BS-2285/2011-VLR

C032 - Domskoncept 1. instanssager

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 35.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 14. marts 2013 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Kristian Petersen, Hans-Jørgen Nymark Beck og Kirsten Thorup) i 1. instans-sag

V.L. B – 2285 – 11

Sagsøger (advokat Lene Astrup Treffer, Aalborg) mod Sagsøgte (advokat Dan Terkildsen, København )

Indledning

Sagen er anlagt ved Retten i Aalborg den 2. august 2011 og ved kendelse af 13. september 2011 henvist til Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagen drejer sig om deling af pensionsrettigheder ved skilsmisse og angår blandt andet, om sagsøgeren, Sagsøger, har krav på fællesskabskompensation og rimeligheds-kompensation i medfør af lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven) §§ 16 d og 16 e.

Påstande

Sagsøger har nedlagt følgende påstande:

- 2 -

Påstand 1 Sagsøgte, skal anerkende, at Sagsøger som en del af bode-lingen har krav på 24.618,31 kr. samt 2.122,50 kr. i henhold til retsvirkningslovens § 16 b, stk. 3, subsidiært et efter landsrettens skøn fastsat mindre beløb, med tillæg af procesrente fra den 10. juli 2008.

Påstand 2

Sagsøgte skal anerkende, at Sagsøger har krav på ligedeling af Sagsøgtes pensionsordning i Nordea Pension i henhold til retsvirkningslovens § 16 b, stk. 3, opgjort til brutto 102.643,00 kr., hvoraf Sagsøger har krav på 33.989,93 kr., subsidiært et efter landsrettens skøn fastsat mindre beløb, med tillæg af pro-cesrente fra den 10. juli 2008.

Påstand 3

Sagsøgte skal anerkende, at Sagsøger har krav på fællesskabskom-pensation i henhold til retsvirkningslovens § 16 d med 405.252,43 kr., subsidiært et efter landsrettens skøn fastsat mindre beløb, med tillæg af procesrente fra den 10. juli 2008.

Påstand 4

Sagsøgte skal anerkende, at Sagsøger har krav på rimelighedskom-pensation i henhold til retsvirkningslovens § 16 e med 182.195,08 kr., subsidiært et efter landsrettens skøn fastsat mindre beløb, med tillæg af procesrente fra den 10. juli 2008.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et efter landsrettens skøn fastsat mindre beløb.

Sagsøger og Sagsøgte er begge meddelt fri proces.

Sagsfremstilling

Sagsøger, født i 1955, og Sagsøgte, født i 1956, indledte deres samliv

- 3 -

i 1986. Parrets to børn er født henholdsvis den Dato 1 1988 og den Dato 2 1989, og parret blev gift den Dato 3 1999. Der var almindeligt formuefællesskab under ægteskabet. Den Dato 4 2008 blev parret skilt.

Under samlivet og ægteskabet havde Sagsøger flere ansættelser på nedsat tid og perioder uden beskæftigelse, herunder en periode fra 1994 til 1997, hvor parret var bo-sat i Tyskland i forbindelse med Sagsøgtes udstationering. Om Sagsøgers ansættelser fremgår følgende af en udskrift fra Aalborg Sygehus’ personaleoply s-ninger:

”…

Periode 1: Afdeling 1, Bispebjerg Hospital Periode 2: Afdeling 2, Gentofte Amtssygehus Periode 3: Afdeling 3, Gentofte Amtssygehus

Periode 4: Stilling 1, Afdeling 4, Aalborg Sygehus Syd Periode 5: Afdeling 5, Gentofte Amtssygehus Periode 6: Arbejdsplads 1, By 1 Periode 7: Afdeling 6, Aalborg Sygehus Nord Periode 8: Afdeling 7, Aalborg Sygehus Syd

Periode 9: Boet i Tyskland p.g.a. sin mand arbejde Periode 10 Afdeling 8, Aalborg Sy-gehus Nord

…”

Videre fremgår af en oversigt af 3. februar 2010 fra Region Nordjyllands HR-afdeling ved-rørende Sagsøgers ansættelser på sygehuset:

”Ansættelsesforhold på Aalborg Sygehus for Sagsøger

Ansættelsessted: Ansættelsesperiode:: Ansættelses

brøk:

Afdeling 4 Periode 11Periode 11Periode 11 1,0000 = fuld tid Afdeling 6 Periode 12Periode 12Periode 12 0,7365 = 109 timer/4 uger Afdeling 7 Periode 13Periode 13Periode 13 1,0000 = fuld tid Periode 14Periode 14Periode 14 0,5000 = 74 timer/4 uger Afdeling 8

Afdeling 8Periode 15Periode 15Periode 15 1,0000 = fuld tid Periode 16Periode 16Periode 16 0,8176 = 30,25 timer/uge Periode 17Periode 17Periode 17 1,0000 = fuld tid

- 4 -

Periode 18Periode 18Periode 18 0,8176 = 30,25 timer/uge Periode 19Periode 19Periode 19 0,8919 = 33 timer/uge Periode 20Periode 20Periode 20 0,0000 = konflikt Periode 21Periode 21Periode 21 1,0000 = fuld tid”

Sagsøger har i forbindelse med sine ansættelser som Stilling 2 indbetalt til en obligatorisk arbejdsmarkedspension i PKA A/S. Pensionsselskabet har til brug for sagen besvaret spørgsmål fra Sagsøgers advokat om den forventede pensi-onsudbetaling på pensioneringstidspunktet.

Det fremgår af besvarelsen, at Sagsøger, hvis hun fortsætter med en uændret månedlig indbetaling af pensionsbidrag på 3.594 kr. (svarende til en årlig indbetaling på 43.128 kr.), vil være berettiget til en livsvarig årlig alderspension på 95.800 kr. og en engangssum på 197.600 kr. ved en pensionering i en alder af 66½ år.

Ved en pensionering i en alder af 61½ år vil den årlige alderspension udgøre 67.900 kr. og engangssummen 151.400 kr.

Fagforening 1 har til brug for sagen udarbejdet en opgørelse over forskellen på de pensionsindbetalinger, Sagsøger faktisk har foretaget, og de indbetalinger, hun ville have foretaget, såfremt hun under ægteskabet, det forudgående samliv og perio-den 1. august 1982 – 1. november 1986 havde indbetalt pensionsbidrag svarende til en fuldtidsbeskæftiget. Fagforening 1 har i rådets besvarelse af 26. april 2010 opgjort forskellen således:

” Ansættelsesperiode Pension fuld tid Pension deltid Forskel

Periode 12 3249,54 2129,88 1119,66

Periode 14Periode 14Periode 14 42.850,02 19.101,81 23.748,21 Periode 16Periode 16Periode 16 86.567,45 63.100,38 23.467,07 Periode 18Periode 18Periode 18 40.766,56 29.715,37 11.051,19 Periode 19Periode 19Periode 19 140.283,87 112.223,17 28.060,70 I alt 313717,44 226270,61 87446,83

Uden job Manglende pension

Periode 22Periode 22Periode 2264.949,85 Periode 23Periode 23Periode 23 97.205,04 Periode 24Periode 24Periode 24 85.865,01 I alt 248019,9”

Foruden pensionen i PKA A/S har Sagsøger indbetalt til en kapitalpension og en selvpension i Spar Nord Bank A/S, og værdien heraf udgjorde ved samlivsophævel-sen i 2008 henholdsvis 82.061 kr. og 4.245 kr.

- 5 -

Sagsøgte har i kraft af sin ansættelse som tjenestemand i Forsvaret ret til tjeneste-mandspension. Sagsøgte er forpligtet til at fratræde på grund af alder som 60-årig. Det er oplyst fra Personalestyrelsen, at Sagsøgte ved pensionering som 60-årig er berettiget til en årlig tjenestemandspension på 259.103 kr. inklusive et ”Under 65 -års til-læg” på 41.642 kr.

Sagsøgte har endvidere indbetalt til en pensionsordning i No r-dea Liv & Pension. Af en pensionsoversigt af 14. juli 2009 fra Nordea Liv & Pension fremgår, at opsparingen i denne pensionsordning pr. 30. juni 2009 udgjorde 102.643 kr. Videre fremgår af oversigten blandt andet:

”Bestemmelser

Aftale Pensionsaftale nr. 1 af 1.10.1997 mellem arbejdsgiveren og Nordea Liv & Pension.

BetingelserAlmindelige forsikringsbetingelser for obligatorisk tegnede forsikringer …

…

Firma ordning Denne forsikring er oprettet som led i en pensionsordning mellem Dem og en arbejdsgiver.

Pensionsordningen er omfattet af bestemmelserne i den mel-lem arbejdsgiveren og Nordea Liv og Pension indgåede fir-mapensionsaftale.

Særlige vilkår Forsikringen kan ikke tilbagekøbes.

…”

I en e-mail af 4. april 2011 har Fagforening 2 som svar på spørgsmål fra Sagsøgte oplyst, at organisationen ikke lå inde med oplysninger om, hvornår indbetalingen til ordningen var påbegyndt, men at der var tale om en tvungen ar-bejdsgiverbetalt pension, som ikke kunne opsiges eller udbetales før pensionering.

Foruden sin tjenestemandspension og pensionsordningen i Nordea har Sagsøgte indbetalt til en kapitalpension og en selvpension i Spar Nord Bank A/S, og værdien heraf udgjorde ved samlivsophævelsen i 2008 henholdsvis 149.545,08 kr. og 203.720,14 kr.

Det fremgår af en udateret opgørelse fra Spar Nord Bank A/S, som blev udarbejdet i for-

- 6 -

bindelse med skilsmissen, at Sagsøgtes og Sagsøgers kapitalpensio-ner og selvpensioner i banken blev delt således:

”Opgørelse af Pensioner

…

Fordel Sagsøgte kapitalpension

149.545,08 kr. – 82.061 kr. = 67.484,08 kr. Dette beløb deles med 2 så de får lige meget hver 67.484,08/2=33.742,04 kr. Da der skal betales 40% afgift ved udbetaling af kapitalpensionen, så får Sagsøger udbetalt 60% af 33.742,04 kr. = 20.245,22 kr.

