AM2026.02.04V

AM2026.02.04V Retten i Aalborgs

DOM

Dato: 8. april 2025 Rettens sagsnr.: 2-4771/2024 Politiets sagsnr.: SAV-2024-3100101-574 Erstatningssøgende Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden Tilkendegivelse af 27. august 2024 er modtaget den 27. august 2024 Sagens baggrund Erstatningssøgende var i tiden fra den 24. september 2023 til den 26. marts 2024 anholdt og varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. til dels § 21, og § 123.

Erstatningssøgende blev ved dom af 26. marts 2024 frifundet i de nævnte forhold, men fundet skyldig i overtrædelse af knivloven, lovgivningen om euforiserende stoffer og våbenbekendtgørelsen. Straffen blev fastsat til fængsel i 30 dage som fællesstraf med en tidligere straf på 30 dages betinget fængsel, jf. straffelovens § 61, stk. 2.

Erstatningssøgende fremsatte ved brev af 16. april 2024 krav om erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 2. Ved afgørelse af 14. juni 2024 traf Statsadvokaten afgørelse om ikke at imødekomme kravet om erstatning med henvisning til retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, om egen skyld. Afgørelsen blev påklaget af Erstatningssøgende den 18. juni 2024.

Ved afgørelse af 7. august 2024 besluttede Rigsadvokaten, at Statsadvokatens afgørelse ikke blev ændret. Erstatningssøgende har den 26. august 2024 anmodet om sagens indbringelse for retten,

Påstande

Erstatningssøgende har fremsat påstand om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse principalt på 181.250 kr., subsidiært på 152.750 kr., med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 16. april 2024. Beløbene fremkommer således: 1. døgn 7.400 kr. 183 døgn á 950 kr. 173.850 kr. 181.250 kr.

Beløbet på 181.250 kr. - fratrukket 30 dage á 950 kr. som følge af den idømte fællesstraf på fængsel i 30 dage 28.500 kr. 152.750 kr. Anklagemyndigheden har påstået frifindelse, subsidiært nedsættelse af erstatningen med henvisning til, at Erstatningssøgende selv har givet anledning til frihedsberøvelsen, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Den beløbsmæssige opgørelse og rentepåstanden er ubestridt.

Sagens oplysninger

Af Statsadvokaten afgørelse af 14. juni 2024 fremgår: "... Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet Det fremgår af retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, at den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i strafferetlig forfølgning, har krav på erstatning for den derved tilføjede skade, hvis påtale opgives eller den pågældende frifindes.

Da din klient ved dom af 26. marts 2024 blev idømt en fængselsstraf på 30 dage for blandt andet besiddelse af 1,52 gram kokain den 25. september 2023, finder jeg, at din klient ikke har krav på erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, idet betingelserne ikke er opfyldt.

Efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, kan erstatning dog ydes, hvis det under sagen anvendte straffeprocessuelle indgreb ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald eller det af andre særlige grunde findes rimeligt. Når det skal vurderes, om der skal ydes erstatning i medfør af retsplejelovens§ 1018 a, stk. 2, er det længden af den udmålte straf, der er afgørende, jf.

Rigsadvokatens Meddelelse, afsnittet om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a, pkt. 4.4.2. Det er min vurdering, at frihedsberøvelsen på 184 dage ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald (fængselsstraf i 30 dage), og at der således foreligger et erstatningsbegrundende misforhold i sagen.

Efter retsplejelovens§ 1018 a, stk. 3, kan erstatning nedsættes eller nægtes, såfremt den pågældende har udvist egen skyld.

I Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2, side 34, fremgår følgende vedrørende egen skyld: ”… De grunde, der ovenfor er anført for afskaffelse af skyldformodningsreglen, taler således også for en klargøring af, i hvilket omfang de foreslåede bestemmelser om "egen skyld" omfatter tilfælde af skyldformodning.

Dette vil kun være tilfældet, hvor sigtede ved sin egen culpøse adfærd har forårsaget strafforfølgning og tvangsindgreb som en påregnelig følge.

