BR — Byretterne
AM2018.08.22B
Std 75284 RETTEN I ROSKILDE Udskrift af dombogen D O M afsagt den 22. august 2018 Rettens nr. 7A-1477/2018 Politiets nr. 1200-72374-00001-18 Anklagemyndigheden mod T Født januar 1952 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 9. marts 2018.
T, er tiltalt for overtrædelse af blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved den 4. januar 2018, ca. kl. 13.40, ud for Skole, i , at have krænket F1 og F2's blufærdighed, idet tiltalte udtalte: "Jeg kan ikke rigtig bedømme hvem af jer der er dejligst, så hvis I tog tøjet af, kunne det være jeg kunne sige hvem der var dejligst", "Jeg kunne da godt tænke mig at stikke min fede pik op i jer", "Jeg kunne godt tænke mig at slikke din fisse", ”Der var da en dejlig røv der - den kunne jeg godt tænke mig at stikke min pik op i", ”Jeg har pornofilm med lesbiske derhjemme, måske I vil være med? eller om jeg bare må se på?", ”må jeg ikke lige tage et billede af jer” eller lignende.
Sagen er fremmet i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4 idet tiltalte udeblev fra hovedforhandlingen trods lovlig indkaldelse. Tiltalte anses for at have nægtet sig skyldig. Den politirapport, der blev optaget, da tiltalte blev sigtet, er blevet dokumen- teret i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 6. Der er afgivet vidneforklaring af F1 og F2.
Forklaringerne blev lydoptaget og er ikke gengivet i hverken retsbogen eller dommen. Tiltalte har tilkendegivet Kriminalforsorgen, at han ikke ønskede at deltage i en personundersøgelse. side 2
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har efter det, der står i den dokumenterede politirapport, bekræftet, at det var ham der var på stedet den dag og det sted, der er beskrevet i tilta- len og han har ifølge samme rapport bekræftet at han havde sagt noget, han ikke burde have sagt til to piger. Efter vidnernes forklaringer er det bevist, at han sagde det, der står i tiltalen. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 10 dage , jf. straffelovens § 232. Da tiltalte ikke har villet medvirke til personundersøgelse forudsætter retten, at han ikke er egnet til en betinget dom. Straffen skal derfor fuldbyrdes nu.
Ved strafudmålingen har retten lagt vægt på, at der trods alt kun er tale om verbal uterlighed på den ene side og på den anden side, at de forurettede var to 9. klasseselever og, at forholdet blev begået et sted, hvor tiltalte må have forventet, at der var kvindelige skoleelever i denne aldersklasse eller yngre.
Thi kendes for ret
: T straffes med fængsel i 10 dage. Han skal betale sagens omkostninger. Mogens Pedersen dommer /cla Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I ROSKILDE, den 24. august 2018 Sanne Stokholm kontorfuldmægtig