Fordel Sagsøgte Selvpension

203.720,14 kr. – 4.245 kr. = 199.475,14 Dette beløb deles med 2 så de får lige meget hver 199.475,14/2 = 99.737,57 kr.

Altså skal Sagsøger i alt have overført 20.245,22 kr. + 99.737,57 kr. = 119.982,79 kr.

Det er aftalt at Sagsøger får overført 120.000 kr.”

Forinden havde Sagsøgte i en mail af 3. juli 2008 til banken blandt andet anført følgende om den forestående deling af parrets indeståender i banken:

”1. Sagsøger og jeg er blevet enige om at vores finansielle skæringsdato skal være TOR d. 10 JUL 2008, da jeg tager til USA dagen efter. Derfor vil vi eftermiddag d. 10 JUL komme forbi og dele konti og evt. underskrive, hvad der måtte skulle under-skrives, f.eks. så vi ikke længere har adgang til hinandens konti. …

2. Kontooversigt pr. 1 JUL 08.

…

- opsparing… 339.446,25 Fælles, beløbet deles, konto forbli ver Sagsøgtes

… - Spar Nord Stjernekonto … 128.279,89 Sagsøgtes, beløbet deles, konto forbliver Sagsøgtes … - Spar Nord Stjernekonto … 20.760,23 Sagsøgers, beløbet deles, konto flyttes fra

Sagsøgtes oversigt

…

- Budgetkonto …18.311,17 Sagsøgtes, beløbet deles, konto forbliver Sagsøgtes…- Millionærkonto …33.494,21 Fælles, beløbet deles, konto forbliver Sagsøgtes…- Selvpension …1.245,00 Sagsøgtes, beløbet deles, konto forbliver Sagsøgtes…

- 7 -

- Aldersbestemt pulje … 149.545,08 Sagsøgtes, ved pensionsu dbetaling deles

beløbet 50/50

…

- Aldersbestemt pulje … 170.719,34 Sagsøgtes, ved pensionsu dbetaling deles

beløbet 50/50

…

- Spar Nord Stjernekonto … 10.000,00 Sagsøgtes, forbliver, beløbet er modregnet i

forbrugsopg.

F.eks. beløb, der skal deles, i alt 521.980,58 = 260.990,29 til hver pr. 1 JUL 08. …

3. Sagsøgte købte for ca. ½ år siden for 40.000 kr Spar Nord aktier. Hvis det er muligt skal disse aktier deles, så Sagsøger og Sagsøgte får halvdelen hver, ergo halvdelen overføres til de-pot i Sagsøgers navn. … (Evt. sælges halvdelen og Sagsøger får pengene)?

…

* Sagsøgers pensionskonti, der ikke figurerer på kontooversigten deles 50/50 ved udbetaling.

…”

Det er oplyst, at parrets hus blev solgt ultimo 2012, og at provenuet blev delt med 597.166,15 kr. til Sagsøgte og 697.166,15 kr. til Sagsøger.

De beregninger, som ligger til grund for den beløbsmæssige opgørelse af Sagsøgers principale påstande, er nærmere behandlet i dennes processkrifter samt i støttebi-lag. Der er endvidere udarbejdet alternative beregninger angående de subsidiære påstande.

Den beløbsmæssige opgørelse af Sagsøgers principale påstand 1 er baseret på en forlods udtagelse af Sagsøgers egne pensionsordninger i Spar Nord Bank A/S og en deling af dels Sagsøgtes kapitalpension i banken med fradrag af skat på 40 % , dels af Sagsøgtes selvpension i banken, og med fradrag af det beløb, som Sagsøger allerede har modtaget som følge af den faktisk foretagne de-ling af parternes pensionsordninger i banken.

Den beløbsmæssige opgørelse af Sagsøgers principale påstand 2 er baseret på en deling af nettoværdien af Sagsøgtes pensionsordning i Nordea Liv & Pensi-on. Nettoværdien er beregnet som værdien af ordningen pr. 30. juni 2009 med tillæg af en gennemsnitlig forrentning på 4 % frem til pensionens udbetaling ved Sagsøgtes pensionering som 60-årig, og med fradrag af en forventet gennemsnitlig skatteprocent på 50.

Den beløbsmæssige opgørelse Sagsøgers principale påstand 3 tager ud-

- 8 -

gangspunkt i summen af de beløb, som Fagforening 1 har opgjort som ”manglende pensionsindbetalinger” for så vidt angår forskellen mellem Sagsøgers faktisk foretagne pensionsindbetalinger under ægteskabet og det forudgående samliv og indbeta-linger svarende til en fuldtidsansat i samme periode.

De manglende pensionsindbetalinger er opgjort for den enkelte ansættelsesperiode inklusive renters renter, således at der for ansættelsesperioden er tillagt en årlig forrentning på fem procent fra midten af den pågæl-dende ansættelsesperiode og frem til oktober 2012.

Den samlede manglende pensionsind-betaling inklusive renters renter er af Sagsøger opgjort til i alt 643.257,82 kr., hvorfra er fratrukket en forventet beskatning på 37 %, hvorefter nettotabet er opgjort til 405.252,43 kr. Sagsøger har til brug for den subsidiære påstand foretaget en tilsvarende beregn ing, men således at der alene er medtaget ”manglende indbetalinger” under ægteskabet.

Den samlede manglende pensionsindbetaling inklusive renters renter under ægteskabet er her opgjort til i alt 94.679,21 kr., og efter fradrag af forventet beskat-ning på 37 % til i alt 59.647,90 kr.

Den beløbsmæssige opgørelse af Sagsøgers principale påstand 4 er baseret på en beregningsformular, der er udarbejdet af Advokat. Sagsøgeren har til brug for den subsidiære påstand udarbejdet en række alternative beregninger, der ligele-des er baseret på samme beregningsformular.

Forklaringer

Sagsøger, Sagsøgte og Vidne har afgivet forklaring for lands-retten.

Sagsøger har forklaret, at hun er 57 år og arbejder i Afdeling 8 på Aalborg Sygehus, afdeling nord, og har gjort det i 15 år. Hun og Sagsøgte indledte forholdet i 1985; hun var da ansat på Gentofte Sygehus, og Sagsøgte var ansat i Arbejdsplads 2. De flyttede sammen i august 1986 i By 2 ved Aalborg. Hun tror, at de i løbet af relativt kort tid fik samme bank.

De oprettede blandt andet fælles budgetkonto og fik fuldmagt til at disponere over hinandens konti. Hun har svært ved præcist at tidsfæste dette, men hun er ret sikker på, at det var før, de fik børn. Deres løn blev indsat på deres respektive lønkonti, og herfra blev der overført en andel af lønnen til budgetkontoen. Sagsøgte overførte en større andel end hun til budgetkontoen.

Dette var begrundet i, at han tjente mere, og at hun stod for alle de daglige indkøb. Hvis der skulle indkøbes større ting, eksempelvis en græsslåmaskine, var

- 9 -

det Sagsøgte, der stod for det. Hun kunne overføre beløb fra Sagsøgtes konti til sin, hvis hun manglede penge, og det benyttede hun sig af, bl.a. når Sagsøgte var længere tid i udlandet. Inden de fik børn, havde hun en stilling som Stilling 1 på Aalborg Sygehus. Primo 1988 flyttede de til København på grund af Sagsøgtes uddannelse.

Person 1 blev født i september 1988, og Sagsøgte havde kun en uges orlov i forbindelse med fødslen. Han havde vist ingen orlov i forbindelse med Person 2's fødsel i oktober 1989. Før Person 1's fødsel havde hun aborte-ret to gange. I forbindelse med Person 1's fødsel var hun indlagt fra maj 1988 og indtil fødslen. Hun var sygemeldt under hele graviditeten med Person 2.

I sommeren 1989 var Sagsøgte fær-dig med uddannelsesforløbet i København og skulle herefter tilbage til Arbejdsplads 2. De flyttede derfor tilbage til Nordjylland. På grund af Sagsøgtes arbejde var det begrænset, hvil-ke Stillinger hun kunne søge. Hun var i perioder alene med børnene, da Sagsøgte rejste meget. Hun kunne derfor ikke søge stillinger med aften- eller nattevagter.

Oversigten dateret 3. februar 2010 er en oversigt over hendes ansættelsesforhold på Aal-borg Sygehus. Både ansættelsen på Arbejdsplads 1 og på Afdeling 6, Aalborg Sygehus, var deltidsstillinger. Hun og Sagsøgte var enige om, at hun af hensyn til børnene skulle arbejde på nedsat tid. De har givetvis talt om det, og deres økonomi til-lod, at hun var på nedsat tid.

Som hun husker det, var de enige om, at hun på dette tids-punkt skulle være ansat på deltid; Sagsøgte har i hvert fald ikke protesteret. Perioden fra 1994 til 1997, hvor de boede i Tyskland, var også begrundet i Sagsøgtes arbejde og uddannelse. Hun vil tro, at Sagsøgte altid har været bortrejst gennemsnitligt tre måneder om året. Han har altid været aktiv Sportsudøver og har brugt meget tid herpå.

Det var hende, der stod for det hjemlige, både når han var hjemme og bortrejst. Mens de boede i Tyskland, gik hun hjemme ved børnene. Det var vanskeligt at forene opholdet i Tyskland med et arbejde bl.a. på grund af begrænsede åbningstider i daginstitutionerne. Under udstationeringen i Tysk-land fik Sagsøgte en løn, som skulle modsvare, at hun ikke havde lønindtægt.

