BR — Byretterne
SS-2002/2020-RAN
OL-2021-BYR-00138
D5.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 234.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I RANDERS
D O M
afsagt den 15. januar 2021
Rettens nr. 8-2002/2020 Politiets nr. 4200-88160-00026-19
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1964
Anklageskrift er modtaget den 20. april 2020.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1. lov om planlægning § 64, stk. 1 nr. 2 og 4 jf. § 35 stk. 1, ved efter den 9. april 2019 som ejer af ejendommen Adresse 1 ved Område 1, at have und-ladt at efterkomme Norddjurs Kommunes påbud af den 8. marts 2019 om se-nest den 9. april 2019 at fjerne alt oplag fra de ubebyggede arealer ved ejen-dommen Adresse 1, Område 1 ved By, Matrikel nr. 1, Matrikel nr. 2, Matrikel nr. 3 og Matrikel nr. 4,
2. lov om planlægning § 64, stk. 1 nr. 2 og 4 jf. § 35 stk. 1, ved efter den 9. april 2019 som ejer af ejendommen Adresse 2 ved By, at have und-ladt at efterkomme Norddjurs Kommunes påbud af den 8. marts 2019 om se-nest den 9. april 2019 om at fjerne alt oplag fra de ubebyggede arealer ved ejendommen Adresse 2, By, ved Grenaa, Matrikel nr. 5 og Matrikel nr. 6.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Anklagemyndigheden har i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, nedlagt påstand om, at tiltalte under tvang af fortløbende bøder tilpligtes at efterkom-me de to påbud.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Std 75271
side 2
Tiltalte har forklaret, at han er indehaver af ejendommene Adresse 1 og Adresse 2, begge beliggende i Område 2. Han ejer dem alene og bebor ejendommen Adresse 1. Ejendommen på Adresse 2 bruger han til at la-ve brændsel, hvor han opskærer affaldstræ. Han har ejet ejendommene siden henholdsvis 1999 og 2000.
I 2019 modtog han de to påbud fra Norddjurs Kommune, som sagen handler om. Han havde været i dialog med kommunen et stykke tid inden påbuddene. De havde sagt til ham, at de ville have busserne på ejendommen fjernet, hvilket han gjorde i 2018. Derefter kom de igen og sagde, at han som pensionist ikke skulle have så mange sager stående. Det var han utilfreds med, da han ikke mener, de skulle blande sig i dette.
Billedet i bilag 8 på forsiden, er fra hans ejendom på Adresse 1. Bygningen til højre er hans værksted og han har drevet en smedeforretning fra ejendommen i perioden fra 1996 til 2009. Til venstre i billedet står en container, og imellem containeren og værkstedet er der nogle byggematerialer og diverse materialer, tønder og andet.
Det er alt sammen noget, han har bragt ind på ejendommen – dog stod containeren der i forvejen. Han har altid haft ting stående på ejendommen. Billedet er taget på et smalt sted, hvor der er fast grund. Ejendommen er på 9.000 kvm og hans beholdning på dette sted er vel på et areal på 10 x 40 meter. Dette areal er uændret i forhold til i dag. Han mener ikke, at tingene på ejendommen er et oplag.
Han har samlet ting i mange år, men der er kontinuerlig drift i tingene. Det er dog rigtigt, at han bruger udendørsarealerne som opbevaringsplads, og det har han altid gjort. Det gør han også den dag i dag, men han har fået ryddet en passage gennem tingene nu. Det er dog stadig byggeaffald, plastic, knust asfalt og lign. han har på ejendommen, men han er dog kommet af med en del skrot.
Der har også altid stået gamle lastbiler og trucks, og han køber gamle hvidevarer op. Han mener ikke kommunen kan bestemme, at han ikke må have tingene stående på sin egen grund. Tingene er ikke skæmmende. Han har aldrig søgt tilladelse til at have tingene stående på ejendommen, for han har fået at vide, at det ikke ville kunne lade sig gøre.
Det passer ikke, at hans ejendom ligger i et særligt bevaringsværdigt landskab, og det er ikke indvindingsopland for vandværket, da vandet under hans grund er saltvand. Vedrørende ejendommen på Adresse 2, er billedet i bilag 12 også fra hans ejendom. På billedet ses nogle gamle biler og en del af det træ, han bruger til brændsel. Der ligger også nogle metalrammer.