Har sigtede f.eks. bevisligt deltaget i en natlig køretur, der er endt med indbrud, men frifindes på grund af utilstrækkeligt bevis for deltagelse i selve indbruddet, vil erstatning efter omstændighederne kunne afslås; deltagelse i turen vil kunne opfattes som en konkret udvist uforsigtighed. … Hvor en eventuel skyldformodning derimod bygger på andres forklaringer (f.eks. gerningsmandsbeskrivelse), eller hvor strafforfølgning og tvangsindgreb måtte stille sig som upåregnelige følger af en i øvrigt mistankepådragende adfærd... vil erstatning ikke kunne afslås efter de foreslåede regler om "egen skyld". …” Jeg har ved min afgørelse om at nægte erstatningen til din klient lagt vægt på, at din klient, efter min opfattelse, har udvist en uforsigtig og mistankepådragende adfærd forud for og under strafforfølgningen, idet din klient har undladt at rense sig for mistanke, selv om han havde en særlig anledning hertil, jf. retsplejelovens§ 1018 a, stk. 3.

Jeg har navnlig lagt vægt på, at din klient forud strafforfølgningen befandt sig i nærheden af gerningsstedet under og kort tid efter røveriet, hvor din klient ved politiets beskrivelse fremstod forpustet og svedig. Din klient havde hudafskrabninger på højre hånd.

Ligesom der på anholdelsesstedet blev fundet maskering, handsker, peberspray, to knive, en hammer samt det frarøvede el-løbehjul, hvilket bestyrkede politiets mistanke mod din klient. Endvidere flygtede din klient fra stedet, fordi politiet kom til stedet.

Det følger af Anklagemyndighedens årsberetning 1998-1999 bind 2, side 32, at den sigtedes adfærd må indebære et dadelværdigt moment, der kan karakterisere hans handlemåde som culpøs. Af betænkning om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning (KBET 1977 nr. 801) fremgår ni typer tilfælde, hvor erstatning kan nedsættes eller udelukkes.

Heraf følger det at unddragelsesforsøg er en adfærd, der i særlig grad indicerer en fængslings- eller anholdelsesgrund. Din klient forklarede, at han havde overværet overfaldet. Din klient foretog sig ikke noget for at hjælpe den forurettede, herunder tilkalde politiet til trods for, at han var besiddelse af en mobiltelefon.

Han samlede en hammer op og forurettedes løbehjul, som han tog med sig, da han flygtede fra stedet. Din klient har ikke efter den ene afhøring ved politiet før hovedforhandlingen ønsket af afgive forklaring hverken i retten eller til politiet til trods for konklusionerne i de retsgenetiske undersøgelser.

Det er min opfattelse, at din klient har haft en særlig anledning til at rense sig for mistanken ved at forklare sig om hans færden på gerningstidspunktet og fundet af forurettedes løbehjul og senere omkring fundet af DNA.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, binde 2, side 39, at det ikke i almindelighed kan tillægges betydning for vurderingen af, om erstatning skal nedsættes eller nægtes, at en person benytter sig af sin ret til at nægte at udtale sig.

Dette udgangspunkt fraviges dog i praksis, hvis den pågældende har haft en særlig anledning til at rense sig for en konkret mistanke.

Jeg kan i den forbindelse henvise til AM2020.05.04Ø, som er tilgængelig på Anklagemyndighedens Vidensbase, hvor landsretten nægtede erstatning i medfør af retsplejelovens§ 1018 a, stk. 3, idet den erstatningssøgende ved kun i begrænset omfang at afgive forklaring, selvom om der var en særlig anledning hertil, selv havde givet anledning til varetægtsfængslingen og udstrækningen heraf.

I den konkrete sag havde den erstatningssøgende været i besiddelse af flere nøgler, hvor han ikke ønskede at udtale sig om den ene nøgle.

I AM2022.03.08Ø nægtede landsretten erstatning i medfør af retsplejelovens§ 1018 a, stk. 3, idet den erstatningsøgende ved at befinde sig i en bil, som var involveret i en skudepisode, havde udvist en mistankepådragende adfærd, som gav den erstatningsøgende en særlig anledning til at rense sig for mistanke om, hvorvidt han var involveret i skudepisoden, hvilket han undlod.