Hun husker, at de talte om, hvorvidt hun skulle være hvilende medlem i pensionskassen, mens de var i Tyskland, eller om hun skulle fortsætte indbetalingerne, men Sagsøgtes holdning var, at det ikke var nødvendigt, da de ville have penge nok, når de nåede pensionsalderen. Hun har givetvis søgt job fra 1. september 1997, hvor de vendte tilbage til Danmark. Hun søgte mange stillinger.

Da hun i marts 1998 startede i sin nuværende stilling, var det til at begyn-de med på fuld tid. Det var stadig hende, der skulle sørge for at kunne hente og bringe bør-nene. For at have en nogenlunde rimelig hverdag var det hensigtsmæssigt, at hun var på deltid. Hun stod alene med opgaverne i hjemmet. Det har aldrig været på tale at tilkøbe hjælp i hjemmet, og hun har kun to gange benyttet sig af barnepige.

Da Sagsøgte var i Land 1 i

- 10 -

16 måneder, var han kun hjemme på orlov 2 uger ad gangen fire gange årligt.

De stod begge på skødet, da de købte hus. Grunden til, at de valgte at blive gift, var, at For-svaret anbefalede, at de blev gift på grund af Danmarks involvering i internationale kon-flikter. Sagsøgte blev blandt andet udstationeret til Land 2, Land 1 og Land 3. De var ind-til da gået ud fra, at de i økonomisk henseende var stillet som ægtefæller, da de havde levet sammen i mere end 7 år.

De blev i januar 2008 enige om skilsmisse. De boede fortsat begge i huset. Mailen af 3. juli 2008 til Spar Nord Bank A/S er Sagsøgtes oplæg til et møde i banken. Det har altid været Sagsøgte, der havde styr på familiens økonomi. De havde talt om, at aktiverne i banken skul-le deles lige mellem dem. Det, der står i mailen om deling af kontiene, var noget, de havde talt om og var enige om.

Hun ved ikke, hvad det er for pensionskonti, som er omtalt ved stjernemarkeringen nederst på mailen. Hun kan ikke huske, hvad hun tænkte om denne tilføjelse, men hun har efterfølgende talt med banken, og der er ikke andre konti. Hun op-fattede aftalen mellem sig og Sagsøgte om indeståenderne i banken således, at de aftalte at dele indeståenderne lige, og at aftalen kun angik det, der stod i banken.

Sagsøgte har tilbudt hende 50.000 kr. som kompensation for, at hendes pension er ringere, men det afslog hun. Indbo er ikke omtalt i mailen, da det ikke angik banken. Huset blev sat til salg i april 2008, og de var enige om, at de skulle dele provenuet. De talte ikke om, hvad der skulle ske med tjenestemandspensionen eller hendes pension i PKA.

Årsagen til, at hun forlods modtog 100.000 kr. af provenuet fra salget af huset, var, at hun derved blev kompenseret for, at huset blev solgt til en lavere pris, end hun efter råd fra en ejendomsmægler fandt accepta-bel.

Hun var ansat fra Periode 5 på Gentofte Sygehus. Hun modtog løn i hele denne periode; dog var hun en del af perioden på barselsorlov, hvor hun modtog bar-selsdagpenge. I Periode 6 var hun ansat på Arbejdsplads 1. Det er derfor ikke korrekt, at hun var uden ansættelse i hele Periode 23, således som det er forudsat i den beregning, som Fagforening 1 har foretaget til brug for sagen.

Hun stoppede på Gentofte Sygehus i 1989, fordi de skulle flytte tilbage til Nordjylland, og fordi hendes barselsorlov efter fødslen af Person 1 ophørte. Da hendes barselsorlov efter Person 2's fødsel ophørte, valgte hun og Sagsøgte, at hun skulle blive hjemme i yderligere tre måneder af hensyn til Person 2. Hun begyndte dog i denne periode at søge stillinger. Hun husker ikke, hvilke ydelser hun modtog i den perio-

- 11 -

de, hvor hun havde børnepasningsorlov i den første del af perioden, hvor de boede i Tysk-land. Hun tror, at orloven varede ca. 1 år.

De sidste år inden skilsmissen arbejdede hun 33 timer om ugen, men hun havde stadig en del opgaver i hjemmet. Børnene boede stadig hjemme, da hun og Sagsøgte blev skilt.

Sagsøgte har forklaret, at det er korrekt, at han og Sagsøger flyttede sammen i 1986, hvor Sagsøger flyttede til By 2. Beskrivelsen i Aalborg Sygehus’ personaleoplysning er af Sagsøgers ansættelsesforløb passer med hans erindring.

Han og Sagsøger havde hver sin lønkonto. Derfra blev overført et månedligt beløb til bud-getkontoen, hvorfra de faste udgifter blev betalt. Han betalte en større andel til budgetkon-toen. Sagsøger betalte fra sin lønkonto de daglige udgifter, mens han fra sin lønkonto betalte de større ting, som blev købt. Sådan har de indrettet sig i hele samlivsperioden og under ægteskabet. Det er rigtigt, at de kunne disponerer over hinandens konti, men det gjorde de ikke uden at konsultere hinanden forinden. Han husker ikke, hvornår de oprettede disse konti.

Sagsøger var i arbejde indtil graviditeten med Person 1, hvor hun blev sygemeldt på grund af risiko for for tidlig fødsel. Sagsøger begyndte først at arbejde igen i 1992, dels på grund af barsler, dels fordi de valgte, at hun skulle gå hjemme, da de økonomisk havde mulighed for det. Det er korrekt, at hun i februar 1992 startede på fuld tid på Arbejdsplads 1.

Så vidt han husker, skiftede hun efter kort tid til stillingen på Aalborg Sygehus, da denne stil-ling var en deltidsstilling. Under udstationeringen i Tyskland havde de mulighed for at spare op af hans løn, hvilket også skete. De havde et indestående på ca. 600.000 kr. på en boligopsparing, da de vendte hjem fra Tyskland.

Hvis han mistede livet under en udsendel-se som soldat, ville Sagsøger og børnene økonomisk være væsentligt bedre stillede, hvis de var gift. Det var grunden til, at de i 1999 giftede sig.

Det er ham, der har skrevet mailen af 3. juli 2008 til Spar Nord Bank A/S. Han har også skrevet tilføjelsen ved stjernemarkeringen nederst på mailen om de af Sagsøgers pensions-konti, som ikke figurerede på kontooversigten. Han tænkte her på Sagsøgers PKA pension. Pensionsordningen i Nordea Liv & Pension er en obligatorisk pensionsordning, hvor For-svaret indbetaler 2/3 af bidraget, mens han selv indbetaler den sidste tredjedel. Han kan ikke fravælge ordningen. Han er 56 år og skal fratræde på grund af alder, når han fylder 60.

- 12 -

Vidne har forklaret, at hun er ansat som forhandlingsleder i Fagforening 1. Hun har været ansat i Fagforening 1 i 27 år, heraf de seneste 12 år i forhandlingsaf-delingen. En af hendes opgaver er at foretage beregninger til brug for forbundets medlem-mer. Det er hende, der har udarbejdet Fagforening 1's besvarelse af 26. april 2010.

Besvarelsen skete på grundlag af oversigten af 3. februar 2010 over de perioder, hvor Sagsøger havde været ansat på deltid. Hun fik oversigten tilsendt fra kredskonto-ret i Aalborg og foretog herefter beregningen på baggrund af Sagsøgers løn-niveau i de pågældende perioder. Det var nødvendigt at foretage beregningen på baggrund af lønstatistikker, da Sagsøger ikke lå inde med lønsedlerne.

Hun har foreta-get beregningen på baggrund af grundlønnen i de enkelte lønoversigter og beregnet pensi-onsbidraget heraf. Det gælder både beregningen af pensionsbidraget ved ansættelse på fuld tid og deltid. Der er således ikke taget højde for eventuelle tillæg, som måtte være knyttet til de enkelte ansættelser, og som har været pensionsgivende. Der er derfor tale om en for-sigtig beregning.

I opgørelsen, der var vedlagt hendes brev af 26. april 2010, har hun op-gjort forskellen mellem det indbetalte pensionsbidrag og det bidrag, der ville være blevet indbetalt, hvis Sagsøger havde arbejdet fuld tid. Hun har foretaget tilsvaren-de beregninger for 40-50 øvrige medlemmer.

Hun er ikke i stand til at foretage beregning af, hvilken betydningen den manglende indbetaling har haft for sagsøgerens pensionsmæs-sige stilling i dag. En sådan beregning er meget kompliceret at foretage.

Hun har ikke haft mulighed for at kontrollere, om oplysningerne om Sagsøgers ansættelsesforløb er korrekt beskrevet. I dag fortsætter pensionsindbetalingen uændret under barselsorloven, men i 1988 blev der kun indbetalt pension for den del af barselsorlo-ven, hvor medlemmet fik løn, men ikke for den del af orloven, hvor medlemmet var på dagpenge. Der indbetales også pensionsbidrag, hvis medlemmet er sygemeldt. I 1988 sva-rede ydelsen under børnepasningsorloven til dagpengesatsen.

Procedure

Sagsøger har overordnet gjort gældende, at der ved den faktisk foretagne deling af parternes indestående på konti og pensionsordninger i Spar Nord Bank A/S, jf. Sagsøgtes mail af 3. juli 2008 og den udaterede opgørelse fra Spar Nord Bank A/S hverken foreligger en endelig deling af indeståenderne i Spar Nord Bank A/S eller af fæl-lesboets øvrige aktiver, herunder øvrige pensionsrettigheder. En endelig bodelingsaftale

- 13 -

forudsætter en stillingtagen til samtlige fællesboets aktiver og passiver, herunder også stil-lingtagen til eksempelvis opgørelse af skat, arbejdsmarkedspensioner og pensionsordnin-gen hos Nordea, og en sådan stillingtagen forelå ikke. Sagsøgte har ikke kunnet gå ud fra, at delingen af indeståenderne i Spar Nord Bank A/S udgjorde en endelig deling af boet. Ved at acceptere, at tvisten om behandlingen af parternes pensionsrettigheder proces-suelt behandles som enkeltspsørgsmål i henhold til den dagældende skiftelovs § 76, jf. § 81, har Sagsøgte anerkendt, at der ikke er sket endelig deling.