Beskrivelsen i påbuddet omkring genstandene på ejendommen, er rigtig nok. Der var også skrot, tønder, containere m.v. Han samlede på gamle busser, og palletanken brugte han til opskårne træstumper. Ejendommen på Adresse 2 er på 5.000 kvm, og han har ting stående på
side 3
ca. 20x50 meter. Det er uforandret i dag, og det er også den samme slags ting, der står på ejendommen i dag. Der står stadig tre køretøjer på området. Han har ikke efterkommet påbuddene fordi det ikke er kommunens opgave at bestemme, hvilke sager han har liggende. Det kan ikke passe, at de forbyder ham at have noget som helst stående på ejendommen.
Han vil ikke rydde op på sine ejendomme, og kommunen må ekspropriere ejendommene, hvis de vil bestemme over stedet. Han har ikke søgt tilladelse til at oplag på ejendommene. Han er klar over, at hans ejendomme ligger i landzoner, og ved at der er forskel på reglerne for land- og byzoner. Hvis han bliver dømt i denne sag, har han ikke tænkt sig at efterkomme påbuddene.
Det gør indtryk på ham, at der er påstået tvangsbøder, men han har tænkt sig at lade bøderne bliver så store, at staten til sidst tager ejendommene. Ejendommen på Adresse 2 ligger på den modsatte side af kanalen, og hans ting på ejendommen påvirker ikke oplevelsen af landskabet. Han modtog begge påbud og har også skrevet to breve med indsigelser til kommunen i bilag 7 og 9, som er fra juni og juli 2018.
Han har sclerose, hvilket påvirker hans bevægeapparat. Han skal bruge hjælp, hvis han skal have fjernet tingene fra ejendommen. Bygningerne er fyldt med antikviteter og gamle biler, så der er ikke plads indenfor til tingene udefra. Han har samlet i 20 år, så han har rigtig mange ting. Han har spurgt til muligheden for at bygge en rundbuehal på en af ejendommene til flere af tingene, men fik blankt nej.
Han oplever manglende vilje fra kommunen til samarbejde. Han har haft konto ved Grenå Produkthandel og har afsat omkring 80 tons skrot til dem siden 2018. Jernet kom fra begge ejendomme, og det mener han at have haft ret til. Det er kun den ene ejendom, der er registreret til blandet ejendom og erhverv, men han mener også at han måtte have jern på den anden ejendom, som er en landbrugsejendom.
Vidnet Stilling Vidne har forklaret, at hun er ansat i Norddjurs Kommune som Stilling. Hun har været ansat siden feb-ruar 2008 og har været sagsbehandler på sagen siden 2018. De fik en anmel-delse om, at der var slagteraffald og rod på Adresse 2, og desuden var ro-det på Adresse 1. Kommunen har også tidligere – før hendes tid – beskæftiget sig med disse ejendomme, og det startede før kommunesammenlægningen.
Anmeldelsen i 2018 blev indgivet af en nabo, og gik ud på, at der var slagteriaffald. Det var en telefonisk anmeldelse og de skrev et notat om anmeldelsen. Så vidt hun ved, kom der kun den ene anmeldelse. De varslede
side 4
et tilsyn ved at sende et brev til tiltalte, og foretog tilsynet den 5. april 2018. Det er vidnet, som har taget billedet og har skrevet påbuddet. Ved tilsynet deltog også andre sagsbehandlere samt to politibetjente. På ejendommen på Adresse 1 var formålet med tilsynet at konstatere, om der var det skæmmende oplag, som anmeldelsen var gået på.
Tiltalte var til stede på ejendommen under tilsynet begge steder og hans bror deltog også. De konstaterede, at der stod mange effekter, der var bilvrag, tønder, skrot, skorstene og meget andet på ejendommen. Den røde markering sidst i bilag 6 viser det område, de kræver skal ryddes. De har ikke opgjort, hvor stort et område selve oplaget fylder. Det var et større område end 10 x 40 meter, hvor der stod ting.
Hun har markeret det røde område, fordi oplaget lå spredt over hele ejendommen. Ved anmeldelsen undersøgte de, om der var et cvr-nummer tilknyttet på ejendommen på Adresse 1, og det var der ikke. Der var ikke aktiv virksomhedsdrift på ejendommen. Dette har betydning for mulighederne for at få tilladelse til at have oplag udendørs.