Retten fandt derfor, at den erstatningssøgende selv havde givet anledning til anholdelsen og fængslingen. I TfK 2023.601 V havde den erstatningssøgende været på den forurettedes adresse uden at deltage i volden begået mod den forurettede. Den erstatningssøgende undlod at komme med en forklaring på fund af dna på en kniv før hovedforhandlingen.

Her fandt landsretten, at den erstatningssøgende havde optrådt på en sådan måde, at han havde pådraget sig mistanke, og det måtte være påregneligt for ham, at han herefter risikerede sigtelse og varetægtsfængsling. Trods dette har undladt at foretage de relevante skridt for at rense sig selv for mistanke.

Det er min opfattelse, at det må være påregneligt for din klient, at han kunne blive udsat for strafprocessuelle indgreb, herunder sigtelse og varetægtsfængsling, når han opholdte sig i nærheden af gerningsstedet under og kort efter overfaldet, hvor din klient efter at have forsøgt at flygte fra politiet blev fundet forpustet og svedig.

Ydermere blev der på anholdelsesstedet fundet maskering, handsker, peberspray, to knive, en hammer samt det frarøvede el-løbehjul, hvilket efter min vurdering bestyrkede mistanken mod din klient.

Ligesom når din klient valgte ikke at afgive forklaring under grundlovsforhøret og senere heller ikke til politiet, selvom der har været en særlig anledning til at søge at rense sig for den konkrete mistanke mod ham navnlig henset til konklusionen i de retsgenetiske erklæringer.

Ved at undlade dette, har han skabt en sådan tvivl om sin deltagelse i røveriet, at han har måttet påregne risikoen for at blive varetægtsfængslet som sket. Ud fra en samlet vurdering, er det således min opfattelse, at din klient har udvist uforsigtig og mistankepådragende adfærd forud for strafforfølgningen og i forbindelse med straffeforfølgningen, at erstatning skal nægtes, jf. retsplejelovens§ 1018 a, stk. 3.

Jeg kan på ovennævnte baggrund ikke imødekomme dit erstatningskrav. …” Af Rigsadvokatens afgørelse af 7. august 2024 fremgår: "... Begrundelse Jeg er enig i Statsadvokatens begrundelse for at nægte erstatning. Jeg kan derfor tillige henvise til begrundelsen i Statsadvokatens afgørelse, herunder navnlig til, at der foreligger et erstatningsbegrundende misforhold i sagen jf. retsplejeloven § 1018 a, stk. 2.

Jeg finder imidlertid - ligesom Statsadvokaten - at din klient ved sin adfærd forud for og under strafforfølgningen har udvist egen skyld i en sådan grad, at han skal nægtes erstatning for frihedsberøvelsen, jf. retsplejelovens§ 1018 a, stk. 3.

Som nævnt i Statsadvokatens afgørelse fremgår det af Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2, s. 34, hvilken adfærd der kan lægges vægt på ved vurderingen af om der forligger egen skyld.

Jeg kan herudover tilføje følgende: Sigtedes adfærd forud for strafforfølgningen Egen skyld forud for strafforfølgningen, kan eksempelvis bestå i erstatningssøgendes uforsigtighed, ved at udvise en adfærd, der må påregnes at medføre risiko for sigtelse, anholdelse eller varetægt, jf. Anklagemyndighedens årsberetning 1998-1999, bind 2, s. 33-34.

Jeg har ved min afgørelse lagt vægt på, at det fremgår af sagen, at din klient befandt sig i nærheden af gerningsstedet under og kort tid efter røveriet, hvor din klient ifølge politiets beskrivelse gemte sig bag en hæk, og fremstod forpustet og svedig med friske læsioner på knoer. Din klient befandt sig sammen med Person og i øvrigt ved siden af forurettedes el-løbehjul.