Til støtte for påstand 1 har Sagsøger gjort gældende, at Sagsøgtes indeståender på pensionsordninger i Spar Nord Bank A/S ikke kan udtages forlods i med-før af retsvirkningslovens § 16 b, stk. 1. Det påhviler Sagsøgte at godtgøre, at der er tale om ”rimelige pensionsretti g heder” , hvilket ikke er sket. Der er tale om frivillige pensionsopsparinger som supplement til Sagsøgtes arbejdsmarkedspension, og indeståenderne skal derfor behandles på samme måde som anden opsparing. Det er af samme grund uden betydning, om indbetalingerne på pensionsordningerne i Spar Nord Bank A/S er foretaget inden ægteskabet.

Derimod har Sagsøger ret til forlods at udtage sine indeståender på pension-ordninger i S par Nord Bank A/S som ”rimelige pensionsrettigheder” , jf. retsvirkningsl o-vens § 16 b, stk. 1. Det følger således af forarbejderne til bestemmelsen, at såkaldt ”o p-fyldningsopsparing” , som den pens ionsmæssigt dårligst stillede ægtefælle har foretaget, kan ud tages forlods som ”rimelige pensionsrettigheder” . Der er ved opgørelsen af p å-standsbeløbet taget højde for det beløb på 120.000 kr., som Sagsøger modtog som følge af delingen af indeståenderne i Spar Nord Bank A/S.

Til støtte for påstand 2 har Sagsøger gjort gældende, at heller ikke Sagsøgtes pension i Nordea Liv & Pension kan udtages forlods i medfør af retsvirknings-lovens § 16 b, stk. 1. Også denne ordning er et supplement til Sagsøgtes arbejds-markedspension, nemlig tjenestemandspensionen. Sagsøgte har heller ikke for pen-sionen i Nordea Liv & Pension godtgjort, at der er tale om ”r i melige pensionsrettigheder” .

Der foreligger ikke dokumentation for, at pensionsordningen er obligatorisk, eller at der ikke kan ske til- eller fravalg. Sagsøgte har alene fremlagt en pensionsoversigt og en mailkorrespondance, mens han ikke har fremlagt oplysninger om, mellem hvem aftalen måtte være forhandlet, eller fremlagt en firmaaftale.

- 14 -

Sagsøger har til støtte for påstand 3 gjort gældende, at parterne har haft et økonomisk fællesskab under såvel ægteskabet som det forudgående samliv, og at parterne også pensionsmæssigt har indrettet sig herefter.

De perioder, hvor Sagsøger har været væk fra arbejdsmarkedet eller har arbejdet på nedsat tid, har i det hele været be-grundet i hensynet til familien og til Sagsøgtes mulighed for at kunne passe sin karriere i Forsvaret. Dette gør sig også gældende for de senere år, hvor børnene var store, idet Sagsøgtes ansættelse i Forsvaret indebar et stort fravær fra hjemmet.

Hun skal derfor stilles pensionsmæssigt, som om hun havde foretaget pensionsopsparing svarende til en fuldtidsansat under hele ægteskabet og det forudgående samliv. Det har ikke været mu-ligt for PKA at foretage beregning af, hvilken pension hun i så fald ville have været beret-tiget til, men dette bør ikke komme Sagsøger til skade.

PKA’s opgørelser af manglende pensionsindbetalinger er forsigtigt opgjort, idet der ikke er taget højde for even-tuelle tillæg, og opgørelsen kan derfor lægges til grund ved udmålingen af kompensatio-nen. Da reglen om fællesskabskompensation i retsvirkningslovens § 16 d er en erstatnings-regel, skal den beløbsmæssige opgørelse af de manglende pensionsindbetalinger forrentes.

En forrentning på 5 %, som er lagt til grund ved opgørelsen af påstandsbeløbet, er en rime-lig forrentning af en pensionsordning.

Ved opgørelsen af fællesskabskompensationen skal der tages hensyn til den mindre pensi-onsopsparing, som Sagsøger har foretaget på grund af sit fravær fra arbejds-markedet eller nedsatte arbejdstid, såvel under ægteskabet som det forudgående samliv. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med de familiepolitiske hensyn, som er kommet til udtryk i forarbejderne og betænkning 1466/2005.

Det har ikke været tilsigtet at begrænse bestemmelsen til alene at angå kompensation for manglende indbetalinger under ægteskabet. Bestemmelsens formulering udelukker ikke, at også det forudgående samliv inddrages, ligesom det ifølge praksis er tilfældet for så vidt angår andre bestemmelser i den familieretlige lovgivning, eksempelvis retsvirkningslovens § 56.

Det bestrides, at der gælder en bagatelgrænse som foreslået af flertallet i betænkning 1466/2005, hvorefter fællesskabskompensation alene skulle komme på tale, hvis den manglende pensionsopsparing overstiger en bagatelgrænse på op mod to års pensionsind-betalinger for en fuldtidsforsikret. Bestemmelsen er alene foreslået af udvalget, men kun den ene af de to begrænsninger, som udvalget foreslog, har fundet udtryk i den formulere-de lovbestemmelse. En så væsentlig begrænsning skal fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd.

- 15 -

Uanset om fællesskabskompensation er begrænset til alene at angå manglende pensions-indbetalinger under ægteskabet, og uanset om der måtte gælde en bagatelgrænse, oversti-ger det opgjorte pensionstab bagatelgrænsen, idet pensionstabet i dette tilfælde kan opgøres til 94.679,21 kr.

Sagsøger har til støtte for påstand 4 – foruden det under påstand 3 anførte om årsagen til hendes ringe pensionsmæssige stilling – gjort gældende, at hun i medfør af rets-virkningslovens § 16 e er berettiget til en rimelighedskompensation, uanset om hun også får medhold i sine påstande 1-3. Der har været tale om et ægteskab af længere varighed, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 1.

Det fremgår således udtrykkeligt af bestemmelsens forarbej-der, at der ved vurderingen tillige skal tages hensyn til et forudgående samliv. Videre kan lægges til grund, at der er stor forskel i værdierne af parternes pensionsrettigheder, jf. be-stemmelsens stk. 1, nr. 2. Sagsøger har således alene udsigt til en årlig udbe-taling på 95.800 kr. mod Sagsøgtes på 259.103 kr.

Sagsøger er ikke i nærheden af en årlig pensionsudbetaling på 135.000 kr., som i bestemmelsens forarbejder er anført som grænse for, hvornår en ægtefælle ikke længere kan anses for at være stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende. Hertil kommer, at forholdende i øvrigt ikke taler imod en rimelighedskompensation.

De midler, som hun råder over efter et skifte af fælles-boet, stammer fra aktiver, som parterne ejede i fællesskab, og hidrører således ikke fra Sagsøgtes bodel.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand over for påstandene 1 – 4 over-ordnet gjort gældende, at parterne ved notatet af 3. juli 2008 og Spar Nord Bank A/S’ o p-gørelse af pensioner indgik en samlet aftale om parternes bodeling, herunder også for så vidt angår pensioner samt fællesboets faste ejendom.

Delingen af pensionerne i Spar Nord Bank A/S, er fra Sagsøgtes side sket under forudsætning af, at der dermed var sket en endelig deling af parternes fællesbo og i hvert fald gjort endeligt op med delingen af parternes pensioner.

Dette understreges af, at pensionerne i Spar Nord Bank A/S alle er ”rimelige pensionsrettigheder” , jf. retsvirkningslovens § 16 b, stk. 1, og derfor kunne have været udtaget forlods af parterne. Aftalen om deling af disse pensioner har således økono-misk været til Sagsøgers fordel. Hertil kommer, at Sagsøger ved aftalen undgik usikkerhed om, hvorvidt pensionerne i Spar Nord Bank A/S skulle de-les.

Den indgåede aftale om deling, jf. opgørelsen fra Spar Nord Bank A/S, må som mini-mum indebære, at Sagsøger er afskåret fra at gøre de krav gældende, som er

- 16 -

omfattet af påstandene 1 og 2. Hvis landsretten når frem til, at Sagsøger ud over den allerede skete deling kan gøre krav på yderligere, vil der skulle ske modregning for så vidt angår de 120.000 kr., som Sagsøger modtog i forbindelse med delingen af indeståender i Spar Nord Bank.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand i forhold til påstand 1 yderligere gjort gældende, at Sagsøger netop har forklaret, at delingen af indeståenderne i Spar Nord Bank A/S skete i overensstemmelse med parternes aftale.

Også selvom der ikke forelå en aftale om deling af pensionerne, skal Sagsøgte frifindes for kravet i påstand 1, da der som allerede anført er tale om ”rimelige pensionsrettigheder” , som kan udtages forlods, jf. retsvirkningslovens § 16 b, stk. 1.

Måtte landsretten nå frem til, at der ikke foreligger en endelig delingsaftale vedrørende pensionerne i Spar Nord Bank A/S, og at Sagsøgtes pensioner ikke kan udtages forlods i medfør af § 16 b, stk. 1, vil der også skulle ske deling af Sagsøgers pensioner, idet det bestrides, at Sagsøgers pensioner kan udtages forlods som såkaldt ”opfyldningsopsparing” .

End e-lig vil det skulle tages i betragtning, at den overvejende del af indbetalingerne på pensio-nerne er sket inden ægteskabet.

Vedrørende påstand 2 har Sagsøgte til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at pensionen i Nordea Liv & Pension kan udtages forlods i medfør af retsvirkningslovens § 16 b, stk. 1, om ”rimelige pensionsrettigheder” .

Det fremgår d irekte af pensionsvilkårene og af de svar, som Sagsøgte har modtaget i anledning af sagen fra Hovedorganisa-tionen af Officerer i Danmark, at der er tale om en obligatorisk firmaordning, der ikke kan genkøbes, og som er oprettet efter aftale med Sagsøgtes arbejdsgiver som et sup-plement til tjenestemandspensionen.

