BS-5994/2004-ARH

D65.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 231.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Århus

DOM

Afsagt den 19. oktober 2006 i sag nr. BS 2-5994/2004:

Sagsøger Adresse 1 Århus mod Sagsøgte Adresse 2 By 1

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøger, og Sagsøgte, etablerede i 1985 et samlivsforhold.

De blev den 4. juni 1994 gift. Med ægtepagt oprettet mellem parterne i an-ledning af det forestående ægteskab blev der den 30. maj 1004 aftalt fuld-stændig særeje i ægteskabet. Særejet var gældende i både skilsmisse- og dødsfaldsituationen. Ægtepagten er tinglyst den 2. juni 1994.

Sagsøger er uddannet Stilling 1, men var hjemmegående i perioden 1985 til 1993. Hun var igen på arbejdsmarkedet i 1993 til 1999 på 2 hospita-ler inden for psykiatrien, men blev sygemeldt efter et overfald fra en patient. Hun har derefter fået en pædagogisk uddannelse, men har ikke haft arbejde som følge heraf. Parterne ophævede samlivet i 2005.

Sagsøgte har haft arbejde som Stilling 2, men skiftede i 1988 til en stilling som Stilling 3 på Arbejdsplads 1. Han er senere efter en arbejdsløshedspe-riode begyndt at undervise.

Parterne er enige om at opgøre værdien af de faste ejendomme i overens-stemmelse med de tal, der er beregnet i forbindelse med syn og skøn afholdt under sagen.

Parterne er herudover uenige om opgørelsen af de respektive særejer, idet der blandt andet er uenighed om, hvorvidt der skal passiveres for latente skatter vedrørende ejendommene.

Det fremgår af sagsøgers påstandsdokument, at denne opgør sagsøgers for-mue til 562.159 kr., og sagsøgtes formue til 14.760.023 kr.

Af sagsøgtes påstandsdokument fremgår, at denne opgør sagsøgers særeje til 562.159 kr. , men sagsøgtes særeje til 13.364.213,20 kr.

Der er i forbindelse med sagen indhentet oplysninger om sagsøgers pensi-

Side 2/14

onsmæssige forhold i PKA. Det fremgår heraf, at der pr. 31. december 2004 henstod 129.419,66 kr. til pension.

Der er ligeledes vedrørende sagsøgte fremlagt som bilag M oversigt over pensionsordninger, hvoraf fremgår, at der totalt er ordninger for 1.022.612 kr. Disse pensionsordninger er fordelt over en række finansielle institutio-ner.

Der er endvidere under sagen fremkommet nærmere oplysninger om parter-nes indkomstforhold, idet der for en række år er fremlagt årsopgørelser vi-sende parternes respektive indkomstforhold i de pågældende år. Disse oplys-ninger er ikke gengivet i denne dom.

Det fremgår, at der under ægteskabets beståen tilfaldt sagsøgte arv i foræld-renes dødsbo med et beløb på 626.069 kr.

Der er under sagen som bilag S, T og U foretaget avanceberegninger ved salg af de 3 skattepligtige ejendomme, som findes i sagsøgtes særeje. Det fremgår heraf, at der er beregnet en forventelig skattepligtig fortjeneste på 5.170 kr., 1.924.180 kr. og 44.180 kr. vedrørende ejendommene på henhold-svis Adresse 3, Adresse 2 og Adresse 4.

Sagsøger har under sagen udfærdiget en redegørelse over sit bidrag og hjælp til akkumulation af sagsøgtes formue- og særeje. Denne redegørelse er heller ikke gengivet i dommen.

Det er i sagen oplyst, at sagsøger har været ramt af nogle sygdomme. Det er således blandt andet oplyst, at hun har haft og fortsat i 2002 havde hudsymp-tomer, specielt fra ansigt og hals samt talrige klager fra led, hovedpine og gastrointestinale symptomer. I bilaget er forskellige behandlingsforslag be-skrevet.

Sagsøger har endvidere været impliceret i sag ved Vestre landsret vedrøren-de spørgsmålet om midlertidig erstatning for erhvervsevnetab under revali-dering efter en arbejdsskade. Sagen resulterede i frifindelse af ankestyrelsen.

Parternes påstande

:

Sagsøger har nedlagt påstand om, at der meddeles parterne separation i hen-hold til ægteskabslovens § 29 på vilkår,

at sagsøgte svarer bidrag til sagsøgers underhold i 10 år fra dommens dato, subsidiært en mindre periode fastsat af retten, og

at sagsøgte betaler til sagsøger en godtgørelse i medfør af ægteskabslovens § 56 på 500.000 kr., subsidiært et mindre beløb fastsat af retten, med tillæg af den til enhver tid gældende procesrente fra dommens dato.

Side 3/14

Sagsøgte har nedlagt påstand om, at der meddeles parterne separation på vil-kår

at ingen af parterne betaler bidrag til den anden parts underhold, subsidiært af sagsøgte svarer bidrag til sagsøgers underhold i en periode fastsat af ret-ten, dog mindre end 10 år, samt principalt, at der ikke tilkommer sagsøger godtgørelse i medfør af ægteskabslovens § 56, subsidiært et mindre beløb end det af sagsøger påståede, alt efter rettens skøn.

Oplysningerne i sagen

Der er under sagen afgivet forklaring af parterne.

