Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2023.12.21Ø

OL-2023-Ø-00070

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
21-12-2023
Sagsemne
andet seksuelt forhold end samleje / § 225, voldtægt / § 216, stk. 1, uden redskaber
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2023.12.21Ø Retten i Hillerøds

DOM

Dato: 7. juli 2023 Rettens sagsnr.: 9-1973 2023 Politiets sagsnr.: 0900-72305-00001-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1992 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 4. april 2023.

Tiltalte er tiltalt for Forsøg på voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 21 og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225 samt legemesangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved den 1. januar 2023 i tiden mellem ca. kl. 02:20 og kl. 07:00 på adressen Adresse, 3550 Slangerup under anvendelse af vold, herunder af særlig forlig karakter, og trussel om vold at have forsøgt at skaffe sig samleje med en person, der ikke samtykkede heri, ligesom han skaffede sig andet seksuelt forhold end samleje med under anvendelse af vold, herunder af særlig farlig karakter, og trussel om vold med en person, der ikke samtykkede heri, idet han overfaldt/overrumplede Forurettede, hvorefter han, mens hun græd og råbte og bad ham stoppe, kastede hende ned på gulvet og satte sig overskrævs på hende, trak hendes bukser og trusser ned, slog han hende flere gange hårdt i ansigtet, sagde, at han ikke var bange, hvis hun døde eller noget lignende, fastholdt hende med sine arme, holdt hende for munden og klemte hårdt på hendes hals, så hun ikke kunne få vejret hvilket medførte flere punktformede blodudtrædninger i ansigt/øjenlåg, forsøgte at skaffe sig samleje med hende, hvilket mislykkedes på grund at hendes fysiske modstand, stak flere fingre op i skeden på hende, tvang sit lem ind i munden på hende, tvang hende til at give ham et ”handjob” indtil han fik udløsning ud over hende.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt pastand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, nedlagt påstand om udvisning med indrejseforbud fastsat eller § 32, stk. 4, nr. 7. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 155.531,98 kr. i tortgodtgørelse og erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne1, Vidne2 og Vidne3. Forklaringerne er lydoptaget og fremgår ikke af dommen. Tiltalte er ikke tidligere straffet af relevans for sagen. Af § 26 afhøring af tiltalte den 1. marts 2023 fremgår blandt andet: "… Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund 1.

Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) ophold i landet Siden 2022, i 2013 opnåede jeg opholdstilladelse 2. Varigheden af tidligere frihedsberøvelser i Danmark Aldrig 3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater Ja, jeg har danske kollegaer, som jeg taler med, jeg har også danske venner. Kun famile relaterede i andere lande. 4.

Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb Født og opvokset i Syrien. Afsluttet 6. klasse som det højeste uddannelsesniveau. 5. Arbejde i Danmark og i andre medlemsstater Har arbejdet som tømrer mellem 2018-2019. Så har jeg arbejdet med transport indtil nu (indtil anholdelsen). 6. Fagbevægelse Fagforening er han medlem af. 7.

Skriftlige/mundtlige danskkundskaber Skriftlige og mundtlige danskkundskaber, jeg taler og skriver godt, men er nervøs ved at tale de - særligt ved alvorlige ting som ved anholdelse fx 8. Aktiv deltagelse i foreningsliv Styrketræning og boksning Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold 9. Alder 31 år, født i 92, Rigtig født i 94 (far registrerede for sent i Syrien) 10.

Helbredstilstand, herunder misbrug af euforiserende stoffer. Ikke noget som helst. 11. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet Jeg har tidligere haft en sygdom i Syrien, men jeg er nu rask. Fik noget medicin i Danmark engang - sprøjter mod infektion og betændelse. (Har et ar på maven og højre skindeben på grund af tortur) Ad udlændingens tilknytning til herboende personer 12.

Ægteskab/registreret partnerskab Tidligere haft kærester i Danmark. Aldrig været gift. 13. Fast samIivsforhold/kæreste Ikke i forhold nu.. 14. Børn Nej. 15. Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet Familie bor i Kalundborg, min far, stedmor og søskende er i Danmark. Dem ser afhørte meget ofte. Afhørte er hos dem hele tiden, de har et godt forhold. Lillesøster var helt nede, da hun hørte jeg var i fængsel.

Afhørte havde 6 søskende i Danmark. Flere søskende i Syrien. Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet 18. Har udlændingen opretholde kontakten til familien i hjemlandet? Afhørte har stadig kontakt til familien i Syrien. Overordnet om hvordan tingene går. Aldrig bevæget sig ud fra Danmark, siden han kom herhen. 19.

Har udlændingen nationalitetspas eller mulighed for at få et udstedt Afhørte har haft, men det er væk. 20. Aftjening af værnepligt i hjemlandet Nej 21. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlandet Ingen ejendom eller bankkonti i udlandet. 22.

Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber Fint nok. (Godt) …" Udlændingestyrelsen har i skrivelse af den 28. april 2023 udtalt blandet andet: ”… Opholdsgrundlag og længde. Tiltalte fik den 26. juli 2013 opholdstilladeIse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2 indtil den 26. juli 2018. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 23. februar 2021 forlænget indtil den 23. februar 2023.