Det følger af forarbejderne til retsvirkningslovens § 16 b, at arbejdsmarkedspensioner, herunder firmaordninger, kan udtages forlods som rime-lige pensionsrettigheder. Dette er også fastslået i retspraksis, jf. UfR 2012.1075 Ø.

Til støtte for sin påstand om frifindelse i forhold til påstand 3 har Sagsøgte gjort gældende, at det ved vurderingen her – og tillige i relation til påstand 4 – skal indgå, at Sagsøgte er forpligtet til at fratræde sin stilling på grund af alder allerede som 60-årig. Det skal ved sammenligningen af parternes pensionsmæssige stilling derfor indgå, at Sagsøger har længere tid på arbejdsmarkedet end Sagsøgte. Endvide-re skal indgå, at parterne under udstationeringen i Tyskland valgte at spare op til et hus som alternativ til at indbetale til en pension, og at friværdien i huset nu er delt. Videre skal

- 17 -

indgå, at Sagsøger har modtaget 120.000 kr. fra Sagsøgte i forbindel-se med delingen af pensionerne i Spar Nord Bank, og at hun tillige har modtaget 100.000 kr. forlods ved delingen af provenuet fra salget af huset.

Det bestrides, at Fagforening 1's opgørelse af manglende indbetalinger er egnet som grundlag for fastlæggelsen af et eventuelt pensionstab. Opgørelsen er ikke nærmere under-bygget. Den er således ikke baseret på Sagsøgers lønsedler, og der er ikke taget højde for, at Sagsøger i orlovsperioder kan have modtaget løn med der-af følgende pensionsindbetaling. Den nærmere sammensætning af de opgjorte pensionsbi-drag er heller ikke oplyst. Hertil kommer, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at opgørelsen er baseret på i et vist omfang forkerte oplysninger om, i hvilke perioder Sagsøger har været uden arbejde.

Det følger af ordlyden af retsvirkningslovens § 16 d, at det udelukkende er forholdene un-der ægteskabet, som kan begrunde fællesskabskompensation. Sagsøgers eventuelle fravær fra arbejdsmarkedet eller ansættelser på nedsat tid under parternes forud-gående samliv er derfor uden betydning, og pensionstabet kan ifølge opgørelsen fra Fagforening 1 herefter højst udgøre 62.578,96 kr.

Hertil kommer, at Sagsøgers fravær fra arbejdsmarkedet og ansættelser på nedsat tid kun for en del har været be-grundet i hensynet til familien. Det bemærkes i den forbindelse, at parternes børn, der er født i 1988 og 1989, har været henholdsvis 18 og 19 år på tidspunktet for ægteskabets op-hør.

I øvrigt bestrides den af Sagsøger foretagne rentetilskrivning af de op-gjorte manglende pensionsindbetalinger, herunder at beløbet skal forrentes med 5 %. Uan-set om bestemmelsen gav mulighed for også at lægge vægt på forholdene under et forud-gående samliv, har der ikke bestået et sådant økonomisk fællesskab under parternes samliv, at samlivsperioden kan begrunde kompensation.

Videre gøres det gældende, at der under alle omstændigheder ikke foreligger en manglende pensionsopsparing, der størrelsesmæssigt svarer til to års fuldtids pensionsindbetalinger, hvilket ifølge motiverne til retsvirkningslovens § 16 d er en betingelse for at kunne opnå fællesskabskompensation. Det kan ikke stilles som krav, at en sådan bagatelgrænse skal fremgå udtrykkeligt af lovens ordlyd.

Endelig gøres det gældende, at Sagsøgtes tjenestemandspension ikke skal indgå ved fastlæggelsen af, hvor stor en kompensation som kan komme på tale, jf. bestemmelsens stk. 2, idet der ikke indbetales til en tjenestemands-pension, og der således ikke er sket indbetaling fra fællesejemidler. Sammenfattende fore-

- 18 -

ligger der således ikke relevante omstændigheder, som kan begrunde, at Sagsøger skal tildeles fællesskabskompensation i medfør af retsvirkningslovens § 16 d.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand om frifindelse over for Sagsøgers påstand 4 gjort gældende, at bestemmelsen i retsvirkningslovens § 16 e alene finder anvendelse på ægteskaber af længere varighed. Da der under parternes forudgående samliv ikke har været fuldt økonomisk fællesskab, skal samlivet ikke tages i betragtning ved vur-deringen af, om der har været tale om et ægteskab af længere varighed.

Da parterne kun har været gift i 9 år, er betingelserne for at anvende § 16 e allerede af denne grund ikke opfyldt. Hertil kommer, at Sagsøger i pensionsmæssig henseende ikke er stillet urimeligt. Der skal ved vurderingen heraf foretages en samlet vurdering af parternes økonomiske situation efter bodelingen.

Foruden sine egne pensionsrettigheder har Sagsøger fået udbetalt halvdelen af forskellen på parternes pensioner i Spar Nord Bank A/S, ligesom hun har modtaget en større andel af provenuet fra salget af parrets faste ejendom end Sagsøgte. Det bestrides, at spørgsmålet om rimelighedskompensation kan gøres til genstand for en beregning, således som det er sket i Sagsøgers processkrifter.

Retsgrundlaget

Bestemmelserne i lov om ægteskabets retsvirkninger §§ 16 a – 16 h om pensionsrettighe-ders behandling ved separation og skilsmisse blev indsat ved lov nr. 483 af 7. juni 2006, der gennemfører de ændringer, som blev foreslået af Ægtefællepensionsudvalget i udval-gets betænkning nr. 1466/2005.

I lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår vedrørende bestemmelsen i § 16 b om adgangen til forlods udtagelse af rimelige pensionsrettigheder (Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 4433 og 4436 f.) blandt andet:

”…

3.2.1. Forlods udtagelse af rimelige pensionsrettigheder samt forlods udta-gelse ved korterevarende ægteskaber

Udvalgets forslag indebærer et udgangspunkt om, at ægtefæller må indrette sig efter, at de i henseende til pension - som det også gælder for fremtidig lønind-tægt - får den pension, som svarer til deres uddannelsesmæssige og arbejds-

- 19 -

mæssige situation, selv om der har været fælleseje i ægteskabet, og selv om de-res ægtefælle har en bedre pensionsmæssig situation. En ægtefælle bliver der-ved - som andre - som udgangspunkt selv gjort ansvarlig for at etablere sit fremtidige forsørgelsesgrundlag.

Udvalget har således foreslået, at alle rimelige pensionsordninger kan udtages forlods på skifte i tilfælde af separation og skilsmisse. Dette indebærer, at vær-dien af en rimelig ordning ikke indgår i delingen på skifte, selv om ordningen er omfattet af formuefællesskabet.

Udvalgets forslag indebærer dog også, at ordninger, der har karakter af ekstra opsparing, ikke kan betragtes som rimeli-ge, hvorfor værdien af den ekstra opsparing skal deles mellem ægtefællerne.

Mindretallet i udvalget har i den forbindelse ikke kunnet tilslutte sig, at enhver indbetaling fra den pensionsmæssigt bedst stillede ægtefælle ud over det sæd-vanlige niveau for en erhvervsgruppe eller et overenskomstområde ikke skal anses for rimelig og derfor skal indgå i delingen ved separation og skilsmisse.

Om udvalgets afgrænsning af rimelige pensionsordninger henvises til betænk-ningens kapitel 12, side 188-191.

…

3.3. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders overvejelser

…

3.3.1. Forlodsudtagelse af rimelige pensionsrettigheder samt forlods udta-gelse ved korterevarende ægteskaber

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender kan tilslutte sig udvalgets forslag om, at alle rimelige pensionsordninger kan udtages forlods på skifte. Dette enkle udgangspunkt understøtter, at alle personer, der har mulighed for det, hvad enten de er gift, lever i parforhold eller er enlige, i deres livsforløb søger at etablere en rimelig pensionsopsparing.

Den udvikling væk fra ægtefæl-ledækning, der ses i pensionsbilledet, viser, at selv en ægtefælle, der ikke bliver skilt, ikke kan påregne en rimelig supplerende alderdomsforsørgelse, medmin-dre vedkommende selv etablerer den.

Ministeriet har også noteret sig, at der i høringssvarene tegner sig et tydeligt billede, hvorved der overordnet set er til-fredshed med, at der på denne måde skabes en afklaring af retstilstanden og gø-res op med tidligere tiders forskelsbehandling begrundet i pensionernes typer.

…

Det er helt afgørende, at det pensionspolitiske udgangspunkt modificeres for at opnå en afbalancering i forhold til de ligeledes vægtige familiepolitiske hen-syn. Ministeriet er således meget opmærksomt på, at man med det pensionspo-litiske udgangspunkt bevæger sig længst muligt væk fra ægteskabslovgivnin-gens almindelige ligedelingsprincip og de hensyn, der bærer dette ligedelings-princip.

De ordninger, der skal kunne udtages forlods, må derfor begrænses for at undgå urimelige resultater af, at niveauet for ægtefællernes pensionsopspa-ring er meget forskelligt. … Ministeriet kan tilslutte sig den af flertallet fore-tagne afgrænsning af, hvad der kan betragtes som rimelige ordninger. Det bæ-rende hensyn er efter ministeriets opfattelse, at den ægtefælle, der har den

- 20 -

mindste opsparing, ikke skal affinde sig med, at den anden ægtefælle - ud over at have den største opsparing - også forlods kan udtage ekstra opsparing. Til brug for afgørelsen af, hvad der er en rimelig pensionsordning må der efter mi-nisteriets opfattelse tilvejebringes en så objektiv målestok som muligt. Ministe-riet er dog også enig, når det i høringssvarene fra bl.a.