Sagsøger har blandt andet forklaret, at hun nu bor Adresse 1 Hun er netop blevet raskmeldt den 28. august 2006. Hun har forud herfor haft en gigtlidelse siden påske. Hun går løbende på gigtambulatoriet. Hun har meget ondt i sine led, hovedpine og en form for diarrelidelse. Hun har været på kursus som jobkonsulent Hun er startet den 1. april 2006.

Der er ik-ke tale om en uddannelse, der er relateret til hendes tidligere uddannelse, men om en uddannelse, hvor hun skal have kompetence til at kunne snakke med folk. Hun skal også undervise. Hun er ikke færdig med sit uddannelses-forløb. Hun er i Magistrenes A-kasse. Hun er kun midlertidigt raskmeldt. Hun ved ikke, om hun skal i noget job. Hun vil gerne have et ikke fysisk krævende job.

Hun har søgt om at få job på seminarium, på børnehavesemi-narium, sygeplejeskole og på skole for social- og sundhedsplejersker. Hun har ikke fået noget endnu. Parterne boede efter de flyttede sammen i 1985 i en funktionærbolig på Gård. Hun var Stilling 1. Hun stoppede på arbejdet og startede med undervisning. Hun blev imidlertid gra-vid. Hun blev ret hurtigt sengeliggende. De fik også ret hurtigt barn nr. 2.

Hun var herefter hjemmegående, mens sagsøgte arbejdede som Stilling 2. Hun fik nogle rengøringspenge og lidt løn for undervisning på Skole. Da sagsøgte fik nyt job, flyttede de ind og boede hos sagsøgtes far i By 1. Det var en dårlig løsning. Samlivet blev da ophævet, og hun fik kontanthjælp. Efter nogle uger eller måneder genoptog de samlivet. Det skete på hendes bopæl.

Hun ville gerne på grund af pasningen af børnene være hjemmegåen-de. Pengene var små. Hun boede dengang på Adresse 5. Bopælsforholdene ændredes med årene. De planlagde sammen opførelsen af boligen på Adresse 2. De brugte meget tid på det. Huset betalte sagsøgte. Der blev ik-ke talt om, at hun skulle være medejer. De indrettede sig i byggeperioden, hvor hun også hjalp meget.

Sagsøgte lavede selv en del af det grove arbejde. Hun malede og købte selv maling. Sagsøgte havde en meget omfattende ar-bejdstid. Hun hjalp derfor med at holde øje med byggeriet. Det afslag, der er omtalt i bilag 5, under bilag 6, for god opførsel, skyldtes hendes arbejde med maling. Hun købte selv den maling, hun skulle bruge. Fra 1994 fik hun hus-holdningspenge. De flyttede ind på Adresse 2 i februar 1991.

Hun be-gyndte at arbejde i 1993. De havde hver deres bankbog. Børnepengene blev udbetalt til hende. Hun stod for indkøb af dagligvarer. De har altid haft ad-

Side 4/14

skilt økonomi. Kun i 2 - 3 år bidrog han med husholdningspenge, der blev betalt med 4.000 kr. pr. måned. Om særejet har hun forklaret, at dette blev lavet i forbindelse med, at de planlagde brylluppet i hjemmet. Advokat 1 kom med ægtepagten. Hun var skuffet over denne mangle på tillid. Det skete i forbindelse med selve brylluppet.

Hun havde en gang råd-ført sig i Studenterrådgivningen, hvor hun var blevet frarådet at underskrive. Hun vidste ikke, at hendes svigerfar krævede ægtepagt af sine sønner. Advokat 1, der er sagsøgtes bror, var også deres nabo på Adresse 2. Huset betød alt for hende og børnene. Sagsøgte sagde, at hvis ikke hun skrev under, ville der ikke blive noget bryllup. Hun regnede faktisk ikke med, at det også involverede huset.

Efterfølgende havde de diskussioner om, at hun skulle skrives ind som medejer af huset, men han ville ikke give sig. Hun kom arbejdsmæssigt fra Odder til By 2 på grund af en dårlig ryg. Rygproblemerne hindrede hende i at fortsætte arbejdet som Stilling 1 på sygehuset i Odder. Psykiatrien stillede ikke de samme fysiske krav. Hun var først vikar, og senere fik hun en fast 30 timer arbejdsuge.

Hun passede herudover stadig hjemmet. Det var normalt hende, der købte ind. Børnene begyndte at gå i skole, da hun begyndte på arbejdet. Astraen blev købt, da hun begyndte på arbejdet. bilen brugte hun. Hun troede, at det var hendes. Den formueforøgelse, der kan ses på skattebilagene fra 40 til ca. 40.000 kr. hang sammen med, at hun var begyndt på en uddannelse, hvor hun fik en slags EU-check.

Beløbet har hendes bankrådgiver til tider inve-steret på værdipapirer. I forbindelse med en brand fik de en større forsik-ringssum på 408.000 kr. udbetalt. Af disse penge gik en del ind på hendes konto. Det var i 1994. Hun blev overfaldet på sit arbejde i august 1998. Hun blev som følge heraf sygemeldt i ca. 1 år. Hun fik løn i sygeperioden gen-nem længere tid. Hun blevet meget angstplaget som følge af overfaldet.