Efter tilsynet gav hun ikke tiltalte en mundtlig tilkendegivelse om det forventede resultat, men hun tilkendegav på forespørgsel overfor tiltaltes bror, at det måske kunne ende med, at alt skulle fjernes. Formålet med tilsynet på Adresse 2 var det samme, og det var de samme deltagere. De kunne ikke finde slagteraffald af betydning på ejendommen, og derfor var det ikke nødvendigt at tilkalde fødevaremyndighederne.
Den røde markering bagerst i bilag 12, ad forhold 2, viser det område, de mener skal være ryddeligt. De varslede et påbud efter tilsynet, men der kom en ændring af planloven, og da de havde henvist til en forkert hjemmel i det første påbud, startede de forfra med påbuds-processen.
De sendte varslerne om påbud for begge ejendomme den 28. maj 2018 og modtog bemærkninger fra tiltalte den 15. juni 2018 og igen den 19. juli 2018. Da hun kiggede i journalerne kunne hun se, at der havde været problemer på ejendommen siden 2005. Hun mener ikke at de besvarede brevene fra juni og juli 2018.
De har ikke accepteret forholdene på ejendommen og der har været behandlet flere sager om ejendommene gennem årene. I påbuddene kræver de alt oplag fjernet, da de mener oplag på de åbne arealer er i strid med planloven. Der er ikke virksomhedsdrift på ejendommen mere, så der er ikke et sagligt behov for et oplag.
De har forsøgt at give påbud efter miljølovgivningen gennem tiden, men tingene er blot blevet flyttet rundt på ejendommene, så det har ikke haft den ønskede effekt. Der har ikke været en dialog i denne omgang med tiltalte om, hvorvidt han
side 5
kunne fjerne bestemte genstande og dermed opfylde kommunens krav. Andre gange har han blot købt nye ting og flyttet rundt, så de havde ikke gode erfaringer med den slags tiltag. De har fået at vide af tiltalte, at han har solgt skrot fra ejendommen. De lavede ikke flere besigtigelser inden de udstedte påbuddet i 2019, men de fik et nyt luftfoto hvert år af området, og hun kører selv ofte forbi ejendommene.
Det havde ikke gjort en forskel, om tiltalte havde arrangeret tingene mere nydeligt derude. Planloven skelner ikke på den måde, og de har slet ikke mulighed fra kommunens side for at give tilladelse til den slags oplag på ejendommene, når der ikke er registreret virksomhedsdrift. Ejendommen ligger indenfor åbeskyttelseslinjen i henhold til naturbeskyttelseslovens § 16.
Det er muligt, at dette er nyt for tiltalte, da de nok først oplyste det i varslingen af påbuddet. Hun blev under tilsynet klar over, at tiltalte er syg. De fik at vide af tiltaltes bror, at han havde hjulpet tiltalte med at få styr på tingene, men det ændrede sig stille og roligt igen. Hun er ikke bekendt med, om tiltalte har ønsket opført en rundbuehal på en af ejendommene.
Hun har kørt forbi området den 5. januar 2021 og besigtiget fra offentlig vej. Der står stadig meget oplag foran huset og bagved huset ud mod kanalen. Det er ikke hendes opfattelse, at nogen af påbuddene er efterkommet. Da der ikke er virksomhed på ejendommen, kan de ikke bruge hjemlen i planlovens § 37 til at tillade et mindre oplag. Påbuddet er derfor udstedt efter § 35.
Ændringen i det ubebyggede areal er sket for længe siden, og anvendelsen af området tager ikke hensyn til naturen. Det er hele ejendommen på Adresse 1, som ligger indenfor åbeskyttelseslinjen. Vidnet kan ikke svare på, om kommunen bør opkøbe ejendommen. Vidnet fastholder også efter besigtigelsen forleden, at oplaget på begge ejendomme er meget synligt fra offentlig vej.
Kommunen er også ved at afslutte en anden tilsvarende sag. De laver ikke selv opsøgende sagsbehandling, så hun kan ikke forholde sig til, om der er rodet på andre ejendomme i kommunen, med mindre de modtager en anmeldelse om disse forhold.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Sagen handler om, hvorvidt tiltalte har overtrådt de to påbud af 8. marts 2019 om at fjerne oplag fra ejendommene på Adresse 1 og Adresse 2. Det må derfor vurderes, hvorvidt de udstedte påbud kan anses for gyldige.
side 6
Påbuddene er udstedt i medfør af planloven, hvorefter det hører under kom-munens pligter at påse overholdelse af planlovens bestemmelser.