Der blev på anholdelsesstedet endvidere fundet maskering, handsker, peberspray, to knive, en hammer, pølsemandsposer med kokain samt, som nævnt, forurettedes elløbehjul, hvilket bestyrkede politiets mistanke mod din klient. For så vidt angår Person, har din klient indledningsvist til politiet forklaret, at han ikke kendte ham og aldrig havde mødt ham før.

Person har ifølge sagens oplysninger forklaret, at han kendte din klient i forvejen og at de tilfældigt havde mødt hinanden kort forinden, samt at de havde røget sammen. Jeg har herudover lagt vægt på, at din klient, har oplyst, at han var vidne til episoden, men undlod at kontakte politiet.

Jeg kan i forbindelse med ovenstående i øvrigt henvise til Højesterets dom af 15. juni 2021 - UfR 2021.3983H, hvor det blev konstateret, at krav på erstatning kan fraviges, såfremt der forud for strafforfølgningen er udvist en sådan mistankepådragende adfærd, at den sigtede måtte påregne risiko for bl.a. langvarig varetægtsfængsling.

Sigtedes mistankepådragende adfærd i forbindelse med strafforfølgningen Egen skyld under strafforfølgningen kan eksempelvis bestå i, at erstatningssøgende afgiver urigtig tilståelse, undlader at rense sig for mistanke, selvom denne har en særlig grund hertil, eller afgiver usandfærdige eller vaklende forklaringer, jf. Anklagemyndighedens årsberetning 1998-1999, bind 2, s. 33.

Din klient har ifølge sagens oplysninger indledningsvist forklaret til politiet, at han befandt sig i området på gerningstidspunktet af andre årsager, men at han ikke tog del i episoden, hvor forurettede blev overfaldet.

Til trods for, at der har været konkret mistanke mod din klient, herunder ved fund af din klients DNA i de retsgenetiske undersøgelser, har han ikke senere ønsket at udtale sig til hverken retten eller politiet herom. Ved afhøring af 25. september 2023, har din klient forklaret, at han med sikkerhed ikke har rørt ved de på gerningsstedet fundne effekter.

Din klients DNA blev imidlertid fundet på en hammer samt på el-løbehjulets højre og venstre håndtag i området ved anholdelsesstedet. Forurettedes DNA blev desuden fundet på venstre ærme ved håndleddet og på forsiden af erstatningssøgendes sweatshirt. Din klient har senere - ved hovedforhandlingen - forklaret, at han samlede hammeren og løbehjulet op og stak af med det.

Jeg vurderer derfor, at din klient har afgivet skiftende og til dels uklare forklaringer. Din klient risikerede dermed at skabe en betydelig tvivl om sin troværdighed, og om sin andel i det samlede begivenhedsforløb den 24. september 2023. Jeg finder således, ligesom Statsadvokaten, at din klient har udvist egen skyld i forhold til udstrækningen af frihedsberøvelsen ved ikke at rense sig for den konkrete mistanke.

Du har i din klage bl.a. anført at anmelderen oplyste politiet om, at din klient "stak af med løbehjul", hvorfor du ikke mener, at din klient er flygtet fra politiet, men blot har forladt gerningsstedet.

Du anfører endvidere, at det ikke kan konkluderes, at din klient flygtede, eller har haft viden om, at der var politi i området, ud fra politiets rapport af 25. september 2023, hvor det beskrives, at din klient "forsøgte at gemme sig i en hæk". Det bemærkes imidlertid, at din klient under hovedforhandlingen forklarede, at han hørte, at der var en som råbte "politi", hvorfor han løb fra stedet.

Jeg har lagt til grund for min vurdering, at din klient forsøgte at unddrage sig kontakt med politiet. Jeg finder på den baggrund, at din klient også ved denne adfærd har udvist en så uforsigtig og mistankepådragende adfærd, at han måtte påregne frihedsberøvelse, herunder varetægtsfængsling.

Det fremgår af betænkningens s. 32, at bl.a. unddragelsesforsøg, ud over at indicere en fængslings- eller anholdelsesgrund, i reglen også vil bevirke en styrkelse af mistanken mod den pågældende.

