagen efter våbenfundet, sammenholdt med at E på sin telefon havde liked videooptagelse vedrørende LTF og siden Familia Bgp Ltf Copenhagen, og fandt på den baggrund, at E havde haft en særlig anledning til at forsøge at rense sig for den mistanke, der var rejst mod ham i anledning af våbenfundet i kælderrummet.

E ønskede imidlertid ikke at udtale sig under sagen – foruden et par enkelte spørgsmål af forsvareren under grundlovsforhøret. Retten fandt under de nævnte omstændigheder, at E selv havde givet anledning til varetægtsfængslingen, herunder dens udstrækning. Jeg henviser endvidere til Østre Landsrets dom af 27. september 2016 (AM20106.09.27Ø), som er tilgængelig på anklagemyndighedens Vidensbase.

I denne sag var erstatningssøgende (E) sigtet for medvirken til drabsforsøg, subsidiært grov vold og havde været frihedsberøvet i ca. 1½ måned. Anklagemyndigheden opgav efterfølgende påtalen, hvorefter E søgte om erstatning for den uberettigede frihedsberøvelse. E havde fra anholdelsen og frem til løsladelsen gjort brug af sin ret til ikke at udtale sig til politiet eller i retten.

E havde forbindelse til bandemiljøet og i den forbindelse kendte og havde omgang med de medsigtede – og senere dømte for overfaldet på den forurettede (F). Der var endvidere på det pågældende tidspunkt en verserende voldelig konflikt mellem nogle af banderne, blandt andet den bande, som E havde forbindelser til.

Politiet og anklagemyndigheden havde den opfattelse, at E var på en overvågningsvideo fra en butik sammen med de senere dømte kort før gerningstidspunktet. E blev i forbindelse med ransagning fundet i besiddelse af beklædningsgenstande svarende til beklædningen på den person på videoovervågningen, som politiet og anklagemyndigheden mente var identisk med E.

E var bekendt med de ovenfor anførte oplysninger, herunder politiets og anklagemyndighedens opfattelse af hans tilstedeværelse i butikken sammen med de senere dømte, men han ønskede alligevel ikke at udtale sig.

Retten fandt efter en samlet vurdering, herunder ikke mindst E’s kontakt til bandemiljøet og de senere dømte, at E i høj grad havde grund til at udtale sig til politiet og i retten for derved i det for ham videst mulige omfang at bidrage til at rense sit navn – fx ved at forklare, at han ikke havde været til stede i butikken.

Retten fandt herefter at E havde udvist egen skyld i et sådant omfang, at erstatning helt skulle bortfalde, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Begrundelse for nægtelse af salær Da jeg ikke mener, at din klient skal have erstatning, er der heller ikke grundlag for at yde dig salær. Sagens forløb I afgørelse af 13. april 2020 nægtede statsadvokaten at yde erstatning.

I brev af 14. april 2020 har du klaget over afgørelsen. Den 3. juni 2020 har statsadvokaten sendt sagen til mig sammen med en udtalelse. Statsadvokaten har henholdt sig til sin afgørelse. Der er ikke kommet nye væsentlige oplysninger frem af betydning for sagen.

Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § kapitel 93 a (erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning), herunder retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, jf. stk. 1 (erstatning kan helt eller delvist nægtes, såfremt den erstatningssøgende selv har givet anledning til foranstaltningen). ..."

Rettens begrundelse

og afgørelse. Efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, har den, som har været varetægtsfængslet som led i strafferetlig forfølgning krav på erstatning for den derved tilføjede skade, såfremt han frifindes, uden at dette er begrundet i, at han findes utilregnelig. Efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, kan erstatning nedsættes eller nægtes, såfremt den pågældende har givet anledning til foranstaltningerne.

Det kan i almindelighed ikke tillægges betydning for vurderingen af egen skyld, at den pågældende har benyttet sig af sin ret til ikke at udtale sig, medmindre den pågældende har haft en særlig anledning til at rense sig for en konkret mistanke. Erstatningssøgende Erstatningssøgende1 blev sigtet for forhold 1 og 2 den 6. december 2017, men alene varetægtsfængslet for forhold 2.

Retten har i sin begrundelse for mistankegrundlaget anført følgende: "...