Det var en patient, der overfaldt hende. Fra socialforvaltningen fik hun det råd, at hun kunne begynde på en uddannelse inden for de kreative arbejdsområ-der. Hun vil gerne selv lære noget om billedkunst på lærerhøjskolen. Hun gik der et år og fik en diplomeksamen i forskellige billedkunstdicipliner. Fagforeningen var meget med i forløbet. Hun kunne da ikke klare at arbejde som Stilling 1 igen.

Meningen var, at hun skulle undervise f.eks. på se-minarier i billedkunst. Hendes datter Person 1 tager på indkøb med hende. Revalideringen betalte for hendes uddannelse til cand.pæd. Hun begyndte revalideringsforløbet i december 1999. Hun kom ikke i arbejde. Uddannel-sen var primært for lærere og skolepsykologer. Hun fik et jobtilbud på Arbejdsplads 2 og begyndte omkring juli 2003.

Der var meget rengøring i jobbet, og hun blev ret hurtigt syg og måtte opgive det. Det var hendes gigtlidelse, der plagede hende. I forbindelse med opførelsen af sommerhusene lavede hun også meget. De deltog alle i familien med at få sommerhusprojektet færdigt. De lavede således mest muligt selv med hensyn til at sætte udstyr ind i huse-ne.

Sommerhusene var erhvervet med henblik på udlejning, men de regnede med, at der ville være døde perioder, hvor de kunne bruge det selv. Det viste sig imidlertid, at sommerhusene var særdeles attraktive, så de blev udlejet i betydeligt større omfang end forventet. Sommerhuset på Adresse 6 i By 3 fandt sagsøgte. Det var tanken, at dette skulle være deres eget hygge-

Side 5/14

sted. Sagsøgte ville imidlertid også lige prøve at se, om det kunne lejes ud. Det var oprindeligt kun et 8 personers sommerhus, men i 1999 blev det om-bygget til et 12 personers sommerhus og udlejet. Sommerhuset på Adresse 7 var klart sagsøgtes projekt, og det blev Adresse 6 med tiden derfor også. Da hver husstand kun måtte have 2 udlejningsejendomme, kunne hun ikke få noget herudover.

Hun havde i 2004 hævet penge, da hun ledte efter noget at bo i. Hun fik lov at overtrække til køb af et parcelhus. Det gik i vas-ken, da børnene ikke kunne lide det, hun havde kigget ud. Hun regnede med, at børnene ville flytte med hende. Den ældste Person 2 havde meldt ud, at han ikke ville flytte med. Det endte imidlertid med, at ingen af børnene ville flyt-te med. Hun opgav så sit parcelhusprojekt.

På hendes bankkonto er der blandt andet et lån på 90.000 kr. Der er også en egentlig opsparing på ca. 100.000 kr. Hun modtager ikke kontanthjælp. Hun er god til at få pengene til at slå til. Sagsøgte lånte hendes formue i den periode, hvor hendes formue lå nede på 40 kr. I graviditeten lå hun i sengen allerede fra uge 8. I denne pe-riode havde sagsøgte handlet ind.

Børnene var i dagpleje og vuggestue fra 1988, men det var hende, der betalte. Det var mens de boede på Adresse 5. Da de kom til By 4, betalte sagsøgte for institutionerne. Efter overfaldet på Psykiatrisk Hospital kom hun hurtigt ud af huset igen. Det var allerede inden juni 1998. I starten efter voldsudøvelsen havde sagsøgte hjulpet meget med indkøb. Hun var kun én gang i retshjælpen for at få rådgivning.

Hun har aldrig set udkastet til særejeægtepagten, før Advokat 1 kom med den. I retshjælpen fik hun det råd, at hun ikke skulle skrive under. Hun valg-te at gå i retshjælpen, da hun vidste, at Advokat 1 havde haft ægtepagt med sin første kone. Sagsøgte har nok nævnt, at han havde flere penge end hende. Ønsket om medejendomsret til huset på Adresse 2 havde hun talt med mange om.

Astraen havde sagsøgte betalt, mens hun selv betalte benzin til den. Mekaniker og vægtafgift betalte sagsøgte. I 1994 fik hun et lån tilbage på 90.000 kr. + 150.000 kr. fra brandforsikringen. Det kom ind på hendes konto. Ting, der blev købt, blev betalt af sagsøgte. Dette havde sammenhæng med, at hun ikke kunne blive medejer af huset. Det var som anført 4.000 kr. om måneden.

Hun påbegyndte revalideringen inden for billedkunst, da hun var nødt til at gå i gang med noget. Hun var flov over at få bistandshjælp, når hun boede sammen med en millionær. Under revalide-ringen havde hun sygeperioder af forskellig længde på op til 14 dage. I som-merhuset havde hun lavet gardiner, men også et gardinfirma var inde. De hang der imidlertid kun 2-3 år. Så mente sagsøgte, at de var for dystre.

Gar-dinerne er blevet skiftet ud flere gange. Udstyret købte hun. Hun fik penge af sagsøgte til det. De øvrige ting betalte sagsøgte. Pengene, hun hævede i 2004, opbevarede hun kontakt i huset. Hun var i 1976 blevet uddannet som Stilling 1 og arbejdede derefter. Hun havde opholdt sig i kibbutz i Israel i 5 måneder. Hun sagde sig job på Arbejdsplads 3 op i 1985. I 2004 var hun 4 uger i Indien.