I lighed hermed har Jan Reckendorff og Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen i artiklen "Egen skyld ved erstatning for strafforfølgning" i Juristen, nr. 4, 2016, s. 158, omkring unddragelsesforsøg anført, at et unddragelsesforsøg ofte kan anses som sigtedes reaktion på at have erkendt et strafferetligt ansvar, og at det umiddelbart forekommer nærliggende konsekvent at nægte erstatning i tilfælde af sigtedes unddragelsesforsøg. ..."

Rettens begrundelse

og afgørelse Erstatningssøgende blev ikke frifundet under sagen, og han har derfor ikke krav på erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Frihedsberøvelsen står imidlertid ikke i rimeligt forhold til den fællesstraf på fængsel i 30 dage, som var strafforfølgningens udfald, og han har derfor efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, som udgangspunkt ret til erstatning for frihedsberøvelsen.

Spørgsmålet er, om erstatningen skal nedsættes eller nægtes som følge af, at han selv har givet anledning til frihedsberøvelsen, jf. § 1018 a, stk. 3.

Det fremgår af retsbogen for grundlovsforhøret den 25. september 2024, at retten i sin begrundelse for at varetægtsfængsle Erstatningssøgende lagde vægt på blandt andet, at det af sagens oplysninger fremgik, at en gruppe mænd i mørkt tøj var set begå røveri af et el-løbehjul, hvorefter de stak af i par, der blev eftersat af hundepatrulje, samt at Erstatningssøgende og den medsigtede kort efter og kort fra gerningsstedet blev antruffet sammen svedige og forpustede, og at den medsigtede var iført en trøje magen til den, en af gerningsmændene var iført.

Retten lagde desuden vægt på, at Erstatningssøgende og den medsigtede befandt sig ved det stjålne el-løbehjul, og at der i området blev fundet kniv, hammer, peberspray, maske og handsker, samt at Erstatningssøgende havde friske læsioner på sine knoer, og den medsigtede havde røde mærker på sine knoer.

Efter karakteren af mistankegrundlaget og sagens oplysninger i øvrigt kan det ikke antages, at det ville have forhindret varetægtsfængsling af Erstatningssøgende eller have ført til løsladelse forud for hovedforhandlingen, hvis han på et tidligere tidspunkt havde afgivet den forklaring, han afgav under hovedforhandlingen.

På denne baggrund, og da oplysningerne om Erstatningssøgendes adfærd forud for frihedsberøvelsen, herunder at han forsøgte at unddrage sig kontakt med politiet, og hans skiftende og til dels uklare forklaringer ikke kan føre til andet resultat under de i øvrigt foreliggende omstændighed, finder retten det ikke godtgjort, at Erstatningssøgende selv har givet anledning til frihedsberøvelsen eller udstrækningen heraf i en sådan grad, at der er grundlag for at nedsætte eller nægte erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.

Da Erstatningssøgende ved dommen blev idømt ubetinget fængsel i 30 dage, og da den beløbsmæssige opgørelse og rentepåstanden i øvrigt er ubestridt, fastsættes erstatningen i overensstemmelse med Erstatningssøgendes subsidiære påstand med renter som påstået.

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden skal inden 14 dage til Erstatningssøgende betale 152.750 kr. med sædvanlig procesrente fra den 16. april 2024. Statskassen skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 3. afdelings