Retten har herved navnlig lagt vægt på oplysningerne om hans færden op til gerningstidspunktet, hvor han blandt andet var i selskab med flere af de medsigtede i Adresse4 i Køge, at han pga. sin påklædning med en vis sandsynlighed er identificeret ved Hothers Plads, at han ligesom de øvrige sigtede i sagen har en stærk tilknytning til LTF, samt det forhold, at han har nægtet at udtale sig om sagen og således ikke har medvirket til at afkræfte den mistanke, der er imod ham. …” Den 29. maj 2018 blev varetægtsfængslingsgrundlaget udvidet til at omfatte forhold 1.

Retten har i sin begrundelse for varetægtsfængslingen blandt andet anført følgende: "...

Efter sagens oplysninger, herunder navnlig indholdet af videooptagelsen fra overvågningskameraet fra Hothers Plads, Person6’s forklaring om hændelsesforløbet, der støttes af de dokumenterede telefonaflytninger, oplysningerne, herunder vidneforklaringerne, om det efterfølgende forløb på Tagensvej (forhold 2), samt det oplyste om de sigtedes og de forurettedes bandetilknytning og den på gerningstidspunktet verserende bandekonflikt mellem grupperingerne Brothas og Loyal To Familia (LTF), er der begrundet mistanke om, at de maskerede personer på videoovervågningen med genstande i hånden, der ses at ankomme til Hothers Plads den 23. oktober 2017 ca. kl. 17.55 og kort tid efter køre fra stedet igen i 3 biler, tillige har gjort skyldig i drabsforsøg i forhold 1. ..." Den 23. november 2018 blev Erstatningssøgende2 varetægtsfængslet for forhold 1 og 2.

Retten anførte i sin begrundelse for dette følgende: "... Grundlaget for Retten på Frederiksbergs tidligere afsagte kendelser vedrørende medtiltalte i sagskomplekset, herunder kendelserne af 29. maj 2018 og 20. juni 2018 samt Østre Landsrets kendelse af 25. juli 2018 findes fortsat at foreligge.

Herefter, og efter de foreliggende oplysninger, herunder blandt andet videooptagelser, fotos, fundet af tøj hos anholdte samt tekniske beviser i form af historiske teleoplysninger, er der begrundet mistanke om, at anholdte er identisk med den person "M", der fremtræder i politiets sagsmateriale samt om, at anholdte i forening med de øvrige tiltalte i sagen har gjort sig skyldig i det påsigtede. ..." Ingen af de erstatningssøgende har afgivet forklaringer forud for hovedforhandlingen.

Under hovedforhandlingen har erstatningssøgende Erstatningssøgende1 blandt andet forklaret, at det er ham, der ses på videoovervågningen ved Adresse4, men at det ikke er ham, der er på videoovervågningen på Hothers Plads. Han kørte sammen med andre fra Adresse4 i Køge den pågældende dag for at deltage i et møde i København.

Under hovedforhandlingen har erstatningssøgende Erstatningssøgende2 blandt andet forklaret, at han var medlem af LTF på gerningstidspunktet, at han bor i Korsgade på indre Nørrebro og opholder sig meget ved Folkets Plads. Han har bekræftet, at det var ham, der sammen med Person11 var i Vestre Fængsel på gerningsdagen for at aflevere tøj til en indsat.

Han benægtede, at det var ham, der var gerningsmand M på overvågningsvideoen fra Hothers Plads. Han har forklarede endvidere, at det godt kan være ham, der ses på overvågningen fra 7-eleven på Rantzausgade kort efter kl. 18 på gerningsdagen.

Det lægges til grund, at de erstatningssøgende var tilknyttet LTF på gerningstidspunkterne, hvor der var en igangværende konflikt mellem LTF og Brothas, som det lægges til grund, at de erstatningssøgende var bekendt med.

Det lægges endvidere til grund, at erstatningssøgende Erstatningssøgende1 på gerningsdagen i Køge på Adresse4 var sammen med personer, der var tilknyttet LTF eller medlemmer af LTF, herunder tre personer, som under sagen blev dømt for grov vold og forsøg herpå med strafskærpelse efter straffelovens § 81 a.

Det lægges til grund, at erstatningssøgende Erstatningssøgende1 sammen med andre nogle timer før gerningstidspunkterne kørte derfra i en af LTF's puljebiler til København. Det lægges til grund, at erstatningssøgende Erstatningssøgende1s mobiltelefon gik på master på Nørrebro før og efter gerningstidspunkterne.