Det var under ansættel-sen på Arbejdsplads 4. Det var hendes ferie. Da hun kom tilbage, stoppede hun kort efter. Hun mener, at hun har gigt. Hun tør ikke sige, om dette er diagno-sticeret. Den læge, der har udstedt bilag 13, Læge, har undersøgt hende og taget blodprøver. Erklæringen er sendt til hende. Erklæringen er

Side 6/14

blevet brugt i forsøg på at skaffe en bolig. Kolonihavehuset er købt i 2004. Grunden er på ca. 600 m2. Der er blomster og græs. Hun passer haven. Hun har kun søgt job i nærheden af Århus for at have kontakt med børnene. Hun vil ikke kunne arbejde som Stilling 1. Derfor har hun heller ikke søgt så-danne jobs.

Når det i erklæringer er anført, at en sygdom er under udredning, menes der hermed, at den er under observation, således at der endnu ikke er nogen diagnose. Det af hende forklarede EU-projekt gav en del penge. Når der er en formuestigning kan det henføres til hensigtsmæssige investeringer foretaget af hendes bankrådgiver. Dette fortalte hun til sagsøgte.

Hun hæve-de ca. 67.000 kr. på sin konto til udgifter i forbindelse med brylluppet. Re-sten af opsparingen er gået til underholdsudgifter, f.eks. husholdsningsind-køb. Hun afviser at have fået forevist ægtepagten 2 måneder før brylluppet. Det skete umiddelbart før brylluppet. Hun har ikke talt det igennem med sagsøgtes bror Advokat 1.

Det er ikke rigtigt, at hun konsulterede Advokat 1 i forbin-delse med hendes mors død. Stigningen i hendes formue i 1994 - 1995 på 70.000 kr. kommer fra hendes lønkonto. Nogle gange har hendes opsparing været placeret i obligationer eller aktier.

Sagsøgte har blandt andet forklaret, at han blev uddannet som Uddannelse i 1978. Han var ansat på Gård ved Odder og andre steder frem til 1986, hvor han fik en uddannelse i HD-finansiering. Fra 1988 til 2001 var han Stilling 3 på Arbejdsplads 1 i By 5. Fra 2003 har han arbejdet som timelærer på HTX-uddannelsen, men han er nu også blevet Stilling 4 i en nystartet virksomhed. Han får 8.000 kr. pr. måned.

Han flyttede sam-men med sagsøger i 1986. Sagsøger havde sagt sit job op og ville arbejde med alternativ behandling. I 1986 fik de sønnen Person 2. Han var først i dag-pleje, men kom senere i vuggestue og børnehave. Der var i denne periode kun én husstandsindkomst. Der var ikke mange penge at gøre godt med, da de også havde 2 biler. Det var ham, der stod for hele indkomsten.

Han har aldrig haft indsigt i hendes økonomi. Det ville hun ikke lade ham få. Da han senere i forløbet spurgte, fik han at vide, at det ikke kom ham ved. I 1988 flyttede de til By 4, hvor de i starten boede hos hans far. Det gik ikke så godt, og sagsøger flyttede væk i 2 - 3 måneder. I 1978 havde han sammen med sin bror arvet en parcel. Den byggede de på i 1990.

Indtil da havde de boet i "Hønsehuset", som han selv havde sat i stand. Det er en del af Adresse 2. Adresse 2 blev bebygget med en ejendom opført af Virksomhed 1 i totalentreprise. De havde sammen fundet ud af, hvilket hus de ville opføre, og de fik også en god aftale med Virksomhed 1. De havde få-et et fradrag for maling, som han lavede mindst halvdelen af. Person 3 ejede Virksomhed 1.

De ændringer i byggeriet, der skulle ordnes, sørgede han for at tage kontakt om. Han betalte hele huset. Det var en dyr løsning, og de kunne have købt et brugt hus for langt mindre. Ved moderens død i 1978

Side 7/14

blev det bestemt, at sagsøgte og hans bror skulle have Adresse 8, men til gengæld skulle de love faderen en bopælsret, indtil han døde. Desu-den skulle de love at etablere særeje ved eventuel ægteskab. Ejendommen var på 39 tdr. land. I 1980 - 1990 kom en del af ejendommen ind i byzone, og der blev lavet en lokalplan, der indebar en ret omfattende bebyggelse. Det var i denne forbindelse, at hans formue reelt opstod.

Både han og hans bror kom ud af denne fase med en fortjeneste på 4 - 5 mio. kr. Noget af beløbet blev brugt til at skaffe en ny bolig til faderen. Det havde imidlertid også gi-vet penge til opførelsen af bebyggelsen på Adresse 2. Ligeledes blev der solgt 2 grunde, som han ejede i sameje med broderen. Alle udgifter blev betalt på Adresse 2 af ham.

I 1990 - 1993 tog han del i indkø-bene, og han stod også for sin del af børnepasningen. Det var ham, der betal-te, når de tog ud for at handle sammen. Fra 1993 og 3 - 4 år frem fik sagsø-ger rigtignok husholdningspenge med 4.000 kr. pr. måned, men derudover betalte han meget af det, der blev købt. I 1993 var der brand på Adresse 2.