DOM

(dommerne Erik P. Bentzen, Annette Dellgren og Rasmus Foged (kst.)) Dato: 4. februar 2026 Rettens sagsnr.: S–0654–25 Anklagemyndigheden mod Erstatningssøgende, født januar 1996, (advokat Jørn Brandenhoff Schmidt, Fredericia) Retten i Aalborg har den 8. april 2025 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2-4771/2024).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse for erstatningskravet, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb, som ikke kan overstige 146.300 kr. Erstatningssøgende, Erstatningssøgende, har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger Af Retten i Aalborgs dom af 26. marts 2024 fremgår, at Erstatningssøgende og Person i forhold 1 (+2) var tiltalt for overtrædelse af: ”… straffelovens § 288, stk. 1 nr. 1, jf. til dels § 21, § 245, stk. 1 og § 123, røveri, til dels forsøg herpå, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter og vidnetrusler, for så vidt angår tiltalte Erstatningssøgende jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 24. september 2023, ca. kl. 21.15, på stisystemet ud for Adresse i Nørresundby, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, og i forening med endnu ukendte medgerningsmænd, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af yderligere vold, at have frataget Forurettede et el-løbehjul, idet de tiltalte, bevæbnet med peberspray og knive, slog Forurettede i hovedet med knyttet hånd, væltede ham omkuld på jorden og fastholdt ham i et halsgreb, hvorefter de fortsatte med at slå og sparke Forurettede gentagende gange på kroppen og i hovedet, og ved herunder at have frataget Forurettede dennes mobiltelefon og fra den at have forsøgt at overføre penge til dem selv, hvilket imidlertid mislykkedes idet Forurettede ikke havde penge på sin konto, og alt hvorefter de tiltalte, i forbindelse med at de forlod stedet med Forurettedes el-løbehjul, og i anledning af Forurettedes forventede forklaring til politiet, udtalte til Forurettede: ”Vi kommer i morgen og henter pengene.

Du skal ikke snakke med politiet, så kommer vi efter dig.

Har vi en aftale?” eller lignende, alt hvorved Forurettede ved overfaldet pådrog sig flere blodunderløbne mærker og hudafskrabninger i ansigtet og på kroppen, samt punktformede blødninger i øjenlågshuden i begge øjne og fladeformede blødninger i venstre øje …” Af dommen fremgår, at Erstatningssøgende har forklaret følgende om forholdet: [FORKLARINGER UDELADT] Af dommen fremgår følgende om rettens begrundelse og afgørelse vedrørende forholdet: ”… Forurettede, Forurettede, har tre gange forklaret om episoden den 24. september 2023.

Første gang var senere på dagen, hvor han detaljeret forklarede om den vold, som han var blevet udsat for. Han beskrev også to af gerningsmændene, og den ene blev blandt andet beskrevet som værende etnisk dansk af udseende.

Anden gang Forurettede afgav forklaring om episoden var på Aalborg politistation den 7. december 2023, hvor han blandt andet forklarede, at han efter overfaldet var blevet hjulpet af de tiltalte, som den 7. december var varetægtsfængslet i sagen. Endeligt har Forurettede afgivet forklaring for retten. Ved forklaringen for retten har Forurettede forklaret, at han har hukommelsestab efter en færdselsulykke.

Om selve overfaldet har han for retten reelt ikke forklaret andet, end at han blev overfaldet af mørke mennesker. De tiltalte har vedrørende dette forhold kun afgivet forklaring i forbindelse med, at de blev anholdt. De har i den forbindelse ikke forklaret om, at de skulle have hjulpet Forurettede efter, at han var blevet overfaldet.

Retten finder, at Forurettedes forklaring til politiet den 7. december 2023 og hans forklaring for retten fremstår utroværdige. Retten finder modsat, at Forurettedes forklaring til politiet den 24. september 2023 fremstår detaljeret og støttet af de lægelige oplysninger i sagen.

Vidnerne Vidne1 og Vidne2 har ikke set, hvad der nærmere foregik under overfaldet på Forurettede, ligesom de kun i begrænset omfang har kunne beskrive gerningsmændene. Vidnet politiassistent Vidne3 har forklaret, at han kom til gerningsstedet med sin hund, og at den fik færd på gerningsstedet, som den fulgte, indtil han så de to tiltalte, som blev anholdt.

Han har yderligere forklaret, at hunden er trænet til at følge en færd fra A-B. Selvom retten, som allerede beskrevet, lægger Forurettede forklaring afgivet til politiet den 24. september 2023 til grund, finder retten, at der ikke fuldt ud er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at de tiltalte har gjort sig skyldig i sagens forhold 1(+2).

De tiltalte frifindes herefter for dette forhold. …” I afhøringsrapport af 25. september 2023 er anført, at Erstatningssøgende i forbindelse med anholdelsen forklarede følgende til politiet: ”… Afhørte nægtede forholdet. Afhørte forklarede, at han havde været i Nørresundby for at udøve hærværk på en bil hvilket han også havde erkendt over for politiet.