Det lægges herudover til grund, at erstatningssøgende Erstatningssøgende2, som under hovedforhandlingen forklarede, at han var medlem af LTF på gerningsdagen, under to timer forinden gerningstidspunkterne kørte sammen med fire andre til Vestre Fængsel for at aflevere tøj til en indsat i en af LTF's puljebiler, som blev anvendt under episoderne i forhold 1 og 2, at erstatningssøgendes mobiltelefon før og efter gerningstidspunkterne var placeret i området omkring gerningsstederne, og at telefonen ikke var aktiv på gerningtidspunkterne.

Det lægges endelig til grund, at erstatningssøgende ses på videoovervågning ved 7-eleven på Rantzausgade/Griffenfeldsgade efter gerningstidspunkterne få minutter efter en af de dømte gerningsmænd ses samme sted.

Retten finder på ovennævnte baggrund, at de erstatningssøgende har udvist en mistankepådragende og uforsigtig adfærd (culpøs adfærd), at denne adfærd har været årsag til varetægtsfængslingen, og at de erstatningssøgende har måttet påregne risiko for blandt andet langvaring varetægtsfængsling som sket.

Når dette sammenholdes med, at de erstatningssøgende først under hovedforhandlingen i sagen har udtalt sig omkring noget af deres færden på gerningsdagen, finder retten, at der foreligger egen skyld i et sådant omfang, at erstatning skal nægtes.

På samme baggrund finder retten endvidere ikke, at det forhold, at de forklaringer, som de erstatningssøgende afgav under hovedforhandlingen, antageligt ikke ville have medført en løsladelse, dersom de var fremkommet på et tidligere tidspunkt, kan føre til et andet resultat. Anklagemyndighedens påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden frifindes. De erstatningssøgende skal betale de sagsomkostninger, der vedrører dem hver især. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 8. afdelings

DOM

(landsdommerne Ib Hounsgaard Trabjerg, Nicolai Uggerhøj-Winther og Jesper Hagen (kst.)).

Dato: 9. oktober 2025 Rettens sagsnr.: S-3364-22 Anklagemyndigheden mod erstatningssøgende 1) Erstatningssøgende2, født juli 1996, (advokat Berit Ernst, besk.) og 2) Erstatningssøgende1, født februar 1993, (advokat Jacob Goldschmidt, besk.) Dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 12. oktober 2022 (sag nr. 9281/2021) er anket af Erstatningssøgende2 med påstand som for byretten om erstatning på 215.700 kr. med tillæg af renter og af Erstatningssøgende1 med påstand som for byretten om erstatning på 816.700 kr. med tillæg af renter.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Den erstatningssøgende Erstatningssøgende2 har ikke givet personligt møde for landsretten. Forklaring Erstatningssøgende Erstatningssøgende1 har forklaret bl.a., at advokat Advokat også før denne sag har været forsvarer for ham. Da han blev anholdt, ringede han derfor til advokat Advokat, der rådede ham til ikke at udtale sig til politiet.

Da han den 5. december 2017 blev afhørt af politiet, nægtede han sig skyldig, men han sagde også, at han ikke kunne huske, hvad han lavede omkring gerningstidspunktet. Når han ikke ville udtale sig om sine relationer til LTF, var det fordi, at han var bange for, hvad der kunne ske ham, hvis han udtalte sig. Han har aldrig været medlem af LTF. Han er heller ikke dømt for noget, som har tilknytning til LTF.

Han kendte Person1 og var tit sammen med ham og andre personer, der alle havde tilknytning til LTF. Det var tilfældigt, at han var på adressen Adresse4 i Køge den pågældende dag.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten bemærker, at den omstændighed, at de erstatningssøgendes forklaringer under hovedforhandlingen i straffesagen ikke ville have medført, at de erstatningssøgende ikke var blevet frihedsberøvet eller var blevet løsladt, såfremt forklaringerne var blevet afgivet på et tidligere tidspunkt, ikke udelukker, at der efter en vurdering af sagens øvrige momenter foreligger egen skyld, jf. herved UfR 2021.3983 H.

Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at erstatningssøgende Erstatningssøgende2 og erstatningssøgende Erstatningssøgende1 efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder begge har udvist en sådan grad af egen skyld i relation til afgørelserne om varetægtsfængsling, at betingelserne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, for at nægte dem erstatning i anledning af varetægtsfængslingen er opfyldt.

Landsretten finder i den forbindelse, at den samlede tidsmæssige udstrækning af varetægtsfængslingen ikke har oversteget, hvad de erstatningssøgende måtte påregne som følge af sagens karakter og omfang. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod erstatningssøgende Erstatningssøgende2 og erstatningssøgende Erstatningssøgende1 stadfæstes. De erstatningssøgende skal betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører dem hver især.