SS-3325/2024-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 118.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 2. december 2025 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Malou Kragh Halling, Lone Dahl Frandsen og Andreas Emdal (kst.) med domsmænd).

18. afd. nr. S-3325-24: Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (CPR nr. (Født 1988)) (advokat Jan Schneider, beskikket)

Dom afsagt af Retten i Holbæk den 5. november 2024 (60-605/2024) er anket af Tiltalte 1 med påstand om formildelse, herunder frifindelse for påstanden om, at straffen skal udmåles efter straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale i forhold 1-5 samt skærpelse, således at straffen udmåles højere end den foreskrevne straf i dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt.

Efter de nedlagte påstande omfatter anken ikke forhold 7, hvor tiltalte blev frifundet, eller spørgsmålet om konfiskation.

Sagen er efter tiltaltes anmodning og henset til, at tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder i sagen, fremmet uden tiltaltes tilstedeværelse under hovedforhandlingen i medfør af retsplejelovens § 917, stk. 1, jf. § 853.

- 2 -

Supplerende oplysninger Der er også for landsretten afspillet dele af videooptagelser og forevist fotos. Herudover er der dokumenteret erklæring af 16. november 2023 fra professor Person 1, Københavns Universitet, udtalelse af 15. oktober 2024 fra Det Veterinære Sundhedsråd, udtalelse af 15. juni 2021 fra embedsdyrlæge Person 2, Veterinærrejseholdet og udtalelse af 28. april 2021 fra dyrlæge Person 3, Hesteklinik.

Forklaringer Tiltaltes forklaring er dokumenteret.

Den for byretten af vidnet specialdyrlæge Vidne 1 afgivne forklaring er doku-menteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Der er for landsretten afgivet forklaring af vidnet politiassistent Vidne 2.

Vidnet politiassistent Vidne 2 har forklaret bl.a., at han har været ansat i Regional Dyreværnsenhed hos Midt- og Vestsjællands Politi, og at han har været den pri-mære sagsbehandler på sagen. Hans rolle var primært at gennemse sagens mediemateriale, herunder videoer, fotos og lydoptagelser. Sagen har været behandlet af forskellige politi-kredse, idet tiltalte under sagens behandling har skiftet adresse. I vidnets afdeling var de to personer, der arbejdede med sagen, og han var den primære sagsbehandler. Sagens billed- og videomateriale har været meget omfattende, herunder omfattet ca. 100.000 mediefiler.

Personlige oplysninger Der er til brug for ankesagen foretaget en mentalundersøgelse af tiltalte i medfør af rets-plejelovens § 809, og af retspsykiatrisk erklæring af 16. april 2025, der er udarbejdet af overlæge Person 4 fra Psykiatrien i Region Syddanmark, fremgår bl.a.:

”Konklusion og begrundelse: …

Observanden blev i forbindelse med denne undersøgelse psykologisk testet, hvor det konkluderes, at der ikke er holdepunkter for dybereliggende psykopa-tologi af psykotisk karakter.

- 3 -

Observanden har aldrig haft tilknytning til psykiatrien eller været indlagt på psykiatrisk afdeling. Han har heller aldrig fået medicin mod psykisk lidelse. Observanden har i perioder haft et overforbrug/misbrug af Udeladt, men ikke af andre euforiserende stoffer. Han har tidligere været i behandling med Medicin, han erkender, at han gennem det sidste år har haft et større indtag af Udeladt. Der er ikke mistanke om, at observanden i perioden for det pådømte har befun-det sig i en patologisk rustilstand.

Observanden er ikke ved denne undersøgelse fundet sindssyg, og han var ikke sindssyg på gerningstidspunkterne, og han findes ikke omfattet af § 16, stk. 1 i straffeloven, men § 69. Såfremt han findes skyldig, kan der ikke efter samme lovs § 68, 2. pkt. peges på foranstaltninger mere formålstjenlig til imødegåelse af kriminalitet ligeartet med påsigtede end dom indenfor det almindelige straf-fesystem.”

Tiltalte er tidligere straffet ved Østjyllands Politis bødeforelæg af 28. maj 2019 med en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 26, stk. 2, ved Nordjyllands Politis bødeforelæg af 22. september 2022 med en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af lovgivningen om godkendelse og syn af køretøjer og ved Sydøstjyllands Politis bødeforelæg af 24. januar 2024 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lovgivningen om godkendelse og syn af køretøjer.

Landsrettens begrundelse og resultat

Anklagemyndighedens bevisanke angår alene spørgsmålet om, hvorvidt forhold 1-5 er be-gået under så særdeles skærpende omstændigheder, at der er grundlag for at anvende straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., hvorefter straffen kan forhøjes med indtil det halve af den foreskrevne strafferamme på indtil 2 års fængsel i dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3.

Landsretten skal således tage stilling til, om sagens forhold 1-5, som tiltalte efter sin erkendelse er fundet skyldig i, er af en sådan karakter, at den samlede straf i sagen ikke kan rummes inden for en strafferamme på 2 års fængsel.

Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden, jf. straffelovens § 80.

De handlinger, som tiltalte er fundet skyldig i, særligt i sagens forhold 1-5, har været nøje planlagt og er begået udelukkende med den hensigt at påføre dyrene stor lidelse af hensyn til Udeladt. Herefter og af de af byretten øvrige anførte grunde, finder

- 4 -

landsretten, at der er tale om meget grove og systematiske overtrædelser af dyrevelfærdsloven.

Tiltalte har tilstået sagens faktiske omstændigheder, hvorfor dette vil indgå som en formildende omstændighed ved straffens fastsættelse, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, og de af Højesteret fastlagte kategorier for den konkrete tilståelsesrabat, gengivet i U2025.3022H.

Henset til sagens karakter og omfang, herunder det omfattende mediemateriale i form af bl.a. video-filer og fotos, finder landsretten ikke grundlag for at antage, at politiet ved til-taltes tilståelse er blevet sparet for en længerevarende efterforskning. Nærværende sag skal derfor henføres under kategori 3, hvorefter der kan ske en reduktion af straffen på mellem ca. 10 og ca. 20 %.

Med samme begrundelse finder landsretten, at den samlede sagsbehandlingstid ikke kan anses for at være gået ud over det rimelige, hvorfor der ikke er fornødent grundlag for at kompensere tiltalte herfor.

Det skal tillige indgå ved straffens fastsættelse, at tiltalte ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, og at tiltalte – som nedenfor bestemt – frakendes retten til at beskæftige sig med dyr for bestandig.

Herefter og når henses til den retspraksis, der har dannet sig for groft uforsvarlige forhold med karakter af mishandling af dyr i overensstemmelse med de strafniveauer, der er forudsat i forarbejderne til lov nr. 645 om ændring af dyreværnsloven (skærpelse af straffen i grove dyreværnssager mv.) af 8. juni 2016, findes straffen for de af tiltalte begåede overtrædelser, uanset deres grovhed og antal, at kunne rummes inden for strafferammen i dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3. Landsretten finder således ikke grundlag for at bringe straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. i anvendelse.

Fem voterende finder efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte, at straffen bør fastsættes til fængsel i 1 år og 6.

En voterende finder efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte, at straffen bør nedsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder.

- 5 -

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens 216, stk. 1, således at tiltalte idømmes fængsel i 1 år og 6 måneder som bestemt af byretten.

Straffen fastsættes i medfør af de i dommen angivne bestemmelser og som en tillægsstraf i medfør af straffelovens § 89.

Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at tiltalte for bestandig er fra-kendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig med dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1, jf. stk. 5.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.