Pågældende har pt. en verserende sag om forlængelse af sin opholdstilladelse og har under alle omstændigheder ret til processuelt ophold, mens sagen verserer.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 26. juli 2013, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2, og Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 9 år og 9 måneder, jf. udlændingelovens § 27.

Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6, kan en udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 ellers § 7, stk. 1, eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffeloves § 216, eller § 225, jf. § 216 eller § 245 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebæerer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal UdlændingestyreIsen henvise til politiets afhøringsrapport af 7. marts 2023.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: Har haft opholdstilladelse siden 2013 Har danske kolleger og venner, Er født og opvokset i Syrien og har afsluttet 6. klasse som det højeste uddannelsesniveau, har arbejdet som tømrer mellem 2018-2019 og med transport indtiI nu, Taler og skriver dansk, Er ugift og uden børn, Har far, stedmor og 6 søskende i Danmark.

Har flere søskende i Syrien, Har stadig kontakt til familien i Syrien, Har ikke bevæget sig ud af Danmark siden sin ankomst til landet, samt Taler og skriver sit modersmål godt.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes, idømt en frihedsstraf af ca. 3 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter UdlændingestyreIsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingeloven, § 2·, nr. 6. …” Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at det, som fremgår af § 26 undersøgelsen, er korrekt. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. februar 2023.

Rettens begrundelse

og afgørelse Retten lægger på baggrund af forurettedes og vidnet Vidne3s forklaringer til grund, at de efter at have spist middag hos vidnet Vidne3 den 31. december 2022 besluttede at tage til Natklub for at feste i anledning af nytårsaften.

På baggrund af tiltaltes og Vidne3s forklaringer og de foreviste videooptagelser lægger retten endvidere til grund, at tiltalte og forurettede mødte hinanden på Natklub, og at de på et tidspunkt i løbet af natten forlod stedet sammen. Forurettede har forklaret, at hun kun har enkelte erindringer fra Natklub, og at hun ikke husker hverken at have mødt tiltalte der eller at have fulgt med ham fra stedet.

Heroverfor står tiltaltes forklaring om, at forurettede sagde, at hun ville "have ham" og på hans spørgsmål herom indvilligede i at tage med ham hjem. Retten finder det på baggrund af tiltaltes og forurettedes forklaringer samt den foreviste videooptagelse fra tiltaltes telefon bevist, at forurettede i løbet af natten befandt sig i en lejlighed beliggende Adresse i i Slangerup sammen med tiltalte.

Forurettede har afgivet en sikker, detaljeret og troværdig forklaring, hvorefter hun, da hun kom til sig selv i lejligheden, straks ønskede at komme derfra og i den forbindelse selv forlod lejligheden i forsøg herpå. Da dette ikke lykkedes, og hun påny tog med tiltalte tilbage til lejligheden, blev hun overfaldet af tiltalte der.

Umiddelbart efter, at forurettede af tiltalte samme morgen var blevet sat af på Lyngby station, kontaktede hun vidnet, broderen Vidne1, og fortalte om episoden, og han har forklaret, at forurettede på det tidspunkt var stærkt oprevet, nærmest panisk, hvilken observation støttes af det af vidnet Vidne2 forklarede.

På denne baggrund samt på baggrund af de fremlagte fotos af forurettede og sagens lægefaglige undersøgelser finder retten, under tilsidesættelse af tiltaltes forklaring, herunder om forurettedes motiv for anmeldelsen af ham, at det er bevist, at tiltalte udsatte forurettede for forsøg på voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje samt tildels forsøg herpå og grov - mulig livstruende - vold af et omfang, som angivet i anklageskriftet med de deri anførte følgeskader.

Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 21, § 216, stk. 1, jf. § 225, jf. til dels § 21, og § 245, stk. 1, til fængsel i 3 år. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på overgrebenes omfang, grovhed og karakter og den derved forvoldte krænkelse. Retten finder, at betingelserne for udvisning af tiltalte efter udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, er til stede.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Når henses til det oplyste om tiltaltes tilknytning til Danmark sammenholdt med tilknytningen til Syrien finder retten efter en samlet vurdering, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud for bestandig ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Tiltalte udvises derfor af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens 49, stk., jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 32, stk. 4. nr. 7.

Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor anført, idet godtgørelse for tort er udmålt til 100.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, og erstatning for svie og smerte, betaling for lægeerklæring og egenbetaling for psykolog og fysioterapeut fastsættes til 35.556,99 kr. jf. erstatningsansvarslovens § 1.

Erstatningskravet vedrørende tabt arbejdsfortjeneste henskydes til Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte straffes med fængsel i 3 år. Tiltalte udvises af Danmark. TiItalte pålægges indrejseforbud for bestandig. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede c/o Advokat Karen Damgaard betale 135.556.99 kr. med tillæg af procesrente fra den 26. juli 2023. :::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 4. afdelings

DOM

(landsdommerne Olaf Tingleff, Birgitte Grønborg Juul og Tina Sandager (kst.) med domsmænd). Dato: 21. december 2023 Rettens sagsnr.: S-2049-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1992, (advokat Kenn Regner Jørgensen, besk.) Dom afsagt af Retten i Hillerød den 7. juli 2023 (9-1973/2023) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forurettede har som for byretten nedlagt krav om erstatning på 155.531,98 kr. med renter efter erstatningsansvarsloven. Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke kravets størrelse for så vidt angår beløbet på 135.556,99 kr., der blev tilkendt i byretten. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne1 og Vidne3.