Det var en såkaldt sodbrand, der ikke udviklede meget ild men betydelige røg- og sodskader. Halvdelen af inventaret skulle således udskif-tes. Det var noget, som de hver især havde anskaffet, og i øvrigt som han havde købt. Alt var ødelagt. Der kom en forsikringssum på 400.000 kr. til udbetaling, hvoraf de 320.000 kr. blev delt. Herefter havde de købt mange ting, primært var det ham, der gjorde det.

Han så ikke, at hun retablerede sin halvpart. Der var også tale om et lånebeløb, som han betalte tilbage. Det var vistnok i 1986 eller 1987, han havde lånt beløbet. Han havde som sagt me-get med børnene at gøre og var f.eks. også fodboldtræner i 4 - 5 år for det hold, som Person 2 spillede på. Han tog ligeledes med til håndbold og hjalp i spejderbevægelsen, da børnene kom disse steder.

Også da de begyndte at gå i skole, kørte han de fleste ture med børnene. Han betalte dem lommepenge, og mange ferier er blevet afholdt finansieret af ham, både sydpå og til Nor-ge og Sverige. I 1994 blev de gift. Sagsøger havde foreslået dette 4 - 5 må-neder før ægteskabet, men han havde været meget tøvende, da det var hans opfattelse, at de havde haft et noget haltende samlivsforhold.

Børnene ville imidlertid gerne have det. Derfor havde han til sidst givet sig. Men han hav-de fra starten af krævet, at der blev lavet ægtepagt. Det var et must. Første udkast til ægtepagten forelå 2½ måned før, de blev gift. Hun havde søgt juri-disk bistand, men der skete intet herefter. Han måtte sætte kravet om ægte-pagt igennem som en betingelse for, at ægteskabet kunne blive indgået.

Hans bror Advokat 1 var der og besvarede en masse spørgsmål for sagsøger. Sag-søger tog alligevel problemet med ægtepagten op adskillige gange eksternt. Det generede ham meget. Advokat 1 har rådgivet sagsøger 2 - 3 gange, men det

Side 8/14

var i forbindelse med arvespørgsmål. Sagsøgeren ville ikke fortælle, hvad hun ejede. Han tilbød hende det derimod. Først under sagen har han fået ind-blik i hendes formue. Den første ejendom, han erhvervede, var Adresse 4 i 1972. Denne ejendom havde reelt finansieret hans studier. I 1978 købte han 19,5 tdr. land på Adresse 3. Hans særeje er ikke blevet forøget, men der er trukket på det til brug.

Der er hævet betydelige beløb til privat-forbrug i form af helt sædvanlige ting. Sagsøger har lavet en kapitalpension på 30.000 kr. Han valgte at investere i fast ejendom i By 3, i første om-gang Adresse 7, i den hensigt at foretage udlejning. De havde nøje forbe-redt denne investering. Huset var opført af Virksomhed 2 i totalent-reprise. Møbleringen blev ordnet ved, at de via et katalog foretog udvælgel-sen i By 4.

Køkkenpakken pillede de dog ud af aftalen og lavede den selv. Der blev blandt andet købt gardiner for 16.500 kr., som en 3. mand havde sat op. I 1996 ville han på grund af succesen med udlejningen af det første sommerhus anskaffe sig et mere. Han valgte et stuehus på 125 m2. Gulvet blev renoveret, det samme skete med skabe m.v. Adresse 7 var købt for frie midler.

Det andet sommerhus, der er beliggende på Adresse 6 var traditionel finansieret. Det var knap så meget udlejet. De brugte det selv en del. I 2000 ombyggede han det i den hensigt at få en bedre udlejning af det. Det blev belånt, og han havde også i et vist omfang brugt en del af arven fra faderen. Der var tale om en udvidelse med en pool-afdeling, som igen blev opført af Virksomhed 2.

Der blev lavet en specialaftale med en smed om jordvarmen, som kostede 280.000 kr. Der var en årlig lejeindtægt på 80.000 kr. Han står selv 100 % for vedligeholdelsen. Han malede ca. hver 3. år på ejendommen. Sagsøger har intet betalt til disse investeringer. Ind-tægterne fra sommerhusene går til alle former for udgifter, herunder udskift-ning af bil, vedligeholdelse af biler og vedligeholdelse af husene.

Dog har der været en selvstændig finansiering af ovenlysvinduer. Børnene har også fået pæne beløb. Han vil selv betegne sin livsførelse som relativ nøjsom. Parterne var i Statsamtet i oktober 2004. Han regnede med, at de skulle se-pareres. Hun ville imidlertid have et stort beløb og ægtefællebidrag, og hav-de antaget Advokat 2 som advokat. I amtet var deres sagsbehandler Person 4.

Statsamtet satte ham i bidrag fra den 15. juli 2005 med 6.000 kr. om måneden. Der har ikke været nogen drøftelse om kompensationer i forbin-delse med ægtepagtens indgåelse. Sagsøgeren ville gerne have et ægteskab uden ægtepagt, men som anført havde han stået fast på, at ægtepagten var et krav. Det var allerede da efter hans opfattelse et meget skrøbeligt forhold.