Præsidenten for Vestre Landsret anføres, at der i retspraksis vil skulle ske en afklaring heraf, men skal samtidig pege på, at der med det enkle udgangspunkt om forlodsudtagelse af alle rimelige pensionsordninger for langt de fleste ægtefæller skabes en til-trængt og enkel afklaring af retstilstanden.

…”

I de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 16 b hedder det blandt andet (Folketings-tidende 2005-06, Tillæg A, side 4444):

”Til § 16 b:

Efter stk. 1, udtager ægtefællerne egne rimelige pensionsrettigheder forlods ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring.

Bestemmelsen omfatter alle typer af pensionsrettigheder. Om dette henvises til bemærkningerne til § 16 a.

…

Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensioner er rimelige. Ordninger aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, f.eks. aftalt ved overenskomst, lokal overenskomst el-ler fastlagt ved firmaaftale, må anses som udtryk for det pensionsopsparingsni-veau, der er almindeligt accepteret som svarende til de pågældendes uddannel-ses- eller arbejdsmæssige situation.

Ægtefæller, der ikke er omfattet af en pen-sionsordning som led i ansættelsen, kan ligeledes indbetale tilsvarende regel-mæssige pensionsbidrag, herunder til en kapital- eller ratepension.

Også pensi-onsordninger for mindre grupper, der har et kortere eller anderledes opspa-ringsforløb end sædvanligt, som f.eks. piloter, balletdansere, sangere og lig-nende, falder ind under begrebet rimelige pensionsrettigheder, hvis ordningen må anses for rimelig i forhold til den pågældende ægtefælles økonomiske situa-tion og forventede pensioneringstidspunkt. …

Som udgangspunkt vil indbetalinger til en pensionsordning, der er større end de på et givet tidspunkt sædvanlige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger inden for det pågældende område, eller hvad der svarer hertil, ikke kunne holdes uden for bodelingen.

Ved vurderingen af, om en pensionsordning må anses for rimelig, må der ud over den pågældende ægtefælles egen situation og indtje-ningsforhold også lægges vægt på ægtefællernes samlede situation.

Pensions-indbetalinger udover en sædvanlig arbejdsmarkedspension, som har til formål at bringe den i pensionsmæssig henseende ringest stillede ægtefælle op på ni-veau med den anden ægtefælle, vil derfor som udgangspunkt skulle anses som en del af en rimelig pensionsordning, hvis ægtefællernes økonomiske forhold i

- 21 -

øvrigt tilsiger en sådan ekstra opsparing.

Andre pensionsindbetalinger - ud over de på indbetalingstidspunktet sædvanli-ge arbejdsmarkedspensionsbidrag eller tilsvarende indbetalinger - vil derimod som udgangspunkt falde uden for det rimelige, særlig i de situationer, hvor kun den ene foretager en ekstra pensionsopsparing. Derved tages bl.a. højde for, at opsparingen af skattemæssige grunde foretages alene hos den ene af ægtefæl-lerne. Foretager begge ægtefæller ekstra pensionsindbetalinger, vil ligedelings-princippet for disse ekstra indbetalinger føre til, at kun differencen i den yder-ligere opsparing bliver delt.

…”

I lovforslagets almindelige bemærkninger (Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 4433 f. og 4437) hedder det om bestemmelsen i § 16 d om fællesskabskompensation:

” 3.2.2. Fællesskabskompensation

For at opnå balance mellem de pensionsretlige og de familieretlige hensyn har flertallet i Ægtefællepensionsudvalget fundet det helt afgørende, at der skabes mulighed for, at ægtefæller under ægteskabet kan indrette sig, som de finder det mest hensigtsmæssigt af hensyn til familien, uden at skulle tage højde for de indbyrdes pensionsmæssige konsekvenser.

Flertallet har således peget på, at det ikke er rimeligt alene at følge det pensionspolitiske hensyn, hvis ægtefæller er enige om, at den ene skal tage børne- eller barselsorlov, at den ene skal ar-bejde på deltid, for at børnene ikke skal være for længe i institution, eller for at der blot skal være mere tid til børnene, eller at det er bedst for børnene eller for familien som helhed, at den ene indtil videre ikke er på arbejdsmarkedet.

Hvis man i sådanne tilfælde alligevel udelukkende følger det pensionspolitiske ud-gangspunkt om, at pensionsrettigheder kan udtages forlods, vil det medføre, at den ægtefælle, der indretter sig efter familiens ønsker og behov, alene skal bæ-re det pensionsmæssige tab, der måtte blive en følge heraf.

Samme betragtning gør sig efter flertallets opfattelse gældende i de situationer, hvor en ægtefælle på grund af den anden ægtefælles arbejde i udlandet eller på grund af den an-dens arbejdsskift, i et eller andet omfang må stille sin arbejdsmarkedstilknyt-ning i bero.

Endelig er der situationer, hvor den ene ægtefælles arbejdssituation gør det ønskeligt, at den anden ægtefælle helt eller delvist ikke er på arbejds-markedet.

Flertallet i udvalget har derfor foreslået en kompensationsmulighed, hvor det er selve fællesskabet, der er årsagen til den manglende pensionsindbetaling. Reg-len er foreslået udformet som en erstatningslignende regel, hvor erstatningens størrelse dog begrænses på forskellig måde.

Som en væsentlig begrænsning har flertallet foreslået, at en eventuel kompen-sation højst kan udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af den pensi-onsopsparing, hver af ægtefællerne af fællesejemidler har foretaget under ægte-skabet. Det er endvidere foreslået, at der indføres en bagatelgrænse, således at der kun bør udbetales kompensation, hvis den manglende pensionsopsparing overstiger op mod to års pensionsindbetalinger for en fuldtidsforsikret.

- 22 -

…

3.3.2. Fællesskabskompensation

Ministeriet finder ligesom udvalgets flertal, at der skal skabes mulighed for, at ægtefæller under ægteskabet kan indrette sig, som de finder det mest hensigts-mæssigt af hensyn til familien, uden at skulle tage højde for de indbyrdes pen-sionsmæssige konsekvenser.

I ægteskaber med formuefællesskab løser ligede-lingsreglen for anden opsparing end pensionsopsparing utilsigtede konsekven-ser af arbejdsdelingen ved, at anden opsparing indgår i delingen ved separation eller skilsmisse - uanset hvem af ægtefællerne, der har foretaget den.

På samme måde forekommer det ikke ministeriet rimeligt, at kun den ene ægtefælle skal bære de pensionsmæssige konsekvenser af den måde, ægtefællerne har valgt at indrette sig på under ægteskabet.

Selv om der er en stigning i antallet af ord-ninger, der sikrer pensionsindbetalinger under forskellige former for fravær fra arbejdsmarkedet, kan det konstateres, at der stadig er en del ægtefæller, der ar-bejder på deltid, eller af andre grunde er fraværende fra arbejdsmarkedet i peri-oder, uden at der foretages pensionsindbetalinger i fuldt omfang.

…

Ministeriet kan tilslutte sig det af flertallet foreslåede vedrørende reglens an-vendelsesområde og afgrænsning, idet der således er ministeriets opfattelse, at der hermed er givet nærmere retningslinier for anvendelsen.

Der henvises til lovforslagets § 16 d og bemærkningerne hertil.”

I de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 16 d hedder det blandt andet (Folketings-tidende 2005-06, Tillæg A, side 4445 f.):

”Til § 16 d:

Bestemmelsen omfatter den såkaldte "fællesskabskompensation".

Har en ægtefælle under ægteskabet foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, fordi ved-kommende har haft barsels- eller børnepasningsorlov, eller fordi vedkommen-de har været hjemmearbejdende eller været på deltid for at kunne passe børn, kan den anden ægtefælle blive pålagt at betale et beløb til den pågældende som kompensation for den manglende pensionsindbetaling.

Det samme gælder, hvis en ægtefælle på grund af den anden ægtefælles arbejde i udlandet eller arbejds-skift i et eller andet omfang har måttet stille sin arbejdsmarkedstilknytning i be-ro. Der vil også kunne kræves kompensation i situationer, hvor en ægtefælles arbejdssituation har gjort det ønskeligt, at den anden ægtefælle helt eller delvist har været uden for arbejdsmarkedet.

Manglende pensionsopsparing, der skyldes fravær fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller arbejdsløshed m.v., kan derimod ikke begrunde kom-pensation efter denne bestemmelse. …

- 23 -

Opgørelsen af kompensationsbeløbet tager udgangspunkt i det beløb, ægtefæl-len ville have opsparet i pension, hvis den pågældende ikke havde været på del-tid, haft orlov eller været hjemmearbejdende. Har en ægtefælle f.eks. været på deltid i 10 år, vil kompensationen som udgangspunkt svare til nettoværdien af forskellen mellem det, ægtefællen rent faktisk har opsparet i pension, og det der ville være opsparet, hvis vedkommende havde arbejdet på fuld tid. Ar-bejdsgivers eventuelle pensionsbidrag indgår i denne beregning.

Hvis ægtefællen har været hjemmearbejdende, må der foretages et skøn over den pensionsopsparing, som den pågældende ville have foretaget, hvis ved-kommende havde været på arbejdsmarkedet.

Det beløb, der skal betales i kompensation, kan efter stk. 2 højst udgøre halvde-len af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af ægtefæl-lerne har foretaget under ægteskabet af midler fra fællesejet. Har en ægtefælle f.eks. i en periode været hjemmearbejdende for at passe familiens børn, men al-ligevel samlet set under ægteskabet sparet mere op end den anden ægtefælle, kan ægtefællen ikke få kompensation for den manglende pensionsopsparing.

Ved beregning af beløbet er det pensionsopsparingen under ægteskabet foreta-get af fællesejemidler, der er afgørende. Det er derimod uden betydning, om den eller de pensionsordninger, der indbetales til, er fælleseje eller særeje, medmindre ægtefællerne ved ægtepagt har aftalt, at særejet også omfatter frem-tidige indbetalinger. Der henvises til § 16 h, stk. 1, og bemærkningerne til den-ne bestemmelse.