Afhørte kendte intet til det i herværende sigtelse anførte forhold hvorfor han nægtede dette. Afhørte ønskede ikke at oplyse hvem han havde været i Nørresundby at udøve hærværk på en bil sammen med. Afhørte kendte ingen ved navn Person.

Afhørte havde godt set at der var en anden person i nærheden af hvor afhørte blev anholdt, men forklarede, at der jo var så mange personer i Nørresundby hvorfor afhørte ikke havde tænkt nærmere over dette. Afhørte kendte intet til den kniv eller hammeren der blev fundet nær det sted hvor afhørte blev anholdt. Afhørte kendte heller intet til et el-løbehjul som blev fundet nær det sted hvor afhørte blev anholdt.

Afhørte kørte bil og havde derfor absolut intet at bruge et løbehjul til. Afhørte havde godt set at der lå et el-løbehjul nær det sted hvor afhørte blev anholdt, men afhørte kendte intet til løbehjulet. Afhørte havde med sikkerhed ikke rørt ved hverken den sikrede kniv, hammer eller el-løbehjul. Afhørte ønskede ikke at udtale sig yderligere. …”

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig med byretten i, at Erstatningssøgende som udgangspunkt har ret til erstatning for frihedsberøvelsen, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 2. Efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, kan erstatning imidlertid nedsættes eller nægtes, såfremt den erstatningssøgende selv har givet anledning til frihedsberøvelsen.

Det kan blandt andet være tilfældet, hvis den erstatningssøgende har undladt at rense sig selv for mistanke trods særlig anledning hertil, eller hvis den erstatningssøgende har udvist uforsigtighed eller anden mistankepådragende adfærd forud for strafforfølgningen.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det ikke kan antages, at det ville have forhindret varetægtsfængslingen eller ført til løsladelse forud for hovedforhandlingen, hvis Erstatningssøgende på et tidligere tidspunkt havde afgivet den forklaring, som han afgav under hovedforhandlingen i straffesagen.

Spørgsmålet er herefter, om erstatningen skal nægtes eller nedsættes som følge af Erstatningssøgendes adfærd forud for strafforfølgningen. Efter forklaringerne og de øvrige oplysninger i straffesagen lægger landsretten til grund, at Forurettede blev udsat for røveri ved anvendelse af vold den 24. september 2023 ca. kl. 21.15, og at Forurettede forud for overfaldet var i besiddelse af et el-løbehjul, som tilhørte ham.

Erstatningssøgende forklarede under straffesagen, at han kom til stede og så en person, som lå på jorden. På denne baggrund og efter forklaringerne i straffesagen i øvrigt finder landsretten, at det må have stået klart for Erstatningssøgende, at Forurettede var blevet udsat for et voldeligt overfald.

Under straffesagen forklarede Erstatningssøgende desuden, at han samlede et løbehjul op, og at han løb fra stedet, da der var en, der råbte ”politi”, fordi han var i besiddelse af kokain. Ved anholdelsen forklarede han imidlertid til politiet, at han ikke kendte til overfaldet og ikke kendte til eller havde rørt ved løbehjulet.

Landsretten finder, at Erstatningssøgende har udvist en betydelig grad af uforsigtighed ved at medtage et løbehjul fra det sted, hvor Forurettede var blevet udsat for et voldeligt overfald.

Han har desuden udvist mistankepådragende adfærd ved at forsøge at unddrage sig kontakt med politiet ved løbe fra stedet og gemme sig for politiet og ved at forklare til politiet, at han ikke kendte til overfaldet eller havde rørt løbehjulet. Erstatningssøgende har dermed udvist en så mistankepådragende adfærd forud for strafforfølgningen, at han måtte påregne risiko for varetægtsfængsling i en periode som sket.

Der foreligger herefter en sådan grad af egen skyld, at Erstatningssøgende ikke har krav på erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Landsretten tager derfor anklagemyndighedens frifindelsespåstand til følge.

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden frifindes. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger for begge retter.