Der var i fællesboet betydelige mængder af al ting, f.eks. porcelæn, møbler, tøj m.v. Da sagsøger flyttede ind på Adresse 1, tog hun stort set rub og stub

Side 9/14

med. Han mener at have brugt væsentligt mere end sagsøger til ægtefæller-nes almindelige forbrug. Han lavede haveanlægget på Adresse 2. Der blev lagt græs, belægninger, hæk, rhododendron m.v., alt sammen betalt og lavet af ham. Adresse 6 havde de brugt i perioden 1996 til 2000, men ikke særlig meget. Sagsøgeren syede gardinerne, men han afviser, at hun malede sommerhusene, det var noget, han gjorde.

Parternes synspunkter

Sagsøger har til støtte for sine påstande i påstandsdokumentet gjort følgende anbringender gældende:

For så vidt angår den nedlagte påstand om ægtefællebidrag gør sagsøger gældende, at hun som følge af

- samlivets og ægteskabets længde,

- den store forskel i parternes erhvervs- og forsørgelsesevne,

- at sagsøgeren i fuld forståelse med ægtefællen og dengang samleveren

vekslede mellem at være hjemmegående, senere arbejde på nedsat tid, be-grundet med familiens samlede behov for sagsøgers tilstedeværelse i hjemmet,

er berettiget til et ægtefællebidrag som hævdet i påstanden.

For så vidt angår den nedlagte påstand om godtgørelse i medfør af ægtefæl-lelovens § 56 gør sagsøger gældende, at på grund af den store forskel i par-ternes formueforhold begrundet specielt i den omstændighed, at formuerne er blevet til igennem deres samlivsforhold og under ægteskabet, har sagsø-geren krav på en godtgørelse. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at hun

har brugt sine indtægter til mad og beklædning alt til bedste for familien og parternes fælles børn, at sagsøgte har akkumuleret al sin indtjening i egne særejevirksomheder og ejendomme, at sagsøger har investeret al sin kreati-vitet i indretningen af parternes fælles hjem, ligesom hun i betydeligt om-fang har bidraget ved byggeriet af det fælles hjem på Adresse 2 i perioden 1990 - 1991, at hun fagligt og praktisk har udført, hvad der svarer til malerentreprisen, ligesom hun har stået for gardinsyning og indretning i øvrigt, hvilket alt er en væsentlig økonomisk post ved indretningen af et hjem, at sagsøger har ydet en betydelig såvel arbejdsmæssig som økonomisk indsats ved etablering af hjemmets have, at sagsøger desforuden på samme måde har deltaget både praktisk men også med sin kreativitet og praktiske forståelse ved etablering og indretningen af de to særejesommerhuse, som anvendes til udlejning, at sagsøgtes særejeformue opgøres til mindst 14.760.023,00 kr. bestående af

1. Adresse 4,

ifølge sagsøgte opgjort tilkr. 540.000,00

Side 10/14

2. 50 % af Adresse 8, By 6,

ifølge syns- og skønserklæringkr. 3.200.000,00

3. Adresse 2, By 6 - familieboligen

ifølge syns- og skønserklæringkr. 4.900.000,00

4. Udlejningssommerhuset Adresse 7,

By 3, ifølge sagsøgtekr. 4.000.000,00

5. Udlejningssommerhus Adresse 6,

By 3, ifølge sagsøgtekr. 3.800.000,00

6. 50 % Adresse 3, By 7

ifølge sagsøgtekr. 350.000,00

i alt opgjortkr. 16.790.000,00

7. Opbevaringsdepot i Danske Bank ifølge bilag M

Depot nr. 1 - kursværdi pr. 31.12.2004 i henhold til årsopgørelse side 2 af 12kr. 36.854,00

8. Aftalekonto med Danske Bank, ifølge års-

opgørelsen for 2004 side 1 af 12kr. 425.557,00

9. Pensioner ifølge bilag Mkr. 1.022.612,00

i alt herefterkr. 18.275.023,00

med fradrag af gældkr. 3.515.000,00

rest herefterkr. 14.760.023,00

idet det bestrides, at det skal være muligt at passivere latente skattebyrder såvel som hvad angår investeringsejendomme, som pensionsordninger, idet der herved alene er tale om en opgørelse af forskellen i parternes særejefor-mue og ikke en opgørelse til en bodelingsoverenskomst. Der er ikke tale om en delingsnorm, der er alene tale om en opgørelse for tiden af parternes rele-vante formuer.

Sagsøgeren opgør sin formue som i stævningen således:

- Kolonihavehuskr. 150.000,00 - Indestående i Danske Bank Konto nr. 1

Danske Ekstra pr. 31.12.2004, jf. bilag 4kr. 10.535,00

- Indestående i Danske Bank, Konto nr. 2

Aftalekonto pr. 31.12.2004, jf. bilag 4kr. 230.728,00

- Opbevaringsdepot i Danske Bank, Depot nr. 2

Danske Investeringsforeningsbeviser, pr. 31.12.2004, jf. bilag 4kr. 20.940,00

- med tillæg af kontant beholdning, som sagsøgeren lå

inde med pr. 30.12.2004kr. 149.956,00

Sagsøgers formue i altkr. 562.159,00

Side 11/14

Sagsøger har under proceduren supplerende anført, at sagens bilag 12 viser udviklingen i sagsøgerens indtjeningstal. Sagsøger er overgået en arbejds-skade med langtidsvirkning. Hun har således en forringet evne til selvforsør-gelse. Hun kan i hvert fald ikke skaffe sig et erhverv via sin uddannelse som Stilling 1. Kun den eventuelle erhvervsevne som pædagog er relevant. Sagsøger er endnu ikke rask.