Bestemmelsen om fællesskabskompensation indebærer ikke, at enhver mindre forskel mellem ægtefællernes pensionsindbetalinger under ægteskabet skal ud-lignes. Den manglende pensionsopsparing skal svare til op mod to års pensi-onsindbetalinger for en fuldtidsforsikret, før der opstår spørgsmål om at betale kompensation.

Kompensationsbestemmelsen er en erstatningslignende regel. Det er derfor som udgangspunkt uden betydning, hvordan ægtefællerne i øvrigt er stillet pensions- eller formuemæssigt. Der kan dog forekomme situationer, hvor ægte-fællernes øvrige pensionsmæssige og økonomiske forhold er af en sådan karak-ter, at det ikke vil være rimeligt at pålægge en ægtefælle at betale kompensati-on til den anden ægtefælle.

…”

I lovforslagets almindelige bemærkninger (Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 4434 og 4437) hedder det om bestemmelsen i § 16 e om rimelighedskompensation:

”3.2.3. Rimelighedskompensation

Ægtefællepensionsudvalget har været enige om, at udgangspunktet om, at alle rimelige pensionsrettigheder kan udtages forlods, må suppleres med en regel, der forhindrer, at en ægtefælle stilles pensionsmæssigt urimeligt efter et længe-

- 24 -

revarende ægteskab.

Formålet med en sådan mulighed er, efter udvalget at sikre, at en ægtefælle, der enten slet ikke har en pensionsordning eller kun har en beskeden pensionsord-ning, efter et længerevarende ægteskab ikke bliver stillet urimeligt i pensions-mæssig henseende, fordi den anden ægtefælle har pensionsrettigheder af en vis størrelse, der vil kunne udtages forlods på skifte. Udvalget har i den forbindelse peget på, at reglen i ægteskabslovens § 56 efter udvalgets opfattelse ikke i til-strækkelig grad sikrer dette.

For at gøre regelsættet enkelt har udvalget foreslået, at grænsen sættes ved 15 års ægteskab. Derved skal reglen kun anvendes på et ret begrænset antal ægte-fæller. Udvalget har endvidere foreslået, at der kun kan blive tale om en rime-lighedskompensation, hvor der er stor forskel på værdien af ægtefællernes pen-sionsrettigheder.

Dette indebærer efter udvalgets forslag, at der ikke skal ydes kompensation, hvis der ikke er en forskel på ca. 50.000 kr., ligesom der heller ikke bør kompenseres i videre omfang, end der stadig er en forskel på ca. 50.000 kr. i de årlige løbende udbetalinger før skat.

Udvalgets forslag indebæ-rer også, at en kompensation ikke bør bringe en ægtefælles pensionsrettigheder over, hvad der svarer til ca. 135.000 kr. årligt. Beløbet svarer til den årlige pen-sion, som en faglært tjenestemand med fuld pensionsalder, der fratræder på grund af alder ved det 62. år, ville kunne opnå ved sit 65. år. Beløbsgrænserne skal løbende tilpasses.

Ved vurderingen af, om en ægtefælle vil være urimeligt stillet i pensionsmæs-sig henseende, skal der efter udvalgets forslag også tages hensyn til ægtefæl-lens formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt.

…

3.3.3. Rimelighedskompensation

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender kan tilslutte sig udvalgets flertals betragtninger og forslag.

Rimelighedsreglen er en opsamlingsbestemmelse, som skal ses i sammenhæng med den foreslåede fællesskabskompensationsregel. Reglen har til formål at hjælpe en gruppe ægtefæller, der af mange forskellige grunde er havnet i en pensionsmæssig relativ dårlig situation, f.eks. fordi man har været hjemmear-bejdende eller haft en ustruktureret tilknytning til arbejdsmarkedet.

Fordelen ved to særskilte regler frem for én bred rimelighedsregel, der dækker begge kompensationsmuligheder, er efter ministeriets opfattelse, at det bliver mere tydeligt, hvad der bør kompenseres for, når udgangspunktet er, at rimelige pen-sionsrettigheder ikke indgår i delingen på skifte.

Ministeriet kan således tilslutte sig, at reglen kun anvendes ved længerevarende ægteskaber, og at dette som udgangspunkt gælder ægteskaber med en varighed af ca. 15 år. Dette vil indebære, at reglen skal anvendes på et begrænset antal ægteskaber. Kun hvert 4. ægteskab, der opløses ved skilsmisse, har således va-ret i 15 år, og i en stor del af disse ægteskaber vil ægtefællerne begge have pensionsrettigheder.

- 25 -

Der henvises til lovforslagets § 16 e og bemærkningerne hertil.

…”

I de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 16 e hedder det blandt andet (Folketings-tidende 2005-06, Tillæg A, side 4446 f.):

”Til § 16 e:

Bestemmelsen omfatter den såkaldte "rimelighedskompensation".

Bestemmelsen har til formål at forhindre, at en ægtefælle, der enten slet ikke har en pensionsordning eller kun har en beskeden pensionsordning, efter et længerevarende ægteskab bliver stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende, fordi den anden ægtefælle har pensionsrettigheder, der vil kunne udtages for-lods ved skifte af fællesboet.

Kriteriet i bestemmelsen er et andet end i ægteskabslovens i § 56, hvor det er en betingelse for kompensation, at ægtefællen ellers vil blive stillet "urimeligt ringe i økonomisk henseende". Det er tilstrækkeligt til at opnå kompensation, at en ægtefælle ellers vil blive stillet "urimeligt i pensionsmæssig henseende", idet reglen således skal kompensere for, at rimelige pensionsværdier undtages fra delingen mellem ægtefællerne, uden at ægtefællerne ved ægtepagt selv har aftalt dette.

Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at ægteskabet har været af længere varighed. Dette vil normalt være tilfældet, når ægteskabet har varet 15 år eller længere. Der kan ved vurderingen heraf også tages hensyn til et forud-gående ægteskabslignende samliv med økonomisk fællesskab.

Der skal herudover være stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsret-tigheder. For at vurdere, om dette er tilfældet, er det nødvendigt at sammenlig-ne pensionsværdierne både på skiftetidspunktet og på ægtefællernes sædvanli-ge pensioneringstidspunkter. Herved tages der bl.a. højde for en eventuel al-dersforskel mellem ægtefællerne. Værdien af en pensionsrettighed på tidspunk-tet for pensioneringen vil normalt fremgå af de årlige udsendte pensionstilsagn.

Da formålet med pensioner er den løbende forsørgelse, vil kapitalpensioner ved sammenligningen mellem værdierne af ægtefællernes pensionsordninger skønsmæssigt skulle omregnes til løbende udbetalinger. Ved løbende livsbetin-gede pensionsrettigheder er det alderspensionstilsagnet, der er afgørende for sammenligningen. Andre ydelser i form af invaliditetsydelser, børnepension m.v. er ikke relevante ved sammenligningen af ægtefællernes pensionsmæssige stilling.

Selv om der ofte vil være en vis forskel i værdierne af ægtefællernes pensions-rettigheder, vil denne ikke altid kunne karakteriseres som stor.

I dag vil en årlig forskel i de løbende udbetalinger på op til ca. 50.000 kr. mel-lem ægtefællernes to pensionsordninger fremskrevet til det sædvanlige pensio-

- 26 -

neringstidspunkt normalt ikke kunne anses for stor. Kompensation vil derfor normalt ikke blive givet, hvis der ikke er en forskel på ca. 50.000 kr., ligesom der heller ikke skal kompenseres i videre omfang, end at der altid er en forskel på ca. 50.000 kr. i de årlige løbende udbetalinger. Grænsen er ikke absolut og vil også med tiden skulle tilpasses. Ved vurderingen af værdierne af ægtefæl-lernes pensionsordninger ses bort fra folkepension og andre ydelser fra det of-fentlige.

Betalingen af et beløb til en ægtefælle skal sikre, at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende.

Et kompensationsbeløb bør således ikke bringe en ægtefælles pensionsrettigheder over, hvad der svarer til den til enhver tid gældende årlige pension som en faglært tjenestemand med fuld pensionsalder, der fratræder på grund af alder ved det 62. år ville kunne opnå ved sit 65. år, altså fra det tidspunkt, hvor den pågældende yderligere kan få folkepension.

Har den pensionsmæssigt dårligst stillede ægtefælle - bortset fra folkepension m.v. - således en pensionsrettighed, der ved et sædvanligt indbetalingsforløb frem til den normale pensionsalder årligt udgør ca. 135.000 kr., kan den pågæl-dende ægtefælle i almindelighed ikke anses for at være urimeligt stillet i pensi-onsmæssig henseende.

Et kompensationsbeløb bør heller ikke bringe en ægte-fælles pensionsrettigheder over, hvad der svarer til ca. 135.000 kr. årligt. Dette udgangspunkt for vurderingen er ikke absolut og vil til enhver tid skulle tilpas-ses.

Efter stk. 2, skal der ved afgørelsen af, om en ægtefælle skal betale et beløb til den anden ægtefælle for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæs-sig henseende, tages hensyn til ægteskabets varighed, ægtefællernes formue-forhold og omstændighederne i øvrigt.

Ejer den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle særejemidler, der kompen-serer for den pågældendes pensionsmæssige ringe stilling, bør ægtefællen ikke have noget beløb fra den anden ægtefælle, selv om der er stor forskel i værdi-erne af ægtefællernes pensionsrettigheder. Derimod er det uden betydning for vurderingen af den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælles forhold, om den anden ægtefælle har et større særeje. I denne situation vil der eventuelt kunne ydes et beløb efter ægteskabslovens § 56.

Den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle bør heller ikke have noget be-løb, hvis den pågældende i forbindelse med skiftet modtager en betydelig boslod fra den anden ægtefælle, herunder en andel af den anden ægtefælles pensionsordning, der ikke kan udtages forlods, eller hvis den pågældende mod-tager kompensation i medfør af lovforslagets § 16 d, der i tilstrækkeligt omfang kompenserer for dennes pensionsmæssige ringe stilling.

