Tilbage til sager

BRByretterne

AM2023.04.26B

Kendelse
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
26-04-2023
Sagsemne
observation / rpl § 791 a, stk. 1-4
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2023.04.26B] Retten i Glostrups

DOM

- 26. april 2023 - GRL-4853/2023 - 0700- 75211-01196-20

Retsmødet var offentligt.

Foranstaltning under efterforskning Aflytning og teleoplysning Anklager Christina Walbom var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde anmodning af 24. april 2023 med bilag.

Advokat Rune B. B. Pedersen, der var mødt, blev beskikket efter retsplejelovens § 784, stk. 1.

Anklageren anmodede om, at politiet - i det omfang, retten skønner det påkrævet med en tilladelse - indtil den 24. maj 2023 får tilladelse til følgende indgreb:

1 Videoobservation Mistænkte a) Adresse, By1

Anklageren oplyste, at den pågældende er mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 276, og redegjorde nærmere for grundlaget for mistanken, herunder at videoobservationen ønskes foretaget ved at benytte kamera eller et andet lignende apparat, der ønskes opsat enten på svalegangen, 3. sal eller ved opgangsdø- ren fra gadeplan.

Anklageren motiverede, hvorfor det er politiets opfattelse, at indgrebet ikke kræver rettens tilladelse, da der til arealerne er fri adgang, sådan som dette begreb i dag fortolkes, jf. straffelovens § 264 og § 264 a.

Retten bestemte, at spørgsmålet om "fri adgang" og nødvendigheden af rettens tilladelse forhandles først.

Som vidne fremstod politiassistent Vidne1, der blev gjort bekendt med vidnepligten og ansvaret.

Vidne1 fremlagde politirapport af d.d. med foto og forklarede, at han har været på stedet, Adresse. Ejen- dommen er en treetagers blandet beboelses- og forretningsejendom, med butikker i stueplan og beboelse

på 1., 2. og 3. sal. Adgangen til beboelserne på 1., 2. og 3. etage sker via svalegange. Man kan skaffe sig uhindret adgang til svalegangene fra opgangene i nr. 81 eller nr. 83, idet der hverken er lås eller kode på døren mod gaden eller på døren fra opgangene ud mod svalegangene. Han ved ikke, hvem der ejer ejen- dommen. Han bekræftede, hvad der også fremgår af foto fra Google Streetview i rapporten, at beboelses- lejlighederne har et højtsiddende vindue og en hovedør med glas i den øverste halvdel vendt mod svale- gangen.

Anklageren supplerede med at anføre, at politiet vil placere kamera, så det ikke kan optage billeder ind ad de vinduer/døre, der vender imod svalegangen.

Advokaten havde lejlighed til at udtale sig.

Retten afsagde

Kendelse: Efter beskrivelserne af beliggenheden af og indretningen af ejendommen Adresse og adgangsforholdene til opgangene og svale- gangene vurderer retten, at opgange og svalegange er frit tilgængelige i den forstand, som benyttes til vurdering i straffelovens § 264 og § 264 a, og dermed også i vurderingen af, om rettens til- ladelse er påkrævet, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 2, jf. stk. 1.

Retten tillægger det også betydning, at det af det fremlagte foto fremgår, at ejendommen indeholder ca. 10 beboelser på hver etage, og at der er uhindret adgang til svalegangene fra to uaflåste opgange.

Rettens tilladelse til at opsætte det ønskede kamera er derfor ikke påkrævet under den udtrykkelige forud- sætning, som anklageren har erklæret sig indforstået med, at kameraet ikke optager billeder ind ad de vin- duer/døre, der vender ud mod svalegangen på 3. etage i Adresse, By1.

Derfor bestemmes: Politiet kan uden rettens tilladelse og under den ovenfor anførte forudsætning opsætte det ønskede ka- mera ved ejendommen Adresse, By1.

Retten fastsatte salær på 1.495 kr. med tillæg af moms til den beskikkede advokat, advokat Rune B. B. Pe- dersen. Salæret betales af statskassen.

Sagen sluttet.

AM2023.04.26B
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/63a33f51-177d-4902-a751-5261fe7234b4