De jobs, der har været, har hun ikke kunnet fastholde. Det er således ikke lykkedes at få etableret noget bæredygtigt an-sættelsesforhold. Ved beregningen af bidragspligten skal der tages hensyn til den totale varighed af samlivet, herunder også de 9 års samliv forinden æg-

teskabets indgåelse. Bidragsbehovet fremgår af parternes indtjening under ægteskabet. Det er tydeligt, at sagsøger har ofret sig i fællesskabets tjeneste, mens ægteskabet bestod. Der er da også blevet pålagt bidrag af Statsamtet forud for sagen. Vedrørende påstanden om godtgørelse efter 56 er det afgø-rende den meget eklatante forskel på størrelsen af de to særejer. Kravet om godtgørelse ligger på 3,8 - 4,2 % af sagsøgtes særeje. Sagsøger har været med til at skabe og vedligeholde betydelige dele af særejet, hvilket også taler for, at der gives medhold i påstanden.

Sagsøgte har til støtte for sine påstande i påstandsdokumentet gjort følgende anbringender gældende:

Vedrørende påstanden om bidragspligt:

Til støtte for sagsøgtes påstand gøres det gældende, at betingelserne for at

pålægge sagsøgte pligt til at betale bidrag i medfør af ægteskabslovens § 50 er

ikke opfyldt, herunder at sagsøger har to uddannelser, herunder især grad en uddannelse som Stilling 1 har mulighed for at få arbejde og således være selvforsørgende, og således ikke har behov for bidrag, at sagsøger ikke har godtgjort, at det ikke skulle være muligt at få arbejde som Stilling 1, endsige indenfor uddannelsen som candpæd. indenfor billedkunst, således at sagsøger ikke udnytter sin erhvervsevne i rimeligt omfang, idet det bestrides, at sagsøger i fuld forståelse med sagsøgte har vekslet mellem at være hjemme og arbejde på nedsat tid, men at dette valg alene er sagsøgers, at sagsøgers uddannelse og erhvervsmæssige forhold ikke er blevet påvirket eller forværret af sagsøgers ægteskab med sagsøgte, at samlivet/ægteskabets varighed på 20 år ikke i sig selv tilsiger at pålægge sagsøgte bidragspligt, og endelig at afgørelsen om bidrag i medfør af retsvirkningslovens § 6 ingen betydning har for pålæggelse af bidrag efter ægteskabslovens § 50.

Vedrørende påstanden om godtgørelse i medfør af ægteskabslovens § 56:

Til støtte for sagsøgtes påstand gøres det gældende, at betingelserne for at tillægge sagsøger godtgørelse i medfør af ægteskabslovens § 50 ikke er op-fyldt, herunder at sagsøger ikke er urimelig stillet i økonomisk henseende, idet sagsøgte har afholdt samtlige udgifter vedrørende den private bolig og to personbiler, at sagsøgte har deltaget i løbende udgifter til dagligdags for-

Side 12/14

nødenheder i enhver henseende, således at sagsøger siden ægteskabets indgå-else i 1994 og frem til samlivsophævelsen i år 2004 har forøget sin formue fra ultimo 1993 på 46.772,00 kr. til 562.159,00 kr., jf. sagsøgers på-standsdokument, og endelig at sagsøger således efter samlivet/ægteskabet med sagsøgte er bedre stillet end sagsøger ellers ville have været, idet netop samlivet og parternes økonomiske indretning herunder, har muliggjort en opsparing for sagsøger, hvorfor det også bestrides, at sagsøger har brugt sine indtægter til bedste for familien.

Det gøres endvidere gældende, at forskellen i parternes formueforhold ikke begrundet nogen godtgørelse, idet sagsøgtes særejeejendomme enten er erhvervet før samlivets etablering eller til dels er-

hvervet for sagsøgtes fri særejemidler, og at sagsøger ikke har bidraget, hvil-ket heller ikke er dokumenteret, til opførelse eller indretning, hverken ar-bejdsmæssigt eller økonomisk til nogen af særejeejendommene, således at dette heller ikke begrundet et godtgørelseskrav.

For så vidt angår opgørelsen af sagsøgtes særejekrav gøres det gældende, at værdierne som opgjort i sag-søgers påstandsdokument er der enten enighed om, eller godtgjort ved vur-dering/dokumenteret ved bilag, at latente skatter på de skattepligtige ejen-domme kan fratrækkes, således at sagsøgtes særeje som opgjort i sagsøgers påstandsdokument skal yderligere reduceres med en anslået skat ved salget af de tre ejendomme på 986.765,00 kr., at særejet yderligere skal reduceres med latent skat på sagsøgtes pensionsordninger med 40 % eller 409.044,80 kr., at

sagsøgtes særeje herefter til brug for rettens vurdering udgør 13.364.213,20 kr.

Sagsøgte har under proceduren supplerende anført, at fastsættelse af bidrag i dag kun relativt sjældent sker ved ægteskabers ophør. Der kan især være an-ledning til at yde bidrag i anledning af, at en af ægtefællerne har forældre-myndigheden eller har et uddannelsesbehov, eller har fungeret som medvir-kende ægtefælle i den anden ægtefælles virksomhed. Herudover kan der og-så være tale om at yde bidrag til udlændinge.