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret supplerende, at hans opholdstilladelse i 2020 eller 2021 blev ændret til at være efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Hans rigtige fødedato er den 10. januar 1994, og han var således 18-19 år, da han ankom til Danmark. Hans mor og morbroder var i Syrien, da han udrejste. Han ved ikke, hvor de er i dag.

Hans mor er palæstinenser og har giftet sig med en ny mand. Hun befinder sig nu muligt i Palæstina. Senest er også morbroderen udrejst. Han har 6-7 halvsøskende, der er palæstinensere, som han ikke har kontakt med. Det er 12 år siden, han har haft kontakt med sin mor. Han har ikke længere kontakt til familiemedlemmer i Syrien. Hans familie er i Danmark. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 15. februar 2023.

Landsrettens begrundelse og resultat

Byretten har blandt andet efter de afgivne forklaringer fundet tiltalte skyldig i ”forsøg på voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje samt til dels forsøg herpå og grov – mulig livstruende – vold af et omfang som angivet i anklageskriftet med de deri angivne følgeskader”, men byretten har ikke nærmere angivet, i hvilket omfang der vedrørende overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, alene er dømt for forsøg.

Forurettede vedrørende tiltalen herom for byretten forklaret blandt andet, at tiltalte stak fingre op i hende og ”forsøgte” at stikke sin penis ind i hendes mund, ligesom hun rev hans penis af med hans hånd ovenpå hendes, indtil han fik udløsning.

Byrettens dom må derfor forstås således, at der for så vidt angår tiltalen om at stikke fingre op i skeden på forurettede samt et ”handjob” er dømt for fuldbyrdet forhold, mens der alene er dømt for forsøg for så vidt angår tiltalen om at tvinge sit lem ind i munden på forurettede. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, og der kan derfor alene ske domfældelse efter byrettens bevisresultat.

Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig forurettedes troværdige og konsistente forklaring, der er støttet af de i personundersøgelsen konstaterede skader og vidneforklaringerne om hendes opkald kort efter det passerede, finder fem voterende tiltalte skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.

En voterende finder det ikke godtgjort, at tiltalte havde sine fingre oppe i skeden på forurettede, men alene forsøgte herpå. Denne voterende stemmer i øvrigt for at finde tiltalte skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Straffen findes passende.

Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at voldtægtsforsøget og de øvrige seksuelle overgreb skete ved anvendelse af grov vold, herunder et kvælertag, hvorunder Forurettede ifølge personundersøgelsen kan have været i livsfare, og at det alene skyldtes Forurettedes kraftige modstand, at voldtægten ved vaginalt samleje og oralt samleje ikke blev fuldbyrdet.

Vedrørende påstanden om udvisning er tiltalte som anført fundet skyldig i forsøg på voldtægt ved samleje, andre grove seksuelle krænkelser, til dels ved forsøg, samt vold af særlig farlig karakter. Der er således hjemmel i udlændingelovens § 22, nr. 6, til at udvise tiltalte.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal tiltalte derfor udvises af Danmark, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Der skal ved vurderingen heraf lægges vægt på en række kriterier som fastslået af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i dommen af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig).

Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis 70. For så vidt angår tiltaltes tilknytning til henholdsvis Danmark og Syrien bemærkes, at tiltalte er indrejst i Danmark som voksen og har boet her en årrække. Han har ikke kæreste eller stiftet familie her, men hans nærmeste familie befinder sig i Danmark.

Der er ikke tvivl om, at tiltalte har en sådan tilknytning til Danmark, at en udvisning af ham med indrejseforbud for bestandig vil indebære en væsentlig belastning for ham. Han er dog i kraft af sin opvækst ikke uden tilknytning til Syrien.

Efter kriminalitetens art og grovhed og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold tiltræder landsretten efter en samlet vurdering, at udvisning med indrejseforbud for bestandig under de foreliggende omstændigheder ikke vil være et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Landsretten stadfæster derfor byrettens bestemmelse herom.

De juridiske dommere tiltræder byrettens bestemmelse vedrørende erstatnings- og godtgørelseskravet fra Forurettede, herunder også at kravet om tabt arbejdsfortjeneste er henskudt til Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål. Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2023.12.21Ø
Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at voldtægtsforsøget og de øvrige seksuelle overgreb skete ved anvendelse af grov vold, herunder et kvælertag, hvorunder F ifølge personundersøgelsen kan have været i livsfare, og at det alene skyldtes F's kraftige modstand, at voldtægten ved vaginalt samleje og oralt samleje ikke blev fuldbyrdet.
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/481a87ca-7a12-4dbb-8744-ab49e1576814