Har den ene ægtefælle placeret stort set hele sin opsparing i pensionsrettighe-der, mens den anden ægtefælle har en ikke ubetydelig anden opsparing (men en ringe pensionsopsparing), kan det indgå i rimelighedsvurderingen, at den pen-sionsmæssigt ringest stillede ægtefælle i forbindelse med skiftet skal dele hele sin opsparing med den pensionsmæssigt bedst stillede ægtefælle.

Det vil ligeledes kunne indgå i vurderingen af, om en ægtefælle er stillet urime-ligt i pensionsmæssig henseende, om den pågældende er berettiget til ægtefæl-lebidrag og ægtefællepension uden tidsbegrænsning.

- 27 -

Størrelsen af det beløb, en ægtefælle skal betale, for at den anden ægtefælle ik-ke bliver stillet urimeligt pensionsmæssigt, fastsættes skønsmæssigt. I vurde-ringen indgår udover de oven for omtalte forhold vedrørende ægtefællernes formueforhold og ægteskabets varighed, også omstændighederne i øvrigt. Der kan f.eks. lægges vægt på ægtefællernes alder, deres helbredsforhold og ar-bejdsevne.

Beløbet, der skal betales, bør normalt ikke være større, end at det svarer til ca. 25 % af forskellen mellem værdien af hver af ægtefællernes pen-sionsopsparing under ægteskabet. Anvendelsen af dette maksimum vil som ud-gangspunkt forudsætte, at ægteskabet har varet noget længere end 15 år, og at ægtefællen med den mindste pension stort set ikke har andet end sin folkepen-sion.

Hertil kommer, at beløbet i almindelighed ikke bør bringe den pågælden-de ægtefælles samlede pensionsniveau (bortset fra folkepension m.v.) over ca. 135.000 kr. årligt i løbende udbetalinger, og at forskellen mellem ægtefæller-nes løbende pensionsudbetalinger også efter kompensationen kan være op til 50.000 kr.

De foreslåede principper for kompensation indebærer normalt, at en ægtefælle ikke kan få mere i kompensation, end at vedkommende samlet set bliver bragt på det niveau, som den pågældende ægtefælle ville kunne påregne, såfremt vedkommende havde foretaget de for sit erhverv sædvanlige pensionsindbeta-linger under ægteskabet. Dette betyder f.eks., at en hjemmehjælper eksempel-vis maksimalt kan nå op på en hjemmehjælpers normale pensionsniveau, selv om vedkommende er gift med en ægtefælle, der er langt bedre stillet pensi-onsmæssigt.

Har en ældre ægtefælle altid været hjemmearbejdende eller haft en meget ringe eller skiftende tilknytning til arbejdsmarkedet, skal kompensationen på samme måde som for en ufaglært som udgangspunkt begrænses til et beløb, der ikke overstiger en ufaglærts pensionsindbetalinger under ægteskabet i de perioder, hvor der ikke er indbetalt til en pensionsordning.

…”

Landsrettens begrundelse og resultat

Parterne har samstemmende forklaret, at de i forbindelse med den forestående skilsmisse aftalte, at indeståenderne på parternes konti i Spar Nord Bank A/S skulle deles ligeligt mel-lem dem, og at dette også gjaldt deres selvpensioneringskonti og kapitalpensioner, således som det er anført i bankens udaterede opgørelse og i Sagsøgtes mail af 3. juli 2008 til banken. Det lægges til grund som ubestridt, at parternes engagementer efter et møde i banken faktisk blev opgjort og delt i overensstemmelse med denne aftale og således, at Sagsøger som resultat heraf fik overført 120.000 kr.

Parterne anses på denne baggrund for at have indgået en endelig aftale om deling af parter-nes indeståender i Spar Nord Bank A/S, herunder af parternes selvpensioneringskonti og

- 28 -

kapitalpensioner i banken.

Den omstændighed, at Sagsøgte processuelt har tilsluttet sig, at tvisten om behand-lingen af parternes pensionsrettigheder kan afgøres som et separat enkeltspørgsmål, jf. den dagældende skiftelovs § 76, jf. § 81, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten tager derfor Sagsøgtes påstand om frifindelse over for Sagsøgers påstand 1 til følge.

Sagsøgtes mail af 3. juli 2008 og bankens udaterede opgørelse indeholder ingen omtale af parternes øvrige pensionsrettigheder, herunder af Sagsøgtes tjeneste-mandspension og pensionsforsikring i Nordea Liv & Pension eller af Sagsøgers pension i PKA, og ingen af parterne har forklaret om, at spørgsmålet om behandlingen af disse pensioner blev drøftet i forbindelse med aftalen om delingen af engagementerne i Spar Nord Bank A/S.

Parterne kan herefter ikke anses for at have indgået en endelig aftale om, hvordan deres øvrige pensionsrettigheder skulle behandles ved bodelingen, og Sagsøger er herefter ikke af denne grund afskåret fra at fremsætte de krav, som er indeholdt i påstandene 2-4.

Om Sagsøgtes pensionsforsikring i Nordea Liv & Pension fremgår af Nordeas pen-sionsoversigt, at pensionsordningen er en firmapensionsaftale, der er oprettet som led i en pensionsordning mellem Sagsøgte og hans arbejdsgiver, at der er tale om en obli-gatorisk ordning, og at pensionsforsikringen ikke kan tilbagekøbes.

Videre fremgår af mail af 4. april 2011 fra Fagforening 2 til Sagsøgte, at der er tale om en tvungen arbejdsgiverbetalt pension.

Pensionsordningen anses på denne bag-grund for en rimelig pensionsrettighed, jf. retsvirkningslovens § 16 b, stk. 1, således som begrebet er afgrænset i forarbejderne til lov nr. 483 af 7. juni 2006 om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om skifte af fællesbo m.v. (Pensionsrettigheders behand-ling ved død samt separation og skilsmisse) og i betænkning nr. 1466/2005 om Ægtefællers pensionsrettigheder side 188 ff.

Pensionsrettigheden kan herefter udtages forlods af fælles-boet ved skifte, jf. retsvirkningslovens § 16 b, stk. 1, hvorfor landsretten tager Sagsøgtes påstand om frifindelse over for Sagsøgers påstand 2 til følge.

Det følger af ordlyden og forarbejderne til bestemmelsen i retsvirkningslovens § 16 d om en fællesskabskompensation, at en sådan kompensationen er begrænset til at angå den re-ducerede indbetaling til en ægtefælles pensionsopsparing, som relaterer sig til forholdene

- 29 -

under ægteskabet. En reduceret indbetaling af pensionsbidrag, der er foranlediget af den måde, som parterne har indrettet sig på under et forudgående samliv, kan imidlertid ikke begrunde kompensation efter denne bestemmelse.

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at Sagsøger under hele ægteskabet har arbejdet på nedsat tid bortset fra en periode på samlet set ca. et år. Efter parternes forkla-ringer, herunder om at Sagsøgtes ansættelse i forsvaret indebar en del perioder, hvor han var bortrejst, finder landsretten det godtgjort, at Sagsøgers nedsatte arbejdstid under ægteskabet i alt væsentligt har været begrundet i hensynet til familien.

I overensstemmelse med den beregning, som er foretaget af Vidne, Fagforening 1, lægger landsretten til grund, at Sagsøger, hvis hun havde arbejdet fuld tid under hele ægteskabet, ville have indbetalt ca. 60.000 kr. mere til pensionsordningen i PKA.

Det bemærkes hertil, at det ikke fremgår af beregningen, der er bestridt af Sagsøgte, hvordan de opgjorte manglende pensionsindbetalinger nærmere er sammensat, herunder om de indeholder arbejdsmarkedsbidrag.

Opgørelsen af et eventuelt kompensationsbeløb i medfør af bestemmelsen i retsvirknings-lovens § 16 d, der er en erstatningslignende regel, skal ifølge forarbejderne tage udgangs-punkt i det beløb, ægtefællen ville have opsparet i pension, hvis ægtefællen ikke havde været på deltid. Der skal derfor tillige tages højde for den forrentning af pensionsindbeta-lingerne, som ville have fundet sted frem til skiftet.

Det følger af forarbejder til bestemmelsen, at muligheden for fællesskabskompensation blandt andet er betinget af, at den manglende pensionsopsparing svarer til op mod to års pensionsindbetalinger for en fuldtidsforsikret, hvilket i Sagsøgers tilfælde efter oplysningerne i sagen udgør ca. 85.000 kr.

Landsretten finder på den anførte baggrund, at Sagsøger ikke har godtgjort at have lidt et pensionstab, der størrelsesmæssigt berettiger til en fællesskabskompensation i medfør af retsvirkningslovens § 16 d. Landsretten tager derfor Sagsøgtes påstand om frifindelse i forhold til Sagsøgers påstand 3 til følge.

Efter det oplyste om parternes forudgående samliv inden ægteskabet, herunder den måde, hvorpå parterne i økonomisk henseende har indrettet sig under samlivet, har ægteskabet været af længere varighed, jf. retsvirkningslovens § 16 e, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af op-

- 30 -

lysningerne fra PKA, at Sagsøger i en alder af 66½ år vil være berettiget til en livsvarig alderspension på 95.800 kr. samt en engangssum på 197.600 kr. Henset hertil og sammenholdt med oplysningerne om Sagsøgers frivillige pensionsordnin-ger i Spar Nord Bank og resultatet af bodelingen i øvrigt finder landsretten efter en samlet vurdering, at Sagsøger – uanset der er stor forskel på værdierne af ægtefæl-lernes pensionsrettigheder – ikke er stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende, jf. rets-virkningslovens § 16 e. Landsretten tager derfor også i forhold til påstand 4 Sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte frifindes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

Kristian PetersenHans-Jørgen Nymark Beck Kirsten Thorup