Sagsøger har ikke løftet bevis-byrden for, at hun ikke formår at forsørge sig selv. Hun har således to ud-dannelser at gøre godt med. En arbejdsskade har været et midlertidigt pro-blem, hvilket er nærmere omtalt i den under sagen fremlagte dom fra Vestre Landsret. Det må lægges til grund, at hun har en indkomst, som er tilstræk-kelig til at skaffe hende et underhold.

Det er ikke godtgjort, at det er umuligt for hende at få arbejde. Hendes tilstand er måske nok under udredning, men dette hindrer ikke, at der skulle være mulighed for at søge arbejde på basis af den pædagogiske uddannelse, hun senest har skaffet sig. Der foreligger ingen dokumentation for, at der er søgt sådanne stillinger, eller at der fore-ligger afslag på ansøgninger.

Sagsøger har ikke nogen børn boende, de bor hos sagsøgte. Livsvilkårssynspunkterne taler heller ikke for betaling af bi-drag. Ægteskabet er således ikke årsagen til sagsøgers indkomstmæssige problemer. En ægtefælle kan vælge, hvorledes den arbejdsmæssige profil kan være, men det er for egen regning. Ægteskabets varighed er ikke af no-gen betydning længere.

Det kan ikke tillægges nogen betydning, på hvilket grundlag særejet er blevet tilvejebragt. Sagsøgte har betalt for alle formue-goderne. Det har han kunnet gøre via sin indtjening og arv og har også kun-

Side 13/14

net forøge sin indkomst via placeringerne. Indtjeningerne fra sommerhuse-jendommene er blevet genplaceret, og særejets størrelse kan i øvrigt for den væsentligste dels vedkommende henføres til stigende ejendomspriser. For-muen foreligger i det væsentligste som elikvid formue i fast ejendom. For-muen har givet indtægterne. At det ene særeje er større end det andet, beret-tiger i sig selv ikke til et § 56 krav.

Den praksis, der foreligger, har især gi-vet § 56 krav, hvor den ene ægtefælles større særeje har foreligget i likvid kapital. Ved vurderingen af et eventuelt § 56 krav skal der i øvrigt tages hen-syn til den latente skattebyrde på såvel fast ejendom som pensionsordninger for sagsøgte.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Ved en helhedsbedømmelse af parternes erhvervsmæssige muligheder må det erkendes, at sagsøger er væsentligt dårligere stillet end sagsøgte.

Sagsøg-te må antages at have en bedre uddannelse end sagsøger, men herudover har der gjort sig den omstændighed gældende, at sagsøger på et tidspunkt er ble-vet ramt af en erhvervsskade i form af et overfald fra en psykiatrisk patient, som må det lægges til grund har givet hende et endnu ikke forvunden hel-bredsmæssig problem.

Det er under sagen ikke ganske afklaret, hvorvidt sagsøger vil have mulighed for også i kraft af sin anden uddannelse at skaffe sig hel eller delvis underhold ved egen erhvervsindtjening. Den nævnte om-stændighed findes ikke at kunne belastes ægteskabet.

Sagsøger har ikke som følge af ægteskabet forladt arbejdsmarkedet, men på baggrund af oplysnin-gerne lægger retten til grund, at sagsøger i højere grad end sagsøgte har valgt at omplacere sin indsats på arbejdsmarkedet til en indsats i hjemmet, særligt i den periode, hvor børnene var mindre og skolesøgende.

Henset til disse omstændigheder finder retten, at der bør tillægges sagsøger bidrag af sag-søgte i en kortere periode, så hun i højere grad får mulighed for at omstille sig til den nuværende erhvervsmæssige situation. Bidragspligten findes pas-sende at kunne fastsættes til 2 år.

Vedrørende spørgsmålet om godtgørelse i medfør af ægteskabslovens § 56 bemærker retten, at den betydelige forskel, der er mellem parternes særeje, i særlig grad kan føres tilbage til placeringen af sagsøgtes arv i fast ejendom og stigningen i værdien af de faste ejendomme.

Herudover er det af betyd-ning for afgørelsen, at parterne i fællesskab i et vist omfang har samarbejdet om indretningen og etableringen af udlejningssommerhusene. Retten har ved afgørelsen endvidere henset til, at sagsøgtes særeje i langt overvejende grad er placeret i fast ejendom, der imidlertid må antages at have en betyde-lig friværdi.

Der er taget hensyn til de latente skatter på den faste ejendom og pensionsmidlerne. Ud fra en samlet vurdering af de nævnte omstændig-heder, ægteskabets varighed og ægtefællernes stilling efter ægteskabets op-løsning, findes der derfor at burde ydes et beløb på 300.000 kr. fra sagsøgte til sagsøger, for ikke at sagsøgte skal stilles urimelig ringe i økonomisk hen-seende.

Side 14/14

Thi kendes for ret

:

Sagsøger, og Sagsøgte, separeres på vilkår

at Sagsøgte betaler ægtefællebidrag til Sagsøger, i 2 år, og

at Sagsøgte til Sagsøger betaler 300.000 kr. med tillæg af procesrente fra dags dato.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.

Dommer