61935/2023

Interessentskab med to deltagere ophørte på tidspunktet for den ene interessents konkurs A og B stiftede i 2010 X I/S, der drev en institution for særligt udsatte unge. Ifølge interessentskabets årsrapport for 2018 var A’s kapitalkonto negativ med 1.400.679 kr., mens B’s kapitalkonto var positiv med 1.449.588 kr. Den 18. juli 2019 blev B erklæret konkurs. Driften af virksomheden X fortsatte i de følgende år. I 2020 fremsatte B’s konkursbo krav om, at A skulle betale 1.400.679 kr. til konkursboet, sva-rende til hans negative indestående i henhold til årsrapporten for 2018. Da dette ikke skete, anlagde konkursboet retssag mod A. Sagen angik, om B’s konkursbo havde krav på betaling af 1.400.679 kr. fra A. Det afgørende for vurderingen af betalingskravet og opgørelsen heraf var navnlig, om interessentskabet var ophørt den 18. juli 2019 som følge af B’s konkurs, eller om boet indtrådte som interessent i B’s sted. Parterne var enige om, at hvis interessentskabet ikke var ophørt i juli 2019, var det ophørt den 31. december 2022. Højesteret udtalte, at det følger af konkurslovens § 53, at det konkursretlige udgangspunkt efter § 55, hvorefter et konkursbo kan indtræde i skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler, fraviges, når en sådan indtrædelsesret strider mod ”vedkommende retsforholds beskaffenhed”. Højesteret fastslog, at interessentskabsaftalen var af en sådan beskaffenhed, at konkursboet ikke indtrådte som interessent i B’s sted. Konkursboet havde efter det oplyste heller ikke selv ønsket at indtræde i interessentskabet. Da det efter oplysningerne i sagen, og som sagen blev forelagt, ikke kunne lægges til grund, at B selv var fortsat som deltager i interessentskabet, fandt Højesteret, at X I/S ophørte, da B blev erklæret konkurs den 18. juli 2019. Ophøret var en følge af, at interessentskabet ikke længere havde mindst to deltagere. Der skulle derfor foretages en opgørelse af de to interessenters økonomiske mellemværende pr. 18. juli 2019. Højesteret udtalte, at der efter det oplyste ikke var udarbejdet en udtrædelsesbalance eller et likvidationsregnskab, og der var derfor usikkerhed om, hvilket beløb B’s konkursbo kunne kræve udbetalt ved interessentskabets ophør. Som sagen var forelagt, var der imidlertid ikke grundlag for at antage, at der var sket en ændring i kapitalkontiene i perioden fra opgørelsen i årsrapporten for 2018 og frem til den 18. juli 2019. På denne baggrund fandt Højesteret det godtgjort, at B’s konkursbo havde krav på betaling af 1.400.679 kr., svarende til A’s negative indestående på kapitalkontoen i interessentskabet. Landsretten var kommet frem til samme resultat.