I henhold til planlovens § 35, stk. 1, må der ikke i landzoner uden kommunens tilladelse ske ændret anvendelse af ubebyggede arealer, og muligheden for at tillade mindre oplag på ejendommen i medfør af samme lovs § 37 er ikke til stede, når der ikke aktivt drives erhverv fra ejendommen.
Norddjurs Kommune havde således både ret og pligt til at påse, at de omhandlede ejendomme ikke blev anvendt i strid med planlovens bestemmelser, og anvendelsen af påbud til regulering heraf vurderes at være et relevant middel, som der er hjemmel til i planloven.
De to påbud er udstedt efter konkret besigtigelse og vurdering af forholdene på ejendommene og efter partshøring af tiltalte, og af påbuddene fremgår bå-de hjemmel, begrundelse og klagevejledning. Der findes derfor ikke at være sådanne formelle mangler ved påbuddene, at de af denne årsag må anses for ugyldige.
Kommunen har foretaget et skøn over, hvorvidt tiltaltes anvendelse af ejen-dommene til oplag af diverse genstande udenfor bygninger har indebåret en overtrædelse af planlovens formålsbestemmelse om anvendelse af arealer i landzoner, og retten finder ikke at dette skøn er foretaget åbenlyst forkert, li-gesom der ikke er indikationer for, at der ved udøvelsen af skønnet er inddra-get usaglige hensyn eller faktorer.
Det må endeligt vurderes, hvorvidt påbuddets omfang er uproportionalt. Omfanget af det område, som kommunen har påbudt friholdt for oplag, fremgår af illustrationerne bagerst i de to påbud. Der er i begge tilfælde tale om væsentlige områder, som strækker sig ud over de mere afgrænsede områ-der på ejendommene, hvor der faktuelt på tidspunktet for fotograferingen be-fandt sig oplag.
Under hensyn til vidnets forklaring om de overordnede miljø- og landskabs-mæssige hensyn bag kommunens administration af bestemmelsen, samt for-klaringen om at tiltalte tidligere har imødegået påbud ved at flytte enkelte genstande rundt på ejendommene, findes det efter en konkret afvejning ikke at være i strid med proportionalitetsgrundsætningen, at påbuddet er geogra-fisk afgrænset som sket.
Der er herved også lagt vægt på, at påbuddet relate-rer sig til arealanvendelsen og ikke til de enkelte genstande, og at tiltalte ud-trykkeligt er orienteret om, at han gerne må have genstandene på ejendom-men, når blot de placeres i ejendommens (lovlige) bygninger.
Retten finder på den baggrund ikke grundlag for at erklære de udstedte på-bud af 8. marts 2019 ugyldige.
Det må herefter vurderes, hvorvidt tiltalte har overtrådt indholdet i påbudde-ne.
side 7
Under hensyn til tiltaltes egen forklaring om, at han fortsat har en betydelig mængde skrot, affaldstræ, køretøjer m.v. placeret på begge ejendomme, og at omfanget heraf er nogenlunde som ved påbuddenes udstedelse i 2019, er det bevist, at han har overtrådt planlovens § 35, stk. 1, idet han ikke har ef-terkommet de to udstedte påbud.
Det har ikke betydning for afgørelsen af skyldsspørgsmålet, at der ikke er på-vist forurening af de berørte ejendomme, idet sagen ikke omhandler overtræ-delse af miljølovgivningen.
Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Straffen fastsættes til en bøde på 15.000 kr., jf. lov om planlægning § 64, stk. 1 nr. 2 og 4 jf. § 35 stk. 1.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at forholdet har stået på gen-nem længere tid og at påbuddene vedrører to ejendomme. I formildende ret-ning er lagt vægt på, at forholdet efter det oplyste ikke har medført forure-ning af jord- eller vandmiljø.
Da det må anses for nødvendigt for at sikre tiltaltes efterkommelse af påbud-det, fastsættes i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, tvangsbøder som ne-denfor anført.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte straffes med en bøde på 15.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal inden den 1. maj 2021 efterkomme Norddjurs Kommunes påbud af 8. marts 2019 om at fjerne alt oplag fra de ubebyggede arealer ved ejen-dommene Adresse 1, Område 1, Matrikel nr. 1, Matrikel nr. 2, Matrikel nr. 3 og Matrikel nr. 4, samt Adresse 2, By, Matrikel nr. 5 og Matrikel nr. 6. Overskrides denne frist, på-lægges tiltalte at betale tvangsbøder på 500 kr. for hver ejendom for hver på-begyndt uge efter fristens udløb.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
